Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244 samt overtrædelse af straffelovens § 180, jf. § 21, forsøg på ildspåsættelse

Retten i SvendborgStraffesag1. instans10. april 2008
Sagsnr.: 2153/23Retssagsnr.: SS-555/2008-SVE
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Svendborg
Rettens sagsnummer
SS-555/2008-SVE
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2153/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

Retten i Svendborg

.

DOM

afsagt den 10. april 2008.

SS R5-555/2008

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1965)

p.t. Arresten i Svendborg

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 6. marts 2008.

Tiltalte er tiltalt for:

1.

Overtrædelse af straffelovens § 244, ved den 9. juli 2007 ca. kl. 22.30 på Adresse 1; Svendborg, at have slået Forurettede flere gange i hovedet.

2.

Overtrædelse af straffelovens§ 180, jf. § 21, ved den 12. august 2007 ca. kl. 22.30 at have forsøgt at sætte ild til ejendommen Adresse 1,

Svendborg, under sådanne omstændigheder, at han indså, at han udsatte an­ dres liv for overhængende livsfare, idet Forurettede opholdt sig på 1. salen i ejendommen, idet han blokerede en dør for Forurettede

og anbragte en plasticdunk med ca. 5 I. benzin på en kogeplade i køkkenet i

stueetagen og tændte kogepladen på  fuld effekt, hvorefter han forlod ejen­- 

dommen. Forholdet mislykkedes imidlertid, da Forurettede opdagede plasticdunken og fjernede den.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og nægtet sig skyldig i forhold 2.

Tiltalte har blandt andet forklaret, at han er brolægger og startede

selvstændig virksomhed i maj 2007. Han lærte Forurettede at kende for  8-10 år 

siden. De har boet  sammen i 5½ år. Samlivet er gået både "op og ned". 

Forurettede har været meget svingende i humøret, ligesom hun er gået ned med

stress nogle gange. Det  har betydet. at hun har skiftet arbejde. Han flyttede 

ind i Forurettedes hus. De havde  en fælles budgetkonto, hvor Forurettede betalte lidt 

mere pr. måned end han gjorde. Dette var begrundet i, at Forurettedes udgifter til bl.a. fagforening og blade

Side 2/11

blev betalt over kontoen. Forurettede stod for det økonomiske. Økonomien gav ik­ ke anledning til problemer mellem dem. Han havde bekostet og installeret fyret i Forurettedes hus. Han havde også lavet baggården og sat huset i stand. Han brugte i begyndelsen af samlivet al sin fritid på huset og også en del penge. I sommeren 2007 var Forurettede nede, bl.a. på grund af problemer på arbejdet som rengøringsassistent. Hendes humør svingede meget. Han lod hende være, hvilket han havde gjort før, når hun havde det sådan. Det var ikke hans op-fatte1se, at deres samliv var "kørt af sporet". Han flyttede ind i campingvog­ nen, fordi han havde det dårligt med sig selv, da han den 7. juli slog Forurettede. Han overvejede også at tage sit eget liv. Han havde ikke haft det så dårligt før. Han har tidligere haft mindre depressioner om vinteren, dog ikke de se­ neste par år. Når han havde det sådan, holdt han sig for sig selv. Han drak som oftest 3 - 5 øl om dagen. Han mener ikke, at han havde et alkoholmis­ brug. Før anholdelsen drak han ofte 15 øl om dagen. Forurettede kommenterede ikke hans alkoholforbrug. De kom på kant med hinanden, fordi Forurettede be­ skyldte ham for ikke at betale nok til den fælles konto, og fordi hun var ble­ vet træt af ham og ville smide ham ud fra den ene dag til den anden. Den 7. juli bad han Forurettede om at hente reservedele til knallerten. Forurettede havde bilen, og han arbejdede på By. Knallerten var gået i stykker på vej til By. Forurettede havde hentet de forkerte dele hos THansen. Han havde denne dag drukket stærke øl, hvilket han normalt ikke gjorde. Da Forurettede kom med de forkerte knallertdele, tog han nøglerne fra hende, så hun måtte gå hjem. Han kørte straks hjem og hentede campingvognen. Han var kørt, da Forurettede kom hjem. Campingvognen var parkeret parallelt med vejen og med hækken, hvor

den hvide bil holder på foto 1 i bilag 58. Da han kom hjem fra arbejde, havde Forurettede fjernet kvitteringerne for de ting, som han havde købt til huset, herunder fyret. Da Forurettede kom hjem fra arbejde, begyndte de at diskutere med hævede stemmer for første gang i deres samliv. Forurettede bebrejdede ham, at hun havde underskud på den fælles budgetkonto. Han blev sur over be­ skyldningerne om ikke at betale nok og over, at hun havde fjernet kvitterin­ gerne. Han gav hende derfor et par flade. Det var Forurettede der ville diskutere. Han ønskede ikke at diskutere med hende. Han hørte ikke efter, hvad hun sagde, men ønskede blot, at Forurettede hørte på ham. Han ved ikke, hvorfor han slog hende. Han har aldrig før slået på en kvinde. Han tror, det skete på grund af frustrationen og alkoholindtagelse. Forurettede faldt da hun blev slået. Han satte sig herefter i en stol og faldt i søvn. Han forhindrede ikke Forurettede i at

gå, han husker ikke at han skulle have truet hende. Han havde først på året solgt en lejlighed i København. Han havde sat en del penge ind på fælles­ kontoen. Da Forurettede bebrejdede ham underskuddet, fik han en udskrift over kontoen i banken. Forurettede havde bl.a. brugt 4.500 kr. til heste-massage. Dette konfronterede han hende med om søndagen. Han havde også givet hende penge til fjernsyn og computer. Forurettede har herefter betragtet de købte ting som hendes. Han valgte at flytte ind i campingvognen. Forurettede havde ikke smidt ham ud. Når hans datter var på besøg, var de sammen hos Forurettede. Han havde nøgle til huset. Han gik stort set dagligt med de to hunde, og hentede sin post hos Forurettede. Han luftede på et tidspunkt kun sin egen hund for at gøre Forurettede det klart, at hun skulle passe sin egen hund bedre. Efter Langelandsfe-

Side 3/11

stivalen, hvor de var afsted hver for sig, var deres forhold blevet bedre, så de kunne diskutere, hvordan de skulle gå fra hinanden på en ordentlig måde og­ så økonomisk. Han holdt stadig af Forurettede. Han ville afslutte forholdet ca. 14 dage efter Langelandsfestivalen, når han havde gennemgået kontoen og fået startet sin personlige virksomhed igen. Den 12. august 2007 havde Forurettede været på natarbejde og kom hjem kl. 10 om formiddagen. Han havde skrevet til hende, at han ville lufte hundene. Han tog over til hendes bopæl kl. 8 og luftede hundene. Han slog også græsset i baghaven. Han sad på toilettet, da han hørte at Forurettede kom hjem. Han gik ud og sagde goddag til hende og spurgte, hvad hun havde brugt de 4.500 kr. til. Hun svarede, at de var brugt til heste-massagekursus. Han sagde fint, og gik ind til naboen Vidne 1. Han fik

et par øl, nok 3, og hilste på Vidne 1's nye kæreste. De talte om Forurettede, og om at han havde fået styr på de beskyldninger om økonomien, som Forurettede havde rettet mod ham. Han var ikke sur eller vred. Han fortalte dog ikke alt, da Vidne 1's nye kæreste også var til stede. Han fortalte Vidne 1, at han var utilfreds med, hvor mange penge, der var forsvundet fra fælleskontoen. Forurettede havde også betalt tandlægeregninger og andet fra kontoen. Han tog til By og kiggede på noget arbejde. Han fik nogle øl. Han kørte herefter til havnen. hvor han traf en kunde, Person, som han også fik et par øl med. Han mødte herefter Vidne 2 og de gik på Bodega sammen, hvor han fik 4 eller 5 øl. Han var på stedet, indtil det lukkede. Han og Vidne 2 kørte herefter sammen på hans knallert til Gade. De gik på Restaurant, hvor de fik et

par øl. Da han tog fra stedet, kørte han bagom Restaurant gennem kolonihaverne, fordi han havde fået for meget at drikke. Han havde svært ved at styre knallerten og trak herefter fra kolonihaverne, over Område og ud til Vej 1. Han var slet ikke i nærheden af Forurettedes bopæl om aftenen. Han havde orange overalls på hele dagen. Han havde betalt for 45-knallenen, men den stod i Forurettedes navn. Den var sort med en rød kåbe. Da han mistede kørekortet, fik Forurettede bilen, og han brugte knallerten. Han havde to nøgler til knallerten. et sæt nøgler i sin jakke og et sæt nøgler i sine arbejdsbukser. Det ene sæt nøg­ ler blev senere fundet på Forurettedes bopæl. Han vidste ikke den 12. august om aftenen, at det ene sæt nøgler var væk. Da han blev anholdt, kunne han ikke finde det ene sæt nøgler. Han fik ikke

mulighed for at lede efter nøglesættet, da han blev anholdt. Han låste campingvognen, inden de kørte fra stedet. Det var hans nøglesæt der blev fundet på badeværelset hos Forurettede. Han havde ikke lagt nøglerne på håndvasken på badeværelset. Han har siden bedt politiet om at undersøge nøglerne for fingeraftryk. Han har ikke stillet benzindunken på kogepladen. Den eneste forklaring han kan komme frem til er, at Forurettede selv har stillet dunken på kogepladen for at skade ham. Forurettede har tidligere ca. 1½ måned før truet med at få dørmænd sendt efter ham, ligesom hun har udspredt rygter om ham. Da alle værdigenstande stod i Forurettedes navn, ville han blive ramt økonomisk hårdt og miste alt, hvis huset var brændt. Hundene ville formentlig også være brændt inde. Han har derfor ikke nogen interesse i, at huset skulle brænde. Det er korrekt, at han under ransagningen af campingvognen ikke vidste, hvor nøglen til hoveddøren hos Forurettede var. Han  husker ikke. om han sendte sms’er til Forurettede om eftermiddagen eller om afte­nen den 12. august. Foreholdt oplysninger fra Sonofon om sms’er mellem

Side 4/11

hans og Forurettedes telefon oplyste han, at han ikke husker, hvad han eller Forurettede har skrevet eller at Forurettede ringede til ham to gange. På tidspunktet for det sidste opkald kl. 22.30, var han på vej hjem fra Restaurant. Han var beruset og har svært ved at huske alle detaljerne fra dagen. Han havde afbleget hår og fuld­ skæg, da han blev anholdt.

Vidnet, politiassistent Vidne 3 har blandt andet forklaret, at han sam­-

men med kollegaen. politiassistent Vidne 4, kom til Forurettedes hus kl. 22.42. Han kiggede på sit ur, da de ankom til stedet.

Politias­ sistent Vidne 4 havde telefonisk kontakt med anmelderen, da de var på vej derud. Plastikdunken stod ovenpå halvmuren udenfor, da de an kom til stedet. Naboen kom med en tom plastikdunk, som politiassistent Vidne 4 hældte benzinen over i. De kørte fra stationen ad Vej 2, Vej 3 og Vej 4 ud mod Forurettedes bolig. De mødte ikke nogen personer på vej derud.

Vidne 1 har blandet andet forklaret, at hun har kendt til­ talte som nabo i 5 eller 6 år. Den 12. august 2007 kom tiltalte ind hos hende om formiddagen. De fik 3 øl. Tiltalte sagde til hendes kæreste, at han ville tage på arbejde. Tiltalte sagde også, at han var træt af, at forholdet til Forurettede var dårligt. Tiltalte var glad for Forurettede. Hun blandede sig ikke i deres forhold. Tiltalte var ked af, at Forurettede var gået i byen på hans fødselsdag. Han husker ikke, at tiltalte talte om økonomien. Om aftenen talte hun med politiassistent Vidne 4 og senere med politiassistent Vidne 5. Foreholdt sin forklaringer, kunne hun ikke huske, at hun har forklaret, at tiltalte fortalte om deres økonomi. Forurettede har fortalt hende, at tiltalte havde slået hende. Hun har ikke talt med tiltalte om dette.

Vidnet Forurettede har blandt andet forklaret, at hun lærte tiltalte

at kende i 2002. Han flyttede ind hos hende for ca. 4 år siden. Hun ejer huset. Det er tiltaltes knallert, men den står i hendes navn. Knallerten er rød med sort på siden. De har hver en hund af blandede racer. I begyndelsen

havde de et godt forhold. Det seneste år til halvandet var forholdet blevet dårligt, og de havde ikke seksuelt samvær. De var nok bare vokset fra hinanden. Tiltalte skældte ud over alt muligt mærkeligt, og alligevel gjorde han, som det passede ham. De har ikke haft kontroverser om økonomien. Tiltalte mente. at hun brugte for mange penge fra budgetkontoen. Hun dækkede dog kontoen ind med egne midler. Tiltalte betalte for istandsættelsen af huset. Tiltaltes alkoholforbrug gav anledning til problemer. Han har nogen gange sagt noget og haft et voldsomt  temperament, hvorefter han ikke har kunnet huske det dagen efter. Tiltalte havde et heftigt temperament og kunne hidse sig op over små ting. Hun har også kunnet hidse sig op og råbe og skrige i en kort tid, hvorefter det var glemt. I sommeren 2007 havde hun flere gange bedt tiltalte om at flytte, men det ville han ikke. Mandag den 9. juli 2007 flyttede tiltalte i campingvogn efter et åndssvagt skænderi om reservedele til knallerten. Da hun afleverede reservedelen til tiltalte på By, tændte han fuldstændig af, fordi det var de forkerte reservedele. Tiltalte tog hendes nøgle til bilen og

Side 5/11

bad hende om at gå hjem ca. 4 - 5 kilometer. Tiltalte smed husnøglen efter

hende. Da hun kom hjem, var tiltalte og en ven igang med at fjerne cam­ pingvognen. Campingvognen stod, hvor den hvide bil holder på foto l i bil­ ag 58. Hun gik ind i huset. Tiltalte kom tilbage. Hun gik enten på arbejde el­ ler ind til Vidne 1. Da hun kom hjem, havde tiltalte skiftet låsen i bagdøren og sat en teltstang i klemme under vrideren til fordøren. Hun kom ind gennem et åbent vindue. Da tiltalte kom hjem, bad hun om sine nøgler. Tiltalte hid­ sede sig op. Han ville have nogle kvitteringer på fyret. Hun ville ikke give ham kvitteringerne, når han ikke ville give hende nøglerne. Tiltalte gik mod hende med hævet knytnæve. Tiltalte slog hende med knytnæve i hovedet ved tindingen. Hun faldt. Tiltalte stod over hende og slog videre, mens hun lå ned. Hun fik 3 - 5 slag ialt. Da hun råbte, at han skulle stoppe, sagde han, at han ikke slog hende. Han benægtede at have hendes nøgler, selvom han viste dem til hende. Tiltalte sagde, at hvis hun gjorde noget, ville han slå hende ihjel. Hun forstod det som om, at hvis hun stak af, vi1le han slå hende ihjel. Hver gang hun bevægede sig, spurgte tiltalte, hvad hun skulle. Hun ventede til tiltalte faldt i søvn i lænestolen, sådan som han plejede. Hun tog herefter på skadestuen. Tiltalte boede herefter i campingvognen. Tiltalte kom stadig i huset, fordi han havde tøj, værktøj og hunden hos hende, lige­ som han hentede sin post. Tiltalte luftede hundene om morgenen, hvis hun havde været på arbejde om natten. Hun plejede blot at lukke hundene ud i baggården. Hundene skældte ud, når de så fremmede folk. Hvis hundene var ude, blev de glade, når tiltalte kom hjem. Hvis hundene var ovenpå hos hen­ de, reagerede de ikke, hvis tiltalte kom hjem. Tiltalte var i huset om morge­ nen, den 12. august, da hun kom hjem fra arbejde. De talte kort sammen. Tiltalte ville dog ikke tale med hende om noget, da hun var træt. Hun husker ikke, hvad tiltalte ville tale om. Hun husker ikke, om de sms'ede eller talte sammen i løbet af dagen, bortset fra en sms hun modtog ved 21-tiden. Tiltal­ te skrev, at hun var hans et og alt, og hun skulle tage sig sammen. Hun viste sms’en til politiet. Hun fandt sms'en irriterende og besvarede den ikke. Hun ønskede ikke genoptage forholdet. Om aftenen var hun i soveværelset på første sal, hvor hun så filmen Kina-mand i fjernsynet. Fjernsynet var tændt, men der var ikke iøvrigt tændt lys i soveværelset. Hun hørte en scooter køre langsomt forbi huset. Efter et stykke tid hørte hun havelågen blive smækket. Hundene reagerede ikke på knallerten, men de reagerede lidt, da havelågen smækkede. Efter et stykke tid gik hun ned for tjekke, om alt var, som det skulle være. Døren til stuen bandt lidt. Hun tog godt fat og skubbede døren op med kroppen. Hun stak hovedet gennem en åbning. I lyset fra akvariet så hun en persienne ligge halvvejs op ad døren. Dørhåndtaget vippes opad. Hun opfattede det som om, at persiennerne havde barrikaderet døren. Hun tænkte "hvad har han nu gang i". Det så normalt ud i stuen. Hun tændte lys i køkkenet og så, at døren til baggangen var lukket, hvilket den normalt ikke plejer at være af hensyn til hundene. Bagdøren var stadig låst. Døren er altid låst. fordi den ene af hundene selv kan åbne døren. Hun har 3 nøgler til huset. Hun havde selv to af nøglerne, og tiltalte havde den tredje nøgle. Da hun slukkede lyset for at gå op igen, fik hun øje på noget gult på. komfuret. Hun var forkølet og havde ikke opdaget benzinlugten. Hun tog benzindunken.

Side 6/11

Den røde lampe på komfuret viste, at kogepladen var tændt. Pladen havde

normal farve. Pladen var tændt på 6, det højeste trin. Hun satte benzindun­ ken lige udenfor bagdøren. Hun stillede ikke dunken på stensætningen. Hun havde stadig hånden på dørhåndtaget, da hun stillede dunken fra sig. Hun så, at det dryppede fra dunken, og hun tørrede komfuret af med en klud. Det gav en svitse-lyd, da kluden ramte pladen, muligvis fordi kluden i forvejen var fugtig. Hun så ikke benzin på komfuret. Hun blev rigtig sur

på tiltalte og ville skælde ham ud. Hun tror, at hun hentede telefonen på loftet. Hun ville ringe til tiltalte. Hun gik ud ad fordøren og kiggede ved hækken i begge retninger. Hun så en scooter holde, hvor campingvognen plejede at holde. Der var ikke meget lys, og hun kunne ikke rigtigt se farven på scooteren. Scooteren lignede tiltaltes scooter. Hun så ikke tiltalte. Det kan godt passe, at hun forsøgte at ringe til tiltalte kl. 22.30. Tiltalte tog ikke telefonen. Hun blev bange og gik tilbage til huset. Hun gik ovenpå og ringede til politiet. Hun prøvede også at ringe til naboen Vidne 1. Vidne 1 tog ikke telefonen første gang, men hun talte senere med Vidne 1. Politiet ringede tilbage til hende og sagde, at de var på vej. Hun fik ikke fortalt politiet, at hun havde set en knallert ved sin adresse. Hun husker ikke, hvad hun sagde til politiet, udover at hun bad om at få en vogn til sin adresse. Dunken stod på stensætningen, da politiet kom. De lånte en dunk hos Vidne 1, som benzinen blev hældt over på. Tiltalte havde orange overalls på, da han var hos hende om morgenen. Hun sov efter den efterfølgende nat i huset. Hun rørte ikke noget. Hun brugte Vidne 1's toilet både om aftenen og den følgende morgen. Om onsdagen fik hun af politiet lov til at komme ind i huset igen. Hun skyndte sig straks på toilettet. Da hun satte sig på toilettet, fik hun øje på nøglerne på håndvasken. Hun ringede til politiet med det samme. En politiassistent hentede nøglerne dagen efter. Det var tiltaltes nøgler. Nøglebundtet indeholdt nøgler til bilen, campingvognen og

scooteren samt nogle andre nøgler. Hun har modtaget psykologhjælp via sin læge. Hun skal selv betale 1/3 af udgiften.

Vidnet politiassistent Vidne 6 har blandt andet forklaret, at han

an­ holdt tiltalte den 12. august om aftenen. Der var lys i campingvognen og fjernsynet var tændt. Der holdt en rød scooter bag campingvognen. Tiltalte lå i campingvognen. Døren var åben. Da de kom indenfor, kunne de se, at tiltalte sov. Kollegaen tog fat i tiltalte og vækkede ham. Arbejdstøjet lå på gulvet. Der var rodet i campingvognen. Tiltalte sagde ikke meget, efter han var blevet anholdt. De undrede sig lidt over, at tiltalte

ikke reagerede eller spurgte om noget. Der var ingen nøgler i tændingslåsen til scooteren. Der lå nøgler på bordet, men de passede ikke til campingvognen. Da de kiggede på knallerten, sagde tiltalte, at nøgler til knallerten lå på bordet i campingvognen. De prøvede ikke om disse nøgler passede til knallerten. Han skønnede, at tiltalte var lettere beruset, da han blev vækket. De kunne ikke finde en nøgle til campingvognen, da de ville låse den af

Vidnet politiassistent Vidne 4 har blandt andet forklaret, at han

kørte fra stationen ad Vej 2, Vej 3. Vej 4 ad den nye vej til Vej 5, hvor Forurettede boede. De vidste, at de var på vej

Side 7/11

til en ildspåsættelse. Han ringede til Forurettede på vej til stedet.

Hun var stærkt oprevet og sikker på, at tiltalte var i hendes hus, da hun kun­ ne se knallerten foran huset. Han forsøgte at berolige hende. På vej derud kiggede de efter en knallert eller personer. De mødte ingen på vej derud. Forurettede kom dem i møde ved entreen ved hoveddøren. Der var lys i køkkenet. Forurettede forklarede dem om benzindunken. Pladen var så varm, at han ikke kunne røre den. Forurettede viste dem dunken udenfor. Hun pegede ned ved siden af døren. Hun var uforstående overfor, at dunken ikke stod ved siden af døren. Dunken stod ca. 3 meter derfra til den modsatte side, hvor Forurettede først havde peget. Dunken lækkede. Den var mellem 3/4 og helt fuld. Benzinen blev omhældt til en anden benzindunk. Der var ingen knallert udenfor huset, da de ankom til stedet.

Vidnet politiassistent Vidne 5 har blandt andet forklaret, at cam­

pingvognen blev ransaget den 15. august 2007 for nøgler. De fandt en nøgle til campingvognen ved vasken. De fandt ikke tiltaltes nøgler til Forurettedes hus. Tiltalte sagde, at han ikke vidste, hvor disse nøgler var, bortset fra, at de havde siddet i døren til campingvognen. Tiltalte mente, at politiet havde taget dem med. Forurettede ringede senere og fortal­ te, at hun var kommet hjem og havde fundet tiltaltes nøgler på toilettet. Nøglen til hoveddøren, bil, knallert, campingvogn samt andre nøgler til hængelåse m.v. Tiltaltes arbejdstøj blev ikke undersøgt for benzin, da tiltalte arbejdede med maskiner hver dag og eventuelle benzinrester kunne stamme fra andet end den gule benzindunk.

Vidne 2 har blandt andet forklaret, at han mødte tiltalte

HavnBy den 12. august. De var også på Bodega. De fik rigeligt med øl. han sad bag på tiltaltes knallert til Svendborg. De kørte til Gade og var på Restaurant, hvor de fik en øl. De forlod stedet samtidig, men gik hver til sit. Han kan ikke huske, hvilket tidspunkt de skil­ tes. Tiltalte havde arbejdstøj på. Han plejer at bruge orange overalls.

Vidne 7 har blandt andet forklaret, at hendes

veninde Vidne 8 havde talt med nogen på rideskolen om episoden hos Forurettede. Vidne 8 blev her opfordret til at henvende sig til politiet med sin viden. Herved fik politiet kendskab til hendes navn. Den 12. august om aftenen havde hun været med Vidne 8 på rideskolen. De gik på Vej 6 på vej hjem, da hun kiggede på mobiltelefonen og så, at klokken var 23.17. På dette tidspunkt var de ikke langt fra rideskolen. Hun må have kigget forkert på mobiltelefonen og alene fokuseret på minuttallet, da klokken formentlig havde været 22.17. Ved Vej 5 mødte de en mand, som trak en rød scooter. Manden var ikke var så høj, tyk, havde fuldskæg og røde el­ ler blå overalls. Han var sidst i 40'erne eller først i 50'erne. Manden sagde "hej tøser"eller "hej piger". Hun kendte ikke manden. Vidne 8 sagde, at det var Forurettedes kæreste. og at Forurettede også kom på rideskolen. Da de var ca. 50 meter forbi Forurettedes hus, så de en politibil komme bagfra og standse

Side 8/11

ved huset. De stoppede og og kiggede. Politiassistenterne gik ind i huset,

hvorefter de gik videre. Ved fotokonfrontation udpegede hun den person, som hun mente, de mødte. Hun fik ikke at vide, om det var tiltalte. Der var datoer på de billeder, som hun fik forevist. Hun lagde mærke til datoen, men så bort fra datoerne, da hun troede, at de var placeret der for at forvirre hen­ de. Hun så ikke på bagsiden afbillederne.

Vidne 9 har blandt andet forklaret, at hun bor på

Adresse 2, hvor tiltalte havde sin campingvogn. Det er en 3-længet gård med værksted i midten. Campingvognen stod bag værkstedet. Hun så 24 timer i fjernsynet. Hun slukkede fjernsynet, da programmet Klovn skulle til at begynde, og jinglen spillede. Hun hørte, at der kom nogen

udenfor. Hun gik ud fra, at det var tiltalte, da han boede bagved værkstedet. Hun trin i gruset, som en der trak en knallert. Der kom ikke mange personer bag værk­ stedet.

Vidne 10 vedstod rapporterne. Han forklarede bl.a., at

han er inspektor på Dansk Brandsikringsteknisk Institut. Der er lavet forsøg med varmepåvirkning af tilsvarende dunke med Forurettedes komfur. Forsøget blev foretaget, hvor der var læ. De brugte 5 tomme dunke og 5 dunke med motorbenzin. Der kom ikke samme type skader ved forsøget med de tomme dunke. Dunk nr. 7 lignede den oprindelige dunk. Dunk nr. 7 havde stået på kogepladen i 2 minutter. Dunk nr. 10 brød i brand efter ca. 13 minutter. Når benzinen rammer kogepladen, som har en temperatur på 500 grader, fordamper benzinen, hvorved temperaturen sænkes til mellem 154 og 172 grader. Der sker en forpufning af de benzindampe, som er løbet ned i komfuret. Det farlige er benzindampene og antændelse af dampene. Køle-

skabet og elvandvarmere har åbne termostater. Der vil ved tænding eller

benyttelse af en afbryder komme en lysbue på ca. 1100 grader, hvilket er rige­ ligt til at fremkalde eksplosion af benzindampe, hvis der er den rette for­ dampningsmættelse i luften. En eksplosion vil få en brand til at udvikle sig hurtigt.

Vidne 8 har blandt andet forklaret, at hun den 12. august

2007 gik en tur om aftenen med sin veninde Vidne 7. De gik hen til hendes hest på rideskolen ved Vej 6. De gik fra rides­ kolen, da Vidne 7 sagde, at de skulle hjem, fordi det var ved at være sent -formentlig mellem kl. 2l og 22. Det var tusmørkt. Det er korrekt, at hun til

politirapporten oplyste, at klokken var mellem 22.30 og 23.00. De gik ad Vej 6 til venstre ad Vej 5. Ved det gamle hus med det røde bindingsværk mødte de en mand, som trak en rød scooter. Huset ses på de to sidste billeder i bilag 58. Huset ligger små hundrede meter før Forurettedes hus. Hun havde set Forurettede køre på scooteren. Hun havde også set Forurettede bøvle med scooteren på rideskolen. Manden lignede til forveksling

Forurettedes kæreste. Hun havde tidligere set manden lufte bunde. Hun sagde til Vidne 7. at det var Forurettedes kæreste og at hun kendte Forurettede fra rideskolen. Hun vidste, hvor Forurettede boede på Vej 5. Manden havde orange arbejdstøj med

Side 9/11

reflekser og noget mørkt på. Hun husker ikke om det var orange bukser 

eller orange top. Manden var kraftig, ikke  høj og mellem 40 og 50 år. 

Han sag­ de "Hej tøser'' med lidt københavner accent. De syntes begge, at det var lidt mærkeligt. De gik videre forbi Forurettedes hus. Ved den lille bakke

før den nye del af vejen,  de en politibil standse ved Forurettedes hus og to 

betjente steg ud. Hun nævnte episoden for sin ridelærer. Ridelæreren sagde, at det kunne være vigtigt. Forurettede kom kort tid efter på rideskolen. De

talte sammen, og Forurettede spurgte, om hun  måtte  videre med det, hvilket hun sagde ja til. Ved billedkonfrontationen var der to billeder, som hun var i tvivl om. Hun pegede på billede nr. 10, fordi manden de mødte havde blå øjne, hvilket personen på billedet også havde. Der var sat tape over datoerne, da hun fik forevist billederne.

Der har været fremlagt mentalundersøgelse af 29. oktober 2007, 

politiattest og erklæringer fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

I farlighedserklæringen af 27. september 2007 er der følgende sammenfat­

ning:

 

"5.1 Risiko for personer:

Med baggrund i undersøgelsen og oplysninger i politirapporten 

sammenholdt med ovenstående oplysninger om benzins kemiske 

egenskaber samt det forhold at der i bygningen har været elek­ triske 

brugsgenstande, der er termostatstyret og derved har mu­ lighed for at

kunne frembringe en gnist eller en mindre lysbue uden direkte 

menneskelig indgriben samt muligheden for at frem­ bringe gnister og 

mindre lysbuer fra aktivering af lys- eller stik­ kontakter vurderes det, at 

der ved branden havde været overhængende fare for personers liv i form af brand eller eksplosion.

5.2 Risiko for værdier: 

Det vurderes, at der ved branden ingen fare har været for store materielle 

værdier."

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Rettens bemærkninger:

TiltalteTiltalteTiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 ved at have 

tildelt ForurettedeForurettedeForurettedeForurettedeForurettede to slag i ansigtet med flad hånd. Tilståelsen 

støttes af Forurettedes forklaring og politiattesten. Det er derfor bevist, at til­ talte er skyldig i forhold 1.

Tiltalte har vedrørende forhold 2 forklaret, at han ikke var i nærheden af

ForurettedesForurettedesForurettedesForurettedesForurettedes hus  gerningstidspunktet. Tiltalte har forklaret, at 

han var beruset, og at han ud på aftenen kørte henholdsvis trak scooteren 

til Vej 1, hvor han boede i sin campingvogn. Tiltalte kunne ikke finde

S id e 10 / 1l

sine nøgler, blandt andet nøglen til campingvognen, da han blev anholdt.

Tiltalte har ikke givet en troværdig forklaring på, hvorfor hans nøgler lå på håndvasken på toilettet i Forurettedes hus den 14. august 2007, da

Kriminalteknisk afdeling tog billeder i huset.

Forurettede har troværdigt forklaret om sine iagttagelser i buset 

på gerningstidspunktet, herunder om hundenes manglende reaktion på, at 

ger­ ningsmanden var i huset, persiennens placering ved døren til 

overetagen, benzindunken  komfuret og observationen af en scooter 

svarende til tiltal tes udenfor huset. ForurettedesForurettedesForurettedesForurettedesForurettedes forklaring 

støttes blandt andet af det fundne på stedet og oplysningerne om opkald fra

mobiltelefonen, hvorfor forklaringen lægges til grund for bedømmelsen af sagen.

ForurettedeForurettedeForurettede har forklaret. at hun hørte lyden af en scooter og 

have­ lågen smække, mens hun så en bestemt episode i en film i fjernsynet.

Dette er af Danmarks Radio tidsfæstet til kl. 22.25.40. Det er oplyst, at 

Forurettede foretog et opkald til tiltalte kl. 22.30.54 og det næste

opkald til politiet kl. 22.32.01. Politiassistent  Vidne 3Vidne 3Vidne 3 har forklaret, 

at de ankom til Forurettedes hus kl. 22.42. På grundlag af forsøg må antages at der gik ca. 2 minutter fra aktivering af komfurets kogeplade til fremkomsten af skader svarende til skaderne på den omhandlede benzindunk.

Der er ikke konstateret opbrudsmærker i huset. ForurettedeForurettedeForurettede har 

for­ klaret, at der var 3 nøgler til huset,  og at tiltalte havde den ene nøgle. 

Begge yderdøre var ifølge Forurettede låste, da hun opdagede 

dunken på komfuret. Sammenholdt med hundenes manglende reaktion og 

fundet af til­ taltes nøglet på toilettet findes det bevist, at tiltalte var i huset

 gernings­ tidspunktet. Dette støttes tillige af vidneforklaringerne fra 

Vidne 7 og Vidne 8, som kort tid før politiets ankomst til stedet genkendte tiltalte, som kom trækkende med sin scooter ca. 100 meter fra Forurettedes hus.

Når der tillige henses til det tidsmæssige forløb, hvor dunken blev placeret

på komfuret ca. 2 minutter før Forurettede fjernede den, anses det for bevist, at tiltalte placerede benzindunken på komfuret og aktiverede ko­ gepladen på fuld effekt.

Det er efter sammenfatningen i Farlighedserklæringen bevist, at ForurettedesForurettedes

Forurettedes liv blev udsat for overhængende fare, hvilket må have 

stået til­ talte klart, særlig henset til at han barrikaderede døren til

overtagen, hvor der er soveværelse, med en persienne. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 2.

Straffen fastsættes til fængsel i l år og 9 måneder. jf. straffelovens § 180 og

244.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 13. august 2007.

Side 11 / 11

Thi kendes for ret:

 

Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2154/23
Rettens sags nr.: SS-1172/2008-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i SvendborgSVE
DDB sags nr.: 2153/23
Rettens sags nr.: SS-555/2008-SVE
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb