Dom
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 28. november 2018
Sag BS-3363/2018-KBH
Sagsøger ApS
(advokat Anders Drachmann)
mod
Alm. Brand Forsikring A/S
(advokat Nicolai Andersen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 31. januar 2018. Sagen vedrører spørgsmålet, om udgifter til blandt andet fjernelse af en maskine tilhørende sagsøger, der sad fast i et kloak-rør, er dækket af sagsøgers erhvervsforsikring.
Sagsøger ApS, har nedlagt påstand om, at Alm. Brand Forsikring A/S tilpligtes til sagsøger at betale kr. 460.848,82 med tillæg af sædvanlig pro-cesrente fra sagens anlæg og til betaling sker.
Påstanden er opgjort sådan:
Faktura fra Dansk Kloak Renoveringsteknik ApS72.929,88 kr.
Virksomhed ApS227.446,44 kr.
Sagsøger ApS165.522,50 kr.
I alt (i påstanden anført med 460.848,82 kr.)460.898.82 kr.
Sagsøgte, Alm. Brand Forsikring A/S, har nedlagt påstand om frifindelse.
2
Sagsøger har ikke fremsat bemærkninger til den talmæssige opgørelse af sagsø-gers krav, men har anført, at kravet ikke er dækket af sagsøgers forsikring hos sagsøgte, og at udgifterne i øvrigt ligger lagt ud over det nødvendige for at af-værge en eventuel skade.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Det sagsøgende selskab driver virksomhed som entreprenør og kloakmester.
I forbindelse med sagsøgers udførelse af kloak-arbejde under Nordre Strandvej, Hellebæk, den 20. september 2017 for Forsyning Helsingør Spildevand A/S, sat-te en partliner sig fast i kloakrøret under vejen og spærrede for gennemløb af spildevand. En partliner er en maskine, der anvendes til strømpeforing af kloa-krør. Det omhandlede kloakrør forbandt Skorpeskolens kloaksystem med spil-devandsnettet.
Sagsøger har afholdt en række udgifter i forbindelse med fjernelsen af maski-nen fra kloakrøret, hvilket arbejde tog flere dage, samt udgifter til afledning af spildevand fra Skorpeskolen i samme periode.
Sagsøger havde tegnet forsikring hos sagsøgte benævnt ”erhvervsforsikring” med ikrafttræden den 1. januar 2015.
Under særlige forhold anføres i policen blandt andet, at skade på egen entrepri-se er undtaget. Af generelle bestemmelser side 46 under overskriften, Er-hvervsansvar og produktansvar, anføres i punkt 2.1.:
” Forsikringen dækker sikredes erstatningsansvar for skader tilføjet personer eller ting under udøvelse af den i policen nævnte virksomhed…
2.2.
Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på ting:
2.2.1.
Tilhørende forsikringstageren...”
Under punkt 4, Afværgelse af skade, er blandt andet anført:
” 4.2.
Opstår der umiddelbar fare for, at en skade omfattet af forsikringen vil indtræde, dækker forsikringen med den i policen herfor særskilt angivne dækningssum de udgifter og tab, som er forbundet med foretagelse af de til farens afværgelse nødvendige foranstaltnin-
3
ger, hvad enten vedkommende foranstaltning træffes af sikrede eller af tredjemand, over for hvem sikrede er ansvarlig.”
Efter telefonisk henvendelse fra sagsøger fremsendte sagsøgte den 21. septem-ber 2017 blanket til skadesanmeldelse med angivelse af skadenummer til sagsø-ger.
Med underskrift dateret den 9. november 2017 returnerede sagsøger skadesan-meldelsen i udfyldt stand og opgjorde skaden svarende til den i sagen nedlagte påstand.
I brev af 13. december 2017 afviste sagsøgte sagsøgers krav under henvisning til, at der ikke var sket skade på kloakrøret i forbindelse med, at partlineren sat-te sig fast, men først efterfølgende da denne skulle skæres ud, og det forhold, at partlineren havde siddet fast, ikke var en dækningsberettiget skade.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af direktør Person, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7.
Direktør Person har blandt andet forklaret, at han er direktør for det sagsøgende selskab. Selskabet udførte i efteråret 2017 renovering af kloaknettet på Strandvejen efter aftale med Helsingør Forsyning. Opgaven var at strømpe-fore 80 stikledninger. I forbindelse med indgåelsen af aftalen med Helsingør Forsyning afholdt vidnet møde med Vidne 6 fra sagsøgte for at sikre sig, at sagsøgers forsikring dækkede arbejdet, der skulle udføres herunder gravear-bejde og strømpeforing. Vidnets sekretær Vidne 2 deltog også i mødet, hvor vidnet direkte spurgte, om forsikringen dækkede det tilfælde, at partlineren sat-te sig fast og de heraf opståede følgeskader. Vidne 6 ville undersøge det og vendte efterfølgende tilbage og oplyste, at dette var dækket af forsikringen. Vidne 2 overhørte samtalen. Derefter blev arbejdet sat i gang.
Arbejdet bestod i spuling og videogennemgang af kloakledningerne, hvorefter de skulle fores. Den 20. september 2017 blev han kontaktet af en medarbejder, der fortalte, at partlineren havde sat sig fast i et kloakrør med en diameter på 20 cm. under Strandvejen. Tilsvarende arbejde var allerede udført på andre stik-ledninger. Vidnet mødte op. Det viste sig umuligt at få løsnet partlineren, der fuldstændig blokerede kloakafløbet fra Skorpeskolen for både toiletter og regn-vand. De fik travlt med at få etableret en bypass-løsning, hvor de ledte spilde-vandet direkte ud på Strandvejen, da der var fare for, at skolens gymnastiksal, der ligger i kælderniveau, ellers ville blive oversvømmet. Vidnet tilkaldte hjælp i forsøget på at få partlineren fri. Arbejdet stod på i 6 dage, før det lykkedes at få hul igennem ved hjælp at diamantbor, der skar partlineren i stykker. Det var
4
ikke muligt at grave røret frit, da det lå under den kørebane, der ikke allerede var spærret på grund af kloak-arbejdet. Vidnet tale med Vidne 6 og en fra skadesafdelingen hos sagsøgte. Det var ikke Vidne 5. De spurgte om Helsingør Forsyning havde en entrepriseforsikring, hvilket vidnet undersøgte. Vidne 6 henviste vidnet til skadesafdelingen, som både han og Vidne 2 ringede til.
De fremlagte fakturaer vedrører alene arbejdet med at løsne partlineren, repara-tion af kloakrøret og afledning af spildevandet i mellemtiden. Det er vidnet, der på skadesanmeldelsen har skrevet, ”vi anbefaler i sender en taksator ud Hur-tigst muligt”
Vidne 1 har blandt andet forklaret, at han er ansat som kloakmester i Helsingør Forsyning. Opgaven, vidnet var ansvarlig for, bestod i renovering af 600 meter kloakledning langs Strandvejen med renovering af hovedledningen og foring af stikledninger. Da partlineren satte sig fast, stoppede det samtidig for arbejdet med udskiftning af hovedledningen, da lastbilerne spærrede ar-bejdssporet. Afløbet fra Skorpeskolen blev fuldstændigt blokeret. Det var ikke muligt at grave ledningen fri, da de fik afslag på at afspærre vejen. Der blev etableret pumper for at forhindre, at der løb spildevand ned i gymnastiksalen eller ud på terræn. Det var ikke muligt at forbyde skolen at benytte afløbene.
Vidne 2 har blandt andet forklaret, at hun arbejder som sekretær hos sagsø-ger. Hun var tilstede, da Person afholdt møde med Vidne 6 om forsikringsdækning af nyt udstyr til foring af kloaker, som sagsøger havde an-skaffet. Vidne 6 sagde under mødet, at udstyret, herunder partlineren, var dækket af forsikringen. Det var ikke først under en efterfølgende samtale med Person, at Vidne 6 sagde, at der var forsikringsdækning.
Vidne 3 har blandt andet forklaret, at han arbejder hos Virksomhed ApS, der blev kaldt ud for at få partlineren fri. Vidnets firma har specialiseret sig i løsning af denne type opgaver. De prøvede på forskellig måde, men det viste sig nødvendigt at bruge det helt store grej for at få skåret partlineren fri. Firma-et var ude på stedet i alt 6 gange, før opgaven var løst.
Vidne 4 har blandt andet forklaret, at han arbejdede for sagsøger med at udføre strømpeforingen, da partlineren satte sig fast og spærrede røret. Han var med til at rigge en bypass ledning til, da der ikke kunne komme noget igennem røret.
Vidne 5 har blandt andet forklaret, at han er ansat som taksator hos sagsøgte. I oktober 2017 blev han rekvireret til denne sag. Han modtog en ræk-ke spørgsmål, som han svarede på. I den forbindelse talte han med Person, der sagde, at det var et underligt tidspunkt at begynde at undersøge sagen
5
på i forhold til det tidspunkt, han havde anmeldt skaden. Vidnet så dokumenta-tion for de udgifter, der var afholdt i forbindelse med friskæring af partlineren, etablering af bypass og pumpning af spildevand fra skolen. Person for-talte, at det var nødvendigt, hvis skolen ikke skulle lukke. Vidnet vurderede, at det ikke alene var arbejde til afværgelse af en akut fare. Man kunne i stedet ha-ve lukket skolen i en kort periode for at foretage reparationen. Det havde måske også været muligt at aflede eventuelt regnvand direkte på terræn, og ladet en slamsuger tage kloakvandet.
Vidne 7 har blandt andet forklaret, at hun arbejder i skadesafdelingen hos sagsøgte. En sag starter med at kunden ringer og informerer om skaden, hvorefter vidnet sender en skadesanmeldelse som i denne sag. Vidnet mener, at hun talte med Person. Han fortalte, at noget var gået galt i forbindelse med en strømpeforing. Hun fik ikke indtryk af, at der var tale om en akut situa-tion. Hun fik i stedet indtryk af, at sagsøger ikke vidste præcis, hvad der var sket. Hun husker ikke nærmere indholdet af samtalen, men hun mener ikke, at hun på det tidspunkt kan have sagt, at der ikke var forsikringsdækning. Hvis hun dengang havde afvist skaden, ville det være blevet noteret i skadessyste-met, og hun ville ikke senere have sendt en taksator ud. Vidnet modtog en ud-fyldt skadesanmeldelsesblanket et par måneder efter, at hun havde sendt blan-ketten til sagsøger. Sagsøgte havde ikke før dette tidspunkt modtaget noget fra sagsøger vedrørende skaden. Oplysningerne fra skadesanmeldelsen indføres i skadessystemet. Efter taksator havde svaret, hvilke oplysninger vidnet bruger i skadesbehandlingen, skrev vidnet til sagsøger med en række spørgsmål.
Vidne 6 har blandt andet forklaret, at han er assurandør hos sagsøgte. Han indtegnede sagsøger som kunde vedrørende den omhandlede erhvervsfor-sikring. Vidnet deltog i et møde med Person i anledning af, at sagsøger skulle udføre en opgave med strømpeforing for Helsingør Forsyning. Person bad vidnet lave et tilbud på en forsikring, der dækkede, hvis der opstod skade på en strømpeforing. Vidnet kontaktede ansvarsafdelingen, der oplyste, at der var dækning gennem den eksisterende forsikring. Svaret var, ”at hvis der blev forvoldt skade i forbindelse med strømpeforingen, ville denne skade være dækket af forsikringen” . Derimod dækkede forsikringen ikke skader på forsik-ringstagerens egne maskiner. Vidnet talte med Person om, at det var vig-tigt, at der var dækning, hvis der blev forvoldt en skade. Forsikringen er en an-svarsforsikring. Sagsøgte tegner ikke en forsikring, der dækker, hvis en partli-ner sætter sig fast.
Person ringede fra Paris og fortalte, at der var sket skade på et kloakrør. Vidnet henviste ham til skadesafdelingen. Senere ringede Person og sag-de, at han ikke kunne forstå, at sagsøgte ikke ville sende en taksator. Vidnet henviste igen til skadesafdelingen. Det er rigtigt, at vidnet også senere talte med Person, der var uforstående for, at sagsøgte afviste at dække skaden. Vid-
6
net vil ikke afvise, at han i den forbindelse sagde, at den anmeldte skade efter hans opfattelse og efter Persons beskrivelse af denne var dækket af for-sikringen, når der var forvoldt en skade, men han henviste igen til skadesafde-lingen. Han har ikke på noget tidspunkt modtaget en skadesanmeldelse fra sagsøger. Vidnet har ikke noget med skadesbehandlingen at gøre. Det er vid-nets opfattelse, at det er en dækningsberettiget skade, hvis sagsøger kan gøres ansvarlig for, at en kloak ikke virker.
Parternes synspunkter
Sagsøger ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:
Til støtte for sagsøgers påstand gøres følgende anbringendergældende:
atder indtræder en dækningsberettiget skade, idet partlineren sætter sig fast og hindrer vandgennemløb i stikledningen, som medfører, at stikledningen bli-ver gjort ubrugelig,
at der under sagsøgers håndværksmæssige arbejde blev tilføjet en skade på en ting, nemlig stikledningen,
atder er sket en forsikringsretlig skade, idet skaden giver sig udslag i en kon-staterbar forandring af negativ karakter,
aten skade der medfører manglende funktionsduelighed anses som en skade i forsikringsretlig forstand, jf. Ankenævnet for Forsikring nr. 84.141 af 23. sep-tember 2013 og nr. 60.9000 af 10. maj 2004,
atder er tale om en realskade, som er omfattet af sagsøgers forsikring,
at sagsøgte i henhold til Policenr. er forpligtet til at dække den op-ståede skade, jf. forsikringspolicen 100 Erhvervsansvar, pkt. 1.1,
atder var opstået en umiddelbar fare for, at en yderligere skade – omfattet af forsikringen – ville indtræde,
aten meddelelse til Skorpeskolen ikke ville være tilstrækkelig til at afværge fa-ren,
atDet ikke var muligt for sagsøger at grave vejen op for at få partlineren ud, idet Strandvejen allerede var lukket i det ene spor,
atsagsøgeren forsøgte at frigøre partlineren ved andre og billigere metoder, men ingen af disse metoder var tilstrækkelige, hvorfor sagsøgerens anven-
7
delse af cutter var nødvendig til frigørelse af partlineren,
atsagsøgte er forpligtet til at dække de udgifter og tab til foranstaltninger, som var nødvendige for at afværge faren,
atsagsøgte ved deres salg af forsikring til sagsøger har stillet sagsøger i udsigt, at forsikringen dækkede skader i forbindelse med strømpeforing,
atsagsøgeren opfordrede sagsøgte til at sende en taksator ud hurtigst muligt efter skadens indtræden. Det skal ikke komme sagsøger til skade, at sagsøgte ikke fulgte opfordringen,
atfor det tilfælde, at retten måtte komme frem til, at nærværende skade ikke er omfattet af forsikringen, da gøres det gældende, at sagsøgte har ydet fejlagtig og ansvarspådragende rådgivning,
atsagsøger var i god tro om, at skader som den indtrufne var dækket af forsik-ringen,
atsagsøgte er pligtig at erstatte sagsøgers tab som følge af sagsøgtes fejlagtige og ansvarspådragende rådgivning har medført.
Alm. Brand Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført følgende:
Skade
Det gøres gældende, at det af forsikringsbetingelsernes afsnit 10, pkt. 8.1 (bilag 1) fremgår, at forsikringsdækning ydes i overensstemmelse med de kommenta-rer, som SKAFOR og Industrirådet har udarbejdet i fællesskab. De nævnte kom-mentarer er Børge Dahls bog Erhvervs- og produktansvar af 1987, jfr. sagens bi-lag H og I.
Det følger af forsikringsbetingelsernes afsnit 100, pkt. 1.1, at dækningen omfat-ter sikredes ansvar for skade, der er tilføjet personer eller ting under udøvelse af den virksomhed, der er nævnt i policen. Det er således en forudsætning for for-sikringsdækning, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegi-
venhed i ansvarsforsikringens forstand i form af en skade, jf. afsnit 100, pkt. 1.1 i
forsikringsbetingelserne i sagens bilag 1.
Videre følger det af sagens bilag H, at forsikringen kun dækker ansvar for per-son- og tingskade. Forsikringen dækker således kun ansvaret for realskader, det vil sige sådanne skader, som på person eller ting giver sig udslag i en konstater-bar forandring af negativ karakter.
8
Det gøres gældende, at sagsøger har bevisbyrden for, at der er indtrådt en så-dan forsikringsbegivenhed, og det bestrides, at sagsøger har løftet bevisbyrden herfor.
Sagsøger er professionel erhvervsdrivende, hvorfor det gøres gældende, at der kan stilles væsentlige krav til sagsøger for at sikre og tilvejebringe de fornødne beviser til nærværende søgsmål, særligt henset til påstandens størrelse.
Omstændighederne omkring begivenheden og uheldsstedet er ikke tilstrække-ligt dokumenteret, eksempelvis i form af billedmateriale eller video, trods sagsøger er et entreprenørfirma med speciale i kloakarbejder med anvendelse af bl.a. videoudstyr, jf. sagens bilag 8.
Det gøres gældende, at sagsøger jf. indholdet af bilag 1, 7 og 8 selv har angivet, at der ikke skete skade på stikledningen eller packer, ved at partlineren sad fast,
men at der først opstod skade i forbindelse med at få partlineren ud.
Hverken stikledning eller packer undergik derfor en fysisk forandring af nega-tiv karakter, ved at partlineren sad fast. Skaden på stikledningen og packer ske-te derimod først i forbindelse med forsøget på at skære partlineren ud ad stik-ledningen igen.
Det gøres således gældende, at den omstændighed, at stikledningen - som angi-vet af sagsøger - var ubrugelig, idet packeren hindrede vandgennemløb, og at omstændighederne medførte gener for skadelidte, ikke er at betragte som en re-alskade i ansvarsforsikringens forstand. Et eventuelt formuetab for skadelidte er heller ej omfattet af forsikringens dækningsområde.
Det gøres derfor gældende, at der ikke er indtrådt en dækningsberettigende for-sikringsbegivenhed, jf. sagens bilag 1, afsnit 100, pkt. 1.1.
De i sagens bilag 3 fremlagte fakturaer vedrører alene arbejde i forbindelse med udskæring af partlineren, jf. sagens bilag F, og relaterer sig derfor heller ikke til en dækningsberettigende skade.
Fareafværgelse
I relation til fareafværgelse gøres det af sagsøgte gældende, at det er en forud-sætning for forsikringsdækning, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed i ansvarsforsikringens forstand i form af en umiddelbar fa-re for, at en skade omfattet af forsikringen, vil indtræde, jf. afsnit 20, pkt. 3.2 i forsikringsbetingelserne i sagens bilag 1, jf. bilag I.
9
Forsikringsdækning kræver således, at der skal være tale om en situation, hvor faren er akut og overhængende og kræver omgående indgreb af ekstraordinær karakter.
Det gøres gældende, at det er sagsøger som har bevisbyrden for, at der er indt-rådt en sådan forsikringsbegivenhed, og at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden herfor.
Sagsøger har således på intet tidspunkt dokumenteret og gjort det klart for sagsøgte, at der var tale om så akut og overhængende fare for, at en skade, om-fattet af policen, ville indtræde. Sagsøger har endvidere ikke dokumenteret, at de af sagsøger foretagne foranstaltninger var nødvendige for netop at afværge en sådan skade.
Det bestrides endvidere at sagsøgte er blevet oplyst om, at det var nødvendigt at sende en taksator ud til stedet med det samme.
Sagsøgte har reageret i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger fra sagsøger, og i den forbindelse gøres det gældende, at sagsøgte først modtog en udfyldt skadeanmeldelse fra sagsøger ca. 2 måneder efter uheldstidspunktet, og det først i den forbindelse blev oplyst fra sagsøger, at det ville være hensigts-mæssigt, at sagsøgte besigtigede forholdet af en taksator.
Det bemærkes også, at sagsøger - trods opfordret - ikke har dokumenteret, at sagsøger har fremsendt en udfyldt skadeanmeldelse tidligere end 10. november 2017, jfr. sagens bilag 2 og 7.
Sagsøgte gør gældende, at de angivne foranstaltninger til at reducere en eventu-el risiko for vandindtrængen hos Skorpeskolen ikke udgjorde en akut og over-hængende fare i ansvarsforsikringens forstand. Det gøres gældende, at sagsøger på daværende tidspunkt heller ikke selv var af den opfattelse, og at omlægnin-gen af stikledningen udelukkende skete af driftsmæssige hensyn, jf. bilag F.
Det gøres gældende, at de udgifter, som forsikringen dækker til afværgelse af faren for indtrædelse af en skade omfattet af forsikringen, jf. sagens bilag 1, kun er udgifter og tab ved den umiddelbare fares eliminering. Det betyder, at forsik-ringen ikke omfatter omkostninger ved etableringen af den situation, som ville have foreligget, hvis faren ikke var opstået.
Omkostninger til udbedring og/eller omlægning af stikledningen, udgør derfor ikke omkostninger, der er omfattet af policen, jf. sagens bilag 1.
10
At der skulle være tale om flere 1000 m2 vand bestrides som udokumenteret. I øvrigt har sagsøger ikke dokumenteret, hvilken skade der i den forbindelse var en akut og overhængende fare for, at der ville indtræde.
I det tilfælde at retten finder, at sagsøger har godtgjort, at der var tale om en umiddelbar fare for, at en forsikringsdækket skade ville indtræde, gøres det gældende, at dækningen, som angivet i sagens bilag 1, alene omfatter den di-rekte udgift til afværgelse af den forestående fare.
Sagsøger kunne have orienteret Skorpeskolen om, at de ikke måtte anvende for-hold på skolen med forbindelse til kloakanlægget, hvorfor det i øvrigt gøres gældende, at sagsøger ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.
Sagsøgte ses i øvrigt ikke at have dokumenteret, at det ikke var muligt at grave vejen op for at få partlineren ud, og dermed have minimeret omkostningerne på denne vis.
Subsidiært gøres det gældende, at omkostningerne vedrørende udskæring af partlineren skal fragå det i påstanden angivne beløb.
Rådgivningsfejl
Sagsøgte gør gældende, at sagsøger ikke har ført bevis for, at sagsøgte har givet fejlagtig rådgivning i forbindelse med indtegningen.
Sagsøger er en professionel erhvervsdrivende, der indgik aftale med sagsøgte på de i sagens bilag 1 angivne vilkår og betingelser.
Sagsøger har selv angivet, at sagsøger ønskede dækning for skader i forbindelse med strømpeforing, hvilket netop er det, sagsøger har dækning for.
Det gøres gældende, at den omstændighed, at sagsøger ikke har løftet bevisbyr-den for, at der er indtrådt en dækningsberettiget skade, ikke er det samme som at sagsøgte har rådgivet fejlagtigt i forbindelse med forsikringstegningen.
For så vidt angår indholdet af bilag 11 gøres det gældende, at dette alene er ud-tryk for sagsøgers egen opfattelse af en telefonsamtale uden dokumentation for sagsøgtes svar i øvrigt. Sagsøgte bestrider at Vidne 6 skulle have givet sagsøger tilsagn om dækning.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
11
Rettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at en sagsøger tilhørende partliner satte sig fast i forbindelse med udførelse af strømpeforing af en kloakstikledning under Strandvejen i Hel-lebæk, den 20. september 2017.
Retten lægger endvidere til grund, at partlineren spærrede for gennemløb i et kloakrør, der forbandt kloaksystemet ved Skorpeskolen med det øvrige kloak-system, og at der ikke fandtes en anden stikledning, afløbet kunne kobles på.
Direktør Person rettede dagen efter telefonisk henvendelse til Vidne 7 i sagsøgtes skadesafdeling, der samme dag sendte en skadesanmeldelse til sagsøger.
Sagsøger fortsatte herefter arbejdet med at udbedre forholdene herunder med ekstern hjælp uden, at der var yderligere kontakt mellem sagsøger og sagsøgte.
Det bemærkes, at den som bilag 1 fremlagte police ifølge sit indhold trådte i kraft den 9. november 2017, efter skadestidspunktet den 20. september 2017, og således ikke var i kraft på skadestidspunktet.
Retten har ved sagens afgørelse taget udgangspunkt i den som bilag J fremlagte police med ikrafttræden pr. den 1. januar 2015.
Det er herefter spørgsmålet, om blokeringen af stikledningen kan karakteriseres som en tingsskade, sagsøger er erstatningsansvarlig for over for tredjemand, el-ler at der opstod en umiddelbar fare for, at en skade omfattet af forsikringen ville indtræde.
Retten finder, at det forhold, at partlineren satte sig fast i stikledningen og blo-kerede afløbet fra Skorpeskolen fuldstændigt, hvor afløbet således ikke længere kunne anvendes til sit formål med at aflede spildevand, er en skade efter poli-cens indhold, idet det efter bevisførelsen findes sandsynliggjort, at der var over-hængende fare for, at der efter kort tid ville opstå skade på skolens bygninger, såfremt forholdet ikke blev afhjulpet.
Sagsøger anmeldte straks forholdet til sagsøgte og søgte samtidig at ”foretage de til farens afværgelse fornødne foranstaltninger” , ved at fjerne partlineren, der blokerede stikledningen.
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at det af sagsøger fremsatte krav ale-ne dækker afholdte udgifter samt udført eget arbejde i forbindelse med fjernelse partlineren og midlertidig bortpumpning af kloakvand. Sagsøgte har ikke frem-sat indsigelser mod den beløbsmæssige opgørelse af kravet og har ikke sand-synliggjort, at de af sagsøger afholdte udgifter ikke har været nødvendige til at
12
afværge faren. I den forbindelse bemærkes, at retten efter den af vidnet Vidne 1 afgivne forklaring lægger til grund, at det ikke var muligt at grave stikledningen fri, da det ikke var muligt at spærre vejen.
På denne baggrund tages sagsøgers påstand til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr. og retsafgift med 11.380 kr. Det er oplyst, at Sagsøger ApS er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Alm. Brand Forsikring A/S skal til Sagsøger ApS betale 460.848,82 kr. med procesrente fra den 31. januar 2018 af 460.848,82 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Alm. Brand Forsikring A/S skal til Sagsøger ApS betale sagsomkostninger med 51.380 kr. inden samme frist. Sagsomkostningerne forrentes efter rente-lovens § 8 a.