Landsretten fandt det ikke godtgjort, at varemærket var indarbejdet ved brug i registreringsklasse 43. Landsretten ophævede derfor varemærkeregistreringen i denne klasse. Landsretten frifandt som følge heraf appellanterne for påstanden om vederlag og erstatning

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 8. januar 2025

Sag BS-10389/2024-OLR

(10. afdeling)

Kokkedal Slot ApS

og

Slotshotellet ApS

(advokat Kasper Frahm for begge)

mod

Kokkedal Slot v/Person 1

(advokat Kristian Haagen Larsen)

Sø- og Handelsretten har den 9. februar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10686/2017-SHR).

Landsdommerne Katja Høegh, Malou Kragh Halling og Jakob Friis Nolsø har deltaget i an-kesagens afgørelse.

Påstande

Appellanterne, Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS (i det følgende samlet betegnet ”KSC”), har nedlagt påstand om:

1) Kokkedal Slot v/Person 1's varemærkeregistrering nummer VR 2008 04492 af varemærket ”Kokkedal Slot” ophæves i registreringsklasse 41 og 43, subsi-diært stadfæstelse af Sø- og Handelsrettens kendelse om ophævelse af Kokkedal Slot v/Person 1's varemærkeregistrering nummer VR 2008 04492 af varemær-ket ”Kokkedal Slot” i registreringsklasse 41.

2) Frifindelse for Kokkedal Slot v/Person 1's påstand 1, subsidiært tilpligtes KSC alene erhvervsmæssigt at anvende kendetegnet Kokkedal Slot med tilføjelse af ordet Copenhagen i forbindelse med tjenesteydelser omfattet af varemærkeregistre-ring nummer VR 2013 02663 af figurmærket ”Kokkedal Slot Copenhagen” .

3) Stadfæstelse af Sø- og Handelsrettens frifindelse af KSC for Kokkedal Slot v/Person 1's påstand 2.

4) Frifindelse for Kokkedal Slot v/Person 1's påstand 3.

5) Frifindelse for Kokkedal Slot v/Person 1's påstand 4, subsidiært stadfæ-stelse af Sø- og Handelsrettens dom om opretholdelse af varemærkeregistrering nummer VR 2013 02663 af figurmærket ”Kokkedal Slot Copenhagen” i registrerings-klasse 41.

Indstævnte, Kokkedal Slot v/Person 1 (i det følgende ”Person 1”), har nedlagt påstand om:

1) Stadfæstelse med den ændring, at KSC yderligere tilpligtes at anerkende, at KSC ikke er berettiget til at gøre erhvervsmæssig brug af kendetegnet ”Kokkedal Slot” som va-remærke, selskabsnavn og/eller domænenavn for og i forbindelse med ”Uddannel-sesvirksomhed, undervisningsvirksomhed, underholdningsvirksomhed, sportsar-rangementer og kulturelle arrangementer” .

2) KSC tilpligtes at tilbagekalde og destruere enhver form for markedsførings-, rekla-me- og informationsmateriale i skriftlig og elektronisk form, som indeholder kende-tegnet ”Kokkedal Slot” , der er anvendt i forbindelse med ”Tilvejebringelse af mad og drikke samt midlertidig indkvartering” og ”Uddannelsesvirksomhed, undervis-ningsvirksomhed, underholdningsvirksom-hed, sportsarrangementer og kulturelle arrangementer” samt senest 14 dage efter afsigelse af denne dom fjerne samtlige kendetegn, der således indeholder kendetegnet ”Kokkedal Slot” .

3) KSC skal principalt solidarisk, subsidiært alternativt, betale Person 1 10.000.000 kr. med tillæg af procesrente af 100.000 kr. fra den 10. februar 2017 til den 28. november 2021 og med tillæg af procesrente af 10.000.000 kr. fra den 29. november 2021.  

4) Stadfæstelse med den ændring, at KSC’s varemærkeregistrering nummer VR 2013 02157 af figurvaremærket ”Kokkedal Slot Copenhagen” derudover ophæves for så vidt angår registreringsklasse 41.

Over for KSC’s selvstændige påstand om ophævelse af Person 1's varemærkeregistreringer har Person 1 nedlagt påstand om stadfæstelse med den ændring, at Person 1 tillige frifindes for ophævelse af varemærkeregistrering VR 2008 04492 for så vidt angår registreringsklasse 41.

Supplerende sagsfremstilling

Af den af Kantar Gallup udarbejdede kendskabs- og associationsanalyse vedrørende beteg-nelsen ”Kokkedal Slot” af 18. december 2017 (”markedsundersøgelsen”) fremgår i tillæg til det af Sø- og Handelsretten citerede blandt andet:

”…

…

…”

Efter Sø- og Handelsretten dom har KSC ændret sit logo og sin markedsføring som følger (gengivet fra selskabernes påstandsdokument for landsretten):   

Logo:   

”

Tredjemandshjemmesider som bookinghjemmesiderne hotels.com og book-ing.com:   

”

Der er yderligere fremlagt skærmprint fra Google Maps om placeringen af de

to hotelejendo mme, skærmprint af 24. maj 2024 fra Google, der viser parternes hjemmesider s om de første søgeresultater ved en søgning på "kokkedal slot” ,

hvor der somoverskrift vises ”Kokkedal Slot Copenhagen - selvstændigt

luksushotel Sjælland” henholdsvis ”Kokkedal Slotshotel” og hvor hotellernes

respektive geo grafiske placering angives (”Copenhagen” henholdsvis ”ligger mellem Limfjo rden og Vesterhavet”), og skærmprint af 30. april 2024 fra ho-

tels.com, expedia.com og booking.com med søgeresultater på bynavnene Brovst

og Hørsholm.

En udskrift ve drørende søgning på ”Kokkedal Slot” i Sjællandske Mediers ar-

kiv i perioden31. august 2005 - 18. december 2008 viser 505 hits, og en søgning i

perioden 1. au gust 2005 – 9. februar 2024 viser 72 artikler og indlæg.   

I en oversigt af 24. maj 2024 er der anført overnatningssteder i Danmark, der sameksisterer under samme navn, herunder blandt andet Aagaar-den” /Ågården/Hotel Aagaard, Brøndums Hotel/Brøndums Bed & Breakfast, Fredensborg Store Kro, Fredensborg Vandrerhjem, Fredensborg B&B, Fredens-borg Camping og Fredensborg Badehotel. Der er tillige fremlagt markedsfø-ringsmateriale fra hoteller, som heri angiver at være en del af en hotelkæde, og skærmprint af 29. august 2024 fra hjemmesiden for det danske hotelkoncept Zleep Hotel om franchising.   

Om Person 1's brug af betegnelsen ”Kokkedal Slot” er der yderligere fremlagt:   

6

- Udateret uddrag af en ikke med titel angivet bog uden datering om Kok-kedal Slot og ægteparret Efternavn 1 og forskellige artikler og annoncer i blandt andet Aalborg Stiftstidende fra 1988 og frem om det samme til dels med brug af betegnelsen ”Kokkedal Slot” , men også f.eks. ”Herre-gården Kokkedal” og ”Kokkedal” og til dels med omtale af import fra Rumænien af vin og kunsthåndværk og omtale af Efternavn 1-ægteparrets andre slotte samt et bilag med angivelse af de pågældende mediers oplag  

- Udskrift fra Infomedia.dk fra 2002 af omtaler af Kokkedal Slot.

- Markedsføringsmateriale vedrørende blandt andet ”Kokkedal Slotsho-tel” udskrevet den 24. november 2020.  

- Udskrift af 7. november 2024 af markedsføring af Danske Slotshoteller, herunder ”Kokkedal Slotshotel” /”Kokkedal Slot” , på spot.dk, sweetde-al.dk og airbnb.com, skærmprint af 3. maj 2024 fra hjemmesiden slotsho-tel.dk, skærmprint fra 2024 fra Efternavn 1's hjemmeside kokke-dal.slotshotel.dk med brug af navnet ”Kokkedal Slotshotel” , skærmprint af 15. maj 2024 der viser brug af navnet ”Kokkedal Slotshotel” på tredje-partshjemmesider (Instagram, YouTube og Facebook (oprettet 7. april 2012), og udskrifter fra 2024 fra diverse hotelbooking-hjemmesider (booking.com m.fl.) med brug af navnet ”Kokkedal Slotshotel” .  

Der er endvidere fremlagt en oversigt vedrørende aflysninger på Kokkedal Slot i perioden 7. juli 2023 - 30. juni 2024.

Vedrørende Person 1's markedsandel er der yderligere fremlagt en udskrift af 30. april 2024 fra Danmarks Statistik over antal hoteller og hotelværelser i peri-oden 1992-2008 og opgørelse beregnet af KSC af Person 1's markedsandel i 2008 til at være 0,0075%.

Forklaringer

Person 1 og Vidne 1 har afgivet supplerende forkla-ring. Vidne 2 har endvidere afgivet forklaring.

Person 1 har forklaret blandet andet, at Kokkedal Slot har afholdt koncerter med – ud over Lars Lilholt – Kim Larsen, Brødrene Olsen, Dr. Hook og andre mindre kendte kunstnere. Kort tid efter overtagelsen af slottet be-gyndte de at afholde kulturarrangementer. De holdt f.eks. workshops for kunstnere og havde 3-4 kunstudstillinger om året, før de havde åbnet slottet for hoteldrift. De afholder stadig denne type kulturelle aktiviteter. De har solgt glas og porcelæn og anden brugskunst under navnet ”Kokkedal Slot” og fik blandt udarbejdet en brochure i den forbindelse. Hun har under brandet ”Kokkedal Slot” indrettet en lang række andre slotte og herregårde. Hun har deltaget på messer i både Herning, København, Oslo og Stockholm igennem 20 år, hvor

7

hun har solgt brugskunst under brandet ”Kokkedal Slot” . Der kom mellem 10.000 og 20.000 gæster på disse messer.   

Som man kan se i en af de fremlagte oversigter over omsætningen, var årene til og med 2007 gode. Finanskrisen i 2008 havde en meget negativ indvirkning på forretningen. Endvidere gik den lokale bank konkurs, hvilket også havde stor negativ betydning. De følgende år indtil 2010 var meget påvirket af finanskri-sen.   

I perioden 2011-2013 begyndte de at kunne mærke effekten af, at Kokkedal Slot i Hørsholm var indtrådt på markedet, men først i 2014 mærkede de den store virkning af den betydelige markedsføring af Kokkedal Slot i Hørsholm. Om-sætningsfaldet i tiden herefter må efter hendes opfattelse også tilskrives kon-kurrencen fra Kokkedal Slot i Hørsholm. De oplevede, at gæsterne tog fejl af de to hoteller, og det sker fortsat, at gæsterne tager fejl af hotellerne, hvilket hun oplever, når hun i medarbejdernes fravær passer telefonen. Der har været flere eksempler på fejlbookinger, hvilket Vidne 2 kan forklare mere detaljeret om.

I 1990’erne skete markedsføringen i dagblade, ved mund-til-mundmetoden og ved de nævnte kulturelle arrangementer. Brugen af ”Kokkedal Slotshotel” i markedsføringen blev indledt langt senere og i hvert fald først efter år 2000, uden at hun kan sige præcis hvornår. De har været på forskellige hotelhjem-mesider som Expedia mfl., hvor de har markedsført alle deres seks slotte. De modtager bookings både telefonisk, via egen hjemmeside og tredjepartshjem-mesider som Expedia mv. Ved telefoniske henvendelser sikrer de sig altid, at den pågældende kunde er klar over, at bookingen sker hos Kokkedal Slot i Brovst, og dermed fanger de en del potentielle fejlbookinger.   

Vidne 1 har forklaret blandet andet, at han har talt med KSC’s forpagters direktør, som på grundlag af forespørgsler til sine ansatte har oplyst, at hotellet har ca. 6.000 onlinebookinger om året. Der er en del aflysninger, hvor der gives en række forskellige årsager af kunderne. Der er ca. 100 tilfælde årligt, hvor det forklares, at der er tale om en fejlbooking, hvilket er sædvanligt i bran-chen Siden de ændrede logo i 2024, har forpagteren oplevet fire fejlbookinger, hvor kunderne har taget fejl af de to hoteller. Der var tale om fire nordmænd, som havde booket værelser på Kokkedal Slot i Brovst og mødte oppe på Kok-kedal Slot i Hørsholm. De oplever også fejlbookinger i forhold til andre hoteller, f.eks. hoteller, hvori ”Copenhagen” indgår.

Han er i tvivl om, hvem der i dag er registreret som ejer af domænet Kokkedal-Slot. KSC har tidligere været registreret som ejer af domænet, men det er mu-ligvis blevet overdraget til forpagteren.   

8

Da KSC købte Kokkedal Slot Copenhagen, blev de gennem den foretagne due diligence bekendt med den dialog, der havde været med Person 1. De fik i den anledning foretaget en vurdering hos egen advokat, som vurderede, at der hen-set til blandt andet den geografiske afstand ikke var noget retligt problem med at drive hotel ved navn Kokkedal Slot i Hørsholm.

Når de ikke ændrer navnet, skyldes det, at der er tale om en unik ejendom med et navn, som afspejler den geografiske placering på Kokkedal Allé i Kokkedal på samme måde, som f.eks. Dragsholm Slot i Vestsjælland. Han har læst, at by-navnet Kokkedal er opkaldt efter slottet. Da de selv drev Kokkedal Slot, havde de som andre hoteller kuglepenne og andet markedsføringsmateriale med logo på.

Han ønsker ikke at oplyse, hvad de betaler i forpagtningsafgift, da det er en for-retningshemmelighed.   

Vidne 2 har forklaret blandet andet, at hun blev ansat hos Person 1 i 2019, og at hun siden 2021 har været ansat i stillingen som hotelchef. Hun ar-bejder med salg og marketing, men har også andre arbejdsopgaver vedrørende de andre slotshoteller i virksomheden. Hun er på Kokkedal Slot i Brovst 7 dage om ugen og har et meget godt kendskab til hverdagen dér. De kunder, som booker slotsophold, har en gennemsnitsalder på ca. 45 år. Gennemsnitsalderen er lavere, når der er tale om andre arrangementer som f.eks. bryllupper og bar-nedåb. Der bliver også afholdt kulturelle arrangementer på hotellet. Udover overnatning og bespisning er der arrangementer med rundvisning på slottet og om historiske emner. Ca. 50% af arrangementerne har denne karakter.   

Man kan booke slotsophold på forskellige måder. Den største del af bookinger-ne på ca. 40-50% foregår telefonisk, hvilket har at gøre med, at deres målgruppe

er ældre gæster.Ca. 30% er bookingerne bliver foretaget via tredjepartshjem-

mesider, herunder som ”deals” , og resten af bookingerne bliver foretaget via slottets hjemmeside. De oplever tit, at der sker forveksling med Kokkedal Slot i Hørsholm. Hun oplever det selv, når hun tager telefonen. De har haft 19 for-vekslinger i 2024. Der er eksempler på, at de har ventet på gæster, som i stedet er kørt til Hørsholm. Alene på Booking.com ligger Kokkedal Slot i Brovst med en afbudsprocent på 5,7%, mens de øvrige slotte i virksomheden ligger langt lavere på knap 1%. Det er nødt til at være en del af oplæringen af personalet, at de skal sikre sig, at der ikke opstår misforståelser i forbindelse med bookinger-ne. Det kan både give problemer i forhold til utilfredse gæster, men også i rela-tion til personalenormeringen, hvor der er forhøjet personaleudgift, fordi man ikke ved, om gæsterne rent faktisk kommer. Dertil kommer madspild som følge af udeblevne gæster. Når der i den fremlagte oversigt over aflysninger er en del

9

eksempler på aflysning lige efter, at bestillingen er foretaget, kan det skyldes misforståelse om, hvor bookingen er foretaget. Oversigten over aflyste bookin-ger vedrører kun onlinebooking og ikke de telefoniske. De eksempler, hvor bookingen angives at skyldes, at restauranten er lukket, er også et eksempel på en misforståelse eller forvekslinger, da de ikke har samme åbningstider som Kokkedal Slot i Hørsholm. Det kan være, at receptionisten ikke har været op-mærksom herpå. Det er rigtigt, at der også er eksempler på aflysninger af andre årsager end forvekslinger. Forvekslingerne drejer sig om, at gæsterne tror, at de har booket hos Kokkedal Slot i Hørsholm. Der er eksempler på, at de har forbe-redt en specialmenu (vegetarisk el.lign.) efter gæstens ønske, men hvor gæsten ikke kommer, fordi gæsten tror, at vedkommende har booket på Kokkedal Slot i Hørsholm. Så sent som i weekenden havde nogle gæster misforstået, hvilken ”deal” de havde købt, idet de troede, at de havde booket på Kokkedal Slot i Hørsholm. De valgte at yde den service, at gæsterne kunne benytte et søsterho-tel på Sjælland fremfor at miste deres deal. På tredjepartshjemmesiderne Spot og Sweetdeals markedsføres slottet ganske rigtigt som Kokkedal Slotshotel. Man skal forstå, at der er tale om nogle særlige kampagner, som kører i sam-menhæng med de øvrige slotshoteller. Når man køber dealen, står der direkte, at det er på Kokkedal Slot og ikke Kokkedal Slotshotel.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for Sø- og Handels-retten.

KSC har yderligere gjort følgende anbringender, som fremgår af selskabernes sammenfattende processkrift af 2. december 2024 (henvisninger til ekstrakt, bi-lag og materialesamling udeladt):

” 4 KSCS OPDATEREDE KENDETEGN OG MAR- 

KEDSFØRING

Ejerne af Kokkedal Slot Copenhagen har siden starten af driften af virk-somheden fra slottet i Hørsholm haft interesse i at undgå risiko for for-veksling med Person 1's Kokkedal Slotshotel. I 2009 foranledigede KSCs daværende ejere tilføjelse af ordet "Copenhagen"efter "Kokkedal Slot", og i såvel 2011 som 2013 inviterede KSC Person 1 til dialog om samar-bejde herom. Dette har Person 1 som bekendt ikke været interesseret i. I lyset af Sø- og Handelsrettens præmisser om "en risiko for, at den relevante omsætningskreds kan være af den opfattelse, at de to hoteller er del af den samme

hotelkæde ", har KSC foranlediget ændringer i brugenaf selve kendeteg-

net Kokkedal Slot Copenhagen samt i markedsføringen af den hotel-, restaurant- og konferencevirksomhed, der drives fra slottet i Kokkedal.

I det tidligere logo var "Copenhagen"-delen noget mindre end "Kokke-dal Slot"-delen. Dette har Person 1 tillagt betydelig vægt i sine anbrin-

10

gender.KSC har i 2024 efter dommen fremhævet "Copenhagen"-delen

af det kendetegn, der anvendes i markedsføringssammenhæng,   

…

Herudoverhar KSC gjort det endnu tydeligere på sin hjemmeside, at

der er tale om et selvstændigt luksushotel, der ikke er en del af nogen hotelkæde,

…

Endelig har KSC foranlediget ændringer i sin markedsføring på tredje-

mandshjemmesider(såsom bookinghjemmesiderne hotels.com og

booking.com),   

…   

5 Person 1 HAR IKKE VAREMÆRKERETTIGHE- 

DER TIL BETEGNELSEN "KOKKEDAL SLOT"

5.1 Betegnelsen "Kokkedal Slot" har ikke iboende sær- 

præg

Betegnelsen "Kokkedal Slot" er beskrivende og uden iboende varemær-kemæssigt særpræg, idet mærkedelen SLOT angiver en beskaffenhed ved ydelserne (stedet hvorfra tjenesteydelserne udbydes), og idet mær-kedelen KOKKEDAL af omsætningskredsen vil blive opfattet som en geografisk stedbetegnelse, jf. varemærkelovens § 13. Dette er bekræftet af Patent- og Varemærkestyrelsen, Ankenævnet for Patenter og Vare-mærker, Sø- og Handelsretten og Østre Landsret.

Detretlige udgangspunkt er, at en virksomhed ikke kan opnå ene-

ret til beskrivende betegnelser, se Varemærkeloven med kommentarer:

Vælger man et ikke-særpræget kendetegn, kan mærket ganske vist

anvendes af den erhvervsdrivendeselv, men man må så tåle, at 

mærket som udgangspunkt også vil kunne anvendes af andre, 

konkurrerende virksomheder. [min understregning]

Betegnelsen "Kokkedal Slot"kan således kun opnå varemærkebeskyt-telse, hvis Person 1 dokumenterer, at der har fundet tilstrækkelig indar-bejdelse sted, jf. varemærkelovens § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 3. For et beskrivende mærke uden iboende særpræg stilles der meget høje

kravtil indarbejdelsen, og der påhviler derfor Person 1 en tung bevis-

byrde for, at de skulle have opnået eneret til betegnelsen Kokkedal Slot.

11

5.2 Der er ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for 

indarbejdelse

Til støttefor påstand 1 gøres gældende, at betegnelsen Kokkedal Slot

ikke har opnået særpræg gennem indarbejdelse for de i klasse 41 og 43 nævnte ydelser i varemærket VR 2008 04492.

5.2.1 Det er meget svært at dokumentere indarbejdelse af geografiske navne

For det første skal det holdes for øje, at kravet til at bevise, at en sådan indarbejdelse har fundet sted, generelt er betydeligt. Omsætningskred-sene for hotel-og restaurantydelser er meget brede, se bl.a. afgørelsen T-277/11 , og er reelt alle voksne danskere, da de er mulige forbrugere heraf. Varemærkerettigheder kan opnås til de varer og tjenesteydelser, der fremgår af Nice klassifikationen, og der er ikke inden for varemær-keretten hjemmel til, at Person 1 definerer en underkategori af "slotsho-teller", som Person 1 kan opnå varemærkeret til. Det af sagen omhand-lede varemærke VR 2008 04492 er ansøgt i klasse 43 for "Tilvejebringelse

af madog drikke, midlertidig indkvartering", og det er disse ydelser -

og ikke "slotshoteller"- som Person 1 skal dokumentere indarbejdelse for. Som det fremgår af Markedsret Del 3. skal det godtgøres, at

[…] 'de relevante omsætningskredse eller idet mindste en betyde- 

lig andel af disse' kan identificere og adskille varen/virksomheden

ved hjælp af varemærket. [min understregning]

For det andet bemærkes, at betegnelsen "Kokkedal Slot" - som fastslået af Østre Landsret ved dom af 1. maj 2019 - mangler iboende særpræg, jf.

varemærkelovens § 13, stk. 1, nr. 3. Forusærprægede mærker kræves i

henhold til litteratur og retspraksis en intensiv anvendelse af mærket og

en betydelig markedsføringsindsats. AfVaremærkeloven med kommentarer 

fremgårdet, at dokumentation for indarbejdelse af beskrivende beteg-

nelser blandt andet skal vise:

[…] at mærket utvivlsomt er blevet almindelig kendt inden for om-

sætningskredsen for ansøgeren.[mine understregninger]

For det tredje gøres det gældende, at manglen på særpræg - og derfor

hvor vanskeligt det kan være at løftebevisbyrden for indarbejdelse - er

reguleretaf EU-Domstolen i C-108-109/97 Windsurfing Chiemsee og Hø-

jesteret i U.2007.146H Aalborg Industries for tegn, der kan tjene til at be-

tegneydelsens geografiske oprindelse. Som anført i Varemærkeloven

med kommentarer:

Danske geografiske betegnelser for landsdelene og byer bliver ofte anset for at være omfattet af det friholdelsesbehov som bestemmel-sen udtrykker […] [min understregning]

12

Som det fremgår af Patent-og Varemærkestyrelsens Guidelines om De-skriptivitet, er baggrunden for varemærkelovens § 13, stk. 1, nr. 3, at man:

[…] har ønsket at sikre sig mod, at én erhvervsdrivende monopoli-serer beskrivende ord med den virkning, at andre erhvervsdriven-de mister adgangen til at markedsføre deres produkter eller ydelser på sædvanlig vis. [min understregning]

5.2.2 Markedsundersøgelsen viser kun et meget lille kend-

skab til Person 1's virksomhed

Person 1 har ikke godtgjort, at en betydelig del af den voksne danske befolkning på ansøgningstidspunktet utvivlsomt må antages at have haft kendskab til, at betegnelsen "Kokkedal Slot"var et varemærke for den af Person 1 drevne virksomhed ved Brovst.

Det fremgår af den i sagen foretagne markedsundersøgelse foretaget af Kantar Gallup i 2017, at der blandt det totale antal respondenter på landsplan kun var 2,6 %, der forbandt "Kokkedal Slot"med Person 1's restaurant i Brovst, og at der var kun 3,5 %, der forbandt "Kokkedal Slot" med Person 1's hotel i Brovst.

Om end EU-Domstolen i C-217/13 Oberbank har afvist, at der kan stilles et krav om en kendskabsgrad på 70% i omsætningskredsen, så skal det ifølge samme doms præmis 42 i det mindste være en "en betydelig andel "(på engelsk "a significant proportion ") af omsætningskredsen, som opfat-ter mærket som et varemærke for en specifik virksomhed. 3% af om-sætningskredsen er ikke en betydelig andel.

Undersøgelsen er foretaget i 2017 og dermed efter Person 1's varemær-keansøgning i 1998. Resultaterne heri kan dog tillægges vægt, herunder i lyset af de meget lave procentsatser af den relevante omsætningskreds, der forbinder "Kokkedal Slot"med Person 1's virksomhed. Det bemær-kes i den forbindelse, at det må have formodningen imod sig, at kend-skabsgraden til Person 1's virksomhed skulle være blevet lavere mellem 2008 og 2017. Virksomheden vil i sagens natur have haft 9 år med yder-ligere besøgende (med deraf følgende udvidelse af kendskabet). Kend-skabet kan heller ikke antages at være faldet som følge af KSCs reelle opstart i 2013 af driften af sin hotel-og restaurantionsvirksomhed, da Person 1's omsætning på Kokkedal Slotshotel ikke faldt i perioden efter KSCs opstart i 2013 og frem til undersøgelsens foretagelse i 2017. At markedsundersøgelsen - og den meget lave kendskabsgrad til Person 1's virksomhed - bør tillægges vægt, blev bekræftet af landsretten i dommen af 1. maj 2019 i dette sagskompleks. Sø- og Handelsretten an-førte dog ved dom af 5. oktober 2021, at markedsundersøgelsen ikke burde tillægges (samme) under henvisning til at den var indhentet efter ansøgningsdatoen.

13

KSC gør gældende, at landsrettens præmisser var korrekte, og at mar-kedsundersøgelsen kan og bør tillægges vægt. Det følger således af EU-Domstolens varemærkepraksis, at der ved den vurdering, som domsto-lene skal foretage af en given situation før i tiden, kan tages hensyn til oplysninger, der - selv om de vedrører tiden efter ansøgningsdatoen -

givermulighed for at drage konklusioner om situationen på ansøg-

ningstidspunktet, se C-217/13 Oberbank, præmis 60   

5.2.3 Person 1 har kun en meget lille markedsandel

Person 1har en kun ubetydelig markedsandel for hoteller i Danmark.

Det følger af tal fra Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige antal væ-relser i perioden fra 1992 (hvor regelmæssig dataindsamling begyndte) til 2008 (hvor Person 1 indleverede sin varemærkeansøgning) var 38.727 på landsplan. Person 1 har dokumenteret, at der på Kokkedal Slotshotel er 21 værelser. Person 1's kapacitetsmæssige markedsandel for hoteller i

denneperiode udgjorde således 0,05% af det samlede marked i Dan-

mark.Det bemærkes, at Danmarks Statistik kun medregner hoteller

med minimum 40 senge, hvorfor Person 1's faktiske kapacitetsmæssige markedsandel må antages at være betydeligt lavere end 0,05%. I forhold til hoteller og restauranter fremgår det, at Person 1 i 2008 hav-de en omsætningsbaseret markedsandel på 0,0075%.

5.2.4 Erklæringer indhentet fra samarbejdspartnere tillægges ikke særlig vægt

Det bemærkes, at erklæringer indhentet fra samarbejdspartnere eller er-

klæringer indhentet underhenvisning til en ikke dokumenteret forud-

gående "dialog" ikke efter retspraksis tillægges særlig vægt, se V-76-17S Dyrekassen Danmark, nederste sætning af det på siden indstregede.

5.2.5 Markedsføringsomkostningerne er små og vedrører andre dele af Person 1's forretning

Person 1har oplyst at have haft annonceomkostninger over en 10-årig

periodefra 1999-2008 på samlet 3.171.254 kr. Det svarer til ca. 371.000

kr. årligt.Det bemærkes dog, at disse annonceomkostninger relaterer

sig til fem af Person 1's hoteller, og at der ikke er fremlagt dokumenta-tion om markedsføringsomkostninger for hotellet ved Brovst alene. I V-76-17S Dyrekassen Danmark bemærkede retten følgende i forbindelse med, at den ikke lagde særlig vægt på oplysningerne om sagsøgers mar-kedsføringsomkostninger:

Retten bemærker herved, at de fremlagte markedsføringsomkost-ninger også dækker en anden del af Concordias forretning […]

[min understregning]

Det gøres gældende, at der på tilsvarende vis ikke kan tillægges oplys-

ningerneom annonceomkostninger særlig vægt, når Person 1 ikke har

specificeret, hvor meget der vedrører Kokkedal Slotshotel ved Brovst.

14

Selv hvisdet blev lagt til grund, at en femtedel af Person 1's annon-

ceomkostninger var relateret til Kokkedal Slotshotel, da ville de årlige annonceomkostninger i givet fald være ca. 63.000 kr. (371.000 kr. divide-ret med de 5 hoteller). Et årligt annoncebudget på 63.000 kr. vil ifølge retspraksis langt fra være nok til at medvirke til landsdækkende indar-bejdelse af et usærpræget kendetegn som varemærke. Det bemærkes til sammenligning, at Synoptik i Aldersrabat sagen havde fremlagt doku-

mentationfor årlige markedsføringsomkostninger på 2,9 mio. kr. over

en 6-årig periode, og at dette beløb stadig ikke var nok til at dokumen-tere indarbejdelse af betegnelserne Aldersrabat og Få din alder i rabat.

5.2.6 Avisartikler, vejskilte og øvrige bilag dokumenterer ik-ke i sig selv indarbejdelse

Person 1 har fremlagt en række avisartikler. Der er også tale om artikler i landsdækkende medier, men størstedelen af artiklerne er fra lokale nordjyske medier. KSC bestrider ikke, at visse af de fremlagte avisartik-ler kan have nået dele af den relevante omsætningskreds. Der er dog ta-le om redaktionel omtale og ikke kommerciel brug af varemærket, og dermed er der tale om et indirekte bevis.

Der er ingen nærmere oplysninger om indholdet af tv-udsendelsen om danske slotte, og der er ej heller fremlagt dokumentation for antallet af modtagere af de fremlagte nyhedsbreve.

I lyset af den meget lave kendskabsgrad til Person 1's virksomhed kan det konstateres, at artiklerne langt fra har været tilstrækkelige til at sik-

re indarbejdelse af mærket i Danmark, seVaremærkeloven med kommenta- 

rer, om kravet om at:

[…] varemærket kan anses for at være taget i brug i relation til den relevante omsætningskreds på en tilstrækkelig effektiv måde. [min

understregning]

Det må på tilsvarende vis konstateres, at de tre lokale vejskilte samt den på de øvrige bilag viste brug fremlagt af Person 1 ikke på en tilstræk-kelig effektiv måde har medført, at en "betydelig del af omsætnings-

kredsen"har været eksponeret for kendetegnet Kokkedal Slot i en så-

dan grad, at kendetegnet "utvivlsomt" er blevet almindelig kendt i om-sætningskredsen.

Det bemærkes, at en række af de af Person 1 fremlagte bilag i sagen (og

ikke kun de i dette punkt omtalte bilag) er udaterede eller dateretefter 

tidspunktet for Person 1's varemærkeansøgning den 2. december 2008.

5.2.7 Der er ikke sket konsekvent og ensartet brug af "Kok-kedal Slot”   

Person 1 har anført i sin stævning:

Sagsøger har stedse markedsført sine aktiviteter under navnet "Kokkedal Slot" <w>

15

Dette er imidlertid ikke korrekt. Person 1 har brugt en række variatio-ner af kendetegnet. Det er især betegnelsen "Kokkedal Slotshotel", Person 1 har anvendt i meget betydeligt omfang og som det primære ken-detegn for den hotel- og restaurantvirksomhed, som Person 1 har drevet fra ejendommen i Brovst.

Det er i forvejen svært at dokumentere indarbejdelse for betegnelser, der kan tjene til at angive en geografisk oprindelse. Det fremgår af både lit-teratur og retspraksis, at det er næsten umuligt at dokumentere indar-bejdelse af et kendetegn uden iboende særpræg, hvis brugen ikke har været konsekvent og ensartet, se Markedsret Del 3:

Dersom mærket i udpræget grad mangler oprindeligt særpræg […] er det afgørende, at mærket konsekvent har været brugt i præcis samme udformning hver gang, jf. herved sag T-307/17: adidas (EU:T:1029:427) om tre parallelle striber, der var blevet brugt i for-skellige variationer og derfor ikke havde opnået særpræg ved brug/indarbejdelse. [min understregning]

Dette har også støtte i dansk retspraksis. I sag U.2012.321S Aldersrabat havde Synoptik ikke godtgjort, at betegnelserne Aldersrabat og Få din al-der i rabat var indarbejdet som varemærker. Som nævnt ovenfor havde Synoptik ellers brugt 2,9 mio. kr. om året på markedsføringskampagner

- hvilket er betydelig mere end de omkring 63.000 kr. i årlige annon -ceomkostninger, Person 1 har haft. En af de udslagsgivende faktorer for den manglende indarbejdelse i Aldersrabat sagen var, at betegnelserne ikke var blevet anvendt konsekvent på samme måde men tværtimod på en varieret måde:

…

I sag V-28-15S Den Store Bagedyst gjorde Danmarks Radio gældende, at titlen på det ekstremt populære tv-program med seertal på 1 mio. dan-skere havde opnået varemærkeret via indarbejdelse. Retten afviste dog dette, da der ikke var sket en konsekvent og ensartet brug af kendeteg-net

…

-oo0oo-

Det følger således af fast retspraksis (om kendetegn der utvivlsomt har nydt et langt højere kendskab i den danske befolkning end kendetegnet i nærværende sag), at Person 1 kun kan opnå eneret til betegnelsen "Kokkedal Slot", såfremt brugen af kendetegnet har været konsekvent og ensartet.

Dette er på ingen måde tilfældet.

Som nævnt er "Kokkedal Slotshotel" den primære betegnelse, som Person 1 har brugt/bruger som kendetegn for sin virksomhed. "Kokkedal Slotshotel" fremgår af forsiden for virksomheden og som kendetegn på

17

Person 1har i øvrigt selv i 2016 anerkendt, at virksomheden har været

drevet under forskellige navne:

Klagers virksomhed drives under synonyme navne Kokkedal Slot, Kokkedal Slotshotel eller Kokkedal Slots Restaurant […]

Den inkonsekvente og forskelligartede brug af en række varianter af kendetegnet medfører ifølge fast retspraksis, at Person 1 ikke kan anses for at have godtgjort at have indarbejdet betegnelsen Kokkedal Slot. Den af Person 1 refererede afgørelse U.2005.2082H OSLO støtter ikke

Person 1'ssynspunkt. Person 1 har i sin ankeduplik, gjort gældende, at

afgørelsen angiveligt skulle støtte, at Person 1 - på trods af den inkonse-

kventebrug - kan have indarbejdet Kokkedal Slot som kendetegn. Det

bemærkes dog, at Person 1 har stoppet sit citat fra afgørelsen lige inden, at det fremgår, hvilke ord varemærket OSLO blev brugt sammen med. Varemærket OSLO blev nemlig brugt sammen med ord, der ikke var en del af varemærket, nærmere bestemt OSLO pendel, OSLO væglampe og OSLO gulvlampe. Det er ikke sammenligneligt med denne sag, hvor "Slotshotel" bruges med stort begyndelsesbogstav, og hvor den samlede betegnelse Kokkedal Slotshotel tydeligvis er det anvendte kendetegn, se de 12 billeder … ovenfor.

5.2.8 Skønsrapporten støtter, at Person 1 ikke har brugsbase-rede varemærkerettigheder  

Skønsrapporten støtter tillige, at Person 1 ikke har indarbejdet betegnel-sen, se svaret på spørgsmål 4:

Overordnet kan man konstaterer [sic] at kendskabet til begge

brands er lille og at KokkedalSlotshotel overvejende er kendt i det

jyske område [min understregning]

-oo0oo-

Det gøres til støtte for påstand 1 derfor gældende, at bevisbyrden for indarbejdelse ikke er løftet, og at varemærket skal ophæves i såvel klas-se 41 som 43.

6 Person 1's EVENTUELLE VAREMÆRKERET- TIGHEDER ER SVAGE OG MED MEGET BE- 

GRÆNSET BESKYTTELSESOMFANG

SåfremtØstre Landsret måtte finde, at Person 1 har dokumenteret

landsdækkende indarbejdelse som varemærke af kendetegnet "Kokke-dal Slot", gøres det i lyset af ovenstående gældende, at Person 1's even-

tuellevaremærkerettigheder er svage og har et yderst begrænset be-

skyttelsesomfang.

18

Varemærker med begrænset særpræg nyder en begrænset beskyttelse, se Immaterialret.  Følgende fremgår af Varemærkeloven med kommentarer om forvekslingsbedømmelsen:

Det er i den forbindelse et knæsat princip, at et mærke, der er me-get særpræget, står stærkere i forvekslingsbedømmelsen end et min-dre særpræget mærke (stærke ctr. svage mærker) […] [kursivering i original]

Dette var da også Sø-og Handelsrettens konklusion i den indankede dom af 9. februar 2024 i sag BS- 10686/2017-SHR:

Retten bemærker, at der ikke er tale om et stærkt varemærke, hvor-for beskyttelsesomfanget er begrænset.

7 DER ER IKKE RISIKO FOR FORVEKSLING 

Det gøres til støtte for påstand 2-5 overordnet gældende, Person 1 ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der foreligger en varemærkeretlig rele-vant risiko for forveksling mellem Person 1's kendetegn "Kokkedal Slot"og KSCs kendetegn "Kokkedal Slot Copenhagen", jf. varemærkelovens § 4.

7.1 Person 1's kendetegn nyder kun beskyttelse mod 

identiske eller kvasi-identiske mærker

Person 1's eventuelle varemærkerettigheder vil være svage.

For svage varemærker er beskyttelsen begrænset til identiske eller kva-si-identiske mærker. Se i denne forbindelse også (Metro mod Me-troXpress), (Glucosamin Nord mod Glucosamin Pharma), (Aalborg Industries mod Aalborg Engineering), (minimal mod Minimax), (Linatex mod Linatech), (Pensam mod Prosam), (Norliv mod Norliv), (Malt mod Restaurant Malt), (Dyre-kassen Danmark mod Dyreforsikring Danmark)  og (andel mod andel), hvor domstolene trods betydelig mærkelighed og/eller varelighed ikke desto mindre fandt, at der ikke var risiko for forveksling.

7.2 Den almindelige forbruger er vant til, at der kan være 

hoteller med samme navn uden, at de er del af samme kæde

Person 1har gjort gældende, at gennemsnitsforbrugeren er mere be-

vidst, idet slotshotelophold skulle henvende sig til en særlig type hotel-gæst:

Denrelevante omsætningskreds er således mere indskrænket og

bevidst end den almindelige hotelbruger, som primært søger over-

natningsmuligheden/værelset,og ikke den kulturelle og historiske

oplevelse der tilbydes på et slot.

19

Hvis ovenstående synspunkt skulle lægges til grund i forhold til "slots-ophold", ville det kun støtte, at forbrugeren her ville være særligt op-mærksom, herunder i lyset af at man ved valg af et hotel/restaurant i sagens natur lægger vægt på udbyderens geografiske placering. Gen-nemsnitsforbrugeren, som er vant til, at hoteller og restauranter kan gø-re brug af samme betegnelser i deres kendetegn, vil være opmærksom på tilføjelsen af 'Copenhagen' i KSCs betegnelse samt ikke mindst, at KSC er beliggende i Hørsholm.

7.3 Ingen skriftlig dokumentation for de påståede for-

vekslinger

KSC gør gældende, at Person 1 ikke har dokumenteret, at den relevante omsætningskreds er i en varemærkeretlig relevant risiko for forveksling mellem parterne.

Person 1 har anført, at:

[…] partnerne [er] enige om, at parternes kunder og dermed den relevante omsætningskreds jævnligt oplever forveksling mellem Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen.

[…] appellanterne er nødt til at sende ordrebekræftelser til sine kunder for at undgå forveksling med Kokkedal Slot […] [mine un-

derstregninger]

Begge disse udlægninger bestrides.

Vidne 1, direktør i KSCs koncern, har oplyst, at man på Kokkedal Slot Copenhagen gennem årene har oplevet "enkelte tilfælde" af personer, der har booket forkert. Dette er ikke en anerkendelse af, at der "jævnligt " sker forveksling. Det er ikke dokumenteret, at mængden af fejlbookinger til hverken KSC eller Person 1 er højere end, hvad der er normalt i branchen.

Det er ej heller korrekt, at KSCs ordrebekræftelser - hvorpå det tydeligt er angivet, at Kokkedal Slot Copenhagen ligger i Hørsholm - er nød -vendige for at undgå forveksling. Som oplyst af Vidne 1 er det "standardprocedure " at sende en ordrebekræftelse. Men for netop at handle loyalt i forhold til andres interesser og for at undgå fejlhenven-delser er det hensigtsmæssigt for KSC tydeligt at angive beliggenheden af Kokkedal Slot Copenhagen, da der findes et hotel et andet sted i Danmark, der gør brug af den geografiske betegnelse "Kokkedal". Det svarer til det hensyn, som ethvert hotel må tage, når der i Danmark fin-des andre hoteller, som gør brug af samme betegnelse.

Det er udokumenteret, at der skulle finde fejlbookinger sted i det om-fang, Person 1 har gjort gældende. Person 1 har ikke fremlagt skriftlig dokumentation for alle de påståede fejlhenvendelser og/eller forvekslin-ger. Det ville have været nemt at fremlægge en sådan skriftlig doku-mentation, men dette er ikke sket.

Det eneste skriftlige bevis er, som Person 1 selv har udfærdiget, og som blev fremlagt to hverdage før forberedelsens slutning. … indeholder én

20

enkelt post for hele 2024, hvoraf det fremgår,at gæsten har aflyst, fordi

vedkommende ville have booket KSC i stedet. Blandt de over hundrede andre aflysninger for 2024 fremgår det, at de bl.a. er relateret til, at Person 1's

Person 1'srestaurant ikke var åben den konkrete dag, hvor gæsten havde

booket hotelværelse, se anden og tredje post :

Har sendt besked om at køkkenet er lukket, afventer ny dato

Se tilsvarende, tredje post fra bunden:

Er informeret omkring Restaurant er lukket// […] Forflyttet til Re-strup//

Der er således ingen skriftlig dokumentation fremlagt i sagen for, at der sker forveksling mellem parternes respektive virksomheder.

7.4 Fejlbookinger er almindeligt for alle hoteller og ikke udtryk for en varemærkeretlig relevant risiko for 

forveksling

KSC bestrider naturligvis ikke, at der gennem årene har fundet eksemp-

ler på fejlbookinger sted. Fejlbookingerer dog et grundvilkår for hotel-

ler og er ikke ensbetydende med, at der foreligger en risiko for forveks-ling i varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2's forstand.

Vurderingen af, om der foreligger en risiko for forveksling, skal foreta-ges ud fra en vurdering af opfattelsen hos en rimeligt opmærksom og

almindeligt oplyst gennemsnitsforbruger.Da der er tale om en retlig

fiktion,kan fejlhenvendelser fra enkelte forbrugere ikke tages til ind-

tægt for, at betingelserne i varemærkelovens § 4 er opfyldt. Der vil altid være personer, der i uopmærksomhed kan tage fejl af to virksomheder. Det afgørende er, at der ikke sker en egentlig vildledning af det køben-de publikum i købssituationen.

KSC har ingen indflydelse på Person 1's markedsføring og brug af ken-

detegnene"Kokkedal Slotshotel", "Kokkedal Slot", "Kokkedal", "Herre-

gårdenKokkedal"og "Kokkedal Hovedgaard". Det må dog anses for

naturligt,at Person 1's egen markedsføring og inkonsekvente brug kan

haveført til visse fejltagelser i omsætningskredsen. Selv hvis Person 1

dog konsekvent havde anvendt Kokkedal Slot - og kun "Kokkedal Slot" -

somkendetegn, vil det på et givent år være uundgåeligt, at enkelte

kunder kan tage fejl af virksomheder, der begge gør brug af beskriven-de navne. Det indebærer ikke en varemærkeretlig krænkelse men er blot en naturlig konsekvens af, at flere end én virksomhed skal have adgang til et navn, som forbrugerne umiddelbart forbinder med den ydelse, som virksomheden tilbyder.

Dettehar støtte i skønsmandens erklæring, herunder besvarelsen af

spørgsmål 6 om, at:

[…] afstanden [mellem de to hoteller] på de 461 km simpelthen er

for stor, og derfor er chancen for substitution og forveksling for- 

svindende lille. [min understregning]

21

Der er i retspraksis en række eksempler på, at der kommer fejlhenven-delser til virksomheder, uden at dette dog fører til, at der statueres va-

remærkeretlig forvekslingsrisiko, se blandt andet (Linatex mod Linatech ),

(Pensam mod Prosam), (Norliv mod Norliv), (Malt mod Restaurant Malt), (Dy-rekassen Danmark mod Dyreforsikring Danmark) og (andel mod andel).

…

7.5 KSCs yderligere tiltag siden Sø- og Handelsrettens dom har yderligere mindsket risikoen for forveks- 

ling

Som redegjort for i afsnit 4 ovenfor har KSC foretaget ændringer i sit logo og i sin markedsføring efter Sø-og Handelsrettens dom i nærvæ-rende sag.

Person 1 har gjort gældende, at disse ændringer er bagatelagtige og der-for ikke skal tillægges vægt. Dette bestrides. Der er tale om ændringer, der specifikt tager hensyn til Sø- og Handelsrettens ovennævnte præmis. Det er også ændringer, der imødegår Person 1's anbringende om, at der er risiko for forveksling, fordi kunder angiveligt skulle tro, at de to virk-somheder er "[…] del af samme kæde, franchisevirksomhed eller lignende " eller "[…] del af samme koncern, franchise m.v. "-

7.5Specifikt ad Person 1's påstand 4 

Til støtte for den principale påstand 5 om frifindelse fra Person 1's på-

stand4 om ophævelse af varemærkeregistrering nummer VR 2013

02663 gøres det gældende, at KSCs figurmærke ikke er registreret i strid med Person 1's rettigheder. Navnlig gøres det gældende, at figurmærket

hverkener identisk eller næsten identisk med Person 1's registrerede

ordmærke.

8 LOVLIG BRUG I HENHOLD TIL VAREMÆRKE- 

LOVENS § 10

Til støttefor påstand 2-5 gøres det yderligere gældende, at KSCs an-

vendelse af Kokkedal Slot Copenhagen er omfattet af undtagelsen i va-remærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2 (den dagældende § 5 i 1992- varemær-keloven).

Sø- og Handelsretten fandt i sine præmisser imidlertid, at bestemmelsen i varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2, ikke kunne finde anvendelse i nærværende sag med følgende begrundelse:

Da der er risiko for forveksling af ydelser med artslighed, hvilket de sagsøgte er bekendt med, er anvendelsen af betegnelsen ”Kok-

kedal Slot Copenhagen” for hotel- og restaurantvirksomheden ikke

ioverensstemmelse med god markedsføringsskik. [min under-

stregning]

22

Det bestrides, at bestemmelsen i varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2, kan fortolkes i overensstemmelse med Sø- og Handelsrettens præmisser. Så-

fremt kendskab til varemærkeindehaverensrettigheder i sig selv skulle

væreudslagsgivende for, om tredjemand handler i overensstemmelse

medgod markedsføringsskik, ville undtagelsesbestemmelsen i vare-

mærkelovens § 10 blive indholdsløs al den stund, at langt de fleste ek-sempler på lovlig brug af varemærker i henhold til § 10 netop forudsæt-ter kendskab til varemærkeindehaverens rettigheder.

Det fremgår af C-228/03 Gillette, at:

[…] brugen af varemærket ikke er i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik, når den for det første er sket på en måde, som

kangive indtryk af, at der består en erhvervsmæssig forbindelse

mellem tredjemanden og varemærkeindehaveren[…]. Endvidere

må ensådan brug ikke skade varemærkets værdi ved en utilbørlig

udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé […].

Der er intet i KSCs markedsføring, der antyder, at KSC forsøger at knyt-te an til, give indtryk af en forbindelse til eller på anden vis snylte på

Person 1'svirksomhed, der markedsføres under navnet Kokkedal Slots-

hotel og som en del af Danske Slotshoteller.

KSC har derfor ikke handlet i strid med god markedsføringsskik.

9 KSC HANDLER IKKE I STRID MED DE ØVRIGE 

REGELSÆT, Person 1 HAR PÅBERÅBT

I konflikter, hvor der skal foretages en vurdering af et forhold, der er

reguleret efter de varemærkeretlige regler, er varemærkelovenlex speci- 

alis. Som konsekvens heraf skal varemærkeloven i nærværende sag an-vendes som udgangspunkt for den retlige vurdering af de retsstiftende kendsgerninger.

Detbetyder, at det selvstændige anvendelsesområde for markedsfø-

ringsloven som udgangspunkt kun er en eventuel adfærd, der ikke kan bedømmes efter de varemærkeretlige regler.

Til støtte for påstand 2-5 gøres det gældende, at Person 1 ikke har godt-gjort, at der i denne sag skulle være et ekstra snyltende eller vildleden-de element, som ikke kan stoppes efter varemærkeretten, og som skulle

kunneretfærdiggøre en selvstændig anvendelse af markedsføringslo-

vens §§ 3, 5, 20 eller 22 eller for den sags skyld selskabslovens § 2. KSC har tværtimod siden påbegyndelsen af driften af Kokkedal Slot Copen-

hagentaget en række skridt for at adskille forretningen fra Person 1's

varemærke, herunder ved tilføjelsen af ordet "Copenhagen". Person 1 har gjort gældende, at KSC har handlet konkurrenceforvriden-de, idet KSC angiveligt:

[…] har genereret massive underskud, herunder antageligvis ud-

budthotelydelser under kostprisen for at "lokke"kunder fra Kok-

kedal Slot til Kokkedal Slot Copenhagen.

23

Person 1's udokumenterede insinuationer citeret ovenfor må afvises. KSC har som alle andre erhvervsdrivende et ønske om at drive en over-skudsgivende forretning, og KSC har ikke udbudt sine ydelser under kostprisen i et forsøg på at tillokke kunder, der ellers havde tænkt sig at besøge et hotel 460 km væk ved Brovst.

Markedsføringslovens § 22 indeholder en supplerende beskyttelse ud-over varemærkeloven af uregistrerede forretningskendetegn af lokal el-ler begrænset geografisk betydning. Det bestrides ikke, at Person 1 kunne nyde beskyttelse efter markedsføringslovens § 22 af "Kokkedal Slotshotel"som et uregistreret forretningskendetegn af lokal eller be-grænset geografisk betydning, men da KSCs anvendelse af "Kokkedal Slot Copenhagen"finder sted over 460 km fra Person 1's virksomhed, udgør brugen af Kokkedal Slot Copenhagen ikke en overtrædelse af markedsføringslovens § 22.

10 PASSIVITET OG FORÆLDELSE

10.1 Retsfortabende passivitet (ad Person 1's påstand 1-3)

Det gøres gældende, at Person 1 har fortabt retten til at gøre sine vare-mærkerettigheder gældende mod KSCs brug af Kokkedal Slot Copen-hagen, og tillige at Person 1 ikke inden rimelig tid har taget de nødven-dige skridt for at hindre KSCs brug af Kokkedal Slot Copenhagen, jf. varemærkelovens § 10 b, stk. 2.

Person 1 blev i perioden 2005-2007 som en aktør på markedet for slots-hoteller i Danmark bekendt med, at den daværende ejer (Virksomhed A/S 2) af ejendommen Kokkedal Slot i Hørsholm havde påbegyndt forberedende handlinger til etableringen af en hotel-og restaurations-virksomhed. Det må antages, at Person 1 blev bekendt med dette som følge af den mediemæssige omtale af planerne for Kokkedal Slot Co-penhagen.

Således rettede Person 1 første gang henvendelse i 2007 angående regi-streringen af selskabsnavnet Kokkedal Slot ApS. I 2008 blev Person 1 - i forbindelse med ansøgningen af VR 2008 04492 -  af Patent-og Vare -mærkestyrelsen gjort opmærksom på, at selskabsnavnet Kokkedal Slot ApS fortsat var registreret. I 2009 skrev Person 1 igen til indehaveren af slottet i Hørsholm med krav om, at betegnelsen "Kokkedal Slot"ikke måtte bruges i forbindelse med hotel-og restaurationsvirksomhed, og at det "snarest " skulle bekræftes, at Person 1's varemærkerettigheder ville blive respekteret. I 2011 rettede Person 1 igen henvendelse med krav om "omgående " ophør af de påstået krænkende aktiviteter, idet der ellers vil-le "blive indledt retslige skridt ". Endelig skrev Person 1 igen i 2013 med endnu et krav om "straks at ophøre med at krænke Person 1's rettigheder ". Ved alle henvendelser afviste ejerne af Kokkedal Slot i Hørsholm de fremsatte krav, men Person 1 fulgte ikke op med sagsanlæg. Det be-mærkes, at det ikke er et nødvendigt skridt til at afbryde passivitet, at Person 1 med 2 års mellemrum gentog indsigelsen, se Varemærkeloven med kommentarer:

24

De nødvendige skridt kan være udenretlige protester mv., men hjælper sådanne ikke, må der anlægges retssag for at bryde passivi-

Den af Person 1 udviste passivitet skal tillægges vægt i forbindelse med vurderingen af sagens beviser, herunder den fremlagte markedsunder-

25

søgelse. Såfremt Person 1 havde anlagt sag i 2007 eller i det mindste i 2009, havde det været muligt at indhente en markedsundersøgelse, der lå tæt på ansøgningstidspunktet for VR 2008 04492. Det bør ikke komme KSC bevismæssigt til skade, at Person 1 først anlagde sagen 10 år efter sin første indsigelse og 9 år efter ansøgningstidspunktet for VR 2008 04492, se herom Retsfortabende passivitet - hvorfor, hvordan, hvornår?:

Passivitetens retsfortabende virkning må yderligere søges i hensy- net til at undgå en række bevismæssige problemer. Efter en vis tids

"stilhed" på området vil der være risiko for, at den forpligtede ikke længere ligger inde med (tilstrækkeligt) bevismateriale, der under-bygger hans version af sagen, hvorfor det vil kunne blive en van-skelig og usikker bevisbedømmelse, som domstolene vil blive stillet over for, med en deraf følgende risiko for forkerte afgørelser. [mine understregninger]

Det bemærkes videre, at om end det er af sekundær betydning i forhold til de ovenfor nævnte hensyn, så har Person 1's 10 års passivitet med an-læggelse af sagen medført, at konsekvenserne ved et forbud er des mere alvorlige for KSC, der har brugt mange millioner kroner på at købe, ved-ligeholde og drifte ejendommen i Hørsholm, der som bekendt ifølge fredningskendelsen kun må anvendes til hotel-, restaurations- og konfe-rencevirksomhed. Til støtte herfor se Retsfortabende passivitet -  hvorfor, hvordan, hvornår?:

Det betyder, at den berettigede må udvise en vis aktivitet for at hin-dre, at samfundsværdier går tabt, selvom disse måtte være på an-dre hænder end den berettigedes egne.

Det bemærkes, at der kan udvises retsfortabende passivitet i forhold til et vederlags-og erstatningskrav hurtigere end i forhold til et forbuds-krav, U.2002.3182S Pearlwax.

Det gøres gældende, at der var udvist retsfortabende passivitet i for-hold til Person 1's påstand 3 (det økonomiske krav) på tidspunktet for anlæggelsen af sagen, selv hvis retten måtte finde, at der ikke var udvist retsfortabende passivitet i forhold til Person 1's påstand 1 og 2. Det be-mærkes dog, at KSC i anken har ændret sin brug, jf. afsnit 1.4 og 1.7, så selv hvis retten måtte finde, at den 'gamle' brug af Kokkedal Slot Copen-hagen ikke var tilladelig, gøres det gældende, at den 'nye' brug er tilla-delig.

10.2 Forældelse af det økonomiske krav (ad Person 1's på-

stand 3)

Såfremt retten måtte finde, at der ikke er indtrådt retsfortabende passi-vitet for Person 1's påstand 3, gøres det gældende, at Person 1's krav på vederlag og erstatning er forældet i henhold til forældelseslovens § 3. Person 1 har i ankeduplikken gjort gældende, at Person 1 først blev be-kendt med den påståede krænkelse i slutningen af 2011, hvorfor foræl-delsesfristen ifølge Person 1 begyndte at løbe på dette tidspunkt, jf. ---. Dette bestrides. Som det også fremgår ovenfor, blev Person 1 senest i

26

2008 tydeligt gjort opmærksom på selskabet Kokkedal Slot ApS, hvis branchekode er "Hoteller".

Person 1 har endvidere gjort gældende, at Person 1's anlæg af den mid-lertidige forbudssag den 30. juli 2013 havde virkning af en foreløbig af-brydelse af forældelsesfristen i henhold til forældelseslovens § 21, stk. 1. Dette bestrides også. Det følger af forældelseslovens § 21, stk. 1, at be-stemmelsen finder anvendelse, såfremt der inden forældelsesfristens udløb er anlagt rets-eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen. Midlertidige forbudssager er ikke omfattet af forældelseslovens § 21, stk. 1, da sådanne sager ikke har til formål eller kan anvendes til ende-ligt at fastslå grundlaget for en fordring, der baseres på en varemærke-krænkelse.

Person 1 har endelig gjort gældende, at den administrative ophævelses-sag mod VR 2008 04492 medførte en foreløbig afbrydelse af forældelses-fristen fra anmodningens indlevering den 21. april 2015 i henhold til forældelseslovens § 21, stk. 2. Dette bestrides tillige. Af forældelseslo-vens § 21, stk. 2, fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse, såfremt der inden forældelsesfristens udløb er indbragt en sag for en admini-strativ myndighed om fordringens eksistens eller størrelse eller en sag, der er afgørende herfor. Det bemærkes, at Patent-og Varemærkestyrelsen og Ankenævnet for Patenter og Varemærker ikke har kompetence til at afgøre, om en bestemt brug af et mærke udgør en krænkelse af et

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der var indtrådt forældelse af Person 1's krav på erstatning og rimeligt vederlag på tids-punktet for sagens anlæg den 10. februar 2017, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og § 16, stk. 1. Subsidiært gøres det gældende, at krav, der bygger på årene forud for den 10. februar 2014, må anses for forældede, jf. forældelseslovens §§ 3 og 16. Til støtte herfor henvises til Pearlwax dommen. På tilsvarende vis har Person 1 i denne sag udvist en sådan passivitet, at ethvert eventuelt krav på økonomisk kompensation, som KSCs adfærd måtte berettige Person 1 til, først kan beregnes fra tids-punktet for sagens anlæg.

11 ERSTATNINGS-/VEDERLAGSKRAVET

11.1 Person 1 har ikke lidt et tab og har derfor ikke krav på

erstatning

Person 1 har ikke dokumenteret, at KSCs anvendelse af Kokkedal Slot Copenhagen har medført et omsætnings-eller afsætningstab for Person 1, og derfor har Person 1 ikke krav på erstatning.

Person 1 har anført. at:

27

Person 1 konstaterede dokumenterbart et massivt omsætningstab 

som en direkte konsekvens af appellanternes opstart af den konkur-rerende virksomhed under betegnelsen Kokkedal Slot Copenhagen. […]

[…] Person 1 vil skulle anvende væsentlige omkostninger på at genoprette sit brand til Kokkedal Slot. [mine understregninger]

Begge disse anbringender bestrides. Der er ikke dokumenteret et omsæt-ningstab hos Person 1, der er relateret til perioden, hvor KSC har haft reel

aktivitet,og der er ej heller dokumenteret nogen skade på Person 1's

brand.

Det bestrides, at de fremlagte tal om omsætning og bruttofortjeneste er korrekte. For det første er tallene ikke overensstemmende med tallene i …, idet der er oplyst forskellige omsætningstal for de samme år i de to dokumenter. For det andet er tallene delvist fra samme periode som den, hvor Person 8 og Person 1 er blevet dømt for momssvindel, og

… er ikke berigtiget efter denne dom.For det tredje forekommer det be-

mærkelsesværdigt, at Person 1 eksempelvis i regnskabsåret 2013 havde

indtægterpå 2,7 mio. kr. for driften af Kokkedal Slotshotel men i det

samme regnskabsår angiveligt slet ikke har haft nogen udgifter til per-sonale for driften af samme slotshotel.

Selv hvis omsætningen i bilag 28 blev lagt til grund som værende retvi-sende, fremgår det af Person 1's eget bilag 28, at omsætningen på Kok-kedal Slot i Brovst faldt markant i årene 2007 til 2012, se --- og illustra -tionen derfra nedenfor (rød linje). Det fremgår af de samme to bilag, at

Person 1'somsætning - siden KSC havde reel aktivitet i 2013 - faktisk

ophørte med at falde og stabiliserede sig (sort og grøn linje).

Person 1's anbringende om, at de skulle have lidt et omsætningstab rela-teret til KSC, har således ikke støtte i sagens faktum.

Det bemærkes ex tuto, at skønsmanden på tilsvarende vis har vurderet, at KSC ikke har påvirket Person 1's forretning, se svaret på spørgsmål 2:

28

Der er ikke noget i disse tal, der indikerer en negativ indflydelse fra hotellet i Kokkedal.

11.2 Et rimeligt vederlag ville være lavere end det af Sø- og 

Handelsretten fastsatte

Hvis Østre Landsret måtte finde, at Person 1 har krav på rimeligt veder-lag, da skal dette fastsættes skønsmæssigt til et betydeligt lavere beløb end det af Sø- og Handelsretten fastsatte.

Person 1har gjort gældende, at appelindstævntes vederlagskrav skal

fastsættes til 5 % af appellanternes omsætning under henvisning til det fælles notat.

Dette kan dog ikke udledes af notatet. Konsulentfirmaet Nordic House Consulting har oplyst, at der netop ikke bliver indgået aftaler alene om

brug af navn, og at en licensafgift på 2 - 5 % af omsætningen ville være for egentlige franchiseaftaler om "komplette hotelkoncepter", og hvor 30

- 40 % af overnatningerne beror på henvisninger fra andre hotellet i net-

værket,der indeholder en ikke-udtømmende liste over nogle af de

ydelser, der indgår som del af et sådan franchisekoncept.

Udoverbrug af et navn indeholder hotelfranchiseaftaler for franchise-

tager ofte en række yderligere fordele, herunder (i) inklusion i franchi-

segiverensmarkedsførings-og reklamekampagner, (ii) adgang til fore-

trukneleverandører og bulkindkøbsaftaler, (iii) inklusion i franchisegi-

verens firmaaftaler, (iv) bistand til synlighed på internettet, (v) adgang til franchisegiverens centrale reservationssystem, som hjælper med at

håndterebookinger og øge belægningsprocenten, (vi) adgang til fran-

chisegiverens prisanalyser og benchmarkingværktøjer, (vii) træning og uddannelse af medarbejdere, (viii) bistand til bogføring og økonomisty-ring og (ix) brug af franchisegiverens øvrige IT-infrastruktur. Se til støt-

teherfor skærmprints fra hjemmesiden for det danske hotelkoncept

Zleep Hotel.

Det gøres gældende, at det i denne sag ikke er godtgjort eller kan godt-gøres, hvilke eventuelle licensindtægter Person 1 ville have haft, hvorfor et eventuelt rimeligt vederlag skal fastsættes skønsmæssigt. Det følger af retspraksis, at et rimeligt vederlag for varemærkekrænkel-ser i sammenlignelige sager ikke fastsættes til beløb i nærheden af det af Sø-og Handelsretten fastsatte vederlag på 2 mio. kr. Der henvises til U.2014.3658H Efternavn 2, hvor det rimelige vederlag for brug af navnet "Navn 3" for en restaurant i mere end 10 år fastsattes til 200.000 kr. Se også U.2022.3182.SH Pearlwax, hvor der tilkendtes et ri-meligt vederlag på 50.000 kr. for krænkelse i tiden efter sagsanlæg. Af-slutningsvist henvises til Sø-og Handelsrettens dom i U.2018.1363 SH Obelix, hvor Person 19 fik tilkendt 600.000 kr. i rimeligt vederlag og erstatning for ikke økonomisk skade, men hvor velkendtheden og vær-dien af Person 19's rettigheder til den verdenskendte tegneseriefigur Obelix forekommer at have været relevante for fastsættelsen af det høje vederlag:

29

Det bemærkes herved, at det må antages, at kravet om vederlag, hvis Person 19 skulle have givet licens, ville være betragteligt al

den stund, at caféens koncept og markedsføring i alt væsentligt er 

bygget op omkring Person 19's rettigheder. [min understregning]

Det bemærkes afslutningsvis, at der kan gives et rimeligt vederlag for den hidtidige brug frem til ankereplikken i denne sag, selvom der ikke længere kan gives medhold i Person 1's påstand 1-2, såfremt retten finder,

at den'gamle' brug og markedsføring af Kokkedal Slot Copenhagen

skete i strid med Person 1's rettigheder.

…   

12 KSC KAN TILPLIGTES AT BRUGE STEDSANGI- 

VELSE

For det tilfælde at Østre Landsret finder, at Person 1 har varemærkeret-tigheder, og at Person 1's udviste passivitet ikke medfører, at Person 1 er afskåret fra at gøre sine rettigheder gældende overfor KSCs brug af sit kendetegn, skal det til støtte for påstand 2 fremhæves, at Østre Landsret kan tilpligte KSC alene at anvende betegnelsen "Kokkedal Slot" med den

tilhørendestedsangivelse "Copenhagen", såfremt Østre Landsret skøn-

ner dette rimeligt jf. varemærkelovens § 10 b, stk. 2, 2. pkt. Der henvises til, at KSCs hotel-, restaurations-og konferencevirksom-hed, der drives fra Kokkedal Slot i Hørsholm, har opnået en ikke ube-

tydeligmarkedsposition. Såfremt KSC forbydes at anvende "Kokkedal

Slot Copenhagen", vil dette medføre betydelige, uproportionale om-

kostningertil rebranding, som ikke står i rimeligt forhold til Person 1's

interesseri, at der nedlægges et forbud mod KSCs brug af Kokkedal

Slot Copenhagen, herunder da Person 1 har udvist betydelig passivi-tet.”

KSC har ifølge selskabernes omkostningsopgørelse haft udgifter til advokat for Sø- og Handelsretten på 1.000.000 kr. ekskl. moms og har afholdt/forventer at afholde en udgift hertil på 987.000 kr. ekskl. moms.   

Person 1 har yderligere gjort følgende anbringender, som fremgår af Person 1's sammenfattende processkrift af 2. december 2024 (henvisninger til ekstrakt og materialesamling udeladt):

” 3.1.3 Nærmere om Person 1's markedsføring af Kokkedal 

Slot

Person 1 har fremlagt en betydelig mængde bilag, der dokumenterer, at

Person 1siden 1988 kontinuerligt har markedsført virksomhedsdriften

fra Kokkedal Slot i hele Danmark både før og efter Person 1's registre-ring af varemærket til Kokkedal Slot.

30

… .

3.1.4 Betegnelsen Kokkedal Slotshotel 

Appellanterne anfører, at Person 1 anvender Kokkedal Slotshotel som det primære kendetegn for Person 1's virksomhed, hvilket i sig selv ude-lukker indarbejdelse af Person 1's varemærke til Kokkedal Slot.

Dette bestrides.

For det første er det forkert, at Person 1 anvender Kokkedal Slotshotel som det primære kendetegn for sin virksomhed. Person 1 anvender tværtimod Kokkedal Slot som den primære betegnelse for sin virksom-hed, hvilket er dokumenteret i det om- fattende materiale, der er frem-lagt under sagen, jf. afsnit 3.1.3.

For det andet er det uden betydning i vurderingen af Person 1's vare-mærkeretlige beskyttelse til Kokkedal Slot, at Person 1 i visse tilfælde markedsfører Kokkedal Slot under betegnelsen Kokkedal Slotshotel, al-lerede fordi Kokkedal Slot indgår i navnet, jf. f.eks. Højesterets præmis-ser i UfR 2005.2082 H (Oslo):

…

3.1.5 Påstået værdispild 

Appellanterne anfører, at det vil være forbundet med et meget stort værdispild, hvis landsretten stadfæster Sø- og Handelsrettens forbud for appellanterne om at markedsføre hotellet i Hørsholm under navnet Kokkedal Slot Copenhagen. Appellanterne henviser til, at ejendommen har været benævnt ”Kokkedal Slot” siden 1963, og at ejendommen i henhold til en fredningskendelse udelukkende må anvendes til hotel-, restaurant- og konferencevirksomhed.

Disse omstændigheder er ikke til hinder for, at appellanterne kan (og bør) forbydes at drive konkurrerende virksomhed under navnet Kok-kedal Slot Copenhagen. Appellanterne er alene forpligtet til at drive ho-tel-, restaurations- og konference- virksomhed fra ejendommen. Appel-lanterne er ikke – og har aldrig været – forpligtet til at drive virksom-hed under betegnelsen Kokkedal Slot Copenhagen. Appel- lanterne kunne (og burde) i stedet have anvendt en anden betegnelse for appel-lanternes virksomhed, herunder f.eks. appellanternes registrerede bi-navne Hirsch- holm Slot eller Mikkelborg Slot m.v.   

Det reelt eneste ”spild” , som appellanterne ville kunne konstatere, er de massive markedsføringsomkostninger, som appellanterne i strid med god markedsførings- skik har anvendt til at markedsføre hotellet under betegnelsen Kokkedal Slot Copenhagen.

31

Appellanternes værdispildsbetragtninger skal derfor afvises.

3.2 Appellanternes krænkelse af Person 1's varemærkeret- 

tigheder til Kokkedal Slot

…   

Det fremgår af ordlyden til varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2 og af be-stemmelsens forarbejder, at der alene skal være risiko for forveksling

mellem to varemærker for at statuere en varemærkeligretlig krænkelse.

Domstolene foretager en lempelig vurdering af risikoafvejningen, jf. f.eks. UfR 1983.147 H (Absalon), UfR 1986.732 S (Avalon), Sø- og Han-delsrettens dom af 28. maj 2002 i sag V-0071-00 (net-DIALOG), Sø- og Handelsretten dom af 30. marts 2005 i sag V-122-03 (NOVEM), Sø- og Handelsrettens dom af 1. april 2016 i sag 4-44-15 (Person 20) og UfR 2014.2876 H (Tivoli).

3.2.1.2 Nærmere om forveksleligheden 

Det fremgår af ordlyden til varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2 og af be-stemmelsens forarbejder, at der alene skal være risiko for forveksling mellem to varemærker m.v. for at statuere krænkelse af en varemærke-rettighed.

Det er derfor ikke korrekt som anført af appellanterne, at Person 1's be-skyttelse til ”Kokkedal Slot” er begrænset til identiske eller kvasi-identiske mærker.

Der er ikke alene risiko for forveksling mellem Kokkedal Slot og Kok-kedal Slot Copenhagen. Der er tværtimod direkte forvekslelighed mel-lem Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen, navnlig fordi

(i)der er totalt sammenfald af ordene ”Kokkedal” og ”Slot” , som Kok-kedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen anvender i virksomheds-navnene

(ii)Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen begge drives fra et slot

(iii)Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen driver virksomheder inden for hotel- og restaurationsbranchen

(iv) Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen har tilhørende gour-

metrestaurant og vinkælder

32

(v)Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen markedsfører samme former for faciliteter, omkringliggende natur m.v.

Kokkedal Slot Copenhagen snylter åbenbart på Person 1's varemærke til Kokkedal Slot. Historien om Kokkedal Slot går helt tilbage til år 1013, og ejendommen har heddet Kokkedal Slot i århundreder. Kokkedal Slot Copenhagen blev derimod først opført i år 1746, er rettelig en fæste-gård og skiftede først navn til Kokkedal Slot i 1963, jf. Wikipedia-udskrift. Kokkedal Slot Copenhagen er derfor ikke – og har aldrig været – et slot, i modsætning til Kokkedal Slot, ligesom Kokkedal Slot har bå-ret navnet Kokkedal Slot flere hundrede år tidligere end ejendom- men i Hørsholm.

Det reelt eneste, der differentierer Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Co-

penhagen,er den geografiske placering mellem Kokkedal Slot og Kok-

kedal Slot Copenhagen. Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen driver ikke ”traditionel” hotel- og restaurationsvirksomhed. Gæster, der booker overnatninger, restaurationsbesøg

m.v. hos Kokkedal Slot, gør det, fordi gæsterne søger en slotsoplevelse og ikke et traditionelt hotelophold eller restaurantbesøg. Appellanter-nes krænkelse af Person 1's varemærkeret til Kokkedal Slot er derfor endnu tydeligere derved, at appel- lanterne driver virksomhed fra en ejendom, der end ikke karakteriseres som et slot. Dertil kommer, at den geografiske afstand til Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen er den samme for f.eks. fynske gæster.

Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen konkurrerer derfor om samme kundesegment, og den geografiske placering mellem Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen er derfor uden betydning for for-veksleligheden, jf. f.eks. UfR 1983.147 H (Absalon) og UfR 1986.732 S (Avalon).   

3.2.1.3 Særligt om ”Copenhagen”  

…

Der henvises derudover til C-228/03 (Gillette), præmis 42 :

…

At der er forvekslelighed eller i hvert fald risiko for forveksling mellem Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen bekræftes af flere forhold.

…

33

For det andet oplever parternes kunder og dermed den relevante om-sætningskreds jævnligt forveksling mellem Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen.

Der henvises f.eks. til Person 1's forklaring for Sø- og Handelsretten   

…

Vidne 1Vidne 1 bekræftede, at Kokkedal Slot og Kokkedal Slot

Copenhagens kunder oplever forvekslelighed

For det tredje henvises til Person 1's oversigt over annullerede bookninger relaterende til Kokkedal Slot i perioden 7. juli 2023 til 30. juni 2024 samt [forklaring ] fra Person 1's medarbejder Vidne 2 ….

3.2.1.4 Ændring af brugen af Kokkedal Slot Copenhagen 

Appellanterne anfører, at appellanterne i lyset af Sø- og Handelsrettens dom har foranlediget ændringer i såvel brugen af selve kendetegnet Kokkedal Slot Copenhagen samt i markedsføringen af hotel-, restau-rant- og konferencevirksomheden, der drives fra ejendommen. Appel-lanterne gør derfor gældende, at appellanterne under alle omstændig-heder nu bør frifindes for forbudspåstanden som følge af de påståede ændringer.

Dette bestrides.

For det første er det i sig selv en krænkelse af Person 1's varemærkeret til Kokkedal Slot, at appellanterne driver konkurrerende virksomhed ved at angive betegnelsen ”Kokkedal Slot” i virksomhedsnavnet.

For det andet er ændringerne, som appellanterne har foretaget på appel-lanternes hjemmeside www.kokkeldal-slot.dk, bagatelagtige. Appellan-ternes hjemmeside www.kokkedal-slot-dk vildleder fortsat parternes kundekreds til at tro, at Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen er identiske eller som minimum en del af samme koncern, franchise m.v.

3.2.1.5 Hoteller med samme navn uden, at de er en del af 

samme hotelkæde

…

Det forhold, at der i Danmark er enkelte hoteller, der driver virksom-hed under samme eller lignende betegnelser, hverken dokumenterer el-ler sandsynliggør, at den relevante omsætningskreds er vant til, at for-skellige hoteller kan gøre brug af samme betegnelse uden at være del af samme hotelkæde.

34

Person 1 bemærker, at appellanterne ikke har søgt det pågældende synspunkt yderligere dokumenteret for landsretten.

…

3.2.2 Krænkelse efter markedsføringsloven 

…

Det fremgår af C-228/03 Gillette, præmis 41-43, at

” […] betingelsen vedrørende ”redelig markedsføringsskik” som om-

handlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 89/104, er ifølge Domstolens faste praksis i det væsentlige udtryk for en forpligtelse til at handle på en måde, der er loyal i forhold til varemærkeindehaverens legitime interesser […]. En sådan forpligtelse svarer til den, forhandleren er underlagt, når han anvender en andens varemærke til at annoncere om videreforhandling af varer, der er forsynet med dette varemærke.

[…] brugen af varemærket er ikke i overensstemmelse med redelig mar-kedsføringsskik, når den for det første er sket på en måde, som kan give indtryk af, at der består en erhvervsmæssig forbindelse mel- lem tredje-manden og varemærkeindehaveren […].

Endvidere må en sådan brug ikke skade varemærket værdi ved en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé […].

…

Det er desuden en skærpende omstændighed, at appellanterne i perio-den efter 2013 anvendte massive markedsføringsudgifter til at markeds-føre appellanternes virksomhed under betegnelsen Kokkedal Slot Co-penhagen samtidig med, at appellanterne i øvrigt genererede et massivt underskud.

Det er i sig selv konkurrenceforvridende, at Kokkedal Slot Copenhagen løbende har genereret massive underskud, herunder antageligvis ud-budt hotelydelser under kostprisen, for at ”lokke” kunder fra Kokkedal Slot til Kokkedal Slot Copenhagen.

…

35

3.3 Passivitet 

…   

Appellanterne var ubestridt bekendt med Person 1's tidligere stiftede rettighed til Kokkedal Slot, og at Person 1 havde anlagt en forbudssag mod appellanterne, da appellanterne registrerede figurmærket Kokke-dal Slot Copenhagen.

Appellanterne var eller burde som minimum have været bekendt med,

at appellanternes registrering af Kokkedal Slot Copenhagen krænkede Person 1's varemærkerettigheder til Kokkedal Slot.

…

For det andet er det forkert, at Person 1's rettigheder er fortabt ved passi-vitet, selv hvis det lægges til grund, at appellanterne ikke havde føje til at indrette sig på, at Person 1 ikke ville gøre sine varemærkerettigheder gældende, eller at appellanterne ikke handlede i strid med god mar-kedsføringsskik.

Forinden Person 1 anlagde sagen mod appellanterne i februar 2017, blev tvisten mellem Person 1 og appellanterne løbende behandlet ved forskellige (rets)instanser, herunder

…

Person 1 bemærker, at Østre Landsret først afsagde dom i registrerings-sagen den 1. maj 2019 og dermed lang tid efter, at Person 1 anlagde sag mod appellanterne ved Sø- og Handelsretten i februar 2017.

Person 1'smuligheder for at gøre sine varemærkerettigheder gældende

er derforikke fortabt ved retsfortabende passivitet eller i øvrigt fortabt

efter varemærkelovens § 10 b, stk. 2.

3.4 Person 1's vederlags- og erstatningskrav 

Person 1 gør gældende, at appellanterne er forpligtet til at betale Person 1 (minimum) kr. 10 mio. som følge af appellanternes retsstridige krænkelse af Person 1's varemærkerettigheder til Kokkedal Slot.

…

Person 1 understreger, at Person 1's vederlags- og erstatningskrav er væ-sentligt højere end kr. 10 mio., men at Person 1 af proces- og omkost-ningsmæssige årsager har begrænset det rejste vederlags- og erstat-ningskrav til kr. 10 mio.

36

3.4.1 Rimeligt vederlag 

…

Appellanterne er derudover forpligtet til at betale Person 1 et veder-lagskrav for perioden, hvor appellanterne bortforpagtede Kokkedal Slot Copenhagen til tredjemand. Vederlagskravet i forpagtningsperioden skal ikke alene fastsættes til forpagtningsafgiften, men skal fastsættes med udgangspunkt i forpagterens omsætning, eftersom appellanterne skal identificeres med forpagteren.

3.4.2 Erstatning 

…

Person 1's erstatningskrav hos appellanterne skal opgøres med ud-gangspunkt i perioden fra krænkelsens begyndelsestidspunkt og indtil tidspunktet for landsrettens domsafsigelse, jf. f.eks. UfR 2014.2876 H (Tivoli).

3.2.4.1 Person 1's omsætningstab 

Person 1 påbegyndte hotel- og restaurationsdriften m.v. fra Kokkedal Slot i 1988 og var indtil 2011, hvor hotel- og restaurationsdriften blev påbegyndt under navnet Kokkedal Slot Copenhagen, den eneste aktør, der drev hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. under betegnelsen Kokkedal Slot.

Person 1 konstaterede dokumenterbart et massivt omsætningstab som en direkte konsekvens af appellanternes opstart af den konkurrerende virksomhed under betegnelsen Kokkedal Slot Copenhagen.

Det fremgår af Person 1's omsætningsopgørelse, der understøttes af re-visorerklæringen, at Kokkedal Slot i perioden fra 2007 til 2010 årligt om-satte for kr. 3.642.775 i gennemsnit ekskl. vinkælderindtægter.

I periodenfra 2011 til 2021 genererede Kokkedal Slot en gennemsnits-

omsætning på kr. 2.707.456, svarende til et samlet omsætningsfald på kr. 10.288.509 i perioden:

37

Person 1'somsætningstab var imidlertid endnu større end de kr.

10.288.509.

Det fremgår af Danmarks Statistiks oversigt over hotelovernatninger, at der i perioden fra 2007 – 2010 i gennemsnit var 14.486.544 hotelovernat-ninger i Danmark.

I periodenfra 2011 – 2021 steg de gennemsnitlige årlige antal hote-

lovernatninger fra 14.486.544 til 17.279.184, svarende til en gennemsnit-lig indeksstigning på 120.

Person 1'ssamlede omsætningstab udgør derfor i realiteten kr. 

18.013.096:

38

Person 1's massive omsætningsnedgang skyldtes alene appellanternes opstart af konkurrerende virksomhed under navnet Kokkedal Slot Co-penhagen.

Dette underbygges navnlig af, at appellanterne i 2011 dels oprettede hjemmesiden www.kokkedal-slot.dk og efter 2011 dels afholdt massive udgifter til markedsføring af Kokkedal Slot Copenhagen, herunder ale-ne kr. 4.804.108 i 2014 og 2015.

Det er åbenbart, at appellanternes oprettelse af hjemmesiden www.kokkedalslot.dk samt appellanternes massive markedsførings-omkostninger var den direkte årsag til Person 1's omsætningstab, navn-lig når der henses til, at det generelle antal overnatninger inden for ho-telbranchen var stigende i samme periode.

Dertil kommer, at der i opgørelsen af Person 1's tab skal tages udgangs-

punkti perioden frem til landsrettens domsafsigelsestidspunkt. Person 1's

Person 1'serstatningskrav mod appellanterne overstiger derfor væsentligt

det påstævnte beløb på kr. 10 mio.

3.4.2.2 Markedsforstyrrelserne 

…

Landsretten bør i fastsættelsen heraf navnlig bemærke, at appellanter-nes hjemmeside www.kokkedal-slot.dk blev oprettet primo 2011, at ap-

pellanterne afholdt massive markedsføringsudgifter, og at appellanter-ne i perioden fra 2011 til 2021 genererede et samlet underskud før skat på ca. 100 mio.

39

3.4.3 Forældelse 

Sø- og Handelsretten lagde til grund, at Person 1's vederlags- og erstat-ningskrav, der relaterede sig til tre år forud for sagens anlæg, er foræl-det. Sø- og Handelsretten tilkendte derfor kun Person 1 et samlet veder-lags- og erstatningskrav på kr. 2 mio. med udgangspunkt i perioden tre år forud for sagens anlæg den 10. februar 2017.

Person 1 bestrider, at dele af Person 1's vederlags- og erstatningskrav er forældet. Appellanterne skal derfor betale Person 1 et vederlags- og er-statningskrav for hele perioden, hvor appellanterne har krænket Person 1's rettigheder til Kokkedal Slot.

Af forældelseslovens § 21, stk. 1 fremgår, at er der inden forældelsesfri-stens udløb af eller mod fordringshaveren anlagt rets- eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen, indtræder forældelse tidligst 1 år efter sagens endelige afgørelse.

Af forældelseslovens § 21, stk. 2 fremgår, at er en sag om fordringens eksistens eller størrelse eller en sag, som er afgørende herfor, inden for-ældelsesfristens ud- løb indbragt for en administrativ myndighed, ind-træder forældelse tidligst 1 år efter, at myndigheden har givet meddel-else om sin afgørelse.

Person 1 blev bekendt med appellanternes krænkelse af Person 1's vare-mærkeret til Kokkedal Slot ultimo 2011, jf. f.eks. Person 1's e-mail af 13. november 2011 til appellanterne. Forældelsesfristen begyndte derfor tidligst at løbe ultimo 2011.

Person 1 indledte en midlertidig forbudssag mod appellanterne ved Sø-og Handelsretten den 30. juli 2013, hvilket suspenderede forældelsesfri-sten, jf. forældelseslovens § 21, stk. 1.

Sø-og Handelsretten afviste sagen ved kendelse af 22. november 2013,

hvilketØstre Landsret stadfæstede ved kendelse af 13. maj 2014, jf.

f.eks. appellanternes processkrift A, side 8.

Der ville derfor tidligst indtræde forældelse af Person 1's tilgodehavende hos appellanterne den 14. maj 2015, medmindre der forinden var fore-taget forældelsesafbrydende skridt, jf. forældelseslovens § 21, stk. 1.

Den 21. april 2015 - det vil sige inden forældelsesfristen udløb - anmo-dede Kokkedal Slot ApS Patent- og Varemærkestyrelsen om at ophæve Person 1's varemærkeregistrering til Kokkedal Slot, hvilken anmodning Patent- og Varemærkestyrelsen imødekom ved afgørelse af 22. februar 2016.

40

Kokkedal Slot ApS’ anmodning til Patent-og Varemærkestyrelsen sus-

penderedeforældelsesfristen, og der ville derfor tidligst indtræde for-

ældelseaf Person 1's tilgodehavende hos appellanterne den 23. februar

2017, jf. forældelseslovens § 21, stk. 2.

Den 20. marts 2016 indbragte Person 1 Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, der ved afgørel-se af 1. december 2016 ændrede Patent- og Varemærkestyrelsens afgø-relse af 22. februar 2016, jf. f.eks. side 5 i Østre Landsrets dom af 1. maj 2019.

Der ville derfor tidligst indtræde forældelse af Person 1's tilgodehavende hos appellanterne den 21. marts 2017, jf. forældelseslovens § 21, stk. 2.

Der var derfor ikke indtrådt forældelse af dele af Person 1's vederlags-

og erstatningskrav hos appellanterne på tidspunktet for sagens anlæg den 10. februar 2017, jf. forældelseslovens § 21, stk. 1 og stk. 2.

3.5 Destruktion af markedsføringsmateriale m.v. 

Sø- og Handelsretten frifandt appellanterne for Person 1's påstand 2, hvor Person 1 havde nedlagt påstand om appellanternes destruktion af enhver form for markedsførings- og reklamemateriale m.v., som inde-holder kendetegnet Kokkedal Slot

<w>.

Sø- og Handelsretten begrundede navnlig frifindelsen med Vidne 1's forklaring for Sø- og Handelsretten, der imidlertid ikke er gengivet for så vidt angår appellanternes markedsføringsmateriale in-

deholdende kendetegnet KokkedalSlot.

Person 1 erindrer Vidne 1's forklaring for Sø- og Handels-retten således, at Vidne 1 benægtede, at appellanterne er i besiddelse af noget markedsføringsmateriale overhovedet indeholden-de kendetegnet Kokkedal Slot. Person 1 må derfor forstå, at appellan-terne antageligvis benægter, at appellanterne er i besiddelse af f.eks. kuglepinde, flyers, blokke m.v., og at appellanterne i øvrigt ikke annon-cerer virksomheden under kendetegnet Kokkedal Slot.

Person 1 finder det særdeles usandsynligt, at appellanterne ikke er i be-siddelse af fysisk eller elektronisk markedsførings- og reklamemateriale m.v. og bemærker i øvrigt, at Kokkedal Slot Copenhagens hjemmeside er www.kokkedal-slot.dk, og at Kokkedal Slot Copenhagen vises på forsiden af Google ved en simpel Google- søgning.

41

3.6 Særligt ad appellanternes virksomhedsdrift under re- 

gistreringsklasse 41

Sø- og Handelsretten bestemte ved delafgørelse af 5. oktober 2021, at Person 1's varemærke til registreringsklasse 41 skulle ophæves. Appellanterne har fortsat ikke under sagen for landsretten dokumente-ret, at appellanterne kontinuerligt har drevet virksomhed under regi-streringsklasse 41 i et sådant omfang, at appellanterne har interesse i, at Person 1's varemærke til registreringsklasse 41 skal ophæves.”

Person 1 har ifølge sin omkostningsopgørelse haft udgift til advokat ekskl. moms for Sø- og Handelsretten på 1.551.000 kr. og for landsretten (til dels for-ventet) på 425.000 kr.   

Landsrettens begrundelse og resultat

Gyldighed af Person 1's varemærkeregistrering i registreringsklasserne 41 og 43 af ”Kokkedal Slot”

Ved landsrettens dom af 1. maj 2019 i sag BS-25645/2018-OLR blev det fastslået, at Person 1's varemærke ”Kokkedal Slot” ikke har fornødent særpræg, jf. da-gældende varemærkelovs § 13, stk. 2, nr. 1 (nu § 13, stk. 1, nr. 2). Spørgsmålet om, hvorvidt varemærket har opnået særpræg som følge af brug, jf. dagælden-de varemærkelovs § 13, stk. 3 (nu § 13, stk. 2) blev hjemvist til Ankenævnet for Patenter og Varemærker med henblik på stillingtagen hertil.   

I den foreliggende sag afsagde Sø- og Handelsretten i medfør af varemærke-lovens § 34, stk. 7, den 5. oktober 2021 delkendelse om spørgsmålet om, hvor-vidt varemærket ”Kokkedal Slot” , forud for ansøgningen om registrering blev indgivet den 2. december 2008, havde opnået fornødent særpræg ved brug i registreringsklasserne 41 og 43, jf. varemærkelovens § 13, stk. 2. Sø- og Han-delsretten fandt, at det var godtgjort, at varemærket var indarbejdet ved brug i registreringsklasse 43 (tilvejebringelse af mad og drikke, midlertidig indkvarte-ring), men ikke i registreringsklasse 41 (uddannelsesvirksomhed, undervis-ningsvirksomhed, underholdningsvirksomhed, sportsarrangementer og kultu-relle arrangementer). Sø- og Handelsretten frifandt som følge heraf Person 1 for KSC’s påstand om ophævelse af varemærkeregistreringen af varemærket Kok-kedal Slot for så vidt angår registreringsklasse 43, mens KSC’s påstand om op-hævelse for så vidt angår registreringsklasse 41 blev taget til følge.

Landsretten skal i denne ankesag som det første tage stilling til det ved delken-delsen bestemte om gyldighed af Person 1's varemærkeregistrering af Kokkedal Slot i registreringsklasserne 41 og 43.   

42

Person 1 har bevisbyrden for, at der er sket indarbejdelse i de omsætningskred-se, som aftager de ydelser, som de pågældende registreringsklasser omfatter. Landsretten bemærker i den forbindelse, at det ikke er godtgjort, som anført af Person 1, at den relevante omsætningskreds i registreringsklasse 43 består af en særlig kategori af hotelgæster, der vælger ”slotshoteller” som indkvarterings-form.

Efter varemærkelovens § 13, stk. 1, skal et varemærke for at kunne registreres have fornødent særpræg, og efter § 13, stk. 1, nr. 3, der svarer til artikel 4, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (omarbejdning) (varemærkedirektivet), er varemærker udelukket fra registrering, hvis de ude-lukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at be-tegne varens geografiske oprindelse. Bestemmelsen skal fortolkes i overens-stemmelse med EU-Domstolens praksis, herunder særligt dommen i de forene-de sager C-108/97 og C-109/97, Windsurfing Chiemsee, hvorefter registrering af geografiske navne som varemærker skal afslås, hvis det med rimelighed kan forudses, at betegnelsen af omsætningskredsen vil blive opfattet som det geo-grafiske oprindelsessted for varer af den pågældende kategori.   

Varemærkelovens § 13, stk. 2, om særpræg ved indarbejdelse skal ligeledes for-tolkes i overensstemmelse EU-Domstolens praksis, herunder dommen i de for-enede sager C-217/13 og C-218/13, Oberbank AG, Banco Santander SA, Santan-der Consumer Bank AG mod Deutscher Sparkassen- und Giroverband eV. Af præmis 40-41 i denne dom fremgår, at det ved vurderingen af, om et varemær-ke har opnået særpræg ved brug skal foretages en konkret undersøgelse og samlet vurdering af de elementer, som kan godtgøre, at varemærket er blevet egnet til at identificere den pågældende vare eller tjenesteydelse som hidrøren-de fra en bestemt virksomhed. Disse elementer skal blandt andet vedrøre den brug, der er gjort af varemærket som varemærke, dvs. med henblik på en sådan identifikation hos de relevante omsætningskredse. I forbindelse med denne vurdering kan der blandt andet tages hensyn til varemærkets markedsandel, intensiteten, den geografiske udstrækning og varigheden af brugen af dette va-remærke, størrelsen af de investeringer, som virksomheden har foretaget for at fremme varemærket, den andel af de relevante omsætningskredse, der identifi-cerer varen eller tjenesteydelsen som hidrørende fra en bestemt virksomhed på grund af varemærket, samt erklæringer fra industri- og handelskamre eller an-dre faglige sammenslutninger. Det følger videre af dommens præmis 43, at hvis det på den baggrund må konkluderes, at de relevante omsætningskredse eller i det mindste en betydelig andel af disse som følge af det pågældende varemær-ke identificerer varen som hidrørende fra en bestemt virksomhed, skal særpræg anses for indarbejdet.   

43

I overensstemmelse med, hvad der for så vidt angår hotel- og restaurantydelser, fremgår af den indhentede markedsundersøgelse, må den relevante omsæt-ningskreds antages at opfatte brug af Kokkedal Slot i sammenhæng med ydel-ser som de omhandlede som en angivelse af ydelsernes geografiske oprindelse i den nordsjællandske by/bydel Kokkedal. Der må derfor kræves stærke holde-punkter for at antage, at betegnelsen Kokkedal Slot ikke desto mindre er indar-bejdet som varemærke for Person 1's ydelser.   

Registrering i klasse 41 (uddannelsesvirksomhed, undervisningsvirksomhed, under-holdningsvirksomhed, sportsarrangementer og kulturelle arrangementer)

Landsretten finder, at det ikke ved det yderligere for landsretten fremlagte og forklarede er godtgjort, at betegnelsen ”Kokkedal Slot” af Person 1 var indar-bejdet ved brug som varemærke for ydelser i registreringsklasse 41 på det tids-punkt, hvor varemærkeansøgningen blev indgivet den 2. december 2008.   

Herefter, og af de grunde, som Sø- og Handelsretten har anført i delkendelsen af 5. oktober 2021, tiltræder landsretten, at varemærket ”Kokkedal Slot” ikke på ansøgningstidspunktet havde opnået særpræg ved brug i registreringsklasse 41. Landsretten stadfæster derfor det ved kendelsen bestemte om ophævelse af Person 1's varemærke i registreringsklasse 41. Det ved Sø- og Handelsrettens dom bestemte om opretholdelse af KSC’s varemærkeregistrering VR 2013 02157 af figurvaremærket ”Kokkedal Slot Copenhagen” i registreringsklasse 41 stad-fæstes tillige.   

Klasse 43 (Tilvejebringelse af mad og drikke, midlertidig indkvartering)

Den foretagne markedsundersøgelse, som er foretaget godt 9 år efter, varemær-keansøgningen blev indgivet, og dermed på et tidspunkt, hvor Person 1's vare-mærke ”Kokkedal Slot” må antages at være mere indarbejdet end på ansøg-ningstidspunktet, viser en meget lav kendskabsgrad til ”Kokkedal Slot” som betegnelse for Person 1's restaurant og hotel på henholdsvis 2,8 % og 3,9 %.   

Skønsmanden har i svar på spørgsmål 4 og 5 om markedsundersøgelsen anført, at kendskabsgraden til både KSC og Person 1's brand er lille, og at det ikke er lykkedes nogen af de to brands at sætte et vægtigt kendskabsaftryk. Om Person 1

Person 1 brand− som skønsmanden ud fra det for ham forelagte materiale øjen-

synlig har antaget, er ”Kokkedal Slotshotel” og ikke ”Kokkedal Slot” − har skønsmanden i svaret på spørgsmål 7 anført, at varemærket i væsentlig grad savner særkende. Skønsmanden har i den forbindelse bemærket blandt andet, at Kokkedal Slothotel sjældent bliver nævnt eksklusivt i det udleverede print-materiale, men oftest som et af flere slotshoteller med samme ejere, og at den fremlagte markedsføring hovedsageligt består af presseklip fra diverse lokale medier og ugeblade og ofte omhandler andre emner, som import af rumænsk

44

vin og diverse arrangementer, men meget lidt om, hvad brandet Kokkedal Slo-thotel vil stå for.   

Den mere begrænsede del af de af Person 1 påberåbte artikler, annoncer, mar-kedsføringsmateriale mv., som ligger før ansøgningsdatoen den 2. december 2008, viser ikke en konsekvent brug af betegnelsen ”Kokkedal Slot” som kende-tegn for Person 1's hotel- og restaurantvirksomhed. Betegnelser som ”Kokkedal” og ”Kokkedal Herregård” ses således også anvendt. Som anført af skønsman-den stammer materialet endvidere for en ret betydelig dels vedkommende fra lokale og regionale medier, og betegnelsen ”Kokkedal Slot” ses kun i begrænset omfang brugt til at betegne Person 1's hotel- og restaurationsvirksomhed. Omta-len angår som anført af skønsmanden således også en række andre aktiviteter, som vinimport mv.   

På den nævnte baggrund finder landsretten, at Person 1 ikke har godtgjort, at ”Kokkedal Slot” på ansøgningstidspunktet den 2. december 2008 havde opnået fornødent særpræg Slot i registreringsklasse 43 ved brug, jf. varemærkelovens § 13, stk. 2. Landsretten tager derfor KSC’s påstand om ophævelse af varemærket Kokkedal Slot i registreringsklasse 43 til følge.   

Af det anførte følger, at KSC frifindes for de af Person 1 nedlagte påstande om anerkendelse af ikke at være berettiget til at bruge kendetegnet ”Kokkedal Slot” som varemærke mv. for ydelser i registreringsklasse 43, om vederlag og erstat-ning, og om ophævelse af KSC’s varemærkeregistrering VR 2013 02157 af figur-varemærket ”Kokkedal Slot Copenhagen” i registreringsklasse 43. Desuden stadfæstes det ved dommen bestemte om frifindelse af KSC for Person 1's på-stand 2 for Sø- og Handelsretten om tilbagekaldelse og destruktion af markeds-føringsmateriale mv.   

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal Person 1 i sagsomkostninger for begge retter betale 1.287.000 kr. til KSC. Person 1 skal endvidere selv bære den af virksomheden afholdte udgift til syn og skøn. Af sagsomkostningsbeløbet er 1.250.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 37.000 kr. til retsafgift.   

Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hen-syn til sagens betydelige omfang og langvarige forløb, herunder at der for Sø-og Handelsretten har været procedure om det udskilte delspørgsmål om gyl-dighed af Person 1's varemærke og været syn og skøn, samt at de to selskaber, Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS, har været repræsenteret af samme ad-vokat. Beløbet til advokat er tillige fastsat i lyset af artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellek-

45

tuelle ejendomsrettigheder (2004/48), som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties).

THI KENDES FOR RET:

Det ved Sø- og Handelsrettens delkendelse af 5. oktober 2021 og den ankede dom bestemte om,   

- at Kokkedal Slot v/Person 1's varemærkeregistrering num-mer VR 2008 04492 af varemærket ”Kokkedal Slot” ophæves for så vidt angår registreringsklasse 41,  

- om opretholdelse af Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS’ varemær-keregistrering VR 2013 02157 af figurvaremærket ”Kokkedal Slot Copen-hagen” i registreringsklasse 41 og  

- om frifindelse af Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS for Kokkedal Slot v/Person 1's påstand 2 om tilbagekaldelse og destruktion af markedsføringsmateriale mv.

stadfæstes.   

Det ved delkendelsen og dommen i øvrigt bestemte ændres, således at Kokke-dal Slot ApS og Slotshotellet ApS frifindes for Kokkedal Slot v/Person 1's påstande om   

- at skulle anerkende ikke at være berettiget til at gøre erhvervsmæssig brug af kendetegnet ”Kokkedal Slot” som varemærke mv. for ydelser i registreringsklasse 43,

- om vederlag og erstatning, og  

- om ophævelse af Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS’ varemærkere-gistrering VR 2013 02157 af figurvaremærket ”Kokkedal Slot Copenha-gen” i registreringsklasse 43.

I sagsomkostninger for begge retter skal Kokkedal Slot v/Person 1 inden 14 dage betale 1.287.000 kr. til Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 08-01-2025 kl. 10:00

Modtagere: Indstævnte Kokkedal Slot v/Person 1, Appellant Kokkedal Slot ApS, Appellant Slotshotellet ApS

Ikke varemærkeret til ”Kokkedal Slot” og derfor ingen krænkelse

Dom afsagt: 8. januar 2025

Østre Landsret har den 8. januar 2025 afsagt dom i en ankesag indbragt af Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS (samlet ”KSC”) mod Kokkedal Slot i Brovst v/ejeren af denne virksomhed (”Kokkedal Slot”)

Sagen angik, om KSC’s brug af betegnelsen/navnet ”Kokkedal Slot Copenhagen” krænkede Kokkedal Slots ret til det i registreringsklasse 41 (Uddannelsesvirksomhed, undervisningsvirksomhed, underholdningsvirksomhed, sportsarrangementer og kulturelle arrangementer) og registreringsklasse 43 (Tilvejebringelse af mad og drikke, midlertidig indkvartering) registrerede varemærke ”Kokkedal Slot” .

Landsretten tiltrådte, at Kokkedal Slots varemærkeregistrering i klasse 41 skulle ophæves, fordi det ikke var godtgjort, at varemærket ”Kokkedal Slot” − som landsretten i en tidligere sag havde fastslået, mangler særpræg − var indarbejdet ved brug i denne klasse på tidspunktet for varemærkeansøgningen.

I modsætning til Sø- og Handelsretten fandt landsretten det heller ikke godtgjort, at varemærket var indarbejdet ved brug i registreringsklasse 43. Landsretten ophævede derfor også varemærkeregistreringen i denne klasse. Landsretten frifandt som følge heraf KSC for Kokkedal Slots påstand om vederlag og erstatning, som Sø- og Handelsretten havde taget til følge med 2 mio. kr.