Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om mishandling og legemsangreb af børn af særlig rå, brutal eller farlig karakter, vold, ulovlig tvang samt at have bragt børn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 4. december 2024 af Østre Landsrets 6. afdeling

(landsdommerne Peter Thønnings, Anne Bendfeldt Westergaard og Annacarina Staunstrup Hølledig (kst.) med nævninger).

6. afd. N nr. S-1237-23:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1978))

(advokat Marie-Louise Forum Johannesen, besk.)

Dom afsagt af Retten i Odense den 25. april 2023 (2-8165/2022) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.   

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse i forholdene 1 (for så vidt angår gerningsperioden), 3, 8, 9 13 a-d, 13 i-j og 14, og i øvrigt domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, herunder således at den udøvede vold mod børnene i det hele tillige kvalificeres som værende af særligt rå, brutal eller farlig karakter, jf. straffelo-vens § 245, stk. 1.   

Anklagemyndigheden har anført, at der for så vidt angår forhold, der er begået før den 1. januar 2019, ikke er grundlag for at citere eller henføre disse under straffelovens § 215 a.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse af den udmålte straf.   

- 2 -

Forurettede 3 har gentaget sin påstand for byretten om godtgørelse i med-før af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 4, og har taget forbehold for at rejse yderli-gere krav.

Forurettede 2 har gentaget sin påstand for byretten om godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 3 og § 26, stk. 1 og 4, og har taget forbehold for at rejse yderli-gere krav.   

Forurettede 1 har gentaget sin påstand for byretten om godtgørelse i med-før af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, og har taget forbehold for at rejse yderligere krav.   

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Vidne 4, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne speciallæge i retsmedicin Vidne 8, kriminalassistent Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12 og Vidne 13.

Der har været afspillet videoafhøringer af Forurettede 3 og Forurettede 2, ligesom Forurettede 3's forklaringer til politirapport har været oplæst.

TiltalteTiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han har boet i Bydel ad flere omgange. Han og Vidne 1 boede der sammen fra 2004 til marts 2012, hvor han flyttede til By 1 for at arbejde. Han flyttede tilbage i foråret 2014, efter at de havde fået deres datter, Person 3. Han kan ikke huske, hvornår han flyttede fra området, men han boede der på ny fra marts 2017 og frem til udrejsen i sommeren 2017. Han havde da folkeregisteradresse i Adresse 2, hvor han også havde en lejekontrakt, men han og Forurettede 3 boede reelt i en lejlighed, han havde lånt i Område 2. Han havde aftalt med ham, han lånte lejligheden af, at han og Forurettede 3 ville flytte, når tiltalte fik en ny lejlighed,

- 3 -

eller hvis långiveren selv skulle bruge lejligheden. Han så Vidne 1 og de øvrige børn en gang om ugen, men overnattede ikke hos dem, således som det ellers er gengivet i hans forklaring for byretten. Børnene sov af og til hos ham.   

I de perioder, hvor han boede i Jylland, besøgte han kun familien en gang om måneden. Han kan ikke huske, om han forklarede til politiet den 15. juni 2022, at han måske besøgte familien hver anden weekend, men det gjorde han ikke.   

Han og Vidne 1 er islamisk gift. De har været fra hinanden gentagne gange, og de har også flere gange talt om, at de ikke længere betragter sig som ægtefæller. De har dog ikke in-volveret en imam og er derfor ikke religiøst fraskilte. Der er en regel i islam om, at man kun må gå fra hinanden tre gange. Derefter anses man ikke længere for at være gift. I hans optik blev de skilt enten i 2012 eller 2014. Han kan ikke huske, om han forklarede i byret-ten, at de blev skilt i 2016. Han kan heller ikke huske, om han i forbindelse med forældre-kompetenceundersøgelsen i april 2018 og Retten i Odenses behandling af anbringelsessa-gen i juli 2018 oplyste, at han og Vidne 1 fortsat var gift.   

Han og Vidne 1 er muslimer, men dette til trods har børnene levet efter danske normer, hvor de blandt andet har holdt fødselsdage og set julekalender. Skole 3 er ikke en koran-skole, men nærmere en almindelig Privatskole. Politiet har misforstået ham, hvis de har noteret, at han har kaldt det en koranskole. Forurettede 3 blev flyttet til den skole, fordi hun havde en veninde, som skulle begynde der, og fordi hun blev drillet voldsomt på hen-des tidligere skole i By 5. De meldte hende efter kort tid ud af Skole 3 efter drøftel-se med lærerne, fordi hun havde svært ved at følge med, og skolen havde ikke ressourcer til at håndtere hendes udfordringer. Det skyldtes ikke, at de på Skole 3 oplevede hen-de som vanskelig at håndtere. Hun blev ikke smidt ud af skolen.

Efter hans opfattelse bør mindre piger ikke gå med tørklæde, men når de bliver ældre, er det op til dem selv. Han har ikke forklaret i byretten, at Forurettede 3 stoppede med at gå med tørklæde fra efteråret 2016 og fremefter. Det må bero på en misforståelse. Hun gik med det af og til og havde det også på den dag, hvor de rejste til Kenya. Det havde hun selv valgt.   

Han har med sikkerhed ikke slået hverken Forurettede 1 eller Forurettede 2, og han har ikke spyttet Forurettede 3 i ansigtet, således som det fremgår af tiltalen i forhold 1-3. Han kan ikke huske, om

- 4 -

han forklarede i byretten, at Forurettede 2 muligvis havde fortalt om vold, fordi han havde hørt det fra andre. Han ved stadig ikke, hvorfor Forurettede 2 har sagt sådan. Det er muligt, at det er noget, han selv har fundet på.   

Han var ikke klar over, at Forurettede 3 var bekymret forud for rejsen til Kenya, og at hun havde talt med flere myndighedspersoner om sine tanker. Han ved ikke, hvor bekymringerne kom fra, for han havde aldrig nævnt noget om, at hun skulle blive i Afrika, opdrages mere reli-giøst, omskæres, giftes væk eller andet. Han og Forurettede 3 havde det godt på daværende tids-punkt. Hun boede hos ham, og han blev ikke vred over, at hun havde delt sine overvejelser med andre.   

Han havde ikke booket hotelværelser til sommerferien i Kenya, før de rejste fra Danmark, og det var heller ikke rigtigt muligt at gøre det. Der findes ikke sådanne systemer. Han var meget forvirret, da han var i grundlovsforhør, og han fik derfor blandet rejsen til Kenya sammen med en rejse til Etiopien, som han og Forurettede 3 var på i 2014. Det var derfor, at han oplyste, at de slet ikke havde boet på hotel i Kenya. Det var ikke for at lægge afstand til Forurettede 3's forklaring om, at han havde begået vold mod hende på et hotelværelse.

Person 4 var allerede i Nairobi, da de ankom. Hun havde længe været skrevet op til en lej-lighed, og da de havde været der i 14 dage, blev lejligheden ved siden af onklens ledig. Han betalte det meste af huslejen, selv om Person 4 stod på lejekontrakten. Han betalte også for de nye møbler, der blev indkøbt. På daværende tidspunkt var det endnu ikke besluttet, at børnene skulle blive i Kenya, så han gjorde det for at hjælpe Person 4. Det var tilfældigt, at det hele faldt på plads, umiddelbart efter at han og børnene var ankommet. Han var sammen med børnene det meste af tiden, men han tog af og til ud for at handle eller ordne andre ting. Han sagde i grundlovsforhøret, at han var sammen med børnene hele tiden, men det skulle ikke tages så bogstaveligt.   

Det var ikke meningen, at de skulle mødes med hans mor i sommerferien, men da han kom til Kenya, hørte han, at hun var syg med en knude i maven. Han sørgede derfor for, at hun blev fløjet fra Somalia til Kenya, og at hun blev opereret. Hun kunne godt være blevet ope-reret i Somalia, men de var specialister i Kenya, og hun var allerede blevet opereret flere gange i Somalia, uden at hun havde fået det bedre. Han og børnene kom aldrig på den ba-deferie, han havde fortalt kommunen om. Det kunne ikke lade sig gøre på grund af hans

- 5 -

mors sygdom og uroligheder i forbindelse med valget i Kenya. De hyggede sig dog stadig med at tage på shopping og ud at spise.   

Børnene talte ikke somalisk, da de ankom, men de kunne forstå lidt og sige enkelte ord. Han kan ikke huske, om han forklarede til politiet den 15. juni 2022, at børnene slet ikke forstod noget, at han oversatte for dem, og at de først lærte små ord dernede.   

Han betalte 50 dollars for den falske erklæring dateret den 17. november 2017, der skulle dokumentere, at Forurettede 3 og Forurettede 2 gik i skole i Kenya. Erklæringen blev lavet til Børn- og Ungeudvalget, efter at der var truffet en formandsbeslutning om at anbringe børnene. Børnene havde det godt i Kenya. Han ved ikke, hvorfor han ikke blot sagde det til kommu-nen, men valgte at lyve og sige, at de gik på privatskole mv. Han ved heller ikke, hvorfor han i 2018 løj og sagde, at børnene var i Kenya og gik i skole der, når de var blevet flyttet til Somalia. Han følte sig presset af kommunen.   

Han ansatte to undervisere til børnene, en kvindelig lærerinde og en mandlig koranlærer, der begyndte henholdsvis den 20. august og 4. september 2017. Han vidste godt, at børne-ne skulle blive i Kenya, da han ansatte lærerinden. Underviserne kom hver især fem dage om ugen i 2 timer ad gangen. Han fik kontakt til koranlæreren, der havde undervist andre børn i området, via sin onkels kone, der boede lige ved siden af dem. Han kan ikke huske, om han til politiet den 15. juni 2022 har forklaret, at han havde hørt om koranlæreren i området, og at det var læreren, der tog kontakt til ham. Han betalte løn til begge undervise-re. Det er rigtigt, at han forklarede i byretten, at børnene og koranlæreren sagtens kunne forstå hinanden. Koranlæreren skulle lære børnene arabisk, så de senere ville kunne læse koranen. Han sad med i starten af undervisningsforløbet. Læreren sagde nogle arabiske ord højt, som børnene skulle gentage, og der var derfor ikke brug for megen egentlig kommu-nikation. Han kan ikke huske, om han forklarede til politiet den 15. juni 2022, at børnene ikke forstod, hvad koranlæreren sagde, og at han derfor måtte være til stede det meste af tiden. Der findes skoler i Kenya, hvor man afstraffer eleverne fysisk. Han havde imidlertid antaget en lærer i privat sammenhæng, og det var derfor ham, der bestemte, om læreren måtte slå børnene. Han så ikke, at koranlæreren slog Forurettede 3 og Forurettede 2, og de fortalte heller ikke om sådanne episoder. Han tror dog på det, som børnene fortæller om vold.   

- 6 -

Hans mor kom til Kenya fra Somalia, da han og børnene havde været i landet en måneds tid. Han kan ikke huske, om han forklarede til politiet den 15. juni 2022, at moren kom fra Etiopien. Som han husker det, fløj hun fra Somalia, hvor hun også boede. Formålet med rejsen til Kenya var ikke at besøge hans mor. Han kan ikke huske, om han under Ankesty-relsens behandling af spørgsmålene om anbringelse og samvær i februar 2018 oplyste, at han og børnene rejste til Kenya, fordi hans mor var blevet syg. Det kan ikke passe, at han i august 2018, ligeledes i Ankestyrelsen, forklarede, at han og børnene rejste til Kenya, hvor hans mor allerede var.

Han blev gift med Person 4 i 2016, da hun var 20 år gammel. Han og Person 4 er i familie, idet hun er datter af en af hans onkler i tredje led. Hun er ikke hans kusine, selv om han kalder hende det. Det er blot en somalisk talemåde. Han og Vidne 1 var allerede skilt, da han blev gift med Person 4, og han havde derfor ikke flere hustruer på samme tid. Flerkone-ri er ikke sædvanligt i den somaliske kultur.   

Han afstraffede ikke sine børn fysisk i Kenya, og han så heller ikke andre gøre det. Han ved ikke, om han tror på Forurettede 3 og Forurettede 2, når de fortæller, at de blev udsat for vold fra hans mor og hustru. Han ved ikke, hvorfor børnene skulle finde på sådanne historier. De har aldrig haft konflikter med hverken hans mor eller hustru. Han har kun oplevet hans hustru og Forurettede 3 skændes om mindre hverdagsting en, to eller tre gange. De havde aldrig store konflikter. Det var hans mor, der havde ansvaret for børnenes opdragelse og trivsel. Hans nye hustru måtte dog godt hjælpe til. Han har ikke forklaret i Børn- og Ungeudvalget i efteråret 2017, at hans onkels familie var en del af det netværk, der tog del i børnenes opdragelse. Han ved ikke, hvorfor det er gengivet på den måde, og det var heller ikke til-fældet. Onklens familie boede dog i området. Han var sammen med børnene det meste af tiden, når han selv var i Kenya. Han kan ikke huske, om han forklarede i byretten, at han ofte var ude af lejligheden, og at børnene så var sammen med Person 4 og hans mor. Han kan ikke huske, hvordan det egentlig forholdt sig.   

Han vidste allerede, da han rejste til Kenya, at han havde mistet den lånte lejlighed i Område 2, og at han og Forurettede 3 derfor ikke havde en regulær bopæl i Danmark at komme til-bage til. Han kan ikke huske, hvornår han fik at vide, at han ikke kunne fortsætte med at benytte lejligheden, men han havde afleveret nøglen, da han tog til Kenya. Byretten må have misforstået hans forklaring, hvis det er anført, at han først fandt ud af det, mens han

- 7 -

var i Kenya. Det, at han mistede råderetten over lejligheden, var den direkte årsag til, at han rejste hjem til Danmark uden børnene. Han havde fortsat lejet et værelse i lejligheden i Adresse 2, hvor han kunne sove, men det var efter kontrakten ikke tilladt for Forurettede 3 også at være der. Han vil ikke mene, at han og Forurettede 3 blot midlertidigt kunne havde benyt-tet værelset i Adresse 2, nu hvor der var tale om en nødsituation. Planen var, at han ville rejse retur til Danmark og finde et sted til dem at bo. Forurettede 2 havde i Danmark bopæl hos sin mor på daværende tidspunkt. Han lod Forurettede 2 blive i Kenya, så Forurettede 3 havde nogen at snakke og lege med.   

Børnene skulle ikke til Kenya for at lære om hans kultur. Det er rigtigt, at han under Børn- og Ungeudvalgets behandling af sagen i november 2017 forklarede, at børnene ikke kunne rejse tilbage til Danmark på grund af valget i Kenya, og at børnene skulle være der for at lære sproget og kulturen at kende. Han havde det dårligt på daværende tidspunkt. Han hav-de samtidig mødt en person på Bydel, der fortalte, at det var en god ide, hvis man under en tvangsfjernelsessag sagde, at børnene var i hjemlandet for at lære om kultu-ren og sproget. Det var en somalisk mand, som han ikke kan huske navnet på, der gav ham det pågældende råd. Han ved ikke mere om manden, herunder hvad vedkommende arbej-dede med. Han ved derfor ikke, om manden havde særlig erfaring med anbringelsessager. Han ved ikke, hvorfor han lyttede til mandens råd. Han kan ikke huske, om han oplyste under udvalgets behandling af sagen, at børnene også skulle blive dernede, fordi de boede i Bydel, hvor der blev solgt hash, og at børnene skulle lære at forsørge sig selv. Det er ikke hans synspunkt. Han var ikke bekymret for, at børnene voksede op i Bydel. Han er ikke klar over, hvornår han fandt ud af, at det var et dårligt råd, han havde fået af man-den. Han kan ikke huske, om han i februar 2018 i Ankestyrelsen gentog, at børnene var i Kenya for at lære hans kultur og sprog at kende og ikke den kontrol, som medierne be-skrev. Der er mange oplysninger i sagen, og han blander mange af tingene sammen.   

Han ved ikke, hvorfor to af hans yngre børn den 16. november 2017 havde oplyst til en leder i kommune n, at det var ”deres tur” næste år, at de ikke havde kontakt til deres ældre søskende, og at Forurettede 3 og Forurettede 2 var rejst, fordi Forurettede 3 ikke var en god muslim. Det må man spørge dem om.   

Han var godt klar over, at personalet på børnenes skoler var bekymrede for, om børnene kom tilbage til Danmark. Han kontaktede alligevel ikke skolerne i august 2017 for at for-

- 8 -

tælle dem, at børnene skulle blive i Kenya. Han tænkte, at han ville sige det, når han kom til Danmark og kunne forklare sig. Det var meningen, at børnene skulle være midlertidigt i Kenya, mens han fandt en ny lejlighed. Han ved ikke, hvorfor han den 16. september 2017 meldte Forurettede 3 ud af skolen og ikke blot skrev, at hun ville komme på et senere tidspunkt. Han ved heller ikke, hvorfor han skrev, at de h avde ”bosat” sig i Kenya. Han vidste på da-værende tidspunkt ikke, hvornår børnene ville komme tilbage til Danmark, og valgte derfor at skrive, som han gjorde.   

Han blev tilmeldt en adresse i By 2 fra den 21. august 2017, mens han stadig var i Ke-nya. Han ringede til Danmark og oplyste det til myndighederne. Det var en proforma adresse, han skaffede via det somaliske miljø, og ikke et sted, han skulle bo. Der blev hel-ler ikke lavet nogen lejekontrakt. Han ville gerne have en adresse i By 2, så han kunne tage til byen og søge efter arbejde og lejlighed. Han ved ikke, om det ville have været nemmere at få en lejlighed i By 2, hvis han ikke allerede stod registreret med en adres-se. Han havde også brug for en adresse, fordi han ellers ikke kunne få dagpenge. Han for-søgte ikke at få en ny lejlighed i Område 2. Han havde hyppig kontakt til børnene, efter han rejste tilbage til Danmark. I perioder kommunikerede de dagligt, typisk via videoop-kald på WhatsApp.   

Det var aldrig på tale, at Forurettede 3 skulle giftes væk i Kenya eller Somalia. Han ved ikke, hvorfor den dansktalende kvinde spurgte Forurettede 3 om blandt andet giftermål i den afspillede videooptagelse fra december 2017 i Kenya. Dette var noget, kvinden helt selv fandt på. Forurettede 3 så mange videoer på YouTube, og han tror, at Forurettede 3 havde tanker om tvangsæg-teskab, fordi hun havde set en dokumentar om emnet.

Børnene blev flyttet fra Kenya til Somalia omkring årsskiftet 2017/2018. Det skyldtes, at hans mor savnede sit hjem og gerne ville tilbage til sin bopæl i Somalia. Det var hans mor, der havde ansvaret for børnene, og han syntes derfor ikke, at de skulle blive boende i Ke-nya med Person 4. Det var ikke vigtigt for ham, om de opholdt sig i Kenya eller Somalia. Der var krig i Somalia, men der var også fred og ro i nogle områder. Morens bopæl lå i et sådant roligt selvstyre-område, hvor der var gode forhold med skoler, hospitaler mv. Person 4 var gravid og ville gerne blive i Kenya nogen tid.   

- 9 -

Det kan godt passe, at han fortalte i Børn- og Ungeudvalget, at han bor i Danmark for at være i sikkerhed og få et godt liv. Det er også tilfældet.   

Han fortalte ikke myndigheder i Danmark eller sine børn i Danmark, at Forurettede 3 og Forurettede 2 var flyttet til Somalia. Det var for ikke at bekymre dem. Han kan ikke forklare, hvad der skulle bekymre dem ved at høre om en flytning, men børnene i Danmark var tvangs-fjernet på det tidspunkt.   

Foreholdt fra afhøringsrapport af 16. juni 2022, hvoraf fremg år blandt andet: ”Han fortalte, at de var i Kenya, men ikke at de var i Somalia. Adspurgt fortalte han ikke at de var i So-malia fordi han ikke ville bekymre dem yderligere ” fo rklarede tiltalte, at han tror, at politi-et har misforstået ham. Han brugte ikke ordet bekymre. Han ved ikke, hvorfor han ikke havde nogen bemærkninger til politiets gengivelse af hans forklaring, da han blev foreholdt det samme citat i byretten.   

Han fastholdt overfor myndighederne i Danmark, at Forurettede 3 og Forurettede 2 var i Kenya. Det var for at holde myndighederne på afstand. Han var bange for, at nogen ville komme og hente børnene, hvis han fortalte sandheden om, at de var i Somalia. Han valgte at rejse fra børnene, fordi han skulle til Danmark og få styr på sit liv. Det hele skulle jo finansieres. Han hentede ikke børnene i Afrika, da han havde fået job og lejlighed, fordi han ikke ville risikere, at de blev tvangsfjernet, når de kom tilbage til Danmark. Det er rigtigt, at han kun så børnene to gange i de ca. 4 ½ år, de var væk, og at han så sine tvangsfjernede børn i Danmark meget mere end det. Dem havde han samvær med hver 14. dag. Han ville dog gerne beholde Forurettede 3 og Forurettede 2 for sig selv og selv forsørge dem, og han kunne jo tale i telefon med dem.   

Børnene og hans mor rejste fra Kenya til Kismayo i Somalia i en taxa, som han betalte for. De skiftede bil tre gange undervejs. Rejsen tog 4-5 dage, og de overnattede på hoteller eller ved familie. Det var ikke for at skjule børnene, at de ikke blot tog en flyver. Hans mor skulle blandt andet besøge noget familie i en flygtningelejr, der lå ved grænsen. De boede først i en større by i Somalia, Garoowe, i tre forskellige huse. Hans mors hus ligger på lan-det. Familien bosatte sig ikke ved morens hus, selv om formålet med flytningen til Somalia var, at hun kunne komme tilbage til sit hjem, som hun havde savnet. Det var moren ok med. Han afholdt alle udgifter og betalte også for indretningen af husene. Han så ikke kvit-

- 10 -

teringer, men kunne se, at huset var møbleret, da han besøgte dem i 2018. Hans lillebror, Person 12, boede kortvarigt sammen med familien i 2019, men tiltalte bad ham flytte, fordi han var en ballademager, der stjal og ikke gik i skole. Han talte med børnene, når der var behov for det. I perioder var det flere gange dagligt, men der kunne også gå en uge.

I Somalia gik børnene i duksi, der er en arabisk sprog- og koranskole, og i nugaal, der sva-rer til folkeskolen. Derudover blev de undervist hjemme af en tutor, der hjalp med lektier-ne. Tutoren skulle ikke lære dem arabisk eller læsning af koranen. Tiltalte betalte for alle skoletilbuddene. Det er almindeligt i Somalia, at børn bliver afstraffet i skolerne, men det skete ikke på den skole – nugaal – hvor Forurettede 3 og Forurettede 2 gik. Det var ham, der bestem-te, hvordan tutoren skulle behandle børnene. Han sagde ikke til ham, at han ikke måtte slå dem.   

Vidne 1 havde kontakt med børnene, mens de var i Afrika. Hun havde deres telefonnumre, og de havde hendes. Der var ikke nogen, der holdt øje med, hvad Vidne 1 og børnene talte om. Han kan ikke huske, om han forklarede i grundlovsforhøret, at det var bedst, at han eller en anden voksen var til stede, når Vidne 1 talte med børnene, fordi hun fortalte dem om problemer i Danmark. Han var meget forvirret i forbindelse med grundlovsforhøret. Som han husker det, kunne Vidne 1 og børnene frit ringe til hinanden, uden at andre over-hørte deres samtaler.   

Han fik løbende tilsendt billeder af børnene, som han kunne give til myndighederne i Danmark. Det var vigtigt for ham at vise, at børnene havde det godt, og at der ikke var grundlag for at tvangsfjerne dem. Billederne var ikke opstillede, men viste helt reelt, hvor godt børnene havde det.   

Han har aldrig talt med Forurettede 3 om omskæring, og både Person 4 og hans mor er imod det. Han ved ikke, hvorfor den dansktalende kvinde i videoen spurgte Forurettede 3 ind til netop det. Det var noget, kvinden selv fandt på at spørge om. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 3 var bange for at blive omskåret, men han tror, at det også kan skyldes de YouTube videoer, hun så. Han kan ikke huske, om nogen fra kommunen talte med ham om de bekymringer, som Forurettede 3 havde inden afrejsen, vedrørende kristendom, omskæring, genopdragelse mv. Han tror, at Forurettede 3 blev omskåret på den tur fra Somalia tilbage til Danmark, som Vidne 1 hav-de arrangeret. Det er rigtigt, at han forklarede i byretten, at han slet ikke tror, at hun er om-

- 11 -

skåret. Han har læst om en sag, der kom helt til Højesteret, hvor det viste sig, at nogle piger måske slet ikke var omskåret. Det har aldrig været planen, at Forurettede 3 skulle til Afrika for at blive omskåret, og han er chokeret over at høre, at hun har været udsat for det.   

Det meste af WhatsApp korrespondancen på hans telefon med hans mor og Person 4 er slet-tet. Det gjorde han, fordi telefonens hukommelse var fyldt, og fordi han havde god tid til at ordne dette. Han ved ikke, hvorfor beskederne med hans søster ikke blev slettet. Det var tilfældigt, hvad han slettede.   

Vidne 1 sagde til ham den 30. oktober 2021, at han ville ende i fængsel, og at han aldrig ville komme ud igen. Han mente ikke selv, at han havde gjort noget forkert, men det sagde hun. Det var derfor, at han på en lydbesked til Person 13 den 13. december 2021, hvor bør-nene landede i København, sagde, at hvis han blev straffet, ville det være i et eller to år. Han vidste ikke på daværende tidspunkt, at børnene ville anmelde ham for overgreb, så han tænkte, at straffen ville være for at sende dem på genopdragelsesrejser til Kenya og Soma-lia. Han ville ikke udtale sig om lydbeskederne i byretten, fordi han var så forvirret under hovedforhandlingen. Nu vil han gerne udtale sig om lydbeskederne. Tolken har oversat et af de ord, han benytte de, med ”de vantro” . Han benyttede et somalisk ord, der kan oversæt-tes til ”vantro” , men som også betyder ”ikke muslimer” . Det kan også br uges om ”folk, vi ikke ken der” . Han mener ikke, at oversættelsen har været helt korrekt. Det har i hvert fald ikke vær et hans mening at kalde dem ”vantro” .

Han tror, at det er Vidne 1, der står bag hele denne sag. Hun har udtænkt en plan, som hun har instrueret børnene i af følge for at få ham i fængsel og skaffe børnene en erstatning. Hun var jaloux, fordi han havde giftet sig med en anden, mens de fortsat havde et forhold. Han tror også, at det var Vidne 1's familie, der forgreb sig på Forurettede 3, da hun var på vej hjem til Danmark og blandt andet blev voldtaget. Vidne 1 anklager ham for alle disse ting for at fjerne skammen fra sin egen familie. Vidne 1 lagde planen allerede den 3. september 2021, hvor det stod klart, at børnene skulle til Danmark. Hun talte løbende i telefon med dem, og hun har også en veninde, Vidne 14, der har hjulpet til, og som har erfaring med dette. Det fo-regik på den måde, at Vidne 1 fortalte Forurettede 3, hvad hun skulle sige, hvorefter Forurettede 3 for-talte det videre til Forurettede 2. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 3 og Forurettede 2 gik med til pla-nen, når han havde det så godt med dem. Børnene befandt sig i en vanskelig situation, og Forurettede 2 ville slet ikke med til Danmark. Han har forsørget børnene. Vidne 1 havde egen

- 12 -

indkomst i Danmark og var ikke afhængig af hans penge. Han har regnet ud, at det er så-dan, det hænger sammen, fordi Vidne 1 truede ham med fængsel, og fordi det er tydeligt på videoafhøringerne at høre, at det hele er led i en plan. Han har også hørt mange rygter fra det somaliske miljø i Danmark om det.   

Vidne 1 vidste hele tiden, hvor børnene opholdt sig. Hun nævnte først i oktober 2021, at hun ønskede at få dem hjem til Danmark. Hvis hun tidligere havde sagt til ham, at børnene ikke længere skulle være i Somalia, ville han have ordnet en hjemrejse til Danmark. Han vidste ikke, at hun havde planlagt at få nogen til at hente dem. Han havde kontakt med hende under børnenes rejse tilbage til Danmark, men hun ville ikke give ham sin onkels telefonnummer, og han talte derfor ikke med børnene. Vidne 1 fortalte ham, at Forurettede 2 havde forsøgt at stikke af tre gange, og at Forurettede 3 havde været udsat for noget frygteligt. Hun sagde ikke, hvad der var sket. Han sagde til Vidne 1, at det var en meget bekymrende måde, hun førte børnene ud af landet på. Det mente han, fordi der kun var mænd til stede, og han vidste, at de ville gøre noget frygteligt ved børnene. Vidne 1 betalte mændene for at hente børnene. Han vil tro, at han kunne havde forhindret overgrebene, men Vidne 1 lod ham ikke gøre det. Han var klar over, at Vidne 1 havde inddraget politiet i Danmark, men han vidste ikke, at de var så involverede. Han var i chok og overvejede derfor ikke selv at kontakte politiet.   

I islam kan en mand sige ordet ”talaq” tre gange og derved afbryde et ægteskab. Det er ikke en mulighed, kvinden har. Man kan sige ordet ad flere omgange, og der behøver ikke være andre, der overhører det.   

Han og Vidne 1 talte somalisk til hinanden. Med børnene talte de dansk. Han valgte, at Forurettede 3 skulle tilbage til Skole 2, da det ikke gik på Skole 3. Han havde tillid til skolen og et godt samarbejde med dem, og han fulgte også Forurettede 3's skolegang via Foræl-dreintra. Det var Vidne 1 ikke så god til. Forurettede 3 havde ikke mange venner på Skole 2, og hun blev derfor ikke inviteret til legeaftaler. Før rejsen til Afrika legede Forurettede 2 med andre børn i lokalområdet. Det var børn fra Forurettede 2's skole. Børnene inviterede ikke no-gen med hjem til fødselsdag, men de fejrede fødselsdage på skolen. Han kan ikke genken-de, at Forurettede 3 skulle være blevet mobbet på Skole 3, fordi hun ikke var e n ”rigtig muslim” . Han kan ikke tro, at nogen har talt sådan om hende på grund af hendes holdnin-ger til religiøse emner. Der var mange muslimer i Bydel, der så julekalender og fejre-

- 13 -

de jul. Børnene måtte gerne komme med på lejrskole. Forurettede 3 sov dårligt, da hun var min-dre, og de var derfor lidt tilbageholdende med at lade hende deltage i sådanne ture, men det ændrede sig, da hun blev ældre.   

Forurettede 3 havde problemer med eksem, som kløede, og skolen kontaktede ham nogle gange for at høre, om hun måtte tage sit tørklæde af. Det gav han hende lov til. Forurettede 3 blev klip-pet, så hun bedre kunne smøre sig i hovedbunden med creme. Hun var helt kortklippet, og det var i den forbindelse, at hun første gang spurgte sin mor, om hun kunne låne et tørklæ-de af hende. Han ved ikke, om Vidne 1 gerne ville have, at Forurettede 3 gik med tørklæde. Det er ikke påbudt at bære tørklæde i Kenya og heller ikke alle steder i Somalia. Al-Shabaab var ikke til stede i den region, hvor hans mor boede.   

Der er flere ting, som Forurettede 3 fortæller om i afhøringen, der undrer ham. Han har f.eks. aldrig hørt om, at man ikke skulle bruge undertøj i Kenya. Forurettede 3 havde undertøj med hjemmefra, de købte mere dernede, og hun fik også noget tilsendt fra Vidne 1, mens hun var i Somalia i 2018, som han afleverede til hende. Man bruger almindeligt vestligt undertøj, både i Kenya og Somalia. Forurettede 3 farvede sit hår blond i Danmark. Det var noget, hun selv valgte at gøre, og han hjalp hende med at købe hårfarven. Hendes hår blev farvet sort igen i Kenya. Det var også noget, hun selv besluttede. Forurettede 3 blev klippet, mens hun var i Soma-lia. Hun ringede til ham og fortalte, at hun ved en fejl havde brændt noget af sit hår og der-for gerne ville klippe det af. Hans lillesøster hjalp hende.   

I Somalia bliver en kvinde typisk gift i en farvet kjole af indisk tilsnit – en såkaldt dirac. Mandens familie betaler en medgift til kvinden og hendes familie. Tidligere var det ofte kameler eller heste, men nu er det som regel kontanter. Det er kun manden i ægteskabet, der kan bestemme, om parret skal skilles. Hustruens far har ikke nogen indflydelse på det, og det giver derfor ikke nogen mening, når Forurettede 3 har forklaret, at han var involveret i hendes skilsmisse. Børnene fik nye pas i sommeren 2016, samtidig med ham og den øvrige familie. Han gav Forurettede 3 og Forurettede 2's pas til sin mor, da han rejste tilbage til Danmark. Hverken passene eller børnenes øvrige dokumenter blev brændt.

Fotoet i fil 3, s. 104, er fra lejligheden i Kenya, som lå på tredje sal. Der var tremmer for vinduerne, så tyve ikke kunne komme ind. Fotoet på side 109 viser badeværelset i lejlighe-den. Der var den samme type almindelige toiletter i husene i Somalia, hvor man godt kun-

- 14 -

ne skylle ud. Han vil tro, at møblerne i lejligheden i Kenya blev solgt, da hans mor, Person 4 og børnene flyttede til Somalia. Hans bror, Person 12, boede i en form for garage ved siden af huset i Somalia. Han havde eget toilet, men delte køkken med de andre. Fotoet på side 121 er fra den 11. september 2017, hvor han rejste tilbage til Danmark. Han havde ikke fortalt det til Forurettede 3 og Forurettede 2, men blot sagt, at han skulle en tur til Somalia. De vidste ikke, hvor lang tid, han ville være væk. Han kan ikke huske, hvornår de fandt ud af, at han ikke kom tilbage til dem. Fotoet side 134 er fra hans onkels lejlighed i Somalia. Børnene ringede til onklen om torsdagen og fredagen for at høre, om han var hjemme, og hvis det var tilfældet, gik de selv derover. Det var sikkert at gå i byen. Fotos s. 139, 144 og 164 er alle fra huset i Somalia. Han vil tro, at han modtog fotoet s. 131 den samme dag, som han fik videoen med Forurettede 3 og den dansktalende kvinde tilsendt.   

Forurettede 1 havde bøjle på tænderne. Dette var ordnet af skoletandplejen. Han er aldrig blevet sur over, at hun har ødelagt sin tandbøjle, som jo ville blive repareret gratis, hvis det var tilfældet. Hun havde også en plastfyldning. Han ved ikke, hvorfor hun har forklaret, som hun har, men det er noget, hun har fundet på. Forurettede 1 og Forurettede 3 var med ham i Etiopien i 2014, da de var henholdsvis 10 og 7-8 år. Det er sædvanligt, at piger i Somalia bliver om-skåret, når de er 10 år gamle. Han er imod omskæring og overvejede ikke at få pigerne omskåret i Etiopien.   

Under varetægtsfængslingen har han haft telefonisk kontakt til sin søster i Tyskland og besøg af en somalisk ven, Person 5. Det er overvåget kontakt, hvor politiet lytter med. Han har ikke bedt sin familie om at presse Forurettede 3 til at trække sin forklaring tilbage. Sa-gen har været omtalt i både danske og somaliske medier, så det er muligt, at familien ved, hvad der er sket med ham. Han elsker fortsat Forurettede 3 højt og vil gerne se hende. Han er klar til at tilgive hende og komme videre med sit liv, selv om han fortsat er bange for, hvad hun kan finde på at sige. Han ved ikke, om Forurettede 3 ønsker at komme i kontakt med ham. Han har via en socialrådgiver hørt, at Forurettede 2 gerne vil se ham. Han ser Person 3 en gang om måneden og Person 1 to gange om året.   

Vidnet Forurettede 1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun blev slået oftere, efterhånden som hun blev ældre og stillede flere spørgsmål. Hun måtte ikke mødes med eller sove hjemme hos sine danske veninder. Når hun spurgte ind til baggrun-den herfor, sagde tiltalte blandt andet, at han ikke kendte børnenes forældre og heller ikke

- 15 -

stolede på dem. Hun pressede mere og mere på for at få lov til at være sammen med venin-derne. Det var typisk i de situationer, at tiltalte slog hende. Han gav hende som regel en lussing. Tiltalte slog hende også i forbindelse med, at hun skulle læse højt af koranen. Hun gik i Skole 3 om søndagen og skulle vise tiltalte, hvad hun havde lært. Hun prøvede at forklare ham, at hun ikke kunne finde ud af det, men han blev sur og irriteret og slog hen-de. Han benyttede et bælte, som han enten havde på eller med, og slog hende som regel én gang på benet. Det skete næsten hver weekend om søndagen, når han var på besøg, eller når hun var hos ham i hans lejlighed i Bydel. Han slog hårdt, når det handlede om koranen. Han trak armen bagud og slog hårdt med bæltet over hendes ben. Hun enten sad ned eller stod op, når hun blev slået med bæltet. Hun fik røde stregformede mærker, der gik væk efter en dags tid. Hun fik ikke sår af slagene. Tiltalte ville ikke have, at hun gik med bukser. Hun måtte kun gå med kjoler. Hun tænker, at det måske handlede om, at hun så bedre kunne dække mærkerne. Der var ikke nogen, der opdagede dem, heller ikke når hun gik i bad i svømmehallen. På skolen klædte hun ikke om foran læreren eller andre børn. Hun kan ikke længere huske, om tiltalte også slog de andre børn.

Hun måtte ikke deltage i fester, skolearrangementer eller fødselsdage hos sine venner, som hun ellers blev inviteret til. Hun ved ikke, hvorfor deres mor var imod, at Forurettede 3 tog med sin klasse på en udflugt til København, eller hvorfor hendes far syntes, at det var ok. Hun kan ikke huske, hvem der hjalp Forurettede 3 i forbindelse med, at hun farvede sit hår. Vidnet begyndte på Skole 3 på et tidspunkt i 2017, fordi hendes mor gerne ville have det. Hun husker ikke hvorfor.   

Forurettede 3 boede hos deres far i By 1 i nogle måneder i foråret 2017, hvor de slet ikke så hende. Forurettede 3 flyttede tilbage til dem på et tidspunkt, men hen til deres far på ny, da han flyttede til Bydel. Forurettede 3 var ikke tryg ved at skulle rejse til Kenya og sagde flere gange, at hun ikke troede, at hun ville komme tilbage til Danmark. Hun uddybede ikke som sådan, hvad der gjorde hende bekymret. Vidnet kan ikke huske, om Forurettede 3 talte med deres forældre om sine tanker. Vidnet fik selv valget mellem at tage med sin mor til England eller med tiltalte til Kenya, hvor de skulle besøge hans mor. Hun havde haft madforgift-ning, da hun havde været på ferie med tiltalte i Etiopien, og deres farmor havde været vol-delig over for hende og Forurettede 3 under ferien. Hun valgte derfor at rejse med sin mor til England.   

- 16 -

Tiltalte havde i august 2017 ringet til vidnets mor, dagen før han, Forurettede 3 og Forurettede 2 skulle komme tilbage til Danmark, og fortalt dem, hvornår de forventede at være i Bydel. De stod på parkeringspladsen for at tage imod dem. De ventede i flere timer. Vidnets mor forsøgte flere gange at ringe til tiltalte, men han tog ikke telefonen. Hun prøvede selv at ringe til Forurettede 3 og Forurettede 2, men de svarede heller ikke. Til sidst gik de op i lejlighe-den igen.

Hun fik først at vide i november 2017, at tiltalte rent faktisk var rejst til Danmark uden hendes søskende. Det hørte hun i forbindelse med anbringelsessagen, hvor nogen fra kommunen fortalte det. Det var hendes indtryk, at hun og hendes øvrige søskende blev fjernet fra hjemmet, fordi kommunen frygtede, at deres far ville komme og hente dem. Det har hun dog aldrig fået bekræftet. Hun kan ikke huske, om nogen sagde, at Forurettede 3 skulle blive i Kenya, fordi hun ikke var en god muslim.   

Hun havde slet ikke kontakt med Forurettede 3 og Forurettede 2, mens de var i Kenya og Somalia, og det var først i 2020, at deres mor fortalte, at hun godt vidste, hvor de opholdt sig. Hun tænkte, at moren blot sagde, at hun havde fundet dem, for at gøre vidnet glad, og hun vid-ste derfor ikke, om hun kunne tro på det. Hun fortalte det videre til en sagsbehandler, Vidne 5, der lovede at snakke med moren om det, men hun ved ikke, om det skete. Moren sagde også, at hun ikke havde haft kontakt med Forurettede 3 og Forurettede 2 fra afrejsen i 2017 og frem til 2020. Hun blev uvenner med sin mor, fordi moren hele tiden ville tale om, at faren hav-de fundet en ny kone og fået børn med hende. Moren talte hele tiden om sagen, og hun havde ikke lyst til at snakke om det. Hun har fortsat ikke kontakt til sin mor og ønsker det heller ikke på nuværende tidspunkt. Det er muligt, at hun vil tale med hende igen, når sa-gen er slut.   

Hun talte ikke med Forurettede 3 og Forurettede 2 umiddelbart efter, at de kom hjem til Danmark. De havde været væk i rigtig mange år, og hun ville gerne give dem fred og ro. Hun ved ikke, om de ønskede at tale med hende. Hun har kontakt til dem begge nu. Hun og Forurettede 2 har haft samvær siden 2023, hvor de ser hinanden i to timer ad gangen. Forurettede 2 for-talte lidt om sagen, første gang de mødtes, navnlig om flugten, men siden da har han ikke sagt så meget, og hun har ikke spurgt. Han har dog nævnt, at de blev slået, og at det var forfærdeligt. Han har ikke fortalt om arbejde i Kenya eller Somalia, og han har heller ikke nævnt alle de ting, hun har læst om i aviserne. Hun ved ikke, om det er rigtigt, det der står

- 17 -

beskrevet i artiklerne. Hun snakker med Forurettede 3 tre gange om ugen, og de skriver sammen over Snapchat. De har ikke talt meget om sagen. Hun har ikke spurgt, fordi hun tror, at det er for vanskeligt for Forurettede 3 at tale om. Hun ved ikke, om Forurettede 3 fortalte løgnehistorier, da hun var yngre.   

Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun har det godt og hverken har fysi-ske eller psykiske mén efter sin opvækst. Hun har boet på et opholdssted i seks år, men flyttede i egen lejlighed i april 2024. Det går godt, også i gymnasiet, hvor hun trives både fagligt og socialt. Hun vil gerne læse til pædagog, så hun kan hjælpe andre børn, der har haft vanskelige kår.   

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at der er nogle udsagn i hen-des forklaring for byretten, der er gengivet forkert. Hun kan dog ikke angive hvilke.   

Hun og tiltalte blev skilt i april 2020. Hun vidste ikke på daværende tidspunkt, at han var blevet gift med en anden kvinde. Det hørte hun første i 2021, hvor Forurettede 3 fortalte det. Hun blev ikke vred. Det betød ikke rigtig noget for hende, fordi de allerede var skilt. Hun ved ikke, hvornår tiltalte blev gift med den anden kvinde.   

Hun var bekymret forud for tiltaltes og børnenes rejse til Kenya i 2017. Hun og tiltaltes forhold var dårligt, og de var ikke sammen om at opdrage børnene. Hun havde nogle gene-relle bekymringer som mor og tænkte, at alt kunne ske i Kenya. Det handlede ikke om, at hun frygtede, at tiltalte ville efterlade børnene i landet. Hun håbede og troede på, at han ville tage dem med tilbage til Danmark. Hun blev beroliget, da kommunens medarbejdere gav tiltalte lov til at rejse med børnene. Det var herefter kommunens ansvar. Formålet med turen til Kenya var, at børnene skulle besøge deres farmor, som var syg, og derudover på en god ferie.   

Tiltalte kom med forskellige dårlige undskyldninger, når han skulle forklare, hvorfor han havde efterladt børnene i Kenya. Hun kan ikke huske, om han også nævnte, at der var valg i landet. Hun troede ikke på ham, og det gav jo heller ingen mening, når han selv kunne rejse hjem. Hun spurgte konstant til børnene, men fik blot at vide, at de ville komme på et senere tidspunkt. Det må bero på en misforståelse, hvis politiet har noteret, at hun den 7.

- 18 -

januar 2022 skulle have forklaret, at tiltalte sagde til hende, at de ikke ville komme tilbage til Danmark.   

Forurettede 3 havde ingen synlige skader ved ankomsten til Danmark, men fortalte om gener med knæet og anklen, som skulle være opstået på grund af farmorens vold. Hun så ikke, om Forurettede 3 havde forskellige ar, og hun har ikke forklaret til politiet den 7. januar 2022, at Forurettede 3 fremviste skader på benet og ar ved næsen.   

Hun tror på Forurettede 3 og Forurettede 2, når de fortæller, at de har været udsat for vold under opholdet i Kenya og Somalia. Hun bliver nødt til at tro på dem. Hun tror ikke, at Forurettede 3 har været udsat for seksuelle overgreb og omskæring. Hun tror heller ikke, at hun har været solgt til mænd på et marked. Hun kan slet ikke forestille sig, at nogen muslim eller far vil udsætte sit barn for sådan noget. Det må være noget, Forurettede 3 har hørt om fra andre og der-for fortæller. Det er dårligt for Forurettede 3's og familiens ære, hvis der er foregået sådanne overgreb. Hun har sagt til Forurettede 3, at det ikke er godt for familiens navn, at hun har forkla-ret, som hun har. Hun har også forklaret Forurettede 3, at alle jo kan læse om det, fordi sagen er omtalt i somaliske medier. Hun har for nylig talt med Forurettede 3 om sagen. Forurettede 3 sagde, at hun efter hjemkomsten havde fortalt om forskellige overgreb, fordi hun var meget sur på sin far.

Hun og tiltalte levede et helt almindeligt familieliv, da de var sammen. De læste ikke i ko-ranen sammen med børnene, heller ikke mindre passager. De talte en blanding af dansk og somalisk i hjemmet, og Forurettede 3 og Forurettede 2 kunne tale ganske lidt somalisk, da de rejste til Kenya. De kunne ikke det arabiske alfabet. Tiltalte var en kærlig far, der puttede sine børn om aftenen. Han kyssede og krammede dem om morgenen og hjalp dem i tøjet, mens hun lavede morgenmad. Hun har aldrig set ham slå sine børn og har heller ikke set mærker efter vold, ligesom hun ikke er blevet kontaktet af børnenes lærere om sådanne forhold. Hun har ikke set tiltalte slå Forurettede 1 med et bælte. Forurettede 3 har altid haft eksem, der gav sår i hovedbunden og måtte behandles med creme. Hun kan ikke huske, om nogen fra skolen spurgte, om Forurettede 3 måtte tage sit tørklæde af, når eksemen generede hende. Forurettede 3 har altid haft temperament, og det var svært for hende at have veninder. Hun havde kun en enkelt veninde, som vidnet ikke husker navnet på. Hun tror, at Forurettede 3 og veninden gik i skole sammen, men hun husker ikke, om det var på Skole 2 eller Skole 3.   

- 19 -

Inden børnene rejste, fortalte Forurettede 3 sine lærere, at vidnet havde begået vold mod hende. Hun har spurgte Forurettede 3, hvorfor hun sagde det, når det ikke var rigtigt. Forurettede 3 fortalte, at det var for at få lov til at flytte hen til sin far, som hun elskede højt. Hun og tiltalte havde samme tilgang til børnenes opdragelse, og Forurettede 3 havde ikke friere rammer hos sin far. De sagde begge ja til alt det, hun spurgte om. Forurettede 3 måtte godt farve sit hår, og børnene måt-te gerne deltage i børnefødselsdage og lejrskoler, selv da de var små. Der var ikke tradition for at holde fødselsdage hjemme i Forurettede 3's klasse, der var en specialklasse. Forurettede 3 har deltaget i en udflugt en enkelt gang. Hun ved ikke, hvorfor børnene har forklaret, at de ikke måtte deltage i sådanne aktiviteter.   

Hun er opvokset i Kenya, hvor man bruger helt almindeligt undertøj. Hun gav Forurettede 3 en gave med, inden de rejste, hvor der blandt andet var undertøj i. Hun kan ikke forestille sig, at der findes markeder i Kenya og Somalia, hvor fædre sælger deres børn som arbejdskraft eller til seksuelle ydelser. Det foregår ikke i de pågældende lande, hvor børn har rettighe-der, der skal overholdes. Hun vil tro, at undervisningen er udmærket på skolerne i Somalia og tilpasset det enkelte barns niveau. Hun bemærkede, at Forurettede 3 og Forurettede 2 havde lært engelsk, mens de var væk. Forurettede 3 fortalte, at hendes telefon var blevet stjålet, mens de var afsted. Hun husker ikke, hvornår Forurettede 3 sagde det.

Forurettede 2 og Forurettede 3 vil gerne besøge deres far i fængslet. De har søgt om tilladelse til det, men fået afslag. De savner ham. Hun og Forurettede 2 har ikke talt om sagen siden marts 2023. Forurettede 2 er meget tilbageholdende, og hun spørger ikke. Forurettede 3 har ikke nævnt, om hun gerne vil tale med sin far om sagen. Vidnet har ikke kontakt med Forurettede 1. Hun har hørt, at Forurettede 1 gerne vil have samvær med hende, men at hun har for travlt med gymnasi-et.   

Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at de var meget over-raskende over, at Forurettede 3 i marts 2017 uden varsel blev meldt ud af Skole 2 og flyttet til Skole 3. De havde dog tidligere oplevet, at muslimske elever, der udviste ”for vestlig adfærd” , blev flyttet til en Privatskole. Forurettede 3 havde givet udtryk for, at hun var ked af at skulle navigere mellem det muslimske og det kristne, og hun havde sagt højt, at hun ikke længere ville være muslim. Forurettede 3 var en åbenmundet og egenrådig pige, og de hørte, at hun blev mobbet på Skole 3, fordi hun adskilte sig fra de andre mus-limske piger. Hun kan ikke huske, om Forurettede 3 blev smidt ud af Skole 3, men det ville

- 20 -

ikke overraske hende, hvis det var tilfældet. Forurettede 3 må have haft svært ved at honorere kravene på den anden skole.

Hun og Vidne 3 deltog i mødet den 15. juni 2017 med Forurettede 3's forældre, og hun skrev bagefter et referat, som hun sendte til Vidne 5 i Odense Kommune. Under mødet for-talte de forældrene om samtlige deres bekymringer, herunder Forurettede 3's frygt for, at ferien reelt var en genopdragelsesrejse, at hun ville blive tvunget til at indgå ægteskab, og at hun ikke ville komme tilbage til Danmark igen. Tingene blev ikke pakket ind, og alle kort blev lagt på bordet fra skolens side. Forældrene forstod alt, hvad de talte om, og gik i dialog med dem. De var også godt klar over, at kommunen og Etnisk Ung var inddraget i sagen. Forurettede 3 havde fortalt en del om forældrenes adfærd og holdninger i hjemmet, ligesom de tidligere havde lavet en underretning, og hun var derfor opmærksom på, om de talte med ”to tunger” . Tiltalte sagde, at det ikke var en genopdragelsesrejse, men en helt almindelig ferie, hvor de skulle besøge familie, bade m.v. Forældrene fremstod så imødekommende og overbevisende, at hun endte med at tænke, at de fra skolens side nok skød gråspurve med kanoner, også fordi de tidligere havde haft et godt og konstruktivt samarbejde med tiltalte, som var den, de primært havde haft kontakt med.   

De forsøgte at opnå kontakt til begge forældre efter sommerferien. De havde tidligere kommunikeret med tiltalte via mails, hvor han svarede med det samme, og de havde også talt i telefon sammen. Der var imidlertid ingen respons. De fik en mail fra tiltalte den 16. september 2017, hvor han meldte Forurettede 3 ud af skolen. Deres umiddelbare reaktion var, at deres værste frygt var blevet til virkelighed, nemlig at Forurettede 3 var blevet sendt på genop-dragelsesrejse, og at hun muligvis ikke ville komme tilbage. Tiltalte skrev i mailen, at fa-milien havde bosat sig i Kenya. Det gik først op for vidnet under retssagen i 2023, at tiltal-te ikke havde bosat sig i Kenya sammen med børnene, men var rejst alene tilbage til Dan-mark.   

Skole 2 er en specialskole, hvor mange af børnene har en IQ under normalom-rådet. Forurettede 3 lå kogni tivt i ”den gode ende” af feltet. Hun var dog også en pige med nogle adfærdsmæssige udfordringer. Hun var meget observant og egenrådig. Hun kunne være højlydt og selvretfærdig og havde stor opmærk som på restriktioner og ”hva d man må og ikke må” . D et gjorde det svært for hende at socialisere med de andre elever, og hun endte ofte i konflikter. Forurettede 3 kunne være den, der skabte konflikter med andre elever. Dette var

- 21 -

et fokuspunkt for skolens arbejde med Forurettede 3. Forurettede 3 tilkendegav gerne, at hun var util-freds med, at hun ikke havde den samme frihed, som de øvrige børn havde. Det er ikke hendes opfattelse, at Forurettede 3 blev mobbet. Forurettede 3 havde en veninde, der også havde en anden etnicitet end dansk. Som vidnet husker det, flyttede veninden ikke til Skole 3 samtidig med Forurettede 3. Hun ved ikke, om eleverne i Forurettede 3's klasse inviterede hinanden hjem til fødselsdage. Det forekom i nogle klasser, men det plejede at være på skolen. Som hun husker det, havde Forurettede 3 gode relationer til de voksne på skolen og inddrog dem ger-ne, når der var problemer.   

Forurettede 3 besøgte skolen i vinterferien 2022 og igen umiddelbart derefter. Hun ville gerne begynde på skolen, men var blevet for gammel. De var samtidig bekymrede for, om de ville kunne genskabe et godt samarbejde med forældrene i lyset af alt det, der var sket.   

Forurettede 3 fortalte til Vidne 2, at hun havde fået mundkurv på hjemme og ikke måtte fortælle om episoden, hvor moren blandt andet havde truet hende med en smør-kniv. Hun har ikke selv talt med Forurettede 3 om hændelsen.   

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at Forurettede 3 fortalte en del om sine tanker og overvejelser i relation til religion. Hun ønskede ikke længere at bære tørklæde eller at være muslim. Forurettede 3 arbejdede med at få sin identitet på plads. Vidnet opfordrede til dialog mellem Forurettede 3 og hendes forældre om dette. Forurettede 3 var sam-tidig meget bekymret over, at de skulle på ferie hos farmoren i Kenya. Hun beskrev farmo-ren som skræmmende og frygtede, at farmoren ville være uenig i beslutningen om ikke at være muslim. Forurettede 3 fortalte, at hun havde talt med sin far om disse forhold, og at han havde sagt, at hun skulle begynde på en muslimsk skole i Kenya og bære burka. Det var vidnets indtryk, at Forurettede 3's forældre var enige om, at hun skulle være ”mer e muslimsk ”.

Hun førte en logbog over Forurettede 3's udsagn, der endte med at blive benyttet som akutunder-retning. Forurettede 3 var 12 år gammel på daværende tidspunkt, og vidnet kunne ikke tage en ”dyb” samtale med Forurettede 3 om hendes udsagn. Forurettede 3 fortalte, at h endes far havde sagt, at de to skulle bo et sted sammen, måske Nyborg, hvor moren ikke kunne finde dem. Han havde også sagt, at hun skulle giftes væk i Kenya, og at hun skulle derned for at blive mere religiøs. Hun opfordrede løbende Forurettede 3 til at tale med sin far om bekymringerne, men hun ved ikke, om Forurettede 3 gjorde det. Forurettede 3 var mest tryg ved sin far på daværende tids-

- 22 -

punkt, blandt andet fordi der var mere kaos hjemme hos hendes mor, hvor hendes søskende også boede. Forurettede 3 flyttede til sin far i By 1 i en kort periode. Som vidnet husker det, boede hun hos sin mor umiddelbart før rejsen.   

Forurettede 3 og Forurettede 2 kom tilbage til Danmark i december 2021. Forurettede 3 ville gerne besøgte skolen, men det blev til, at vidnet og kollegaen Vidne 3 besøgte Forurettede 3 på hendes bo-sted. Forurettede 3 fortalte dem om en masse ting, der var sket under rejsen og efterfølgende. Hun fortalte, at hun kort efter hjemkomsten var blevet uvenner med Forurettede 2. Vidnet hør-te, at Forurettede 2 var meget vred på Forurettede 3, og at Forurettede 3 var meget bekymret for ham og fortalte, at han ikke havde det godt. Hun havde brug for at få det sagt højt.   

Hun fortalte om turen blandt andet, at farmoren havde forsøgt at omskære hende, men at det mislykkedes, fordi hun gjorde voldsom modstand, og at det herefter lykkedes i anden omgang. Hun nævnte ikke, hvor de boede, da det skete. Hun var blevet straffet, da det mis-lykkedes, og var blevet sultet og brændt. Hun skulle opholde sig i et meget beskidt rum med et lergulv. Det er vidnets indtryk, at forholdene var kummerlige, men hun har ikke i detaljer talt med Forurettede 3 om boligstandarten. Hun fortalte videre, at hun havde været gift med en mand på cirka 30 år, og at hun var blevet forsøgt gift væk til en meget ældre mand. Hun fortalte ikke, hvor længe ægteskabet med den 30-årige varede. Hun fortalte også, at hun og Forurettede 2 var blevet flyttet, og at hun havde været i tvivl om, hvor de var henne, samt at hun skulle have noget bestemt tøj på. Vidnet fik indtryk af, at Forurettede 3 fortalte sand-heden. Hun virkede ærlig og var samtidig meget skamfuld omkring det, der var sket. Hun kan slet ikke forstå, at Forurettede 3 skulle kunne fabrikere en historie med så mange detaljer og holde fast i den i flere år. Sådan virkede det slet ikke.   

Efter mødet har hun nærmest ikke talt med Forurettede 3 om oplevelserne, heller ikke op til rets-sagen. Forurettede 3 ville hellere tale med hende om andre ting. De talte meget om, hvorfor for-ældre kan finde på at gøre noget slemt ved deres børn. Forurettede 3 var også optaget af, hvad vidnet forventede, at tiltalte ville få i straf. Det er vidnets opfattelse, at der var nogen, som forsøgte at påvirke Forurettede 3 til at ændre forklaring. Forurettede 3 blev ringet op af folk, der sagde, at det ikke passede, hvad hun fortalte om sin far. Som vidnet husker det, var det familie i London, der kontaktede hende. Opholdsstedet lukkede ned for opkaldene.   

- 23 -

Hun skrev til Forurettede 3 efter retssagen og spurgte, hvordan hun havde det. Forurettede 3 skrev til-bage, at hun ønskede at koncentrere sig om sin familie og ikke længere ville se vidnet. Da hun og Forurettede 3 fik kontakt igen i august måned, fortalte Forurettede 3, at moren havde sagt, at Forurettede 3 skulle vælge mellem vidnet og moren. Forurettede 3 kunne ikke have kontakt til dem begge.   

Vidnet forstod ikke Forurettede 3's besked om, at hun var vred, fordi hun ikke havde hørt om sin morfars dødsfald. Det gav ingen mening for vidnet. Forurettede 3 havde aldrig nævnt noget om det og heller ikke om en morfar. Hun tænkte, at Forurettede 3 var blevet presset til at ændre for-klaring og havde haft behov for noget, hun kunne bruge som begrundelse for det.   

Forurettede 3 fortalte på et tidspunkt, at hun på vej til en samtale havde fået at vide, at hun ikke måtte fortælle om episoden med smørkniven, for så risikerede de, at hun ville blive fjernet fra hjemmet.   

Forurettede 3 havde det generelt godt i sin klasse på Skole 2. Hun havde svært ved at sidde stille og var udfordret af det faglige. Hun var i det hele taget et frustreret barn, og hun kom ofte i konflikt med de andre børn, særligt en bestemt dreng, der forstod at ”trykke på de rig tige knapper” . Forurettede 3 havde mange tanker omkring sin identitet, hudfarve og reli-gion. Forurettede 3 havde svært ved at koncentrere sig om undervisningen. Hun forsøgte dog at følge med og ville gerne være dygtig. Det er ikke vidnets opfattelse, at Forurettede 3 blev mob-bet. Hun ved ikke, om Forurettede 3 blev inviteret hjem til fødselsdage, men der blev kun sjæl-dent holdt sådanne arrangementer, da det var vanskeligt at have hele børnegruppen med hjem. Hun ved ikke, om forældrene havde givet pålæg om, at Forurettede 3 skulle bære tørklæde, men hun fik altid lov til at tage det af, når Vidne 3 ringede og spurgte tiltalte, om hun kunne tage tørklædet af. Forurettede 3's forældre hjalp hende med at farve hår i samme periode, som hun fik lov at komme med på lejrskole. Forurettede 3 kendte vist nok en pige, der hedder Person 14, på Skole 3.   

Vidnet er fortsat kontaktperson for Forurettede 3. De har stadig ikke talt om sagen, og hun har ikke spurgt Forurettede 3 ind til de beskeder, som Forurettede 3 skrev efter dommen i byretten. Hun har heller ikke spurgt Forurettede 3, om hun har løjet for hende. Hun tror ikke på Forurettede 3's ændrede forklaring, men hun har ikke lyst til at konfrontere hende med det. Hun vil helst ikke være en voksen, der ikke stoler på hende.   

- 24 -

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at Forurettede 3 snakkede meget om de rammer, hun levede under. Hun var optaget af at flytte til Norge med en specifik dreng, så der ikke var nogen, der kunne holde øje med eller bestemme over hende. Hun ønskede den samme frihed, som de andre unge havde. Forurettede 3 virkede glad for sin far. Hun sagde på et tidspunkt, at hun var ”for meget” for ham, og at hun var bekymret for, om han kunne holde til det. Hun sagde også, at det måske var bedre, hvis hun slet ikke var der.   

Vidnet oplevede tiltalte som imødekommende, og deres samarbejde om Forurettede 3's skolegang var fint. Forurettede 3's mor deltog kun sjældent i møderne og havde samtidig nogle sproglige udfordringer. Hun havde i det hele taget svært ved at håndtere Forurettede 3 og de problematik-ker, der var omkring hende.   

Vidnets oplevelse er, at tiltalte har talt med ”to tunger” . Det skete ikke blot i forbindelse med rejsen til Kenya. De ringede altid til tiltalte, hvis Forurettede 3's hårbund kløede. Tiltalte sagde til dem, at Forurettede 3 gerne måtte tage tørklædet af, men Forurettede 3 endte alligevel med at få ballade for det, når hun kom hjem. De oplevede derfor, at Forurettede 3 ikke turde tage tør-klædet af, selv når hun havde fået lov.   

Forurettede 3 deltog i korte ture med skolen, men måtte ikke komme med på lejrskole med over-natning. Tiltalte sagde altid til hende, at hun måtte komme med ”næste år” , men når de t kom til stykket, fik hun ikke lov. Det resulterede i, at Forurettede 3 glædede sig i et helt år for derefter at blive skuffet. Vidnet sagde til tiltalte, at det ikke nyttede noget. De indgik et kompromis, så Forurettede 3 kunne komme med en enkelt dag, da klassen skulle på tur med overnatning i København. Vidnet hentede Forurettede 3 hjemme tidligt om morgenen, tog hende med til København, hvor de var i Tivoli, og tog derefter toget tilbage til Odense, hvor de ankom ved Forurettede 3's bopæl omkring midnat. Tiltalte kom med forskellige begrundelser for, at Forurettede 3 ikke måtte komme med på lejrskole. Han nævnte noget om drenge og piger, der ikke skulle være sammen, selv om de forsikrede ham om, at Forurettede 3 aldrig ville komme til at sove alene med en dreng. Han talte også om, at hun ikke var gammel nok, og at de ikke kunne undvære hinanden.   

Forurettede 3 fortalte gerne om sine følelser og fornemmelser. Hun havde sagt højt, at hun ikke længere ville være muslim eller gå med tørklæde. Det havde resulteret i, at hun havde fået

- 25 -

at vide, at hun skulle blive ”mere muslimsk” , og hun var blevet for søgt flyttet til Skole 3. Forurettede 3 passede ikke ind på Skole 3 og blev mobbet, fordi hun var anderledes og ikke pa ssede i ”kassen” . Forurettede 3 gik vist til Skole 3's rektor og lavede ballade. Herefter kunne hun ikke fortsætte på Skole 3. Forurettede 3 havde lagt to og to sammen og var derfor bekymret for, at det næste skridt var, at hun ville blive efterladt i Kenya hos farmoren. Forurettede 3 fortalte, at formålet med turen var at besøge farmoren, der godt kunne finde på at slå.   

Hun deltog i mødet med Forurettede 3's forældre i midten af juni 2017. Det sidder stadig i hende, at de blev lovet noget, som ikke holdt stik. De fortalte tydeligt om deres bekymring for, at Forurettede 3 ikke ville komme hjem til Danmark igen, og de pointerede, at hun ikke ville kom-me til at stole på forældrene igen, hvis det var tilfældet. Et sådant svigt ville knække hende. Hun kan ikke huske, om bekymringer om omskæring og giftermål blev omtalt.

Hun havde daglig kontakt med Forurettede 3 i første halvår af 2017. Forurettede 3 havde nogle venner, men ikke mange. Der var særligt en pige, Person 14, som hun gik i skole med. Vidnet ved ikke, om Person 14 flyttede til Skole 3. Hun vil ikke beskrive Forurettede 3 som ensom.   

Hun har set Forurettede 3 enkelte gange, efter hun kom hjem fra Somalia. Hun og Vidne 2 be-søgte hende på opholdshjemmet, hvor de talte om hændelserne, og derudover har hun mødt hende tilfældigt. Forurettede 3 sagde, at hun var ok, men det var hun tydeligvis ikke. Hun fortalte om nogle af hændelserne, men ville hellere bare hygge med dem. Forurettede 3 ville først ikke tage sit tørklæde af, fordi hendes hår var blevet klippet kort, men endte dog med at gøre det. Vidnet havde et stort behov for at forklare Forurettede 3, at de havde gjort alt, hvad de kun-ne, for at hjælpe hende, og at de havde taget hendes bekymringer alvorligt. Forurettede 3 forsøgte at skåne dem, men fortalte, at opholdet havde været forfærdeligt, og at hun blandt andet var blevet brændt og havde fået ar og brændemærker. Vidnet husker ikke de nærmere detaljer omkring dette. Vidnet har haft mange tanker om Forurettede 3 i de år, hvor hun var væk.

Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at de tog un-derretningen fra Skole 2 meget alvorligt. Den var usædvanlig i den forstand, at den handlede om en genopdragelsesrejse, omskæring og tilsvarende emner. Hun kontak-tede skolen med det samme, og der blev holdt en børnesamtale med Forurettede 3 den følgende dag. Forurettede 3 fremstod noget ambivalent i sin fremtoning. Hun vekslede mellem at tale og

- 26 -

ikke at ville sige noget. Hun græd en del og fortalte om sine bekymringer, der primært an-gik spørgsmål om religion og vold. De talte om konsekvenserne ved, at hun ikke længere ville være muslim og vold fra farmorens side. Hendes far var meget imod, at hun ikke læn-gere ville være muslim. Forurettede 3 fortalte blandt andet, at hun var blevet flyttet til Skole 3, vist nok med det formål, at hun skulle blive mere religiøs. Hun var blevet mobbet der og kaldt vantro. Kommunen havde tidligere modtaget en underretning om vold i hjemmet. Som hun husker det, havde børnene fortalt, at deres far slog dem nogle gange, og at det primært var mor, der udsatte dem for vold.   

Hun ved ikke, om Forurettede 3 som sådan havde talt med sine forældre om sit forhold til religi-on, eller om hun blot havde orienteret dem om, at hun ikke længere ville være muslim. Hun fortalte under samtalen, at de havde sagt, at hun ville komme i helvede, hvis hun ikke ville være muslim.   

Der var hendes klare indtryk, at Forurettede 3 skulle på ferie hos sin farmor. Hun spurgte derfor ikke yderligere ind til det.

Der var behov for at handle hurtigt i sagen og beskytte Forurettede 3, og de gennemgik derfor underretningen med tiltalte den 21. juni 2017. Han fik den også tilsendt. Hun kan ikke hu-ske, om han selv efterspurgte den. Tiltalte gav udtryk for, at det ikke var noget problem, at Forurettede 3 ikke længere ville være muslim. Han fortalte samtidig, at de slet ikke skulle se farmoren på ferien i Kenya, men at de skulle besøge nogle fjernere slægtninge. Hun husker ikke hvilke. De talte ikke om disse personers eventuelle holdning til, om Forurettede 3 var eller ikke var muslim. Tiltalte fremtrådte som en meget forstående far. Vidnet havde et stort fokus på, om Forurettede 3 ville komme hjem igen efter ferien, hvilket han forsikrede hende om. Hun fortalte ham, at kommunen ellers ville forsøge at få børnene hjem. Hun sagde ikke, hvad der derudover kunne ske. Hun havde ikke sådanne overvejelser på daværende tids-punkt og vidste heller ikke, hvilke muligheder de ville have. Hun fik rimelig ro i maven og meldte tilbage til Skole 2, at hun ikke længere var bekymret.   

Hun lavede et notat den 30. august 2017, da det var konstateret, at Forurettede 3 og Forurettede 2 ikke var kommet til Danmark, men at deres søskende var kommet hjem fra ferien i Eng-land. To af søstrene havde omtalt Somalia, og de var derfor i tvivl om, hvor Forurettede 3 og Forurettede 2 overhovedet opholdt sig. De hørte om forskellige grunde til, at de ikke var

- 27 -

kommet hjem, både om pas, billetter, at Forurettede 2 var syg og noget med et fly. Hun blev kontaktet på et tidspunkt af kommunens kontrolgruppe, der havde opdaget, at tiltalte var blevet registreret med en adresse i Danmark, selv om han havde oplyst, at han og børnene havde bosat sig i Kenya. Det gik op for dem, at han var tilbage i Danmark uden Forurettede 3 og Forurettede 2. De turde ikke tage kontakt til ham af frygt for, at han så ville skynde sig at tage de andre børn ud af landet. Som hun husker det, fik hun først kontakt med ham igen i for-bindelse med anbringelsessagen. De spurgte ham mange gange, hvor Forurettede 3 og Forurettede 2 var. De bad om kontaktoplysninger i form af en adresse, Skype oplysninger, telefonnum-mer eller lignende. Tiltalte sagde, at børnene var i Nairobi, men derudover ville han ikke sige noget. Han afviste dem mange gange.   

Hun holdt møde med børnenes mor den 26. oktober 2017. Vidne 1 ændrede forklaring flere gange, og vidnet var og er i tvivl om, hvor meget hun vidste, og om hun var involveret i børnenes forsvinden. Vidne 1 blev nærmere beskrevet i forældrekompetenceundersøgelsen, og vidnet har overvejet, om hun overhovedet havde forudsætningerne for at forstå, hvad der foregik, og konsekvenserne ved det. Vidne 1 deltog altid i samtalerne med tolk.   

Hun deltog i mødet i Børne- og Ungeudvalget den 17. november 2017. Person 15 var hendes afsnitsleder på daværende tidspunkt. Hun husker ikke umiddelbart, om han op-lyste, at de ældste børn i Danmark havde fortalt, at det var deres tur året efter, og at tiltalte var rejst til Kenya med børnene, fordi Forurettede 3 ikke var en god muslim. Hun kan ikke hu-ske, om tiltalte oplyste, at børnene ikke kunne komme hjem på grund af valget i Kenya, men hun kan huske, at han fortalte, at børnene var der for at lære sproget og kulturen at kende og for at lære at klare sig selv. Tiltalte gav udtryk for, at børnene kunne få et bedre liv der, og havde medbragt papirer, der viste, at han betalte husleje mv. Det virkede som om, at det hele tiden havde været meningen, at de skulle bo i Kenya, og at det var arrange-ret før afrejsen. Det undrede hende, da han jo tidligere havde sagt det modsatte. Hun for-stod ikke, hvorfor han ikke blot havde sagt sandheden. Han viste dem billeder og forskelli-ge dokumenter, herunder fra en skole i Kenya, som skulle øge hans troværdighed og vise, at han tog sig af dem. Han gav endda indtryk af, at skolerne i Kenya var bedre end i Dan-mark, og fremlagde en udtalelse fra en privatskole. Det er først nu, at vidnet hører, at udta-lelsen er falsk.   

- 28 -

Tiltalte fastholdt gennem alle årene, at børnene var i Kenya, som det også fremgår af et referat fra et udvalgsmøde den 12. maj 2020. De vidste ikke, at børnene efter få måneder var blevet flyttet til Somalia. Børnene blev fjernet fra hjemmet fordi tiltalte havde taget Forurettede 3 og Forurettede 2 ud af landet. Det handlede ikke om Vidne 1's forhold.   

Hun har været sagsbehandler for Forurettede 1 frem til april 2021. Skolen fortalte på et tidspunkt, at Forurettede 1 havde ændret adfærd. Hun fremstod trist og indelukket og dansede ikke længere, selv om hun havde været glad for det. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte var registreret med bopæl i By 1, da underretningen kom – uanset hvad var han altid meget i Odense. Hun ved ikke, om han overhovedet boede på de adresser, han var tilmeldt. Det er hendes indtryk, at tiltalte tog sig mest af de ældste børn i familien, og at Vidne 1 tog sig mest af de yngste. Forurettede 3 var tættere knyttet til sin far, end Forurettede 1 var. Forurettede 1 fortalte under en bør-nesamtale, at hun havde været udsat for vold fra tiltaltes side. Det var samtaler, de havde, efter tiltalte var anholdt.   

Forurettede 3 må have oplevet det som et kæmpe svigt fra tiltaltes side, at han rejste fra hende, det har forårsaget megen vrede og sorg.   

Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at Vidne 1 kontaktede hende den 6. september 2021 og f ortalte, at hun havde fundet børnene. Vidne 1 var ”oppe at køre” over det og var ivrig efter at fortælle. Vidne 1 var også meget fokuseret på, hvordan de kunne få dem hjem. Vidne 1 fortalte, at tiltalte havde truet hende med, at han ville gifte Forurettede 3 bort, hvis hun fortalte myndighederne, at børnene var i Somalia. Hun og Vidne 1 talte sammen på en parkeringsplads, da Vidne 1 besluttede sig for at ringe til Forurettede 3. Forurettede 3 blev overrasket over, at vidnet deltog i samtalen.   

Vidnet var med, da børnene blev hentet i lufthavnen i Kastrup. De mødtes med dem i et område bag den almindelige ankomsthal. Forurettede 3 gav hende et kram, selv om de aldrig havde mødt hinanden før, formentlig fordi hun var lettet over at være i Danmark og i sik-kerhed. Forurettede 2 var meget tilbageholdende og stiv i blikket. Han fremstod enormt spin-kel og koncentrerede sig om at gå. Forurettede 3 havde kjole og tørklæde på.   

- 29 -

De kørte i minibus fra lufthavnen mod Odense. Hun og Vidne 7 sad på det bageste sæde. Forurettede 3, Vidne 1 og Forurettede 2 sad på sædet bag førersædet. Forurettede 3 og Vidne 1 talte sammen på et andet sprog end dansk. Forurettede 2 sad lidt for sig selv.   

Hendes primære fokus var på Forurettede 2, som hun holdt børnesamtale med den 16. decem-ber 2021. Forurettede 2 fortalte, at tiltalte havde sagt, at de aldrig ville komme til at se deres mor igen. Han sagde også, at tiltalte ikke var hans far mere. Han fortalte om vold fra bed-stemorens side og oplevelser i skolen, hvor han viste, hvordan de blev slået på hænderne og skulle stå op ad væggen, mens de blev slået på benene. Han fortalte, at han blev slået af sin bedstefar med grene, og at stedmoren piskede ham. Som hun husker det, så han deres pas blive brændt. Hun husker ikke, hvor det skulle være foregået henne. Hun ved ikke, om børnene havde adgang til telefoner, men Forurettede 2 fortalte, at de ikke kunne tage en tele-fon med, når de var ude, da det kunne have konsekvenser for dem. Han fortalte, at bedste-moren havde stukket ham med søm og pegede på sin overarm, og fortalte om at blive for-søgt brændt med kul. Han viste et ar på hånden, som bedstemoren skulle have forårsaget. Han gjorde på et tidspunkt modstand og slog sin bedstemor med en stol, så hun fik en bule. Han fortalte, at han havde det vanskeligt med tiltaltes og stedmorens børn, og at han havde smadret deres hoveder mod hinanden. Han fortalte ikke om konsekvenserne ved nogle af hans handlinger. Hun havde observeret, at han gik mærkeligt, og tænkte, om der var en sammenhæng mellem det og volden.   

Forurettede 2 var meget tilbageholdende, når talen faldt på Forurettede 3, og det var tydeligvis ube-hageligt for ham at snakke om. Vidnet forsøgte at tale med ham i overordnede vendinger. Der var foregået noget seksuelt, og han fortalte, at tiltalte havde forsøgt at gifte Forurettede 3 bort, men at de havde ødelagt hendes bryllupstøj for at forhindre det. Hun husker ikke, hvornår det skulle være foregået, eller om Forurettede 2 nævnte flere forsøg på giftermål. Hun spurgte ikke ind til forholdene omkring Forurettede 3. De havde allerede talt om mange vold-somme emner, og Forurettede 2 havde det ikke godt med det. Han fremstod i det hele taget meget psykisk påvirket. Han var observerende og gik undervejs ud for at se efter sin mor. Han var ikke vred og græd ikke.   

Der blev lavet en børnefaglig undersøgelse af Forurettede 2 i december 2021/januar 2022. Forurettede 2 var meget vred på tiltalte, og de vurderede, at der var en åbenlys risiko for hans sundhed og trivsel, hvis han skulle have kontakt med eller hjemgives til sin far, og at han

- 30 -

heller ikke kunne hjemgives til sin mor. Familiens øvrige børn var også anbragt udenfor hjemmet, den yngste dreng kort tid forinden.   

Hun fik det afsluttende notat af 22. maj 2022 fra Børnehus 1 tilsendt. Forurettede 2 blev beskrevet med massive problemer, herunder med en høj grad af vagtsomhed og lysfølsom-hed. Det var forventeligt, når han havde fortalt om så voldsomme hændelser. Hun havde samme indtryk af ham. Han havde let til vrede, blandt andet hvor de talte om en person, der overvejede at skifte køn. Hun kunne fornemme på hans mimik og øvrige reaktioner, at de ikke skulle tale mere om det. Han fremstod ikke alderssvarende mentalt og havde kog-nitive vanskeligheder. Han forstod ikke de ting, der blev spurgt om, og hun måtte forklare ham mange ting. Han talte overraskende godt dansk.   

Vidne 7 har supplerende forklaret blandt andet, at hun var med i lufthavnen, da Forurettede 3 og Forurettede 2 kom til Danmark. Børnene havde håbet, at de skulle med deres mor hjem, og de var derfor frustrerede og uforstående over for, at de skulle på et bosted.   

Hun holdt børnesamtale med Forurettede 3 allerede den 15. december 2021. Forurettede 3 fortalte, at hun havde troet, at alle oplevelserne ville blive slettet fra hukommelsen, når hun landede i Danmark. Hun var overrasket over, at det ikke var tilfældet, og meget ked af, at hun stadig skulle tænke på det og gennemleve alle følelserne. Hun gav udtryk for, at hun ikke ønskede at tale om hændelserne eller mindes noget af det, hun havde oplevet. Hun havde dog sam-tidig en forståelse for, at det var nødvendigt at sige tingene højt, og hun var dygtig til det. Hun var skiftende i kontakten, søgte tryghed ved at gribe fat i ting, og blikket flakkede ofte.   

Forurettede 3 fortalte ret konkret om ankomsten til Nairobi, turen gennem byen, episoden på ho-telværelset, og at der blev ringet efter en kvinde, der senere viste sig at være tiltaltes nye kone, der skulle tage hende med. Hun fortalte, at hun havde været meget forskrækket over hændelsen. Det gav god mening for vidnet, da Forurettede 3 jo var taget afsted m ed en ”forve nt-ning om” , at der k unne ske noget slemt i Kenya, og samtidig et håb om, at de blot skulle på ferie.   

Forurettede 3 fortalte, at hun blev forsøgt gift bort. Som vidnet forstod det, skete det i Kenya kort tid efter, at de var kommet derned. Det var gamle mænd, hun skulle giftes med. De kom på

- 31 -

besøg for at møde hende. Børnene blev undervist af en imam, der slog og piskede dem. Han spyttede på dem, sagde grimme ting og kastede forbandelser over dem. Hun forstod det sådan, at imamen kom kort tid efter, at tiltalte og Forurettede 2 også var ankommet til lej-ligheden. Forurettede 3 fortalte, at de havde fået at vide, at de ikke måtte kontakte deres mor, heller ikke da tiltalte var rejst. Han sagde til dem, at ”så vidste de godt, hva d der ville komme til at ske ”. Vidnet ve d ikke, om børnene havde en telefon til rådighed. Forurettede 3 for-talte om at blive solgt som sexslave på et marked og solgt på et andet slags marked, hvor hun skulle arbejde for både mænd og kvinder. Hun syntes, at tiltalte skulle straffes for det, han havde gjort. Hun fortalte om slidte huse i Somalia med en beskidt madras på gulvet i værelset og vinduer højt oppe, og at tiltalte besøgte dem to gange i Somalia. Vidnet snak-kede ikke med hende om adgangen til mad eller indretningen af lejligheden i Kenya. Det føltes ikke relevant i situationen. Der var også ganske mange spørgsmål, som hun ikke skulle stille, fordi de henhører under en eventuel politimæssig efterforskning. Det er der klare regler for. Hun bad f.eks. ikke Forurettede 3 beskrive det marked, hvor hun blev solgt.   

Det var hende, der forestod den børnefaglige undersøgelse af Forurettede 3. Forurettede 3 var skiftende i sit humør, og der var perioder, hvor hun græd og rystede. Opholdsstedet beskrev, hvordan hun havde været utilpas og usikker ved ankomsten til stedet, og ikke havde haft lyst til at være der. Forurettede 3 og hendes mor havde haft en lang diskussion om det. De beskrev også, at hun umiddelbart efter ankomsten havde været i tvivl om basale færdigheder, herunder an-vendelsen af toiletpapir ved toiletbesøg, og at hun havde fortalt, at hun var vant til at have en skylle-flaske med sig. Hun havde undret sig over at se et fyldt køleskab og var ikke vant til at bruge bestik. Tiltalte var ualmindelig venlig og hjælpsom i forbindelse med, at den børnefaglige undersøgelse blev lavet. Han hilste pænt i telefonen og sagde, at det var dej-ligt, at vidnet ringede. Det undrede hende meget i lyset af den kommunale historik, der var. Tiltalte sagde ikke noget til, at han ikke kunne have kontakt til børnene og heller ikke måt-te vide, hvor de var. Konklusionen på undersøgelsen blev, at Forurettede 3 var i åbenbar risiko for at lide skade på sin sundhed og udvikling, og at tiltalte havde udsat hende for massivt omsorgssvigt. Hun kunne ikke hjemgives.   

Vidnet har været socialrådgiver for Forurettede 1 siden den 1. juni 2021 og dermed inden, at Forurettede 3 og Forurettede 2 kom tilbage til Danmark. Hun havde en børnesamtale med Forurettede 1 den 31. januar 2022, hvor Forurettede 1 fortalte, at hun var blevet mishandlet i hjemmet og slået af begge sine forældre. Tiltalte slog hårdere end moren. Det foregik, når han var hjemme i

- 32 -

weekenderne. Hun havde ikke tidligere set sådanne konkrete beskrivelser fra Forurettede 1's side i de kommunale akter. Hun kan ikke huske, om hun spurgte Forurettede 1, hvorfor hun valgte at fortælle om det. Forurettede 1 havde ikke haft kontakt til Forurettede 3 eller Forurettede 2, da de havde samtalen. Hun kan ikke huske, om det var Forurettede 3 eller Forurettede 1, der fortalte, at de blev pi-sket af mor, og at hun benyttede en særlig ting med nogle ringe i til at slå dem.   

Som hun husker det, havde tiltalte overvåget samvær med Forurettede 1 i den periode, hvor Forurettede 3 og Forurettede 2 var væk. Hun husker ikke, hvordan Forurettede 1 havde det med sin far, men der var nok en grund til, at samværene var overvågede. Vidne 1 kontaktede på et tids-punkt Forurettede 1, vist nok i sensommeren 2021, og fortalte, at hun havde fundet børnene. Forurettede 1 blev enormt vred på sin far. Hun var i det hele taget sur over, at han havde holdt hen-des søskende væk fra hende i så mange år, uden at hun måtte have kontakt med dem. Hun forstod heller ikke, hvorfor hendes mor ikke underrettede myndighederne, da hun fandt børnene, og havde på fornemmelsen, at moren vidste mere, end hun sagde.   

Hun stoppede som socialrådgiver for begge piger omkring den 1. februar 2022, hvor hun overgav sagerne til en anden.   

Vidne 8 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet speciallæge i retsmedi-cin. Hun og en kollega, overlæge og børnelæge Person 16, foretog en undersøgelse af Forurettede 3 den 12. januar 2022 og udfærdigede erklæring herom.   

Ved undersøgelsen kunne de blandt andet konstatere, at Forurettede 3 var blevet omskåret. Forurettede 3 havde tre læsioner i underlivet. Hun havde fået fjernet størstedelen af klitoris og dennes forhud, hvilket kunne konstateres visuelt, men også mærkes. Det var den del af klitoris, der ”står ud” , som va r fjernet. Dette indebar, at de karakteriserede indgrebet som en såkaldt type 1 omskæring, der er den mindst indgribende omskæring. Ved en type 2 omskæring fjernes også de små kønslæber, mens man ved en type 3 omskæring fjerner dele af de store kønslæber og derefter syr dem sammen, så der alene er en lille åbning til urin og menstrua-tionsblod.   

Den anden læsion var på hendes højre indre kønslæbe, hvor man kunne konstatere en min-dre indkærvning og arvæv. De vurderede, at læsionen var opstået i forbindelse med om-skæringen, hvor der – formentlig utilsigtet – var blevet snittet i det pågældende område.

- 33 -

Sådanne læsioner forekommer, når den omskårne ikke ligger stille, og når indgrebet bliver udført af en person uden den fornødne anatomiske indsigt.   

Den sidste læsion var i bunden af skeden i hymen, også kaldet jomfruhinden. Der havde været en skade, som var ophelet og havde dannet arvæv. Der var som ved den anden læsi-on ikke fjernet noget det pågældende sted, men tale et snit, der var helet. Læsionen kunne være opstået ved, at der var indført noget i skeden, eksempelvis fingre, penis eller genstan-de. Forekomsten af en jomfruhinde eller dele af den indikerer ikke, at personen ikke har haft samleje. Selv kvinder, der har født børn, kan have dele af eller hele hymen intakt. Hos mindre børn er hymen mere skarprandet og glat. Med hormonpåvirkning bliver den mere eftergivelig og gør sig i princippet gør sig klar til samleje.   

Forurettede 3 var med sikkerhed omskåret. Hendes kønsdele så ikke sådan ud fra naturens side eller som følge af sygdom, heller ikke lichen sclerosus. Der var fjernet dele, der ellers ville være til stede rent anatomisk. Der var ikke tale om en medfødt fysiologisk defekt. Der er ikke fagligt belæg for at hævde, at kvinder af somalisk herkomst kan se sådan ud, uden at der er sket omskæring. Undersøgelsen af Forurettede 3 blev filmet, og andre børnelæger og rets-medicinere, der er eksperter på området, blev inddraget i vurderingen.   

Hvis en person bliver omskåret uden at være bedøvet, vil det indebære en høj grad af smer-te, hvor personen sandsynligvis vrider sig. Det er ikke muligt at blive omskåret, uden at man opdager det. Indgrebet er simpelthen for smertefuldt.   

Forurettede 3 er blevet omskåret i den periode på ca. 4½ år, hvor hun har været væk fra Dan-mark. Det er ikke muligt at tidsfæste det nærmere. Hun er ikke ekspert i arvæv og kan ikke udtale sig om, hvorvidt forekomsten af arvæv hos Forurettede 3 indikerer, om omskæringen er udført af sundhedsfagligt personale eller ej.   

Forurettede 3 har klaget over smerter ved vandladning og problemer med at holde på vandet. Det kan være symptomer på blærebetændelse, som kan være komplikationer efter indgrebet, hvis der har været vanskeligt løbende at komme af med urinen. De langvarige komplikati-oner ved omskæringen kan være nedsat følelse og nydelse i forbindelse med seksuelt sam-vær. Man kan udvikle angst i forbindelse med selve indgrebet, og så har undersøgelser vist, at nogle omskårne har PTSD symptomer og en fornemmelse af at se forkert ud. Der kan

- 34 -

opstå komplikationer i forbindelse med langvarige fødsler, men det ses navnlig ved type 3 omskæringer.   

Forurettede 3 fremstod med talrige ar på kroppen og flere, end man normalt ser, hovedsageligt på underarmenes overside og benene. Nogle af arene var langstrakte, andre afrundede. Hun målte ikke længden af alle arene på benene. Her var det overvejende afrundede ar, men nogle var mere uregelmæssige. Læsionerne vurderedes at være opstået som følger efter stump vold. Det er vanskeligt at sige, om der har været benyttet genstande, men huden skal have været brudt, og der skal have været en sårskorpe, for at der dannes ar. Forurettede 3 havde forklaret om slag med kosteskaft og ledninger. Læsion 12 var et eksempel på et længere ar på benet målende 1x6 cm. Alle skaderne, bortset fra læsion 4 og 13, vurderedes at være opstået i den årrække, hvor Forurettede 3 havde været i udlandet.   

Forurettede 3 klagede over smerter i sit knæ og forklarede, at hun var blevet slået. Det viste sig, at hun havde en væskeansamling i knæet. Hun blev røntgenfotograferet, hvor der ikke blev konstateret abnormiteter. Der var således ikke tegn på tidligere brud, der var vokset skævt sammen, eller nyere brud, der fortsat kunne ses. Væskeansamlingen var forenelig med et traume mod knæet og kunne skyldes en skade på ledbånd eller korsbånd, eventuelt forårsa-get af slag med en stump genstand. Vidnet ved ikke, om man han have en væskeansamling flere år efter, at man er blevet slået. Det er ikke hendes speciale.   

Hun var ikke til stede, da Forurettede 2 blev undersøgt, og hun kan ikke huske, om de har drøftet et barn, der ikke ville lade sig afklæde. Hun vil tro, at man har gennemgået under-søgelsen af ham på en konference.   

Vidne 9 har forklaret blandt andet, at hun er kriminalassistent og uddannet vi-deoafhører. Hun var til stede i byretten, da der blev afsagt dom i sagen. Hun bemærkede, at Forurettede 3 også var der sammen med en tryghedsperson. Forurettede 3 var ked af det. Hun græd og sagde, at tiltalte havde fået for høj en straf, og at det var hendes skyld. Vidnet foreslog, at de gik lidt væk og talte sammen. Forurettede 3 gav ikke udtryk for, at tiltalte ikke skulle straffes, men hun var optaget af, at familien i Somalia også blev straffet. Det havde også tidligere været et fokuspunkt for hende. Vidnet forklarede, at politiet ikke kunne gøre noget ved den del. Forurettede 3 spurgte, om hun måtte besøge sin far. Hun forklarede hende, at det ikke var muligt, fordi dommen var anket og sagen derfor ikke var slut. Samtidig havde tiltalte be-

- 35 -

søgs- og brevkontrol. Hun kan ikke huske, hvordan Forurettede 3 reagerede på at høre, at sagen endnu ikke var slut. Hun er kun sjældent i retten og ved ikke, om Forurettede 3's reaktion var sædvanlig for en forurettet i en straffesag.   

Forurettede 3 kontaktede en efterforsker, Person 17, tre dage senere via sms og spurgte, om de kunne mødes. De havde flere drøftelser om det hensigtsmæssige i at snakke med hende, uden at det foregik som en egentlig afhøring. Der havde været megen snak om, at Forurettede 3 var under påvirkning af andre til at ændre forklaring, og de var bange for, om de kunne risikere også at påvirke hende. Hun er godt bekendt med, at Forurettede 3 henvendte sig til Person 17 på ny. De drøftede også i den forbindelse, om det var en god ide at mødes med hende.   

Forurettede 3's bistandsadvokat, Andreas Bruun, ringede den 2. maj 2023 og fortalte, at Forurettede 3 ønskede at trække sin tidligere forklaring tilbage og afgive en ny. Hun havde blandt andet oplyst til ham, at hun var rejst frivilligt med sin far til Kenya, og at hun ikke var blevet omskåret. Andreas Bruun uddybede det i en mail den 3. maj 2023, hvor han også oplyste, at Forurettede 3's faster var blevet vred på hende, efter tiltalte var blevet dømt. De havde gennem nogen tid haft på fornemmelsen, at Forurettede 3 var udsat for et stort pres fra familiens side, formentlig en faster, men de vidste det ikke med sikkerhed. Det blev bestyrket af, at Forurettede 3 via bistandsadvokaten spurgte ind til omstændigheder ved hendes fars afsoningsfor-hold, som hun kun kunne kende til, hvis hun – eller nogen hun kendte – var i kontakt med ham. Det var vidnets indtryk, at der var nogen, der satte hende tanker i hovedet om, at til-talte ikke havde det godt. Vidnet fulgte op på henvendelsen og kunne fortælle bistandsad-vokaten, at tiltalte var rask, ikke fik svinekød etc.   

Der blev indhentet en ransagningskendelse, så de kunne gøre sig bekendt med indholdet af Forurettede 3's telefon og computer. Vidnet var ikke involveret i processen og ved derfor ikke, hvorfor man anmodede om, at sigtede, forsvareren og bistandsadvokaten ikke skulle under-rettes. Det var formentlig for at undgå, at Forurettede 3 hørte om det og dermed fik mulighed for at slette oplysninger. Hun gennemgik ikke selv materialet, men fik noget udleveret, som hun benyttede i den sidste afhøring. Hun kan ikke forklare, hvorfor hun stillede spørgsmål til indholdet af nogle beskeder og ikke andre. De fandt ikke beviser for, at Forurettede 3 havde været under pres for at ændre forklaring. Det er ikke hendes indtryk, at tiltalte havde for-søgt at sende beskeder ud af fængslet.   

- 36 -

Der blev foretaget en videoafhøring af Forurettede 3 den følgende uge. Hun var meget vred og ville blandt andet skifte bistandsadvokat. Hun fortalte, at hun ikke var blevet omskåret, solgt på et marked eller voldtaget. Det er vidnets indtryk, at Forurettede 3 godt vidste, hvad tiltal-te var blevet dømt for. Det blev forklaret i retten. Hun gennemgik anklageskriftet med Forurettede 3 efter ønske fra anklagemyndigheden, så de kunne snakke om det i lyset at hendes ændrede forklaring. Hun kan ikke huske, om Forurettede 3 spurgte ind til, hvad tiltalte var blevet dømt for.   

Den seneste afhøring blev afviklet den 8. december 2023, hvor Forurettede 3 var helt anderledes afslappet. De havde forinden fået flere henvendelser fra hendes opholdssted, hvor persona-let havde fortalt dem, at Forurettede 3 havde været under et stort pres inden den femte afhøring og ikke havde fortalt det rigtige. Forurettede 3 var også kommet i tvivl om, hvorvidt hun var om-skåret. Vidnet er egentlig lidt ked af den sidste afhøring. Der var nogen, der havde en bag-kant, og det forløb ikke optimalt. De overvejede, om de skulle indkalde Forurettede 3 til endnu en afhøring, men der var hele tiden et stort hensyn at tage til hende, og de drøftede løben-de, om hun med sine kognitive udfordringer ville kunne holde til mere. De vurderede, at der ikke var behov for yderligere. Hun noterede sig ikke, om Forurettede 3 sidst i afhøringen antydede, at hendes mor kunne være involveret i forløbet.   

Hun har ikke tidligere haft en sag som denne og kender derfor ikke til andre situationer, hvor børn skulle være blevet solgt på et marked. Hun overvejede ikke at spørge mere ind til det pågældende marked og blev heller ikke bedt om det af de tilstedeværende i monitor-rummet. Det er hendes opfattelse, at hun spurgte ind til det relevante.   

Hun læste dokumenterne i sagen forud for afhøringen af Forurettede 2. Hun kan ikke huske noget om en telefon, som farmoren skulle have nævnt, at børnene kunne tage med i skole. Som hun husker det, forklarede Forurettede 3 lidt forskelligt om passene. Hun sagde vist først, at hun havde set dem blive brændt og senere, at hun ikke var sikker. Hun kan ikke huske, hvad Forurettede 2 forklarede om dem.   

Hun tror ikke, at Forurettede 3 har kontaktet politiet forud for ankesagens behandling.   

- 37 -

Vidne 10 har forklaret blandt andet, at hun er afdelingsleder i Børnehus 2, der er opholdsstedets afdeling for alene-anbragte børn under 18 år. Forurettede 1 blev anbragt i 2017 og boede der allerede, da vidnet blev ansat den 1. december 2018. Hun har gennem alle årene haft en god og tæt kontakt til Forurettede 1.   

Forurettede 1 har gennem årene løbende fortalt om vold i hjemmet, også inden tiltalte blev an-holdt og varetægtsfængslet. Hun har ikke fortalt om hændelserne i detaljer. Det kan godt passe, at hun åbnede lidt mere op, efter tiltalte var fængslet, men fortællingen var fortsat den samme. Forurettede 1 fortalte, at tiltalte slog hende hårdt med hænderne og med et bælte. Det kan godt være, at hun fortalte, at moren piskede hende med grene, som Forurettede 2 havde fundet, således som det er noteret af politiet i afhøringsrapport af 11. februar 2022. Tiltalte begik typisk vold mod Forurettede 1 i forbindelse med, at hun skulle læse i koranen. Han slog hende, hvis hun ikke kunne finde ud af det.   

Forurettede 1 har tidligere haft samvær med sine forældre. Hun besøgte moren i lejligheden i Bydel, mens tiltalte kom til opholdsstedet. Samværet med tiltalte var overvåget. Sam-været med moren var det enten støttet eller overvåget. Det er helt almindeligt, at børn, der er udsat for vold, har samvær med deres forældre. Børn er meget loyale og elsker deres forældre. Forurettede 1 valgte på et tidspunkt samværet fra, og hun ser fortsat ikke sine forældre. Det skyldes, at hun er ramt af en voldsom vrede mod dem i forbindelse med denne sag. Hun har samtidig en stor sorg. To af Forurettede 1's søskende har også boet på opholdsstedet. De har også haft samvær med forældrene.

Forurettede 1 har fortalt om tiden op til sommerferien i 2017, hvor Forurettede 3 og Forurettede 2 skulle med deres far på ferie i Kenya. Det var Forurettede 1's opfattelse, at de skulle med faren, fordi de blev oplevet som mere besværlige end de andre børn. Forurettede 2 kunne være urolig i sko-len, og Forurettede 3 havde mange holdninger og ville selv bestemme, blandt andet over sin på-klædning. Det kan god passe, at vidnet forklarede til politiet den 11. februar 2022, at Forurettede 3 skulle med, fordi hun havde sat sig op imod sin far, ville gå med dansk tøj og ikke bære tørklæde. Forurettede 1 forstod ikke, hvorfor familien ikke skulle på ferie sammen.   

Da de tog afsted, sagde Forurettede 3 til Forurettede 1, at hun ikke troede, at de ville se hinanden igen. Forurettede 1 havde også selv været nervøs for, om hendes søskende kom hjem. Forurettede 1 blev me-

- 38 -

get bekymret, da hun på et tidspunkt hørte fra sin mor, at de var i Somalia, hvor farmoren boede, for farmoren slog dem og var ikke rar. Forurettede 1 forbandt farmoren med noget slemt.   

Forurettede 1 blev anbragt uden for hjemmet for at sikre, at tiltalte ikke også tog hende ud af lan-det.   

Vidne 11 har forklaret blandt andet, at hun er ansat som social-pædagog på Børnehjem og har været det siden december 2021. Hun kom til stedet nogen-lunde samtidig med Forurettede 3 og Forurettede 2. Hun og Forurettede 3 havde en tæt og god kontakt forud for byretsdommen. Derefter trak Forurettede 3 sig fra vidnet og flere af de andre voksne på opholdsstedet.

Forurettede 3 har gennem årene betroet sig til vidnet om nogle af de hændelser, hun har været udsat for i Kenya og Somalia. Hun fortalte blandt andet, at hun var blevet omskåret. De snakkede særligt om det i forbindelse med, at Forurettede 3 fik resultatet af den lægefaglige un-dersøgelse tilsendt. Forurettede 3 sagde ikke, hvem der havde besluttet, at hun skulle omskæres, eller hvor det foregik, men hun fortalte, at det var blevet udført af en gruppe kvinder, her-under hendes bedstemor.   

Forurettede 3 gav udtryk for, at hende mor ikke troede på hende, når hun fortalte om overgrebe-ne. Moren sagde til hende, at det ikke var sket, og at hun huskede forkert. Forurettede 3 selv var ikke i tvivl om, hvad der var sket. Hun gav imidlertid udtryk for, at hun ville ønske, at hun huskede forkert, fordi hendes forklaring ville få så store konsekvenser. Det er rigtigt, at vidnet den 10. maj 2023 har forklaret til politiet, at Forurettede 3's mors ageren kunne bringe Forurettede 3 i tvivl om, hvad der var sket, men Forurettede 3 endte altid med at sige, at det jo var rig-tigt, det hun huskede og fortalte.

Forurettede 3 var meget presset, mens retssagen verserede i byretten, og hun trak sig mere og mere fra personalet. Hun fulgte med i det, medierne skrev, og oplevede det som meget voldsomt og privat at skulle læse om sig selv på denne måde. Hun fastholdt, at hændelser-ne havde fundet sted, men forkl arede, at det var hårdt at blive konfronteret med dem ”sort på hvidt” , og at det var ubehageligt, at alle andre kunne læse med. Hun fik flashbacks, når hun læste om det. Forurettede 3 var ikke uenig i mediernes udlægning af sagen, men hun var nogle gange ked af deres ordvalg. Umiddelbart før domsafsigelsen var hun nervøs for, om

- 39 -

pressen ville rette henvendelse til hende, og om de forventede, at hun ville svare på spørgsmål. Det var for privat for hende. Straffens længde fyldte meget lidt – det var sim-pelthen for abstrakt.   

Hun og Forurettede 3 fulgtes i bil til og fra retten, da dommen blev afsagt. Straffens længde satte nogle følelser og overvejelser i gang hos Forurettede 3. Hun syntes, at 10 års fængsel var for me-get, og hun spurgte ind til, om hun kunne sige eller gøre noget, der kunne ændre ved straf-fens længde. Hun sagde ikke på noget tidspunkt, at hun havde forklaret usandt, eller at det var forkert, at tiltalte var blevet straffet. Hun sagde også, at hendes far havde gjort hende uret, men at han jo var hendes far. Hun græd meget og længe og havde brug for at tale med de betjente, der havde afhørt hende.   

De talte om oplevelsen de følgende dage, men Forurettede 3 trak sig og blev generelt mere afvi-sende over for personalet. Hun opholdt sig en del hos sin mor og var hos hende hen over sommeren. Vidnet havde meget lidt kontakt med hende på daværende tidspunkt og ved ikke, om Forurettede 3 anvendte sin telefon mere, end hun plejede. Det var vist nok omkring ef-terårsferien, at Forurettede 3 første gang nævnte, at hun havde fundet på noget af det. Det havde hun ikke sagt noget om tidligere.

I perioden frem til landsrettens behandling af sagen har Forurettede 3 fortalt, at hun følte sig ma-nipuleret af sin mor til at trække anklagerne tilbage. Hun har samtidig gjort sin mange tan-ker om, hvad det vil få af betydning. Forurettede 3 har ikke søgt vejledning hos vidnet i forhold til den manipulation, hun har været udsat for, men vidnet har formidlet kontakten til politi-et. Forurettede 3 har talt en del med vidnet og Vidne 12 om de hændelser, hun har været udsat for under opholdet. Hun er en meget privat person, og vidnet vil ikke tro, at hun har fortalt sine venner og bekendte om det.   

Det er ikke vidnets indtryk, at Forurettede 3 var i tvivl om, hvad hendes far var fundet skyldig i. Det blev blandt andet læst op i byretten.   

Vidne 12 har forklaret blandt andet, at hun er ansat på Børnehjem, hvor hun har været kontaktpædagog for Forurettede 3 og Forurettede 2.

- 40 -

Forurettede 3 fortalte på et tidspunkt, at moren ikke troede på hende, og sagde, at hun var glad for, at vidnet gjorde. Forurettede 3 ville gerne bevise, at det, hun sagde, var rigtigt, og hun bad derfor om at få erklæringen fra lægen, der dokumenterede, at hun var omskåret. Hun ville vise den til sin mor, så moren kunne se, at hun talte sandt.   

Forurettede 3 og Forurettede 2 kunne være uenige, som søskende er, men blev virkelig uvenner om-kring det tidspunkt, hvor retssagen begyndte. Forurettede 2 fortalte ikke, hvad der var sket, men de kunne se, at han trak sig og begyndte at spise for sig selv. Forurettede 3 sagde, at det dre-jede sig om de samtaler, der var afholdt i Børnehus 1. Forurettede 2 troede ikke på det, som Forurettede 3 havde fortalt. Konfliktniveauet var så højt, at de måtte flytte Forurettede 2 til en anden afdeling.   

Op til domsafsigelsen havde Forurettede 3 trukket sig fra kontakten med de voksne, og hun var begyndt at pakke sine ting i en taske. Hun valgte at tage hjem til sin mor, da dommen var afsagt. Vidnet var bekymret for Forurettede 3 og ringede til hende. Samtalen var meget voldsom. Forurettede 3 råbte og skreg, at hun trak alle anklager tilbage, og at det hele var en løgn. Hun ville ikke have, at tiltalte skulle i fængsel i 10 år, og sagde flere gange, at 4 år ville være mere rimeligt, fordi hun selv havde været kidnappet i 4 år. Forurettede 3 sagde også, at hun ville tage sin fars straf, og at hans liv var vigtigere end hendes. Det var første gang, at Forurettede 3 sagde sådan. Hun sagde også, at det havde været rart og dejligt at være i Kenya og Soma-lia.   

Vidnet talte med Forurettede 2 og spurgte ham, hvad han tænkte. Han fastholdt, at det ikke havde været godt i Afrika, og at de var blevet slået. 45 minutter senere kom ham imidlertid op til hende og sagde, at det ikke passede. De havde oplevet mange gode ting, mens de var væk. Hun bemærkede, at Forurettede 2 havde benyttet flere af de samme ord, som Forurettede 3 havde. Hun ved ikke, om Forurettede 3 og Forurettede 2 havde været i kontakt med deres familie-medlemmer den pågældende dag, men der var mange, som rakte ud til dem. Moren talte meget med dem om sagen, og der var også en faster i Tyskland, de ikke havde set i mange år, som Forurettede 3 nu gerne ville besøge. Forurettede 3 fortalte, at hun havde kontakt til tiltalte via fasteren. Vidnet var slet ikke i tvivl om, at Forurettede 3 var under påvirkning af alle disse men-nesker. Tiltalte havde via fasteren sagt til Forurettede 3, at hun ikke længere måtte have kontakt til Vidne 2, hendes kontaktlærer på Skole 2. Forurettede 3 havde vist vidnet en sms, hun havde skrevet til Vidne 2.

- 41 -

Forurettede 3 ringede efter 2-3 ugers ophold hos sin mor og bad om at blive hentet tilbage til Børnehjem. Hun var blevet uvenner med sin mor og dennes nye mand, fordi de lånte penge af hende, vist nok i størrelsesorden 3-5.000 kr. Forurettede 3 sagde på et tidspunkt, at hun ikke ville tage imod en erstatning fra sin far. Vidnet havde på fornemmelsen, at det var noget, moren eller fasteren havde presset hende til at sige, og at Forurettede 3 egentlig ikke mente det.   

Forurettede 3 vekslede meget i den periode og var også forvirret over, hvad der var foregået. Hun følte sig under et enormt pres fra moren og fasterens side til at ændre forklaring, men fast-holdt samtidig, at meget var sket. Forurettede 3 ville gerne til en ny afhøring, så hun kunne for-tælle sandheden. Forurettede 3 fortalte blandt andet, at hun var blevet tvunget til at tale i telefon med sin faster. Moren havde også tvunget hende til at snakke med de personer, der havde forgrebet sig på hende under flugten fra Somalia, vist nok morens fætter. Forurettede 3 havde samtidig på fornemmelsen, at moren ville tvinge hende til at indgå ægteskab med en fætter, der var nogle år ældre end hende. Moren havde angiveligt lånt mange penge af sin klan for at få børnene hjem til Danmark, og hun skyldte dem derfor penge. Fætteren var begyndt at kontakte Forurettede 3 via Snapchat, hvor han skrev, at han ville komme til Danmark, så de kun-ne mødes. Forurettede 3 sagde, at tiltalte aldrig ville godkende ham som ægtefælle, fordi han var fra morens klan, og at hun heller ikke selv havde i sinde at gifte sig med ham. Forurettede 3 var også bekymret for at blive kidnappet igen. Vidnet ved ikke af hvem. Forurettede 3 blev kontaktet en del af sin mors veninder, og hun endte med at skifte telefonnummer for at få fred.   

Vidnet var til stede under den seneste afhøring i december 2023. Forurettede 3 sagde, at der var nogle ting, hun havde ”lagt på” i sin forklaring. Hun ville gerne fortælle sandheden. Forurettede 2 havde også sagt til hende, at hun blot skulle sige sandheden. Han sagde samtidig, at han jo ikke altid havde været til stede og derfor ikke vidste, hvad Forurettede 3 havde oplevet. Han fastholdt, at hun havde været udsat for overgreb, ikke blot under flugten fra Somalia, men også i løbet af de 4 år, de var i Afrika.   

Vidnet er ikke længere kontaktperson for Forurettede 3. Hun vurderede, at det var på tide, at en anden tog over. Forurettede 3 havde det rigtig svært med mange ting, og hun vekslede mellem at skubbe vidnet fra sig og trække hende til sig igen. Hun har ikke talt med Forurettede 3 om hendes seneste forklaring, og hun ved ikke, hvilken version af Forurettede 3's forklaring, der er den rigti-ge. Forurettede 3 ved godt, at vidnet, Vidne 2 og Vidne 11

- 42 -

skal vidne i landsretten. Det fylder meget hos hende, og de har derfor valgt ikke at fortælle, hvornår det skal foregå. Forurettede 3 er bange for, at folk ender med at tro, at hun ikke har været udsat for noget.   

Forurettede 3 spurgte de voksne om konsekvenserne ved at lyve i retten, allerede mens byretssa-gen verserede. Hun kan ikke huske, hvordan Forurettede 3 reagerede, da de fortalte, at det var strafbart.   

Vidne 13 har forklaret blandt andet, at hun er socialrådgiver i Odense Kom-mune. Hun har været socialrådgiver for Forurettede 3 siden maj 2023 og er det fortsat.   

Forurettede 3 er meget bekymret for udfaldet af ankesagen og for, om tiltalte bliver frifundet for nogle af sigtelserne. Det fylder meget for hende, at processen har været så rodet, som den har, og hun er bange for, hvilken betydning det vil få. Det var også derfor, at vidnet skrev en mail til Person 17 fra politiet den 24. april 2024. Forurettede 3 havde behov for at sikre sig, at man forstod, at hun havde trukket anklagerne tilbage, fordi hun var blevet presset til det af sin mor og andre.   

Forurettede 3 har fortalt om det pres, hun har været udsat for. Hele familien har givet udtryk for, at de synes, at det er synd for tiltalte. Vidnet husker ikke nærmere, hvilke familiemedlem-mer, det drejer sig om. Forurettede 3 har fortalt om, at hun har været udsat for ting, der er meget svære at tale om, og at hun og hendes bror har været udsat for vold. Hun har også beskre-vet, at hun er meget forvirret på grund af det store pres, hun har været under. Hun har talt kortvarigt om omskæring, men vidnet har ikke spurgt ind til, hvordan det skulle være fore-gået. Forurettede 3 sagde ikke, at hun ikke var omskåret.   

Vidnet har ikke indsigt i, hvad Forurettede 3 har forklaret under de enkelte afhøringer, og hun ved derfor ikke, om det er afhøringen i juni eller december 2023, Forurettede 3 ønsker at trække tilbage. Hun mener ikke, at hun har forklaret som gengivet i politirapport af 15. maj 2024, at det kunne være afhøringen fra juni 2023. Hun ved det simpelthen ikke.

Vidnet kontaktede Person 17 den 27. oktober 2023, fordi Forurettede 3 havde nogle ting, hun gerne ville fremhæve. Hun havde behov for at fortælle, at hun havde været under et stort pres fra sin mor og andre til at ændre forklaring. Hun havde fået nok og ønskede, at

- 43 -

nogen ville lytte til hende. Det kan godt passe, at Forurettede 3 ikke havde haft kontakt med sin mor i 3 uger på daværende tidspunkt. Hun ved ikke, om Forurettede 3 fortalte sandheden under afhøringen i december 2023. Forurettede 3 virkede lettet, da hun havde afgivet forklaring, men vidnet husker ikke, om det var efter afhøringen i juni eller december 2023. Det var på et tidspunkt efter byrettens dom.   

Forurettede 3 har talt med enkelte veninder fra STU, sin nuværende kontaktperson og tidligere lærer om forløbet. Vidnet ved dog ikke, hvornår disse samtaler har fundet sted.   

Personlige oplysninger

Tiltalte har under sagen retteligt været frihedsberøvet fra den 24. januar 2022.   

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

”  Samtlige nævninger og dommere udtaler

Som anført af byretten angår denne sag overordnet spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte har sendt sine børn, Forurettede 3 og Forurettede 2, på en såkaldt genopdragelsesrejse til Kenya og Somalia i 2017-2021. I tilknytning hertil er det spørgsmålet, hvad børnene har været udsat for under denne rejse, og om tiltalte strafferetligt kan anses for at have medvirket til de pågældende forhold.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i samtlige forhold. Han har forklaret blandt an-det, at han er af den opfattelse, at hans tidligere hustru, Vidne 1, har lagt en plan for at få ham i fængsel og skaffe børnene erstatning. Baggrunden herfor skulle angiveligt være, at Vidne 1 havde opdaget, at tiltalte var blevet gift og havde fået børn med en anden kvinde. Hertil kommer efter tiltaltes op-fattelse, at børnenes moder ved at anklage tiltalte og hans familie for overgreb mod børnene kunne fjerne fokus – og egen skamfølelse – fra den omstændig-hed, at medlemmer af Vidne 1's familie skulle have udsat Forurettede 3 for overgreb. Ifølge tiltalte har Vidne 1 derfor instrueret Forurettede 3 i at forkla-re, som hun har gjort, og Forurettede 3 skulle – ligeledes på Vidne 1's foran-ledning – have formået Forurettede 2 til også at afgive forklaring om forholdene.   

For landsretten har bevisførelsen blandt andet bestået i afspilning af Forurettede 3 og Forurettede 2's forklaringer under videoafhøringer samt oplæsning af referat af børnenes forklaringer til kommunale medarbejdere efter hjemkomsten.   

- 44 -

Børnene ankom til Danmark den 13. december 2021. Odense Kommune af-holdt børnesamtaler med dem umiddelbart herefter, henholdsvis den 15. og 16. december 2021.   

Forurettede 3 blev afhørt af politiet to gange, den 4. og 24. januar 2022, og videoaf-hørt fire gange i marts måned 2022. Ved den indledende børnesamtale og un-der disse afhøringer har Forurettede 3 i vidt omfang forklaret enslydende om de hæn-delser, hun skulle have været udsat for under opholdet i Kenya og Somalia, som også har dannet grundlag for tiltalen i sagen. På Forurettede 3's foranledning blev der efter byrettens dom foretaget yderligere to videoafhøringer, henholdsvis den 1. juni og 8. december 2023. Under den første af disse afhøringer fragik Forurettede 3 fuldstændig sine oprindelige forklaringer. Hun anførte i den forbindelse blandt andet, at hun under de første afhøringer havde løjet, fordi hun på grund af opholdet i udlandet var ked af først sent at have hørt om sin morfars døds-fald, ligesom hun ønskede at få opmærksomhed, omsorg og en erstatning. Un-der den seneste videoafhøring, som Forurettede 3 ligeledes tog initiativ til, oplyste hun, at nogle af de forhold, hun oprindeligt havde forklaret om, har fundet sted, mens andre var opdigtede. Hun gav i den forbindelse udtryk for, at hun efter sin hjemkomst var blevet kontaktet fra flere sider om sine oprindelige forkla-ringer om det passerede, og at disse kontakter og samtaler havde været med hendes mor, andre familiemedlemmer i morens og tiltaltes familier samt perso-ner fra det somaliske miljø i Bydel.

Forurettede 2 er blevet videoafhørt fire gange, alle forud for byrettens dom. Ved den indledende børnesamtale og under de første afhøringer har han i nogen ud-strækning forklaret overensstemmende med Forurettede 3's oprindelige forklaring og med en vis sympati for hendes situation. Under de seneste to afhøringer har han på flere punkter fragået sine tidligere forklaringer, ligesom han i vidt omfang – i modsætning til tidligere – har nægtet at afgive forklaring om Forurettede 3's forhold. Som begrundelse herfor har Forurettede 2 blandt andet henvist til, at han var me-get vred på Forurettede 3, og at hun havde løjet og lagt en plan for at få tiltalte udvist af Danmark.   

Det er et centralt bevistema i sagen, om børnenes forklaringer kan lægges til grund, og i bekræftende fald i hvilken udstrækning.

Forholdene forud for afrejsen den 23. juni 2017

Efter oplysningerne i sagen, herunder vidneforklaringerne fra Vidne 4, Vidne 2 og Vidne 3, der alle er ansatte på Skole 2, hvor Forurettede 3 siden 2010 har haft sin skolegang, lægger landsretten til grund, at Forurettede 3 fra årsskiftet 2016/2017 og frem gjorde sig en del overvejel-ser om sin identitet og sit religiøse tilhørsforhold. Hun udtrykte blandt andet utilfredshed med af sine forældre at være underlagt en række religiøse normer og regler, og tilkendegav, at hun ikke ville længere ville være muslim, men kri-sten.   

Det fremgår af sagen, at tiltalte uden varsel i marts 2017 meldte Forurettede 3 ud af Skole 2 og ind på Skole 3. Godt en måned senere meldte han hende ind på Skole 2 på ny. Ifølge for-klaringerne fra ovennævnte vidner blev Forurettede 3 mobbet på Skole 3, fordi hun

- 45 -

ikk e var en ”rigtig” muslim, og kaldt blandt andet vantro. Tiltalte købte billet-terne til rejsen til Kenya, mens Forurettede 3 var indskrevet på Skole 3.   

Det fremgår endvidere af sagen, at Forurettede 3 frem mod sommerferien blev tilta-gende bekymret for den forestående rejse til Kenya. Hun gav blandt andet ud-tryk for, at hun frygtede, at der reelt var tale om et ophold, som hun ikke ville komme hjem fra, idet tiltalte havde fortalt, at hun skulle flytte til Kenya eller Somalia og gå i skole der. Hun rejste samtidig spørgsmål om omskæring, gif-termål og mulig vold fra farmorens side, og der blev på baggrund heraf iværk-sat et forløb med Etnisk Ung og sendt en akutunderretning til Odense Kommu-ne. Efter vidnet, socialrådgiver Vidne 5's forklaring, læg-ger landsretten til grund, at underretningen blev gennemgået i sin helhed med tiltalte på et opfølgende møde i kommunen den 21. juni 2017, hvor tiltalte for-sikrede kommunens medarbejdere om, at der ikke var grund til bekymring. Til-talte oplyste i den forbindelse blandt andet, at det ikke var et problem, at Forurettede 3 ikke længere ville være muslim, at hun med sikkerhed ville komme tilbage til Danmark, og at de i ferien ikke skulle være sammen med farmoren, men derimod andre fjernere slægtninge.   

Oplysninger i forbindelse med anbringelsen af børnene

Skole 2 og Skole 5, hvor Forurettede 3 og Forurettede 2 var ind-skrevet, konstaterede umiddelbart efter sommerferien, at børnene ikke var kommet tilbage til Danmark ved skolestart den 10. august 2017. Vidne 4 forsøgte i den forbindelse gentagne gange forgæves at opnå kontakt til tiltalte og børnenes mor. Via Forurettede 3 og Forurettede 2's søskende blev det oplyst, at tiltalte og børnene på grund af problemer med pas og billetter først ville komme til Danmark den 30. august 2017, senere at de var yderligere en måned forsinket, fordi flyet allerede var booket, og Forurettede 2 havde været syg. Under retssagen har tiltalte navnlig forklaret, at han og børnene ikke kun-ne rejse hjem som planlagt, fordi han var blevet opsagt fra sin lejlighed i Bydel og kun havde et værelse at bo i.   

Det er ubestridt, at tiltalte rejste hjem fra Kenya uden børnene den 11. septem-ber 2017. Dette til trods skrev han den 16. september 2017 til Skole 2, at Forurettede 3 skulle meldes ud, fordi de havde bosat sig i Kenya. Han fore-gav endvidere over for kommunen ved en erklæring, som tiltalte har erkendt, er forfalsket, at børnene siden den 28. august 2017 havde gået i skole i Nairobi, hvor de havde det godt. Kommunen blev på baggrund af tiltaltes tilmelding til en adresse i By 2 senere bekendt med, at tiltalte alligevel opholdt i Dan-mark.

Odense Kommune iværksatte herefter et forløb omfattende familiens på davæ-rende tidspunkt fem børn, der resulterede i, at de alle blev anbragt uden for hjemmet. Af referatet fra Børne- og Ungeudvalgets afgørelse af 17. november 2017 fremgår blandt andet, at tiltalte, der var til stede under mødet, havde op-lyst, at han var nødt til at efterlade Forurettede 3 og Forurettede 2 i Kenya, fordi der var opstået uroligheder i forbindelse med et valg i landet, og at børnene skulle bli-ve der i 1½ – 2 år for at lære sproget og kulturen at kende. Han oplyste endvi-dere, at han var kommet tilbage til Danmark kort tid forinden.   

- 46 -

Endelig fremgår det af referatet, at de to ældste børn i søskendeflokken i Dan-mark den foregående dag skulle have oplys t, at det var ”deres tur” næste år, at de ingen kontakt havde med deres søskende i Kenya, og at tiltalte var rejst med Forurettede 3 og Forurettede 2 til Kenya, fordi Forurettede 3 ikke var en god muslim.   

Oplysninger i tilknytning til børnenes hjemkomst  

Tiltalte har – udover samkvemmet under den indledende rejse til Kenya i sommeren 2017 – besøgt Forurettede 3 og Forurettede 2 to gange i den periode på ca. 4 ½ år, hvor de opholdt sig i Kenya og Somalia. Disse besøg blev gennemført henholdsvis den 29. oktober - 25. november 2018 og den 25. oktober - 24. no-vember 2019, begge gange i Somalia.   

Forurettede 3 og Forurettede 2 blev nationalt og internationalt efterlyst den 13. december 2017. Det er ubestridt, at børnene blev flyttet fra Kenya til Somalia umiddel-bart herefter – omkring årsskiftet 2017/2018.   

Ved Vidne 1's mellemkomst blev børnene i september 2021 hjulpet fra Somalia til Etiopien, hvor de med bistand fra de danske myndigheder rejste vi-dere til Danmark. De ankom til Danmark den 13. december 2021. Forurettede 3 og Forurettede 2 blev tvangsfjernet af kommunen straks ved ankomsten til Danmark.   

Tiltalte blev anholdt den 24. januar 2022 og varetægtsfængslet den 25. januar 2022.   

Ved ransagning af tiltaltes telefon blev der fundet WhatsApp korrespondance og enkelte lydbeskeder mellem tiltalte, hans mor, søster og hustru i Somalia (én konto fra tiden i Kenya og én fra Somalia). Det fremgår heraf og af tiltaltes forklaring, at ældre WhatsApp korrespondance med tiltaltes mor og hustruens konto i Somalia var blevet slettet i efteråret 2021 – angiveligt på grund af manglende lagerplads lokalt på tiltaltes telefon – hvorimod tiltaltes korrespon-dance med søsteren fra maj 2017 kunne udlæses.   

Det fremgår af lydbeskederne mellem tiltalte og hans hustru i Somalia, således som tolken har oversat dem, at tiltalte den 13. december 2021 oplyste, at bør-nene ville ankomme til Danmark samme dag, og at de vantro ville tage dem. Tiltalte oplyste endvidere, at han kunne blive idømt et eller to års fængsel. I en lydbesked fra den 17. december 2021 gentog tiltalte, at børnene ville vokse op hos de vantro, og udtalte, at han havd e ”gjort det” , så han ikke skulle stå til an-svar ved dommedag, og at han stolede på Gud, som havde skabt børnene.

Oplysninger om børnenes sundhed og udvikling

Der blev ved Forurettede 3 og Forurettede 2's ankomst til Danmark truffet beslutning om, at der skulle udfærdiges børnefaglige undersøgelser. Undersøgelsen af Forurettede 3 foregik i perioden fra den 13. december 2021 til den 4. januar 2022 og af Forurettede 2 fra den 16. december 2021 til den 3. januar 2022. Børnehus 1 har ud-arbejdet afsluttende notater den 31. maj 2022.   

Af afsluttende notat af 31. maj 2022 fra Børnehus 1 om Forurettede 3 fremgår blandt andet:   

”Sammenfatning og vurdering af belastningsgrad

- 47 -

…

På baggrund af det samlede udredningsforløb, herunder samtaler, klinisk indtryk og screeningsmateriale vurderes Forurettede 3 at udvise tegn på traumatisering og traumesymp-tomer i et omfang, der kan sidestilles med en posttraumatisk belastningstilstand og formentligt også en kompleks posttraumatisk belastningstilstand. Forurettede 3 ses således med omfattende symptomer på genoplevelse, undgåelsesadfærd og øget vagtsomhed, ligesom der ses tegn på dissociation og somatisering. Symptomerne optræder i et om-fang, hvor de vurderes at have en væsentlig negativ indvirkning på Forurettede 3's daglige funktionsniveau og trivsel. Tilstanden vurderes ikke at kunne forventes at gå i sig selv eller remittere spontant over tid og Forurettede 3 ses således med et omfattende behov for stabilisering og behandling. Der må her forventes et behov for en indsats, som stræk-ker sig over flere år og ind i Forurettede 3's voksentilværelse.”

Af afsluttende notat af 31. maj 2022 fra Børnehus 1 om Forurettede 2 fremgår blandt andet:

”Sammenfatning og vurdering af belastnings grad

…

Forurettede 2 har på intet tidspunkt under udredningsforløbet ønsket at fortælle om sine oplevelser fra tiden i Afrika, men han har igennem forløbet italesat de mange symp-tomer, som han oplever at have som følge heraf. Forurettede 2 formår også under udred-ningsforløbet at italesætte, hvordan han oplevede sit liv før opholdet i Afrika og til nu.

Forurettede 2 har givet indtryk af at være troværdig og ærlig under forløbet. Yderligere er det indtrykket, at han har udviklet sig undervejs i udredningsforløbet ved, at han til en start meget gerne ville hjem igen, men efterfølgende gerne har villet indgå i forløbet og herunder udvist begyndende tillid til ut. Dette giver håb for, at der fremadrettet kan skabes trygge rammer for Forurettede 2 ift. et behandlingstilbud.

Forurettede 2 er under udredningsforløbet fremtrådt med øget vagtsomhed og massiv undgåelse. Han udviser tegn på angst og giver udtryk for at hallucinere, ligesom han udviser tegn på katastrofetanker, tankemylder og vrede.

Forurettede 2 har under udredningsforløbet udvist tegn på ubehag, hvis ut har nærmet sig spørgsmål omhandlende tiden i Afrika, og har i forbindelse hermed skiftet udtryk et mildt ansigtsudtryk, til et alvorligt og vredt udtryk.

Forurettede 2 angiver under forløbet, at han selv føler sig plaget af de mange symptomer og at han har en følelse af, at have ændret sig markant fra da han boede i Danmark før genopdragelsesrejsen. Forurettede 2 beskriver tillige at have oplevelsen af at føle sig ude af stand til at styre sig selv, når han bliver vred.

Forurettede 2 vurderes på baggrund af samtaler, klinisk indtryk og screening at være for-pint, plaget og svært belastet som følge af de oplevelser og den vold, som han har væ-ret udsat for. Forurettede 2 har under udredningsforløbet beskrevet påvirkning indenfor alle symptomkategorier. Forurettede 2 ses samlet set at genkende tilstedeværelse af trau-mesymptomer i et omfang, der er forenelig med en posttraumatisk belastningsreaktion, som i dagligdagen har en massiv negativ indvirkning på hans funktionsniveau. Forurettede 2 genkender en høj grad af symptomer inden for samtlige symptomkategorier, men særligt symptomer på undgåelsesadfærd er fremtrædende.

Forurettede 2 genkender desuden symptomer på selvorganiseringsvanskeligheder, som of-te ses hos personer, som har været udsat for gentagen og/eller langvarig belastning og

- 48 -

voldsomme interpersonelle traumer. Forurettede 2 angiver i relation til rapporterede selv-organiseringsvanskeligheder, at han i høj grad oplever vanskeligheder ved at nedregu-lere følelser og falde til ro, særligt når han er vred, ligesom at han oplever massive re-lationelle vanskeligheder, hvor han har svært ved at stole på andre og ved at føle nær-hed til andre.

Forurettede 2 rapporterer samlet set tilstedeværelse af symptomer i en grad, der er forene-lig med en kompleks posttraumatisk belastningsreaktion, hvilket vurderes foreneligt med det øvrige bi llede fra udredningsforløbet.”

Landsrettens vurdering af tiltaltes og børnenes forklaringer

Der blev afholdt børnesamtale med Forurettede 3 to dage efter, at hun var ankommet til Danmark. Der blev endvidere forud for byrettens dom foretaget to politiaf-høringer til rapport og fire videoafhøringer af Forurettede 3. Efter byrettens dom blev der foretaget to videoafhøringer af Forurettede 3.   

Det er kendetegnende for de afhøringer, der er foretaget før byrettens dom, at Forurettede 3 i meget vidt omfang har forklaret enslydende om de hændelser, hun skulle have været udsat for. Forklaringerne har – navnlig i lyset af den lange gerningsperiode og hendes unge alder – været detaljerige ikke blot i relation til oplevede følelser, datoer, steder og personer, men også i hendes beskrivelse af den kontekst, hvori hændelserne skulle have fundet sted. En del af disse oplys-ninger er – i det omfang det har været muligt at efterprøve dem – understøttet af den øvrige bevisførelse, herunder forklaringen om tiden forud for afrejsen; de første dage på hotellet i Kenya; flytningen til Somalia og måden, hvorpå det foregik; tidspunkter for tiltaltes besøg mv., hvor vidneforklaringer, tiltaltes egen forklaring og sagens øvrige bilag har underbygget hendes udlægning.

Hertil kommer, at Forurettede 3's forklaring om vold og om at være blevet omskåret er understøttet af de lægelige oplysninger i sagen, ligesom hendes forklaring i øvrigt i nogen udstrækning er bestyrket af Forurettede 2's første forklaringer.

Landsretten finder, at Forurettede 3 under de fire første videoafhøringer har fremstået overbevisende og troværdig, og det forklarede fremstår som selvoplevet og ik-ke konstrueret eller aftalt. Landsretten bemærker i tilknytning hertil, at Forurettede 3 generelt har udvist tilbageholdenhed i sine forklaringer. Hun har under afhø-ringerne gjort pauser undervejs og har såvel fysisk som verbalt givet udtryk for, at hun ikke har haft lyst til at tale om forholdene. Hun har fremstået tyde-ligt bevæget og med et stort ubehag ved at skulle mindes og genfortælle hæn-delserne. I forbindelse hermed har hun samtidig udtrykt bekymring for, om hendes forklaring kan indebære, at hun så vil ”hu ske det for evigt og aldrig glemme det igen” .   

Det må endvidere efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at Forurettede 3 har afgivet sine oprindelige forklaringer og fastholdt dem til trods for, at hun fra begyndelsen har været under pres fra blandt andet nærtstående familiemed-lemmer til ikke at sige noget ufordelagtigt om opholdet i Kenya og Somalia.   

Endeligt bemærker landsretten, at Forurettede 3's forklaringer om hændelserne i Ke-nya og Somalia i vid udstrækning er overensstemmende med de bekymringer, som Forurettede 3 omtalte for skolelærere allerede forud for rejsen – herunder vedrø-rende tiltaltes reaktioner i forbindelse med hendes overvejelser om ikke at ville

- 49 -

være muslim, frygten for aldrig at komme tilbage til Danmark, at skulle tvangsgiftes og omskæres samt vold fra farmorens side.   

Landsretten finder herefter, at Forurettede 3's forklaringer ved de fire første videoaf-høringer kan lægges til grund for sagens afgørelse. Landsretten finder derfor også, at der må ses bort fra de seneste to videoafhøringer og indholdet af den Snapchat korrespondance, som Forurettede 3 havde med sine venner og bekendte umiddelbart forud for og i tilknytning til sagens afgørelse i byretten. Landsret-ten bemærker i tilknytning hertil, at det efter Forurettede 3's forklaring, blandt andet under afhøringen den 8. december 2023, sammenholdt med Vidne 2, Vidne 11, Vidne 12 og Vidne 13's forklaringer og oplysningerne i det afsluttende notat fra Børnehus 1 af 31. maj 2022, må lægges til grund, at Forurettede 3 efter hjemkomsten til Danmark fortløbende har været under et stort pres fra blandt andet sin mor samt morens og tiltaltes familier til at ændre sin forklaring. Landsretten lægger til grund, at hun i den forbindelse blandt andet er blevet kontaktet af medlemmer af farens familie i Somalia og Tyskland og opsøgt uden for morens bopæl af forskellige bekendte af familien, der alle har forsøgt at påvirke hende. Forurettede 3 har i forbin-delse hermed beskrevet, at hun har følt sig manipuleret til at trække sine ankla-ger tilbage, ligesom moren på et tidspunkt bad Forurettede 3 vælge mellem på den ene side moren og på den anden side Forurettede 3's omsorgspersoner på anbringel-sesstedet. I tilknytning til dette bemærker landsretten, at moren, Vidne 1, har forklaret – såvel i byretten som for landsretten – at det er dårligt for Forurettede 3's og familiens ære og navn, at Forurettede 3 har fortalt om overgreb. Landsret-ten finder, at Forurettede 3's overvejelser om løgne og straf for falsk forklaring – som omtalt i Snapchat korrespondance inden og umiddelbart efter byrettens afgørel-se – må ses som et udslag af denne påvirkning, og ikke et udtryk for, at de tid-ligere afgivne forklaringer var urigtige.   

Landsretten finder endvidere, at Forurettede 3's forklaringer i de seneste to videoafhø-ringer – herunder forklaringerne om, hvornår og hvorfor hun skulle have be-sluttet sig for at afgive urigtige forklaringer – har fremstået usammenhængende og generelt mindre troværdige, herunder i relation til hendes beskrivelse af til-taltes tilsyneladende afslappede tilgang til hendes valg af ægtefælle, religiøse tilhørsforhold mv., der ikke stemmer overens med den øvrige bevisførelse i sa-gen.   

Landsretten finder det herefter også ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forkla-ring. Ud over det, der allerede er anført, bemærker landsretten, at tiltaltes for-klaring om, at hans tidligere hustru skulle have lagt en plan og formået børnene til at udføre den, ikke er forenelig med det oplyste om børnenes udvikling og tilstand ved hjemkomsten til Danmark, og heller ikke forenelig med Vidne 1's forklaring om, at hun slet ikke tror, at de mest alvorlige overgreb har fundet sted. Hertil kommer, at tiltaltes forklaring generelt har fremstået utro-værdig, ligesom det må lægges til grund, at tiltalte ad flere omgange har afgivet urigtige oplysninger til de danske myndigheder og også har konstrueret falske beviser.   

Landsretten er enig i byrettens vurdering af Forurettede 2's forklaringer og begrun-delsen herfor. Landsretten har herudover lagt vægt på, at det fremgår af børne-husets afsluttende notat af 31 maj 2022, at Forurettede 2 relativt tidligt i forløbet

- 50 -

oplyste, at han havde tilgivet sin far, samt at han havde en stor modvilje mod Forurettede 3.   

De enkelte forhold

Forhold 1

Landsretten tiltræder, at det efter bevisførelsen, herunder navnlig vidneforkla-ringen afgivet af Forurettede 1, der understøttes af vidneforkla-ringen afgivet af Vidne 10, er bevist, at tiltalte har udøvet vold mod Forurettede 1 som beskrevet i anklageskriftet i den af byretten fastslåede periode.

Det tiltrædes endvidere, at volden isoleret set er omfattet af straffelovens § 244, stk. 1.   

Endelig tiltræder landsretten af de af byretten anførte grunde, at voldsforholde-ne har karakter af mishandling, jf. straffelovens § 245, stk. 1.   

Forhold 2

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at det er bevist, at tiltalte har udøvet vold mod Forurettede 2 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.   

Det tiltrædes endvidere, at de enkelte voldsudøvelser isoleret set er omfattet af straffelovens § 244, stk. 1, og at voldsudøvelsen samlet set ikke har karakter af mishandling, jf. straffelovens § 245, stk. 1.

Landsretten tiltræder derfor af de grunde, som byretten har anført, at forholdet er forældet, og at tiltalte er frifundet.

Forhold 3

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse af byrettens frifindelse i dette forhold, som herefter ikke er omfattet af anken.

Forhold 4

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at det ved vidnet Forurettede 3's troværdige forklaring er bevist, at tiltalte har udøvet vold mod hende som beskrevet i tiltalen.   

Landsretten finder, at voldsudøvelsen, der er udøvet i et sammenhængende for-løb og blandt andet har bestået i flere slag med en sandal i hovedet og herunder slag mod Forurettede 3's næse med en sådan kraft, at hun fik blodnæse og følte, at hun besvimede, muligt brækkede næsen og efterfølgende har haft smerter i næ-seregionen, er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.   

Landsretten finder herefter tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Det tiltrædes, at der ikke er grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 215 a.   

Forhold 5

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at det ved Forurettede 3 og Forurettede 2's forklaringer og de lægelige op-

- 51 -

lysninger er bevist, at tiltalte har udøvet vold mod dem som beskrevet i ankla-geskriftet.   

Landsretten finder, at en del af voldsudøvelsen isoleret set er omfattet af straf-felovens § 244, stk. 1, mens andre dele, herunder blandt andet slag mod benet med en trækost, der medførte længerevarende gangbesvær, og handlingen med den opvarmede kniv, isoleret set er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.   

Landsretten tiltræder, at der har foreligget mishandling, jf. straffelovens § 245, stk. 1. Ud over det, der er anført af byretten, har landsretten yderligere lagt vægt på, at den af tiltalte udøvede vold i dette forhold naturligt må ses i sam-menhæng med sagens øvrige forhold vedrørende voldsudøvelse mod børnene i Kenya og Somalia af både tiltalte personligt – i afgrænsede perioder – og af til-talte som strafferetligt medvirkende til volden udført af tiltaltes mor og tiltaltes nye hustru – i de lange perioder, hvor tiltalte havde overdraget den daglige om-sorg for børnene til dem – samt vold udøvet af de af tiltalte antagne koranlære-re.

Der findes efter anklagemyndighedens påstand ikke grundlag for at citere straf-felovens § 215 a.

Forhold 6

Efter vidneforklaringerne afgivet af Forurettede 3 og Forurettede 2 finder landsretten det bevist, at børnenes koranlærer i Kenya har udøvet vold mod dem som beskrevet i anklageskriftet i perioden fra primo september 2017 til ultimo december 2017.   

Landsretten finder, at nogle af voldsforholdene isoleret set er omfattet af straf-felovens § 244, stk. 1, mens andre, herunder slag og pisk med en ledning mod børnenes hoveder, isoleret set er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1. Af de grunde, som byretten herom har anført, tiltræder landsretten, at den samlede vold tillige er henført under straffelovens § 245, stk. 1, som mishandling.   

Tiltalte er i dette forhold – og en række øvrige forhold – tiltalt for medvirken til vold, som er begået af andre, herunder på tidspunkter, hvor han befandt sig i Danmark.   

Ved sin bevisbedømmelse i forhold 1, 4 og 5 har landsretten lagt til grund, at tiltalte har udsat sine børn for vold, herunder grov vold og mishandling, blandt andet i relation koranlæsning. En del af denne vold blev begået i den periode, hvor tiltalte var i Kenya og antog koranlæreren til at undervise børnene. Efter vidneforklaringerne fra Forurettede 3 og Forurettede 2 lægger landsretten til grund, at til-talte under sit ophold i Kenya tilskyndede koranlæreren til at begå vold mod børnene og herunder overværede episoder, hvor koranlæreren udøvede vold, herunder i den i tiltalen beskrevne situation, hvor Forurettede 3 var bundet og blev tildelt adskillige slag i hovedet og på kroppen med en ledning. Det lægges her-under til grund, at tiltalte i denne situation opfordrede koranlæreren til at slå hårdere og udtalte, at koranlæreren skulle give hende yderligere 20 slag, hvis ikke hun holdt op med at græde.

- 52 -

Tiltalte valgte i september 2017 at rejse til Danmark og efterlade børnene i Ke-nya i sin mor og hustrus varetægt og under omstændigheder, hvor koranlæreren – hvis løn tiltalte fortsat betalte – stadig dagligt kom i hjemmet. Efter forkla-ringerne afgivet af børnene havde tiltalte og koranlæreren også efter tiltaltes hjemrejse i efteråret 2017 telefonisk kontakt, hvorunder tiltalte billigede og li-gefrem opfordrede koranlæreren til at udsætte børnene for vold. Tiltalte valgte ikke på noget tidspunkt at hindre koranlærerens fortsatte voldsudøvelse over for børnene. Dette kunne være sket ved, at tiltalte – eventuelt ved hjælp fra sin mor på stedet – havde irettesat eller afskediget koranlæreren eller ved, at tiltalte havde hentet børnene hjem til Danmark. Når tiltalte trods sin omsorgspligt for børnene på den anførte måde undlod at gribe ind og endog udtrykkeligt billige-de og opfordrede til koranlærerens voldsudøvelse, må dette betragtes som en accept af koranlærerens fortsatte hyppige voldsudøvelse og dermed også af den voldsudøvelse, som han ikke direkte iagttog eller direkte tilskyndede koranlæ-reren til at begå. Landsretten finder, at tiltalte under de anførte omstændigheder ifalder strafansvar som medvirkende til koranlærerens samlede voldsudøvelse mod børnene, hvorved bemærkes, at voldudøvelsens karakter og omfang ikke kan anses for at gå videre end forudsat af tiltalte.   

I det overfor anførte omfang findes tiltalte herefter skyldig i dette forhold, idet der dog efter anklagemyndighedens påstand ikke findes grundlag for at citere straffelovens § 215 a.

Forhold 7

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det ved vidneforklaringerne af-givet af Forurettede 3 og Forurettede 2 sammen-holdt med de lægelige oplysninger i sagen bevist, at tiltaltes mor og hustru har udsat børnene for vold som beskrevet i tiltalen.   

Landsretten finder, at dele af voldsudøvelsen isoleret set er omfattet af straffe-lovens § 244, stk. 1, mens andre dele, herunder slag og pisk med en ledning mod børnenes hoveder, isoleret set er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1. Af de grunde, som byretten herom har anført, tiltræder landsretten, at den samlede vold tillige er henført under straffelovens § 245, stk. 1, som mishandling. Der er efter anklagemyndighedens påstand ikke grundlag for at citere straffelovens § 215 a.   

Hvad angår spørgsmålet om tiltaltes medvirken til den vold, som hans mor og hustru har udøvet mod børnene, henvises til byrettens begrundelse samt det ovenfor anførte under sagens forhold 6 om tiltaltes strafferetlige medvirken som omsorgsperson for børnene til andre personers voldsudøvelse mod børne-ne.   

Landsretten lægger i denne sammenhæng til grund, at tiltalte, mens han fortsat var i Kenya, tilskyndede sin mor og hustru til at afstraffe børnene ved volds-udøvelse og overværede at dette skete. Landsretten lægger endvidere til grund, at tiltalte, efter han – som børnenes primære omsorgsperson – var rejst og hav-de overladt omsorgen for børnene til sin mor og hustru, i hele gerningsperioden var i hyppig, ofte daglig, kontakt med dem og herunder talte om børnene og børnenes opdragelse. Som også anført af byretten blev nogle af voldsforholde-ne begået, mens tiltalte deltog i videoopkald med sin mor og hustru. Efter vid-

- 53 -

neforklaringen fra Forurettede 2 lægger landsretten til grund, at der blandt andet var en hændelse, hvor Forurettede 2 med sine egne ord blev væltet om og trukket op i fødderne og holdt ”som en fisk” af sin farm or, mens han blev pisket med en ledning på sine lår og ben. Tiltalte overværede forløbet og reagerede herpå ved blot at grine. Efter Forurettede 2's forklaring blev han så ked af det, at han ef-terfølgende kastede telef onen og forsøgte at ”slette ham fra telefon en for evigt.”

Under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at tiltalte ifalder strafansvar som medvirkende til sin mor og hustrus samlede voldsudøvelse mod børnene, hvorved bemærkes, at voldudøvelsens karakter og omfang ikke kan anses for at gå videre end forudsat af tiltalte.

Forhold 8

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at det ved vidneforkla-ringerne fra Forurettede 3 og Forurettede 2 er be-vist, at tiltalte som beskrevet i anklageskriftet har forsøgt at tvinge Forurettede 3 til at indgå ægteskab og i tilknytning til dette frihedsberøvede hende i lejligheden i fire dage uden at give hende adgang til mad og drikke. Ud over det, der er an-ført af byretten, har landsretten yderligere lagt vægt på, at Forurettede 3 allerede un-der børnesamtalen den 15. december 2021 fortalte om forsøg på at bortgifte hende til ”gamle mænd” .

Herefter og i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand findes tiltalte i dette forhold skyldig i overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, og forsøg på overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 2. Der er efter ankla-gemyndighedens påstand ikke grundlag for at citere straffelovens § 215 a.   

Forhold 9

Landsretten bemærker indledningsvist, at Forurettede 3 allere-de under børnesamtalen den 15. december 2021 og herefter i politiafhøringerne den 4. januar og 24. januar 2024 samt de indledende videoafhøringer har for-klaret om at være b levet ”solgt til sex” på et marked.   

Efter Forurettede 3's forklaring lægger landsretten til grund, at tiltalte – i tæt tidsmæssig sammenhæng med at tiltalte måtte opgive sit foreha-vende med at bortgifte Forurettede 3 til et ældre familiemedlem – tog hende med til et marked i Nairobi. Her blev Forurettede 3 af tiltalte flere gange solgt som ”dagle-jer” til fremmede per soner for at udføre rengøring og passe børn. I den forbin-delse overlod tiltalte – som Forurettede 3's primære omsorgsperson – Forurettede 3 i de på-gældende personers varetægt. I nogle tilfælde indebar aftalen, at Forurettede 3, som var 12 år gammel, skulle overnatte hos de pågældende fremmede personer.

Landsretten lægger til grund, at en mandlig kunde på markedet havde en ord-veksling med tiltalte i forbindelse med indgåelsen af aftalen, hvor manden efter Forurettede 3's forklaring reelt spurgte tiltalte, om det var muligt at være sammen med Forurettede 3 seksuelt. Landsretten lægger til grund, at Forurettede 3 overhørte, at til-talte i den forbindelse udtalte såda n noget som ”du må gøre m ed hende, hvad du vil” . Efter Forurettede 3's forklaring lægger landsretten endvidere til grund, at manden, som fremstod som ældre end tiltalte, senere i sit hjem voldtog hende. Forurettede 3 har i den forbindelse forklaret om detaljer i forbindelse med voldtægten i overensstemmelse med det anførte i anklageskriftet, og har i tilknytning til

- 54 -

dette forklaret om andre forhold under opholdet i mandens hjem og sin på-klædning ved den pågældende lejlighed.   

Landsretten finder det bevist, at tiltalte under de anførte omstændigheder i for-bindelse med ordvekslingen med manden indså, at det var muligt, at manden – i det tidsrum hvor tiltalte mod betaling havde overladt Forurettede 3 i mandens vare-tægt – ville forgribe sig seksuelt på Forurettede 3, herunder ved en voldtægt, som den der skete, og at tiltalte accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det fak-tisk ville ske. Dette understøttes yderligere af, at det efter Forurettede 3's forklaring må lægges til grund, at tiltalte blot forholdt sig bagatelliserende og passivt, da hun efterfølgende fortalte ham, hvad hun havde været udsat for, og at hun tilli-ge konfronterede tiltalte med, at tiltalte godt havde været klar over, at hun ville blive seksuelt misbrugt af manden, hvilket tiltalte affærdigede med en be-mærkning om, at ”du er i Afrika” eller lignende.

Herefter og af de grunde, byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det, at tiltalte som Forurettede 3's primære omsorgsperson i dette forhold er fundet skyldig medvir-ken til overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, og § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. dagældende § 222, stk. 1, samt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 224, stk. 1. Der sker efter anklagemyndighedens påstand ikke citering af straffelo-vens § 215 a.   

Forhold 10 og 11

Af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten, at det ved Forurettede 3 og Forurettede 2's forklaringer samt de lægeli-ge oplysninger i sagen er bevist, at tiltaltes mor og hustru samt de af tiltalte an-satte koranlærere fortsat udsatte børnene for vold som beskrevet i tiltalen, efter de var flyttet fra Kenya til Somalia.   

Landsretten finder, at dele af voldsudøvelsen isoleret set er omfattet af straffe-lovens § 244, stk. 1, mens andre dele, herunder slagene mod hovedet med en ledning og slag med planker og reb med genstande bundet i, isoleret set er om-fattet af § 245, stk. 1. Af de grunde, som byretten herom har anført, tiltræder landsretten, at den samlede vold tillige er henført under straffelovens § 245, stk. 1, som mishandling. Der findes efter anklagemyndighedens påstand ikke grundlag for at citere straffelovens § 215 a.   

Landsretten tiltræder, at tiltalte straffes som medvirkende til voldsudøvelsen. Hvad nærmere angår spørgsmålet om tiltaltes medvirken til forholdene henvi-ses til det ovenfor under forhold 6 og 7 anførte. Landsretten lægger herunder til grund, at tiltalte fortsat i gerningsperioden i disse forhold havde hyppig, ofte daglig, kontakt med sin mor og hustru, herunder via videoopkald, ligesom han var i kontakt med koranlærerne, som han antog og betalte løn for. Efter Forurettede 3's forklaring greb tiltaltes mor og hustru, som tiltalte havde overdraget om-sorgen for børnene til, heller ikke ind, når koranlærerne slog dem. Hertil kom-mer, at tiltalte var i Somalia i en del af gerningsperioden, nemlig fra den 29. oktober - 25. november 2018, hvor han ved flere lejligheder selv udsatte bør-nene for vold, jf. forhold 12.   

Forhold 12

- 55 -

Af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten at tiltalte er fundet skyl-dig som sket. Det tiltrædes herunder, at voldsudøvelsen isoleret set er omfattet af straffelovens § 244, stk. 1, og at der har foreligget mishandling, jf. § 245, stk. 1. Landsretten har yderligere lagt vægt på, at den af tiltalte udøvede vold må ses i sammenhæng med den vold, som børnene på hans foranledning er blevet udsat for af tiltaltes mor og hustru samt koranlærerne.   

Der findes efter anklagemyndighedens påstand ikke grundlag for at citere straf-felovens § 215 a.   

Forhold 13

Dette forhold angår spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte har ladet Forurettede 3 og Forurettede 2 tage del i et udlandsophold, der har bragt deres sundhed og udvikling i alvorlig fare, jf. straffelovens § 215 a. I vurderingen af de enkelte elementer i tiltalen har landsretten – blandt andet un-der henvisning til det i indledningen anførte om optakten til rejsen, men også i lyset af børnenes forklaringer – lagt til grund, at tiltaltes bevæggrunde for at bringe børnene til først Kenya og senere Somalia har været religiøse overvejel-ser og bekymringer for, om børnene med Forurettede 3's egne ord var b levet ”for dan-ske” .

Landsretten lægger i den forbindelse til grund, at børnene ved hjemkomsten til Danmark fremstod med alvorlige psykiske og fysiske skader, der vurderedes at være forårsaget af opholdet i udlandet.   

Af Børnehusets afsluttende notat af 31. maj 2022 om Forurettede 3 fremgår blandt andet, at Forurettede 3 udviste tegn på traumatisering og traumesymptomer, der kun-ne sidestilles med en posttraumatisk belastningstilstand og formentlig også en kompleks posttraumatisk belastningstilstand. Tilstanden vurderedes ikke at kunne gå i sig selv eller remittere spontant over tid, og Forurettede 3 sås derfor med et omfattende årelangt behov for stabilisering og behandling. Hun havde end-videre fysiske skavanker, blandt andet efter omskæring.   

Af Børnehusets notat af 31. maj 2022 om Forurettede 2 fremgår blandt andet, at han udviste tegn på angst og gav udtryk for at hallucinere, ligesom der var tegn på katastrofetanker, tankemylder og vrede. Han vurderedes at være forpint, plaget og svært belastet som følge af oplevelserne og den vold, han havde væ-ret udsat for. Der var en tilstedeværelse af symptomer, der var forenelige med en kompleks posttraumatisk belastningsreaktion.

Forhold 13 a-e

Af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 13 a-d. Det tiltrædes tillige, at der ikke er ført et til-strækkeligt sikkert bevis for at anse tiltalte for skyldig i forhold 13 e.   

Forhold 13 f

Af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte har udøvet vold mod børnene som beskrevet i tiltalen.   

Landsretten finder, at dele af den udøvede vold isoleret set er omfattet af straf-felovens § 244, stk. 1, mens andre dele, herunder pisk i hovedet med en led-

- 56 -

ning, isoleret set er omfattet af § 245, stk. 1. Volden er efter tiltalen i dette for-hold ikke udøvet kontinuerligt i et forløb, og tiltalen angår ikke mishandling. Landsretten finder, at forholdet herefter i hvert fald kan henføres under straffe-lovens § 244, stk. 1, og til dels § 245, stk. 1.

Forhold 13 g og h

Af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten, at det ved Forurettede 3 og Forurettede 2's forklaringer samt de lægeli-ge oplysninger i sagen er bevist, at tiltaltes mor og hustru samt de af tiltalte an-tagne koranlærere fortsat har udøvet vold mod børnene som beskrevet i tiltalen.   

Landsretten finder, at dele af den udøvede vold isoleret set er omfattet af straf-felovens § 244, stk. 1, mens andre dele, herunder pisk i hovedet med en led-ning, isoleret set er omfattet af § 245, stk. 1. Volden er efter tiltalen i disse for-hold ikke udøvet kontinuerligt i et forløb, og tiltalen angår ikke mishandling. Landsretten finder, at forholdet herefter i hvert fald kan henføres under straffe-lovens § 244, stk. 1, og til dels § 245, stk. 1. Det tiltrædes i overensstemmelse med bevisresultatet i forhold 10 og 11, at tiltalte straffes som medvirkende til voldsudøvelsen.   

Forhold 13 i

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at det ved vidneforkla-ringen afgivet af Forurettede 3 er bevist, at hun i august 2020 i Somalia under tvang blev gift med en ca. 30-årig mand. Forurettede 3 har under sin forklaring flere gange fremhævet, at hun var gift med manden, fra hun var 15 til hun var 16 år. Det har fremstået mere uklart, om hun i den forbindelse har ment, at ægteskabet havde en varighed af 1 år, eller om det allerede sluttede i november måned 2020, hvor hun fyldte 16 år. Under disse omstændigheder finder landsretten, at der alene er ført bevis for, at ægteskabet havde en varig-hed af ca. 3 måneder.

Landsretten har i sagens forhold 8 lagt til grund, at tiltalte forsøgte at bortgifte Forurettede 3, umiddelbart efter hun ankom til Kenya, hvilket imidlertid mislykke-des, da hun ydede stor modstand. Landsretten har således fundet det godtgjort, at Forurettede 3 blandt andet blev sendt på genopdragelsesrejse med det formål at blive gift med en somalisk mand. Efter Forurettede 3's forklaring lægger landsretten til grund, at tiltalte gennem årene flere gange drøftede med sin mor og hustru, om Forurettede 3 var klar til ægteskab, og at han var involveret i planlægningen af det i dette forhold omhandlede ægteskab, der blev indgået med en af tiltaltes fætre, herunder i spørgsmålet om betaling af medgift. Efter Forurettede 3's forklaring kan det endvidere lægges til grund, at hun talte i telefon med tiltalte på sin bryl-lupsdag, hvor han – trods hendes gråd og tilkendegivne modstand – lykønskede hende med brylluppet og fastholdt, at hun var klar til at blive gift. Landsretten finder det derfor bevist, at tiltalte har medvirket til forholdet som beskrevet i tiltalen.   

Forhold 13 j

Landsretten tiltræder, at det efter indholdet af den retsmedicinske erklæring af 14. januar 2022 og vidnet, speciallæge i retsmedicin Vidne 8's forklaring er bevist, at Forurettede 3 er omskåret ved en såkaldt type 1 om-skæring. Efter Forurettede 3's forklaring lægges det til grund, at omskæringen blev fo-

- 57 -

retaget af tiltaltes mor og flere ukendte kvinder under omstændigheder, hvor Forurettede 3 gjorde stor modstand og ikke var bedøvet.

Af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte har medvirket til omskæringen som beskrevet i tiltalen. Ud over det, der er lagt til grund af byretten, har landsretten yderligere lagt vægt på Forurettede 3's forklaring om, at til-talte ønskede indgrebet udført, samt at han løbende havde talt med sin mor og hustru om det, herunder mens de opholdt sig i Kenya, hvor de havde drøftet ri-sikoen forbundet med at foretage omskæring i dette land.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Sammenfattende om forhold 13 finder landsretten, at det efter det ovenanførte bevisresultat i forhold 13 a-d og f-j, utvivlsomt er bevist, at det i tiltalen om-handlede udlandsophold har medført alvorlig fare for Forurettede 3 og Forurettede 2's sundhed og udvikling, jf. straffelovens § 215 a, og at dette kan tilregnes tiltalte som et forsætligt forhold. Det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 215 a.   

Forhold 14

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er an-ført i byrettens dom, skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.   

Sammenfatning

Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens frifindelse i forhold 3. I de øvrige tiltaleforhold, der er omfattet af anken, sker der frifindelse i forhold 2 og forholdet benævnt 13 e og domfældelse i de øvri-ge forhold i det omfang, der nærmere er fastlagt ovenfor.   

T h i b e s t e m m e s:

Tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 4 og 6 og findes skyldig i overensstemmelse med konklusionen i byret-tens skyldkendelse i forhold 1, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 14, dog at voldsudø-velsen i forhold 5-7, 10-11 og 13 tillige til dels kvalificeres som værende af særligt rå, brutal eller farlig karakter, jf. straffelovens § 245, stk. 1, og at der i forhold 4-12 ikke citeres straffelovens § 215 a.

Tiltalte frifindes i forhold 2, 3 og 13 e. ”

Sanktionsspørgsmålet

Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år.

Straffen fastsættes i medfør af de af byretten citerede bestemmelser, jf. til dels straffelo-vens § 89, dog således at henvisningen til straffelovens § 244, stk. 2, udgår.

- 58 -

Landsretten har ved strafudmålingen som byretten lagt vægt på den meget langvarige fri-hedsberøvelse af tiltaltes to mindreårige børn i for dem fremmede lande, hvor tiltalte har efterladt dem hos fjernere slægtninge, og hvor de i størstedelen af perioden ingen kontakt har haft med deres mor og søskende. Landsretten har i tilknytning hertil lagt vægt på den uvished, der har været forbundet med opholdet, hvor børnene ikke har vidst, hvornår de ville komme hjem igen. Landsretten har endvidere lagt vægt på karakteren og grovheden af forholdene, herunder at børnene over den årelange gerningsperiode har været udsat for grov vold og mishandling, og at Forurettede 3 har været udsat for tvangsægteskab og forsøg her-på, voldtægt og omskæring. Forholdene er begået i en periode, hvor tiltalte reelt har været børnenes primære og eneste omsorgsperson. Endelig har landsretten lagt vægt på de alvor-lige følger, forholdene har haft for børnenes fysiske og – ikke mindst – psykiske helbred.   

Erstatning og godtgørelse

De juridiske dommere tiltræder byrettens bestemmelse om godtgørelse til Forurettede 3, Forurettede 2 og Forurettede 1. Der er her-ved henset til de omstændigheder, som byretten har anført.   

Endelig tiltræder de juridiske dommere, at Forurettede 2's krav om godtgørel-se for svie og smerte ikke er taget under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1, men henskudt til eventuelt civilt søgsmål eller behandling i Erstatningsnævnet.   

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)

- 59 -

Dom i nævningesag om genopdragelsesrejse, tvangsægteskab, voldtægt mv.

Østre Landsret har afsagt dom i en sag mod en dansk statsborger af somalisk oprindelse, hvor den tiltalte blev dømt i flere forhold begået mod den tiltaltes egne børn under en såkaldt genopdragelsesrejse til Kenya og Somalia.

Ved dommen, som blev afsagt den 4. december 2024, blev den tiltalte idømt fængsel i 10 år.

Ved dommen fandt et enigt nævningeting, at den tiltalte – som ville frifindes – var skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 215 a, som angår såkaldte genopdragelsesrejser. I denne forbindelse blev tiltalte fundet skyldig i at have bragt sine to børns sundhed og udvikling i fare under børnenes årelange ophold i Kenya og Somalia.

Den tiltalte blev tillige fundet skyldig i medvirken til en anden persons voldtægt af det ene barn, samt skyldig i medvirken til barnets omskæring og indgåelse af tvangsægteskab samt forsøg herpå. Den tiltalte blev endvidere fundet skyldig i egen og andre personers vold og mishandling af børnene under opholdet i Kenya og Somalia, som samlet strakte sig over en periode på mere end 4 år.  

Børnene blev tilkendt godtgørelse for tort mv. i anledning af det passerede.  

Landsrettens dom var i meget vidt omfang en stadfæstelse af Retten i Odenses dom i første instans.