Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom, men med ændring af bødens størrelse. Påstand om konfiskation og rettighedsfrakendelse

Østre LandsretStraffesag2. instans18. januar 2024
Sagsnr.: 1365/24Retssagsnr.: SS-3297/2022-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-3297/2022-OLR
Sagstype
Bødesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1365/24
Sagsemner
Færdsel
Sagsdeltagere
Rettens personaleMette Munck Grønbæk; Rettens personaleFinn Morten Andersen; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleIb Hounsgaard Trabjerg; PartsrepræsentantThomas V. Bonnor

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 18. januar 2024 af Østre Landsrets 7. afdeling

(landsdommerne Mette Munck Grønbæk (kst.), Finn Morten Andersen og Ib Hounsgaard Trabjerg).

7. afd. nr. S-3297-22:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1968)

(advokat Thomas V. Bonnor, besk.)

Dom afsagt af Retten i Glostrup den 28. september 2022 (B4-5512/2022) er anket af an-klagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke havde forestillet sig, at fartover-skridelsen kunne være så voldsom, at hans bil skulle konfiskeres. Han gassede op på en ganske kort strækning i forbindelse med en undvigemanøvre. Han ser ikke sig selv som vanvidsbilist. Han har fået fem til seks bøder i de 38 år, hvor han har kørt bil. Han har væ-ret ansat 20 år i Kommunes tekniske forvaltning og har haft et godt samarbej-

- 2 -

de med politiet. Han mener, at han har fået en bøde på 1.000 kr. for en anden hastigheds-overtrædelse i samme bil.     

Vidne har supplerende forklaret blandt andet, at han forud for iværksættel-sen af hastighedsmålingerne kørte ruten igennem. Inden målingerne blev iværksat, kontrol-lerede han således skiltningen og konstaterede, at der var opsat skilte i form af C56 (ophør af lokal hastighedsbegrænsning med undertavle E55 (tættere bebygget område)). Et lys-kryds ophæver imidlertid alle andre hastighedsangivelser. Han har ikke fået besked om også at kontrollere skiltningen efterfølgende. Eftersom målingerne blev foretaget ved høj-lys dag, er der næppe nogen, der har savet skiltene over, mens målingerne stod på. Der passerede flere end 2.200 biler i tidsrummet fra kl. 11.20 til kl. 17.02, hvor målingerne blev foretaget. Det resulterede i 70 færdselslovsovertrædelser, heraf fire klip og en fraken-delse, hvilket må anses for normalt for strækningen. Det var hans beslutning, at der skulle ske måling på denne strækning.   

Anklagemyndigheden har oplyst, at der ikke er registreringer i Kriminalregistret om for-straffe.   

Det er oplyst, at køretøjet er ubehæftet.   

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har ikke bestridt, at han er blevet målt med en hastighed på 101 km/t på den anførte strækning.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at skiltningen på vejstrækningen har været mangelfuld, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 1632 af 20. december 2017 om vejafmærkning § 16, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 17 (nugældende bekendtgørelse 425 af 13. april 2023 § 18, stk. 1, jf. stk. 1, jf. § 19), jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om an-vendelse af vejafmærkning §§ 94 og 96 (nugældende bekendtgørelse nr. 426 af 13. april 2023 §§ 97 og 99), idet der ikke er krav om, at der efter lyskrydset Ishøj Stations-vej/Vildtbanevej foretages særlig skiltning med angivelse af en hastighedsbegrænsning på 50 km/t.   

Efter en samlet vurdering, hvori indgår karakteren af den omhandlede vejstrækning og det område, som vejstrækningen løber gennem, sammenholdt med oplysningerne om, at der

- 3 -

tidligere har været opsat skiltning umiddelbart efter lyskrydset Ishøj Stations-vej/Vildtbanevej med angivelse af en hastighedsbegrænsning på 50 km/t, ligesom der nu på ny er opsat skiltning (C56), der angiver en sådan hastighedsbegrænsning, finder lands-retten, at der foreligger sådanne omstændigheder, at det må anses for betænkeligt at henfø-re forholdet under færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3. Landsretten tiltræder derfor, at tiltal-te alene er fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, i det af byret-tens fastslåede omfang.   

Straffen findes at burde fastsættes til en bøde på 3.600 kr. med forvandlingsstraf som ne-denfor bestemt.  

Efter sagens udfald tiltrædes det, at tiltalte er frifundet for påstandene om førerretsfraken-delse og konfiskation.   

Landsretten stadfæster herefter dommen med den anførte ændring vedrørende bødens stør-relse.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at Tiltalte skal betale en bøde på 3.600 kr.   

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.   

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

- 4 -

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1358/24
Rettens sags nr.: SS-56/2024-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1365/24
Rettens sags nr.: SS-3297/2022-OLR
Anket
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 1364/24
Rettens sags nr.: SS-5512/2022-GLO
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb