Dom
D O M
afsagt den 5. december 2024 af Vestre Landsrets 16. afdeling (d ommerne Lisbeth Kjær-gaard, Anne Hedegaard Toft og Clara Trolle Mikkelsen (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 1258 – 24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 2008
(advokat Berit Ernst, Aarhus)
Retten i Randers har den 11. juni 2024 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. in-stans (3-431/2024).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Anklagemyndigheden har gentaget påstanden for byretten om konfiskation af en dolk, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Der har ikke været bemærkninger til konfiskationspåstanden.
Forurettede 2 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale i alt 153.508,24 kr. i erstat-ning og godtgørelse med renter efter erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte har bestridt kravet for så vidt angår pligten til at betale erstatning for forsinket ud-dannelse med 70.000 kr. og godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4,
- 2 -
med 40.000 kr. Tiltalte har tillige bestridt størrelsen af disse krav. I øvrigt har tiltalte aner-kendt kravet om erstatning og godtgørelse.
Erstatningssøgende 1 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale i alt 253.846,87 kr. i erstatning og godtgørelse med renter efter erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte har bestridt kravet for så vidt angår pligten til at betale yderligere godtgørelse for svie og smerte med 14.490 kr. og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med 50.111,37 kr. Tiltalte har tillige bestridt størrelsen af disse krav. I øvrigt har tiltalte anerkendt kravet om erstatning og godtgørelse.
Erstatningssøgende 2, Erstatningssøgende 3, Erstatningssøgende 4 og Erstatningssøgende 5 har gentaget deres påstand for byretten om, at tiltalte skal betale hver af dem 100.000 kr. i godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a med renter efter erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og kravenes størrelse.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Forurettede 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Der er også for landsretten afspillet videoafhøring af vidnerne Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.
Endvidere har Erstatningssøgende 2 for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans vedrørende hendes, Erstatningssøgende 3, Erstatningssøgende 4 og Erstatningssøgende 5's krav om godtgørelse.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han den 3. juni 2023 sendte sms-beskeden med spørgsmål, om ”blir det til noget på tirsdag” (fil 2, side 1336, linje 84) til Forurettede 1 for at provokere ham. Forurettede 1 havde tidligere givet udtryk for, at han ville slås med tiltalte. Han vidste, at det ikke ville ske den dag, så han sendte bare beskeden for at irritere Forurettede 1.
- 3 -
Han skrev ikke med Forurettede 1 efter deres sms-korrespondance stoppede den 8. juni 2023 og frem til den 26. november 2023. Da sms-korrespondancen stoppede, havde han indtryk af, at de ikke som sådan var venner, men at de heller ikke havde noget imod hinanden.
Det er rigtigt, at Forurettede 1 lød venlig, da han ringede den 26. november 2023. Tiltalte tog kniven med på stationen, fordi Forurettede 1 tidligere havde truet ham, og han vidste ikke, hvor han havde Forurettede 1. Det var muligt, at Forurettede 1 ville slås på grund af det forud-gående forløb, men han regnede ikke med, at de skulle slås. Han troede bare, at de skulle tale tingene igennem. Han tænkte ikke, at der ville opstå en konflikt.
Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, fil 1, side 74, hvoraf fremg år ”[h]an valgte at tage hen til letbanen, fordi han ikke havde andet at lave, og fordi det lød meget hyggeli gt” , har han forklaret, han godt kan have forklaret sådan. Han havde ikke sovet hele natten in-den grundlovsforhøret. Det kan godt være, at det var det, han tænkte på det tidspunkt, men han havde ikke nået at bearbejde det, der var sket.
Sikringsstroppen på dolkens skede var ikke spændt, for så skulle han ikke bruge tid på at få dolken ud af skeden. Kniven lå i hans lomme. Han gik med hånden i lommen og holdt ved kniven. Hvis de ”frontede” ham, skulle han hurtigt være klar. At ”fronte” betyder, at de vil lægge op til at slås.
Han gik sammen med Forurettede 1 over togskinnerne. Han husker ikke præcist, hvor de stod, da det blev fysisk, men de var på den anden side af skinnerne. Forurettede 1 slog tiltalte 1-2 gange, og så trak tiltalte kniven og stak. Han kan i dag ikke huske, om der var ordveks-ling eller skubberi efter slagene, og inden han trak kniven. Der gik kun sekunder, fra han blev slået, til han trak kniven.
Han havde alene taget kniven med for at true med den. Han havde ikke regnet med, at Forurettede 1 ville slås, for Forurettede 1 lød venlig, da de gik hen mod skinnerne. Han havde ikke forudset, at Forurettede 1 pludselig ville slå ud af ingenting. Da han trak kniven, holdt han kniven med underhåndsgreb, og han stak i en flad bue. Ud fra skaderne på Forurettede 1 går han ud fra, at buen var en smule opadgående. Han ved fortsat ikke, hvad han ville med det stik.
- 4 -
Han husker, at han samme aften sagde, at han stak tre gange. I dag husker han ikke, om han stak tre gange. Han stak ud flere gange, fordi han var i panik. Han husker ikke, om han stak mod Forurettede 1's højre bryst. Han kan ikke udelukk e det, for han husker det ikke. Han tror ikke, at han bare kunne være løbet væk efter slagene, for Forurettede 2 stod lige bag ham. Han opdagede først, at Forurettede 2 stod bag ham, efter han havde stukket.
Han ved ikke, hvordan Forurettede 1 reagerede, da han stak. Han så heller ikke, hvad Forurettede 1 gjorde efterfølgende, fordi han vendte sig rundt for at gå. Han stak ud efter Forurettede 2, som stod lige bagved, da han vendte sig om. Det virkede truende, at Forurettede 2 stod der. Det forskrækkede ham, at Forurettede 2 stod der lige efter, at han havde været oppe at slås med Forurettede 1.
Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, fil 1, side 75, hvoraf fremgår ”[m] an kan kal-de det et "statement", da han svingede kniven ud efter Forurettede 2” , har han forklaret, at han ikke husker, at han har forklaret sådan i grundlovsforhøret. Han løb efter Forurettede 2 for at angribe ham, fordi han var i panik og ”så rødt” . Han husker ikke, om han var vred. So m han forklarede under grundlovsforhøret, så ville han nok have stukket Forurettede 2, hvis han havde fået fat i ham. Forurettede 2 stod måske en armslængde bag ham, da han vendte sig om. Han husker ikke, om Forurettede 2 gjorde noget.
Han ringede ikke efter en ambulance, for der var andre til stede, og han vidste ikke, om de ville angribe ham. På det tidspunkt vidste han heller ikke, om han havde ramt Forurettede 1 med kniven.
Han og Forurettede 1 kendte hinanden igennem Person 2, som er tiltaltes veninde og Forurettede 1's ekskæres te. De vidste kun, hvem hinanden var. Han mødte Forurettede 1 første gang til en privat fest nogle måneder før gerningstidspunktet. De begyndte at skrive sammen på grund af problematikken omkring Person 2. Det handlede mest om det. Han tænkte, at de havde fået lagt låg på konflikten. Forurettede 1 havde bl.a. spurgt, om de skulle bo sammen til summer camp.
Fra ungdomsklubben i By 2 havde han hørt, at Forurettede 1 ofte kom op at slås. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1 kom op at slås.
- 5 -
I dag husker han ikke, hvad han tænkte, da Forurettede 1 ringede til ham den 26. november 2023. Han talte med Vidne 2 om det, mens han til sin mor vist bare sagde, at han tog ned til letbanen. Han husker heller ikke, hvad han tænkte, da han og Vidne 2 gik ned til letbanen. Hvis det var gået, som han havde håbet, havde han og Forurettede 1 bare talt sammen, og så var det det. Han mener, at Forurettede 1 nævnte, at der også var andre nede letbanen, men han husker ikke, hvem der blev nævnt.
Da de kom ned på stationen, gik han direkte hen til varmeskuret, hvor Forurettede 1 var. Han og Forurettede 1 gik derefter med det samme væk fra varmeskuret for at tale sammen. Han regnede med, at de andre stadig var i varmeskuret. Han er rimeligt sikker på, at han og Forurettede 1 i starten bare talte normalt sammen. Da de stoppede op, ændrede stemningen sig. Det var stemningen hos Forurettede 1, der pludseligt ændrede sig. Forurettede 1 spurgte: ”Hvorfor har du voldtaget Person 2?” . Han svarede, at det havde han ikke, og at han ikke vid-ste, hvorfor det blev sagt. Dernæst slog Forurettede 1.
Han havde ikke tænkt, at det kunne blive relevant at bruge kniven til andet end at true med. Han gjorde sig ingen overvejelser om det.
Efter episoden med Forurettede 2 løb tiltalte hen til Vidne 2, og de gik ned til Cirkle K, hvor han ringede til sin far. Der gik kun få minutter, inden han ringede. Vidne 2 kørte med hjem til tiltaltes far. Hans mor blev kontaktet, efter han var kommet hjem og havde talt med sin far. Da hans mor kom, talte de om, at de skulle kontakte politiet. De ringede til politiet, som derefter kom hjem til ham. Han afleverede bl.a. kniven og det tøj, han havde haft på, til politiet.
Han husker ikke, om han gjorde sig nogle tanker, imens han stak, ligesom han heller ikke erindrer, hvad han tænkte, da han gik derfra. Han var ikke 100 % sikker på, at han havde ramt Forurettede 1. Det gik først op for ham, at der var noget galt, da Forurettede 1 faldt om på skinnerne. Han husker ikke, hvilke overvejelser han gjorde sig om, hvorvidt Forurettede 2 var blevet ramt. Det hele gik stærkt, og det varede kun nogle sekunder. Det var ikke ok med ham, at Forurettede 1 døde.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han fortsat er anbragt på Institution. Det er fortsat sådan, at han ikke kan gå op til mundtlige eksame-ner på institutionen. Han er usikker på, om det ændrer sig, når han får en endelig dom.
- 6 -
Han vil stadig gerne være Stilling. Det er fortsat planen, at han skal tage 10. klasse, og derefter HF, hvorefter han kan starte på uddannelsen som Stilling. Han har ikke talt med sin familie om, hvad der skal ske, når han er færdig med at afsone sin dom, men de bakker ham op og står klar til at hjælpe ham.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun i dag ikke husker, om det var tiltalte, der om aftenen, hvor episoden skete, fortalte hende, at en større gruppe havde samlet sig om-kring ham, og at den ene havde slået ham. Tiltalte fortalte den aften, at han havde stukket en ned, og at han havde stukket tre gange. Han vidste ikke, hvor slemt det var, eller hvor han havde ramt. Hun er i tvivl, om han fortalte, at der var mange flere til stede. Han fortalte kun om en person. Hun husker ikke, om han også fortalte om en anden person. De nåede kun at tale ganske kort sammen, inden de ringede til politiet. Tiltalte fortalte, at han havde stukket tre gange, men han vidste ikke, om det bare var snit.
Hun talte med tiltalte, inden han tog afsted til letbanestationen. Hun vidste godt, at tiltalte og Forurettede 1 havde haft en konflikt, og hun var derfor bange for, at der skulle ske tiltalte noget. Tiltalte sagde, at han ikke vidste, hvad der skulle ske på stationen, og at det kunne være, at det blev hyggeligt. Hun var på en måde glad for, hvis drengene kunne finde ud af det sammen. De talte om, at tiltalte skulle komme hurtigt tilbage, da han havde en aftale med bandet den aften. Selvom tiltalte ikke vidste, om han ville få en røvfuld, eller om det ville blive hyggeligt, så hældte han til, at det ville blive hyggeligt, for veninden Vidne 2 var jo også med. Vidnet havde ingen anelse om, at tiltalte medbragte en kniv, da han tog afsted.
Tiltalte virkede glad i tiden op til den 26. november 2023. Den pågældende dag virkede han glad for, at Vidne 2 var med hjemme, og at de var i gang med bandet. Det var nok også medvirkende til, at vidnet tænkte, at det var fint nok, at han tog afsted. Hun kan ikke sige med sikkerhed, hvilket humør han var i, lige da han og Vidne 2 tog afsted.
Da tiltalte ringede til hende efter episoden, var han i panik. Han hyperventilerede, græd og talte panisk hurtigt. Hun fik ikke rigtigt noget at vide om, hvad der var sket. Hun fandt først ud af, hvor galt det stod til, da hun kom ned til tiltaltes far, Person 1. De ringede til politiet kort tid efter, at hun var ankommet. Tiltalte havde svært ved at forklare, hvad der var sket, og hun ved ikke, om han var helt klar over, hvad der var sket. Der gik ca. 10 mi-nutter, inden politiet kom. I perioden frem til politiet kom, var tiltalte ikke i stand til sam-
- 7 -
menhængende at fortælle om, hvad der var sket. De talte mest om, at politiet var på vej, og at han bare skulle forklare dem det, han kunne. Hun havde kun fået fat i, at han havde stukket en ned. Hun spurgte tiltalte, hvorfor han havde taget kniven med. Han fortalte, at han havde taget kniven med til at true med, hvis der opstod noget. Det fortalte han, inden der blev ringet til politiet.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at hun og tiltalte mødtes med de andre i den røde bygning, som er vist på foto 1 i fil 2, side 102.
Deres samtale om, at tiltalte ville tage kniven med på stationen, var ikke særligt lang. De talte bare om, at det var for at beskytte tiltalte og hende. Det var tiltalte, der sagde, at det også var for at beskytte hende.
Tiltalte sagde, at han ville bruge kniven til at true med, hvis der blev behov for det. De talte ikke om, hvorvidt den skulle bruges til andet, for de tænkte slet ikke på, at det ville kunne komme på tale. Hun opfattede Forurettede 1's opkald til tiltalte som venskabeligt. Hun tænk-te, at der ikke var splid mellem tiltalte og Forurettede 1.
Da de kom ned på stationen, gik tiltalte, Forurettede 1 og Forurettede 2 væk fra det sted, hvor hun stod. De var ikke langt væk, men de var så langt væk, at hun ikke kunne se dem. Det var mørkt. Hun kunne høre, at de stod ved hegnet, men hun kunne ikke høre, hvad der blev råbt, eller hvem der råbte. Allerede da Forurettede 1 sagde, at hun ikke skulle gå med dem, fik hun en dårlig fornemmelse, men det var først, da hun hørte råben fra hegnet, at det gik op for hende, at der skete noget.
Da hun kiggede over mod hegnet, kom Forurettede 2 løbende. Tiltalte løb efter Forurettede 2. Forurettede 1 kom efterfølgende, og han gik foroverbøjet. Tiltalte havde kniven i hånden, da han løb efter Forurettede 2. Hun så ikke, om tiltalte og Forurettede 2 langede ud efter hinanden. Hun råbte tiltaltes navn, og så stoppede han op. Tiltalte gik direkte over til hende og krammede hende. De gik lidt væk fra stedet, og hun spurgte, hvad der var sket. Samtalen mellem dem var panisk. Tiltalte talte hurtigt, hyperventilerede og kunne ikke holde øjenkontakt. Han gik også hurtigt. Tiltalte sagde, at han var blevet slået i ansigtet, og at han derefter havde stukket Forurettede 1. I dag husker hun ikke, om tiltalte forklarede om tre stik. Det kan godt passe, at han sagde, at det var tre stik, sådan som hun forklarede i byretten. Hvad der skete, da de kom over til tiltaltes far, er rodet i hendes erindring.
- 8 -
Før Forurettede 1 ringede, var planen, at hun og tiltalte skulle hjem med varerne, de havde købt, og at de skulle spise aftensmad. Der skulle derefter komme to andre, som de skulle spille musik med. Tilta lte virkede overrasket over Forurettede 1's opkald. Han sagde ”Forurettede 1, ringer !” He ndes opfattelse var, at han var neutral. Han virkede hverken vred eller truet. Der gik ca. 15 minutter fra opkaldet, til de gik ned på stationen. Stemningen ændrede sig først, da tiltalte fortalte hende om episoden med Person 2. Hun havde ikke tidligere hørt om den episode. Tiltalte virkede ked af det, da han fortalte om det, for det var ikke rigtigt. De talte ikke om, hvad de syntes om Forurettede 1. Hun syntes godt om Forurettede 1. Forurettede 1 havde været efter tiltalte i længere tid, og hun kan derfor ikke forestille sig, at tiltaltes ind-stilling til Forurettede 1 var positiv. Blandt andet havde Forurettede 1 sendt et billede af, at han stod ude foran tiltaltes hus, og han havde truet tiltalte. Hun mener, at tiltalte fortalte det, lige inden de tog afsted til stationen.
Forurettede 1 virkede bestemt, da han nede på stationen sagde til hende, at hun ikke skulle gå med ham og tiltalte. Forurettede 2 gik lidt efter Forurettede 1 og tiltalte, og han gik meget målret-tet. Det virkede truende. Hun tænkte, at det ikke tegnede så godt, som hvis det bare havde været Forurettede 1 og tiltalte, der skulle tale sammen. Forurettede 2 var ikke særligt langt efter Forurettede 1 og tiltalte. Tiltalte reagerede ikke på, at Forurettede 2 gik med. Hun tror ikke, at tiltalte var klar over, at Forurettede 2 gik med. Hun nåede ikke at se Forurettede 2's ansigt. Der gik ca. et halvt minut, inden de kom løbende tilbage. Hun nåede kun lige at spørge Vidne 4, hvad hun hed, og hvad der foregik. Vidne 4, der havde været på stationen, inden hun og til-talte kom derned, vidste ikke, hvad der foregik. Da Forurettede 1, tiltalte og Forurettede 2 kom tilbage, gik de andre op mod byen. Der kom vist også en dreng på cykel. Hun så Vidne 4 gå over til Forurettede 1 og Forurettede 2.
Stemningen var anspændt og skræmmende, da hun og tiltalte gik fra stationen. Det lød ikke på tiltalte som om, han vidste, hvad der foregik. Hun tror ikke, at tiltalte havde været forbe-redt på det, der var sket. Tiltalte kunne ikke stå eller sidde stille.
Forurettede 2 har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, hvad han tænkte på, da han i byretten forklarede, at han var bange for, at han kom til at rode tingene sammen. Det han forklarer i dag, er det, han selv husker.
Da han gik med Forurettede 1 og tiltalte væk fra skuret, gik de ned til overgangen ved tog-skinnerne. Han talte ikke med tiltalte og Forurettede 1. Forurettede 1 lød lidt sur, men vidnet
- 9 -
kunne ikke høre, hvad de talte om. De gik over begge sæt togskinner, og det var der, epi-soden startede. Der opstod tumult. Han husker ikke, hvad der skete. Det kan godt passe, at det startede, da Forurettede 1 slog tiltalte. Han husker ikke, om Forurettede 1 slog mere end en gang. Han forsøgte selv at gå mellem dem. Som han husker det, fik han i den forbindelse en knytnæve af tiltalte. Han husker ikke, hvornår han så kniven første gang, men han så kniven være fremme. Han så ikke, at kniven ramte Forurettede 1, og han bemærkede kun slag. Han husker ikke, om et af slagene var et ”svingende” slag. Der var meget mørkt. Han kan ikke sige, om Forurettede 1 blev slået, eller om han blev stukket med en kniv.
Han gik lidt bag Forurettede 1 og tiltalte, da de gik over, hvor episoden skete. Forurettede 1 sagde ”er det ikke rigtigt, at du har voldtaget min ekskæreste?” eller lignende, og så slog Forurettede 1 tiltalte. Derefter husker han ikke så meget, og han husker ikke, om han forsøgte at gå imellem dem med det samme. Han tror, at tiltalte indså, at han havde ramt Forurettede 1, og at han derefter løb efter vidnet.
Han ved ikke, hvornår i forløbet skaderne på hans jakke opstod, men han tror, det var, da de var nået over til glasskuret. Han husker ikke, om tiltalte sagde noget, da han løb efter ham. Vidnet råbte ”kniv” , fordi han kiggede tilbage mod tiltalte, og så noget m etal. Da han og tiltalte nåede over til glasskuret, krydsede tiltalte over skinnerne. Han hørte ikke, om der var nogen, der råbte noget. Først troede han, at Forurettede 1 var snublet på togskinnerne og havde slået hovedet. Han kunne ikke se, at Forurettede 1 blødte. Da han gik over til Forurettede 1, fandt han ud af, at Forurettede 1 var blevet stukket. Vidnet og Vidne 4 løftede Forurettede 1 op og ringede efter en ambulance.
Den dag havde han været sammen med Forurettede 1 siden kl. 16-17. Forurettede 1 ringede og spurgte, om han kom over og hang ud sammen med ham. De ville gå i Netto. Vidne 4 ringe-de og spurgte, om de kom ned på stationen. Han sagde til Forurettede 1, at han ikke magtede det, da han var træt efter festen dagen før. De andre var dernede, og de endte med at tage derned. De var der i en halv til en hel time. Folk kom og gik.
Han husker ikke, hvorfor tiltalte dukkede op. Dengang vidste han ikke, at Forurettede 1 hav-de ringet til tiltalte. Tiltalte havde Vidne 2 med. Han kendte ikke Vidne 2. Forurettede 1 sagde til tiltalte, at de to skulle gå et andet sted hen. Vidnet var nysgerrigt og gik med. Han troede bare, at tiltalte og Forurettede 1 skulle snakke, uden at de andre blev blandet ind i det. Stem-ningen var fin. Forurettede 1 blev først sur, da de var gået lidt væk fra de andre. Han husker
- 10 -
ikke, hvordan tiltaltes stemning var. Han husker ikke, om der blev sagt noget. Han tror ikke, at Forurettede 1 og tiltalte vidste, at vidnet gik med. Forløbet på stationen varede 3-5 minutter.
I dag går han i 10. klasse et par dage om ugen, hvor han skal tage 9. klasses eksamen. Sko-len har sagt, at han højest sandsynligt heller ikke kommer til eksamen i år, og at han skal nok gå om igen. Om eftermiddagen arbejder han ca. en halv time på sin knallert.
Han har nu kun smerter i ryggen en gang imellem. Efter episoden har han fået PTSD, som han får medicin for, ligesom han skal til psykolog. I dag kan han godt tale lidt med psyko-logen. Han trækker sig stadig socialt, er kun sammen med ganske få venner og går ikke til fester. Han reagerer stadig, når han hører ambulancer, og han har fortsat svært ved at sove pga. mareridt og flashbacks. Det er især, når han har været sammen med mange menne-sker. Hvis han ser noget, der minder ham om episoden, går han i panik. Han er blevet me-get dårlig til at huske, og han er blevet mere indelukket.
Erstatningssøgende 2 har supplerende forklaret, at hun gift med Forurettede 1's far, Erstatningssøgende 1. Frem til 2021 havde de samvær med Forurettede 1, der boede hos sin mor. Der var en masse tumult hjemme hos Forurettede 1's mor. Det var svært mellem Forurettede 1's mor og hans lille-bror. Forurettede 1 blev af sin mor smidt ud hjemmefra omkring august 2023, og han boede der-efter i nogle uger i et sommerhus med sin far, indtil Forurettede 1 blev anbragt på en institution.
Hun har været en del af Forurettede 1's liv, siden han var 5 år. Hun og Erstatningssøgende 1 har været meget ligeværdige i deres forældreskab, så hun har også deltaget i almindelige forældreopgaver som at hente, bringe og opdrage m.v. Hun var et fast holdepunkt for Forurettede 1, fordi det var så turbulent hjemme hos hans mor. Efter Forurettede 1's mor gik bort i september 2023, brugte han hende meget.
Forurettede 1 og hans lillebror Erstatningssøgende 3 boede sammen indtil juni 2023. Erstatningssøgende 1 fik fuld forældre-myndighed i forbindelse med, at Forurettede 1 blev smidt ud af sin mor, og planen var, at Forurettede 1 og Erstatningssøgende 3 skulle hjem og bo hos dem. De to øvrige søskende har også haft fast kontakt til Forurettede 1. Hun og Erstatningssøgende 1 har aldrig talt om børnene som halvsøskende. Forurettede 1's lillesøster, Erstatningssøgende 4, har altid set meget op til Forurettede 1, og han har været god til at drage omsorg for hen-de. Han var hjemme til hendes fødselsdag kort tid inden, han døde. Erstatningssøgende 3 og Forurettede 1 har også altid haft hinanden. Det er meget svært for Erstatningssøgende 3, at Forurettede 1 ikke er her mere.
- 11 -
Erstatningssøgende 5 var kun to år, da Forurettede 1 døde. Han har derfor ingen erindring om Forurettede 1, men Erstatningssøgende 5 og Forurettede 1 var meget glade for hinanden. Forurettede 1's død har vendt op og ned på alt i deres familie. Hun og Erstatningssøgende 1 har skullet forholde sig til alt det praktiske i forbindelse med Forurettede 1's død, samtidig med at de har skullet holde en hverdag i gang. Både hun og Erstatningssøgende 1 har været på overarbejde for at kunne skærme de små søskende, så de ikke mærker, hvor pres-sede de er. Hun er stadig deltidssygemeldt. Erstatningssøgende 1 er ikke i stand til at være til stede i ret-ten. Han går på arbejde i det omfang, han kan.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
” K e n d e l s e:
Forhold 1
Samtlige dommere og nævninger udtaler:
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at Forurettede 1 den 26. november 2023 telefonisk kontaktede tiltalte, og at Forurettede 1 og tiltal-te aftalte at mødes på Grenå Station samme dag. Tiltalte, som tidligere havde haft en kon-flikt med Forurettede 1 om en beskyldning mod tiltalte, medbragte en kniv til stationen. Det lægges til grund, at tiltaltes mor, Vidne 1, frarådede tiltalte at tage ned på stationen, og at tiltaltes veninde, Vidne 2, sagde, at det ikke var en god idé, at tiltalte medbragte kniven. Tiltalte har forklaret, at han medbragte kniven til at true med, hvis det måtte blive nødvendigt. Han har endvidere forklaret, at han havde kniven i en skede i jakkelommen, at stroppen til skeden ikke var spændt, og at han holdt ved kniven, så han var klar, hvis ”de ”frontede” ham” .
Videre lægger landsretten efter bevisførelsen til grund, at tiltalte, da han ankom til statio-nen, gik over på den anden side af skinnerne sammen med Forurettede 1, og at Forurettede 2 fulgte efter. Da Forurettede 1 gentog den tidligere beskyldning mod tiltalte, opstod der tumult, og Forurettede 1 tildelte i forbindelse hermed tiltalte 1-2 slag i ansigtet. Tiltalte trak herefter kniven og stak mod
- 12 -
Forurettede 1's bryst, og han ramte derved Forurettede 1 i venstre side af brystet. Tiltalte løb derefter med kniven efter Forurettede 2, og tiltalte er i forhold 2, der ikke er omfattet af anken, skyldig i forsøg på grov vold mod Forurettede 2, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21.
Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Forurettede 1 afgik ved døden som følge det knivstik i venstre side af brystet, som tiltalte tildelte ham. Kniv-stikket blev tildelt med en kniv med en bladlængde på 10 cm. Kniven påførte en læsion af den knoglede del af 6. ribben samt en læsion af den bruskede del af 5. ribben, og stikket medførte en samlet stikkanal på ca. 11,5 cm ind gennem brystvæggen og hjertesækken og med indstik ind i venstre hjertekammerspids. Stikkanalen i hjertet var 7 cm. Efter forkla-ringen fra retsmediciner Vidne 3 blev det dræbende knivstik påført med stor kraft.
3 dommere og 8 nævninger udtaler herefter:
Vi finder, at det på denne baggrund og efter en samlet vurdering af knivstikkets placering, handlingens beskaffenhed, det forudgående forløb og omstændighederne i øvrigt er bevist, at tiltalte har anset det for overvejende sandsynligt, at knivstikket ville forvolde Forurettede 1's død. Vi stemmer derfor for, at tiltalte er skyldig i manddrab, jf. straffelovens § 237.
1 nævning udtaler herefter:
Jeg anser det ikke for bevist, at tiltalte har haft forsæt til drab. Jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte for manddrab og i stedet dømme ham for grov vold med døden til følge, jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.
Der træffes afgørelse efter stemmeafgivningen, og tiltalte er herefter skyldig i manddrab efter straffelovens § 237.
Samtlige dommere og nævninger udtaler herefter:
Uanset at Forurettede 1 forud for, at han blev tildelt det dræbende kniv-stik, gav tiltalte 1-2 slag i ansigtet, er samtlige dommere og nævninger enige om, at det angreb med kniv, som tiltalte herefter udøvede, er ude af proportioner med de tildelte slag, og at angrebet således åbenbart går ud over grænserne for lovligt nødværge. Tiltaltes reak-tion har heller ikke været rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk og op-hidselse.
- 13 -
Samtlige dommere og nævninger finder under disse omstændigheder, at der ikke er tale om nødværge omfattet af straffelovens § 13, stk. 1 og 2.
Konklusion
Herefter, og da bedømmelsen af skyldsspørgsmålet vedrørende forhold 2 og 3 ikke er om-fattet af anken, stadfæster landsretten byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes.”
Sanktionsfastsættelse
Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, § 245, stk. 1, jf. § 21, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.
Der er afgivet 17 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år og 1 stemme for at fast-sætte straffen til fængsel i 9 år.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ved fastsættelsen af straffen har alle voterende navnlig lagt vægt på forbrydelsernes karak-ter og grovhed og tiltaltes alder på gerningstidspunktet.
Landsretten stadfæster herefter byrettens strafudmåling.
Landsretten tiltræder byrettens bestemmelse om konfiskation.
Det fremgår af de specielle bemærkninger i forarbejderne til straffelovens § 74 b (LFF
- 14 -
Henset til længden af den idømte straf og tiltaltes alder ved det forventede prøveløsladel-
Tiltalte har ane rkendt Forurettede 2's krav om erstatning og godtgørelse med 43.508,24 kr. Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages denne del af Forurettede 2's påstand om erstatning og godtgørelse til følge med renter fra den 7. juni 2024, jf. erstatningsan-svarslovens § 16.
De oplysninger, der foreligger til bedømmelse af kravet om erstatning for forsinket uddan-nelse er ufuldstændige, og kravet tages derfor ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
Det tiltrædes, at der ikke er grundlag for at tilkende Forurettede 2 godtgørelse efter er-statningsansvarslovens § 26, stk. 4.
Tiltalte har anerkendt Erstatningssøgende 1's krav om erstatning og godtgørelse med 189.245,50 kr. Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages denne del af Erstatningssøgende 1's påstand om erstatning og godtgørelse til følge med renter fra den 7. juni 2024 af 182.725,50 og renter fra den 4. januar 2025 af 6.520 kr., jf. erstatningsansvarslo-vens § 16.
De oplysninger, der foreligger til bedømmelse af kravet om yderligere godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er ufuldstændige, og kravene tages der-for ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
De juridiske dommere tager Erstatningssøgende 3's krav om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a til følge som nedenfor bestemt med renter fra den 7. juni 2024, jf. erstatningsansvarslovens § 16. De juridiske dommere har navnlig lagt vægt på
- 15 -
oplysningerne om, at Forurettede 1 og Erstatningssøgende 3 boede sammen hos deres mor indtil få måneder før Forurettede 1's død.
De oplysninger, der foreligger til bedømmelse af Erstatningssøgende 2, Erstatningssøgende 4 og Erstatningssøgende 5's krav om godtgørelse efter erstat-ningsansvarslovens § 26 a er ufuldstændige, og kravene tages derfor ikke under påkendel-se, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at dommens bestemmelse om, at tiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet ophæves, og at tiltalte til Forurettede 2 skal betale 43.508,24 kr. med renter fra den 7. juni 2024, at tiltalte til Erstatningssøgende 1 skal betale 189.245,50 kr. med renter fra den 7. juni 2024 af 182.725,50 og renter fra den 4. januar 2025 af 6.520 kr., samt at tiltalte til Erstatningssøgende 3 skal betale 100.000 kr. med renter fra den 7. juni 2024.
Erstatningerne og godtgørelserne skal betales inden 14 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Lisbeth Kjærgaard Anne Hedegaard Toft Clara Trolle Mikkelsen
(kst.)
- 16 -