Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, om bistand til fremmed efterretningsvæsen. Påstand om udvisning og tortgodtgørelse

Retten i HillerødStraffesag1. instans29. marts 2022
Sagsnr.: 1218/24Retssagsnr.: SS-768/2021-HIL
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Hillerød
Rettens sagsnummer
SS-768/2021-HIL
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1218/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantErik Mathiesen

Retsbog

Retten i Hillerød

Udskrift af retsbogen

Den 25. oktober 2022 kl. 10.00 blev retten sat af Dommer.

Rettens nr. 8-768/2021

Politiets nr. 0900-70171-00003-17

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (født 1973)

Ingen var mødt.

Rettens dom af 29. marts 2022 er anket. Under hovedforhandlingen er afgi-vet følgende forklaringer:

TiltalteTiltalte har forklaret, at hun er tyrkisk statsborger og kom til Danmark i 1994 i forbindelse med en familiesammenføring med sin mand, der er født i Danmark. Hun har boet i By 10 og By 2. Hun blev skilt fra sin mand i 2011, men efter ca. 6 år blev de kærester igen. De bor dog ik-ke sammen. Hun har tre børn på 22, 17 og 14 år, sammen med sin mand. Den ældste datter er flyttet hjemmefra, mens hendes to sønner fortsat bor hos hende. Børnene bestemmer selv, hvor ofte de ser deres far, men i denne peri-ode er de alle samlet for at støtte hende. Før denne sag var det meget for-skelligt, hvor ofte de så deres far. Børnene er ikke hos deres far alene og fa-deren kommer hjem til hende for at have samvær med børnene. Børnene har gået på Skole 1, men hun meldte to af sine børn, Barn 1 og Barn 2, ud af skolen. Dette var antageligt i 2015, da de gik i 6. og 3. klasse. De blev meldt ud, da deres præstation i skolen ikke var god nok, og skolen udsatte dem for mobning. Børnene ønskede selv at blive udmeldt af skolen. Tiltaltes datter startede på skolen før hendes sønner, og hun var meget tilfreds med skolen. Tiltalte valgte skolen, fordi hun var i tvivl om, hvorvidt hendes børn ville kunne klare sig i en dansk skole. Hun kender næsten alle, der arbejder på skolen, både ledere og lærere og hun har selv været aktiv i skolen. Tiltalte fik tilbudt, at være en del af skolebestyrelsen, men hun takkede dog nej hertil. Hun har hørt fra Vidne 2, der er leder af skolen, at Skole 1 er en Gülen skole. Skolen opleves ikke som en Gülen skole, men hun ved, at det er en Gülen skole, og de beskriver sig selv som en sådan skole. Lærerne er Gü-len tilhængere, og de viser det åbentlyst.

Skole 1 er en islamisk skole med tyrkisk undervisning, og derfor startede tiltaltes børn i skole der. De vidste fra starten, da datteren begyndte i 5. - 6. klasse, at Skole 1 var en Gülen skole. Hun kan ikke huske

Std 75335

side 2

årstalet, men det var omkring år 2012. Hovedårsagen til at trække sine børn ud af skolen var, at de blev mobbet.

Foreholdt bilag 9, mail af 19. august 2016, har tiltalte forklaret, at hun be-fandt sig i By 2, da hun sendte mailen. Personerne hun nævner i mailen har delt ting på sociale medier med fornærmelser, fakenews, spredte denne type indhold og likede hinandens delinger. De delte indhold om Tyrkiet, u-sande nyheder, nedværdigende indhold om staten og politikere både før og efter kuppet og indhold, hvor tyrkiske soldater døde. Delingerne foregik uden at lægge skjul på antityrkiske synspunkter imod tyrkiske politikere, sta-ten og hæren. De delte kritiske nyheder om den siddende tyrkiske regering. Tiltalte tolkede dette indhold som nedværdigende mod Tyrkiet og det tyrkis-ke folk.

Vidne 5, Vidne 6, Person 5 og Person 7 er naboer og be-kendtskaber fra By 10, og hun havde kendt Vidne 5, Vidne 6 og Person 5 længe. De skjuler ikke at være FETO-tilhængere og de udtrykker sig alle ste-der om deres FETO-holdninger.

Hun husker ikke helt, hvad hun mente med at, Person 5 og Person 7 ville flygte tilbage til Danmark. Vidne 5 og Vidne 6 boede i Danmark, men Person 5 var bosat i Tyrkiet, da tiltalte skrev mailen.

Vidne 1 er bosat i Danmark og hun kender ham fra sin husbonds familie. Person 22 er nabo til tiltaltes svigermor.

Person 13 og Person 14 er begge i Tyrkiet.

Vidne 1 er i bestyrelsen på Skole 1 og Person 22 kender hun gennem hans kone. De står på listen, da også deres delinger på sociale-medier også indeholder nedværdigende og udsande nyheder. Hun ved, at dis-se personer er Gülanister (FETO-tilhængere), hvilket de ikke skjuler på soci-ale medier.

Vidne 2 var inspektør på Skole 1, og hun kender ham fra skolen. Han står ligeså på listen, da også han delte nedværdigende indhold og ikke skjulte sin sympati for Gülen-bevægelsen. Han var åben omkring sit for-hold til denne, også overfor børnene.

Person 4 og Vidne 3 kender hun også fra skolen, da Person 4 var lærer på børnenes skole, og Vidne 3 er Person 4's mand. De delte også Gülen-sympa-tisk indhold på sociale medier.

Vidne 8 kender tiltalte fra skolen, og hun var tiltaltes genbo. Vidne 8 diskuterede meget på sociale medier og havde delinger.

Vidne 9 lærte tiltalte at kende gennem skolen, og senere hen privat. Hun lagde heller ikke skjul på sine Gülen-symaptiske holdninger på sociale medier.

side 3

Person 15 kender hun udelukkende fra sociale medier. Tiltalte ved ik-ke, hvor vedkommende opholder sig, men det kan være i Tyrkiet.

Person 16 kender hun fra skolen, da han var viceinspektør. Hun ken-der ham som Gülen-sympatisør gennem delinger på sociale medier. Han tog til Tyrkiet og delte ting åbenlyst på tv-kanaler. Hun så på fotos på sociale medier, at han var i Tyrkiet. Hun husker ikke helt, hvorfor hun skrev, at det var farligt, at han rejste ind i Tyrkiet. Han havde meget opfordrende og iøjnfaldende delinger på sociale medier.

Foreholdt bilag 9, mail af 19. august 2016, 2. sidste linje: "At Person 16 rejser ind i Tyrkiet synes jeg er farligt, fordi han er vicedirektør på Gü-len's skole og er Gülen sympatisør" har tiltalte forklaret, at Person 16 er lærer og kan arrangere ture til Tyrkiet, hvor der kan opstå nogle proble-mer mens han har elever med.

Sætningen: "må gud sørge for, at forræderne ikke får nogen muligheder...". skal forstås fuldstændig som den står og som en form for et ønske. Det er en standardsætning/et ønske man bruger om forrædere. Tiltalte kan ikke vurde-re, hvorvidt hun betragter personerne nævnt i malien som forrædere. Alle skriftlige ting kan afsluttes med lignende sætninger. Hun refererer ikke speci-fikt til personerne nævnt i mailen. Generelt opfatter hun Gülen-tilhængere som forrædere. For at tiltalte kan få opfattelsen af, at nogen er Gülanister er der nogle betingelser, der skal være opfyldt. Tiltalte henledte opmærksomhe-den på deres delinger i et cyberkriminelt perspektiv.

Det sårede tiltalte, at soldater døde, og at det blev delt på en nedværdigende måde og at nogle emner blev latterliggjort. Der var ikke nogen, som opfor-drede hende til at sende mailen, og hun er ikke bekendt med de tyrkiske myn-digheders opfordring til at anmelde Gülen-tilhængere til den tyrkiske efterret-ningstjeneste, og de fleste af dem hun anmeldte i mailen er hendes venner. Mailadressen hun sendte mailen til fandt hun på nettet. Mailadressen kom frem, da hun søgte efter "Cyber" på Google.

Tiltalte forestillede sig ikke andet, end at de anmeldtes sociale mediekonti ville blive undersøgt af cyberkriminalitetspolitiet i Tyrkiet. Hun forestiller sig ikke, at disse informationer ville gå videre til andre myndigheder, men måske at personernes konti på sociale medier ville blive undersøgt og måske lukket, som konsekvens af hendes mail. Alle kan rejse til og fra Tyrkiet.

Foreholdt bilag 32-5-3, rapport fra Politiets efterretningstjeneste, side 2, mail af 4. januar 2018 (1. april 2018), side 2, sendt til præsidentembedet fra tiltal-tes telefon, har tiltalte forklaret, at hun sendte denne mail efter hun havde indgivet sin anmeldelse. Hun brugte ordet "opfordrede" for at tiltrække sig præsidentsembedets opmærksomhed. Tiltalte kender ikke noget til en adresse til Cyberkriminalitet. Mailen kunne tiltrække opmærksomhed.

side 4

Tiltalte var utilfreds med den behandling hende og hendes familie blev udsat for i deres lokalkvarter. Hun forventede med denne mail at få en form for hjælp, når alle angreb dem på organiseret vis. Hun håbede på at blive hørt i Tyrkiet, men der var ikke en specifik tanke med mailen. Tiltalte har ikke fået en henvendelse fra Direktoratet for National Sikkerhed.

Tiltalte blev på et tidspunkt klar over, at hendes mail af 19. august 2016 var blevet videresendt. Det var da hun og hendes familie begyndte at modtage trusler, og der blev foretaget organiserede handlinger imod tiltalte og hendes familie. Det var på dette tidspunkt, at hun forstod, at hendes mail måtte være blevet videresendt. Det var måske i 2017. En af tiltaltes venner truede hende direkte. Vidne 5 sagde til tiltaltes familie, at hun havde set mailen i Tyr-kiet og havde taget den med til Danmark. Tiltalte forsøgte at tale direkte med Vidne 5, men det ønskede hun ikke. Tiltaltes svigerinde talte med Vidne 5, og det er svigerinden tiltalte har hørt det fra.

Foreholdt bilag 32-6-7, chat nummer 3 af 7. august 2017, Facebook messen-ger chat med journalist Person 19 bosat i Tyrkiet, har tiltalte forklaret, at hun med formuleringen "Efter ønske fra min præsident" ville tiltrække op-mærksomhed og få hjælp til at finde ud af, hvordan den omhandlede mail var blevet lækket. Det var en kaotisk periode, hvor alle var imod hende, og hun ville derfor have sin stemme hørt.

Foreholdt bilag 32-6-5, chat nummer 2, af 4. maj 2017 mellem tiltalte og Person 18, har tiltalte forklaret, at Person 18 er en Facebook-ven, der bor i Tyrkiet. Med en "dum anklager", mener hun en anklager i Tyrkiet, hvilket hun havde hørt fra Vidne 5. Ud fra Vidne 5's udtalelser til forskel-lige personer havde tiltalte en opfattelse af, at hvad der var givet til storebro-deren og forsvarsadvokaten. Retssagen var mod Vidne 5's storebroder, Person 23.

Foreholdt samme bilag - Chat af 7. juni 2017, side 7, kl. 12:55:45, med Person 18, har tiltalte forklaret, at når man ringer til det tyrkiske politi og nævner noget med Gülen bliver man viderestillet til terrorafdelingen.

Foreholdt bilag 32-5-7, rapport af 10. september 2019 har tiltalte forklaret, at det viste foto, er et foto, der blev fundet på hendes telefon. Hun fik fat i disse telefonnumre efter situationen havde udviklet sig. I håb om at nogen kunne hjælpe hende ringede hun til, ordensmagten og Familieministeriet i Tyrkiet og her blev hun viderestillet. Man kan ikke få nummeret direkte til terrorafdelingen. Hun har måske skrevet nummeret ved "terrorbekæmpelse"imens hun ventede på at blive viderestillet.

Om nummeret "Cimer" forklarede hun, at dette er et nummer alle kan ringe eller skrive til. Det er nummeret til afdelingen under præsidiet. Tolken oply-ste, at alle kan komme i kontakt hertil. Det er en kanal, hvor man kan hen-vende sig og det svarer til ombudsmandsstrukturen.

side 5

Titalte tror ikke, at hun ringede til numrene, men hun er i hvert fald ikke kommet igennem.

Foreholdt bilag 32-6-3, chat nr. 1 fra Whatsapp, af 8. juli 2017 kl. 12:14:18, har tiltalte forklaret, at Person 24 er hendes storesøster. Samtalen er nok sket i forlængelse af en nyhed, men tiltalte kan ikke forklare nærmere, hvil-ken sag den relaterer til. Tiltalte slutter fast af med en vendning om, at forræ-derne ikke får mulighed og hun kender godt til, at den tyrkiske efterretnings-tjeneste er efter forrædere.

Tiltalte har ikke givet oplysninger til andre landes myndigheder end de tyrkis-ke.

Foreholdt bilag 32-5-4-1, rapport af 16. august 2019, side 3, har tiltalte ved-rørende mail af 6. august 2016 forklaret, at Person 25 er assistent for Person 1, som er journalist i Tyrkiet. Hun husker ikke, om det var på Medie 4. Medie 4 er både avis og TV. Hun videregav navnene til journalisten i mail af 6. august 2016, så han kunne undersøge vennerne og holde øje med personerne på de sociale medier.

Person 25 svarede tilbage samme dag og gjorde gældende, at det ikke var muligt at finde frem til dem uden flere detaljerede oplysninger.

Tiltalte har ikke selv undersøgt noget efterfølgende og sendte mailen til cy-berkriminalitet den 19. august 2016.

Adspurgt af advokat Erik Matthiesen har tiltalte forklaret, at hendes to dren-ge bor hos hende. Lige da de var blevet skilt boede drengene hver anden uge hos hende og hveranden uge hos deres far.

Skole 1 underviser ikke efter Gülen-principper og skolen har ik-ke Gülen-bøger eller materiale, der bliver brugt i undervisningen, men det er tiltaltes overbevisning, at skolen er en Gülen-skole, da hun anser personerne tilkoblet skolen, som værende sympatisører.

Om emailen af 19. august 2016 har tiltalte forklaret, at hun på de sociale me-dier så de ting, der var grundlag for hendes email. Med ordlyden "Face" i tredje linje menes Facebook.

På Google fandt hun mailadressen til cyberkriminalitet i Tyrkiet. Det var et link hun skulle trykke på og hun indtastede ikke mailadressen manuelt. Der stod ikke noget om terror på hjemmesiden, og der stod heller ikke noget om, at man på denne side kunne anmelde terrorister. Hun skrev til cyberpolitiet, da de delinger hun var vidne til på sociale medier var nedværdigende, løgnag-tige og negative. Hun skrev specifikt til cyberkriminalitetspolitiet, da hun ønskede de anmeldtes konti undersøgt. De kunne ikke gøre noget i Danmark, og det var ikke hendes tanke, at det tyrkiske cyberkriminalitetspoliti skulle foretage sig noget i Danmark.

side 6

Forinden hun skrev mailen af 19. august 2016 var hun ikke bekendt med, at den tyrkiske efterretningstjeneste havde opfordret til at modtage anmeldelser. Foreholdt bilag 25, rapport af 14. februar 2018, side 3, har tiltalte forklaret, at det er et Screenshot af cyberkriminalitetpolitiets hjemmeside, og det var denne hjemmeside, hun benyttede til at få mailadressen til modtageren af mai-len den 19. augugst 2016.

Foreholdt samme bilag, side 5, har tiltalte forklaret, at hun ikke havde set hjemmesiden med flere adresser.

Mailen hun i 2017 skrev til Præsidentens Kontor i Tyrkiet var for at forklare sin situation og tiltrække opmærksomhed. Man kan godt sige, at det var u-rigtigt, når hun skrev, at mailen i 2016 var skrevet på præsidentens opford-ring. Det var for at få præsidentens eller embedets opmærksomhed. Da hun skrev mailen i 2016 havde hun ikke set en opfordring fra myndighederne. Foreholdt bilag 22-1, bilag B, side 2, 1. afsnit, har tiltalte forklaret, at hun ik-ke kender E-mailadresse 2.

Det var ikke hendes opfattelse, at den mailadresse hun skrev til kunne bruges til at anmelde terrorister. Hun havde intet ønske om, at de tyrkiske myndig-heder skulle efterforske i Danmark, eller at de tyrkiste myndigheder ville bru-ge mailen til at efterforske i Danmark.

Personerne nævnt i email af 19. august 2016 kender hun adresser, emailad-resser, telefonnumre osv. på. Hun kunne have givet alle disse oplysninger, hvis hun ville, men det gjorde hun ikke, da det udelukkende var hendes ønske, at det tyrkiske cyberkriminalitetspoliti skulle undersøge deres sociale medier.

Foreholdt bilag 22-1 C, Anmeldelsesrapport af 10. januar 2017, side 4, har tiltalte forklaret, at hun ikke kender E-mailadresse 3, der er en adresse vedrørende religiøse anliggender. Hjemmesiden er en uafhængig institution under staten.

Foreholdt bilag 32-5-7, rapport af 10. september 2019, side 2, foto, har tiltal-te forklaret, at hun ikke havde ikke disse telefonnumre i august 2016, da hun sendte sin email. Efter sagen var begyndt i Danmark bad hun om hjælp fra Tyrkiet, hvor hun blev viderestillet til terrorpolitiet. Hvis man nævner FETO bliver man automatisk viderestillet dertil. Hun havde aldrig, inden august 2016, talt med terrorpolitiet i Tyrkiet.

Foreholdt, bilag 32-6-3, chat nr. 1, besked af 8. juli 2017 kl. 12:15:33, har tiltalte forklaret, at "MIT" er den tyrkiske efterretningstjeneste, hvilket hun godt vidste i 2016.

Korrespondancen med storesøsteren i juli 2017 har intet med mailen af 19. august 2016 at gøre. Det var noget de havde set i nyhederne.

side 7

Foreholdt mail af 19. august 2016, har tiltalte forklaret, at sætningen "må gud sørge for at forræderne ikke får nogle muligheder..." er en sætning hun ofte bruger i mange sammenhænge i sine korrespondancer. Det er en stan-dardsætning og et generelt ønske.

Første store afsnit i mailen vedrørende FETO-tilhængere gælder kun de fire med Efternavn 1.

Næste afsnit vedrører ikke FETO-tilhængere.

Person 4 og Vidne 3 står udelukkende i mailen, da de arbejder på skolen.

Cyberkriminalitetspolitiet måtte selv efterforske ud fra personernes sociale medier.

Mailen skal læses afsnit for afsnit - uafhængigt af hinanden.

Person 5 har højst sandsynligt taget sin mands efternavn, men tiltalte ved det ikke. Hun boede i Tyrkiet.

Person 13 og Person 14 har boet i Tyrkiet i 2016 og har boet der hele tiden. Person 5's ægtefælle, benævnt Person 7 i mailen, boede i 2016 i Tyrkiet.

Vidne 3 rejser til og fra Tyrkiet ofte, og tiltalte har hørt, at det er sket hyppigere de seneste år.

Vidne 2Vidne 2 har forklaret, at han blev skoleleder på Skole 1 i august 2013 og stadig er det. Skole 1 er en almindelig dansk privatskole, der blev startet i 2007 af nogle herboende initiativtagere af tyrkisk herkomst. Skolen havde de første 5-6 år udelukkende tyrkiske og kurdiske børn som elever. Det har været svært at rekruttere etnisk danskta-lende børn. Der har været nogle få, men der var frafald, fordi der var for mange tyrkisktalende børn, så de følte sig udenfor.

Efter kupforsøget i Tyrkiet var der anklager mod Skole 1, og de mistede mange tyrkiske børn. Under kupforsøget var han på ferie i Tyskland med sin familie. Det gjorde ondt at se, hvad der foregik i Tyrkiet. Vidnet er født og opvokset i Danmark, men hans forældre kommer fra Tyrkiet. Han modtog en masse mails fra forældre, der var i Tyrkiet, som ville tage deres børn ud af skolen. Gülen bevægelsen blev beskyldt for at stå bag kupforsøget i Tyrkiet. Dem, der stod bag skolen, var inspireret af FETO. Ideen var at op-rette en skole efter Gülens ideer og tanker, da det samlede fællesskabet. De har aldrig nogensinde haft kontakt med Gülen-bevægelsen og der blev ikke undervist i Gülens tanker og ideer. Vidnet kan personligt godt lide Gülen, og det lægger han ikke skjul på, men skolen er ikke en Gülen-skole og har ikke dikteret omkring hans bøger eller lærdom.

Der var ca. 17 skoler, der, ligesom Skole 1, blev beskyldt for at

side 8

være Gülen-skoler. Alle der på et tidspunkt har siddet i bestyrelserne på sko-lerne har været inspireret af Gülen. Gülen opfordrede til, at man åbnede sko-ler og hospitaler, og bidrog til det samfund man lever i. Der er ikke en pæda-gogisk retning for Gülen-bevægelsen. Vidnet tror, at folk har en fordom om, at Gülen er i forbindelse med ISIS eller lignende og er nationalistiske. De har som skole altid været åbne omkring at have en bestyrelse, der er inspireret af Gülen, men skolen er ikke en Gülen-skole og der bliver ikke undervist i hans lære. Forskellige imamer kom til skolen og ville melde deres børn ind, fordi de havde hørt, at skolen var en Gülen-skole, men vidnet forklarede, at det var en misforståelse. Der er på Skole 1 kristendomsundervisning, og der bliver holdt jul og fastelavn.

Vidnet har ikke haft dialog med de tyrkiske myndigheder og har udelukkende fået af vide, at han skal undgå at tage til den tyrkiske ambasade.

Vidnet kender tiltalte og har undervist tiltaltes datter i matematik. Tiltalte var en af de forældre, som han talte godt med. Vidnet husker, at hans tidligere sekretær omkring 2016 fortalte ham, at skolen og tiltalte havde politiske u-overenstemmelser, og at hun derfor ville tage sine sønner ud af skolen. Vidnet modtog den omhandlende mail af 19. august 2016 fra Vidne 5. Vidne 5 videresendte den til ham, og sagde, at han ikke måtte fortælle det vide-re, da Vidne 5's søster og mand var tilbageholdt i Tyrkiet. Vidnet og Vidne 5 an-meldte derefter forholdet. Vidnet er dansk statsborger med bopæl i Danmark, og konsekvensen af denne mail har været, at vidnet ikke kan rejse til Tyrkiet. Vidnet har været meget aktiv i Tyrkiets kamp for at komme i EU. Sidste gang vidnet var i Tyrkiet var i 2015. En af vidnets tidligere elever sendte ham en venneanmodning på Facebook, og de begyndte noget korrespondance. Hun var flyttet permanent til Tyrkiet, og vidnet bad hende forhøre sig om, hvorvidt det ville være muligt for ham at rejse til Tyrkiet. Hun tog kontakt til en politikommisær, der anbefalede hende at droppe alt kontakt med vidnet, da han var anset som særlig eftersøgt og var registreret som organisator af en terrororganisation. Vidnets bedstefar døde i december 2016, men han måtte udeblive fra begravelsen i Tyrkiet.

Vidnet har hørt om en ung pige i By 11, der skulle have udleveret nogle infor-mationer om vidnets nærmeste, men han har ikke fået det bekræftet. Det ene-ste han kender til er denne sag.

Adspurgt af advokat Erik Matthiesen har vidnet forklaret, at kuppet skete den 15. juni 2016. Et par dage efter valgte de at køre tilbage fra Tyskland til Danmark, da de ikke kunne holde ferie med disse nyheder. Præsidenten i Tyrkiet beskyldte Gülen-bevægelsen for kuppet, og få dage efter begyndte forældrene at trække deres børn ud af skolen. Før kuppet var forældrene med børn på skolen bekendt med, at Skole 1 var grundlagt efter Gü-lens ideer og principper.

Et år inden kuppet åbnede han en konto til sig selv og en til sin kone i en

side 9

bank stiftet af en Gülen-tilhænger. Der stod ca. 1.000 kr. på hver konto. Han forsøgte at få sine penge tilbage, da staten nu havde pengene fra Gülen-ban-ken. Han har spurgt sin kusine om, hvorvidt han kunne give hende en fuld-magt til at hæve pengene, hvilket han dog blev frarådet, da hun ville kunne komme i problemer. Han ved ikke, hvor pengene er endt.

Vidnet holder sig ikke tilbage omkring sine synspunkter og heller ikke på so-ciale medier. Formanden for skolen kaldte ham til møde for at få ham til at undlade dette fremover, hvilket han i første omgang ikke ville. Dette har dog ændret sig siden.

Vidnet har på sociale medier set lister over Gülen-skoler, men ved ikke om de tyrkiske myndigheder har sådanne lister. Listerne blev delt kort efter kup-pet og Skole 1 stod på listerne.

Foreholdt bilag 34, afhøringsrapport af vidnet, side 3, 2. afsnit har vidnet for-klaret, at de i samfundet også i dag bliver betraget som en muslimsk og ko-ranskole, hvilket ikke er rigtigt. Det fremgår tydeligt på Skole 1's hjemmeside, at han var skoleleder. Han blev alarmeret, da skolen blev be-skyldt for at være en del af kupforsøget. Da listen blev offentliggjort blev de fleste på listen urolige for ikke at kunne komme til Tyrkiet. Lige efter kup-forsøget kunne vidnet ikke rejse til Tyrkiet og har ikke været der i 6 år. Han var senest i Tyrkiet i august eller oktober 2015. Han fik en datter i Måned 2016, og det var muligvis derfor, at de ikke rejste langt væk dette forår. Han er ikke bekendt med, at han var på en liste hos de tyrkiske myndigheder, der blev afleveret til de danske myndigheder forud for kuppet. Han har flere gange telefonisk kontaktet ambassaden for at høre, om det kunne blive un-dersøgt, men han blev anbefalet at tage til Tyrkiet og få det undersøgt. Ca. 1 år før kupforsøget blev vidnet kontaktet af skolelederen fra Skole 3, der også var en af de privatkoler, der stod på listen. Skolelederen spurgte om vidnet var blevet kontaktet af den tyrkiske ambassade i Køben-havn og bedt om at udlevere oplysninger om elever, forældre og lærere. Vid-net lavede i 2017 en anmeldelse efter at have talt med formanden på skolen og nogle af de andre på listen. Han drøftede det meget med en efterforsker hos politiets Efterretningstjeneste. Vidnet har muligvis siddet sammen med Person 16, da anmeldelsen blev lavet.

Vidnet kender Vidne 3 og hans hustru, Person 4, men husker ikke om han har delt anmeldelsen med dem. Person 4 arbejdede ½ - 1 år, som barselsvikar på Skole 1, og Vidne 3 har de sidste 3 år siddet i skolebestyrelsen. Foreholdt vidnets anmeldelse af 5. september 2017, bilag 15, næstsidste af-snit, har vidnet forklaret, at med "os" menes vidnets familie og ham selv. Foreholdt samme bilag, 1. side, sidste afsnit, og anmeldelse fra Person 4 og Vidne 3, bilag 12, 4. sidste og 3. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at de muligvis har talt om, hvad der skulle skrives i deres anmeldelser. De sad ikke

side 10

sammen og lavede anmeldelserne, men vidnet har muligvis sendt sin mail til Vidne 3 og Person 4 eller omvendt. Han har muligvis kopieret de omtalte afsnit fra Vidne 3's anmeldelse.

Lige efter kupforsøget var vidnet forhindret i at rejse til Tyrkiet på grund af sin ansættelse på skolen. Han kender andre, der har arbejdet på skolen, som godt kan rejse frem og tilbage, fordi deres navne ikke er blevet udleveret. Vidnet kunne efter sin egen opfattelse ikke være taget til Tyrkiet, ligemeget om tiltalte havde sendt sin mail af 19. august 2016 eller ej.

Foreholdt Rapport af 26. september 2019, bilag 16-1, og mail af 20. juni 2019, bilag 16-2, har vidnet forklaret, at han har indgivet anmeldelse om hærværk. Han opfatter ikke kommentaren på Facebook, som om den skulle have forbindelse med tiltalte og denne sag.

Han kører i en bil med en nummerplade med eget Efternavn 2 på num-merpladen, hvilket han har gjort de sidste to år. Vidnet har af Efterretnings-tjenesten fået at vide, at det ikke var noget han skulle være bekymret for. Vidne 3Vidne 3 har forklaret, at han indgav anmeldelse den 31. august 2017, idet han havde modtaget et skærmprint af tiltaltes mail på SMS. Vid-net har ikke nogen børn gående på Skole 1, men har været med til opstarten og sidder nu i bestyrelsen. Hans kone Person 4 har været ansat som lærer vikar på skolen i et års tid.

Vidnet modtog skærmprintet af mailen af Vidne 5 og han indgav ikke anmeldelse med det samme, da de lige skulle finde ud af, hvordan de skulle indgive denne. Han snakkede blandt andet med Vidne 1, der er jurist og med Vidne 2. Vidne 2 talte også med Vidne 1. Vidnet indgav to anmeldelser, både en anmeldelse fra skolen og en som privatper-son, som Vidne 1 hjalp med at skrive.

Vidnet har en vis tilknytning til Gülen-bevægelsen. Han kender ikke tiltalte og ved ikke, hvem hun er. Vidnet har læst nogle af Gülens bøger og går ind for mange af hans ideer, specielt inden for uddannelse, men han udøver ikke noget aktivt. Han forstår derfor ikke, hvorfor han blev nævnt i denne forbin-delse. Tyrkerne ser skævt til Gülen-bevægelsen, da det er manges opfattelse, at det var Gülen-bevægelsen, der stod bag kupforsøget i 2016, og der er mange, som sidder i fængsel for at sympatisere med hans ideer.

Det var vist i forbindelse med, at Vidne 5's farbror blev tilbageholdt i Tyrkiet, at mailen kom til Vidne 5's og herefter til vidnets kendskab.

Vidnet har dobbelt statsborgerskab og har bopæl i Danmark, hvilket han og-så havde i 2016. Han var i Tyrkiet sidste gang medio 2019, hvor han sammen med sin datter blev tilbageholdt i Tyrkiet af lufthavnspolitiet. De blev stillet spørgsmål til, hvad de skulle, hvad de arbejdede med, hvor hans kone var osv. Vidnet rejste med sit danske pas. Han rejste efter kupforsøget til Tyrkiet både i 2016 og 2017.

side 11

Foreholdt anmeldelse, bilag 12, næstsidste afsnit, har vidnet forklaret, at han har frygtet at tage til Tyrkiet og har, når han ankom, sørget for at have nogle af sine venner i lufthavnspersonalet, der var på arbejde, når de ankom, så han kunne aflevere sin datter til disse, hvis der skulle ske noget. Han kender en del i Tyrkiet, der er blevet arresteret blot for at have deltaget i møder og ar-rangementer i organisationer. Hans navn figurerer på en terroristliste, og det ville det tyrkiske politi nok ikke se let på.

Anspurgt af advokat Erik Matthiesen har vidnet forklaret, at han ikke ople-vede nogle problemer, da han var i Tyrkiet i 2016 eller 2017. Han var vist i Tyrkiet i 2018 eller tidligt i forløbet i 2019. Da han blev stoppet i medio 2019, var der ikke nogen af betjentene, der nævnte, at han stod på en liste. Han har ikke været i Tyrkiet i forbindelse med ferier, men rettere i forbin-delse med behandling af datterens syn.

Han trådte ind i bestyrelsen på Skole 1 for ca. 2 år siden. Han har hverken udtrykt sig politisk eller om skolen på sociale medier. Vidnet husker, at han, Vidne 1 og Vidne 2 sad sammen og skrev anmeldelsen. Vidne 5Vidne 5 har forklaret, at så vidt han husker, fik hans onkels hustru fat i tiltaltes mail af 19. august 2016. Han ved ikke præcist, hvor hun havde mailen fra, men han formoder, at det var fra advokaten for hendes brødre, Person 13 og Person 14, der er bosat i Tyrkiet. De bliver retsforfulgt i Tyrkiet for at være medlemmer af Gülen-bevægelsen og har derfor en advo-kat. Vidnets svoger, Person 7, blev anholt i Tyrkiet den 1. september 2016 og for ikke at skade ham eller søsteren, Person 5, gjorde vidnet i første omgang intet med mailen. Det tyrkiste politi fandt hos vidnets søster en bog skrevet af Gülen, hvilket førte til, at hans søster fik udrejseforbud, og hans svoger blev dømt for terror, men løsladt under anken. Han husker ikke, hvornår det var, men det har senest været vinteren 2018. Hans søster havde opholdstilla-delse i Danmark og har søgt om dansk statsborgerskab, men fik udrejsefor-bud af Tyrkiet. Hun rejste til Grækenland, og er derefter kommet til Dan-mark, hvilket Person 7 også er. Søsteren boede i Danmark før anholdelsen af svogeren og rejste frem og tilbage, men svogeren boede ikke i Danmark. Vidnet har været i kontakt med danske myndigheder for at få sin søster til Danmark, men man mister opholdstilladelsen, hvis man opholder sig udenfor Danmark i mere end 6 måneder, så han fik fuldmagt fra sin søster for at kun-ne søge om dispensation. Han indgav ansøgningen til Udlændingeservice. Foreholdt udskrift fra retsmødet, Den tyrkiske republik, Den 3. strafferetslige domstol i Aydin, bilag 46-W, har vidnet forklaret, at det er hans søsters sag. Han har fremskaffet dokumenterne til brug for Udlændingeservice i Dan-mark. Hun fik afslag på ophævelse af udrejseforbud i Tyrkiet. Vidnet har for-klaret, at han er tilhænger af Gülens ideer, hvilket er kriminelt i nogens øjne. Dette må være årsagen til, at han står på den omtalte liste. Vidnet har været ansat som vikar på Skole 1 i 2017. Han er åben omkring sine

side 12

holdninger og sympati for og til Gülens ideer og deler sin politiske overbevis-ning på sociale medier.

Vidnet kender tiltalte, da hun er gift ind i en familie, der kommer fra samme landsby, som hans bedsteforældre og far kommer fra i Tyrkiet. Han har kend-skab til tiltalte fra By 10, og har kendt hende så langt tilbage han husker. Han ved ikke, hvorfor tiltalte har tilsendt disse oplysninger til de tyr-kiske myndigheder og han har ikke talt med tiltalte siden han blev bekendt med, at hun havde sendt den omhandlede mail.

Vidnet har ikke prøvet, men tør ikke rejse til Tyrkiet. Han har slætninge i Tyrkiet, men hans tilhørsforhold dertil er meget svagt. Vidnet er tyrkisk statsborger. Han var sidst i Tyrkiet i april 2016 - altså før kuppet. Vidnets far, der også står på listen, har forsøgt at give fuldmagt til nogen i Tyrkiet gennem den tyrkiske ambassade i Danmark, der nægtede at servicere ham på grund af en retssag. Det er derfor deres overbevisning, at både vidnet og fa-deren er eftersøgt i Tyrkiet. Vidnet ved ikke om andre har oplyst hans navn til tyrkiske myndigheder.

En mand truede ham på dansk på sociale medier med at melde ham til de tyr-kiske myndigheder, og vidnet meldte personen til politiet, men der kom ikke noget ud af det.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. august 2018, bilag 42, side 2, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at hans søster blev tilbageholdt i Tyrkiet. Han ved ikke med sikkerhed, at det var på baggrund af tiltaltes mail af 19. august 2016, men han tænker, at der kan være en sammenhæng.

Anspurgt af advokat Erik Mathiesen har vidnet forklaret, at Vidne 7 er vidnets onkel og ikke står på listen. I de dokumenter vidnet har fået i for-bindelse med søsterens opholdssag, står der ikke nogen steder, at tilbagehol-delsen er på baggrund af listen.

Påstanden fra de tyrkiske myndigheder er, at man på søsterens telefon, fandt en "Bylock" app, hvilket skulle være en indentifikation af, at man har været med i Gülen-bevægelsen.

Foreholdt besked sendt i forbindelse med Person 5's opholdssag, bilag 46 I, har vidnet forklaret, at Person 5 officielt i Tyrkiet hedder Efternavn 3 til efter-navn. Hun blev gift med Person 7 i december 2015 og har siden dette tidspunkt heddet Efternavn 3 i Tyrkiet. Vidnet ved ikke, hvorvidt tiltaltes mail er fundament for de problematikker, hans søster Person 5 har været udsat for i Tyrkiet. Det kan godt passe, at han har forklaret PET, at det var farligt for ham, at komme til Tyrkiet. Umiddelbart efter kuppet er det vidnets opfattelse, at det havde været farligt at rejse til Tyrkiet. Vidnet skriver frit og åbent på de soci-ale medier, hvilket han også gjorde både før og efter kuppet.

Vidnet ved ikke, hvorvidt tiltaltes mail gør det mere eller mindre problema-

side 13

tisk for ham at rejse ind i Tyrkiet, da han ikke har forsøgt.

Vidne 6Vidne 6 har forklaret, at han kender tiltalte, da de har været naboer og har haft mange familiesammenkomster. De to familier har været venner. Vidnet ved ikke, hvorfor han står på listen af 19. august 2016. Han er dog Gülenist og betragtes som terrorist i Tyrkiet. Han har ikke talt med tiltalte om det, men han har været åben omkring sin holdning til Gülen. Han benytter sig ikke af sociale medier til at udtrykke sine holdninger, men alle ved, at han er tilhænger af Gülen. Han har hverken Facebook eller Instagram. Vidnet kan ikke komme hjem til Tyrkiet og besøge sin mor og sin datter, da han står på listen, men han ved dog ikke, om det udelukkende er grundet hans navn på listen.

Vidnet skulle give fuldmagt til en af sine søskende i forbindelse med en arve-sag, men da han søgte om at give fuldmagt til sin søskende på ambassaden fik han at vide, at han var involveret i en retssag i Tyrkiet, der skulle ordnes først. Det er derfor hans opfattelse, at han er eftersøgt i Tyrkiet og ikke kan rejse til Tyrkiet, hvilket han heller ikke tør. Han ville med garanti blive an-holdt, hvis han rejste derned.

Sidst han var i Tyrkiet var den 24. april 2016 - før kupforsøget. Vidnets svi-gersøn kom i fængsel, og vidnets datter har fået udrejseforbud. Hans sviger-søn kom i fængsel, fordi han var Gülen-tilhænger og arbejder på en Gülen-skole. Hans svigersøn kom i fængsel i 1 ½ år og fik at vide, da han kom ud, at han skulle i fængsel igen. Svigersønnen og datteren er flygtet fra Tyrkiet efter dommen. Datteren fik udrejseforbud på grund af hendes mand og på grund af noget med en "Bylock" App på hendes telefon. Svigersønnen arbej-dede på en almindelig privatskole. Det er højst sandsynligt grundet tiltaltes li-ste, at de bliver betragtet som Gülen-tilhængere, men der kan også være an-dre lister. Vidnet har ikke talt med tiltalte, siden han blev bekendt med mailen af 19. august 2016. Vidnet er tyrkisk statsborger, men har fast bopæl i Dan-mark og boede her i 2016.

Adspurgt af advokat Erik Matthiesen har vidnet forklaret, at Person 12 ar-bejdede på en skole i Tyrkiet stiftet af Gülenister, hvilket var velkendt blandt myndighederne, og det kan godt være derfor Person 12 blev anholdt. Det over-raskede ikke vidnet, at svigersønnen blev anholdt, Præsidents reaktion på kup-pet taget i betragtning. Person 5 blev gift med Person 12 omkring årsskiftet 2015-2016 og har indtil sommeren 2016 boet i Tyrkiet. Vidnets svigersøn har anta-geligt figureret på en tyrkisk liste over Gülen-tilhængere.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. september 2018, bilag 44, side 1, 4. afsnit, har vidnet anført, at han godt kan have forklaret til PET, at han ikke turde rejse til Tyrkiet på grund af tiltaltes liste. Han var, og er stadig, alene bekendt med tiltaltes liste, men der kan have været andre.

Foreholdt samme bilag, side 2, 5. afsnit, har vidnet forklaret, at man bad be-folkningen anmelde terrorister. Vidnet ved ikke, hvad tiltalte har skrevet i li-

side 14

sten og han ved ikke om tiltalte skrev, at vidnet var terrorist, men han opfat-tes, fordi han er Gülen-tilhænger, som terrorist, af den tyrkiske regering. Vidne 7Vidne 7 har forklaret, at han har set tiltaltes liste, som kom fra Tyrkiet som en SMS-besked. Det var vist vidnets svogers advokat, der sendte listen. Vidnets svoger, der bor i Tyrkiet og ikke har noget med Dan-mark at gøre, står også på tiltaltes liste, selvom hun ikke kender ham. Svoge-ren er meldt som terrorist og har derfor problemer i Tyrkiet. Svogeren, Person 13, er vidnets kones storebror og han arbejder på en Gülen-skole. De tyrkis-ke myndigheder opfatter Gülenbevægelsen som terrorister. Vidnet forklare-de, at han i oktober 2016 tog på charterferie med sin kone og to børn, samt tiltaltes svoger, hans kone og to børn. De var 8 personer i alt. Vidnet havde ingen betænkeligheder ved at tage afsted, og han var i Tyrkiet 5 gange i løbet af 2016. På vej hjem fra charterferien i oktober blev han anholdt som Gülen-terrorist i Antalya Lufthavn. Han boede derefter hos sin mor i 23 måneder, da han fik udrejseforbud. Han fik lov til at beholde sit pas, men han kunne ik-ke bevise, at han ikke havde noget med Gülen-bevægelsen at gøre. Vidnet var i fængsel i 12-15 timer på dagen, hvor han blev anholdt. Vidnet havde meldepligt hos politiet to gange ugentligt for at sikre hans tilstedeværelse, og han blev afhørt nærmere om medlemsskab af Gülen-bevægelsen, og om han havde abonnement på Gülen-aviser. Der var en anden liste, hvor vidnets navn var nævnt. På denne stod ikke andre informationer omkring ham end hans navn. Der var navne på danske medlemmer af Gülen-bevægelsen. Der var mange navne på listen, blandt andet hans storebror, Vidne 6, og nevø, Vidne 5, samt flere fra Danmark, som han kender. Dokumentet hed danske medlem-mer af Gülen-bevægelsen eller noget lignende.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. september 2018, jf. bilag 43-1, side 3, sidste afsnit har vidnet forklaret, at han i Tyrkiet blev spurgt ind til alle personerne nævnt i rapporten, herunder om de havde forbindelse til Gülen-bevægelsen, hvad de lavede, og hvor de arbejdede. Hans ophold i Tyrkiet var langt og ke-deligt, og han fik ikke lov til noget som helst. Vidnet er dansk statsborger. Foreholdt Oplysningsrapport af 9. august 2018, bilag 43-2, har vidnet forkla-ret, at den danske ambassade ca. hver 3. måned rettede henvendelse til de tyrkiske myndigheder for at få en status på vidnets udrejseforbud.

Foreholdt afgørelse fra Det Tyrkiske Statsadvokatur af 11. juli 2018, bilag 43-2-K, har vidnet forklaret, at han fik lov til at rejse hjem i 2018, og at han ikke har været i Tyrkiet siden og ikke tør forsøge at indrejse. Han arbejdede inden, han rejste til Tyrkiet i oktober 2016 på Arbejdsplads 2 i By 12. Han fik arbejde samme sted, da han kom tilbage til Danmark. Vidnets ko-ne kom og besøgte ham i Tyrkiet, hver tredje eller fjerde måned, og hans børn på henholdsvis 24, 18 og 8 år kom og besøgte han om sommeren. Ingen af konerne til de personer, der er angivet som terrorister, har oplevet nogle problemer med indrejse i Tyrkiet.

side 15

Adspurgt af advokat Erik Matthiesen har vidnet forklaret, at hans tilbagehol-delse i Tyrkiet, efter hans opfattelse, ikke havde noget med tiltaltes liste at gøre.

Foreholdt afgørelse fra Det Tyrkiske Statsadvokatur af 11. juli 2018, bilag 43-2-K, har vidnet forklaret, at der var tre personer, som havde anmeldt ham. Vidnet kender dem ikke, og de har ikke noget med ham eller tiltalte at gøre. På intet tidspunkt under sine 23 måneder i Tyrkiet hører han noget fra politiet om tiltaltes mail af 19. august 2016.

Vidne 4Vidne 4 har forklaret, at han fik tilsendt tiltaltes mail fra sin ven. Vidnet ønsker ikke at oplyse vennens navn. Vennen fortalte blot vidnet, at han havde modtaget mailen fra en tyrkisk advokat, der havde bemærket mai-len i forbindelse med en sag, som den nærværende. Det var straffesager ved-rørende beskyldninger mod ham og andre, som værende terrorister. Vidnet kender ikke denne advokat personligt. Advokaten sagde det til en person, som genfortalte det til vidnet. Alle vidnets ejendele, inklusiv hans bil, er ble-vet beslaglagt i Tyrkiet. Disse terroristbeskyldninger er højst sandsynligt i forbindelse med tilhørsforhold til Gülen-bevægelsen. Vidnet vidste ikke, hvem den/de tiltalte i den tyrkiske straffesag er.

Den 8. - 10. januar 2016 kom vidnet tilbage fra ferie i Tyrkiet. Han arbejde-de dengang og arbejder stadig som Stilling 4. Vidnets barn gik på Skole 1, men vidnet var ikke en del af bestyrelsen eller ledelsen af skolen. Han har dog hjulpet til med havearbejde i weekender. Skole 1 underviser efter danske regler og lovgivning, og han vil ikke betegne den som en Gülen-skole. Han har dog hørt rygter om, at skolen skulle harve for-bindelse til Gülen-bevægelsen, men vidnets datter, der gik på skolen, kendte intet til Gülen før denne sag. Vidnet er i besiddelse af mailen, men han ved ikke, hvem der har sendt denne til de tyrkiske myndigheder. Han kender til-talte personligt, da hun er hans nabos svigerdatter. De kommer også fra den samme landsby i Tyrkiet.

Vidnet ved ikke, hvorfor hans navn fremgår på tiltaltes mail, men han har ik-ke kontaktet hende for at få dette uddybet. Vidnet ved ikke, hvorfor eller un-der hvilke omstændigheder tiltalte har lavet anmeldelsen. Han havde endvide-re ingen personlige udeståender med tiltalte.

Siden oktober 2016 har vidnet ikke kunne rejse til Tyrkiet, da han bliver an-set som terrorist. Nogle af hans bekendte er blevet stoppet i lufthavnen i Tyr-kiet, og blevet udspurgt om ham. Under sagen vedrørende beslaglæggelse af hans bil er benyttet sætningen: "Dette køretøj er brugt under terrorhandlin-ger". Han fik beslaglagt bilen ca. 1 ½ år efter kupforsøget, da han forsøgte at sælge denne. Efter bilen var blevet set på et overvågningskamera kom hjem-meværnet til hans landsby. Vedkommende, der kørte i bilen, blev stoppet af myndighederne, da den efter deres opfattelse havde medvirket i terrorhand-linger. Han fik at vide, at bilen ville blive beslaglagt, hvis den forlod landsby-

side 16

en. Vidnet har ligeledes et hus i den tyrkiske landsby, men har ikke turde rej-se til Tyrkiet siden oktober 2016.

Vidnet har i Danmark udtrykt sympati for Gülens ideer. Han har brugt Face-book hertil, men han er ikke venner med tiltalte på Facebook. Han var dog i en periode Facebook-ven med hendes mand, men fjernede ham som ven i forbindelse med denne sag.

Adspurgt af advokat Erik Matthiesen har vidnet forklaret, at han blev be-kendt med mailen ca. 1 ½ år efter kupforsøget. Forinden kupforsøget plejede vidnet, at rejse til Tyrkiet både i sommerferien og til nytår. Han tog ikke til Tyrkiet i sommeren 2016, da han havde hørt, at nogle af hans venner fra Kø-benhavn var blevet tilbageholdt i en tyrkisk lufthavn. Denne tilbageholdelse havde ikke noget med tiltaltes liste at gøre, men frygten for at rejse derned kom fra fortællinger fra folk, der ikke står på listen.

Foreholdt Rapport af 25. september 2019, bilag 45, side 2, 5. afsnit, har vid-net forklaret, at afhøringen foregik telefonisk. Det er korrekt, at han har for-klaret til PET, at mailen har afholdt ham fra at rejse til Tyrkiet. Vidnet fik i telefonen oplæst sin forklaring og vedstod den telefonisk.

Vidnet ville heller ikke tage til Tyrkiet grundet landets udvikling, som han kunne følge i medier herhjemme fra. Nogle venner fra vidnets landsby blev anholdt og han vidste, hvad der ville ske med typer som ham, og derfor tog han ikke afsted. Efter han blev bekendt med mailen, turde han for alvor ikke tage afsted. Han hyrede en advokat i Tyrkiet og bad ham undersøge, hvad myndighederne havde af sager vedrørende ham. Han fik oplyst, at der ikke var nogle sager og advokaten checkede i folkeregisteret, og fandt, at bilen var beslaglagt (ikke fysisk), der gjorde, at han ikke kunne sælge bilen. Han vil ikke oplyse navnet på personen, der gav ham mailen, da vedkommen-de frygter for sin families sikkerhed i Tyrkiet. Vidnet har ikke kontaktet de danske myndigheder. Vidnets tyrkiske pas er udløbet for 3 måneder siden, og han kan ikke få det fornyet så længe, der er en sag vedrørende ham i Tyrkiet. Han kan få en tilladelse til at rejse derned, men ikke retur. Han var på den tyrkiske ambassade i august 2021 for at indgive en fuldmagt til sin advokat. Han har også været på ambassaden i forbindelse med det seneste valg i Tyr-kiet.

Foreholdt Rapport af 25. september 2019, bilag 45, side 2, 5. afsnit, har vid-net forklaret, at det ikke korrekt, når politiet har anført, at han ikke tør hen-vende sig på den tyrkiske ambassade i Danmark. Vidnet har ikke et andet pas end sit tyrkiske pas. Vidnets pas udløb ca. en uge efter, han kom hjem fra Grækenland. Vidnet har ikke set nogle dokumenter fra den tyrkiske straffe-sag udover tiltaltes mail.

Vidnet ved kun, at advokaten har set mailen i sagsmappen og ikke et ankla-geskrift eller lignende. De tyrkiske myndigheder vil ikke udlevere sagsmap-

side 17

pen i Tyrkiet til ham.

Vidnet har en åben Facebook-profil, og han ved ikke, hvorvidt hans datter el-ler kone har været Facebook-venner med tiltalte. Vidnet delte også opslag omkring Gülens ideer forinden kupforsøget den 5. juni 2016.

Vidnet forklarede supplerende, at vedkommende, der gav vidnet mailen, bor i Tyrkiet. Vidnet er tyrkisk statsborger.

PET´s afhøring af vidnet, bilag 45, blev foretaget telefonisk uden brug af tolk. Der var heller ikke en tolk, da vidnet fik oplæst og skulle bekræfte sin forklaring.

Vidnet behersker dansk 70-80%.

Vidne 1Vidne 1 har forklaret, at han er dansk statsborger. Vidnet er bekendt med tiltaltes mail, hvilket han blev i Vidne 4's kolonihave. Vidnet blev meget chokeret, da han så, at tiltaltes mailadresse var den samme som den, der havde afsendt mailen til de tyrkiske myndigheder. Det var omkring foråret 2017, og det var nogenlunde samtidigt med, at han blev valgt til be-styrelsen på Skole 1. De havde fået mailen fra Vidne 5, og vidnet tvivlede på om den var ægte, hvilket gjorde, at han tjekkede mailad-ressen. Vidnet har skrevet med tiltalte i en anden sammenhæng. Vidnet har respekt for personer med andre politiske holdninger, og han ved, at tiltalte har været pro-Præsident. Det undrer dog vidnet, at tiltalte kunne finde på at udlevere navne til de tyrkiske myndigheder på denne måde. Mailen virkede meget velovervejet og var detaljeret omkring, hvilke sogn personerne i mai-len tilhørte, titler, arbejdspladser, fremtidsplaner osv.

En henvisning til FETO er en henvisning til en terrororganisation, så vidnet er blevet direkte beskyldt for at være en del af en teorrororganisation. De tyrkiske myndigheder har meldt ud, at FETO var en del af kupforsøget, og aldrig ville blive tilgivet, og ikke vil få nogle sociale ydelser, og at folket ikke skal føle sympati for. Det undrer ham, at tiltalte kunne være så ondskabsfuld overfor familie og venner.

Vidnet var med til at starte Skole 1, og begge hans børn går på skolen. Han har siden 2017 været en del af bestyrelsen. Blandt tyrkere er den politiske holdning blandt skolens stiftere en vigtig medvirkende faktor for, hvordan skolen anses. Så når stifterne var tilhængere af Gülens ideer bliver den stemplet som Gülenskole. Skolen er åben omkring deres sympati for Gü-len, men det er ikke noget, der bliver undervist i eller lignende. De har 14-15 nationaliteter på skolen, men hovedparten er kurdisk/tyrkiske. Han sender gladeligt sine børn på camps, hvor der læses Gülen-bøger.

De andre, der blev nævnt i mailen, var meget oppe at køre, men vidnet lagde vægt på, at de skulle gå rettens vej. Han fortsatte med at gå til familiesam-menkomster med tiltaltes familie, indtil sagen kom tættere på. Herefter be-sluttede han sig for at holde lav profil. Vidnet var vist med til at lave politian-

side 18

meldelsen. Vidne 3 var rimelig rasende over mailen. Fællesnævneren i mailen var Skole 1, og derfor besluttede de sig at bruge dette som springbræt i deres anmeldelse i stedet for at indgive hver deres anmelde-se.

Vidnet har på sociale medier givet sine mening om Gülen klart tilkende, og det står han ved. Han tror ikke, at han var venner med tiltalte på Facebook, men han har været ven med hendes mand, der er hans granfætter. Han fik fortalt, at tiltaltes børn blev trukket ud af skolen, fordi hun mente, at det var en Gülen-skole.

Vidnet har ikke været i Tyrkiet siden 2014. Da kupforsøget fandt sted, tænk-te han, at han ville holde lav profil, men da han blev opmærksom på mailen, gik det op for ham, at hans indrejse til Tyrkiet fremover ville være helt ude-lukket. Der har været eksempler på folk, som bliver hentet til Tyrkiet med det formål at blive forfulgt.

Det er vidnets opfattelse, at tiltalte i mailen byder den tyrkiske efterretnings-tjeneste "op til dans". Mailen er ikke blot sendt til en tyrkisk politistation, men til efterretningstjenesten. I juli 2019 - muligvis mellem den 18. og 21. -fik tiltalte besøg af to personer fra Tyrkiet. Den ene af personerne gik under navnet "journalist", og man ved i Tyrkiet, at personen er en del af efterret-ningstjenesten, der har sagt, at Gülen-folk skulle likvideres. Han har udleve-ret adresser på Gülen-medlemmer i Sverige. Den anden mand var en forret-ningsmand, og de to var sammen i lufthavnen og på en café. Journalisten skrev tre dage efter sin hjemkomst til Tyrkiet en artikel om Gülen-bevægel-sen i Europa, hvor vidnet blev vist med billede og fremstillet, som en af de værste terorister i Europa. Journalisten hedder Person 26. Vidnet havde været sammen med ham til en fredagsbøn, dog uden at vide, at det var ham. Foreholdt bilag 47-4, foto 2, har vidnet forklaret, at personen til højre er jou-nalisten, Person 26.

Vidnet fik efterfølgende oplyst, at Person 26 deltog i den fredagsbøn, som vidnet deltog i. Billederne er vist fundet på tiltaltes mands profil. Tiltalte er på det sidste foto.

Vidnet har hørt, at tiltalte var blevet vred over, at hendes navn blev kendt i forbindelse med afsendelsen af mailen.

Foreholdt Artikel af 24. juli 2019, bilag 47-3, har vidnet forkla-ret, at hans foto er vist sidst i artiklen og også blev gengivet på nationalt-TV. Person 27, hvis billede også er vist i artiklen, er blevet truet på livet. I artiklen står, at det vrimler med tilhængere af FETO i København. Vidne 1 er FETO's Stilling 1 i København og er beskæftiget med at hjælpe FETO tilhængere i Tyrkiet. Det formodes, at denne journalist er tilknyttet efterret-ningstjenesten. Man kan ikke bare for åben skærm bruge ord som likvidering og at "FETO-tilhængere bliver behandlet for blødt" uden at have en hvis styr-

side 19

ke bag sig.

Adspurgt af advokat Erik Matthiesen har vidnet forklaret, at han blev op-mærksom på mailen fra tiltalte i foråret 2017. Det var vist Vidne 2, der først lavede anmeldelsen, da han tidligere havde talt med PET.

Foreholdt Rapport af 26. juli 2022, bilag 47-1, har vidnet forklaret, at han kontaktede PET den 25. juli 2019 på foranledning af artiklen fra den 24. juli 2019. Han har flere gange rettet henvendelse til PET, og det blev aftalt, at hvis der skete noget, der gjorde ham utryg, skulle han rette henvendelse igen. Han husker ikke, at han er blevet afhørt før. Vidnet har ikke set tiltalte sam-men med Person 26 til fredagsbønnen.

Vidnet har ikke anmeldt nogen til PET, men rettede henvendelse i forbindelse med artiklen, da han tænkte, at det kunne have relation til tiltaltes mail. Han fik, at vide, at han skulle tage kontakt til Nordsjællands Politi. Han mener, at tiltalte var med journalisten i Sverige, men vidnet ved ikke, hvorvidt tiltalte har inviteret journalisten til at skrive en artikel om ham, og han ved ikke hvorfor journalisten var i Danmark. Vidnet ved ikke, hvorvidt de tyrkiske myndigheder specifikt har lovet tiltalte beskyttelse, men almindeligvis lover staten, at stå bag de personer, der angiver Gülen-tilhængere.

I Vidne 4's kolonihavehus var nogle personer, herunder Vidne 6, til stede. Vid-net har forsigtigt en gang spurgt Vidne 5 indtil, hvorfra han havde mai-len.

Vidnet ved, hvad retssagen, hvor en advokat angiveligt har set mailen fra til-talte, drejer sig om. Han har ikke set sagsakterne i den tyrkiske retssag, og retssagen kører stadig. Vidnet ved, at Person 12 støtter op om Gülens ideer. Han sidder stadig i fængsel og hans kone har udrejseforbud. Vidnet ved ikke om mailen er fra Person 12's sag. I starten, da PET talte med skolen, blev det fortalt, at mailen kom fra Tyrkiet. Vidnet har ikke været i kontakt med advokaten, der skulle have sendt mailen. Vidnet kender også til Person 5's opholdssag, og han har talt med Vidne 6 om sagen. Det er vidnets formodning, at mailen er kommet fra Person 28 eller hendes storesøsters sag.

Vidnet er uddannet dansk jurist. Vidnet har siddet i bestyrelse med Vidne 3, og de har haft mange drøftelser, men ikke med Person 4 i forbindelse med anmeldelsen. Han har drøftet sagen med Vidne 2 og Vidne 3 og har muligvis været med til at skrive noget.

Foreholdt Anmeldelse fra Person 4 og Vidne 3 af 29. august 2017, bilag 12, har vidnet forklaret, at han har været med til at skrive anmeldensen. De talte om at lave anmeldelsen samlet fra skolen. De drøftede anmeldelsen over mail.

Foreholdt Anmeldelse fra Vidne 2 af 5. september 2017, bilag 15, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at der er nogle afsnit, der lyder ens. Han har drøftet med Vidne 2, at de var utrygge og ikke kunne rejse til Tyrki-

side 20

et. Vidnet har ikke spurgt Vidne 2, om det konkret var mailen, der gjorde, at han ikke kunne rejse til Tyrkiet, og han ved ikke, om der var andre årsager til, at Vidne 2 ikke kunne rejse. Mailen er konkret og utvetydig nok til, at man kan blive dømt i Tyrkiet.

Vidnet ved ikke, om tiltaltes mail er gået videre til efterretningsvæsenet MIT, men det tænker han. Han kender ikke noget til et samarbejde mellem cyberk-riminalitetspolitiet og efterretningsvæsnet i 2017, men ved, at alt bliver styret af en mand, så alt kommer til ham.

Vidnet er medlem i den tyrkiske klub i By 10, men kommer der sjæl-dent. Han har ikke sagt, at mange anmelder Gülen-tilhængere i Tyrkiet, men at tiltalte blev syndebuk.

Vidnets Facebook profil er åben og her fremgår det klart, at han er Gülen-sympatisør.

Alle tyrkere blev dagen efter kupforsøget opfordret af styret til at anmelde Gülen-tilhængere. Vidnet vidste før kuppet, at Skole 1 stod på en liste over Gülen-skoler. Han har mødt Fethullah Gülen, hvilket han dog ikke har postet på nettet.

Vidne 9Vidne 9 har forklaret, at hun er bekendt med tiltaltes mail af 19. august 2016. Hun hørte første gang om mailen fra Vidne 8. Hun husker ikke dato eller årstal for, hvornår hun blev bekendt med mailen. Hun så mai-len som et utydeligt foto på en mobiltelefon. I mailen stod, som hun husker det, at den var henvendt til de tyrkiske myndigheder, og at personerne nævnt i mailen var farlige for den tyrkiske stat. Vidnets datter, der nu er 19 år, gik på Skole 1 fra 1. - 9. klasse. Vidnets søn har ligeledes gået på skolen, men gik ud i 3. klasse. Vidnet var med i bestyrelsen, mens hendes datter gik på skolen. Hun var en del af bestyrelsen for at holde øje med, at alt var som det skulle være i forhold til undervisningen. Det er ikke hendes op-fattelse, at Skole 1 er en Gülen-skole, og vidnets børn vidste ik-ke, hvem Fethullah Gülen var før kupforsøget. Tiltaltes søn har gået i klasse med vidnets søn, og da vidnet så mailen, blev hun meget overrasket. Hun kunne ikke få tingene til at hænge sammen. Deres børn har leget godt sam-men, og de har været hjemme på besøg hos hinanden. Det undrede hende, at man kunne være så dobbeltmoralsk som tiltalte åbenbart havde været. Vidnet har aldrig været tilhænger af Præsident og har aldrig lagt skjul herpå, men hun forstår ikke, hvorfor hun står på tilaltes liste.

Vidnet er dansk statsborger og var i starten bange for at rejse til Tyrkiet. Hun rejste til Tyrkiet i sommeren 2017, men husker ikke, om hun havde set mailen forinden. Hun blev anbefalet ikke at rejse til Tyrkiet, men hun har ikke oplevet problemer med indrejse. Hun er ej heller blevet standset i indrejse-kontrollen eller lignende, og hun har været i Tyrkiet hvert år siden.

Adspurgt af advokat Erik Matthiesen, har vidnet forklaret, at hun ikke har

side 21

hørt, at hun skulle stå på nogle lister hos de tyrkiske myndigheder, og hun rejser til Tyrkiet som altid. Hun har ikke drøftet tiltaltes mail med bestyrelsen på Skole 1. Hun ringede til Vidne 2, da hun blev bekendt med mailen for at høre ham om, hvad det var for noget. Han sagde, at der var en mail, og at de stod på listen, men han vidste ikke så meget på det tids-punkt.

Vidnet hedder ikke Navn 1 længere. Navn 2 er hendes pigenavn. Vid-net ved ikke, hvorvidt hun har været ven med tiltalte på Facebook. Vidnet har ikke udtrykt sine holdninger om Præsident på Facebook. Hun hedder Navn 1 på Facebook. Vidnet og hendes familie har ikke noget med Gülen-bevægelsen at gøre.

Vidnet var i Tyrkiet under kupforsøget. Nogle forældre må have fortalt deres børn, at de ville tage dem ud af skolen, da Skole 1 blev nævnt på en liste over Gülen-skoler, hvilket vidnets børn fik at vide over Messenger. Vidnets datter var meget ked af det, for hun var meget glad for sin skole. Vidnet ved ikke, om skolen i tyrkiske kredse blev anset for at have lærere, der var sympatisører med Gülen-bevægelsen. Vidnet har været i Tyrkiet hver sommerferie siden kuppet. Hun har ejendom i Tyrkiet og har ikke oplevet problemer herved.

Tiltaltes børn har været på besøg hos vidnet. Vidnet ved, at tiltalte bor i Boligområde, men kender ikke den specifikke adresse.

Vidne 8Vidne 8 har forklaret, at hun er bekendt med tiltaltes mail. Vidnet så mailen første gang omkring 2019. Hun fik mailen videresendt fra Vidne 2. Vidnet har sympati med Fethullah Gülen, hvilket hun dog ikke har delt på Facebook og diverse andre sociale medier. Hun var ven med tiltalte, indtil hun blev bekendt med mailen. Vidnet blev chokeret, da hun blev gjort op-mærksom på mailen. De var gode veninder, der har besøgt hinanden flere gange, og tiltalte var en venlig person. Vidnet har ikke talt med tiltalte siden, og har derfor ikke haft lejlighed til at spørge hende, hvorfor hun har sendt denne mail.

Hendes børn går på Skole 1, og hun har også været medlem af bestyrelsen. Skolen er ikke en Gülen-skole. Vidnet kunne ikke rejse til Tyrki-et i 2017-2019, men har efterfølgende været rejst til Tyrkiet, hvor hun blev standset af politiet i lufthavnen og tilbageholdt i 1½ - 2 timer. Hun blev op-lyst om, at hun stod på en liste hos de tyrkiske myndigheder, men da hun ik-ke var tyrkisk statsborger, kunne de ikke gøre noget. Det var i maj/juni 2019. Listen hun stod på var en liste over personer fra europæiske lande, der var anmeldt til de tyrkiske myndigheder. Det er vidnet opfattelse, at hun står på listen på grund af tiltaltes mail, da hun ikke har andre forhold, der kobler hende til Fethullah Gülen.

Myndighederne har kun spurgt hende om, hvorfor hun ikke har tyrkist pas og indrejsekort, og de har aldrig spurgt hende om Gülen eller andre politiske

side 22

spørgsmål. Efterfølgende er hun rejst til Tyrkiet hvert år. Vidnet er som nævnt dansk statsborger.

Adspurgt af advokat Erik Mathisen har vidnet forklaret, at det godt kan pas-se, at hun første gang, hun blev standset, var tilbageholdt i ca. 30 minutter. De næste to gange mellem 15 og 60 minutter. Vidnet bliver stoppet hver gang og skal tale med paskontrollen. Vidnet betragter ikke hendes tilbage-holdelser, som et alvorligt problem.

Vidnet har før mailen kommunikeret med tiltalte over Facebook. Vidnet vil ikke udelukke, at de forinden mailen kan have skrevet om politiske forhold på messenger, men tror det ikke. Efternavn 4 er hendes mands efternavn, men hun har ikke taget det til sig. På Facebook hedder hun Navn 3, men hed-der i de danske systemer Vidne 8. Vidnet har talt om mailen med nogle af de andre personer, der er nævnt. Hun har ikke talt med Vidne 1 om, hvordan hun skulle reagere.

Vidne 10Vidne 10 har forklaret, at han har været tilknyttet tværkultu-relle og regionale studier ved Københavns Universitet. Vidnet er Cand.mag. og har en PHD med speciale i moderne tyrkisk historie og særligt tidlig re-publikansk historie. Vidnet har udarbejdet et notat for Københavns Politi for, hvem den tyrkiske efterretningstjeneste anså som potentielle bagmænd for kuppet, hvordan styret og efterretningstjenesten reagerede på kupforsøget og bevæggrunde for indsamling af personoplysninger, og hvordan oplysningerne skulle være bearbejdet i Tyrkiet.

Det er fortsat ikke klarlagt og bevist, hvem der stod bag kupforsøget i 2016, men en gruppe indenfor det tyrkiske militær forsøgte at begå militærkup. Mi-litæret var hurtig til at melde ud, at det ikke var dem som institution, men en række oprørske flagofficerer. Regeringen, med Præsident i spidsen var meget hurtigt ude med at sige, at det var Gülen-bevægelsen, der stod bag kupforsøget. Gülen-bevægelsen blev i 2013, hvor der var korruptionsskanda-lerer af Præsident beskyldt for for at ville foretage et kup. Regerin-gen har udpeget Gülen-bevægelsen som bagmændene.

Foreholdt rapport af 10. marts 2020 vedr. kupforsøget i Tyrkiet den 15. juli 2016, bilag 50, har vidnet forklaret, at AKP - regeringspartiet - i 2011-2012 havde små konfrontationer med Gülen-bevægelsen og i 2013 mere åbenlyst. Præsident har udtalt, at han betragtede det, som en slags utaknem-melighed og forræderi fra Gülen-bevægelsen, da Præsident mente, at han hav-de givet dem, hvad de ønskede. Regimet betragter Gülen-bevægelsen, som en terrororganisation. FETO er forkortelse for Fethullahistisk terrororganisa-tion, der ligestilles med PKK og ISIS.

Det er Gülen-bevægelsen som helhed, der er beskyldt for kuppet. Der findes ingen liste over medlemmer. Det er et meget stort netværk af skoler og de havde endvidere ejerskab af en række landsdækkende medier, en række store selskaber og virksomheder, samt et kæmpe netværk af personer. KHK er

side 23

præsidentielle dekretter med status som lovgivning. Efter kuppet blev der er-klæret undtagelsestilstand, og både medlemmer og løse relationer blev beteg-net som Gülen-bevægelsen og opfattet som sympatisører. Fethullah Gülen flygtede efter et kup i 1997 og er bosat i USA.

Skoler, medier og virksomheder er Gülen-bevægelsens magtbase. Gülen-be-vægelsen har siden 1970'erne investeret i uddannelse for at skabe en elite. Befolkningen og sympatisører er en væsentlig gruppe i bevægelsen.

Det er ikke lykkes de tyrkiske myndigheder at overbevise andre lande om, at Gülen-bevægelsen er en terrororganisation. En undersøgelseskommission i parlamentet i Tyrkiet har ikke udgivet nogle resultater eller rapporter herom. Det antages at der findes dokumenter, hvor man fra Tyrkiets side har opfor-dret ambassader til indsamle oplysninger om Gülen-tilhængere. De religiøse attacheer i Danmark har bekræftet, at der har fundet indsamling af oplysnin-ger sted, og at det er sket i ambassade-regi.

Foreholdt Rapport af 10. marts 2020 vedr. kupforsøget i Tyrkiet den 15. juli 2016, bilag 50, side 8, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at det var en æressag for Præsident at føre sag mod Gülen-bevægelsen.

Foreholdt samme rapport, side 11, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at det er vigtigt at forholde sig til, hvad der er foregået i Tyrkiet. Der har været stor udrensning inden for statsinstitutionerne og MIT har været en af de mere sta-bile og uberørte statsinstitutioner. Alle andre institutioner har oplevet gen-nemgribende udrensninger.

Vidnets vurderinger er navnlig baseret på Præsidents taler. Ved MIT´s byg-ningsåbning holdt Præsident en tale og roste dem for deres arbejde med ind-samling af informationer om Gülen-tilhængere i udlandet, og at sådanne ope-rationer skulle have større prioritet fremover.

Vidnet har læst litteratur, der vedrører tyrkiste personer, som er mistænkt for at være Gülen-tilhængere og som risikerer at få inddraget deres pas.

Præsident har tilbageholdt kritiske personer uden tiltale i flere år. Disse perso-ner kan let blive beskyldt for at være krypto-Gülenister. Dekretterne er ble-vet brugt imod primært Gülen-bevægelsens sympatisører, men også venstre-orienterede, kurdere og mange andre.

Vidnet er ikke bekendt med, at der har været opfordret til at indsamle oplys-ninger om Gülen-tilhængere uden for Tyrkiet. Kun fra det materiale, han har fået tilsendt af anklagemyndigheden.

Foreholdt Anmeldelsesrapport af 10. januar 2017, bilag 22-1-C, har vidnet forklaret, at det er Direktoratet for Religøse Anliggender, der har skrevet den omhandlede artikel. Direktoratet er en vigtig statsinstitution. Opfordringen er en officiel opfordring til imamer - også uden for Tyrkiet - til at sende rappor-ter om Gülen-bevægelsens aktiviteter. Den er skrevet af lederen for religiøse

side 24

anliggenders udenrigsafdeling. Imamer, der gør tjeneste i udlandet, er under ham.

Adspurgt af advokat Erik Mathiesen, har vidnet forklaret, at han ikke ved om der er officielle opfordringer, der ligger tidligere end 20. september 2016. Der var valg i juni 2015, hvor AKP mistede enemagten, hvilket førte til en regeringsdannelseskrise. Imellemtiden startede der krig i Kurdistan efter en lang periode med våbenstilstand. Der var borgerkrigslignende tilstande og præsidenten ville ikke gå med til at danne en kolationsregering.

Vidnet ved ikke, om der findes Gülen-undervisningsmateriale. I Tyrkiet ope-rerer Gülen-skoler som efterskoler, og i udlandet som private skoler. Efter-skolerne i Tyrkiet er ikke underlagt krav af undervisningsministeriet. Kort ef-ter kuppet - måske en dag - blev Gülen-bevægelsen beskyldt for at have stået bag og begået kupforsøget.

Foreholdt Rapport af 10. marts 2020 vedr. kupforsøget i Tyrkiet den 15. juli 2016, bilag 50, side 9, midt for, har vidnet forklaret, at Præsident i talen også var tilbageskuende og sagde, at han var glad for MIT´s arbejde med at bringe Gülen-tilhængere til rettergang. Regimet havde sagt, at retsvæsenet og politi-et var infilteret af Gülen, og derfor var der en udrensning heri.

Der var ikke en klar grænse for, hvornår skoler var Gülen- eller Præsident-til-hængere, og vidnet ved ikke, om der var lister over Gülen-skoler før kuppet. Det var ikke alt opposition til Præsident, der blev chikaneret, men alle kritike-re risikerede at blive stemplet som krypto-Gülenister. Man behøvede ikke at være Gülenist for at opleve sanktioner.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Dommer

Dom

Retten i Hillerød

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 29. marts 2022

Rettens nr. 8-768/2021

Politiets nr. 0900-70171-00003-17

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (født 1973)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 12. februar 2021, der er sket efter Justitsmini-sterens påbud, jf. straffelovens § 110 f.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 108, stk. 1, om bistand til fremmed efterretningsvæsen,

ved i tiden omkring den 19. august 2016, at have sat et fremmed efterret-ningsvæsen i stand til - eller hjulpet til - umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, idet hun via e-mail til de tyrkiske myndig-heder - der forud herfor havde opfordret til angivelse af Gülen-tilhængere, som af de tyrkiske myndigheder betragtedes som en terrororganisation -fremsendte oplysninger om flere herboende fysiske personers politiske over-bevisning herunder tilknytning til eller sympati med Gülen-bevægelsen (FETÖ).

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 4, jf. stk. 1, ud-vises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.

Tiltalte har i første række anført, at sagen skal afvises, da anklageskriftet ikke opfylder betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr, 4, og i øvrigt nægtet sig skyldig.

Vidne 1 har fremsat påstand om tortgodtgørelse efter efter erstatningsansvarslovens § 26 for ham og Skole 1 med et af retten fastsat beløb. Der er henvist til, at tiltaltes indberetning til de tyrkiske

Std 75284

side 2

myndigheder angående ham og skolen har begrænset hans muligheder for at færdes, herunder til Tyrkiet. Herudover er han og skolen forbundet med terroristvirksomhed, og skolen har mistet mange elever med en reduktion på en tredjedel siden kupforsøget.

Vidne 1 har endvidere for Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4 fremsat et tilsvarende krav om tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 med et af retten fastsat beløb.

Tiltalte har bestridt kravet og i øvrigt gjort gældende, at Vidne 1 ikke på vegne af Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4 kan fremsætte krav, da han ikke er advokat eller på anden måde kan optræde som rettergangs-fuldmægtig for de pågældende. Det er endvidere ikke bevist, at der er grund-lag for krav fra nogle af de pågældende. Skole 1 har ikke bevist noget krav. Der kan ikke fastsættes en tortgodtgørelse for skolen, og der fo-religger ikke en krænkelse af Skole 1.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 1, Vidne 8, Vidne 9 og cand. mag. Vidne 10.

Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte sendte den 6. august 2016 mail til journalist Person 1 i Tyrki-et. Det anføres i nævnte mail (oversættelse af tiltaltes tyrkiske mail):

"Goddag Person 1,

Iblandt disse navne, er der også nogle som for tiden er i Tyrkiet ogs om helt lydløst vil vende tilbage til Danmark. Jeg vil gerne angive navnene på nogle FETO tilhængere jeg kender... I ved, at mine børn også har gået på deres skoler, takket være Gud, havde jeg taget mine børn ud af deres skole inden de gik på sommerferie...

Vidne 2 er skolelederen

Person 2 er uddannet fra Skole 2 i By 1 og Universitet. Han er Stilling 1 i By 2. Hans kone Person 3 har arbejdet rigtig meget for Medie 1.

Person 4 er lærer - ægtefællen er Vidne 3

Vidne 5 er studerende i øjeblikket. Han er så hjernevasket, at han er i stand til at kunne være selvmordsbomber og hans far Vidne 6. Datte-ren Person 5 blev gift med én fra missionen og er flyttet til Tyrkiet. Og ægtefællen arbejder som lærer i By 3 - jeg ved ikke om han er blevet fjernet fra sin stilling.

Vidne 4 - vi har hørt, at han har doneret hjælp på store beløb.

Person 6 og Person 7 er brødre. Person 7 forsøgte at blive parlamentari-ker under valget.

Vidne 9 er en magtfuld administrator, hun har i høj grad været til

side 3

tjeneste - både økonomisk og spirituelt.

Person 8 er pædagog i deres vuggestue og et aktivt medlem sammen med ægtefællen og storebroderen Person 9.

Person 10 - for mange år siden kunne han ikke rejse fra Danmark til Tyr-kiet pga. en sag om at han havde forsøgt at overtage ejendommen af en sko-vareal ved at plante nødder, jeg ved ikke hvordet det er sket, sagen er nok faldet....

Vidne 1 - Stilling 2, som har formået at stige helt op til det danske skattekontor. Har nu helbredsproblemer (Feto´s forbandelse holdte stik) - han var en magtfuld person på projektet "Titel". Han var sammen med borgmestre, præster og til middagssamtaler hver uge. Person 11 er i skolebestyrelsen, han var en meget effektiv medarbejder i for-hold til finansiel hjælp.

Disse navne er dem jeg kan komme i tanke om i øjeblikket - hvis De læser det vil jeg bede Dem om at tage jer af det.

De er meget effektive og er meget indblandet i danskerne.

Med venlig hilsen

Tiltalte"

Person 1 svarede samme dag, hvor det blev anført (oversættelse af Person 1's tyrkiske mail):

"Det er ikke muligt at finde frem til de ting De skriver på denne side. Der er brug for flere detaljerede oplysninger. Kontaktnumre, by og distrikter, hvor de er registrerede, deres sociale mediekonti, hvilke nogen af dem, som er i Tyrkiet i øjeblikket og lignende - der er brug for alle deres detaljer."

Tiltalte sendte den 19. august 2016, kl. 01.35, mail til hovedkontoret i Anka-ra for bekæmpelse af Cyberkriminalitet følgende mail (oversættelse af tiltaltes tyrkiske mail):

"Jeg skriver fra Danmark. Feto 1 -tilhængerne: Vidne 5. Vidne 6. Person 5 (er gift med en lærer, som er FETO tilhænger og arbejder for By 3. Ægtefællen hedder Person 12, jeg kender ikke hans efternavn. De slettede sig selv fra Face 2 efter den 15. juli, de har planer om at komme tilbage til Danmark i nær fremtid, de vil flygte!)

Vidne 1, Vidne 4, Person 13, Person 14 er lærere på FETO's skoler. (I By 4 og By 5) De er alle sammen registrerede i By 6.

Vidne 2 (Er registreret i By 7, og inspektør i Gulen skolen "Skole 1") Person 4, Vidne 3

side 4

Vidne 8 er registreret i By 8, tilhænger af kuppet, en ekstrem FE-TO-tilhænger

Vidne 9 lægger ikke skjul på sine store materiale og immaterielle bidrag til skolerne på Fødehospitalet i By 9.

Person 15

At Person 16 rejser ind i Tyrkiet synes jeg er farligt, fordi han er vi-ceinspektør på Gülen´s skole og er Gülen sympatisør

Må gud sørge for, at forræderne ikke får nogen muligheder..."

Af sagen fremgår, at politiet har foretaget efterforskning angående identi-ficering af personerne nævnt i mail af 19. august 2016. Der er ifølge rapport herom med tilhørende bilag identificeret 12 personer og i hvert fald 10 per-soner med bopæl/ophold i Danmark.

Der er bl.a. under sagen dokumenteret:

Artikel fra tyrkisk webartikel af 21. juli 2016 (bestridt at det er offentlig-

gørelsesdatoen), jf. Bilag 22-1-A (oversættelse 22-1-B).

Screenshots fra Præsidents facebookside, jf. bilag 3-5.

Skrivelse fra det tyrkiske Direktoratet for Religioøse Anliggender af 20. september 2016 (modtaget denne dato ved anmeldse fra Gymnasium), jf. bilag 22-1-C.

Dokument overleveret til tidligere Statsminister "PARALLEL STATSLIG STRUKTUR:" ved statsbesøg fra Tyrkiet den 31. marts 2016, jf. bilag 22-1-D.

Avisartikel i Medie 2 af Dato 1 2017, jf. bilag 22-1-F. Mail fra den nordiske forbindelsesofficer i Tyrkiet af 19. september 2016, indeholdende liste af FETÖ-struktur af 16. september 2016 i Danmark ud-leveret til ambassadøren Person 17. jf. bilag 22-1-E.

Avisartikel i Medie 3 af Dato 2 2017, jf. bilag 3-8.

Politirapport vedrørende identifikation af personer, der fremgår på mail afsendt af Tiltalte af 19. august 2016, jf. bilag 9-1. (person 7-8, og 14 er ikke identificeret, person 12 og 13 med pigenavne, person 4 Person 12 hel-ler ikke identificeres, men bekræftet at denne er gift med Person 5). CPR-udskrifter for personer nævnt i mail af bilag 9, jf. bilag 9-1-2. Rapport vedr. fund af e-mails relateret til tyrkiske myndigheder af 6. au-gust 2019, jf. bilag 32-5-3. (mails af 4. januar 2018 og 8. januar 2018). Mail af 6. august 2016 til journalist Person 1 med angivelse af FETÖ-tilhængere, jf. bilag 32-5-4-1.

Rapport vedr. fund af foto i telefon, foto af 14. august 2017, jf. bilag 32-5-7. (Samme telefonnummer som i tyrkisk avisartikel), (nummeret skabt i telefonen den 17. februar 2017. Kontakten ses at være slettet, hvilket kan være sket den 21. juli 2017.).

side 5

Chat korrespondance fundet på Tiltaltes telefon af 8. juli 2017, jf. bil-

ag 32-6-3. (chat med flere modtagere)

Chat korrespondance fundet på Tiltaltes telefon af 7. juni 2017, jf. bil-ag 32-6-5. (chat med Person 18).

Chat korrespondance fundet på Tiltaltes telefon af 7. august 2017, jf. bilag 32-6-7. (chat med Person 19).

Chat korrepondance fundet på Tiltaltes telefon af 6. december 2018, jf. bilag 32-6-11. (chat med Person 20).

Rapport opensource søgning efter mailadresse

"E-mailadresse 1", jf. bilag 25.

Artikel fremsendt af Person 16 til politiet, jf. bilag 40. (Liste med 14 danske skoler).

Korrespondance mellem de danske og tyrkiske myndigheder om udrejse af Tyrkiet vedr. Vidne 7, jf. bilag 43-2, jf. navnlig 43-2-K.

Mail af 8. juni 2017 fra Person 5, jf. bilag 46-G.

Mail af 16. juli 2017, jf. bilag 46-I.

Mail af 14. september 2017 fra Vidne 5 til Udlændingestyrelsen, jf. bilag 46-J.

Vielsesattest for Person 5 og Person 12 af 7. december 2015, jf. bilag 46-O.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 16. juli 2021 bl.a. oplyst føl-gende:

"Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøve-tiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid".

Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 17. februar 2022 anført, at tiltalte, der er tyrkisk statsborger, indrejste i Danmark den 7. maj 1994 og fik opholdstil-ladelse den 13. april 1994 og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 27 år og 9 måneder. Om tiltaltes tilknytning til Danmark og Tyrkiet, jf. udlændingelo-vens § 26, stk. 2, er oplyst følgende:

"...

Er født og opvokset i Tyrkiet, hvor hun har gået i gymnsaiet.

Har 3 børn i Danmark, der er tyrkiske statsborgere på henholdsvis 22, 16 og 13 år, hvoraf de 2 yngste bor hos hende.

Tidligere har været gift med Person 21 i perioden fra 1993 til 2011. Har været i Tyrkiet hvert andet år siden 2013.

Ca. hver anden til tredje uge har havde telefonisk kontakt til sin storesø-ster i hjemlandet, idet hendes forældre er døde.

Har en bankkonto i Tyrkiet.

Taler og skriver tyrkisk flydende.

side 6

Har fin forståelse i dansk både mundtligt og skriftligt. "

Det fremgår endvidere af udtalelsen, at det er Udlændingestyrelsens vurde-ring, at Tiltalte opfylder kravene i henhold til artikel 6 og kan således sta-tureres som værende en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger omfattet af det EU-retlige arbejdstagerbegreb, idet pågældende i de seneste år har været an-sat hos Arbejdsplads 1.

Såfremt Tiltalte ægtefælle har været arbejdstager i en periode på mini-mum 3 år mens de var gift og boede sammen, vil hun ifølge udtalelsen såle-des kunne aflede rettigheder i medfør af artikel 7.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karak-ter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 6 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hen-syn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hendes ældste søn går på Teknisk Skole og, at hendes yngste søn går i folkeskole. Hendes sønner prø-ver at tale tyrkisk, men de er klart bedre til dansk. Hvis hun bliver udvist skal hendes børn forblive i Danmark hos hendes kæreste og tidligere ægtefælle, Person 21. Hun er fortsat ansat som Stilling 3 og har fast arbejde i Arbejdsplads 1. I sin fritid kan hun godt lide at være sammen med hendes ve-ninder, og dyrker svømning. Hun har spillet fodbold med sine børn i By 10, hvor der både var et hold for børnene og mødrene.

Om påstanad om afvisning, jf. retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4.

Tiltalte anførte til støtte for påstanden om afvisning, at anklageskriftet ikke opfylder betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, til en nødvendig beskrivelse af gerningsindholdet. Sagen angår alene den mail, som tiltalte sendte den 19. august 2016. I beskrivelsen nævnes "ved i tiden omkring den 19. august 2016", hvilket ikke er klart, når man givetvis kun henviser til om-handlede mail. Den nævnte mail indeholder 15 navne, hvor der for en del ik-ke er beskrivelse af politisk tilhørsforhold eller overbevisning. En del af disse personer bor i Danmark, mens nogle ikke har boet her i landet. De sidstnævnte kan ikke være omfattet af straffelovens § 108, stk. 1. I ankla-geskriftet nævnes "flere herboende fysiske personer", hvilket er uklart under de nævnte omstændigheder. Anklagemyndigheden burde have konkretiseret de pågældende ved navn og øvrige personlige identitetsdata. Der er intet nævnt om personernes politiske tilhørsforhold, og hvorledes det skulle relate-re sig til straffelovens § 108, stk. 1. Det giver ikke forsvareren en rimelig mu-lighed for at varetage forsvaret af tiltalte. Det blev bemærket, at anklagesk-riftet alene henviser til "straf" uden at angive hvilken type. Der henvistes til TFK.2008.634Ø.

side 7

Anklageren gjorde gældende, at anklageskriftet er fuldt ud indeholder en til-tilstrækkelig beskrivelse af gerningsindholdet. Der er en beskrivelse af den omhandlede mail af 19. august 2016, der udgør grundlaget for kriminaliteten. Forsvareren er ikke i tvivl herom. I sagens bilag 9-1, politirapport angående forsøg på identificering af personerne i nævnte mail, er der en beskrivelse. Tiltalen er klar. I sagens bilag vil det i øvrigt blive klarlagt, at det drejede sig om flere herboende personer. Beskrivelsen bør være tilstrækkelig til, at for-svareren kan varetage sit forsvar.

Rettens begrundelse og afgørelse

Gerningsindholdet i sagen relaterer sig til tiltaltes mail af 19. august 2016, hvori er navngivet 15 personer, der efter anklageskrifttet er tilknyttet eller sympatisører med Gülen-bevægelsen, og om hun derved har sat et fremmed efterretningsvæsen i stand til middelbart eller umiddelbart at virke indenfor den danske stats område. Sagen omhandler om tiltalte ved at have sendt de-nne mail til Hovedkontoret for Cyberkriminalitet i Ankara har overtrådt straf-felovens § 108, stk. 1. Dette fremgår efter rettens vurdering med den fornød-ne klarhed af anklageskriftets beskrivelse af sagens forhold, herunder ger-ningstid og -sted, og udførelsesmåde. Betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, er derfor opfyldt og efter sagens omstændigheder i øvrigt har til-talte og dennes forsvarer haft fuldt tilstrækkelig mulighed for at varetage for-svaret.

Vidnet, cand. mag. Vidne 10, har for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, udarbejdet Notat den 15. juli 2016 og dets følger. Dette er sendt til Københavns Politi den 10. marts 2020. Vidnet har forklaret om forholdene i Tyrkiet, herunder navnlig om konfrontationer mellem regeringspartiet AKP, der ledes af Præsident, og Gülen-bevægelsen, som er tilhængere af Fetullah Gülen. Fra 2013 var der efter det anførte en åbenlys konflikt i Tyrkiet mellem Præsident-styret og tilhængere og sympatisører af Gülen-bevægelsen, der af de tyrkiske myndigheder betragtes som en terrororganisation. FETÖ er en forkortelse for Fetullahistisk Terrororganisation.

Den 31. marts 2016 var Præsident på besøg i Danmark, hvor der til daværende Statsminister blev afleveret en liste over medlemmer af Gülen-bevægelsen, der opholdt sig i Danmark. Det fremgår af den ledsagende tekst til listen, at de tyrkiske myndigheder betegnede Gülen-bevægelsen som en terrororganisation. Det nævnes, at det er af afgørende betydning nøje at overvåge, PSS' aktiviteter og etablere et samarbejde mellem Danmark og Tyrkiets sikkerheds- og efterretningstjenester med henblik på at imødegå den trussel, som PSS udgør for begge. PSS - Parallel Statslig Struktur - ledes efter det anførte af Fetullah Gülen.

Der var den 15. juli 2016 i Tyrkiet et forsøg på et statskup. Umiddelbart

side 8

herefter gjorde Præsident offentligt Gülen-bevægelsen ansvarlig herfor. Bevægelsen blev benævnt som en terrororganisation, der efter Vidne 10's forklaring blev sidestillet med organisationerne PKK og ISIS.

Tiltalte sendte fra Danmark den 6. august 2016 en mail til journalisten Person 1, der opholdt sig i Tyrkiet. Hun ville ifølge det anførte angive navnene på nogle FETÖ-tilhængere og tilføjede ”i ved, at mine børn også har gået på deres skoler” . Derefter nævnes et større antal personer, herunder skoleleder Vidne 2, Person 4 og Vidne 3, Vidne 5, dennes far Vidne 6 og datteren Person 5, der efter det oplyste blev gift og flyttede til Tyrkiet, hvor ægtefællen arbejdede som lærer i By 3, Vidne 4, Vidne 9 og Vidne 1. Det blev endvidere oplyst at der blandt personerne var nogle, som ”lydløst” ville vende tilbage til Danmark. Mailen afsluttes med en opfordring til at ”tage jer af det” med henvisning til, at ”de er meget effektive og meget indblandet med danskerne” . I journalistens svar opfordredes tiltalte til at fremkomme med flere detaljerede oplysninger, bl.a. byer og distrikter, hvor de pågældende var registrerede, deres sociale mediekonti og med angivelse af, hvilke personer, som befandt sig i Tyrkiet.

Herefter sendte tiltalte mail af 19. august 2016 til Hovedkontoret for Cyberkriminalitet i Ankara. Mailen indledes med ”Jeg skriver fra Danmark. FETÖ tilhængerne:” . Herefter nævnes en række navne, herunder bl.a. de ovenfor omtalte personer i hendes mail af 6. august 2016. Hun har i vidt omfang angivet i hvilke byer de pågældende var registrerede i Tyrkiet. Om flere anføres, at de var lærere på FETÖ’s skoler. Om Vidne 2 bemærkes, at han er registreret i By 7 og er inspektør på Gülen-skolen, Skole 1. Tiltalte afsluttede sin mail med ”må gud sørge for, at forræderne ikke får nogen muligheder…” .

I chat af 7. juni 2017 med Person 18 har tiltalte anført, at hun har afleveret navnene på de FETÖ-tilhængere hun kender til Cyberkriminalpolitiets Hovedkontor i Ankara, og at hun undrede sig over, at en anklager under en retssag i Tyrkiet har inddraget hele hendes mail, og at den derefter er tilgået personer i Danmark, herunder personerne nævnt i mail af 19. august 2016.

Tiltalte har endvidere i gruppechat den 8. juli 2017 sendt link til tyrkisk webartikel med overskriften ”Overskrift” . I tekst hertil har tiltalte anført ”denne gang, hvor MIT er blevet renset for baktusser, blev de fanget hurtigt – takket være gud” og ”Må gud sørge for, at forræderne ikke får mulighed” .

I chatkorrespondance med Person 19 af 7. august 2017 har tiltalte skrevet, at hun efter ønske fra "vores præsident" har anmeldt alle de FETÖ-tilhængere hun kendte, og at hendes navn var blevet afsløret. Hun havde efter

side 9

det anførte fået mange fjender i Danmark, hvor hun oplyser at befinde sig. Hun angiver, at "vi er udsat for ekstrem undertrykkelse fra kvarteret". Derfor ville hun have kontakt til en myndighedsperson fra staten eller regeringen, som man kunne sætte en stopper for den personlige forfølgelse ved at kontakte hende, så hun kunne mærke støtte fra hendes stat. Hun håber, at vedkommende kan finde en udvej.

Herudover har tiltalte i mail af 4. januar 2018 til præsidentembedet i Tyrkiet skrevet til præsidenten, at hun på hans opfordring har oplyst Hovedkontoret for Cyberkriminalitet i Ankara om de FETÖ-tilhængere hun har kendskab til ved at sende ”e-mail til den anviste adresse” . Hun ønsker en forklaring på, hvordan hendes navn i retten er blevet videregivet til de personer, hun har oplyst om. Hendes og familiens liv var ifølge det anførte blevet til et helvede gennem et ekstremt pres fra kvarteret. Hun henviser til, at hun har udført sin borgerlige pligt.

Af tiltaltes mail af 6. august 2016 fremgår efter rettens opfattelse, at hun ville angive en række navngivne FETÖ-tilhængere. Tiltalte havde efter indholdet en forventing om, at modtageren ville foretage det fornødne. Efter rettens opfattelse har tiltalte allerede på dette tidspunkt angivet de nævnte personer med henblik på, at journalisten, der modtog mailen ville viderebringe oplysningerne til myndighederne. På baggrund af journalistens svar kan det lægges til grund, at tiltalte tilvejebragte yderligere oplysninger om nogle af de nævnte personers geografiske tilhørsforhold i Tyrkiet. Retten finder, at tiltaltes mail af 19. august 2016 skal ses i sammenhæng med den foregående angivelse af 6. august 2016. De to mails er afgivet kort efter kupforsøget den 15. juli 2016, hvor FETÖ/Gülen-bevægelsen blev gjort ansvarlige. Efter deres indhold gør tiltalte tydeligt opmærksom på en række personer og navnlig deres politiske tilhørsforhold til FETÖ/Gülen-bevægelsen. Disse mails var efter rettens vurdering tiltaltes reaktion på Præsidents fordømmelse af, at Gülen-bevægelsen var ansvarlig for kupforsøget, og at bevægelsen måtte betragtes som en terrororganisation. Tiltalte har forklaret, at hun ville anmelde de pågældende for cyberkriminalitet ved på sociale medier at have postet meddelelser, fotos og videoer med et for styret i Tyrkiet fornærmeligt og falskt indhold. De pågældende likede hinandens delinger, og havde bl.a. delt fotos af døde tyrkiske soldater. De lagde ifølge tiltalte ikke skjul på deres antityrkiske synspunkter mod staten, politikere og hæren og delte kritiske nyheder mod den tyrkiske regering.

Tiltalte har ikke i sine mails af 6. og 19. august 2016 beskrevet aktiviteter på sociale medier, men har udelukkende refereret til de pågældendes tilknytning til FETÖ/Gülen-bevægelsen. Retten finder derfor at der ikke er holdepunkter for, at tiltalte alene tilsigtede at anmelde cyberkriminalitet, men ville angive de pågældende til de tyrkiske myndigheder som FETÖ/Gülen-tilhængere og dermed efter hendes og de tyrkiske myndigheders opfattelse tilknyttede en terrororganisation. Tiltaltes afslutning på sin mail af 19. august 2016 og

side 10

gruppechat af 8. juli 2017 er en klar indikation af hendes holdning til de nævnte personer, som hun der har betegnet som forrædere. Det forhold at nogle af personerne i mail af 19. august 2016 er nævnt med deres navn på sociale medier og ikke deres reelle navn kan ikke tillægges særlig betydning. Det kan efter inholdet af mails af  6. og 19. august 2016 samt hendes korrespondance og meddelelser fra juli og august 2017 og 4. januar 2018 lægges til grund, at tiltaltes mail af 19. august 2016 med angivelse af en række personer med tilknytning til FETÖ/Gülen-bevægelsen er sendt på grundlag af et ønske og opfordring fra Præsident. Tiltalte opfordrer i øvrigt også til, at en offentlig myndighedsperson får standset forfølgelsen af hende i Danmark.

De omhandlede personer nævnt i mail af 19. august 2016 har kunnet identificeres og i hvert fald 10 af dem opholdt sig eller var bosiddende i Danmark på det pågældende tidspunkt. På grundlag af indholdet af mails af 6. og 19. august 2016 sammenholdt med det ovenfor anførte findes det bevist, at det var tiltaltes hensigt til de tyrkiske myndigheder at angive de pågældendes tilhørsforhold til FETÖ/Gülen-bevægelsen, der som nævnt af de tyrkiske myndigheder betragtes som en terrororganisation. Når henses hertil sammenholdt med, at tiltalte i sin korrespondance af 8. juli 2017 linker til webartikel, hvor hun nævner det tyrkiske efterretningsvæsen, MIT, og under sagen har taget kontakt til præsidentens kontor, selvom hun har sendt angivelsen til Hovedkontoret for Cyberkriminalitet i Ankara, finder retten det bevist, at tiltalte på gerningstidspunktet må have indset, at hendes oplysninger var af en sådan karakter, at de ville blive videregivet til det tyrkiske efterretningsvæsen, der middelbart eller umiddelbart vil kunne benytte disse til aktivitet i Danmark. Tiltalte har indsamlet oplysninger om de omhandlede personer. Det er herefter rettens vurdering, at der ikke foreligger et enkeltstående forhold af mere tilfældig karakter.

Straffelovens § 108, stk. 1, tilsigter at beskytte mod, at der tilstilles en udenlandsk sikkerheds- og efterretningstjeneste oplysninger, der er af en karakter, som giver grundlag for efterretningsvirksomhed i Danmark. Tiltalte har som nævnt angivet personer i Danmark til de tyrkiske myndigheder for at tilhøre en terrororganisation. Der foreligger derfor ikke materiel attypicitet. Tiltalte er herefter skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 108, stk. 1. Ved strafudmålingen er der navnlig lagt vægt på og i strafskærpende retning, at tiltalte umiddelbart efter et kupforsøg i Tyrkiet, hvor medlemmer af FETÖ/Gülen-bevægelsen blev gjort ansvarlige, har oplyst om en række personer i Danmarks tilhørsforhold til den nævnte bevægelse og som af de tyrkiske myndigheder betragtes som en terrororganisation. Sådanne oplysninger vil kunne have væsentlige følger for de pågældende. Forholdet blev anmeldt ca. 1 år efter kriminaliteten, og sagen har været undergivet

side 11

efterforskning ved Politiets Efterretningstjeneste. Når henses hertil sammenholdt med sagens karakter og tilvejebringelse af grundlag for tiltalerejsning finder retten ikke, at sagen har været undergivet urimelig lang sagsbehandlingstid. Herefter og under hensyn til kriminalitetens karakter er der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste.

Det følger af den dagældende udlændingelovs § 22, nr. 6, jf. § 26, stk. 2, at tiltalte skal udvises ubetinget, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Tiltalte er tyrkisk statsborger. Efter Udlændingestyrelsens udtalelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger om hendes forhold kan det ikke udelukkes, at hun er omfattet af artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem EØF og Tyrkiet (associeringsafgørelsen).

Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Tiltalte, der ikke tidligere er straffet, er idømt fængsel i 6 måneder for et enkeltstående forhold begået den 19. august 2016. Tiltalte, der er 49 år, har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 27 år. Hun bor sammen med to af sine tre børn, der er tyrkiske statsborgere og født og opvokset i Danmark. De er henholdsvis 13 og 16 år. Tiltalte er uddanet Stilling 3 i 2013 og har siden arbejdet indenfor sit fag, og har gennem flere år haft fast arbejde med stabil lønindkomst. Tiltalte har et kæresteforhold med sin fraskilte ægtefælle. Tiltalte er født og opvokset i Tyrkiet, hvor hun har gået i gymnasiet og besøger landet ca. hvert andet år.

Retten finder herefter, at tiltalte og hendes familie har en meget stærk tilknytning til Danmark, der har større vægt end de hensyn, der taler for udvisning, hvorfor udvisning vil være et upropotionalt indgreb i strid med associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Påstanden om udvisning tages herefter ikke til følge.

Tiltalte udvises betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år som nedenfor bestemt, jf. dagældende udlændingelovs § 24 b, jf. § 22, stk. 6.

Allerede fordi de foreliggende oplysninger om erstatningskravet er ufuldstændige har retsformanden i medfør af retsplejelovens § 992, stk. 1, bestemt, at erstatningskravet ikke tages under påkendelse i denne sag.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder.

side 12

Tiltalte udvises betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år fra endelig dom på vilkår, at hun ikke begår strafbart forhold, som kan give anledning til ud-visning efter udlændingelovens §§ 22-24.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1149/24
Rettens sags nr.: SS-1113/2022-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HillerødHIL
DDB sags nr.: 1218/24
Rettens sags nr.: SS-768/2021-HIL
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0900-70171-00003-17
Påstandsbeløb