Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom i sag om bl.a. legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, samt mishandling og voldtægt stadfæstes med den ændring, at godtgørelsen til forurettede forhøjes til 200.000 kr.

Østre LandsretStraffesag2. instans31. oktober 2024
Sagsnr.: 1710/24Retssagsnr.: SS-2351/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2351/2023-OLR
Sagstype
Nævningesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1710/24
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantSusanne Ravn; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleMartin Hall; PartsrepræsentantGert Dyrn; Rettens personaleFrosell; Rettens personaleChristian Barker Schrøder

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 31. oktober 2024 af Østre Landsrets 8. afdeling

(landsdommerne Frosell, Martin Hall og Christian Barker Schrøder (kst.)   med nævninger).

8. afd. N nr. S-2351-23:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1983))

(advokat Gert Dyrn, besk.)

Dom afsagt af Retten i Roskilde den 21. august 2023 (9-9126/2022) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet og i øvrigt stadfæstel-se.

Forurettede har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale i alt 280.000 kr. i tort-godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26.

Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse for tort og kravets størrelse.

En nævning har haft forfald under voteringen om skyldsspørgsmålet. Otte nævninger har således medvirket i voteringen og afstemningen om både skyldsspørgsmålet og sanktion, jf. retsplejelovens § 214, stk. 4. Ved afstemningen om sanktionsspørgsmålet har den efter embedsalder yngste dommer haft 1 stemme mindre end de øvrige dommere, jf. retsplejelo-vens § 931, stk. 3.

- 2 -

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han tog en uddannelse som skibsassistent, da han blev løsladt i 2010. Han fandt senere ud af, at han ikke kunne bruge uddannelsen til noget, da han tidligere var straffet for smugling af narko-tika. I perioden fra 2015 til 2019 blev han far, passede sin familie og havde et arbejde. Han mistede arbejdet i forbindelse med, at han blev idømt en delvist betinget fængselsstraf den 10. september 2019. Han udførte samfundstjenesten fastsat i dommen uden problemer. Under afsoningen fik han kontakt med nogle af sine gamle venner, og hans misbrug be-gyndte herefter igen og tog overhånd, da han senere mødte Forurettede.

Han var i et langt afrusningsforløb under varetægtsfængslingen i nærværende sag, hvorun-der han var meget syg. Han var først i substitutionsbehandling, hvorefter han skulle afvæn-nes fra den medicin, han fik i substitutionsbehandlingen. Der gik derfor ca. ét år, inden han var ude af sit misbrug. Han er nu helt clean og har tænkt sig at forblive det. Hans ønske for fremtiden er at holde sig helt væk fra både narkotika og sin tidligere omgangskreds og i stedet tage sig af sin mor og sin søn, som på nuværende tidspunkt besøger ham omkring én gang om måneden.   

Han har i forbindelse med varetægtsfængslingen gennemført kurser vedrørende både anger management og mindfullness. Han er nu påbegyndt et kursus i samfundsfag. Han kunne på sigt godt tænke sig at uddanne sig til misbrugsbehandler.

Tiltalte har under ankesagen fortsat været frihedsberøvet.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 5 og politibetjent Vidne 4.

De i byretten af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 og vicestatsobducent Vidne 9 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Vidne 10's forklaringer til politiet den 11. oktober 2022 og 2. januar 2023 er dokumenteret.

- 3 -

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hans plan den 31. august 2022 var at få sine cigaretter tilbage fra Forurettede, hvorefter de skulle tjene nogle penge sam-men ved at sælge kokain. De skulle arbejde sammen herom som et team, ligesom de pleje-de. Han havde ikke til hensigt, at Forurettede skulle arbejde som prostitueret for ham. Da de mødtes, blev de uvenner, og han blev sur og såret. Han sagde til hende, at hun skulle holde sig to meter væk fra ham, fordi han ikke ville ses med en narkoluder i Istedga-de.   

Forurettede havde stadig 31 af de 50 kartoner cigaretter, hun havde stjålet fra ham. Hun sagde, at det var Person 1, som havde fået hende til at tage cigaretterne, hvilket tiltal-te vidste var løgn. Han bad hende derfor gå ned på knæ, hvorefter han spyttede hende i munden. Forurettede smilede, mens hun var på knæ. Det var et sygt spil, der fore-gik mellem dem, og det var ikke til at forstå for udenforstående. Han kan i dag godt se, at de opførte sig vanvittigt. Forurettede var ikke bange under episoden. Han har kun set hende lade som om, hun var bange, men han har aldrig set hende være rigtigt bange. Han har mødt mange farlige mennesker, men ingen som Forurettede. Hun var iskold, og han var meget imponeret over denne side af hende.

Efter episoden hvor politiet kom til stede, var der ikke nogen problemer mellem ham og Forurettede. Det var hende, som ville med ham hjem. Dette skyldtes en kombina-tion af, at hun var meget besidderisk i deres forhold, samt at hun ville have narkotika af ham. Han sagde først nej, men efterfølgende accepterede han, at hun kunne komme med ham, idet han dog sagde til hende, at hun skulle være ude dagen efter.

De havde et banalt skænderi om morgenen den 1. september 2022, hvorefter Forurettede stjal nogle penge fra ham og løb ud af lejligheden. Hun løb rundt i morgenkåbe udenfor, og han ville ikke have opmærksomhed på sig, da han havde en masse narkotika og penge inde i sin lejlighed. Dette var baggrunden for, at han løb efter hende på gaden og hentede hende tilbage i lejligheden som vist på overvågningsvideoen. Han slog på intet tidspunkt Forurettede, men de skændtes og råbte ad hinanden.

Han blev ringet op af en betjent, som spurgte til Forurettede, mens hun var hos ham. Det var ikke første gang, han blev ringet op af politiet, og han angav aldrig nogen over for politiet. Han troede derudover ikke på, at der var tale om en rigtig betjent, fordi der ikke foregik noget ulovligt mellem ham og Forurettede. De var på det tids-

- 4 -

punkt blevet gode venner igen. Han oplyste derfor ikke, at Forurettede var hos ham.   

Forurettede ødelagde selv sin telefon, mens hun var hos ham. Det skete efter, at han foreslog hende at ringe til enten sin mor eller en af sine venner for at blive hentet. Han gav hende en brugt Doro-telefon i stedet for, som hun kunne bruge, men hun satte ikke sit gamle simkort i. Der var stadig noget taletid på det simkort, som sad i den brugte telefon, han gav til Forurettede.   

Han insisterede på, at Forurettede skulle ringe til sin mor, hvis hun skulle blive hos ham. Det skyldtes, at han var nervøs for, at politiet ellers kom hen til lejligheden, da han som forklaret havde en masse narkotika og penge i lejligheden. Forurettede nægtede at ringe til sin mor, men skrev i stedet en besked til hende. Da hun senere talte med sin mor i telefonen, var hun meget ophidset og råbte ad moren, hvilket var atypisk.

Han har aldrig sagt til Forurettede, at hun var en smatso, eller at han ejede hende. Foreholdt beskeder af 31. august 2022 til Forurettede, hvoraf fremgår blandt an-det ”bare husk hvem der ejer dig.. du ved godt jeg ødelægger min ejendom.. så tænk dig om lille baby skat ”, har tiltalte forklaret han, at han var kraftigt påvirket, da han skrev be-skederne. Han kan godt have sagt til Forurettede, at han ejede hende, mens de havde sex, men han har aldrig sagt det og egentligt ment det.   

Hans forklaringer under grundlovsforhøret og hovedforhandlingen i byretten vedrørende episoden, hvor han skød Forurettede tre gange med en luftpistol, var ikke rigtige. De var begge meget påvirkede under episoden, og han huskede tidspunktet forkert i begge forklaringer. Han kan se på videoen optaget den 1. september 2022 kl. 3.51, at han allerede på det tidspunkt havde skudt Forurettede med luftpistolen. Han må derfor have skudt hende på et tidspunkt efter, at Vidne 5 havde forladt lejligheden. Det var Forurettede, der selv satte sit ben op og sagde, ”bare gør det! ”eller lig-nende.   

Han havde aldrig tidligere brændemærket hverken Forurettede eller nogen andre personer. Forurettede var tidligere blevet brændemærket af en anden, og det var hende selv, der foreslog tiltalte, at han også skulle brændemærke hende. Han accepterede dette, men sagde, at hun så selv måtte tænde cigaretterne. Han optog videoen vedrørende samtykke, efter Forurettede havde foreslået, at tiltalte skulle brændemærke hende.

- 5 -

Det var ham, der ville lave denne video, fordi han under retssagen ugen før var blevet be-kendt med, at Forurettede havde lavet en falsk anmeldelse for voldtægt af ham, og fordi han var på vej til afsoning. Det var rent demonstrativt, at han derfor lavede videoen, og det var ikke ment som noget juridisk.   

Samtykket i videoen skulle forstås som vedrørende både brændemærkningen og den video, han efterfølgende optog af Forurettede, hvor hun urinerede i en skål og herefter drak urinen. Han havde ikke på det tidspunkt reelt tænkt sig at gennemføre brændemærk-ningen. Det var Forurettede selv, som foreslog, at videoen med urinen blev opta-get.

Det var først ca. 16 timer efter, samtykkevideoen blev optaget, at selve brændemærkningen af Forurettede fandt sted. Det skete efter, at hun igen havde foreslået det til tiltal-te. Han var ikke i tvivl om, at hun var indforstået med det under hele brændemærkningen. Han brændte hende 30 gange og kunne se, at hun blev tændt af det. Det var meningen, at han også skulle filme selve brændemærkningen, men det var for besværligt, da han så skul-le stå med både kameraet og cigaretten.

Han sendte optagelsen med urin til Forurettede over Messenger. Han sendte den til hende, så hun kunne uploade den på sin side, ligesom de havde en rutine med at sende hinanden videoerne, så de begge havde dem liggende. Hun havde mange lignende videoer liggende og tjente penge på det. Forurettede havde både prof iler på ”Kik” og ”Luxuretv” , hvor man sel v kan uploade pornografiske videoer. De havde også en fælles profil med Brugernavn på ”Kik” . Han var Navn 1, og hun var Navn 2. Det var Forurettede, som stod for profilen og for at uploade materiale. Tiltalte har ikke haft noget med den fremlagte korrespo ndance på ”Kik” at gøre.

Forevist videoklip af en computer visende hjem mesiden ”Luxuretv” har tiltalte forklaret, at det er hans computer. Den var i hans lejlighed i hele perioden fra den 31. august til den 3. september 2022. Den blev også fundet under ransagningen, men han ved ikke, hvor den er i dag. Der lå på computeren en stor mængde pornografisk materiale, som han og Forurettede med samtykke havde optaget sammen, ligesom man på computeren kunne se alle de steder, hvor Forurettede uploadede det pornografiske materiale.

Forurettede tilbageleverede 31 kartoner cigaretter til ham den 31. august 2022. I perioden fra den 31. august til den 3. september 2022 solgte de omkring ti af de kartoner.

- 6 -

Det var langt fra alle de resterende kartoner, som blev fundet ved ransagningen. Han ved ikke, hvor resten af cigaretterne er.

Han havde kun én nøgle til sin lejlighed. Det var Forurettede, som opbevarede nøglen i perioden efter den 31. august 2022, og der var ikke andre, som havde adgang til lejligheden.

Sms-korrespondancen fra den 2. og 3. september 2022 med en person ved navn Person 10 fandt sted, fordi Person 10 ved en fejl kontaktede ham og troede, at han skulle male hendes lejlighed. Forurettede fik i den forbindelse den idé, at de skulle få nøglen fra Person 10 og herefter tage ind og stjæle fra lejligheden. Han havde derfor en længere korrespon-dance med Person 10 omkring udlevering af nøgler, som det var meningen, at Forurettede skulle hente. Det nummer, som han udleverede til Person 10 i korrespondancen, var til den Doro-telefon, som han havde givet til Forurettede.

I perioden fra den 31. august til den 3. september 2022 røg han og Forurettede store mængder kokain, og deres misbrug var væsentligt større end sædvanligt. Da han blev varetægtsfængslet for overtrædelse af knivloven, blev han kraftigt medicineret med blandt andet et metadon-lignende stof, fordi han havde voldsomme abstinenser. Han var meget påvirket heraf, da han blev fremstillet i grundlovsforhøret i nærværende sag. Han er på nuværende tidspunkt helt ude af sit misbrug.

Han skrev fra fængslet et brev til Forurettede. Det er fremlagt i sagen. Han skrev det i desperation, fordi han savnede sin familie, og politiet ikke ville genafhøre ham.   

Han tog den Dato 2022 ned til Forurettedes mor, fordi Forurettede i sms-korrespondancen havde fortalt ham, at hun var dernede. Han var nødt til at gøre noget, da han skulle have cigaretterne tilbage fra Forurettede. Da han kom derned, talte han i garagen med Forurettedes stedfar, som fortalte ham, at hun ikke var der. Han kunne mærke, at han ikke var ønsket der, og gik igen. På vejen væk hilste han på Forurettedes søn. Forurettedes mor kom meget konfrontatorisk ud og spurgte ham, om han var gået forkert. Han sagde tillykke med fødselsdagen til hende og kørte her-efter igen. Der var ingen ballade i forbindelse med, at han opsøgte Forurettedes mor.

- 7 -

Om videoovervågningsmaterialet fra Circle K har tiltalte forklaret, at denne episode fandt sted efter brændemærkningen. Han købte et Lebara-taletidskort til Forurettede på tankstationen.

Om Forurettedes besked sendt til Person 1, hvoraf fremgår: ” jeg har allerede fået på hovedet og har fået afvide at der skal ligge de sidste 8000 inden 3 timer ellers bliver jeg hevet med til et meget grimt gang bang med 11 klamme stoddere. Jeg har mistet min tele-fon og er kun her fordi ellers var du også blevet hevet med ind. Din fucking svans lader du mig virkelig i stikken for denne her?? Jeg troede du elskede mig. Jeg mangler 8000 ud af 13000. vi får til gengæld 15000 for at udføre det gang bang men det har jeg ikke særlig meget løst til! Og det tro jeg heller ikke du har. 3 timer til at finde 8000. du må hjælpe mig!! ”, har tiltalte forklaret, at beskeden handlede om kokain og ikke cigaretter. Tiltalte og Forurettede havde på det tidspunkt røget kokain for mange penge. Hun spurgte, om de kunne ryge videre, hvis hun kunne skaffe 8.000 kr. Hun skrev herefter selv beske-den og sendte den til Person 1. Det var også hende, der tog det billede, som blev vedhæftet beskeden.

Forurettede har supplerende forklaret Dørlukning

- 8 -

Dørlukning

- 9 -

Dørlukning

- 10 -

Dørlukning

- 11 -

Dørlukning

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun i perioden op til den 31. august 2022 havde set Forurettede med blå mærker, ligesom Forurettede fortalte, at tiltalte slog hende. Vidnet kunne derudover mærke, at Forurettede ikke havde det godt.

Hun blev bekymret, da hun ikke kunne få fat i Forurettede på telefonen. Hun talte normalt med Forurettede flere gange om ugen, og hun plejede at besvare vidnets opkald eller ringe tilbage kort efter. Dette var baggrunden for, at vidnet henvendte sig til politiet.

Vidnet har aldrig selv set tiltalte udøve vold mod Forurettede, men hun opfordre-de hende til at melde det til politiet. Vidnet har ikke kendskab til, at andre end tiltalte skul-le have udøvet vold mod Forurettede.

Da tiltalte kom hen til vidnets bopæl den Dato 2022, talte han med vidnets mand. Vidnet kunne ikke høre, hvad de talte om, men samtalen forløb roligt. Vidnet hilste på til-talte, da han gik fra stedet.   

Forurettede brød sammen, da vidnet hentede hende på Roskilde Station og fortal-te, at hun var blevet brændt med lightere og cigaretter af tiltalte. Vidnet insisterede på, at Forurettede var nødt til at melde dette til politiet og tog med hende hen for at an-melde det. Det var politiet, som herefter hentede Forurettedes ting i tiltaltes lejlig-hed. Vidnet og Forurettede kørte på sygehuset og var ikke med i lejligheden.

Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at hun opfattede tiltalte og Forurettedes forhold som turbulent. Hverken tiltalte eller Forurettede fremstod påvirkede, da vidnet var på besøg. Vidnet var der for at besøge tiltalte. Hun havde mødt Forurettede fem til ti gange tidligere.   

Vidnet var på besøg hos tiltalte i ca. en halv time. Under besøget blev der talt om den kon-cert, som vidnet havde været til, at tiltalte og Forurettede var gået fra hinanden, samt at tiltalte havde indvilliget i at lade Forurettede bo hos sig, indtil hun havde

- 12 -

sparet op til sin egen lejlighed. Forurettede deltog sporadisk i samtalen, men sad ellers mest ved computeren, hvor hun så på en pornohjemmeside.   

Vidnet var alene med Forurettede, mens tiltalte var på toilettet, og Forurettede gav ikke i den forbindelse udtryk for, at der var noget galt. Vidnet så ingen skader på Forurettede, og det var ikke hendes indtryk, at der var noget galt mellem tiltal-te og Forurettede eller at Forurettede var i fare.   

Vidnet politibetjent Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at han talte med Forurettede i mere end fem minutter. Vidnets kollega talte samtidig med tiltalte, som flere gange forsøgte at få kontakt med Forurettede via sit kropssprog, ligesom tiltalte én gang sagde noget henvendt til Forurettede. Vidnet sagde i den forbindelse til tiltalte, at han ikke skulle rette henvendelse til Forurettede, mens vidnet talte med hende.

Da Forurettede og tiltalte fik besked på at gå hver til sit, sagde tiltalte henvendt til vidnet og hans kolleg a, at ”I kan ikke bestemme over hende, jeg bestemmer over hende!” . Det fik vidnet til at skrive rapport om forløbet, da han fik mistanke om psykisk vold.   

Tiltalte sagde til Forurettede, hvor de skulle mødes efterfølgende, inden han for-lod stedet. Vidnet talte herefter med Forurettede i ca. et minut yderligere, hvoref-ter hun også forlod stedet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet:

Alle dommere og alle otte voterende nævninger, jf. ovenfor om én nævnings forfald, har stemt for at finde tiltalte skyldig som nærmere angivet i landsrettens skyldkendelse, hvoraf fremgår:

Forhold 1

Det kan på baggrund af forklaringerne fra tiltalte og Forurettede samt den frem-lagte sms-korrespondance lægges til grund, at der i perioden op til den 31. august 2022 opstod en konflikt mellem parterne som følge af, at Forurettede havde taget 50 kartoner cigaretter fra tiltalte, hvoraf hun havde byttet en del kartoner til kokain.

- 13 -

Det fremgår af sms-korrespondancen mellem parterne fra den 26. august 2022 og frem, at tiltalte flere gange spurgte til cigaretterne og betalingen herfor. Forurettede skrev den Dato 2022, at hun var til sin mors fødselsdag, og tiltalte skrev samme dag blandt andet, at han ville komme og hente sine cigaretter, samt ”bare husk det din mor der hænger på gælden ”.

Efter forklaringerne fra både tiltalte og Forurettedes mor, Vidne 1, kan det lægges til grund, at tiltalte den Dato 2022 opsøgte Vidne 1's bopæl, og at han i den forbindelse talte med Forurettedes stedfar og hilste på både Vidne 1 samt Forurettedes søn, som boede hos Vidne 1. Tiltalte forlod stedet, da han blev gjort bekendt med, at Forurettede ikke var til stede. Der opstod ikke nogen konflikt mellem tiltalte og Forurettedes fami-lie.

Tiltalte og Forurettede mødtes efter forudgående aftale den 31. august 2022 i Kø-benhavn, hvor Forurettede efter tiltaltes forklaring havde medbragt 31 af de kar-toner cigaretter, som hun havde taget fra ham. Det er på baggrund af til dels tiltaltes egen forklaring samt forklaringerne fra Forurettede, Vidne 2 og Vidne 3 bevist, at tiltalte i den forbindelse slog Forurettede tre gange med flad hånd i ansigtet, fik hende til at knæle foran sig, hvorefter han spyttede hen-de én gang i munden og ansigtet. Det er efter Forurettedes forklaring, der støttes af indholdet af tiltaltes forudgående sms-beskeder, dernæst bevist, at tiltalte sagde, hun var hans ”møgluder ”, og at hun skulle ”arbejde for ham ”.

Forurettede har forklaret, at tiltalte i det efterfølgende forløb fra den 31. august til den 3. september 2022 ødelagde hendes mobiltelefon og gentagne gange udtalte, at hun var hans ejendom, at hun var en ”smatso ”, og at hun skulle gøre, hvad han sagde, liges om han forbød hende at være mere end én meter fra ham og udtalte, at det ville blive værst for hende og hendes familie, hvis hun prøvede at stikke af. Hun har videre forklaret, at tiltalte mange gange hver dag slog hende i hovedet og på kroppen med flad og knyttet hånd, lige-som han ved én episode skød hende tre gange i benene med en luftpistol og i den forbin-delse udtalt e ”hold din kæft so! ” eller lignende, h vorefter han senere holdt luftpistolen mod hendes hoved.

Forurettede har dernæst forklaret, at hun om morgenen den 1. september 2022 forsøgte at flygte fra tiltaltes lejlighed, men at tiltalte fangede hende på gaden og trak hen-

- 14 -

de tilbage i lejligheden, hvorefter han på ny slog hende flere gange og fremkom med trus-ler mod hende og hendes familie, samt at hun herefter ikke turde flygte fra tiltalte igen, inden han blev anholdt af politiet den 3. september 2022. Hun har videre forklaret, at hun var meget bange, da hun tog med tiltalte til København, men at hun tog med, fordi tiltalte sagde, at hun skulle.   

Landsretten finder Forurettedes forklaring detaljeret, troværdig og uden overdri-velser, ligesom den støttes af vidnet politibetjent Vidne 4's forklaring om tiltaltes udtalelser den 31. august 2022, politiattesten, personundersøgelsen, sagens fotomapper og den foreviste videoovervågning fra den 1. september 2022.   

Landsretten finder herefter tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved at have slået Forurettede tre gange med flad hånd, fået hende til knæle foran sig og herefter spyttet hende én gang i munden og ansigtet den 31. august 2022, samt ved i perioden fra den 31. august til den 3. september 2022 gentagne gange at have slået Forurettede med flad hånd i hovedet og med knyttet hånd på kroppen. Landsretten finder dernæst tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved at have skudt Forurettede tre gange i benene med en luftpistol.   

Landsretten finder dernæst på baggrund af voldsudøvelsen og tiltaltes adfærd i øvrigt i perioden fra den 31. august til den 3. september 2022 som beskrevet ovenfor, at tiltalte har gjort sig skyldig i ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og langvarig fri-hedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, som anført i anklageskriftet, idet det dog efter Forurettedes forklaring ikke er bevist, at tiltalte tvang Forurettede til at ringe til sin mor og sige, at hun var okay.

Forhold 2

Det er ubestridt, at tiltalte om natten den 1. september 2022 i sin lejlighed videofilmede Forurettede, hvor hun på forespørgsel fra tiltalte om samtykke ” på alt hvad der foregår og uanset om det er råt og beskidt sex vi skal lave og uanset om man får mærker af det eller ej” , accepterede dette, samt at han senere videofilmede Forurettede, mens hun urinerede i en skål og herefter drak urinen, samt at Forurettede efterføl-gende udførte oralsex på tiltalte.   

Efter forklaringerne for landsretten fra både tiltalte og Forurettede samt det fore-viste videomateriale kan det lægges til grund, at dette fandt sted efter, at tiltalte havde

- 15 -

skudt Forurettede tre gange i benene og efter det forløb, der var foregået den 31. august 2022 som anført ovenfor vedrørende forhold 1, og at Forurettede således under tvang befandt sig i tiltaltes lejlighed. Herefter og efter forklaringen om episoden fra Forurettede findes det bevist, at tiltalte har handlet forsætligt og i overensstem-melse med beskrivelsen i tiltalen. Videooptagelsen, hvor Forurettede udtaler et samtykke, kan under de førnævnte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Det er ligeledes ubestridt, at tiltalte senere havde samleje med Forurettede, samt at han under samlejet brændemærkede hende på henholdsvis ryg og balder med cigaretter, en joint og en lighter.   

Det kan på baggrund af forklaringen fra Forurettede, fotomappen og personunder-søgelsen lægges til grund, at Forurettede i alt blev brændemærket 30 gange. Vice-statsobducent Vidne 9 har om brændemærkningen forklaret blandet andet, at der primært er tale andengradsforbrændinger på grænsen til tredjegangsforbrændinger, samt at han, der har arbejdet med torturofre, aldrig har set nogen med så mange brænde-mærker fra cigaretter som i denne sag.

Efter tiltaltes forklaring kan det lægges til grund, at dette fandt sted ca. 16 timer efter først-nævnte episode og således efter, at Forurettede forgæves havde forsøgt at flygte fra tiltaltes lejlighed, jf. forhold 1.   

Herefter og efter forklaringen om episoden fra Forurettede findes det bevist, at tiltalte har handlet forsætligt og i overensstemmelse med beskrivelsen i tiltalen. Under hen-syn til voldens karakter finder landsretten, at der tillige skal ske domfældelse for overtræ-delse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.   

Tiltalte findes herefter i det hele skyldig i forhold 2.   

T h i b e s t e m m e s:

Tiltalte er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, og § 261, stk. 2, jf. stk. 1.

Tiltalte er skyldig i forhold 2.”

- 16 -

Sanktionsfastsættelse

Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 3, jf. stk. 1, jf. til dels § 225, § 232, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, § 261, stk. 2, jf. stk. 1, og § 264 a.

Der er afgivet 15 stemmer for at dømme tiltalte til forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 1.   

Disse voterende udtaler:

Af de grunde, som byrettens flertal har anført, tiltræder vi også efter bevisførelsen for landsretten, at det efter karakteren af de begåede forhold og oplysningerne om tiltaltes per-son, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at tiltalte frembyder nærlig-gende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare. Vi tiltræder således, at tiltalte er dømt til forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 1.

Der er afgivet 1 stemme fastsætte straffen til fængsel i 5 år. Denne voterende finder af de grunde, som byrettens mindretal har anført, at der ikke er grundlag for at idømme tiltalte forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 1.   

Alle voterende udtaler om spørgsmålet om forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 2:

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 70, stk. 2, blandt andet, at det ”skal heller ikke være udelukket at idømme forvaring allerede første gang en person tiltales for grove seksualforbrydelser, hvis der efter oplysningerne om tiltaltes person er betydelig risiko for gentagelse, som bør forhindres ”. Højesteret har i U2017.2531H og U2017.2558H udtalt, at disse bemærkninger må forstås sådan, at det i sager, hvor den tiltalte ikke tidligere er dømt for en alvorlig seksualforbrydelse, må kræves, at de begåede forhold og oplysningerne om tiltaltes person i særlig høj grad giver grundlag for at antage, at der er en risiko for genta-gelse, som gør forvaring påkrævet.

Tiltalte er ikke tidligere straffet for seksualforbrydelse, og det er af Retslægerådet vurderet, at der foreligger en moderat risiko for recidiv til seksualforbrydelse. Herefter og efter en

- 17 -

vurdering af de begåede seksualforbrydelser i nærværende sag, finder vi, at der ikke er grundlag for at idømme forvaring efter straffelovens § 70, stk. 2.   

Efter resultatet af afstemningerne dømmes tiltalte til forvaring efter straffelovens § 70, stk. 1, mens han ikke dømmes til forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 2.

Konfiskation

Landsretten tiltræder, at påstanden om konfiskation er taget til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Godtgørelse

Dommerne finder efter en samlet vurdering, at tortgodtgørelsen efter erstatningsansvarslo-vens § 26 passende kan fastsættes til 200.000 kr. Der er herved lagt vægt på navnlig, at tiltalte frihedsberøvede Forurettede i mere end tre døgn og på karakteren og grov-heden af de overgreb, som tiltalte i den forbindelse udsatte Forurettede for.   

Konklusion

Landsretten stadfæster herefter dommen med den ændring, at godtgørelsen fastsættes til 200.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r et :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at tiltalte inden 14 dage til Forurettede c/o advokat Susanne Ravn skal betale 200.000 kr. med procesrente fra den 1. juni 2023.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1710/24
Rettens sags nr.: SS-2351/2023-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i RoskildeROS
DDB sags nr.: 2206/23
Rettens sags nr.: SS-9126/2022-ROS
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb