Dom
D O M
afsagt den 4. december 2024 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Claus Rohde, Alexander M. P. Johannessen og Linette Lysgaard (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 0845 – 24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født 1997
(advokat Thomas Hede Sørensen, Rødding)
Retten i Esbjerg har den 16. april 2024 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. in-stans (99-67/2024).
Påstande
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært formil-delse, således at han idømmes ambulant behandling svarende til den foranstaltning, som han på nuværende tidspunkt er underlagt.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse.
Supplerende oplysninger
Der er for landsretten fremlagt en udtalelse af 7. oktober 2024 fra Kriminalforsorgen ved-rørende tiltalte.
- 2 -
Der er endvidere fremlagt en udtalelse af 13. november 2024 fra Psykiatrien i Region Syd-danmark. Af udtalelsens konklusion fremgår:
”Det skal således konkluderes, at der er tale om en 26 -årig mand, som fort-sat fremstår både symptommæssigt og funktionsmæssigt massivt præget af svær delvis behandlingsresistent sindssygdom. Hans sygdomsindsigt er læ-deret.
Der vurderes fortsat behov for længerevarende indlæggelse og behandling med en opåelse af selv beskeden fremskridt og stabilitet. Således må det herfra vurderes, at nuværende foranstaltning i form af dom til anbringelse på Psykiatrisk Hospital bør opretholdes. Der er fortsat behov for pågående ind-læggelse og intensiv både medicinsk, men også miljøterapeutisk retspsykia-trisk behandling af patientens tunge og omfattende psykiske lidelse.
På det foreliggende vurderes det, at såfremt foranstaltningen ophæves/æn-dres, er der bet ydelig risiko for tilbagefald til ny kriminalitet.”
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Vidne 4, Forurettede 5, Forurettede 4 og Vidne 13 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har forklaret supplerende om forhold 1, at han ikke har truet Forurettede 1. Det var intet farligt eller voldsomt i det, som han sagde. Hun flippede bare ud. Han spurgte hende måske om, hvorvidt han skulle kaste kaffe på hende, men det var ment i sjov.
Om forhold 2 har tiltalte forklaret supplerende, at der vist var en episode, hvor han og Forurettede 1 kiggede på diamanter på internettet, men han fremkom ikke med trusler i den anled-ning. Han kan ikke helt huske episoden i dag. Forurettede 1, som arbejdede på Psykiatrisk Afde-ling, kom tit ind på hans værelse for at forstyrre ham og skabe problemer. Han så Forurettede 1 på daglig basis. Hun kom ofte ind for at kigge efter stoffer. Det er ikke rigtigt, at episoden skete i juni 2021. Episoden skete faktisk for 8-9 år siden.
Om forhold 3 har tiltalte forklaret supplerende, at heller ikke denne episode skete i somme-ren 2021. Det skete flere år før. Det er han rimelig sikker på.
- 3 -
Om forhold 4 har tiltalte forklaret supplerende, at han ikke kan huske nærmere om episo-den, andet end at politiet ransagede hans værelse med en narkohund. Datoangivelsen i tilta-len er forkert. Personalet var aggressive og ville altid ransage hans værelse. Han følte, at det var psykisk terror. Hvis han havde taget stoffer med ind på afdelingen, er det sandsyn-ligt, at han ville have opbevaret stofferne på sit værelse. Det er vel højst sandsynligt hans stoffer, hvis de blev fundet på hans værelse.
Om forhold 5 har tiltalte forklaret supplerende, at det må have været hans hash, hvis ha-shen blev fundet i hans jakkelomme. Forholdet skete, mens han var på Afdeling , så det har nok været hans hash. Han tror ikke, at han nogensinde har benægtet dette forhold.
Om forhold 6 har tiltalte forklaret supplerende, at han ikke husker den konkrete episode. Han mener, at der på et tidspunkt blev fundet noget hash på hans håndvask, men ikke am-fetamin. Han har dog før haft amfetamin på sit værelse. Hvis der blev fundet amfetamin på hans håndvask, må det være hans amfetamin.
Om forhold 8 har tiltalte forklaret, at han undrer sig over, at der i tiltalen står, at der også blev fundet MDMA. Han har alene været ude af afdelingen to gange for at hente MDMA, men det er muligt, at dette har været den ene gang. Han kan ikke huske, om det blev fundet i hans lomme. Også i relation til dette forhold er han uenig i datoangivelsen i tiltalen. Dette gælder i øvrigt alle episoderne vedrørende besiddelse af stoffer. Episoderne er foregået for 9-10 år siden.
Om forhold 14 har tiltalte forklaret, at han netop havde fået besked om, at han ville blive overflyttet til afdeling C, som er en retspsykiatrisk afdeling. På afdeling C har man ikke udgang. Han havde indtil da siddet på Afdeling , hvor der er udgang. Han havde det ikke godt med overflytningen, så han besluttede sig for at stikke af. Forurettede 2, Forurettede 5 og en tredje medarbejder var til stede. De prøvede at holde ham tilbage. De skub-bede ham lidt. Han tog Forurettede 2's nøglekort, som hang om hendes hals. Hun holdt kortet frem. Det passer ikke, at han skubbede til Forurettede 2. Der var en smule kontakt imellem dem, men ikke noget særligt. Han mistede skoen i sit forsøg på at stikke af. Foreholdt foto (byretsekstraktens s. 230) har tiltalte forklaret, at det er hans sko, som ses i midten af bille-det. Han løb ud af glasdøren. Han kom ud uden de store problemer.
- 4 -
Om forhold 16 har tiltalte forklaret, at han ved en episode slog til et glas, hvorefter noget af indholdet i glasset ramte en person. Han kan ikke huske hvem, der blev ramt. Han sagde undskyld med det samme. Det var ikke med vilje, at han ramte personen. Han var bare sur og frustreret.
Om forhold 17 har tiltalte forklaret supplerende, at han talte med Forurettede 5, som er læge på Psykiatrisk Afdeling. Forurettede 5 sagde, at tiltalte skulle flytte til en anden afdeling. Forurettede 5 talte til ham på en underlig måde. Forurettede 5 opfordrede ham næsten til at fremsætte trusler, men det havde han ikke lyst til. Det passer ikke, at han fremkom med de udtalelser, som står i tiltalen. Han har dog nok sagt ”jeg skal nok finde dig” , men dette blev ikke sagt som en trussel. Han husker ikke samtalen præcist. Han havde normalt ikke så meget med Forurettede 5 at gøre, men de havde et fint forhold. Han føler ikke, at personalet på afdelingen har opført sig ordentligt over for ham. De har truet med at dræbe hans familie, hvis ikke han forbliver på Psykiatrisk Afdeling.
Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han ikke længere har et misbrug af eu-foriserende stoffer. Hvis han ikke bliver anbragt på psykiatrisk afdeling, vil han maksimalt tage stoffer en gang imellem. Han tager sin medicin regelmæssigt, men medicinen hjælper ikke særlig godt. Rivotril hjælper ham dog. Han er indforstået med fortsat at tage medicin, hvis den hjælper ham. Han er også indforstået med at modtage anden hjælp. Han mener godt, at han vil kunne klare at bo i egen bolig. Han er på førtidspension. Han vil godt kun-ne få tingene til at hænge sammen økonomisk, hvis han får lov til at bo i egen bolig.
Forurettede 1 har om forhold 1 forklaret supplerende, at hun var ansat som social- og sundhedsassistent på Psykiatrisk Afdeling, hvilket hun ikke er længere. Til-talte var på daværende tidspunkt indlagt på Afdeling , hvor hun var tilknyttet. Hun var en del af det team, som havde med tiltalte at gøre. De var ca. 10 medarbejdere i teamet, som havde i alt 3-4 patienter, som de tog sig af. Hun havde daglig kontakt med tiltalte. Tiltalte var frivilligt indlagt på afdelingen, men psykiatriloven fandt anvendelse under indlæggel-sen. Dette betød, at afdelingen kunne tilbageholde tiltalte, hvis han f.eks. blev meget vred eller misbrugende. Tiltalte blev ofte tilbageholdt, da han var så aktivt misbrugende, at det blev vurderet, at det var farligt for ham at komme ud.
Den pågældende dag havde tiltalte fået afslag på udgang. Han var vred på hende. Tiltalte boede nede ad gangen bag lukkede døre og skulle føres tilbage til sit værelse. Hun var ikke
- 5 -
bekymret for selv at gå ned på værelset med ham. De befandt sig omtrent midt imellem de to skærmdøre på gangen, da tiltalte fremsatte truslerne. Hun kan ikke huske, hvor de præ-cis var, men hun er sikker på, at hun ikke gik foran ham, da hun af sikkerhedsmæssige år-sager a ldrig gik foran ham. Tiltalte sagde noget i retning, at ”I har ikke nogen følelser, og I kan ikke sætte jer i mit sted, og jeg vil bar e slå jer ihjel” . Hun husker ikke, om tiltalte vend-te sig om, da han sagde det. Det var første gang, at tiltalte sagde sådan noget til hende. Til-talte havde dog ofte vredesudbrud i affekt. Han kom med verbale udtalelser til personalet hver dag. Det var en følge af hans sygdom. Hun tog ikke særlig notits af truslerne i lyset af tiltaltes tidligere udbrud. Tiltalte har aldrig været fysisk udadreagerende over for hende.
Om forhold 2 har vidnet forklaret supplerende, at tiltalte sad i en lænestol ved sin computer og viste hende billeder af nogle diamanter. Han sagde, at han gerne ville købe diamanterne til hende, hvis hun lukkede ham ud. Hun stod midt i rummet, som ikke var så stort. Der var måske 2-3 meter imellem dem. Hun svarede, at det ikke foregik på den måde. Tiltalte sag-de herefter, at han også bare kunne slå hende ihjel. Han drejede stolen og rejste sig, da han sagde det. Tiltalte kom ikke hen imod hende. Tiltalte troede, at ingen ville vide, at han var tvangstilbageholdt, hvis han slog hende ihjel. Det var udtryk for hans private tankegang. Tiltalte hævede ikke stemmen, da han fremsatte truslen. Hun forlod rummet. Hun sagde nok forinden til tiltalte, at han ikke skulle sige sådan noget, men hun kan ikke huske det i dag. Tiltalte var tvangstilbageholdt på dette tidspunkt og var træt af, at han ikke måtte komme ud. Han var aktivt misbrugende og sagde, at hans stemmer blev værre. Truslen var en del af tiltaltes reaktionsmønster.
Om forhold 4 har vidnet forklaret supplerende, at personalet tit fandt stoffer på tiltalte eller på hans værelse i perioden fra 2021 til 2022. Nogle gange skete det på daglig basis; andre gange var det på ugentlig basis. Når tiltalte havde det meget dårligt, tog han stoffer med ind på afdelingen. De fandt altid stoffer hos tiltalte efter udgang. Tiltalte var ikke i behand-ling for sit misbrug. Han var i antipsykotisk behandling. Når man tager euforiserende stof-fer, må man ikke også tage antipsykotisk medicin i 24 timer efter som følge af risiko for hjertestop. Tiltalte var meget svær at behandle.
Om forhold 12 har vidnet forklaret supplerende, at hun var en af medarbejderne, der fandt stofferne på tiltalte. Hendes kollega, Vidne 4, var vist også til stede. De skulle tjekke tiltal-tes lommer og sko, efter at han havde været på udgang. Tiltalte virkede overrasket over, at de fat stoffer på ham, og han sagde vist nok, at han havde glemt, at der var en pille tilbage.
- 6 -
Forurettede 2 har om forhold 14 og 17 forklaret supplerende, at hun var ansat som so-cialpædagog på Psykiatrisk Afdeling. Hun var på samme afdeling som tiltalte. Hun var ik-ke på tiltaltes team, men kunne godt træde til, hvis en medarbejder på teamet fik forfald. Tiltal te var ”skærmet” , da han var voldsomt udadreagerende. Hun er i dag fortsat ansat på afdelingen, men har ikke daglig kontakt med tiltalte, der sidder på retspsykiatrisk afdeling.
Foreholdt foto (byretsekstraktens s. 229) har vidnet forklaret, at dette er et billede af fæl-lesarealet, hvor hun befandt sig under episoden. Tiltaltes værelse ses til venstre, hvor pilen peger. Inden episoden sad hun ved bordet i midten af fællesarealet sammen med sin kolle-ga, Vidne 12. Kollegerne Forurettede 5 og Vidne 4 kom hen til døren til tiltaltes værelse, som de åb-nede helt op, hvorefter Forurettede 5 gik ind. Vidne 4 nævnte hurtigt for hende og Vidne 12, hvad der skulle ske, og de rejste sig derfor op og stillede sig i nærheden af døren. Tiltaltes dom skul-le aktiveres. De kunne høre noget af det, der blev sagt inde på værelset. Tiltalte blev vred og råbte højt ad Forurettede 5. Hun kan ikke huske, hvad der blev råbt. Hun mener ikke, at hun kunne se ind på værelset.
På et tidspunkt kom tiltalte ud af værelset. Han var højtråbende og vred. Hun fik øjenkon-takt med ham. Hun stod på dette tidspunkt ved den hvide søjle, som ses på fotoet (byrets-ekstraktens s. 229). Tiltalte så på hendes nøglekort, som hang om halsen på hende. Der var måske en meter eller lidt mere imellem dem. Tiltalte løb eller sprang hen imod hende. Hun tænkte, at tiltalte ville tage hendes kort, så hun tog hænderne op foran brystet for at beskyt-te kortet. Tiltalte greb ud efter hende og kortet. Han skubbede hende baglæns hen imod ud-gangen. Deres arme blev flettet ind i hinanden. Hendes arm kom ind i hans jakke. Der var stor kraft i skubbet, så hun kunne ikke stå imod. Hun blev skubbet ca. 3-5 meter tilbage, så de kom næsten helt hen til udgangsdøren. Hun havde ikke fat i tiltalte. Hun prøvede bare at komme fri af ham. Tiltalte sagde noget, men hun kan ikke huske hvad. Kollegerne trådte til for at hjælpe. Tiltalte rev nøglekortet fri og bippede sig ud ad døren. Det var vist nok Vidne 12, der råbte, at de skulle lade ham gå.
Foreholdt foto (byretsekstraktens s. 231) har vidnet forklaret, at det er korrekt, at hun efter episoden havde en rød plamage i nakken. Hun ved ikke, hvordan mærket fremkom. Det kan godt være, at tiltalte havde fat i nakken på hende, men hun husker det ikke. Det kan ik-ke stamme fra nøglekortet, der sad længere oppe. Foreholdt foto (byretsekstraktens s. 232) har hun forklaret, at mærkerne på hendes kind og skulder må være opstået under tumulten.
- 7 -
Tiltalte må have ramt hende, men hun kan ikke huske det specifikt i dag. Hun var efter epi-soden meget øm i sin venstre side, hvilket hun efterfølgende fik behandling for.
Vidne 4 har om forhold 5 forklaret supplerende, at hun var ansat som sygeple-jerske på Afdeling . Hun var en del af tiltaltes team, så hun havde noget med tiltalte at gø-re på daglig basis. De fandt flere gange stoffer på tiltaltes værelse. Nogle gange skete det på daglig basis, sågar flere gange om dagen. Tiltalte skulle visiteres, når han kom retur fra udgang. Næsten hver gang han kom retur fra udgang, havde han stoffer med sig.
Om forhold 14 og 17 har vidnet forklaret supplerende, at hun talte med Forurettede 5 på konto-ret, inden de gik ned til tiltalte. De gennemgik de sidste dages journaler og talte om, hvad der skulle ske. Tiltalte var meget dårlig på dette tidspunkt. Forurettede 5 sagde, at tiltaltes dom skulle aktiveres. Hun foreslog, at de burde ”mande op” med yderligere personale, inden de informerede tiltalte herom, da hun viste, at tiltalte ville blive opfarende. I al den tid, hvor hun kendte tiltalte, var han opfarende, når han fik dårlige nyheder. Tiltalte var ikke glad for, at han ikke bare måtte komme og gå. Forurettede 5 besluttede ikke at tilkalde andre.
De gik sammen ned til tiltaltes værelse, hvor Forurettede 5 gik ind. Hun sagde til dem, der sad uden for værelset på fællesarealet, at de skulle gøre sig klar. De stod herefter uden for væ-relset. Hun havde klar indsigt ind på værelset. Tiltalte stod ca. 1-1½ meter fra Forurettede 5. Ef-ter beskeden gik tiltalte helt tæt på Forurettede 5, så de stod ansigt til ansigt. Tiltalte begyndte at råbe. Hun husker tydeligt, at tiltalte sagde, at han ville gå efter struben på Forurettede 5, og at han ville slå Forurettede 5 ihjel. Forurettede 5 ”frøs” , da det b lev sagt. De prøvede at tale tiltalte ned og få ham ud af værelset, så Forurettede 5 kunne komme ud. Det var ikke første gang, at de havde modtaget trusler fra tiltalte. Det havde de oplevet før.
Tiltalte gik selv ud af værelset og stod ved døråbningen. Han kiggede direkte på Forurettede 2. Han løb ind i Forurettede 2 og prøvede at tage hendes nøglekort. Forurettede 2 tog hænderne op. De ”kæmpede” hen imod døren, hvilket var ca. 3 m eter væk. De prøvede at hjælpe Forurettede 2, men tiltalte havde godt fat i hende. De prøvede at få hans hænder væk fra Forurettede 2, men uden held. Tiltalte rev kortet af Forurettede 2 og bippede sig ud ad døren. De hang halvt ude af døren sammen med ham. Han løb og smed kortet fra sig. Forurettede 5 sagde, at de skulle lade ham løbe.
- 8 -
Forurettede 5 har om forhold 14 og 17 forklaret supplerende, at han er overlæge på Psy-kiatrisk Afdeling i Esbjerg. Han er ikke længere tilknyttet Afdeling , men den gang havde han ansvaret for afdelingen. Han havde kontakt med tiltalte flere gange om ugen. Det var ham, der traf afgørelse om, hvorvidt tiltalte måtte komme på udgang, hvilket afhang af en vurdering af risikoen for tiltaltes misbrugsrecidiv.
Han blev den pågældende dag truet af tiltalte på dennes værelse, da han var inde på værel-set for at forklare tiltalte om aktiveringen af hans behandlingsdom. Tiltalte blev vred. Til-talte blev ”sort ” i blikket og spændte op i kroppen. Tiltalte indtog en truende kropshold-ning. Tiltalte kom helt tæt på ham, så de stod måske 80-100 centimeter fra hinanden, da truslen blev fremsat. Han blev påvirket af truslen og fik øget puls. Han kan ikke i dag hu-ske mere om, hvad der præcis blev sagt, end hvad han allerede har forklaret i byretten. Fo-reholdt sin forklaring gengivet i byretsdommens s. 18, 2. og 3. afsnit (ankeekstraktens s. 22), har vidnet forklaret, at han ikke i dag kan huske, hvad der blev sagt. Det var nok sna-rere det, som han er refereret for at have forklaret i 3. afsnit, der blev sagt af tiltalte, dvs. at han ville fortryde det, og tiltalte nok skulle finde ham. Han kan dog ikke huske det i dag.
Umiddelbart efter, at han blev truet på tiltaltes værelse, udspillede der sig en episode i fæl-lesarealet uden foran værelset. Tiltalte forsøgte at stikke af ved at tage et personalekort fra en medarbejder. Tiltalte tog fat i medarbejderens arm og fik fat i kortet. Vidnet så episo-den, men kan ikke huske så meget om episoden i dag.
Forurettede 4 har om forhold 16 forklaret supplerende, at hun ikke mener at have forklaret for byretten, at tiltalte aldrig var voldsparat. Tiltalte virkede efter hendes opfattel-se blot ikke voldsparat i den konkrete situation.
Foreholdt forklaringen til afhøringsrapport af 15. marts 2022, 3. og 4. afsnit (byretsekstrak-tens s. 156), har hun forklaret, at hun i dag ikke kan huske episoden så konkret. Hvis det er sådan, at hendes forklaring er blevet noteret af politiet lige efter episoden, må det dog være sådan, det er foregået.
Hun husker i dag, at hun sad ved et bord i en opholdsstue på den skærmede afdeling. Hun sad der sammen med en mandlig kollega. Tiltalte stod på den anden side af bordet. Bordet var nok lidt bredere end en meter. Tiltalte slog til nogle glas med juice, der stod på bordet.
- 9 -
Hun blev ramt i hovedregionen af juice, hvilket var ubehageligt. Der var bl.a. et tykt lag af koncentrat i bunden af glassene, som hun blev ramt af. Hun lugtede forfærdeligt efterføl-gende. Glassene var lavet af plastik. Tiltalte slog glassene direkte imod hende. Det er også hendes opfattelse i dag, at tiltalte slog til glassene for at ramme hende. Han gjorde det i fru-stration imod hende som medarbejder. Tiltalte havde til hensigt at ramme hende, men ikke i øvrigt at være fysisk, f.eks. ved at overfalde hende. Det er dette, som hun mener, når hun har fork laret, at tiltalte ikke var ”voldsparat” i den konkrete situation.
Vidne 13 har om forhold 16 forklaret supplerende, at han heller ikke i dag husker så meget vedrørende episoden. Han kan godt huske, at han har afgivet forkla-ring til politiet, og at han forklarede som gengivet i afhøringsrapporten af 16. marts 2022 (byretsekstraktens s. 158). Han blev afhørt umiddelbart efter episoden, så omstændigheder-ne ved episoden må være, som han har forklaret til politiet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
” K e n d e l s e:
Forhold 1 og 2
Alle dommere og nævninger udtaler:
Vidnet Forurettede 1 har også for landsretten afgivet en sikker og tro-værdig forklaring om, at tiltalte over for hende udtalte som anført i tiltalen, mens hun var på arbejde som social- og sundhedsassistent på Psykiatrisk Afdeling, hvor tiltalte var ind-lagt.
På denne baggrund tiltræder landsretten, at det er bevist, at tiltalte har fremsat trusler om vold som anført i forhold 1 og 2, og at truslerne er omfattet af straffelovens § 119, stk. 1. Det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig i disse forhold.
- 10 -
Forhold 3-5, 9-13 og 18
Alle dommere og nævninger udtaler:
Af de grunde, som byretten har anført i forhold 3-5, 9-13 og 18, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i disse forhold som sket.
Forhold 6
3 dommere og 7 nævninger udtaler:
Af de grunde, som byrettens flertal har anført, stemmer vi også efter bevisførelsen for landsretten for at finde tiltalte skyldig i forhold 6.
2 nævninger udtaler:
Af de grunde, som byrettens mindretal har anført, finder vi, at det ikke er bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 6, og vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen er tiltalte skyldig i forhold 6.
Forhold 8
Alle dommere og nævninger udtaler:
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder vi også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er skyldig i den del af forhold 8, der angår besiddelse af hash og MDMA.
3 dommere og 6 nævninger udtaler:
Af de grunde, som byrettens flertal har anført, stemmer vi endvidere for at finde tiltalte skyldig i den del af forhold 8, der angår besiddelse af amfetamin.
- 11 -
3 nævninger udtaler:
Af de grunde, som byrettens mindretal har anført, finder vi, at det ikke er bevist, at tiltalte er skyldig i den del af forhold 8, der angår besiddelse af amfetamin, og vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i denne del af forhold 8.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen er tiltalte i det hele skyldig i forhold 8.
Forhold 14
Alle dommere og nævninger udtaler:
Vidnerne Forurettede 2 og Vidne 4 har også for landsretten afgivet sikre og troværdige forklaringer om, at tiltalte løb eller sprang frem mod Forurettede 2, hvor-efter han med stor kraft skubbede hende 3-5 meter baglæns mod udgangen i et forsøg på at få fat på hendes nøglekort. Forklaringerne understøttes af Vidne 12's forklaring samt de billeder af mærker på Forurettede 2's nakke, kind og skulder, der blev taget umiddelbart efter episoden.
På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det er bevist, at tiltalte har øvet vold mod Forurettede 2 som anført i tiltalen, og at tiltalte dermed er skyldig i forhold 14.
Forhold 16
3 dommere og 6 nævninger udtaler:
Vidnet Forurettede 4 har også for landsretten afgivet en sikker og troværdig for-klaring om, at tiltalte slog til nogle glas med juice, som stod på det bord, hvor vidnet sad, således at juicen ramte hende i hovedregionen. Bordet var omkring en meter bredt. Det er efter forklaringen fortsat hendes opfattelse, at tiltalte, som slog glassene direkte imod hen-de, havde til hensigt at ramme hende.
På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byrettens flertal har anført, tiltræder vi, at det er bevist, at tiltalte har angrebet Forurettede 4 med en genstand som anført i
- 12 -
tiltalen, og at han havde det fornødne forsæt hertil. Vi stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig i dette forhold.
3 nævninger udtaler:
Af de grunde, som byrettens mindretal har anført, finder vi, at det ikke er bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 16, og vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen er tiltalte skyldig i forhold 16.
Forhold 17
Alle dommere og nævninger udtaler:
Også efter navnlig Vidne 4's sikre og troværdige forklaring for landsret-ten, der understøttes af forklaringerne for byretten afgivet af Vidne 12 og Forurettede 5, tiltræder landsretten, at det er bevist, at tiltalte over for Forurettede 5, der var læge på Psykiatrisk Afdeling, fremsatte trusler om vold som anført i tiltalen, og at til-talte derfor er skyldig i dette forhold.
Konklusion
Landsretten stadfæster herefter byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæst es.”
Sanktionsspørgsmålet
Alle dommere og nævninger udtaler:
Under hensyn til de foreliggende retspsykiatriske oplysninger, herunder Retslægerådets udtalelse af 4. november 2022, tiltræder landsretten, at tiltalte på gerningstidspunkterne befandt sig i en tilstand omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Tiltalte straffes således ikke.
- 13 -
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten endvidere, at tiltalte skal døm-mes til anbringelse på psykiatrisk afdeling.
Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved at have fremsat trusler på livet i forhold 1-2 og 17. Herefter tiltræder landsretten, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Landsretten tiltræder, at den foranstaltning, som tiltalte er idømt ved dommen af 28. febru-ar 2019, og som er forlænget ved Vestre Landsrets kendelse af 14. maj 2024, ophæves, jf. princippet i straffelovens § 89 a, stk. 1, jf. § 72, stk. 1, og analogien af § 72, stk. 2, 1. pkt.
Konklusion
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Claus Rohde Alexander M. P. Johannessen Linette Lysgaard
(kst.)