Dom
D O M
afsagt den 27. marts 2009 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lis Sejr, Nikolaj Aarø-Hansen og Tina Morell Niel-sen (kst.)) i ankesag
V.L. B – 1926-07 og B-1927-07
Sommerland Syd 90 ApS
(advokat Nicolai Mailund Clan, København)
mod
Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1
(advokat Brian W. Lassen, Esbjerg)
og
Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2
(advokat Brian W. Lassen, Esbjerg)
og
V.L. B-1974-07 (kæresag)
Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2
mod
Sommerland Syd 90 ApS.
Retten i Sønderborg har den 28. november 2007 afsagt dom i 1. instans (BS 46-10-303/2004 og BS 46-10-310/2004).
- 2 -
For landsretten har appellanten, Sommerland Syd 90 ApS, gen-taget sine frifindelsespåstande for byretten.
Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1, der har fri proces, har påstået dommen stadfæstet.
Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 har gentaget sin påstand for by-retten.
Der har for landsretten været afholdt syn og skøn ved Skønsmand. Skønsmanden har besvaret skønstemaet således:
”Spørgsmål 1
Skønsmanden anmodes om at beskrive, eventuelt med henvisning til fotooptagelser, DVD-optagelser eller andet tilsvarende, hvorledes den i sagen omhandlede bådrutschebane ”Amazonas” fungerer og b etjenes.
Skønsmanden anmodes om at begrunde sit svar.
Til spørgsmål 1:
Bådrutschebanen med 2 rutschebaner samt på- og af-stigningsperronen til højre. 1. bane med en højde af ca. 8m over vandspejlet og anden bane med en højde af ca. 12m over vandspejlet.
Kort beskrivelse af funktion:
Gæsterne stiger på bådene ved påstigningsperronen. Selve båden har en max. Kapacitet på 12 personer. Selve fordeling af personerne er operatørens ansvar og personerne bliver således fordelt, at bådens be-lastning er jævnt fordelt.
Båden sendes fra påstigningsperronen via transport-bånd ud i kanalen, hvorefter vandstrømningen fører båden ind i venstrekurven og hen til det første transportbånd til den ca. 8m høje rutschebane og derefter op på toppen. Her rutscher båden med egen kraft (kører på hjulene under båden) ned ad skin-nerne og rammer vandspejlet. Ved berøringen med vand-spejlet bremses båden og føres med vandstrøm-men ud i vandkanalen.
Efter at båden fremdrives af vandstrømmen føres bå-den via transportbåndet til den ca. 12m store vand-
- 3 -
rutschebanes top. Her slippes båden og kører på hjulene ned af skinnerne mod vandspejlet. Ved berø-ring med vandspejlet reduceres bådens hastighed så meget, at båden føres med lav hastighed gennem ven-stresvinget og hen imod afstigningsperronen.
Styring af bådene foregår via styringspult (ved af-/påstigningsperron) gennem oparatør af Sommerland Syd.
Spørgsmål 2
Skønsmanden anmodes om at redegøre for, om bådrut-schebanen ”Amazonas” løbende er blevet ve dlige-holdt, og hvad denne vedligeholdelse i så fald sæd-vanligvis indebærer, herunder om dele udskiftes, smøring m.v.
Skønsmanden anmodes om at begrunde sit svar.
Til spørgsmål 2:
Vedligholdelse af bådrutschebane ”Amazonas” Der foreligger ingen særskilt dokumentation for ud-skiftning af vitale dele, såsom drivaksler, styre-hjul eller elektriske følere heller ikke for alm. vedligeholdelse/smøreplaner for forlystelsen.
Der henvises til Brugermanual side 81 under punkt 6.4 – Vedligeholdelse
-ad punkt 6.4.1 daglig vedligeholdelse
-ad punkt 6.4.2 ugentlige vedligeholdelse
Spørgsmål 3
Skønsmanden anmodes om at redegøre for, om der er dokumentation for, oplysninger om eller indikatio-ner på, at den i sagen omhandlede bådrutschebane ”Amazonas” efter episoden den 31. juli 2003 har få-et foretaget væsentlige konstruktionsmæssige æn-dringer som følge af fejl eller mangler på banen.
Skønsmanden anmodes således om at besvare, om den i sagen omha ndlede bådrutschebane ”Amazonas” siden episoden den 31. juli 2003 har fået foretaget så-danne konstruktionsmæssige ændringer, at disse æn-dringer har medført, at banen fremstår væsentligt anderledes konstruktionsmæssigt end på tidspunktet for episoden den 31. juli 2003.
Skønsmanden anmodes om at begrunde sit svar.
Til spørgsmål 3
Ændringer af bådrutschebane ”Amazonas” .
- 4 -
Efter besigtigelsen af bådrutschebane ”Amazonas” den 23. oktober 2008 og gennemsyn af fremsendte do-kumentation (tegninger og teknisk dokumentation) synes der ikke at være foretaget væsentlige, kon-struktive ændringer som følge af fejl eller mangler på banen efter episoden den 31. juli 2003.
Det konstateres, at banen fremstår som på tidspunk-tet før episoden den 31. juli 2003.
Spørgsmål 4
Som følge af episoden den 31. juli 2003 blev den i sagen omhandlede bådrutschebane ”Amazonas” efte r-følgende gennemgået og undersøgt af blandt andet Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut konkluderede i den forbindelse ved synsrapport af den 18. august 2003 blandt an-det:
” Der blev ikke fundet fejl eller mangler eller forhold, der kan have været årsag til uhel det” .
Og videre
” Hvis de tekniske forhold og vandstanden på uheldstidspunktet den 31. juli 2003
(fejlagtigt angivet som 31. august 2003 – min tilføjelse) var som ved undersøgelsen den 14. august 2003, kan der ikke gives nogen teknisk forklaring på årsagen til uheldet” .
I den forbindelse anmodes skønsmanden om at besvare følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4a
Skønsmanden anmodes om at redegøre for, hvorledes vandstandsreguleringen fungerer og hvilken funktion vandstandsreguleringen opfylder for den i sagen om-handlede bådrutschebane ”Amazonas” s drift.
Skønsmanden anmodes om at begrunde sit svar.
Til spørgsmål 4 a:
Ved besigtigelsen den 23. oktober 2008 fungerede vandstandsreguleringen som beskrevet i det følgen-de: Der er anbragt en føler, som indikerer, hvis vandstanden falder til et minimum i kanalen. Der aktiveres så et akustisk signal og et advarselslys i styretavlen. Transportøren kan ikke aktiveres i niveau 5, hvis signal for nødstop S 30 er ok og
- 5 -
signal fra M 30, M40, M50, M51, M52 og M60 er til stede. – Niveau for vandstand i kar 1 og 2 er ok.
Med denne funktion sikres, at vandstanden har en niveauforskel på ca. 50-70 mm i kar 1 og 2, inden båden kan transporteres.
Spørgsmål 4b
Skønsmanden anmodes om at redegøre for, om skøns-manden kan konstatere fejl og mangler ved vands-tandsreguleringen.
Skønsmanden anmodes om at begrunde sit svar.
Til spørgsmål 4 b:
Ved besigtigelsen den 23. oktober 2008 kunne der ikke konstateres uregelmæssigheder, idet alle funk-tioner ved styrepulten var til stede under ”prøv e-sejladsen” af båden.
Spørgsmål 4c
Skønsmanden anmodes om at redegøre for, om der er dokumentation for, oplysninger om eller indikatio-ner på, at vandstandsreguleringen tidligere har fungeret mangelfuldt eller tidligere har været de-fekt.
Skønsmanden anmodes om at begrunde sit svar.
Til spørgsmål 4 c:
I dokumentation ”styringsbeskrivelse” af 8/5 2000 rev. 02 nr. 00-14059-1 side 3 er denne funktion be-skrevet og har været til stede på ulykkestidspunkt den 31. juli 2003.
Der findes ingen dokumentation for, at anlægget har fungeret mangelfuldt eller tidligere har været de-fekt.
Spørgsmål 4d
Kan skønsmanden iøvrigt konstatere fejl eller mang-ler ved de tekniske forhold på banen, som må anta-ges at have været til stede den 31. juli 2003 og som kan begrunde episoden den 31. juli 2003.
Skønsmanden anmodes om at begrunde sit svar.
Til spørgsmål 4 d:
Efter besigtigelsen den 23. oktober 2008 kan der ikke konstateres fejl eller mangler ved de tekniske forhold på banen, som må antages at have været til stede den 31. juli 2003.
Spørgsmål 5
- 6 -
På baggrund af besvarelserne ovenfor anmodes skøns-manden om at redegøre for og besvare, om skønsman-den kan give en teknisk forklaring på, hvorfor epi-soden den 31. juli 2003 indtraf.
Skønsmanden anmodes således om at besvare og rede-gøre for, om skønsmanden finder, at det med sand-synlighedsovervægt kan konkluderes, at den i sagen omhandlede bådrutschebane ”Amazonas” var defekt el-ler mangelfuld på uheldstidspunktet den 31. juli 2003.
Skønsmanden anmodes om at begrunde sit svar.
Til spørgsmål 5:
Da der ikke kan konstateres fejl eller mangler ved det faste anlæg, og da der ikke er foretaget æn-dringer ved båden, og da selve vandstandsregulerin-gen mellem min. og max. vandstand har en difference fra ca. 50-70 mm, kan episoden ikke forklares.
Årsag til en uformindsket hastighed kan kun være en for lav vandstand. Ved undersøgelse af vandstanden har intet tydet på, at vandstandsreguleringen ikke fungerede som beskrevet, og derfor kan der ikke gi-ves en teknisk forklaring på årsagen til episoden.”
Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 har supplerende forklaret blandt an-
det, at hun ikke før den 31. juli 2003 har prøvet forlystel-sen ”Amazonas” . Den pågældende dag prøvede hun den to gange. Hun prøvede den, fordi den så spændende ud. Der gik ikke ret lang tid mellem de to ture.
Der var kun én person, der stod for forlystelsen den pågæl-dende dag. Han stod for det meste inde i eller i døren til kontrolhuset. På et tidspunkt kom han hen til deres båd, men de fik ingen instruktion om, hvordan de skulle forholde sig under turen, og de blev ikke fordelt i båden efter vægt. På et tidspunkt sagde han noget på gebrokkent dansk, men det forstod hun ikke. Hun vidste godt, at hun skulle holde fast i den bøjle, der sidder i båden, og det gjorde hun også under turen.
Der var forskel på de to ture. På den første tur sejlede bå-
- 7 -
den lige ud, mens den på den anden tur, mens den sejlede i kanalen, trak til højre og ”hakkede” mod bassinkanten. På den første tur blev båden bremset og fortsatte med lav hastighed efter nedturen fra 12-meterstigningen. På anden tur bremsede båden ikke, men fortsatte med uformindsket fart, som om den ”skøjtede” hen over vandet, indtil den ramte bassinkanten. Det føltes, som om båden ramte bassinkanten meget hårdt. Ved sammenstødet løftede bådens bagende sig fra vandet.
Hun har efterfølgende hørt, at der – ud over Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 og hende selv – var en lille pige, der slog sin albue ved uheldet.
Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 har supplerende forklaret blandt andet, at
båden rettelig trak til højre under sejladsen. Det var første gang, hun prøvede forlystelsen. Hun modtog ikke instruktion om, hvordan hun skulle forholde sig under turen, og de blev heller ikke fordelt i båden efter vægt. Der var en bøjle, der holdt passagererne fast. Den virkede i relation til hende selv og Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1, men ikke i relation til hendes barnebarn.
Umiddelbart efter, at turen var begyndt, sagde Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 til hende, at hun ikke kunne lide, at båden ”hakkede” ind i kan-ten, når den sejlede i kanalen. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 sagde også til hende, at hun skulle holde godt fast i bøjlen under turen, og det gjorde hun. Hun har højdeskræk og var bange. Derfor havde hun lukkede øjne allerede under bådens opstigning til 12 meters højde. Hun vedblev med at have øjnene lukkede under nedturen og indtil båden ramte kanten af bassinet. Hun kan ikke i dag sige noget om karakteren af det vandsprøjt, der kom, da båden ramte vandet, men hun fornemmede, at båden ikke sagtnede far-ten, da den ramte vandet, da det gik susende stærkt.
Hun og Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 henvendte sig efter uheldet til informationen, hvor de talte med direktør Vidne 6, tidligere Person 2 og bad om, at der måtte
- 8 -
blive ringet efter en ambulance. Det blev afslået, idet der i stedet blev ringet efter en taxa. De ventede herefter 5 kva-rter på, at taxaen ankom og kørte dem til skadestuen.
Vidne 6, tidligere Person 2 har forklaret blandt andet, at han i de
sidste 24 år har været direktør for Sommerland Syd, hvor han blandt andet står for parkens forlystelser og bemanding. Ama-zonas-banen blev bygget af et firma, der hed Jysk Kleinsme-die, men dette firma eksisterer ikke længere. Banen blev ta-get i drift i enten 2001 eller 2002. Den fremlagte mappe med vejledning om betjening og vedligeholdelse af banen efterle-ves i praksis. Det er dog ikke vidnet, der selv står for at uddanne personalet eller at betjene banen. Der er en mekani-ker og en operatør, der begge dagligt forestår de undersøgel-ser, som kræves efter manualens pkt. 6.4.1.
Fotoaftasterne, der er nævnt i manualens pkt. 6.4.2, er foto-celler, der måler, om vandstanden er i orden. Hvis den ikke er det, går anlægget i stå. Fotocellen tørres af dagligt og ikke kun en gang om ugen, således som det er anført i manua-len det nævnte sted. Bådene og banen bliver tilset og kon-trolleret i forbindelse med såvel sæsonstarten i maj måned og sæsonafslutningen i oktober. Ved sæsonstart synes banen af Teknologisk Institut, ligesom politiet som den kompetente myndighed også af og til deltager i synet.
Vidnet deltog ikke i det syn, der lå til grund for den mid-lertidige synsrapport af 13. maj 2003. Betingelserne i rap-porten overholdes.
Han så ikke selve uheldet. Så vidt vidnet ved, har der hver-ken før eller siden været uheld med banen, hvor en båd har planet hen over vandet. Der har heller ikke, så vidt vidnet ved, været andre uheld med banen. Dette skal ses i lyset af, at der kan komme 8-900 passagerer gennem banen på én dag.
- 9 -
Vidnet kender ikke til den episode, som Vidne 4 har forklaret om i byretten, men den lyder ikke sandsynlig.
Vidnet deltog i politiets eftersyn, der er beskrevet i poli-tirapporten af 1. august 2003. Der var ikke noget galt.
Det er rigtigt, at han bestilte et ekstraordinært syn hos Teknologisk Institut i anledning af ulykken. Han deltog ikke i Vidne 7's, tidligere Person 4 syn.
Bådene kører på skinner nede i vandet. De sejler kun, når de føres rundt i kanalforløbet. På vej op ad rampen kører bådene ikke på hjul, men på et særligt transportbånd. På vej ned ad rampen kører bådene på skinner. Efter nedkørslen fra 12-meterstigningen fortsætter bådene på skinner i 10-20 meter og slipper således først skinnerne omkring svinget.
Der har ikke været foretaget konstruktionsmæssige ændringer efter uheldet i 2003, men der har været foretaget almindelig vedligeholdelse i form af udskiftninger af dele og reparatio-ner af anlægget. Banen er ”født” med en særlig van dstandsmå-ler, der – på samme måde som fotocellerne - gør, at banen ik-ke kan køre, hvis vandstanden ikke er i orden.
Det kan ikke passe, når de indstævnte har forklaret, at der ikke var en operatør, der vejledte dem om, hvor de skulle sidde og gav dem instruktioner om, hvordan de skulle forholde sig under sejladsen. Han ved ikke, om der blev tilkaldt en ambulance, men han mener ikke, at han har nægtet at tilkalde en ambulance.
Vidnet kan godt huske, at Vidne 1 og Vidne 2 har været ansat i Sommerland Syd. Foreholdt Vidne 1's forklaring for byretten forklarede vidnet, at han ikke kan genkende
- 10 -
Vidne 1's forklaring om, at der i 2001 var mange uheld med brækkede næser og arme til følge. Hvis det havde været tilfældet, ville politiet også have stoppet forlystelsen. Vidne 1's an-sættelse standsede efter, at der havde været tyveri i firma-et. Det er rigtigt, at der var nogle indkøringsproblemer, men det drejede sig alene om, at forlystelsen sprøjtede for meget på passagererne. Foreholdt Vidne 2's forklaring for by-retten forklarede vidnet, at han heller ikke kan genkende Vidne 2's forklaring om banens konstruktionsfejl. Vidne 2's ansættelse ophørte ved, at han blev bortvist.
På banen er der ca. 40 cm vand under bådene. Det tilstræbes, at vægten fordeles nogenlunde ligeligt i bådene. Antallet af både, der er i vandet på samme tid, varierer. Der har også været 5 både i vandet på samme tid, mens banen har været i drift. Banen er synet til 5 både. Det er således ikke rig-tigt, når det manualen er anført, at der kun må være 4 både i vandet ad gangen.
Der er normalt kun én operatør, der hjælper passagererne ned i bådene og varetager kontrolfunktionen i kontrolrummet. Det kan godt forekomme, at operatøren bistår passagererne med at komme ned i en båd, mens der er andre både i vandet. Efter vidnets opfattelse er der kun 2-3 meter fra det sted, hvor passagererne står på, til kontrolhuset. Det er muligt at se kontrolpanelet og skærmen gennem vinduet. Hvis der er 5 både i vandet, er der mere end en operatør.
Vidne 8 har forklaret blandt andet, at han er alminde-
lig servicemedarbejder i Sommerland Syd. Han blev ansat i Sommerland Syd i 1999. Han er i dag 28 år gammel. Det er vid-nets opfattelse, at Amazonas-banen var bygget, da han begynd-te at arbejde i parken. Han er uddannet i betjeningen af alle parkens forlystelser, og herunder i betjening af Amazonas-banen. Der er tale om en oplæring, der varetages af nogle af
- 11 -
de øvrige ansatte i parken. Uddannelsen omfatter også over-vågning af kontrolpulten i kontrolhuset. Han har ikke stået for vedligeholdelsen af banen ud over at fjerne grene og lig-nende fra vandet i banen. Øvrig vedligeholdelse foretages af mekanikerne, men det kender vidnet ikke noget nærmere til. Vidnet er ikke bekendt med, at der sker ugentlig vedligehol-delse af banen. Han kender heller ikke noget til, at banen skal vedligeholdes i forbindelse med sæsonstart eller sæson-afslutning.
Vidnet har været operatør på Amazonas-banen mange gange. In-den banen blev startet op, blev der foretaget en prøvetur med 3 forskellige både. Såvel i dag som på tidspunktet for uhel-det instruerer operatøren passagererne om, hvordan de skal holde fast i sikkerhedsbøjlen og læne hovedet tilbage i for-bindelse med, at båden rammer vandet som led i en nedkørsel fra en stigning. Vandstandsmåleren sikrer, at transportbåndet ikke kører ved stigningerne, hvis vandstanden er for lav. Herudover er der en sirene, der lyder. Måleren virkede på samme måde i 2003. Vidnet så ikke episoden, men han er sikker på, at han var på arbejde den pågældende dag. Han har ikke oplevet, at en båd skulle have planet eller ”skøjtet ”hen over vandet. Foreholdt Vidne 1's forklaring for byretten forklarede vidnet, at han ikke kan genkende forklaringen om, at bådene planede hen over vandet. Det er rigtigt, at der har været uheld med, at folk har slået næsen, men det har typisk været, fordi de ikke har holdt godt nok fast i sikkerhedsbøj-len.
I højsæsonen er der typisk to operatører på arbejde ved ba-nen, mens der uden for højsæsonen typisk kun er én operatør. Den 31. juli er vist lige før højsæsonen. Hovedopgaven for operatørerne er at varetage kontakten til kunderne. Det kan godt forekomme, at passagererne sætter sig i bådene uden at være blevet instrueret af operatøren. Så må operatøren efter-
- 12 -
følgende bede passagererne om at sætte sig anderledes, hvis dette er nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde. Det er vig-tigt, at passagererne placeres rigtigt i båden. Vidnet har af en mekaniker fået at vide, at tunge personer helst skal sidde i midten. Det skyldes, at hvis sådanne personer sidder ba-gest, bremser båden ikke ordentligt, og hvis de sidder for-rest, bremser båden for hårdt. Han har ikke på noget tids-punkt givet efter for en kunde, som ikke ville flytte sig, heller ikke for at undgå konfrontation med kunden.
Vidnet har ikke læst manualen, og han er ikke bekendt med, at det i manualens pkt. 6.4.1 fremgår, at der skal foretages 2 prøveture med hver båd.
Vidne 9 har forklaret blandt andet, at han er over-
ordnet ansvarlig for vedligeholdelsen af Sommerland Syds for-lystelser. Han blev ansat i Sommerland Syd for 7 år siden. Amazonas-banen var opstillet, da han blev ansat. I 2003 var det en anden, der havde ansvaret for vedligeholdelsen, men han deltog også heri, herunder i vedligeholdelsen af Amazo-nas-banen. Han har ikke fungeret som operatør på denne bane.
Den daglige vedligeholdelse af banen foregik – og foregår fortsat – på den måde, at bådene tager en prøvetur. De første både er ubemandede, mens to personer fra vedligeholdelsesper-sonalet selv deltager i den sidste båds prøvetur. I den for-bindelse kontrolleres også vandstanden og banens vandflow. Hvis vandflow’et ændrer sig ud over en acceptabel a fvigelse, standses anlægget automatisk. Der sker endvidere kontrol af, om banens fotoceller skal renses. Der sidder en vandstandsmå-ler i banen. På en computer kan man på den baggrund aflæse den aktuelle vandstand i banen. I forbindelse hermed sidder der en automatisk pumpe, som sikrer, at der i tilfælde af manglende vand i banen automatisk tilføres vand. Herudover er der en sirene, der lyder, hvis vandstanden falder under det
- 13 -
acceptable. Vandmåleren er ikke ændret eller skiftet siden episoden i 2003.
Vidnet var ikke på arbejde den 31. juli 2003. Vidnet har hverken set eller hørt om episoder, hvor en af bådene skulle have planet hen over vandet som forklaret af de indstævnte. Efter vidnets opfattelse er det helt uden betydning, om de tungeste passagerer sidder forrest eller bagest i båden. Der-imod er det af betydning, at passagererne vægtmæssigt forde-les ligeligt på tværs af bevægelsesretningen.
Vidnet er bekendt med, at banen blev synet af Teknologisk In-stitut før juli 2003. Vidnet er også bekendt med, at Amazo-nas-banen er blevet synet af Teknologisk Institut efter 2003. Der har ikke været anmærkninger fra Teknologisk Institut.
Hjulkonsollerne kontrolleres en gang om ugen og ikke en gang om dagen som anført i manualen. På en hel sæson skiftes måske 3 hjulkonsoller, så der er ikke behov for yderligere. Opera-tørerne foretager en særlig kontrol af bådene ved gennemsej-lads efter, at vedligeholdelsespersonalet har foretaget deres kontrol ved gennemsejlads.
Vidne 7, tidligere Person 4 har forklaret blandt andet, at han er uddannet
ingeniør og har arbejdet med godkendelse af forlystelser si-den 1970. Det var i Statens Bilinspektion. I 1985 blev han ansat i Teknologisk Institut, hvor han også arbejdede med at syne forlystelser. Han gik på pension i 2007, men har stadig visse opgaver for Teknologisk Institut.
Ved syn af en forlystelse som Amazonas-banen undersøges det, om der er forhold, der gør, at publikum umiddelbart kan komme til skade. Det sikres ikke, at forlystelsen er 100 % sikker, da det ikke er muligt uden samtidig at fjerne forlystelses-elementet. Hvis passagererne gør noget, som de ikke må – som
- 14 -
f.eks. at rejse sig op under nedkørslen – kan det gå galt. Der sker en grundig gennemgang af bådene. Ved bådene i Amazo-nas-banen sikres det, om bådene er tætte, om de er udstyret med kørehjul under bunden og vandrette hjul på siderne til at holde dem på plads i banen, samt om der er skarpe kanter el-ler lignende, som passagererne kan komme til skade på. Endvi-dere undersøges den sikkerhedsbøjle, som bådene er udstyret med, og som går ind mod livet af passagererne. Der foretages også en gennemgang af selve banen. Der må f.eks. ikke være løse stålplader, som passagererne kan hænge fast i. De tekni-ske installationer undersøges også. Det undersøges blandt an-det, at transportbåndet er intakt, og at der er sikret mod, at en båd ryger baglæns ned ad bakken, hvis båndet måtte bri-ste. Også vandstandsreguleringen og herunder alarmer og andre sikkerhedsforanstaltninger undersøges. Vidnet ved ikke, hvil-ke undersøgelser hans kollega Person 3 har foretaget som led i udfærdigelsen af den midlertidige synsrapport af 13. maj 2003, men det er vidnets opfattelse, at den procedure, han har beskrevet, svarer til den sædvanlige procedure i så-danne sager. Person 3, der i dag er gået på pension, var oprindeligt uddannet måletekniker, men blev senere oplært på Teknologisk Institut i at syne forlystelser.
Under nedkørsel fra en stigning kører båden på de underste kørehjul. Den kører på nogle særlige skinner/plader. Skinner-ne fortsætter et stykke ud i vandet under stigende vanddybde, indtil båden flyder uden at røre skinnerne.
Båden føres normalt rundt i kanalerne med ca. 5 km/t. Med denne hastighed kan bådene efter vidnets opfattelse ikke pla-ne. Hvis båden skulle have stødt hårdt ind i kanten, burde pladen i bassinkanten være blevet bulet. Det var der ikke ta-le om. Derimod er det ikke unaturligt, at båden rammer ind i bassinkanten ved svinget med et lille bump til følge. Der var da også malingrester og lignende på bassinkanten ved svinget
- 15 -
af banen. Selvom det ikke er nævnt i rapporten, undersøgte vidnet også banens vandstandsmåler, og der blev ikke fundet fejl heri.
Efter vidnets opfattelse er den eneste forklaring på, at bå-den kunne have fortsat med uformindsket fart, at der var for lav vandstand i banen. Vidnet kan ikke udtale sig om forhol-dene på banen på uheldstidspunktet. Vidnet har imidlertid svært ved at acceptere, at vandstanden skulle have været for lav på uheldstidspunktet, da båden jo trods alt har sejlet rundt på Amazonas-banen. Dertil kommer, at oplysningen i po-litirapporten om, at der kom et stort vandsprøjt ved nedkørs-len, ikke synes at stemme med en antagelse om, at der skulle være en meget lav vandstand. Oplysningen om vandsprøjt er imidlertid uden betydning for vidnets konklusion i rapporten. Hvis der havde været oplysning om, at båden havde været vold-somt sidetung, ville dette kunne have fået en vis betydning for rapporten, da dette kunne have givet anledning til, at de passagerer, der sad i den tungeste side af båden, ville ople-ve et større vandsprøjt. Hvis vægten fra passagererne ikke fordeles ligeligt i båden, vil båden kunne krænge til den ene side under sejladsen i kanalerne, hvilket vil være ubehage-ligt, når man sejler. Herudover vil båden også kunne krænge lidt, når båden rammer vandet, men det vil efter vidnets op-fattelse ikke kunne forklare uheldet, da båden fortsat vil skulle fortrænge en meget stor vandmængde og derved blive bremset.
Efter vidnets opfattelse vil det ikke have nogen betydning, om der var 5 både på banen samtidig. Den eneste ulempe, der kan være herved, vil være, at der kan ske sammenstød som føl-ge af, at en lettere båd vil kunne indhente en tungere båd.
Vidnet har efterfølgende synet banen i 2006. Efter vidnets opfattelse var der ikke på det tidspunkt lavet noget om.
- 16 -
Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet,
at Vidne 7, tidligere Person 4 var en kompetent medarbejder ved Teknolo-gisk Institut. Amazonas-forlystelsen skal synes en gang om året. Det skulle den også i 2003. Ved de årlige syn skulle det sikres, at banen var i samme gode sikkerhedsmæssige og vedligeholdelsesmæssige stand som ved den oprindelige type-godkendelse af forlystelsen.
Teknologisk Institut bliver normalt tilkaldt i forbindelse med uheld, hvis det har en sådan karakter, at politiet kommer til stede, men det sker også herudover, at ledelsen af en forlystelsespark tilkalder instituttet i anledning af et uheld.
Skønsmand har forklaret blandt andet, at han er ansat ved en tysk international virksomhed, TÜV, hvor han arbejder med produktsikkerhed, blandt andet i relation til godkendelse og syn af forlystelser.
Forevist indledningen af den optagne video forklarede vidnet, at bådene, når de rammer vandoverfladen fra 12-meterstigning-en, bremses kraftigt op, og at der, fra bådene forlader ned-kørslen, til de kommer hen til venstresvinget, normalt går ca. 3-5 sekunder - afhængigt af hvor mange passagerer der er i båden. På videoen kan man se, at der er malingrester på pladerne på bassinkanten ved venstresvinget. De er fremkommet ved, at båden i lav hastighed rammer bassinkanten i forbin-delse med gennemførelsen af venstresvinget. Det er helt nor-malt, at båden skraber på kanten. Det sker, fordi båden alene skubbes frem af vandstrømmen og ikke kan styres.
Der var ikke ved skønsmandens besigtigelse af banen eller ved den fremlagte dokumentation noget, der tydede på, at der var foretaget væsentlige konstruktionsmæssige ændringer i forhold
- 17 -
til den 31. juli 2003.
Besvarelsen af spørgsmål 4 a skal ses i lyset af, at det må-les elektronisk, hvor meget vand der er i banen, og at der gives et signal i form af et rødt blinklys og et akustisk signal, hvis vandstanden bliver for lav. Hvis vandstanden bliver for lav, følger det af tegningerne fra 2000, der fort-sat er gældende, at der automatisk fyldes vand i bassinet. Vidnet kan ikke sige noget om, hvorvidt signalerne og pumper-ne fungerede på tidspunktet for uheldet. Når der i besvarel-sen af spørgsmål 4 a omtales ”niveau 5” for vandsta nden, skal det ses i lyset af, at der var fastsat et maksimums- og et minimumsniveau for vandstanden. Disse niveauer blev betegnet henholdsvis niveau 1 og niveau 2. De nævnte signaler udløses, hvis vandstanden kommer ned under niveau 2. Det nævnte niveau 5 betegner i den forbindelse en vandstand, der er lavere end niveau 2. Transportbåndet op ad rutsjebanen kan ikke aktive-res, hvis vandstanden i banen falder under niveau 5. Skøns-manden er ikke bekendt med, om også vandgennemstrømningen i så tilfælde standses.
Besvarelsen af spørgsmål 4 d hviler på skønsmandens egne ob-servationer i oktober 2008 og på den skriftlige dokumentati-on, som han har modtaget.
Da han læste politirapporten af 1. august 2003, bed han mærke i, at det heri er anført, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 har forklaret til politiet, at der var en sikkerhedsbøjle. En sådan bøjle vil efter skønsmandens opfattelse normalt hindre, at en pas-sager ved et sammenstød bliver slynget fremad i båden. Herud-over bemærkede han sig, at det blev forklaret, at der var et voldsomt sprøjt af vand ind over båden, hvilket indikerer, at der var sket en vis opbremsning af båden. Skønsmanden kan imidlertid ikke få dette til at stemme med, at det også af forklaringen til politiet fremgår, at båden fortsatte med næ-
- 18 -
sten uformindsket hastighed. En sådan pla ning eller ”skøjten” af båden kan kun forklares med, at der var for lav vandstand, hvor bunden af båden kun akkurat rammer vandoverfladen. Efter den skriftlige dokumentation for anlægget burde en sådan si-tuation dog ikke kunne opstå, da vandstanden automatisk ville blive fyldt op.
Det er efter skønsmandens opfattelse uden betydning for både-nes bremseeffekt, om der på tidspunktet for uheldet var 4 el-ler 5 både på kanalen. En skæv vægtmæssig fordeling vil kunne bevirke, at båden krænger til den ene side under sejladsen, herunder også når den rammer vandoverfladen efter nedkørslen. Efter skønsmandens opfattelse vil en sådan krængning dog ikke have nogen særlig betydning for forløbet, selv om båden – i strid med manualen – vægtmæssigt måtte have været skæv. Han kan ikke forestille sig, at bådene skulle kunne få bremsepro-blemer som følge af en skæv vægtfordeling.
Hvis en af bådenes hjulkonsoller havde været beskadiget, ville dette have medført, at båden ville have stået skævt på transportøren på vej op ad rutsjebanen, og at den ville have kørt skævt ned ad banen. Efter skønsmandens vurdering ville en sådan nedkørsel imidlertid ikke have givet anledning til, at båden skulle plane, når den ramte vandet. Derimod vil den kunne ramme ind i kanten af banen på en anden måde end el-lers. Han vil dog mene, at det er væsentligt, at bådens hjul-konsoller er hele. Han kan ikke svare på, om det er væsent-ligt, om det undersøges dagligt eller ugentligt, om dette er tilfældet.
Det er normalt, at en forlystelse som Amazonas betjenes af kun én operatør. Det sker ved, at operatøren bistår passager-ne ved at stige ombord i båden og herefter går til kontrol-rummet og herfra sætter båden i gang.
- 19 -
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Appellanten har herudover navnlig anført, at de indstævnte har bevisbyrden for, at båden eller banen led af fejl eller mangler, og for at der forekom materialesvigt. Ap-pellanten har i den forbindelse gjort gældende, at de ind-stævnte ikke har løftet denne bevisbyrde. Skulle landsretten komme frem til, at bevisbyrden i stedet påhviler appellanten, har appellanten løftet sin bevisbyrde ved de afgivne forkla-ringer og den udarbejdede skønserklæring.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 og den foreviste video lægges det til grund, at bådene i den pågældende forly-stelse efter nedkørslen fra stigningen på 12 meter ved kon-takt med vandspejlet normalt bremses så meget, at de føres med lav hastighed gennem venstresvinget hen mod afstignings-perronen.
Efter de indtævntes og Vidne 3's samstemmende forklaringer tiltræder landsretten imidlertid, at det lægges til grund, at båden, som de indstævnte den 31. juli 2003 sej-lede i, i stedet for at bremse fortsatte med en i det væsent-lige uformindsket hastighed, indtil den stødte hårdt ind i bassinkanten, hvorved de indstævnte kom til skade.
Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5, der på dette punkt er samstemmende med konklusionen fra undersøgelsesrap-porten fra Teknologisk Institut af 18. august 2003, kan årsa-gen til en sådan uformindsket hastighed kun være en for lav vandstand. Det kan ikke antages, at de indstævnte har haft indflydelse på rutsjebanens drift eller skadens opståen.
Under disse omstændigheder, og da Vidne 4 har forklaret, at hun tidligere på sæsonen havde op-
- 20 -
levet en tilsvarende hændelse, tiltrædes det, at bevisbyrden for, at vandrutsjebanen den 31. juli 2003 har været korrekt indrettet, og herunder for, at der var tilstrækkeligt med vand i bassinet, påhviler appellanten.
Landsretten finder ikke, at denne bevisbyrde er løftet ved de afgivne forklaringer eller det foretagne syn og skøn, der er gennemført mere end 5 år efter hændelsen. Det tiltrædes der-for, at appellanten er erstatningsansvarlig for de skader, som Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 og Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 pådrog sig ved uheldet.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det endvide-re, at Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøger 2 udgifter til fysioterapi ikke kan kræves erstattet ud over den tilkendte godtgørelse for varigt mén.
Herefter stadfæster landsretten dommen.
I sag B-1927-07 vedrørende Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøger 2 erstatningskrav skal appellanten betale sagsomkostninger for begge retter til Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 med 220.308,06 kr. Beløbet omfatter 175.000 kr. inklusiv moms til dækning af advokatomkostninger, 32.780 kr. i retsafgift for byretten samt 12.528,06 kr. til dækning af positive udgifter. Landsretten har herved lagt vægt på sa-gens omfang og udfald samt sagens forløb, herunder at sagen har været forelagt Arbejdsskadestyrelsen, at der har været foretaget syn og skøn, og at sagen i begge instanser er ble-vet behandlet sammen med sag B-1926-07 vedrørende Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1.
I sag B-1926-07 vedrørende Appelindstævnte 1's, tidligere Sagsøger 1 erstat-ningskrav skal appellanten betale sagsomkostninger for begge retter til statskassen med 45.278,06 kr. Beløbet omfatter 25.000 kr. inklusiv moms til dækning af udgifter til advokat-
- 21 -
bistand for landsretten. Landsretten har herved lagt vægt på sagens omfang og udfald samt sagens forløb, herunder at sagen har været forelagt Arbejdsskadestyrelsen, at der har været foretaget syn og skøn, og at sagen er blevet behandlet sammen med sag B-1927-07 vedrørende Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøger 2 krav. Det re-sterende beløb på 20.278,06 kr. udgør sagsomkostningerne for byretten. Beløbet omfatter 12.500 kr. inklusiv moms til dæk-ning af udgifter til advokatbistand og 7.778,06 kr. til dæk-ning af positive udlæg, herunder gebyr på 5.000 kr. til Ar-bejdsskadestyrelsen. Det bemærkes herved, at det fremgår af sagen, at det beløb på 6.030 kr., der i byrettens dom er af-sat til dækning af retsafgifter, rettelig vedrører sagen om Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøger 2 erstatningskrav.
T h ik e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Appellanten i sag B-1927-07, Sommerland Syd 90 ApS, skal be-tale sagsomkostninger for begge retter til Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 med 220.308,06 kr.
Appellanten i sag B-1926-07, Sommerland Syd 90 ApS, skal be-tale sagsomkostninger for begge retter til statskassen med 45.278,06 kr.
Det idømte skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Lis SejrNikolaj Aarø-Hansen Tina Morell Nielsen
(kst.)