Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger et ansvarsgrundlag for så vidt angår sagsøgernes tilskadekomst i en sommerforlystelse og om sagsøger 2 kan kræve erstatning for afholdte fysioterapiudgifter

RETTEN I SØNDERBORG

DOM

Afsagt den 28. november 2007 i

sag nr. BS 46-10-303/2004:

Sagsøger 1

Adresse 1

6700 Esbjerg

mod

Sommerland Syd 90 ApS

Sommervej 4, Terkelsbøl

6360 Tinglev

og

sag nr. BS 46-10-310/2004:

Sagsøger 2

Adresse 2

By

mod

Sommerland Syd 90 ApS

Sommervej 4, Terkelsbøl

6360 Tinglev

Påstande :

sag nr. BS 46-303/2004:

Sagsøger 1 har nedlagt påstand om, at sagsøgte til-pligtes at betale kr. 64.480,00 med tillæg af procesrente fra den 31. novem-ber 2003 af kr. 12.880,00 kr. og fra den 17. september 2005 af kr. 51.600,00 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

sag nr. BS 46-310/2004:

Sagsøger 2 har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale kr. 1.350.630,71 med tillæg af procesrente fra den 1. februar 2004 af kr. 17.220,00, fra den 10. oktober 2005 af kr. 95.202,00, fra den 1. okto-ber 2006 af kr. 1.222.650,00 og fra den 31. juni 2007 af kr. 15.558,71, subsi-diært et af retten fastsat mindre beløb.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D44

De 2 sager har været behandlet samlet.

Sagernes baggrund:

Der er enighed om, at tvisten i begge sager er begrænset til om der foreligger et ansvarsgrundlag og for såvidt angår BS 46-310/2004 tillige om sagsøger kan kræve erstatning for afholdte fysioterapiudgifter.

Sagsfremstilling :

Sagsøgerne, Sagsøger 1 og Sagsøger 2, var den 31. juli 2003 på udflugt i Sommerland Syd 90 ApS sammen med deres familier. Sagsøger 1 er datter af Sagsøger 2, og de to valgte at prøve en vandrutsjebane ved navn Amazonas. Forlystelsen består af både, som glider rundt i et vandbassin og op og ned af to ramper/ tårne på henholdsvis 8 meter og 12 meter. Sagsøgerne gik om bord i en båd, hvorefter turen startede, og i forbindelse med nedturen fra det højeste tårn, opfattede de at båden ramte vandet med så stor en hastighed, at den planede og kom ud af dens normale bane, hvorefter den ramte et rækværk så vold-somt, at sagsøgerne kom til skade. Ifølge synsrapport fra Teknologisk Insti-tut af 13. maj 2003 fremgår det, at banen var efterset og prøvesejlet uden be-mærkninger, og erklæringen var gyldig frem til den 31. december 2003. Teknologisk Institut har efterfølgende gennemgået forlystelsen og konstate-ret, at der ikke kunne påvises fejl, mangler eller forhold, der kan have været årsag til uheldet, hvorfor man konkluderede, at hvis de tekniske forhold og vandstanden på uheldstidspunktet den 31. juli 2003 var som ved undersøgel-sen den 14. august 2003, kunne der ikke gives nogen teknisk forklaring på årsagen til uheldet. I tilknytning til rapporten fremgår det, at intet tydede på, at vandstandsreguleringen ikke fungerede, som den skulle. Politimesteren i Tønder har i efterforskningsrapport af 1. august 2003 anført, at installatio-nerne blev gennemgået, uden at der umiddelbart kunne konstateres nogen form for defekt. Efter at anlægget var gennemgået, blev dette meddelt vagt-havende, der i samråd med politiinspektøren meddelte Sommerland Syd, at anlægget igen kunne tages i anvendelse. Ved skrivelse af 3. oktober 2003 har politimesteren meddelt forsikringsselskabet Codan, at man har besluttet at indstille efterforskningen i sagen om uheldet i vandrutsjebanen, idet der ikke var nogen rimelig formodning om, at der var begået et strafbart forhold, som kunne forfølges af det offentlige.

Forklaringer :

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgerne, Sagsøger 1 og Sagsøger 2, samt Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D44

Sagsøger 1 har blandt andet forklaret, at de ankom til Sommerland Syd den 31. juli 2003 omkring kl. 10.00. Hun var sammen med sine 5 børn, sine forældre, en søster og en veninde samt hendes kære-ste. Det var tredie år i træk, at de var på familieudflugt dertil. Efter at de havde grillet, prøvede hun først forlystelsen Amazonas sammen med sin far uden problemer. Anden gang prøvede hun den sammen med sin mor. I beg-ge tilfælde var båden fuld. Folk satte sig bare hvor der var plads, og der var en operatør, men han stod ikke umiddelbart og dirigerede, hvem der skulle sidde hvor, men ved en kontrolpult. På første tur sad hun midt i og turen gik fint. På den anden tur sad hun helt foran sammen med sin mor og datter og båden var som nævnt fyldt op igen. Den store stigning kom til sidst, men det virkede som om båden hele tiden trak ind til højre og ramte kanten. Hun så ikke, om der var nogen skæv vægtfordeling i båden. Den 1. stigning var på ca. 8 meter og forløb stille og roligt. Den næste stigning på 12 meter gik fint på opturen, men det gik noget hurtigere nedad, end 1. gang hun havde været ude, og båden bremsede heller ikke på samme måde på vej ned og da den ramte vandet. Den fortsatte med uformindsket fart og ramte basinkanten. Hun var bange for, at datterens hoved skulle ramme den plexiglasplade, der var foran på båden. Båden sejlede efterfølgende på plads og hun hørte et knæk. Det har nok været moderens ribben, der knækkede. Hendes datter, Person 1, græd i forbindelse med hændelsen, og båden havde løftet bagen-den, men der kom ingen hjælp fra ansatte i Sommerland, og de måtte selv henvende sig til ledelsen. Amazonas var en ny forlystelse, og det var første gang, hun prøvede den. Bøjlestangen, der skulle sikre at de sad fast, virkede tilsyneladende OK. Der var også en anden familie henne ved informationen, men hun husker ikke, om der var andre, der var kommet til skade.

Sagsøger 2 forklarede, at hun er mor til Sagsøger 1 og er enig i det hændelsesforløb, som Sagsøger 1 har forklaret om. Hun skulle med i forlystelsen Amazonas og var ikke glad ved det, men følte at hun blev presset til det. De blev ikke placeret, men satte sig selv, hvor der var en ledig plads, og de sad forrest. På de to bagerste sæder sad der udelukkende mænd, og der er i alt 4 rækker med 3 pladser i hver båd. De bagerste 3 mænd var vel 40 - 50 år, allesam men lidt kraftige. På næstbagerste række sad der 2 voksne og et barn. Inden 12 meter stigningen sad hun ved siden af Sagsøger 1 og talte om, at hun ikke kunne lide, at båden he-le tiden trak til venstre. Ved 8 meter stigningen sagde Sagsøger 1, at hun skulle holde godt fast. Der var ingen problemer ved 12 meter stigningen under op-turen, men hun var rædselsslagen og lukkede øjnene, da de kørte nedad. Hun vidste ikke, hvad der skete, fordi hun sad med lukkede øjne. Der var slet ik-ke vandsprøjt, da de ramte vandet. Hun mente, at båden kun ramte kanten én gang umiddelbart efter, og så må hun have mistet bevidstheden. Hun mær-kede et meget stort tryk og mærkede at ribbenene gjorde ondt og vejret blev ligesom "banket ud af hende". Hun så ikke, om der var sket skader på båden.

Vidne 1 forklarede, at han er uddannet sygehjælper og hans an-sættelse i Sommerland Syd sluttede i år 2001 efter 3 års ansættelse. Han var

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D44

pladsmand og havde kendskab til forlystelsen Amazonas, da den også havde kørt i hans tid, altså før 2003. Den havde 2 stigninger på henholdsvis 8 me-ter og 12 meter. Han havde i sin tid haft den visuelle kontakt med forlystel-sen. Bådene blev ført frem via strøm i vandet, og så blev de trukket op af et gummibånd. De kørte på skinner ned ad tårnet til de ramte vandet. Operatø-ren kunne styre farten på båndene på en kontrolpult. Der var en operatør på forlystelsen og i år 2001 havde de en del indkøringsproblemer og derfor kør-te de kun med 6 personer i bådene ad gangen. Bådene ville ikke bremse or-dentligt og det medførte, at de planede og derfor placerede de som regel de tungeste bagest i båden. De kørte som udgangspunkt kun med 6 gæster, men det hændte at enkelte både kom af sted med 12. Der var sket mange uheld i hans tid på forlystelsen, både brækkede næser og arme, når båden bremsede ned og ramte vandet fra 12 meter stigningen. Styrtbøjlen tog fra og det var også den man ramte, når man ramte vandet. Enten ramte bådene voldsomt, eller også planede de. Det var ikke de originale både, men bådene var blevet specielt konstrueret til Sommerlands forlystelse. Der blev hele tiden foreta-get justeringer, og det kørte ikke optimalt. Banen havde også kun fået en midlertidig godkendelse. I forbindelse med at de fik godkendelsen, blev der ikke foretaget nogen særlig omfattende kontrol. Det er tunge og kraftige bå-de på ca. 2 tons, så man vil næppe kunne se skader på dem. Han har ikke no-gen teknisk uddannelse, men er handymand og hans kendskab til Amazonas var fra hans tid 2 år forud for uheldet i juli 2003. Han sagde selv op. Han har ikke kendskab til eventuelle erstatningskrav fra andre gæster. Da han stop-pede, var der stadig det problem med, at bådene planede og tog vand ind. Han er ikke bekendt med syn, men bådene er blevet synet, for ellers havde de jo ikke kunnet køre forlystelsen. Inspektionen havde dog ikke rørt ved an-læggene overhovedet - det var en forretning, der sk ulle køre. Han påtalte problemer over for ejeren, Person 2, og bådene blev da også taget ud, hvis han sagde det. Han har været i Sommerland Syd én gang siden, han holdt op, men har ikke hørt om graverende uheld, efter at han stoppede i år 2001.

Vidne 2 har blandt andet forklaret, at han er "tillært rørlægger og smed". Han har ikke svendebrev, men var ansat i sæsonen 2001 som smed og mekaniker i Sommerland Syd. Han skulle holde parken kørende og havde meget kontakt med Amazonas, som han hver dag gennemgik person-ligt. Det var lidt af et problembarn på grund af konstruktionsfejl. De opleve-de dagligt, at vognene ikke kunne stoppe, når de kom ned fra 12 meter stig-ningen. Man prøvede mange ting, for at få dem til at bremse, så de ikke røg ind i en barriere ved svinget. Der var mange, der slog hovedet, når bådene blev bremset ned, når de ramte vandet. Bådene var bygget til 12 personer, men det blev indført, at der skulle ske en vægtfordeling, således at de krafti-ge sad et sted og de tynde et andet sted. Man prøvede flere ting. Efter sæso-nen 2001 havde han fået nok af parken, og der var mange problemer med al-le forlystelser. Han vidste ikke, hvad der skete med folk, der var kommet til skade. Han vil anslå, at han har set ambulancer ca. 5 gange, men han kendte ikke noget til eventuelle erstatningskrav. Han ved ikke, om der er blevet ændret ved Amazonas, efter at han var holdt op i parken. Person 2 kom

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D44

pludselig en dag og spurgte, om alt var i orden, da der var noget politi, der skulle syne parken. De gik stille og roligt rundt - muligvis var det motorsag-kyndige. Efter chefens oplysninger var alt dog OK. Han så ikke en eneste af aktiviteterne blive afprøvet.

Vidne 3 har blandt andet forklaret, at hun er uddannet pæ-dagog og var i Sommerland Syd sammen med sin kæreste og 2 børn samt en kusine den 31. juli 2003. De prøvede forskellige forlystelser, herunder Ama-zonas, som hun havde prøvet nogle gange før i tiden. Det var tidligere gået problemfrit, men hun undrede sig over, at man ikke var spændt fast. Hun prøvede også Amazonas den 31. juli 2003 sammen med sin datter på 7 år og dennes kusine, der var 8 år dengang. De sad bagerst i båden. Hun sad mel-lem de 2 piger og der var en operatør, der fortalte hende, hvordan de skulle placere sig. Hun husker, at Sagsøger 2 sad længere fremme. Hun bemærkede ikke noget specielt og beroligede løbende de 2 pi-ger. Der var ikke problemer på 8 meter stigningen og heller på 12 meter stig-ningen på vej op, men hun følte ikke, at den bremsede på vej ned og hun for-nemmede, at den ligesom tippede om på siden, og der kom masser af vand ind. Båden stoppede med et brag, da den knaldede ind i rækværket. Alle skreg og der var panik hos dem. De 2 piger blev så chokerede, at de ikke ef-terfølgende har prøvet rutsjebanen. Hendes kæreste, der stod og så på, løb over til operatøren og sagde, at han skulle stoppe, men operatøren var fuld-stændig ligeglad og sendte blot næste båd af sted. Hendes datter slog albuen, som efterfølgende er blevet limet. Hun var oppe på kontoret bagefter for at anmelde uheldet og her mødte hun den ene af sagsøgerne. Der var vild pa-nik, men ingen hjælp.

Vidne 4 har blandt andet forklaret, at hun er uddan-net korrespondent i tysk og engelsk. Hun var ikke i Sommerland Syd den 31. juli 2003, men hun reagerede på en udsendelse i fjernsynet vedrørende Ama-zonas, da hun på et tidspunkt i sommeren 2003 havde haft en tilsvarende op-levelse sammen med sin mand og deres 2 børn. De 2 piger og manden var gået over til vandrutsjebanen, og hun var selv blevet siddende på en bænk i nærheden. Pigerne fik besked på at sidde på en bestemt måde bagerst i bå-den. Manden kom tilbage til hende og båden var ikke helt fuld, da den blev sendt afsted. Hun bemærkede, at det så ud som om, den slet ikke bremsede ned, da den kom ned fra 12 meter stigningen. Den kom nærmest flyvende hen over vandet og ramte en barriere. Servicemedarbejderen talte gebrok-kent dansk, muligvis tysk. Hun fik at vide, at man forsøgte at placere folk, og selv om de var meget chokerede, skete der ikke noget fra operatørens si-de. De henvendte sig på servicekontoret og beklagede sig over, at de havde været "forsøgskaniner". Hun kontaktede selv Sommerland Syd flere gange, men hørte aldrig fra dem. De blev bedt om at efterlade deres adresse, men li-ge lidt hørte de.

Vidne 5 har blandt andet forklaret, at han er uddannet bygningsingeniør og er centerchef i Teknologisk Institut, hvor han har været

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D44

ansat i 23 år. Force Technology og Teknologisk Institut, er de to institutio-ner, der foretager kontrol med kørende forlystelser. Synsrapporten af 13. maj 2003 er udarbejdet af konsulent Person 3, der nu er gået på pension. Han var en erfaren og dygtig konsulent med mere end 30 års erfaring. Han var uddannet håndværker og havde gennemført adskillige kurser. Der er tale om en midlertidig synsrapport, som bliver fulgt op af en grøn bog, der er i ejerens besiddelse, og hvori der også er notater. Der var ingen særlige be-mærkninger til forlystelsen her. Forlystelserne bliver ikke blot tjekket visu-elt, men de bliver også afprøvet. Det er ikke Teknologisk Institut, der god-kender en forlystelse, men de indstiller til den stedlige politimester, der i så fald godkender og sætter i værk. Hvis der er tekniske problemer, vil dette fremgå af deres rapporter. Enten vil man få et straks forbud, eller også vil der være en bemærkning om, at det skal være udbedret til næste syn. Det er politimesteren, der følger op på, at få en forlystelse lukket. Det er et almin-deligt ledelsesansvar, at personalet er korrekt instrueret i brug af forlystel-sen. Der er i de senere år sket en stramning i den retning. Særligt risikobeto-nede forlystelser vil ifølge en ny bekendtgørelse få uanmeldte besøg, lige-som man i den forbindelse vil kontrollere, hvem der må betjene forlystelsen. Han er ikke klar over, om forlystelsen efterfølgende har været synet, men det skal ske én gang om året. Person 4 var også en erfaren medarbejder, og han var tidligere bilinspektør, og han havde arbejdet med den type forly-stelser de sidste 10 - 12 år. Forlystelsen Amazonas blev efter uheldet først undersøgt den 14. august 2003, idet de ikke blev tilkaldt af parkens ledelse eller politiet i forlængelse af uheldet den 31. juli 2003. Det betyder, at der i rapporten er forbehold om, at forholdende på undersøgelsestidspunktet den 14. august 2003 var de samme som den 31. juli 2003. Manglende opbrems-ning kan kun skyldes en ændret vandstand. Hvis der er for lav vandstand, medfører det ikke en korrekt opbremsning. Hvis uheldet er opstået som for-klaret, kan det som nævnt kun skyldes for lav vandstand. Var de blevet til-kaldt i forbindelse med uheldet, var de også kommet og havde undersøgt forlystelsen samme dag. Teknologisk Instituts rapport er udfærdiget tildels på baggrund af oplysninger fra ledelsen ved direktør Person 2, og forudsætningerne for rapportens konklusion er også, at passagerne i både-ne var fordelt korrekt. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt båden var fyldt op med passagerer ved afprøvningen. Der skal foretages syn af parkens for-lystelser, inden parken åbner for sæsonen.

Parternes synspunkter :

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande gjort gældende,

at der foreligger et ansvarsgrundlag fra sagsøgtes side,

at sagsøgte har pådraget sig et erstatningsansvar i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens regler,

at rapporten fra Teknologisk Institut bygger på den forudsætning, at forly-stelsen blev passet af nogle operatører, som fordelte belastningen,

at rapporten fra Teknologisk Institut er en ensidig indhentet udtalelse, hvor sagsøgerne ikke har haft mulighed for at stille spørgsmål,

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D44

at Sommerland Syd 90 ApS ikke har ført korrekt tilsyn med forlystelsen,

at forlystelsen er behæftet med én eller flere fejl som medfører, at både-nes bane ændres radikalt,

at sagsøgerne har lidt et tab på henholdsvis 64.480 kr. og 1.350.630,71 kr. og

at sagsøgernes erstatningspåstand skal forrentes i overensstemmelse med Erstatningsansvarslovens § 16.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstande gjort gældende,

at det påhviler sagsøgerne at føre bevis for, at sagsøgte har handlet an-svarspådragende og

at sagsøgerne i nærværende sag ikke har løftet bevisbyrden herfor.

Sagsøgte har i den forbindelse gjort gældende,

at den i sagen omhandlede forlystelse var efterset og prøvesejlet forud for uheldet den 31. juli 2003, uden at dette gav anledning til bemærkninger fra Teknologisk Instituts side,

at der ikke tidligere var konstateret uheld ved den i sagen omhandlede forlystelse,

at sagsøgerne ikke har ført bevis for, at den pågældende person fra sag-søgte, som førte opsyn med forlystelsen, fordelte belastningen i båden forkert,

at den i sagen omhandlede forlystelse således var bemandet på uheld-stidspunktet,

at sagsøgerne ikke har ført bevis for at andre end sagsøgerne selv kom til skade som følge af forlystelsen,

at de efterfølgende undersøgelser af den i sagen omhandlede forlystelse ikke afslørede fejl eller mangler med den i sagen omhandlede forlystelse og

at politiet som følge heraf valgte at afslutte sagen.

På denne baggrund gøres det gældende, at sagsøgerne ikke har løftet deres bevisbyrde for, at sagsøgte har handlet ansvarspådragende, hvorfor sagsøgte skal frifindes.

Herudover har sagsøgte for såvidt angår BS nr. 310/2004 gjort gældende,

at der ikke kan kræves erstatning for afholdte udgifter til fysioterapi efter erstatningsansvarslovens § 1 og § 1 a, idet disse er indeholdt i den allere-de modtagne méngodtgørelse.

Rettens begrundelse og afgørelse :

Der er enighed om, at tvisten er begrænset til, hvorvidt der foreligger et an-svarsgrundlag og for såvidt angår sag nr. 310/2004 tillige om Sagsøger 2 kan kræve erstatning for afholdte udgifter til fysioterapi.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D44

Det er ubestridt, at sagsøgerne Sagsøger 1 og Sagsøger 2 i forbindelse med at de prøvede forlystelsen Amazonas den 31. juli 2003 i Sommerland Syd 90 Aps kom til skade ved et uheld. Sagsøgerne har anført, at sagsøgte er ansvarlig for uheldet, medens sagsøgte har anført, at der er ta-le om et hændeligt uheld.

Vidne 5 Teknologisk Institut, har under sin forklaring henvist til den af ingeniør Person 4 udarbejdede rapport af 18. august 2003 vedrørende undersøgelse af båd-rutschebanen Amazonas, hvori det konkluderes, "at hvis de tekniske forhold og vandstanden på uheldstidspunk-tet den 31.08.2003 (skal rettelig være 31.07.2003) var som ved undersøgel-sen den 14.08.2003, kan der ikke gives nogen teknisk forklaring på årsagen til uheldet."

Efter bevisførelsen, herunder sagsøgernes og Vidne 3's for-klaringer, lægges det til grund, at uheldet skete ved, at båden, de befandt sig i på vej ned ad den høje stigning på 12 meter, ikke bremsede ordentligt, og derfor ramte vandet med stor kraft, hvorefter den nærmest planede hen over vandet indtil den ramte basinkanten. Når dette sammenholdes med Vidne 4's forklaring om, at hun under et besøg i Sommerland Syd ApS tidligere på sæsonen 2003 havde oplevet en tilsvarende hændelse med forlystelsen Amazonas, finder retten, at det, under disse omstændighe-der, er sagsøgte der har bevisbyrden for, at der ikke var fejl ved forlystelsen, og herunder den benyttede båd, på uheldstidspunktet.

Den bevisbyrde findes ikke løftet ved den af Vidne 5 afgivne forklaring med henvisning til den af ingeniør Person 4 udar-bejdede rapport af 18. august 2003, idet der herved er lagt vægt på at rappor-ten er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse foretaget 2 uger efter uhel-det og rapportens konklusion derfor er under forudsætning af, at forholdene på uheldstidspunktet var de samme som på tidspunktet for undersøgelsen.

For såvidt angår Sagsøger 2's krav på godtgørelse af fysiote-rapi omkostninger på 15.558,71 kr. (BS 310/2004), fremgår det af sagen, at Arbejdsskadestyrelsen den 12. marts 2007 har vurderet sagsøgerens méng-rad til 18 procent, jf. erstatningsansvarslovens § 4 og erhvervsevnetabet er samtidig vurderet til 65 procent, jf. erstatningsansvarslovens § 5. Således som sagen foreligger oplyst for retten, findes det ikke godtgjort, at fysiotera-pi behandlingerne vil forbedre helbredstilstanden, og da sagsøger har fået udbetalt godtgørelse for varigt mén, finder retten ikke, at udgifter til fysiote-rapi kan erstattes efter erstatningsansvarslovens § 1 og § 1a, da de er inde-holdt i den modtagne méngodtgørelse.

Der afsiges herefter dom i overensstemmelse med sagsøgernes påstande, idet Sagsøger 2 dog ikke tilkendes erstatning for afholdte udgifter til fysioterapi.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D44

Sagens omkostninger fastsættes, efter sagens forløb og udfald, således, at sagsøgte til dækning af advokatomkostninger i BS nr. 303/2004 skal betale 12.500 kr. samt 7.778,06 kr. i positive udlæg til statskassen, og i BS nr. 310/ 2004 skal sagsøgte betale 62.500 kr. samt 2.528,06 kr. i positive udlæg til Sagsøger 2. Sagsøgte skal endvidere betale 6.030,00 kr. til Statskassen til dækning af retsafgifter.

Thi kendes for ret:

I BS nr. 303/2004 betaler sagsøgte, Sommerland Syd 90 Aps, inden 14 dage til Sagsøger 1 64.480,00 kr. med tillæg af proces-rente fra den 31. november 2003 af 12.880,00 kr. og fra den 17. september 2005 af 51.600,00 kr.

Inden samme frist betaler sagsøgte i sagsomkostninger 26.308,06 kr. til Statskassen hvoraf 6.030,00 kr. er til dækning af retsafgifter, 12.500,00 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand og 7.778,06 kr. til positive udlæg.

I BS nr. 310/2004 betaler sagsøgte, Sommerland Syd 90 Aps, inden 14 dage til Sagsøger 2 1.335.072,00 kr. med tillæg af procesren-te fra den 1. februar 2004 af 17.220,00 kr., fra den 10. oktober 2005 af 95.202,00 kr. og fra den 1. oktober 2006 af 1.222.650,00 kr.

Inden samme frist betaler sagsøgte i sagsomkostninger 65.028,06 kr. til Sagsøger 2 hvoraf 62.500 kr. er til dækning af udgifter til advokatbistand og 2.528,06 kr. til positive udlæg.

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D44