Sag bl.a. om, hvorvidt forsikringsselskabs aftalevilkår om varsling af prisstigninger er et urimeligt og ugyldigt aftalevilkår i en forbrugeraftale

SØ-OG HANDELSRETTEN

DOM

afsagt den 5. april 2024

Sag BS-14227/2022-SHR

Forbrugerombudsmanden

(chefkonsulent Anden partsrepræsentant)

mod

Tryg Forsikring A/S

(advokat Pia Kirstine Voldmester)

Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Jette-Marie Sonne (retsformand), rets-

præsident Mads Bundgaard Larsen og dommer Peter Juul Agergaard samt de

sagkyndige medlemmer Sagkyndig dommer 1 og Sagkyndig dommer 2.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagendrejer sig navnlig om, hvorvidt Tryg Forsikring A/S’ aftalevilkår om

varslingaf prisstigninger er et urimeligt og ugyldigt aftalevilkår i en

forbrugeraftale, og i benægtende fald, om det kan fortolkes sådan, at det gav Tryg

ForsikringA/S hjemmel til at hæve priserne uden varsel. Desuden skal retten i

givet fald vurdere, om der består et tilbagebetalingskrav for betalinger som følge af uvarslede prisstigninger.   

Forbrugerombudsmanden har nedlagt følgende påstande:  

Påstand 1:

Tryg ForsikringA/S skal anerkende, at selskabet i perioden fra marts 2016 til

februar 2020 ikke med bindende virkning over for selskabets privatkunder kunne

forhøjeprisen ud over aftalt indeksregulering på privatkundernes

forsikringsaftaler hos Tryg Forsikring A/S uden forudgående varsel til kunderne.

Påstand 2:

Principalt

Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at Tryg Forsikring A/S’ aftalevilkår med ordlyden ”Vi varsler væsentlige ændringer af betingelser og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris. ” er ugyldigt.

Subsidiært

Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at Tryg Forsikring A/S’ aftalevilkår med ordlyden ”Vi varsler væsentlige ændringer af betingelser og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris. ”ikke gav Tryg Forsikring A/S hjemmel til i løbet af perioden fra marts 2016 til februar 2020 at forhøje prisen ud over indeksregulering på dele af Tryg Forsikring A/S’ bestand af privatforsikringer uden forudgående varsel til kunderne.   

Påstand 3:

Tryg Forsikring A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, ved i løbet af perioden fra marts 2016 til februar 2020 at have forhøjet prisen ud over aftalt indeksregulering på dele af Tryg Forsikring A/S’ bestand af privatforsikringer uden forudgående varsel til kunderne.

Påstand 4:

Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at de af Tryg Forsikring A/S’ privatkunder, der af Tryg Forsikring A/S er blevet udsat for ikke-varslede prisstigninger ud over indeksregulering i perioden fra marts 2016 til februar 2020, hver har krav på tilbagebetaling af et beløb svarende til den betalte prisstigning, medmindre disse krav er ophørt.

Påstand 5:

Principalt

Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at Tryg Forsikring A/S’ privatkunder har betalt den forhøjede pris for forsikringen, efter at Tryg Forsikring A/S har foretaget ikke-varslede prisstigninger ud over indeksregulering, ikke har medført, at disse privatkunders eventuelle tilbagebetalingskrav mod Tryg Forsikring A/S er ophørt.

Subsidiært

Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at de af Tryg Forsikring A/S’ privatkunder, der har betalt den forhøjede pris for forsikringen via automatiske

betalingsløsninger,efter at Tryg Forsikring A/S har foretaget ikke-varslede

prisstigningerud over indeksregulering, ikke har medført, at disse kunders

eventuelle tilbagebetalingskrav mod Tryg Forsikring A/S er ophørt.

Påstand 6:

TrygForsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at den samlede pris på

forsikringsaftalerne efter de foretagne ikke-varslede prisstigninger ud over

indeksreguleringi perioden fra marts 2016 til februar 2020 fremgik af

privatkundernesegen side på Tryg Forsikring A/S’ hjemmeside, fakturaer,

betalingsoversigterfra automatiske betalingsløsninger og/eller den årlige

forsikringsoversigt,ikke har medført, at privatkundernes eventuelle

tilbagebetalingskrav mod Tryg Forsikring A/S er ophørt.

Påstand 7:

TrygForsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at den samlede pris på

forsikringsaftalerne efter de foretagne ikke-varslede prisstigninger ud over

indeksreguleringi perioden fra marts 2016 til februar 2020 fremgik af

privatkundernesegen side på Tryg Forsikring A/S’ hjemmeside, fakturaer,

betalingsoversigterfra automatiske betalingsløsninger og/eller den årlige

forsikringsoversigt, ikke har medført, at Tryg Forsikring A/S’ privatkunder fik

eller burdehave fået kendskab til deres eventuelle tilbagebetalingskrav mod

Tryg Forsikring A/S.

Tryg Forsikring A/S har påstået frifindelse.   

Tryg Forsikring A/S har nedlagt følgende selvstændige påstande:   

Principalt

Forbrugerombudsmandenskal anerkende, at reglerne om god skik i

markedsføringslovens § 3 og § 4 ikke finder anvendelse på de af Tryg Forsikring A/S gennemførte ikke-indeksbaserede prisstigninger på under 5 % uden varsling i perioden marts 2016 til februar 2020.

Subsidiært

Forbrugerombudsmandenskal anerkende, at Tryg Forsikring A/S ikke har

handleti strid med markedsføringslovens § 3 og § 4 ved at gennemføre ikke-

indeksbaserede prisstigninger på under 5 % uden varsling i perioden marts 2016 til februar 2020.

Forbrugerombudsmanden har over for Tryg Forsikring A/S’ principale påstand

påstået afvisning.   

Forbrugerombudsmanden har over for Tryg Forsikring A/S’s subsidiære

påstand påstået afvisning, subdidiært frifindelse.   

Der har deltaget tre juridiske dommere i afgørelsen af sagen, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, og to sagkyndige medlemmer, jf. retsplejelovens § 16, stk. 3.

Oplysningerne i sagen

Sagens kerne

Sagen handler om uvarslede prisstigninger for private forsikringsprodukter.   

Tryg ForsikringA/S (”Tryg”) har gennemført uvarslede prisstigninger i deres

private forsikringsportefølje i perioden marts 2016 – februar 2020. Tryg mener, at de har haft hjemmel til dette i deres aftalevilkår, fordi disse prisstigninger ikke var væsentlige, og idet aftalevilkåret var en spejling af § 19, stk. 1, i bekendtgø-relse nr. 1779 af 6. september 2021 om god skik for forsikringsdistributører (”god skik-bekendtgørelsen”).

Aftalevilkåret har følgende ordlyd:

Vi varsler væsentlige ændringer af betingelserne og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fort-sætter med de ændrede betingelser og/eller pris.

Forbrugerombudsmanden mener, at aftalevilkåret er uklart og urimeligt og skal

kendesugyldigt. Det er også Forbrugerombudsmandens opfattelse, at prisstig-

ningernevar væsentlige. Udover hjemmelsspørgsmålet skal retten tage stilling

til, om Tryg har handlet i strid med god skik efter lov om finansielle virksomhe-der § 43, stk. 1, og om forbrugeren har et tilbagebetalingskrav over for Tryg.   

Forbrugerombudsmanden mener, at Trygs selvstændige påstande skal afvises på

grundaf manglende retlig interesse, subsidiært at Forbrugerombudsmanden

skal frifindes.   

Forløbet forud for sagsanlæg

Forbrugerombudsmanden modtog i sin whistleblower-indbakke den 5. decem-ber 2019 en mail fra en ansat hos Tryg. Whistlebloweren beskrev i denne mail, at Tryg i flere år uden varsel havde hævet priserne for private kunder med 4 % over indeks.

Forbrugerombudsmandeniværksatte en undersøgelse og sendte i den forbin-

delse den 28. februar 2020 et høringsbrev til Tryg.

Af Trygs høringssvar af 1. maj 2020 fremgår:

1. Har Tryg inden for de sidste 5 år gennemført prisstigninger over for sine privatkunder, der oversteg en aftalt indeksregulering?

I perioden marts 2016 til februar 2020 har Tryg i tillæg til den aftalte in-deksregulering gennemført individuelt beregnede reguleringer af prisen i forhold til en mindre andel af privatkundernes forsikringer. Regulerin-gerne har resulteret i både prisstigninger og -nedsættelser. For de kun-der, hvor Tryg har valgt at foretage individuel prisregulering, er det ud-tryk for et ønske om løbende at sikre en så korrekt prissætning som mu-ligt og at modvirke, at Tryg på et senere tidspunkt ville blive nødsaget til at gennemføre betydeligt større, enkeltstående prisreguleringer over for de pågældende kunder.

2. Redegørelse for prisstigninger gennemført med et forudgående var-sel til privatkunderne

Der er ikke gennemført generelle prisstigninger med forudgående varsel, jf. nærmere nedenfor. Prisstigningerne har ligget under den væsentlig-hedsgrænse, der følger af Finanstilsynets tilkendegivelser og er således ikke varslet, jf. nærmere nedenfor.

3. Redegørelse for prisstigninger gennemført uden et forudgående var-sel til privatkunderne

Som anført ovenfor har Tryg i perioden marts 2016 til februar 2020 i for-hold til en mindre andel af privatkundernes forsikringer gennemført re-guleringer i op- og nedadgående retning. Reguleringer i opadgående ret-ning er sket uden varsling, hvis prisstigningen har udgjort mindre end 5 %.

Trygs prissætning og eventuelle prisjusteringer på forsikringsproduk-terne for privatkunder skal sikre, at prissætningen modsvarer hver en-kelt kundes faktiske risiko, udviklingen i Trygs skadesudgifter og for-ventninger til Trygs fremtidige skadesudgifter og varierer således. Pris-stigningerne er således resultatet af en lang række faktorer, som har på-

virketden enkelte kundes prissætning forskelligt. Af samme grund er

det vanskeligt at angive et mere præcist gennemsnitligt niveau for pris-stigningerne, der dog i alle tilfælde, hvor der ikke er sket varsling, har ligget under 5 % årligt.   

…

Det bør samtidig også bemærkes, at Tryg i september 2019 traf beslut-ning om at ændre kommunikationen omkring prisregulering, og siden februar 2020 har varslet alle prisstigninger (både væsentlige og ikke-væ-sentlige), selvom dette ikke er et krav i God Skik.   

…

4. Trygs varslingspolitik de seneste 5 år

Tryg har ikke haft en egentlig varslingspolitik, men Tryg har hvert år

vurderet,hvorvidt der var grundlag for at foretage ændringer i prisen,

og om disse skulle varsles eller ikke varsles.

Tryg har i mangel af anden vejledning i forhold til forståelse af God Skik ageret i henhold til Finanstilsynets tilkendegivelser, og Tryg har derfor kun varslet væsentlige prisstigninger på 5 % eller mere i overensstem-melse med Finanstilsynets tilkendegivelser om, at en stigning på mere end 5 % er væsentlig.   

Af Forbrugerombudsmandens vurderingsbrev af 27. oktober 2020 til Tryg frem-går:

Det er Forbrugerombudsmandensopfattelse, at Tryg ikke havde hjem-

mel i Trygs forsikringsbetingelser for privatkunder til at foretage lø-bende ikke-varslede prisforhøjelser over for sine privatkunder i perioden fra marts 2016 til februar 2020. De kunder, som har betalt disse prisstig-ninger, og hvis krav endnu ikke er fortabt ved forældelse eller passivitet, har derfor et tilbagesøgningskrav mod Tryg.

Parterne deltog i perioden herefter i møder, herunder med henblik på at finde en

forligsmæssigløsning, og indgik en aftale som suspension af frister for foræl-

delse, passivitet og reklamation.

Af suspensionsaftale af 23. marts 2021 fremgår:

2. Suspension af forældelse, reklamation og passivitet

2.1 Tryg erklærer, at Tryg vil anse frister for forældelse, passivitet og re-klamation i relation til kundernes krav for suspenderede i perioden fra den 22. januar 2021 og indtil aftalens ophør, jf. punkt 5 og 6.   

…

5. Opsigelse

5.1 Begge parter kan til enhver tid opsige denne aftale med 6 ugers varsel.

Opsigelse fra Trygs side skal ske til Person 1 på E-mailadresse 1E-mailadresse 1E-mailadresse 1

E-mailadresse 1 og forbrugerombudsmanden@forbrugerom- budsmanden.dk. Opsigelse fra Forbrugerombudsmandens side skal ske

til advokat Pia Kirstine Voldmester på e-mail E-mailadresse 2.

Tryg besvarede den 23. april 2021 Forbrugerombudsmandens spørgsmål om om-fanget af prisstigninger:

Oplysningerne nedenfor er opgjort på policeniveau, da dette efter vores opfattelse er mest retvisende.

…

2. Forbrugerombudsmandens spørgsmål af 9. marts 2021

Hvor mange privatkunder er ramt af ikke-varslede prisforhøjelser i perioden?

Over perioden fra 2018-2020 har Tryg prisreguleret mellem 7 % og 32 % af Trygs privatkunder årligt.

Fordelingen er følgende:  2018:28 % 2019: 32 % 2020: 7 %

Hvilke forsikringstyper er ramt af ikke-varslede prisforhøjelser i perioden?

Over perioden 2018-2020 har Tryg prisreguleret på tværs af Trygs pro-

dukter,og for størstedelen af vores forsikringsprodukter har en del-

mængde af kunderne til det pågældende produkt, ud fra en individuel

vurdering,derfor været berørt. Produktporteføljen inkluderer bl.a.

Indbo, Ulykke, Rejse, Hus, Bil, Båd, Hund, Kat, Knallert og Motorcykel. Ønskes en fuldstændig oplistning af samtlige produkter, kan denne ef-tersendes.

Hvad er den gennemsnitlige prisforhøjelse i kr. blandt de forsikringer, der er ramt af ikke-varslede prisforhøjelser i perioden?

Den gennemsnitlige prisstigning er 105 kr. pr. police.

Hvad er den gennemsnitlige prisforhøjelse i % blandt de forsikringer, der er ramt af ikke varslede prisforhøjelser i perioden?

Den gennemsnitlige prisjustering i procent var 2018 3,6 %, i 2019 3,6 % og i 2020 3,1 %.

Det er undersagen oplyst, at den gennemsnitlige prisjustering i procent i 2017

var 3,8 %.

Tryg har oplyst, at procentdelen af privatkunder, der er ramt af ikke-varslede prisforhøjelser før 2018 er noget mindre end i 2018, 2019 og 2020.

Suspensionsaftalen mellem parterne blev forlænget til ophør den 10. april 2022.   

Forbrugerombudsmanden indleverede stævning den 8. april 2022.

Forsikringsdokumenterne

I januar2016 sendte Tryg et brev til sine privatkunder med en orientering om

vilkårsændring, hvoraf fremgik:

Din årlige forsikringsoversigt fra Tryg – med ændringer i de generelle betingelser

…

Ændringer i de generelle betingelser

Vi vil samtidig informere dig om, at vi har ændret i de generelle betin-gelser for dine forsikringer med hensyn til, hvornår og hvordan vi kan varsle eventuelle prisændringer og gebyrer. På vedlagte oversigt kan du se ændringerne, som gælder fra den dag, dine forsikringer har hovedfor-fald.

…

Ændring af de generelle bestemmelser

Under” Ændring af, betingelser, vilkår, priser” har vi præciseret, hvor-

dan væsentlige ændringer skal varsles.

Derudover har vi tilføjet et nyt afsnit om gebyrer, der beskriver, hvornår vi kan ændre og indføre nye gebyrer, samt med hvilket varsel.

Emne

Ændring af betingelser, vilkår, priser

Eksisterende tekst

Vi kan ændre betingelserne og/eller prisen senest med 30 dages varsel før forsikringsperioden udløber.

Når dubetaler forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig

ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris.

Indeksregulering eller ændringer som følge af lovmæssige ændringer be-tragtes ikke som en væsentlig ændring af prisen for forsikringen.

Hvis forsikringen ikke betales, ophører forsikringen fra ændringsdatoen.

Ny tekst

Vi varsler væsentlige ændringer af betingelserne og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløbet.

Når dubetaler forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig

ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris.

Indeksregulering betragtes ikke som en ændring af prisen for forsikrin-gen.

…

Der er fremlagtet eksempel på en police for en personforsikring, hvor det nye 

vilkår er indsat i forsikringsbetingelserne.   

Forsikringstager Vidne 1 modtog i februar 2016 fra Tryg sin årlige forsikringsoversigt blandt andet med orientering om vilkårsændringer:

Ændringer i de generelle betingelser  

Vi vil samtidig informere dig om, at vi har ændret i de generelle betin-gelser for dine forsikringer med hensyn til, hvornår og hvordan vi kan varsle eventuelle prisændringer og gebyrer. På vedlagte oversigt kan du se ændringerne, som gælder fra den dag, dine forsikringer har hovedfor-fald.

I brevet var desuden indsat den eksisterende tekst og den nye tekst om varsling af ændringer.

Af Vidne 1'sVidne 1's forsikringsoversigt for 2016 fremgår, at der er tale

om ”Familiens Basisforsikring II” med en forsikringssum på 1.134.000 kr. og en selvrisiko på 1.680 kr. Præmien var 3.625 kr. årligt til betaling via Betalingsservice den 1. april 2016.

Af Vidne 1'sVidne 1's forsikringsoversigt for 2017 fremgår, at der er tale

om ”Indbo” , idet policenummeret dog er samstemmende med forsikringen om-fattet af forsikringsoversigten fra 2016. Forsikringssummen fremgår ikke, men der fremgår en selvrisiko på 1.612 kr. Præmien var på 3.787 kr. årligt til betaling via Betalingsservice den 1. april 2017.

Af Vidne 1'sVidne 1's eget skema for 2016 og af hans betalingsoversigter

for 1. april 2017, 1. april 2018, 1. april 2019 og 1. april 2020 fremgår:

Ifølge Forbrugerombudsmandensudregninger udgjorde de ikke varslede pris-

stigninger for Vidne 1's forsikring:   

År Pris                      Stigning i procent                  Indeks stigning  Ikke-varslet stigning 

Tryg har hertil anført til ovenstående udregning, at policerne ikke er fremlagt, og at det derfor er uvist, om de ikke-varslede stigninger beror på ændring i dæk-ningsomfang, selvrisiko eller andre forhold.   

Der er fremlagt uddrag af betalingsserviceoversigter for forskellige typer forsik-ringer for perioden 1. august 2019 – 1. august 2020 hos Tryg, hvoraf fremgår: ”Vi

har indekseretog reguleret din pris.” . Den indekserede prisstigning og den re-

gulerede prisstigning er ikke angivet.

Der er desuden fremlagt et eksempel på et girokort til betaling af præmie for en motorkøretøjsforsikring hos Tryg senest den 8. september 2017, hvoraf fremgår: ”Vi har indekseret og justeret din pris.” .

Om tilblivelsen af god skik-bekendtgørelsens § 19 og Trygs aftalevilkår

Den 11. januar 2013 udsendte brancheforeningen Forsikring & Pension et infor-mationsbrev til sine medlemmer, hvoraf fremgår:

God skik - orientering om udstedelse af ny god skik bekendtgørelse  

Resume: Der er udstedt en ny god skik bekendtgørelse, der bl.a. indfører en ny § 34 [den nugældende § 19] vedrørende muligheden for at foretage ændringer i skadesforsikringer. Med indførelsen af § 34 ophæves Finan-stilsynets vejledende retningslinjer fra 1990, og det vil nu være muligt at foretage ændringer ved passiv accept. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. marts 2013. Vejledningen til bekendtgørelsen er endnu ikke udstedt, men en foreløbig vejledningstekst til bl.a. § 34 er vedlagt, da Finanstilsynet har oplyst, at dens indhold vedrørende § 34 ikke vil blive ændret.   

Status  

Den 20. december 2012 blev god skik bekendtgørelse udstedt. Bekendt-gørelsen indfører blandt andet en ny § 34 (tidligere § 33), der vedrører muligheden for at foretage ændringer i skadesforsikringer.   

Vejledningen til god skik bekendtgørelsen er endnu ikke udstedt. Finan-stilsynet har oplyst telefonisk, at der ikke kan angives noget eksakt tids-punkt for, hvornår vejledningen til god skik bekendtgørelsen udstedes. Der mangler afklaring med departementet om vejledningsteksten til en-kelte bestemmelser, der dog ikke skulle berøre forsikringsområdet.   

…

Processen  

Ændringerne af god skik bekendtgørelsen er sket gennem en langvarig og kompliceret proces, hvor bl.a. Forbrugerombudsmanden på et meget sent tidspunkt valgte at have stærke meninger om bestemmelsens ind-hold. Resultatet er dog, at § 34 er blevet klart forbedret væsentligt i for-hold til den tidligere § 33, herunder de muligheder, der er for at foretage ændringer til forsikringsaftaler.   

…

§ 34’s indhold  

De væsentligste elementer i § 34 er følgende:   

1. Ændringer til forsikringsaftaler skal nu ske med et 30 dages varsel til udgangen af forsikringsperiodens udløb. Af vejledningen fremgår det, at ”forsikringsperiodens udløb” kan betyde ved hovedforfald.  

Det er alene væsentlige ændringer, der er til ugunst for kunden, der skal varsles. Af vejledningen fremgår det, at det bl.a. gælder præ-miestigninger. Finanstilsynet har dog mundtligt oplyst, at det ikke vil gælde alle præmiestigninger. Meget små præmiestigninger vil derfor ikke skulle varsles. Finanstilsynet har ikke ønsket at sætte en specifik procentgrænse for grænsen, dvs. hvornår en stigning må anses for så stor at der er tale om en væsentlig ændring. Dog har tilsynet tilken-degivet, at en procentvis ændring på 5 pct. vil være en væsentlig æn-dring. Da der er tale om en mundtlig tilkendegivelse, og da der intet specifikt fremgår af bestemmelsen, vil det være praksis, der fastlæg-ger niveauet.   

…

2. Det er nu muligt at anvende passiv accept, når væsentlige ændringer varsles. Af vejledningen fremgår det, at ”bestemmelsen indebærer, at kunder, der kan acceptere ændringerne, kan gøre dette ved blot at fortsætte præmiebetalingen” . Hvis forsikringstageren ikke betaler præmien indenfor varslingsperioden på minimum 30 dage, så vil for-sikringstageren være bundet af de nye ændringer. Selskabet må her-efter anvende almindelige rykkerprocedurer.

Ændringen af god skik-bekendtgørelsens § 34 blev vedtaget og indsat som § 19.

Af en artikel i Inside Business den 3. marts 2020 om erhvervsforsikringer fremgår:

Forsikringsbranchen tørner sammen over kontroversiel prispolitik

To toneangivende danske forsikringsselskaber har indført en kontrover-siel og potentielt lukrativ prisstigningsmodel for erhvervsforsikringer. Andre spillere er kritiske over for modellen, der kan være en gamechan-ger for hele branchen, advarer Topdanmark. Tryg vil nu ændre retning.

…

Begrundelsen er, at man mener, at en prisstigning på op til 5 pct. er ”ik-kevæsentlig” . Derfor mener man at være sin gode ret til at hæve priserne uden varsling, om end dette spørgsmål splitter forsikringsbranchen, og man er rundtomkring i selskaberne bekymret for, at Trygs og Gjensidiges praksis vil ændre prisstrukturen således, at kunderne tilbydes kunstigt lave priser, når de skal lokkes ind i selskabet, hvorefter man så hæver priserne hurtigt. Det kan udløse en slags gamechanger for hele prissæt-ningen på erhvervsforsikringer.

Det er i hvert fald meldingen fra Topdanmarks prissætningsdirektør, Person 2, der ikke har indført de kontroversielle prisstigninger og

henholder sig til branchestandarden om indeksprisstigninger på ca. 2 

pct. per år:

” Vi har ikke konkrete planer om dette, men hvis det nu viser sig, at en eller flere af vores store konkurrenter har indført noget sådant, så må vi naturligvis også overveje, om vi skal indføre lignende tiltag. Det skyldes, at et sådant system vil føre til, at konkurrenterne kan tage en markant lavere pris i begyndelsen for så senere at tage sig betalt for de første års lave pris. Noget sådant vil kunne være en gamechanger, og det vil på-virke konkurrencen på markedet i en sådan grad, at jeg vil vurdere, at alle øvrige selskaber vil se sig nødsaget til at følge efter,” siger Topdan-mark-direktøren.

Købstæderne: Kan være i strid med god skik

Også hos Købstædernes Forsikring er underwriting-direktør Person 3 stærkt kritisk over for modellen, selv om selskabet har indskrevet det inden for ejendomsforsikringer. Han mener ligefrem, at det fremgår af reglerne for god skik for finansielle virksomheder, at man skal have en tabsgivende portefølje, før modellen kan tages i anvendelse:

” Nej, det er ikke generel praksis hos os. Inden for ejendomsforsikring specifikt har vi dog valgt at indskrive i vores vilkår, at det er et redskab, vi kan tage i brug uden at varsle kunderne. Vi har ikke brugt bestemmel-sen i praksis, da den først for nylig er indført. Vi følger bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder. Det vil sige, at vi kun gør brug af muligheden, hvis der er tale om en tabsgivende portefølje, og derud-over sker det ikke konsekvent år for år, og vi vil til enhver tid holde os under en grænse på 5 pct., som er halvdelen af, hvad bekendtgørelsen beskriver som ’ikkevæsentlig’.”

Finanstilsynet: Pas på med at hæve priserne for meget

Tryg oplyste i fredags over for Inside Business i en sag om en intern whi-stleblower, der har advaret Forbrugerombudsmanden om Trygs praksis, at man mener sig berettiget til at hæve priserne med op til 5 pct., da Fi-nanstilsynet sætter det som grænse for, om en prisstigning kan betegnes som væsentlig eller ikkevæsentlig. Det er dog en sandhed med modifi-kationer, lyder det fra kontorchef Vidne 2 fra Finanstilsynet, der henviser til Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistribution §19:

” Den indeholder en regel om, at et forsikringsselskab senest 30 dage før forsikringsperiodens ophør skal varsle enhver væsentlig ændring af for-sikringen, herunder også en væsentlig ændring af præmien. Reglen har til formål at sikre, at kunderne er opmærksomme på ændrede vilkår, når de en gang om året fornyr deres forsikringer ved at betale den opkræv-ning, de modtager fra forsikringsselskabet. Reglen fastsætter ikke, hvad der udgør en væsentlig ændring, men Finanstilsynet har som vejledning tilkendegivet at en stigning på mere end 5 pct. er væsentlig.”

Det betyder til gengæld ikke, at et selskab som Tryg eller Gjensidige har carte blanche til at hæve priserne uhæmmet år for år:

” Man kan dog ikke deraf slutte, at alle stigninger under 5 pct. ikke vil skulle varsles. Hertil kommer, at forsikringsselskaberne har en generel forpligtelse til at handle redeligt og loyalt over for kunderne. Det vil ikke være i overensstemmelse med denne forpligtelse, hvis ikke man som sel-skab giver kunderne redelig information om prisændringer og eksem-pelvis bevidst gennemfører prisstigninger gradvist for at undgå vars-ling,” fortsætter Vidne 2, som understreger, at den finansielle lovgivning hovedregel ikke regulerer, hvordan finansielle virksomheder kan og skal prissætte deres produkter.

Gjensidige selskaber er kritisk over for Trygs praksis

Gjensidige-aktører som Købstæderne, GF Forsikring og Thisted Forsik-ring benytter sig heller ikke af den kontroversielle model for prisstignin-ger. Et relevant tema er her, om selskabet er kundeejet eller ej. For her er man kritisk over for at indføre prisstigninger, som overstiger det skades-niveau, der ligger i porteføljen:

” Som kundeejet forsikringsselskab er vores fornemste opgave at opfylde vores ejeres – nemlig kundernes – forsikringsbehov og ikke mere. Det betyder omvendt, at hvis præmierne på et specifikt produkt ikke rækker til at kunne betale for vores kunders forsikringsskader, kan vi være nødt til at hæve præmierne. En ’ikkevæsentlig’ stigning på 3-4 pct vil typisk være nok til at dække, hvis skadeniveauet er steget lidt mere end det nor-male prisindeks og giver underskud – uden at det forventes at have en væsentlig betydning for kunderne. I sådanne tilfælde kan ikkevæsentlige præmiestigninger lejlighedsvis være et relevant værktøj at tage i brug,” forklarer underwriting-direktør Person 3 fra Købstædernes Forsik-ring.

Hos Thisted Forsikring er det bestemt heller ikke strategien at lade pri-serne på erhvervsforsikringer stige ud over indeksreguleringer.

” Vi gør det på den traditionelle måde med forskellige indeks, vi følger. Vi mener ikke, at der er behov for at ændre det, for vi har rigtig god ind-tjening på erhvervsforsikringer,” siger administrerende direktør Person 4 fra Thisted forsikring.

Det er desuden i strid med forsikringsbranchens generelle praksis, hvis man pludselig vil hæve prisen med op til 5 pct. om året uden at varsle kunderne, mener han:

” Jeg har bemærket, at andre er begyndt at gøre det. Og det er et brud med den traditionelle måde at drive forsikringsselskab på. Det er muligt, at man kan skrive sig ud af det i sine forsikringsbetingelser. Men det er bestemt ikke en vej, som vi har tænkt os at gå for nuværende,” siger Person 4.

Også GF Forsikring er kritisk over for metoden. Men GF Forsikring kan på erhvervsbygning- og erhvervsløsøreforsikringen gennemføre ekstra-ordinære prisstigninger ud over indeksering med op til 3 pct. Dog er be-stemmelsen er aldrig blevet anvendt, men er indskrevet i betingelserne for at give en mulighed for ekstraordinært at kunne justere prisen, i til-

fælde af at et produkt generelt ikke er lønsomt, men vil ikke blive an-vendt til prisregulering på individuelt kundeniveau.

” Som sagt er det ikke en mulighed, vi har brugt, og hvis vi på et tids-punkt vælger at gøre brug af muligheden, skal kunderne oplyses særskilt om det på opkrævningen,” lyder fra GF Forsikring.

Også If og Codan er kritiske

Men den kritiske linje over for de høje prisjusteringer lever også i bedste velgående hos de børsnoterede aktører. Således er strategien hos If For-sikring at have stabile priser, der tager udgangspunkt i en risikovurde-ring af den enkelte kunde.

” Generelt sikrer vi os et indeks gennem præmiejusteringer. Er der en ska-deudvikling, hvor risikobilledet gør det nødvendigt, så tager vi en indi-viduel dialog med kunden, så de kender baggrunden for stigningen, hvis den ligger væsentligt over indeks,” lyder det fra kommunikationschef Person 5 fra If forsikring, der kun tegner erhvervskunderne for en etårig periode ad gangen, hvor man så løbende indarbejder ændringer i dialog med kunderne.

Også hos Codan har man valgt at gå en stor bue uden om den omdisku-terede model, oplyser pressechef Person 6:

” I Codan fornyer vi kundernes priser og vilkår i henhold til de tydelige betingelser, vi har i forsikringsaftalerne. Hvis det viser sig nødvendigt at ændre betingelser eller priser, varsler vi naturligvis jævnfør vores betin-gelser.”

Gjensidige: Skadesomkostninger stiger mere end indeks

I Gjensidige forsvarer kommerciel direktør Person 7 indførslen af de kontroversielle prisstigninger med, at forbrugerpris og lønindeks ikke har kunnet følge med omkostningerne til skader:

” Vi har gennem længere tid konstateret, at de standardindeks, vi har til rådighed, i nogle år ikke er tilstrækkelige til at dække stigende omkost-ninger til skader, såkaldt skadeinflation. For at undgå store pludselige og kollektive udsving i priserne har vi valgt at indføre mulighed for at gen-nemføre mindre stigninger over for de kunder og risikogrupper, hvor det er nødvendigt.”

Ifølge Person 7 justerer man løbende priserne, og for erhvervskun-derne betyder det, at en erhvervskunde maksimalt kan blive opkrævet 5 pct., som er grænsen for en ikkevæsentlig prisstigning – og her følger kommunikation og proces den sædvanlige praksis ved de årlige opkræv-ninger.

Hos Tryg har man været frontløber med de nye prisstigninger, men har nu alligevel besluttet sig for at varsle prisstigninger ud over indeks til både privat-og erhvervsforsikringer, selv om man mener at have gjort meget ud af at informere kunderne om muligheden for prisreguleringer

ud over indeks med breve til kunderne, ligesom Trygs erhvervskunder har mulighed for at opsige forsikringen med 14 dages varsel, hvilket er usædvanligt for en erhvervskontrakt, der normalt kun kan opsiges ved kontraktudgang efter et, tre eller fem år.

Tryg: Vi ændrer praksis

” Når det er sagt, så er vi naturligvis meget optaget af, at vores kunder forstår sammenhængen mellem produkt og pris. For at skabe yderligere transparens har vi derfor i nogen tid arbejdet med, hvordan vi kunne forbedre kommunikationen omkring prisreguleringer. Som led i det ar-bejde besluttede vi i september sidste år at ændre vores procedurer, og vi varsler nu alle prisændringer ud over indeks for forbrugerforsikringer – hvad enten de er under eller over 5 pct. Det er en proces med mange it-forberedelser, som nu er nået til vores erhvervsforretning,” fremgår det af et skriftligt svar fra Trygs fungerende pressechef, Person 8. Netop Tryg er i disse udfordret af, at en intern whistleblower har advaret om Trygs prispraksis over for Forbrugerombudsmanden som beskrevet i Inside Business fredag.

Trygs mener dog fortsat, at deres omdiskuterede prispraksis er den rig-tige:

” At regulere priserne på en forsikring alene på baggrund af et bestemt indeks er efter vores mening ikke tidssvarende. Via data er der i dag mu-lighed for at beregne en meget mere præcis pris, der tager højde for en række andre faktorer, f.eks. skadeudvikling, priser på reservedele, kli-maforandringer, alder og stand på bygningsdele m.m. Samtidig er vi ble-vet endnu bedre til at vurdere hver enkelt kundes faktiske risiko.”

Bliver det brugt i praksis, har I hævet priserne ud over indeks?

” Ja, men langtfra på alle kunder og alle produkter. Vi prisregulerer, når indeks ikke rækker til at dække skadesudgifterne inden for givne områ-der. Således har vi f.eks. ikke indført ændringerne i vilkårene på arbejds-skadeforsikringen, fordi vilkårene for prisstigninger på dette produkt har passet bedre med risikoudviklingen.”

I forlængelse af et møde mellem Forbrugerombudsmanden og Topdanmark den

14. december2021 skrev Topdanmark til Forbrugerombudsmanden den 10. ja-

nuar 2022:

På Topdanmarks vegne vil jeg takke for, at vi fik mulighed for at få ud-dybet jeres syn på sagen. Ligesom vi fik mulighed for at uddybe vores. Vi fandt fra vores side, at der var tale om et ganske konstruktivt møde, med en god dialog, og jeg håber derfor også, at det var jeres oplevelse.   

Problemstillingen omkring varslingsregler, og særligt aspektet vedr. ikke-varslede præmiestigninger – som er set hos en konkurrent (i dele af pressen omtalt som ”Tryg-sagen”) – har meget stor betydning, og jeg har derfor også interesseret mig for denne del af sagen. Jeg skal ikke gentage

vores synspunkter, men blot igen slå fast, at Topdanmark ikke har fore-taget ”ikke-varslede ensidige aftaleændringer” .   

Jeg kan forstå på Person 9 og Person 10, at Forbrugerombuds-manden vil træffe beslutning om, hvordan den aktuelle sag skal behand-les fremadrettet, og at I vil vende tilbage over for Topdanmark i løbet af januar i år.   

Som meddelt på mødet er vi kun interesseret i at finde en god løsning, der kan tilgodese Forbrugerombudsmanden – og Topdanmark. Det blev fra vores side foreslået, at Topdanmark fx skriftligt kan bekræfte, at der ikke vil blive gjort brug af den omhandlede vilkårsbestemmelse, indtil der i øvrigt foreligger væsentlige nye oplysninger eller en egentlig afkla-ring af problemstillingen. Dette vil jeg for god ordens skyld gerne be-kræfte.   

Jeg ser derfor frem til, at Topdanmark og Forbrugerombudsmanden i år kan genoptage den gode dialog, hvor vi er klar til at følge op med en evt. skriftlig erklæring, der kan afslutte sagen for nærværende.

Det standardberegnedelønindeks fra Danmarks Statistik for 1. kvartal i 2017,

2018, 2019 og 2020 var på henholdsvis 2,1; 2,5; 2,4 og 2,5.

Tryg har – til støtte for deres synspunkt om, at der er opstået en branchestandard for at foretage ændringer uden varsel - fremlagt forsikringsvilkår fra forsikrings-selskaberne: IF fra februar 2017; Gjensidige fra december 2020; Topdanmark fra

december2020; Sønderjysk Forsikring fra april 2021; GF Forsikring fra oktober

2021; LB Forsikring fra januar 2022; Købstædernes Forsikring fra februar 2022 og Codan (udateret).   

Forklaringer

Vidne 3, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 4 har afgivet forklaring.   

Vidne 3 har forklaret, at han siden december 2018 har været privatdi-

rektør i Tryg. Han har ansvaret for Trygs samlede engagement på privatkunde-markedet i Danmark. Før han kom til Tryg, var han administrerende direktør hos ALKA Forsikring. Han har arbejdet i forsikringsbranchen siden 1986.

Tryg er et skandinavisk forsikringsselskab, der tilbyder forsikringsprodukter til privat-, erhvervs-, og industrikunder i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark har Tryg ca. 5,5 mio. kunder og behandler årligt ca. 1,7 mio. skader. På privat-

markedeter Tryg markedsledende og har en markedsandel på ca. 23 % på det

danske marked. Tryg har en tilfredshedsscore på 88 ud af 100, hvilket er en høj score.   

En forsikringsaftale hviler på, at Tryg kan forstå den risiko, som påtages. Risiko-vurderingen foretages på grundlag af data om, hvilken kundegruppe den aktu-elle kunde ligner, og herudfra beregnes prisen. Tryg laver en prognose for ska-

desudviklingog de omkostninger, der vil være forbundet med de forventede

skader. Det hviler på et kollektivprincip, hvor risikoen udjævnes i grupper ud fra den enkelte kundes karakteristika. Eksempelvis er der ikke samme risiko for cy-keltyveri år for år for alle kundegrupper, da udviklingen er forskellig i forskellige politikredse, ligesom organiseret cykeltyveri udvikler sig forskelligt geografisk, og prisen på de stjålne cykler ændrer sig. Prissætningen på forsikringer er derfor ikke den samme for alle, der tegner samme forsikring. Der indgår flere parametre i vurderingen, herunder eksempelvis hvor mange medlemmer der er i husstan-den, værdien af det forsikrede, karakteren af det forsikrede m.v. Tryg følger lø-bende med i, hvordan risikoen udvikler sig. Dette hænger sammen med, at Tryg skal sikre sig at være solvent, så man kan efterleve forpligtelserne i forsikrings-aftalerne.

En forsikringtegnes efter en dialog med forsikringstageren om kundens øko-

nomi, livsforhold,bopæl mv. Forsikringsaftaler kan tegnes på en hjemmeside,

men der er ikke blot tale om et enkelt klik, idet kunden bliver ført igennem en

rækkedialogbokse, som skal udfyldes af kunden. Der følger altid rådgivning

med. Efter aftalen indgås, er der yderligere løbende kontakt med kunden. Tryg modtager ca. 5.000 opkald fra kunder om dagen. Kunderne ringer for at spørge om forskellige ting eller oplyse om ændringer i kundens liv. På samme måde har hver kunde en personlig profil på Trygs hjemmeside, Min Side, hvor kunder kan

se, hvadderes forsikringer koster, hovedforfald, dækning, skadeshistorik og

modtagebeskeder fra Tryg. Årligt er der over 5 mio. login på kundernes Min

Side. Nye kunder modtager police og forsikringsoversigt og har 14 dages fortry-delsesret. Aftaleperioden for forsikringsaftaler er ét år. Efter udløb bliver kunden

præsenteretfor næste års opkrævning enten via Betalingsservice eller girokort.

Det fremgår deraf, om policen er justeret. En justering kan både angå indeksre-gulering eller andre ændringer. Hvis en kunde ikke er tilfreds med ændringen, har kunden mulighed for at opsige sin forsikring med 30 dages varsel. Kunden har også mulighed for at opsige forsikringen ved ændringer midt i forsikrings-perioden. Når en kunde ikke betaler ved fornyelse af forsikringsperioden, sendes

en påmindelseog en rykker, og forsikringen ophører endeligt, hvis der fortsat

ikke betales. Dette skyldes lovregulering, da man for eksempel ikke må køre i en bil uden ansvarsforsikring. Betalingsintervallet for forsikringsaftaler kan aftales til at være årligt, kvartalsvis eller månedligt. Hvis en kunde har betalt for et år, og opsiger forsikringen efter 8 måneder, får kunden et beløb svarende til 4 må-

nedertilbage. Betalingsformen sker efter kundens egen præference. De fleste

vælger Betalingsservice. Tryg kan ikke af egen drift opkræve betaling via Beta-lingsservice – det kræver, at kunden har tilvalgt det.

Det er hans opfattelse, at almindelige forbrugere interesserer sig ret meget for deres forsikringer. Tryg oplever, at kunderne har fokus på deres forsikringsfor-

hold, særligtnår der er ændringer i deres liv. Forbrugerrådet har eksempelvis

udarbejdet en online forsikringsguide, der sammenligner dækning, priser og an-tal klager for forskellige forsikringsselskaber. Derudover findes der en del pri-vate aktører på området. Flere fagforeninger rådgiver også deres medlemmer om vigtigheden af forsikring. Der er priskonkurrence på forsikringsmarkedet, og det er i dag meget nemt at skifte forsikring. Baseret på data på brancheniveau skifter flere forbrugere end nogensinde forsikringsselskab. Det skyldes blandt andet, at en forsikringsaftale er en etårig aftale, der er nem at komme ud af. Kunder kan komme ud af aftalen ved at tegne ny forsikring hos et andet forsikringsselskab, der står for den praktiske flytning og afmelding hos det tidligere forsikringssel-skab. Det foregår automatisk, og det eneste krav er accept fra kunden.   

Tryg indførte aftalevilkåret for at føre forsikringsbetingelserne ajour med de nye regler om væsentlige ændringer. Vilkåret blev taget i brug første gang i marts 2016. Det ophørte i februar 2020 efter en beslutning i september 2019. Denne be-slutning traf han.

Han kender til andre forsikringsselskabers vilkår, da de er offentligt tilgængelige.

Hanligger ikke inde med andre forsikringsselskabers tidligere formulering af

vilkår. Nogle selskaber har tilkendegivet ifølge pressen, at de har gjort brug af

det omtvistedevilkår. Almindelige konkurrenceretlige regler forbyder, at han

ringer til de andre forsikringsselskaber og drøfter det med dem.   

De prisstigninger, som Tryg har opkrævet, består dels af indeksering og dels af andre prisstigninger. Indeksering er et forsøg på at følge prisudviklingen i sam-fundet og at sikre den almindelige skadesudvikling i prissætningen af forsikrin-gen. Det fremgår af forsikringsbetingelserne, at Tryg læner sig op ad Danmarks Statistiks lønprisindeks, som bliver offentliggjort en gang om året. Trygs omkost-ninger er dog i høj grad bundet til f.eks. prisændringer i værksteds- og materia-lepriser i forbindelse med udbedring af skader, hvilket lønprisindekset ikke tager højde for. For tiden ses særligt, at håndværkerpriser stiger, hvilket har betydning for stort set alt, der skal repareres. Derudover er der også en stigning i antallet af anmeldte skader, hvilket er et andet element i skadeinflationsdannelsen. Indeks-

reguleringkan heller ikke inddrage udviklingen i lokale forhold og heller ikke

inddrage forhold så som øget hyppighed af eksempelvis tyveri af dyrere cykler hos forsikringskunderne.

Tryg foretog alene prisstigninger og prisnedsættelser på grundlag af det i sagen omhandlede aftalevilkår til hovedforfald. Når Tryg foretager ændringer i prisen, sker det på baggrund af data. Tryg forsøger at beregne den fremtidige skadesfre-kvens og omfang. I beregningen kan også indgå en kundegruppes skadeshistorik fra forrige år, der kan vise, at risikoprofilen for kundegruppen reelt er højere end

tidligereantaget. Hver kundegruppe har forskellige risikovurderinger for for-

skellige produkttyper. Det betyder, at kunder godt kan blive mødt af prisregule-ring, selvom kunden ikke selv har haft skader. Det er hele gruppen, der pristil-passes. Det er et forsøg på at balancere omkostninger til skader, så risikoen er afspejlet i præmien. Alle prisstigninger over 5 % blev gennemført efter en anden procedure, hvor der blev varslet prisændring.

I perioden 2016 til 2020 har Tryg foretaget prisjusteringer på både over og under 5 % blandt kundegrupperne. Når prisstigningen var over 5 %, skete det med sær-skilt varsel. Den generelle prisstigning omfatter alle kundegrupper samlet, men i alle årene var der forskel på kundegrupperne.

De fremlagte tal, hvorefter Tryg i 2017 har reguleret prisen på 31 % af sine pri-vatkunder, i 2018 på 28 %, i 2019 på 32 % og i 2020 på 7 %, er efter hans bedste

vurderingkorrekte. Det svarer til en gennemsnitlig prisstigning på 105 kr. per

police per år. Det er også korrekt, at 4,9 % af Trygs privatkunder har haft en sam-menlagt stigning på over 5 % ved prisstigning i to på hinanden følgende år.   

Reguleringerne er sket på policeniveau. Hvis en kunde derfor havde flere policer,

afhængerden samlede prisstigning af, om én eller flere policer blev reguleret.

Beregningen er udtryk for et gennemsnit, og der kan derfor være enkelte policer eller kundegrupper, der afviger i procentsats. Som eksempel er knallertforsikrin-ger en af de mindst regulerede forsikringsprodukter, idet den er nedsat i pris med 0,7 % over perioden. Den højeste regulering er indboforsikringer og fritids-husforsikringer, der er reguleret med henholdsvis 3,5 og 3,6 %. For disse har der været enkeltregulering op til 4 %. Heriblandt kan der være kunder der er regule-ret op et år og ned det følgende år. Han har ikke tal på, hvad gennemsnittet heraf har været.

For de førnævnte ændringer er der ikke sendt varslingsskrivelser ud 30 dage før, fordi Tryg arbejdede efter reglerne om, at prisændringer på under 5 % ikke var væsentlige og derfor ikke skulle varsles. Der er derfor alene oplyst om den nye pris på Betalingsservice eller girokort ved opkrævning for ny forsikringsperiode. Enhver prisregulering ville fremgå af Betalingsservice eller girokort samt på kun-dens Min Side på Trygs hjemmeside. Det fremgår af Betalingsservice ved med-

delelsenom, at prisen er blevet indekseret og eventuelt justeret eller reguleret,

hvis der var tale om det i det konkrete tilfælde. Der blev udsendt selvstændige varslingsbreve, hvis justeringen var på over 5 %. Indekseringen henviste til den aftalte regulering som følge af udviklingen i lønindekset. Justering omhandler en

yderligereikke væsentlig prisændring. Der fandtes ikke en version af en beta-

lingsservicemeddelelse, hvor det alene var anført, at der var sket en justering, der ville altid også indgå indeksregulering. Modsat kan der være tilfælde, hvor der alene står, at prisen er indekseret.

Når kunden betalte sin nye opkrævning for en ny forsikringsperiode, var det ud-tryk for en accept af næste års præmie og en aftale et år frem. Hvis præmien ikke blev betalt, ophørte forsikringen.   

Han mener ikke, at der er kunder, som ikke var klar over, at deres pris blev re-guleret. Kunder kender deres pris fra forsikringsoversigter, som den er oplyst på Min Side, og som den fremgår af det materiale, som kunderne modtog fra Tryg. Tryg har ikke noteret sig flere kundehenvendelser i forbindelse med prisjusterin-gerne.

Intentionen bag prisjusteringerne ifølge det omtvistede aftalevilkår, var en erken-delse af, at lønindekseringen ikke var tilstrækkelig til at håndtere de løbende sti-gende omkostninger, som Tryg forventede i fremtiden. Derudover var der også forskellig skadesudvikling i kundegrupperne og ændringer i priserne på genle-vering og reparationer. Der var ikke noget skuffecirkulære med en hemmelig el-ler lusket varslingspolitik hos Tryg.

Efter sagen blev omtalt i pressen, har Tryg ikke bemærket nogen kundereaktion om prisændringerne.

I dag varslerTryg efter en anden praksis. Ændringen trådte i kraft i starten af

2020. Tryg er i forvejen i løbende kontakt med sine kunder, og ændringerne er nu inkorporeret ved, at alle kunder modtager en samlet skrivelse om alle betin-gelser og priser. Tryg har heller ikke oplevet flere kundehenvendelser eller opsi-gelser efter den nye varslingspolitik. Generelt går privatforsikringsforretningen hos Tryg godt – både før og efter omlægningen.   

Trygs produktFamiliens Basisforsikring II ændrede navn til Indbo i 2016 eller

2017. Han ved ikke præcist, hvad begrundelsen var, men det skete i forbindelse med et nyt produkt og en ændring af forsikringen. Det er ikke unormalt, at en

forsikringskifter navn, hvis der er mindre ændringer, eller at en ny forsikring

fortsat er knyttettil en tidligere forsikrings policenummer. Hvis der er tale om

større ændringer, vil man skrive det til kunden. Det er derudover et krav, at for-

sikringsselskabergennemgår produktet med kunden, hvis der er tale om sub-

stantielle ændringer. Han ved ikke, om det var tilfældet for ændringen fra Fami-liens Basisforsikring II til Indbo.

Han ved ikke præcist, hvor mange forsikringspolicer en dansk husstand i gen-

nemsnithar, men han vurderer, at det nok er ca. 3,5 eller 4 i gennemsnit. Det

kunne eksempelvis være de typiske forsikringer så som bil-, indbo-, hus-, og/eller ulykkesforsikringer.   

Tryg gennemførte indtil 2016 prisstigninger for privatkunder ved at varsle æn-dringerne til hovedforfald. Tryg fulgte den gældende praksis ved, at man vars-

lede 30 dage før. Han var ikke hos Tryg på dette tidspunkt, og han ved derfor ikke, om det gjaldt for alt hos Tryg, men han ved, at man hos Alka Forsikring varslede alle ændringer.

Det er ikke muligt for Tryg ensidigt at foretage ændringer midt i en forsikrings-periode. Ændringerne sker ved hovedforfald og dermed påbegyndelse af en ny forsikringsperiode. De eneste ændringer, der kan foretages midt i en forsikrings-periode, er, at der kan være ændrede forhold hos kunden, eksempelvis antal børn eller cykler.   

I 2016 ændrede Tryg retning, men der var ikke tale om noget paradigmeskift. Der kom nye regler, og Tryg tilpassede sine forsikringsbetingelser derefter og orien-terede kunderne om det. Han var ikke ansat hos Tryg på dette tidspunkt. Efter hans opfattelse var det en mindre ting at gå til ikke at varsle ændringer på under 5 %. Den nye pris kunne ses på forsikringsoversigten og på Min Side. Stignin-gerne havde en størrelse, der efter hans opfattelse var af mindre karakter.

Alle forsikringsselskaber indarbejdede det omtalte aftalevilkår i deres policer, men han ved ikke, hvilke ændringer andre forsikringsselskaber har og ikke har varslet.   

Han ved ikke, om der i Tryg blev afholdt møder, eller om jurister blev inddraget i forbindelse med indførelse af den nye regel i god skik-bekendtgørelsen i 2013. Han kender ikke til redegørelser fra Koncernjura i Tryg om emnet, herunder om Koncernjura skulle have orienteret om risici ved denne prisstruktur.

I forbindelse med ændringen af varslingsreglen var der flere ting, Tryg ville for-

tælle sine kunder,herunder om gebyrer og betaling. Det er hans vurdering, at

den nye tekst er tydeligere og orienterer om væsentlighedsvurderingen.

Som han forstår APU er det udtryk for, at der foretages mindre justeringer med baggrund i en risikovurdering, men det er ikke et udtryk, det bruges internt hos

Tryg i dag. Han har ikke haft indflydelse på, at det ikke brugesi dag. Han har

alene forholdt sig til, at når Tryg i forvejen løbende orienterede kunderne om nye produkter og forsikringsbetingelser, som kræver en varsling ved væsentlige æn-dringer, så fortæller de også kunden, hvad den nye pris er.

Han ved ikke, om der var andre forslag til aftalevilkårets udformning, da det blev udarbejdet. Han ved heller ikke, hvor mange policer der er omfattet af prisjuste-ringer. Han har alene tallet i procentangivelse. Han kender ikke antallet af uvars-lede præmieændringer i nedadgående retning.

Han ved ikke, om kunder med særlige rammeaftaler, som eksempelvis dem til-knyttet fagforeningen IDA, var undtaget for aftalevilkåret. Han tror ikke, at IDA

var omfattet, men han ved det ikke konkret. Denne aftale havde særlige meka-nismer, hvor præmieudviklingen var baseret på IDA’s population og ikke øvrige kundegrupper. Han ved ikke, hvor stor en del af Trygs privatkunder, der er un-derlagt en særaftale som denne. Omtrent halvdelen af Trygs privatkunder er om-fattet af partneraftaler, men de er anderledes.

I dag oplyser Tryg både den tidligere pris og den nye pris ved prisændringer. I

perioden2016-2020 blev kunderne kun oplyst om den nye pris, fordi det var

Trygs overbevisning, at dette var i overensstemmelse med lovgivningen og de

gældendekrav. Før 2016 var der ikke en særregel om ikke væsentlige prisæn-

dringer.

Som forbruger kunne man altid ringe ind og få oplyst, hvilken del af ens nye pris, der kunne henføres til indeksregulering, og hvilken der kunne henføres til øvrig justering.

Vidne 1 har forklaret, at han er uddannet på handelshøjskolen og

har haft forskellige lederposter, indtil han blev pensioneret i 2021.   

Han har været forsikringstager hos det, der i dag hedder Tryg, siden 1990. Han opsagde sin indboforsikring hos Tryg i 2022, efter han blev opmærksom på tvi-sten mellem Forbrugerombudsmanden og Tryg.

Han har om sine forsikringsoversigter fra 2016 og 2017 forklaret, at det er den

sammeforsikring, men at forsikringen på et tidspunkt skiftede navn. Han og

hans kone har ikke foretaget ændringer i deres indboforsikring fra 2016-2020, og de har aldrig anmeldt skader. Han ved ikke, om Tryg har ændret i forsikringen undervejs i den periode. Han og hans kone har ikke bedt om ændring af selvrisi-koen. Han erindrer ikke, at Tryg har ændret selvrisikoen i den periode. Han for-stod brevet fra Tryg i februar 2016 sådan, at han ville blive varslet om væsentlige ændringer. Han forstod det desuden sådan, at mindre sproglige ændringer ikke ville blive varslet, men at beløbsmæssige ændringer ville blive varslet. Det var også det, der skete fra Trygs side, men først i 2021 og 2022, hvor det foregik, som det skulle. Han gik efter brevet i 2016 ud fra, at han ville blive varslet om pris-stigninger, som han generelt anser for væsentlige. Han var opmærksom på tek-sten ”vi har indekseret og justeret din pris” i oversigten fra april 2017, og han forstod det sådan, at der var sket en indeksering. Den samme tekst var ikke med i oversigten fra næste år. Han kan ikke i forsikringsoversigten fra 2017 se, hvor stor en del af stigningen, der skyldes indeksregulering, og hvor stor en del, der eventuelt måtte være en stigning ud over det.   

Han har selv opgjort prisen på sin Indboforsikring for 2016 i sagens bilag 14, hvor han ved en fejl har skrevet 3.990 kr. i skemaet for 2016 som ny pris. Der burde have stået 3.980 kr.

Vidne 2 har forklaret, at hun i 8 år har været kontorchef i Finanstilsy-

net. Hun har været ansat i Finanstilsynet siden 2006 og arbejder med forbruger-området. Finansielle virksomheder er underlagt god skik-reglerne i lov om finan-siel virksomhed og ikke markedsføringsloven. Finanstilsynet fører et offentligret-ligt tilsyn med virksomhederne på dette område. Finanstilsynet kan ikke følge et civilretligt spor i sagerne. Hvis Finanstilsynet således modtager en sag om over-trædelse af god skik, hvor forbrugeren har et civilretligt krav, skal sagen sendes til Forbrugerombudsmanden, som herefter vælger, om sagen skal føres eller ej.   

Finanstilsynetfører tilsyn med cirka 55 danske skadesforsikringsselskaber og

cirka 30 filialer på området for skadesforsikring. Dertil kommer omkring 670 sel-skaber, der har lov til at drive skadesforsikringsvirksomhed i Danmark fra ud-landet, men som ikke nødvendigvis gør det.   

Hun kan ikke huske, om det var hende, der fremkom med den mundtlige tilken-

degivelse,som er omtalt i medlemsbrev fra Forsikring & Pension af 11. januar

2013 om § 34’s indhold. Det kan godt have været hende. Hun var vicekontorchef på daværende tidspunkt. Der var ikke hjemmelmæssigt grundlag for at fastsætte grænser, hverken i bekendtgørelsen eller i en vejledning. Der er ikke en 5 % regel, og der var som nævnt ikke hjemmel til at fastsætte en sådan grænse. Finanstilsy-net har ikke på noget tidspunkt ment, at der skulle være en 5 % grænse. Som eksempel på ikke væsentlige ændringer kan nævnes en lillebitte stigning i præ-mien. Prisen er en væsentlig ting for forbrugeren, så udgangspunktet er, at der skal varsles over for kunden, men dog med en lille kattelem. Hensigten var, at

bagatelagtigeforhold ikke nødvendigvis skulle varsles over for kunderne, idet

der er nogle ting, som er så små, at varsling er ligegyldigt. Mindre uvæsentlige ting kunne være meget små ændringer i selvrisiko, dækning eller meget små ju-steringer i præmien.

Hendes udtalelser i artiklen i InsideBusiness af 3. marts 2020 skulle ikke forstås sådan, at der er en hård grænse på 5 %. Hun ønskede at præcisere over for for-sikringssektoren, at der ikke var en sådan grænse. Bestemmelsen i god skik-be-kendtgørelsens § 19, skal ses i forhold til en konkret prisstigning, og så må man herudfra se på, om den er så lille bitte, at den ikke skal varsles. En strategi om, at man holder sig til små stigninger, som over år kan blive til en stor prisstigning, er ikke en redelig adfærd.   

Hun arbejder til daglig med god skik-bekendtgørelsens § 19. Hun har været in-volveret i udarbejdelsen af de løbende ændringer. Fokus var på at sørge for, at forsikringer let kunne fornys år efter år uden kundens aktive accept. Teknisk set er der tale om en etårig forsikring, men sådan opfatter kunden det ikke. Man ville derfor sikre sig, at kunden ikke glemte at forny forsikringen og pludselig risike-rede at stå uden forsikring.   

Reglerne om god skik er generelle adfærdsregler rettet mod virksomheden og er

ikke designeteller bestemt til at blive ført over i aftalegrundlaget mellem virk-

somheden og kunden. Finanstilsynet udarbejder ikke standardformuleringer til brug for forsikringsselskaberne. Finanstilsynet udarbejder generelle adfærdsreg-ler, men den nærmere udformning af aftalegrundlaget er forsikringsselskabernes egen opgave.   

Det var ikke tiltænkt, at § 19 skulle kopieres ind i aftalegrundlaget.   

I god skik-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder, § 6, stk. 4, dvs. ikke den

gældendegod skik-bekendtgørelse for forsikringsdistributører, findes også en

varslingsregel,hvorefter der altid skal varsles ved prisstigning af blandt andet

renterog gebyrer, men dog kun ved væsentlige ændringer i andet vederlag. I

Finanstilsynets vejledning til denne bestemmelse fremgår en vejledende grænse-

værdipå 10 % for væsentlighedsvurderingen. Den afgørende forskel til Finan-

stilsynets vejledning på god skik-området for forsikringsdistributører er, at dette er en delmængde af et samlet beløb, samt at bank- og realkreditområdet er for-skelligt fra forsikringsområdet, da blandt andet renter og gebyrer er reguleret på en grundlæggende anderledes måde.

Vidne 4 har forklaret, at han er underdirektør i Forsikring & Pension,

som er brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber.   

Generelthar Forsikring & Pension et tæt samarbejde med myndighederne om

tilblivelsenaf regler som god skik-bekendtgørelsen - ofte allerede i en præ-hø -

ringsfase eller tidligere. Forsikring & Pension var tæt involveret i tilblivelsen af de omtvistede god skik-regler i 2013. I et af de allerførste forslag, der kom i hø-ring, var der slet ingen varslingsbestemmelse. Han tilkendegav over for Finan-

stilsynet,at han fandt dette uhensigtsmæssigt, hvilket han ringede og fortalte.

Han ved ikke, om det var en fejl, men det var rettet i det næste udkast. Et vilkår uden varsel stemte ikke overens med hidtidig praksis. Man landede på formule-ringen om et varslingskrav for væsentlige ændringer. Det er ikke unaturligt, at der i god skik-reglerne er et vist råderum. Han gik ind til møderne med kendskab til en 10 % grænse fra realkreditområdet, og det juridiske udvalg i Forsikring & Pension, hvor de juridiske chefer fra medlemsvirksomhederne er repræsenteret, opfordrede ham til at afsøge, om man kunne nå frem til en tilsvarende grænse. Han foreslog derfor Finanstilsynet en grænse på 10 %, hvilket blev afvist. Finan-stilsynet svarede, at det ikke måtte være over 5 %. Finanstilsynet mente, sådan som han husker det, at 10 %-reglen rettede sig mod noget andet, og at der ikke kunne indføres en lignende tærskel på forsikringsområdet. Det var kontorchefen i Finanstilsynet, Person 11, han havde den drøftelse med, og det var hende, der sagde, at grænsen nærmere lå omkring 5 %. Han drøftede ikke grænsen yder-ligere med Finanstilsynet – der var også andre elementer i forslaget, som var vig-

tige og skulle drøftes. Efter at have fået den mundtlige tilkendegivelse, sendte han information ud til medlemmerne, og siden da har han ikke beskæftiget sig med bestemmelsen. Han har ikke siden hørt tale om, at de 5 % skulle vurderes hen over flere år. Kontrakterne er 1-årige, så det vil være naturligt at se det som isoleret til hver enkelt aftale, og at 5 % var knyttet til en aftaleperiode.

Han kender informationsbrevet, som blev udsendt af Forsikring & Pension den 11. januar 2023. Han har været inde over udarbejdelsen af brevet. Det er angivel-sen under overskriften ”§ 34’s indhold” , som vedrører den mundtlige tilkende-givelse fra Finanstilsynet. Den blev givet i forbindelse med, at han foreslog en 10 % grænse, og Finanstilsynet ikke mente, at sådan en grænse kunne indføres i reg-len. Han spurgte derefter, hvad der så gjaldt, og han havde noteret på sin blok, at de havde sagt 5 %. Det var ikke hans opfattelse, at der var tale om en klar 5 % regel, men at den skulle fortolkes konkret. Der var ikke en tilkendegivelse om, at hvis man holdt sig under 5 %, var man altid sikker. De fik ikke respons fra bran-chen på informationsbrevet, bortset fra at nogen måske har ringet og spurgt til det, hvilket er meget normalt. Han er ret sikker på, at han har sagt, at ikke alt under 5 % var i orden.   

De i brevet anførte stærke meninger fra Forbrugerombudsmandenhusker han

som et spørgsmål om, hvor stramt væsentlighedsbegrebet skulle fortolkes. Han tror, det var i forhold til prissætning.

God skik-reglen kunne godt være blevet sat ind i anden lovgivning, eksempelvis forsikringsaftaleloven, men Justitsministeriet mente, at den slags bestemmelser passede bedre under Erhvervsministeriets ressort.

Der er omkostninger forbundet med at sende varslingsbreve til kunder. Han me-ner ikke, at 100 kr. er et urealistisk estimat for et fysisk brev. Det koster ikke så meget at sende en mail som et fysisk brev, men det at skulle skrive til kunder koster stadig noget. Tilbage i 2016 var nogle af de digitale værktøjer mindre ud-

bredte,end de er i dag. Han husker ikke, at omkostningsovervejelser indgik i

samtalerneom væsentlighedsbegrebet. Det afgørende var, at der var tale om

mindre ændringer, og det var en kalkulation om, hvad der var rimeligt.   

Hvis Forsikring & Pensions medlemsvirksomheder var i tvivl om, hvad der var

væsentligeændringer, måtte de ringe til Finanstilsynet og bede om vejledning.

Som organisation kan Forsikring & Pension ikke blande sig i disse forhold blandt andet af konkurrencehensyn.   

Da reglerne trådte i kraft, var mange medlemsvirksomheder interesseret i reglen, da de skulle tilpasse sig til den nye regel. Forsikring & Pension dykkede ikke langt ned i substansen - de delte blot, hvad de havde fået oplyst, og så måtte selskaberne selv undersøge deres spørgsmål nærmere.

Han ved ikke, om andre forsikringsselskaber har indført samme aftalevilkår om ændringer som Tryg eller har indført prisstigninger på samme måde.

Forsikring& Pension har statistik over, hvor ofte danske husstande skifter for-

sikring. Der laves årlige undersøgelser, og det er - afhængig af produkt - omtrent 10-20 % om året, der skifter forsikringsselskab. Han kan ikke huske undersøgel-sernes konklusioner om årsagerne, men han tror, at det er kunder, der modtager konkurrerende tilbud fra et andet forsikringsselskab eller forbrugere, som laver et servicetjek af deres forsikringer. Forsikring & Pension arbejder for, at forbru-gere både ser på pris og vilkår, og ikke udelukkende fokuserer på pris. Det gør de blandt andet ved Forsikring & Pensions online forsikringsguide. Der er ingen tvivl om, at prisen er vigtig for forbrugerne, men der er også enkelte dæknings-mæssige forhold, som nogle forbrugere tillægger stor betydning.

Det juridiske udvalg i Forsikring & Pension, hvor Tryg også var repræsenteret, har ikke haft nogen diskussion om, hvordan man i praksis skulle implementere angivelsen af 5 % fra Finanstilsynet. Udspillet fra Finanstilsynet kom sent, og det sidste han husker fra udvalgets behandling af spørgsmålet var, da udvalget gav ham bemyndigelse til at søge at få implementeret en 10 % grænse. Han husker, at Tryg var involveret i forslaget om at afsøge muligheden for en 10 % grænse.

Hanvendte tilbage til udvalget med 5 %, og derefter var forhandlingerne om

bekendtgørelsen lukket, og der blev ikke afholdt noget opfølgningsmøde, hvor man drøftede Finanstilsynets tilbagemelding. Han husker heller ikke, at de juri-diske chefer i udvalget har talt om bestemmelsen i andre sammenhænge. Han kan ikke huske, om de drøftede, at uvarslede ændringer op til 5 % var problema-tisk.   

Hanmener, at Finanstilsynet afviste en grænse på 10 %, fordi denne grænse

havdeen anden relation, da den var rettet imod blandt andet gebyrer og ikke

kunne overføres til forsikringsområdet.   

Efter vedtagelsen af bekendtgørelsen i 2013 var Forsikring & Pensions holdning til § 19, at det var en god regel. Medlemmerne ønskede dog vejledning, fordi reg-len var svær at arbejde med. Medlemmerne havde helst set en konkret procent-sats, som havde været let at forholde sig til, og som ville have gjort, at selskaberne havde været på sikker grund, når de opererede. Det er hans holdning, at en god skik-bestemmelse generelt har svært ved at sætte klare grænseværdier. Det har formentligt heller ikke været muligt at lave sådan en bestemmelse, uanset hvor meget medlemmerne måtte efterspørge det. Det har noget at gøre med juridiske grundsætninger som eksempelvis skøn under regel.

Før den nye bekendtgørelse i 2013 skulle enhver ændring varsles.   

Det er generelt set en fordel for forsikringsselskaberne at gennemføre en ændring

udenvarsel og uden aktiv accept. Man skal igennem en længere proces for at

varsle. Det er omkostningstungt og kompliceret, og det kan potentielt føre til op-

sigelserfra kunderne. Forsikringsselskaberne har en interesse i ikke at skulle

varsle.   

Parternes synspunkter

Forbrugerombudsmanden har i sit påstandsdokument anført:

SAGENS KERNE  

Sagens hovedspørgsmål er, om Trygs aftalevilkår (E s. 98);   

” Vi varsler væsentlige ændringer af betingelser og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris.”  (”Vilkåret”),   

er et urimeligt og ugyldigt aftalevilkår i en forbrugeraftale, herunder om Tryg har handlet i strid med god skik for finansielle virksomheder. Tryg har anvendt Vilkåret til at hæve prisen på en række privatforsikringer

udenvarsel (E s. 122). Prisforhøjelserne lå i perioden 2017 – 2020 gen-

nemsnitligt mellem 3,1 % - 3,8 % (E s. 29).   

Herudover angår sagen, hvorvidt Vilkåret – hvis det ikke er urimeligt og ugyldigt – kan fortolkes således, at det gav Tryg hjemmel til at hæve pri-serne uden varsel. Endelig skal retten vurdere, hvorvidt de modtagne beløb, svarende til de uvarslede stigninger, skal tilbagebetales til forbru-

gerne,herunder spørgsmålet om eventuelt ophør af disse tilbagebeta-

lingskrav.   

Der er ikke tvist om, at Tryg havde aftalt og gyldig hjemmel til at foretage uvarslede prisstigninger som følge af aftalt indeksregulering.   

HOVEDANBRINGENDER  

1. Vilkåret er ugyldigt  

Aftalelovens §§ 36 og 38 b og c

Tryg har i perioden fra marts 2016 til februar 2020 med hjemmel i Vilkåret forhøjet prisen på visse af Trygs privatforsikringer uden at varsle forbru-gerne om præmiestigningen (E s. 122). I stedet for at varsle prisstignin-gerne forud for deres ikrafttræden har Tryg efter aftaleændringen vist

forbrugerne deres nye samlede pris inkl. indeksreguleringenog den

uvarsledeprisstigning på fx fakturaer, girokort, forbrugernes ”egen

side” på Trygs hjemmeside, betalingsserviceoversigter og/eller den år-lige forsikringsoversigt (E s. 101, 104-108). Tryg har også i nogle tilfælde anvendt teksten ”vi har indekseret og reguleret din pris ” i forbindelse med forbrugernes betalingsserviceoversigter eller girokort. Ingen af disse til-

tag udgør tilstrækkelige varsler (MS s. 75, 157-162, 182, 185, 211, 214-216, 219-220, 224-225, 230-234, 247, 250).   

Det er forbrugere, der uden varsel har fået forhøjet præmien på deres privatforsikringer hos Tryg. De forbrugerbeskyttende regler i aftaleloven finder derfor anvendelse, jf. aftalelovens § 38 a, stk. 1, jf. stk. 2 (MS s. 7).   

Aftalelovens § 38 c om urimelige aftalevilkår gennemfører artikel 3 i di-rektiv 93/13/EØF om urimelige kontraktsvilkår i forbrugeraftaler ”Direk-tivet” (MS s. 70). Det følger af Direktivets bilag 1, pkt. 1, litra j, at kon-traktsvilkår, hvis virkning eller formål er ”at tillade den erhvervsdrivende ensidigt at ændre kontraktvilkårene uden gyldig og i aftalen anført grund ”, er urimelige i en forbrugeraftale. Det fremgår videre, at litra j ikke forhin-drer, at ”en erhvervsdrivende kan forbeholde sig ret til ensidigt at ændre vilkå-rene i en aftale, der er indgået på ubestemt tid, forudsat at han forpligtes til at underrette forbrugeren med et rimeligt varsel, og at denne kan opsige aftalen ”(MS s. 74).   

Vilkåret havde forud for 2016 følgende ordlyd (E s. 96):   

” Vi kan ændre betingelserne og/eller prisen med 30 dages varsel før forsik -ringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de æn-drede betingelser og/eller pris (min understregning).”

Den nye formulering, der kom i begyndelsen af 2016 - Vilkåret - giver efter sin ordlyd Tryg en helt arbitrær og uspecificeret ret til ensidigt at foretage alle typer aftaleændringer kun begrænset af et over for forbru-

gerneudefineret væsentlighedskrav. Tryg har således ikke, hverken i

Vilkåret eller i øvrigt ved dets indførelse eller efterfølgende, givet forbru-gerne den vigtige oplysning, at selskabet bl.a. anså sig for berettiget til, på grundlag af Vilkåret, at foretage prisstigninger på helt op til 5 % uden forudgående varsel (E s. 96). Tryg har derfor ikke handlet loyalt og rime-ligt over for forbrugerne (MS s. 71, 81-82).   

Der er tale om et afgørende og byrdefuldt vilkår. Vilkåret skal derfor til-sidesættes som ugyldigt, fordi det vil være urimeligt, i strid med hæder-lig forretningsskik, og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettighe-der og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre Vilkåret gældende, jf. aftalelovens § 36, stk. 1 og/eller § 38 c, stk. 1 (MS s. 7, 34-35, 38-39).   

Ved vurderingen af, om det vil bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre Vilkåret gæl-dende, skal den nationale domstol foretage en sammenligning af Vilkåret

medden nationale baggrundsret, navnlig aftaleretten, der ville gælde,

hvis Vilkåret ikke var vedtaget (MS s. 82).   

Den aftaleretlige baggrundsret giver ikke erhvervsdrivende mulighed for at ændre allerede aftalte priser i et løbende aftaleforhold til skade for forbrugerne, uden at forbrugerne varsles og gives mulighed for at opsige den eksisterende aftale, inde prisforhøjelsen træder i kraft (negativ afta-lebinding) (MS s. 75, 157-162, 182, 185, 211, 214-216, 219-220, 224-225, 230-234, 247, 250).   

Et varsel udgør konkret et aftaleretligt påbud, der i overensstemmelse med almindelige aftaleretlige principper skal være ”kommet frem” for at binde modtageren (MS s. 12, 237, 240-241, 246, 250). Allerede fordi der ikke er givet noget varsel – eller på anden vis aftalt prisforhøjelser udover indeksreguleringen – medfører Vilkåret, at der opstår en betydelig skæv-hed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren, og at forbrugeren således ikke kan blive bundet af ændringen.   

Tryg har heller ikke opfyldt kravet om klarhed og gennemsigtighed i for-bindelse med indgåelse af forbrugeraftaler, som følger af Direktivets ar-tikel 5 (MS s. 71-72, 79-80). Kravet er implementeret i aftalelovens § 38 b, stk. 2 (MS s. 7, 38), hvorefter en skriftlig aftale, der tilbydes forbrugeren, skal være udarbejdet på en klar og forståelig måde. Forbrugerne har ikke haft mulighed for på grundlag af klare og forståelige kriterier at forudse Vilkårets betydning og konsekvenser for aftaleforholdet (MS s. 182, 192), jf. også pkt. 1.12 nedenfor. Den manglende opfyldelse af gennemsigtig-hedskravet understøtter, at Vilkåret er urimeligt (MS s. 84-85).   

Vilkåret er ikke udtryk for en branchesædvane, og Tryg har ikke løftet bevisbyrden for, at det skulle være tilfældet (MS s. 32). Tværtimod har Danmarks næststørste forsikringsselskab, Topdanmark A/S, oplyst, at de i hvert fald ikke anvender en 5% grænse i forhold til vurderingen af krav om hhv. varsling og ikke-varsling (E s. 146-147). Hertil kommer, at Tryg var den første til at indføre et sådan vilkår. Med undtagelse af et udateret vilkår ligger alle de fremlagte konkurrenteksempler således op til flere år efter Trygs indførelse af Vilkåret (E 157-195).   

Betydningen af bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 19  

Trygs synspunkt om, at Vilkåret ikke kan tilsidesættes som ugyldigt, fordi Tryg har handlet inden for rammerne af bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributørers § 19 (MS s. 28), er ikke korrekt.   

Bekendtgørelsen om god skik for forsikringsdistributører har et helt an-det formål end aftaleloven, og dens bestemmelser er ikke skrevet med det formål at blive kopieret direkte ind i forbrugeraftaler. Bekendtgørel-sen er en offentligretlig regulering med bl.a. bøde-, påbud-og tilsyns-

hjemmel,herunder en strafhjemmel for forsikringsselskaber, der ikke

overholder de særlige formkrav, der gælder ved varslinger. Ved siden af

gælderaftaleretten, som regulerer de civilretlige konsekvenser af ikke-

varsledeaftaleændringer, herunder klarhedskravet i forbrugeraftaler

(MS s. 45, 60, 63, 255, 275, 277-278). Trygs Vilkår lever ikke op til aftale-lovens klarhedskrav, når bestemmelsen fra bekendtgørelsens § 19 blot er kopieret 1:1 ind i aftalerne med forbrugerne.   

Bekendtgørelsens § 19 udgør et supplement til aftaleretten – et sæt of-

fentligretlige regler, som forsikringsselskaber skal overholdeud over af-

taleretten. Det kan derimod ikke sluttes, at forsikringsselskaber blot ved at overholde bekendtgørelsen også overholder øvrige, trinhøjere lovreg-ler.   

Det følger herudover af legalitetsprincippet, lex superior, at regler fastsat ved lov har forrang for bl.a. bekendtgørelser (MS s. 242, 262, 265-266, 270-271). Det medfører også, at modstrid mellem regelsæt skal fortolkes til fordel for reglerne med lovrang (MS s. 266). Er en sådan fortolkning ikke mulig, finder de laverestående regler ikke anvendelse (MS s. 271).   

Direktivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, og dets artikel 1, stk. 2 er ikke implementeret i dansk ret for derved at forøge forbrugerbeskyt-telsen (MS s. 33, 72-73, 78). Artikel 1, stk. 2 finder således ikke anvendelse i sagen.   

2. Vilkåret giver ikke hjemmel til at forhøje prisen uden varsel  

Hvis Vilkåret ikke bliver tilsidesat som ugyldigt, skal Vilkåret fortolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugerne, jf. aftalelovens § 38 b, stk. 1 (MS s. 7, 36, 38).   

Ordlydsfortolkning  

Ud fra en ordlydsfortolkning til fordel for forbrugeren må Vilkåret for-stås som en procedureregel og ikke en materiel kompetenceregel.   

Trygs tidligere aftalevilkår, der var gældende op til 2016, indeholdt en materiel kompetenceregel, hvor Tryg klart og tydeligt orienterede om, at de ”kunne” – jf. ordet ”kan” – ændre i betingelserne (E s. 96). I Vilkåret

fremgårderimod alene, hvornår væsentlige ændringer varsles – ikke at

uvæsentlige ændringer kan foretages, og ikke at det kan gøres uden var-sel (E s. 96).   

Formålsfortolkning og koncipistregel  

Ved fortolkningstvivl skal det komme Tryg til skade, at de ikke har givet forbrugerne nogen form for vejledning eller orientering om, at hensigten med Vilkåret var, at det skulle kunne anvendes til at foretage uvæsent-lige prisforhøjelser uden varsel (MS s. 161-162, 163-165, 168, 170). Tvær-timod gav varslingsbrevet fra januar 2016 (E s. 96) det indtryk, at Vilkåret kun regulerede væsentlige ændringer, idet Vilkåret blev ledsaget af tek-sten:   

”Under ”Ændring af, betingelser, vilkår, priser” har vi præciseret, hvordan væsentlige ændringer skal varsles. ” (min understregning).

Varslingsbrevet indeholdt ingen oplysninger om eller beskrivelse af, at Tryg ikke længere skulle varsle ændringer af vilkår, der efter Trygs op-fattelse var uvæsentlige, herunder prisstigninger på op til 5 %. Den for-tolkningsusikkerhed der er opstået som følge af Trygs mangelfulde og uklare kommunikation, skal ligeledes komme Tryg til skade (MS s. 161-162, 163-165, 168, 170, 232-233).   

Prisforhøjelserne er væsentlige  

Selv hvis Vilkåret skal fortolkes sådan, at det gav mulighed for at fore-tage uvæsentlige prisforhøjelser uden varsel, er de konkrete prisforhøjel-ser under alle omstændigheder væsentlige.   

I private forsikringsaftaler er enhver prisstigning væsentlig. Selv ganske små prisstigninger kan have stor betydning for forbrugere, der på klart og objektivt grundlag skal kunne vurdere, om forsikringen fortsat er

prismæssig attraktiv bl.a. i forhold til andre forsikringsprodukterpå

markedet.   

Et andet afgørende parameter i væsentlighedsbedømmelsen er, at beta-ling af forsikringer ofte kun sker en gang om året og mange gange via automatiske betalingsløsninger.

Der er under disse omstændigheder en betydelig risiko for, at forbruge-ren ikke opdager prisstigningerne, når de hverken er varslet eller udspe-cificeret.   

Tryg har under sagen oplyst, at de internt arbejder med en væsentlig-hedsgrænse på 5 %, således at prisstigninger på op til 5 % ikke anses for væsentlige og derfor ikke kræver varsling (E s. 122). Der kan ikke i væ-sentlighedsvurderingen over for forbrugerne, lægges vægt på Trygs in-terne forretningsgange – uanset at de angiveligt skulle bygge på bran-chesædvaner og/eller mundtlige tilkendegivelser fra Finanstilsynet - når forretningsgangene ikke har været oplyst over for forbrugerne.   

Tryg har endvidere gennemført gentagne årlige prisstigninger, der en-keltvist var under 5 %, men som, når flere på hinanden følgende årlige stigninger blev lagt sammen, oversteg 5 % (E s. 66, 156). Under sådanne omstændigheder er ændringerne i alle tilfælde væsentlige.

Trygs egne økonomiske forhold, herunder offentligretlige krav til Trygs solvens og Trygs ønske om at drive en ”sund forretning” , kan ikke til-lægges vægt i forbindelse med fortolkningen af Vilkåret (MS s. 208).   

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheders § 6, stk. 4 fin-der ikke anvendelse i denne sag, fordi der er tale om private skades- og livsforsikringsprodukter, jf. § 6, stk. 4, sidste pkt. Hertil kommer, at be-

stemmelsen kun finder anvendelse ved ændringer i ”renter, gebyrer eller 

andet vederlag ”(MS s. 21, 65-68). Endelig regulerer bestemmelsens væ-sentlighedsdefinition udelukkende, om et varsel skal ske individuelt, idet alle ændringer ifølge bestemmelsen skal varsles.   

3. Betalingerne for prisforhøjelserne er uautoriserede  

Tryg har uretmæssigt hævet beløb svarende til prisstigningerne på for-brugernes konti ved hjælp af betalingskortoplysninger, som forbrugerne har afgivet i forbindelse med den oprindeligt aftalte forsikringspræmie tillagt den aftalte årlige indeksregulering.

Denoprindelige forsikringsaftale er det sted, hvor forbrugerne har

samtykket til betaling og dermed til opkrævning af det beløb, der oplyses i aftalen tillagt den aftalte indeksregulering. Når Tryg hæver præmien

med et ikke-varslet og ikke-aftalt beløb, er betalingstransaktionen uauto-riseret og i strid med betalingslovens § 82 (MS s. 9, 41).   

4. Tryg har handlet i strid med god skik efter lov om finansiel virksom-hed  

Tryg har i strid med redelig forretningsskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1 (MS s. 15, 48-49, 51), ved at have opkræ-vet prisstigninger ud over aftalt indeksregulering fra selskabets privat-kunder på baggrund af et urimeligt og ugyldigt aftalevilkår eller alterna-tivt på baggrund af et aftalevilkår, der ikke gav hjemmel til opkrævnin-gen, jf. pkt. 1-3.   

Trygs ikke-varslede prisstigninger er også i strid med § 19 i bekendtgø-relse om god skik for forsikringsdistributører, fordi prisstigningerne var væsentlige. Subsidiært er Trygs ikke-varslede prisstigninger, der samlet over flere på hinanden følgende år har oversteget 5 %, i strid med god skik for forsikringsdistributører.   

5. Retsvirkning  

Konsekvensen af, at Tryg ikke med bindende virkning kunne forhøje pri-serne uden varsel, er, at de berørte kunder fik et tilbagebetalingskrav på tidspunktet, hvor de betalte den forhøjede pris (MS s. 86, 123-124, 144). Der er tale om et meget stort antal berørte forbrugere, og det er ikke rea-listisk, at alle forbrugerne individuelt forfølger deres berettigede krav på

tilbagebetaling. Behandling af tilbagebetalingsspørgsmåleter derfor

nødvendigt for at sikre reglernes tilsigtede præventive effekt.   

Forbrugerne har indgået ensartede forsikringsaftaler med Tryg under ensartede omstændigheder. Forbrugerne er blevet opkrævet årlige pris-stigninger med hjemmel i det samme Vilkår, og det er uproblematisk for Tryg at opgøre de enkelte samlede krav. Det vil derfor heller ikke være urimeligt byrdefuldt for Tryg at skulle tilbagebetale de uretmæssige pris-forhøjelser.   

Forbrugerombudsmandenhar i påstand 5-7 udskilt retlige og faktuelt

ensartede problemstillinger relateret til tilbagebetalingskravenes ophør. Spørgsmålene har afgørende betydning for de berørte forbrugeres tilba-

gebetalingskrav. Herudoverhar påstandene betydning for Forbru-

gerombudsmandens retshåndhævelse, fordi det klarlægger den civilret-lige konsekvens af Trygs manglende varsling. Forbrugerombudsmanden har derfor retlig interesse og påstandene vedrører også en konkret og ak-tuel tvist (MS s. 126, 144, 146, 155).   

Forældelse

Tryg har ikke på noget tidspunkt hverken varslet eller udspecificeret den ulovlige prisstigning over for forbrugerne. I stedet er den ulovlige pris-

stigning konsekvent indregnet som entotal sum sammen med den aftalte

indeksregulering i forbindelse med fakturering på fx fakturaer, beta-lingsoversigter, girokort, forbrugernes ”egen side” på Trygs hjemmeside og/eller den årlige forsikringsoversigt (E s. 101, 104-108), hvorfor det ikke

har været klart for forbrugeren, at han betalte mere end den accepterede indeksregulering. Forældelsesfristen er således suspenderet, jf. forældel-seslovens § 3, stk. 2, fordi forbrugerne var uvidende om deres tilbagebe-talingskrav (MS s. 13, 43, 53-58, 171-172, 281, 283).   

At Trygs privatkunder har betalt deres regninger efter de ikke-varslede prisstigninger, har ikke medført, at deres krav er forældede. Betalings-

handlingertillægges traditionelt dispositiv værdi, hvis betalingen kan

anses for et udtryk for betalerens ønske om at blive bundet af en aftale (MS s. 227, 299-303). I den konkrete sag er forbrugernes betalinger dog baseret på uhjemlede og uvarslede prisforhøjelser, som forbrugerne ikke kendte til, og betalingerne er uautoriserede. Derfor kan betalingerne kon-kret ikke betragtes som en accept af den forhøjede pris.   

Det vil endvidere være i strid med EU-Domstolens praksis, hvis foræl-delsesfristen for tilbagebetalingskravene begynder at løbe allerede ved vilkårsændringen, faktureringen eller ved forbrugernes betalinger, fordi Vilkåret skal tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 38 c, der gennemfø-rer artikel 3 i Direktivet. Anvendelsen af de danske forældelsesregler skal derfor for det første ske i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om, at indsigelser fra forbrugere mod urimelige aftalevilkår ikke kan for-ældes, og for det andet EU-Domstolens praksis om, at nationale foræl-delsesfrister for tilbagebetalingskrav som følge af indsigelserne skal være i overensstemmelse med det EU-retlige effektivitetsprincip. EU-Domsto-len har i den forbindelse tillagt det vægt, at der var risiko for, at foræl-delsesfristen udløb, før forbrugeren blev klar over sit krav.   

Det har formodningen imod sig, at forbrugerne skulle være blevet be-

kendtmed deres tilbagebetalingskrav forud for offentliggørelsen af

denne retssag, men i så fald regnes forældelsesfristen fra det tidspunkt, hvor forbrugerne konkret er blevet bekendt med kravet.   

Endelig har Tryg tiltrådt en suspensionsaftale således at frister for hhv. forældelse, passivitet og reklamation er suspenderet fra den 22. januar 2021 indtil et år efter denne sags afslutning (E s. 139-142 og 151-154).   

Passivitet

Med samme begrundelse som under pkt. 5.4-5.5 er forbrugernes krav ikke fortabt ved passivitet. Forbrugerne havde ikke kendskab til deres krav, og dermed heller ikke konkret anledning til at gøre kravene gæl-dende (MS s. 299, 301). Af samme grund var Tryg ikke i god tro, og for-brugernes betalinger og manglende reklamation har ikke givet Tryg en

berettigetforventning om, at forbrugerne accepterede prisstigningerne

(MS s. 290- 295).   

Trygs påståede retlige vildfarelse er ikke relevant, da den forpligtedes retsvildfarelse ikke har betydning for vurderingen af retsfortabende pas-sivitet.   

6. Forbrugerombudsmandens søgsmålskompetence  

Forbrugerombudsmandenfører tilsyn med, om erhvervsdrivende an-

vender urimelige aftalevilkår, jf. aftalelovens § 38 e, og kan som led i sit

tilsynanlægge retssager, herunder anerkendelsessøgsmål, vedrørende

civilretlige forbrugerbeskyttelseslove,jf. bekendtgørelsen om Forbru-

gerombudsmandens virksomhed § 3 (MS s. 7, 18, 30).   

Forbrugerombudsmandenssøgsmålskompetence følger også af Trygs

overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyttelseslovgivning,som

udgør overtrædelse af god skik for finansielle virksomheder, jf. lov om finansielle virksomheder § 348, stk. 1, jf. § 43, stk. 1 (MS s. 15-16). Retssa-ger mod finansielle virksomheder skal behandles efter de samme regler, der gælder for sager anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør af mar-kedsføringsloven (MS s. 16, 46).   

Tryghar ikke fremsat formalitetsindsigelser mod Forbrugerombuds-

mandens søgsmålskompetence, jf. retsplejelovens § 351, stk. 3.   

7. Trygs selvstændige påstande skal afvises  

Afvisning  

Trygs selvstændige påstande skal afvises, fordi de savner aktualitet. Tryg har ikke fornøden retlig interesse i at få prøvet påstandene, fordi der ikke er en konkret og aktuel retlig tvist om anvendelse af markedsføringslo-ven.   

Forbrugerombudsmandens dialog med Tryg og myndighedsbehandlin-gen af sagen forud denne retssag er retssagen uvedkommende, jf. for-handlingsmaksimen.   

Frifindelse

Hvis retten ikke giver Forbrugerombudsmanden medhold i afvisnings-påstandene, skal retten frifinde Forbrugerombudsmanden, idet Tryg har handlet i strid med markedsføringslovens regler om god skik, jf. samme argumentation som under pkt. 4 (MS s. 51).   

Tryg har i sit sammenfattende processkrift anført:

2. SAGSFREMSTILLING

2.1 Tvisten

De af denne sag omfattede prisstigninger er alle gennemført til hoved-forfald, og har som følge af tilkendegivelser fra Finanstilsynet i alle til-fælde været under 4 % - netop med henblik på at sikre, at alle uvarslede prisstigninger befandt sig et stykke under den vejledende grænse på 5 %, som Finanstilsynet havde tilkendegivet.

Sagens hovedspørgsmål er, om Tryg var berettiget til at gennemføre de omhandlede prisstigninger uden varsel. I besvarelsen af det spørgsmål,

indgårblandt andet spørgsmålet om fortolkningen af god skik-reglen,

gyldigheden af Trygs Aftalevilkår, fortolkningen af Aftalevilkåret, samt

om Tryg har handlet i strid med god skik ved at gennemføre prisstignin-

gerne. Såfremt Forbrugerombudsmandenfår medhold i sine hovedpå-

standeog i, at Trygs privatkunder kan have tilbagebetalingskrav, om-

handler sagen dernæst om en række nærmere angivne forhold kan indgå i en efterfølgende vurdering af, om eventuelle individuelle tilbagebeta -

lingskravfra Trygs privatkunder kan anses for at være bortfaldet som

følge af passivitet eller forældelse.

2.2 Baggrund for implementeringen af aftalevilkåret

Den bestemmelse, der regulerer forsikringsselskabers varsel af ændrin-ger, blev oprindeligt indsat som § 34 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1406 af 20. december 2012 om god skik for finansielle virksomheder mv. [Trygs materialesamling s. 17 - herefter "T MS [s.]"], og trådte i kraft i marts 2013.

Bestemmelsen blev i 2018 flyttet over i en særskilt bekendtgørelse om god skik for forsikringsvirksomheder (bekendtgørelse nr. 455 af 30. april 2018 om god skik for forsikringsdistributører), hvor bestemmelsen også i dag findes i § 19 i den nugældende bekendtgørelse nr. 1779 af 6. sep-

tember2021 om god skik for forsikringsdistributører (”God Skik-Be-

kendtgørelsen”) [T MS 25].:

”Et forsikringsselskab skal senest 30 dage inden forsikringsperio-

densudløb varsle enhver væsentlig ændring af forsikringsaftalen,

der er til ugunst for forbrugeren. Varslet skal meddeles på papir eller på andet varigt medium.

Stk. 2. Varslet skal indeholde oplysning om de væsentligste karakte-ristika ved ændringen samt angive, hvordan forbrugeren kan opsige forsikringen.

Stk. 3. En ændring, der sker i henhold til anden lovgivning eller er i overensstemmelse med vilkår om ændring, der klart fremgår af for-sikringsaftalen, skal ikke varsles.

Stk. 4. Et forsikringsselskab kan ikke ved anvendelse af varslingen i stk. 1 udvide den eksisterende forsikringsaftale med tilvalgsdæknin-ger.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på livs- og pensionsforsikrin-ger samt på de eventuelle personforsikringer, der er tegnet i tilknyt-ning hertil.”

Forud for udstedelsen af bestemmelsen, der oprindeligt trådte i kraft 1.

marts2013, var bestemmelsen genstand for en høringsproces, hvor Fi-

nanstilsynet i 2012 sendte bestemmelsen samt en tilhørende vejledning i høring (se nærmere om høringsmaterialet i afsnit 3.3). Der var tale om en vigtig bestemmelse for forsikringsbranchen, og Forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension ("F&P") var derfor også dybt involveret i høringsprocessen. Under høringsprocessen i 2012/2013 blev der udtrykt et ønske fra F&P om, at der blev indført en procentuel grænse for, hvornår en prisstigning var væsentlig, og derfor skulle varsles. Helt

konkret var ønsket fra brancheorganisationens side, at præmiestigninger på op til 10 % i almindelighed ikke skulle anses som en væsentlig æn-dring. Der blev her skelet til den væsentlighedsgrænse, der arbejdes med i andre finansielle virksomheder (se afsnit 3.6.3.6).

Ved vedtagelsen af bekendtgørelsen og den endelige udformning af den

tilhørendevejledning om god skik for finansielle virksomheder, valgte

Finanstilsynet, at der ikke skulle defineres nogen fast procentuel grænse for, hvornår en prisstigning i forsikringsforhold skulle anses for væsent-lig. Der var derfor i forsikringsbranchen en usikkerhed om, hvornår en prisstigning skulle anses for at være væsentlig, og følgelig hvornår en prisstigning ud over indeksering skulle varsles.

F&P efterspurgte derfor på vegne af branchen en klar definition af begre-bet ”væsentlige” ændringer, hvortil Finanstilsynet mundtligt tilkende-gav, at prisstigninger på 5 % og derover skulle anses for væsentlige.

Dennetilkendegivelse er gengivet i F&P’s informationsbrev til forsik-

ringsselskaberne af 11. januar 2013 (Bilag A) [Ekstrakt s. 93 - herefter "E[s.]"], hvor F&P orienterede forsikringsselskaberne om indførelsen af den dagældende § 34, der er videreført i den nugældende § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen. Af informationsbrevet fremgik følgende:

”Det er alene væsentlige ændringer, der er til ugunst for kunden, der skal varsles. Af vejledningen fremgår det, at det bl.a. gælder præ-miestigninger. Finanstilsynet har dog mundtligt oplyst, at det ikke vil gælde alle præmiestigninger. Meget små præmiestigninger vil derfor ikke skulle varsles. Finanstilsynet har ikke ønsket at sætte en

specifik procentgrænse for grænsen, dvs. hvornår en stigning må an-ses for så stor at der er tale om en væsentlig ændring. Dog har tilsy-

net tilkendegivet, at en procentvis ændring på 5 pct. vil være en væ- 

sentlig ændring.” (egen understregning)

I lyset af Finanstilsynets tilkendegivelse om en sondring mellem væsent-lige og uvæsentlige prisstigninger, der blev viderebragt til forsikringssel-skaberne af F&P, ændrede Tryg i 2016 i overensstemmelse hermed et vil-kår i selskabets forsikringsbetingelser således, at det fremadrettet alene var væsentlige ændringer i forsikringsbetingelser og/eller prisen til ho-vedforfald, der skulle varsles.

Ændringen af forsikringsvilkåret blev varslet til hovedforfald ved brev af januar 2016 (Bilag 5) [E96], hvor både den dagældende og den nye be-

stemmelsevar opstillet side om side. Det nye aftalevilkår fik følgende

ordlyd (”Aftalevilkåret”):

” Vi varsler væsentlige ændringer af betingelserne og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber.

Når du betaler forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig æn-dringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris.

Indeksregulering betragtes ikke som en ændring af prisen for forsikringen.”

Af varslingsbrevet fremgik endvidere, at Tryg ”har ændret i de generelle betingelser for dine forsikringer med hensyn til, hvornår og hvordan vi

kanvarsle eventuelle prisændringer” . Aftalevilkåret fremgår tillige af

punkt 6 under generelle bestemmelser i Bilag 4 [E98].

2.3 Prisstigninger og -nedsættelser efter vilkårsændringen i 2016

I perioden marts 2016 til februar 2020 gennemførte Tryg ikke-indeksba-serede prisstigninger og prisnedsættelser, idet samtlige prisreguleringer i både opadgående og nedadgående retning var udtryk for en konkret, individuel vurdering, der skulle sikre en så korrekt pris som muligt for den enkelte kunde. Prisreguleringerne var blandt andet baseret på den enkelte privatkundes faktiske risikoprofil og udviklingen i Trygs skades-udgifter og omfattede ikke alle kundens forsikringer, men alene enkelte forsikringer. Prisstigningerne berørte kun en mindre andel af Trygs pri-vatkunder.

Andelen af Trygs privatkunder, der modtog en prisstigning udover in-deksregulering, samt den gennemsnitlige procentstigning per police, fremgår her:

Andel af privatkunder, der har været genstand for ikke-varslede prisstig-ninger:

201731%

201828 %

201932 %

20207 %

Gennemsnitlig prisstigning i procent per police

20173,8%

2018  3,6 %

2019  3,6 %

2020  3,1 %

Det har ikke været muligt at foretage en automatisk eksfiltration af data forud for regnskabsåret 2017, hvorfor det alene er tallene for 2017-2020, der oplyses i skemaet.

De anførte procentsatser for 2018-2020 fremgår også af bilag 8 [E144],

hvorafdet endvidere fremgår, at den gennemsnitlige prisstigning har

været 105 kr. per police per år. Alle de omfattede prisstigninger, der i den angivne periode er gennemført uden varsling, har været under 4 %.

Kun 4,9 % af Trygs privatpolicer i den omfattede periode fra marts 2016

til februar2020 har modtaget to på hinanden følgende prisstigninger,

hvor de ikke-indekserede prisstigninger i de to på hinanden følgende år tilsammen oversteg 5 %.

Trygs privatkunder modtager en årlig forsikringsoversigt, hvor informa-tion om forsikringen fremgår, herunder f.eks. om dækning, selvrisiko samt præmie, ligesom Trygs kunder også er blevet orienteret om den nye

præmievia Betalingsserviceoversigter eller girokort, afhængig af beta-

lingsmetoden.

I forbindelse med opkrævningen af de regulerede priser via Betalings-service oplyste Tryg således i betalingsoversigten den enkelte kunde om, at ”vi har indekseret og reguleret din pris ”(se eksempel i Bilag B) [E108]. Betalingsoversigter fra Betalingsservice fremsendes til kunder i den må-ned, der ligger forud for den måned, hvor betalingen opkræves hos kun-den ved hovedforfald. I Bilag C [E107] kan ses en udskrift fra Trygs sy-stemer, der viser den tekst, der fremgik af følgeteksten til girokort for de kunder, der modtog prisstigninger, og ikke betalte via Betalingsservice. Heraf kan det ses, at teksten ”vi har indekseret og justeret din pris ”også fremgik af følgeteksten til girokortene, der i sagens natur også blev frem-sendt til kunden, inden kunden gennemførte betalingen.

2.4 Sagen hos Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden modtog den 5. december 2019 en mail (bilag 1) [E109] fra en anonym person, der hævdede at være ansat i Tryg. Det fremgår blandt andet af mailen, at Tryg i 5 år forud for 5. december 2019 havde hævet priserne uden forudgående varsling med op til 20 %. Peri-oden og omfanget af prisstigningerne er overdrevne i forhold til realite-ten, som det også kan ses af sagens øvrige bilag.

Den 28. februar 2020 modtog Tryg et høringsbrev fra Forbrugerombuds-

manden(bilag 2) [E111], hvor Forbrugerombudsmanden anmodede

Tryg om at besvare en række spørgsmål. Ved brev af 1. maj 2020 (bilag 3) [122] besvarede Tryg Forbrugerombudsmandens spørgsmål, og rede-gjorde for baggrunden for gennemførelse af prisreguleringerne. Af be-svarelsen fremgik endvidere, at Tryg hvert år har vurderet, hvorvidt der var sagligt grundlag for at foretage ændringer i prisen i forhold til de enkelte kunder, samt at Tryg, i mangel af anden vejledning, har ageret i tillid til Finanstilsynets tilkendegivelser og derfor alene har varslet ikke-indeksbaserede prisstigninger på 5 % eller derover.

I forbindelse med, at journalister opnåede aktindsigt i sagen hos Forbru-gerombudsmanden, og sagen derfor blev omtalt i medierne, bekræftede Finanstilsynet på ny tilsynets tolkning af væsentlighedskriteriet i en arti-kel i InsideBusiness fra 3. marts 2020 om nærværende sag (Bilag D) [117], hvor kontorchef i Finanstilsynet, Vidne 2, udtalte følgende om den nugældende § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen:

” Den indeholder en regel om, at et forsikringsselskab senest 30 dage før for-sikringsperiodens ophør skal varsle enhver væsentlig ændring af forsikrin-gen, herunder også en væsentlig ændring af præmien. Reglen har til formål

at sikre, at kunderne er opmærksomme på ændrede vilkår, når de en gang om året fornyr deres forsikringer ved at betale den opkrævning, de modtager fra forsikringsselskabet. Reglen fastsætter ikke, hvad der udgør en væsentlig ændring, men Finanstilsynet har som vejledning tilkendegivet at en stig- ning på mere end 5 pct. er væsentlig”  (egne understregninger) [E118]

Den 27. oktober 2020 traf Forbrugerombudsmanden afgørelse i sagen (bi-

lag 6) [E131]. Forbrugerombudsmandenvurderede med henvisning til

aftalelovens regler, at Tryg ikke havde hjemmel til at foretage prisstig-

ninger,og – i tilfælde af, at Aftalevilkåret gav hjemmel til prisstignin-

gerne – at Aftalevilkåret var ugyldigt.

I perioden efter Forbrugerombudsmandens afgørelse af 27. oktober 2020 pågik forhandlinger mellem Tryg og Forbrugerombudsmanden.

I den forbindelse accepterede Tryg at indgå en suspensionsaftale af 23.

marts2021 (bilag 7) [E139], hvorefter frister for forældelse, passivitet

og/eller manglende reklamation blev suspenderet fra d. 22. januar 2021.

Som led i forhandlingerne mellem Tryg og Forbrugerombudsmanden, anmodede Forbrugerombudsmanden Tryg om at besvare en række yder-ligere spørgsmål om blandt andet omfanget af prisstigningerne. Spørgs-målene blev besvaret ved brev af 23. april 2021 (bilag 8) [E143]. Det frem-går af besvarelsen, at oplysningerne skal læses med forbehold, idet der ikke er taget højde for, at potentielle krav kan være bortfaldet.

Vedet møde af 26. januar 2022 meddelte Forbrugerombudsmanden

Tryg, at Forbrugerombudsmanden ikke så nogen mulighed for at indgå et forlig, og at Forbrugerombudsmanden derfor ville anlægge en retssag mod Tryg.

Som følge af denne tilkendegivelse fra Forbrugerombudsmanden, valgte Tryg at opsige suspensionsaftalen af 23. marts 2021, hvorefter suspen-sionsaftalen ville udløbe d. 10. marts 2022. Ved mail af 4. marts 2022 (bi-lag 10) [E148] indgik parterne aftale om, at suspensionsaftalen i stedet skulle ophøre d. 10. april 2022.

Den6. april 2022 indgik parterne en ny suspensionsaftale (bilag 11)

[E151], der gælder under nærværende retssag, hvorefter frister for foræl-delse, passivitet og/eller manglende reklamation er suspenderet fra d. 22. januar 2021 og indtil et år efter sagens afslutning.

2.5 De to privatkunder

Forbrugerombudsmandenhar fremlagt dokumentation vedrørende to

privatkunders forsikringsforhold hos Tryg. Sagen omhandler dog ikke

enkeltekunders forsikringsforhold, men angår derimod spørgsmålet

om, hvorvidt Tryg generelt var berettiget til at gennemføre de i sagen omhandlede uvarslede, ikke-indeksbaserede prisstigninger. De prisre-

guleringerrelateret til den police, som Forbrugerombudsmanden har

fremlagt dokumentation for, hverken kan eller skal derfor tillægges no-gen betydning i sagen.

Udover, at et enkelt forsikringsforhold er irrelevant for sagens samlede bedømmelse, kan der i et konkret forsikringsforhold være mange årsager til, at priserne både falder og stiger - også udover de ikkeindeksbaserede prisstigninger, som denne sag omhandler. Uanset, at Forbrugerombuds-

mandenhar anført, at de to privatkunder ikke har haft nogen skader i

årene 2016-2020, kan der derfor være mange andre årsager til, at priserne for netop den ene police er steget i nogle år og faldet i 2020, f.eks. i til-fælde af, hvis der er sket ændringer af dækningsomfang eller selvrisiko.

Af dendokumentation, som Forbrugerombudsmanden har fremlagt,

fremgårdet f.eks. af forsikringsoversigten fra 2016 (bilag 12) [E101], at

selvrisikoen var 1.680,00 kr. i 2016. I forsikringsoversigten fra 2017 [E104] fremgår det derimod, at selvrisikoen var 1.612,00 kr., ligesom der også er tilføjet nogle særlige selvrisici for visse dækninger. Derudover er beskri-velsen af dækningerne i de to forsikringsoversigter ikke enslydende. For-hold vedrørende den enkelte police kan derfor heller ikke af den grund tillægges betydning ved bedømmelsen af sagens generelle påstande.

3. ANBRINGENDER

3.1 Aftalevilkårets indførelse

Som anført ovenfor omhandler sagen de ikke-indeksbaserede prisstig-ninger, der er gennemført med hjemmel i et aftalevilkår, der fremgår af Trygs generelle bestemmelser i forsikringsvilkårene (bilag 4). Af aftale-vilkåret følger:

"Vi varsler væsentlige ændringer af betingelser og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris. (…)" [E98]

Vilkåret blev gennemført ved, at Tryg varslede ændringen i januar 2016 til ikrafttrædelse ved næste hovedforfald - det vil sige i næste forsikrings-periode [E96]. I varslingen beskrev Tryg blandt andet ændringen af vil-kårene, ligesom vilkårets ordlyd fremgik af varslingen. Aftalevilkåret er derved vedtaget i overensstemmelse med Trygs vilkår, og der er derfor ikke tvivl om, at Aftalevilkåret udgør en del af aftalen mellem Tryg og

deres privatkunder. Forbrugerombudsmandenhar heller ikke bestridt,

at Aftalevilkåret er vedtaget mellem Tryg og deres privatkunder.

Aftaler er bindende, jf. aftalelovens § 1, og da aftalevilkåret er vedtaget og implementeret, afhænger den aftaleretlige vurdering af vilkåret navn-lig af den kontekst, som aftalevilkåret indgår i - nemlig i en forsikrings-aftale.

3.2 Forsikringsaftalers særegenhed

Forbrugerombudsmandens kompetence til at anlægge retssag om "hand- 

linger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1, 2 og 8, § 48 a og §§ 53 b-53 d, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb " […] følger af lov om finansiel virksomhed ("FIL") § 348, stk. 1 [T MS 91] (per 1. januar 2024 af § 283 i Lov om forsikringsvirksomhed [T MS 93]), hvorimod selve tilsynskom-

petencenligger hos Finanstilsynet. Dette er også anerkendt af Forbru-

gerombudsmanden i bilag 2 [E115].

Forsikringsbranchen og de tilhørende forsikringsaftaler er qua de mange

særreglerpå området et meget reguleret område, som Forbrugerom-

budsmanden ikke fører det daglige tilsyn med, og som dernæst også ad-skiller sig væsentligt fra de mere ordinære løbende forbrugeraftalefor-

hold,som abonnementer på for eksempel underholdningstjenester,

nyhedsmedier, alarmtjenester, fitness-og træningsfaciliteter mv., som Forbrugerombudsmanden normalt fører tilsyn med. For sådanne aftaler gælder typisk, at de fortsætter i en ubegrænset periode, ligesom sådanne aftaler også vil være reguleret af forbrugeraftaleloven, der blandt andet stiller krav til opsigelsesmuligheder og bindingsperioder. Forbrugerafta-leloven gælder ikke for forsikringsaftaler, jf. § 1, stk. 4, nr. 1 [T MS 45].

Forsikringsaftaler med forbrugere er i stedet reguleret af forsikringsafta-leloven, hvor udgangspunktet omvendt er, at forsikringsaftaler løber et år ad gangen, og at de derefter fornys med et år ad gangen. Dette er både det faste udgangspunkt i loven, og det er også det udgangspunkt, som forsikringsselskaberne over en bred kam følger og har inkorporeret i de-res vilkår. Dette udgangspunkt kan udledes af forsikringsaftalelovens § 31 [T MS 27], hvoraf det fremgår, at forsikringsselskabet skal tage særlige

skridt,hvis man fraviger dette udgangspunkt og forlænger med mere

end ét år ad gangen. Det følger også af Trygs vilkår, at dette er gældende i aftaleforholdet mellem Tryg og forsikringstagerne [E98], ligesom dette også følger af de øvrige forsikringsselskabers vilkår, jf. bilag E1-E8 [E 159, 163, 168, 176, 182, 186, 192, 200]. Det fremgår også direkte af vejledningen til bestemmelsen (§ 28 på tidspunktet, hvor vejledning nr. 9971 af 23. sep-tember 2016 om god skik for finansielle virksomheder blev udstedt) [T MS 23], at: "Skadesforsikringsaftaler er typisk 1-årige aftaler, som fornys ved, at kunden betaler næste års præmie".

Tryg har alene anvendt Aftalevilkåret til at gennemføre uvarslede pris-ændringer ud over indeksering - både prisstigninger og prisnedsættelser

- der træder i kraft ved næste hovedforfald (det vil sige ved udløbet af en forsikringsperiode). Det betyder, at de omfattede prisstigninger derfor ikke er trådt i kraft midt i en igangværende forsikringsperiode, men der-imod først fra og med næstkommende forsikringsperiode.

Ved vurderingen af Trygs betingelser og den af Tryg anvendte frem-gangsmåde skal der følgelig tages højde for aftaleforholdets særegenhed, således som det blandt andet er kommet til udtryk i de nævnte forsik-ringsretlige særregler. Der skal derudover også i det hele taget tages stort hensyn til, at Finanstilsynet er tilsynsmyndighed på området, og at for-sikringsselskaber derfor bør kunne indrette sig efter udmeldinger fra til-synsmyndigheden.

Det anførte støttes af U 2019.3422 H [T MS 369], der omhandlede forhø-jelse af bidrag i låneaftaler. Højesteret anførte, at der ved vurderingen af

vilkåretnetop skulle tages højde for de særlige forhold, der gjorde sig

gældende for aftaler om realkreditlån. Det skal derfor indgå i den retlige

vurderingaf denne sag, at der er tale om et særegne aftaleforhold om

ydelser af en helt anden beskaffenhed og med helt andre hensyn bag re-guleringen, end det, der gør sig gældende for øvrige løbende aftaler, som Forbrugerombudsmanden normalt fører tilsyn med - og at de omhand-lede prisstigninger er gennemført til hovedforfald og ikke midt i en for-sikringsperiode. Ovenstående anbringender støttes også af juridisk re-

sponsum,udarbejdet af professor, dr.jur., Person 12 [T MS

421-423].

3.3 Indførelsen og fortolkningen af § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen

Som følge af aftaleforholdets særegenhed er der derfor også vedtaget særlige regler for, hvordan forsikringsselskaber kan gennemføre ændrin-ger. Bestemmelsen findes i dag i § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen [T MS 25], og lyder:

"Et forsikringsselskab skal senest 30 dage inden forsikringsperiodens udløb

varsle enhver væsentlig ændring af forsikringsaftalen, der er til ugunst for forbrugeren. Varslet skal meddeles på papir eller på andet varigt medium. Stk. 2. Varslet skal indeholde oplysning om de væsentligste karakteristika ved ændringen samt angive, hvordan forbrugeren kan opsige forsikringen. Stk. 3.En ændring, der sker i henhold til anden lovgivning eller er i over-ensstemmelse med vilkår om ændring, der klart fremgår af forsikringsafta-len, skal ikke varsles.

Stk. 4. Et forsikringsselskab kan ikke ved anvendelse af varslingen i stk. 1 udvide den eksisterende forsikringsaftale med tilvalgsdækninger. Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på livs- og pensionsforsikringer samt på de eventuelle personforsikringer, der er tegnet i tilknytning hertil."

Den nugældende § 19 blev første gang indsat som § 34 i bekendtgørelse

om godskik for finansielle virksomheder (bekendtgørelse nr. 1406 af

20/12/2012) med ikrafttrædelse per 1. marts 2013 [T MS 17], hvor ordly-den af bestemmelsen svarede til den nugældende § 19. Det har derfor siden 1. marts 2013 været et krav, at forsikringsselskaber skal varsle væ-sentlige ændringer senest 30 dage inden hovedforfald. Det er denne be-stemmelse, som Tryg har afspejlet i Aftalevilkåret.

Da Finanstilsynet oprindeligt sendte bestemmelsen i høring tilbage i juli 2012 [T MS 7], foreslog tilsynet dog en mere lempelig ordlyd. Udkastet til bestemmelsen blev foreslået indsat som § 33, og lød:

"§ 33. Ændring af forsikringsaftaleloven kan ske uden varsel, hvis ændrin-gen træder i kraft ved forsikringens hovedforfald. (…)" [T MS 13].

Det første udkast til bestemmelsen ville indebære, at alle ændringer til hovedforfald - det vil sige ændringer, der først træder i kraft til den næst-kommende forsikringsperiode, ligesom de i denne sag omhandlede pris-stigninger - kunne gennemføres uden varsel, uanset om de var væsentlige eller ej.

Finanstilsynet sendte i samme omgang også et udkast til vejledning i hø-ring, hvor det fremgik, at den foreslåede bestemmelse blot ville fastslå den praksis, der efter Finanstilsynets opfattelse allerede var gældende -nemlig at det ikke var nødvendigt at varsle ændringer i forsikringsafta-len, hvis ændringerne trådte i kraft ved hovedforfald.

"§ 33. Bestemmelsen fastslår den gældende praksis, hvorefter det ikke er nødvendigt at varsle ændringer i forsikringsaftalen særskilt, hvis ændrin-gen træder i kraft ved forsikringens hovedforfald, dvs. den ene gang årligt hvor forsikringen fornys." [T MS 16].

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at direktiv 93/13/EØF om uri-

meligekontraktsvilkår i forbrugeraftaler [T MS 31] samt aftalelovens

ugyldighedsregler [T MS 47] har været gældende længe før den nævnte bestemmelse trådte i kraft, og at den praksis, som ifølge Finanstilsynet var gældende før bestemmelsens udstedelse, derfor har været lovlig og forenelig med direktivet og aftalelovens ugyldighedsregler - også selvom der dengang ikke gjaldt nogen særregulering af ændringer til hovedfor-fald. Direktivets anvendelse behandles i afsnit 3.4.

Som følge af, at bestemmelsens ordlyd blev ændret under høringspro-cessen således, at væsentlige (men ikke uvæsentlige) ændringer til ho-

vedforfaldskulle varsles, blev dette afsnit af udkastet til vejledningen

selvsagt ikke medtaget i den endelige version af vejledningen, der i dag findes i kapitel 7 i Vejledning nr. 9971 af 23. september 2016 om god skik for finansielle virksomheder [T MS 19].

Det fremgik tilsvarende af høringsbrevet, som Finanstilsynet udsendte i forbindelse med det oprindelige udkast til bestemmelsen, at den foreslå-ede bestemmelse betød, at ændringer til hovedforfald kunne ske uden varsel, og at andre ændringer (det vil sige ændringer undervejs i forsik-ringsperioden) skulle ske med mindst 30 dages varsel [T MS 9].

Hvis bestemmelsen var blevet vedtaget med den ordlyd, der oprindelig blev foreslået af Finanstilsynet, ville det altså have betydet, at forsikrings-selskaber kunne gennemføre alle ændringer, der trådte i kraft ved hoved-forfald, uden varsel - uanset om de var væsentlige eller ej. Som det også

fremgåraf høringsmaterialet, var dette ifølge Finanstilsynet også gæl-

dende praksis førhen, hvor der gjaldt retningslinjer om ændringer. Dette må naturligt forstås således, at der førhen ikke har været krav om vars-ling af ændringer, der trådte i kraft ved hovedforfald - og derfor, at de retningslinjer om ændringer og varsling, der var gældende, tog sigte på

ændringerundervejs i en forsikringsperiode. Dette er meget fint i tråd

med, at forsikringsaftaler (som anført tidligere) løber i et år ad gangen, og at de ændringer, der gennemføres til hovedforfald, derfor reelt er "æn-dringer" der først gælder i en ny forsikringsperiode, hvis aftalen fornys.

Når udgangspunktet ved bestemmelsens første udkast var, at ingen æn-dringer til hovedforfald skulle varsles, må ændringen af ordlyden natur-ligvis fortolkes sådan, at man "skærper" bestemmelsen og praksis ved at tilføje, at væsentlige ændringer (fremadrettet) skal varsles, selvom de sker til hovedforfald. Det må naturligt også betyde, at ikke-væsentlige ændringer, herunder prisstigninger, fortsat kunne og kan gennemføres til hovedforfald uden varsel.

Det var netop også denne fortolkning af bestemmelsen, der blev anlagt af F&P, der udsendte et informationsbrev (bilag A) [E93] til forsikrings-selskaberne, da bestemmelsen blev vedtaget. Af informationsbrevet fremgår f.eks.:   

"Det er alene væsentlige ændringer, der er til ugunst for kunden, der skal varsles. Finanstilsynet har dog mundtligt oplyst, at det ikke vil gælde alle præmiestigninger. Meget små præmiestigninger vil derfor ikke skulle vars-les. Finanstilsynet har ikke ønsket at sætte en specifik procentgrænse for

grænsen, dvs. hvornår en stigning må anses for så stor at der er tale om en væsentlig ændring. Dog har tilsynet tilkendegivet, at en procentvis æn-dring på 5 pct. vil være en væsentlig ændring.".

Finanstilsynets udmeldinger, der refereres til i informationsbrevet fra F&P, er senest gentaget af Finanstilsynet til pressen i forbindelse med dækningen af denne sag (bilag D). Her udtalte kontorchef Vidne 2 f.eks.:   

” Den indeholder en regel om, at et forsikringsselskab senest 30 dage før for-sikringsperiodens ophør skal varsle enhver væsentlig ændring af forsikrin-gen, herunder også en væsentlig ændring af præmien"og "Man kan dog ikke deraf slutte, at alle stigninger under 5 pct. ikke vil skulle varsles. Hertil kommer, at forsikringsselskaberne har en generel forpligtelse til at handle redeligt og loyalt over for kunderne. Det vil ikke være i overensstemmelse med denne forpligtelse, hvis ikke man som selskab giver kunderne redelig information om prisændringer og eksempelvis bevidst gennemføre prisstig-ninger gradvist for at undgå at varsling" [E118].   

Dermedunderforstået, at uvæsentlige ændringer til hovedforfald ikke

skal varsles.

Det nævnte støttes endvidere af vejledningen til bestemmelsen (§ 28 i vej-ledningen) [T MS 23], hvoraf det fremgår, at bestemmelsen indebærer, at

væsentligeændringer af forsikringsaftalen skal varsles, inden forsik-

ringsperioden udløber. Hvis alle ændringer til hovedforfald skulle vars-les, ville det være sprogligt helt irrelevant at inkludere et væsentligheds-begreb i bestemmelsen og i vejledningen.

Hensettil det anførte, er det derfor klart, at den nugældende § 19 skal

fortolkes således, at forsikringsselskaber alene skal varsle væsentlige æn-dringer, herunder væsentlige prisstigninger, til hovedforfald - og at uvæ-

sentligeændringer derfor kan gennemføres uden varsel, så længe det

sker til hovedforfald (det vil sige med virkning fra en ny forsikringsperi-ode). Dette understøttes også af juridisk responsum, udarbejdet af pro-fessor, dr.jur., Person 12 [T MS 10-12]. Væsentlighedsbegre-bet og fortolkningen heraf behandles i afsnit 3.6.3.

Regulering af ændringer i andre brancher

Det forhold, at forsikringsaftaler er særegne, og at uvæsentlige ændrin-ger til hovedforfald kan gennemføres uden varsel, er også understøttet af, at lovgiver i andre regulerede brancher har vedtaget mere detaljerede og restriktive bestemmelser om ændring af aftaler - formentlig fordi, der i disse brancher er tale om en reel ændring af en igangværende aftale, og ikke en ændring, der først gælder fra og med en ny aftaleperiode.

Som eksempel kan nævnes løbende aftaler for f.eks. pengeinstitutter [T MS 61], samt løbende aftaler vedrørende boligkredit [T MS 49], realkredit [T MS 53], kreditaftaler [T MS 67], elforsyning [T MS 69], gasforsyning [T MS 71] og varmeforsyning [T MS 73]. For alle disse områder er der tale om regulerede brancher, hvor der findes en udtrykkelig regulering af,

hvordanændringer i en løbende aftale kan gennemføres - og i flere til -

fælde også, hvordan et sådant ændringsvilkår skal formuleres.

Hvis det var hensigten, at de samme regler om vilkårs formulering samt

varslingaf ændringer skulle gælde for forsikringsbranchen, kunne Fi-

nanstilsynet have udstedt lignende bestemmelser for forsikringsselska-ber. Dette er ikke sket, hvilket netop afspejler, at den nugældende § 19 er udtryk for en udtømmende regulering af forsikringsselskabers ændrin-ger til hovedforfald, der direkte er afspejlet i Trygs Aftalevilkår - og for-

tolkningenaf bestemmelsen har derfor også direkte indflydelse på for-

tolkningen af Aftalevilkåret, der skal fortolkes på samme måde som be-stemmelsen.

3.4 Direktiv 93/13/EØF finder ikke anvendelse

Forbrugerombudsmandenhar som påstand 2 nedlagt en principal på-

stand om, at det omtvistede aftalevilkår er ugyldigt. Forbrugerombuds-mandens argumentation for ugyldighed støttes på direktivet om urime-lige kontraktsvilkår (93/13/EØF), og deraf afledt praksis fra EU-Domsto-len, samt aftalelovens ugyldighedsregler.

Før Aftalevilkåret vurderes efter de nævnte regler er det afgørende, at det som det første fastlægges, om direktivet og de tilhørende ugyldig-hedsregler i aftaleloven finder anvendelse. Dette følger af C-609/19, præ-mis 26 [T MS 115], og denne systematik er også fulgt i dansk praksis, hvor byretten i U 2021.2928 Ø [T MS 127] først vurderede om direktivet fandt anvendelse, og først derefter - da direktivet blev vurderet til at finde an-vendelse - gik videre til ugyldighedsvurderingen.

Det følger af direktivets artikel 1, stk. 2, at: "Kontraktvilkår, som afspejler love eller bindende administrative bestemmelser samt bestemmelser eller prin-cipper i internationale konventioner, som medlemsstaterne eller Fællesskabet er part i, bl.a. på transportområdet, er ikke underlagt dette direktivs bestemmelser." [T MS 33].

Der gælder altså en regel om, at direktivets regler, herunder reglerne om ugyldighed, ikke finder anvendelse på vilkår, der afspejler love eller bin-

dendeadministrative bestemmelser. Baggrunden for reglen er ifølge

præamblen til direktivet, at "det antages, at de love og administrative bestem-melser i medlemsstaterne, som direkte eller indirekte fastsætter vilkårene for for-brugeraftaler, ikke indeholder urimelige kontraktvilkår " [T MS 32], og at det

derforikke ville være hensigtsmæssigt at lade sådanne bestemmelser

være omfattet af direktivet. Dette er også bekræftet i flere domme fra EU-domstolen, blandt andet i C-96/16 og C-94/17, præmis 43 [T MS 146].

Artikel 1, stk. 2 er ikke direkte implementeret i dansk ret, men det skyldes udelukkende, at lovgiver ved implementeringen af direktivet anså be-stemmelsen for alene at have teoretisk karakter, fordi man netop i over-ensstemmelse med præamblen måtte gå ud fra, at der ikke ville fore-komme bestemmelser i national lovgivning, der ville medføre urimelige aftalevilkår. Dette fremgår også af forarbejderne til aftalelovens §§ 36-38 c (Lovforslag som fremsat nr. 27 af 26. oktober 1994, almindelige be-mærkninger, pkt. 5.2.2) [T MS 40]. Den manglende implementering skyl-

des derfor ikke, at lovgiver ikke anså bestemmelsen for at være relevant

- men simpelthen, at lovgiver ikke troede, at undtagelsesbestemmelsen i artikel 1, stk. 2 nogensinde ville få en praktisk betydning. Det har den så fået i denne sag, hvor Trygs Aftalevilkår er en direkte spejling af § 19 i God Skik-bekendtgørelsen.

Den manglende direkte implementering betyder dog ikke, at bestemmel-sen ikke finder anvendelse. Det har EU-domstolen taget stilling til i en sag (C-243/20), hvor direktivets art. 1, stk. 2 - ligesom i dansk ret - ikke var formelt implementeret i national ret. Her nåede EU-domstolen frem til, at art. 1, stk. 2 skal fortolkes således, at de kontraktsvilkår, der er om-fattet af bestemmelsen, er udelukket fra direktivets anvendelsesområde, selvom art. 1, stk. 2 ikke er blevet formelt gennemført i national ret [T MS 167, 169]. Den nationale forelæggende domstol havde dertil vurderet, at fordi den nationale implementering er så uløseligt forbundet med for-tolkningen af direktivet, ville det pågældende vilkår derfor uden videre falde uden for anvendelsesområdet af de nationale regler, der implemen-terede direktivet [T MS 166].

I betænkningen over lovforslag nr. 27 af 26. oktober 1994 om ændring af lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område og visse andre love, der implementerede direktivet i aftaleloven, er der også op-listet de områder, hvor lovforslaget går videre end den beskyttelse, der er fastlagt i direktivet - det vil sige de områder, hvor man i Danmark har valgt en øget forbrugerbeskyttelse sammenholdt med direktivet [T MS 43-44]. Der er ingen bemærkninger om, at den manglende formelle im-plementering af direktivets art. 1, stk. 2 betyder, at forbrugere derved ny-der større beskyttelse ved at vilkår, der afspejler lov eller bindende ad-ministrative bestemmelser - i modsætning til hvad der følger af direkti-vet - er underlagt ugyldighedsreglerne i aftaleloven.

Der er derfor intet, der tyder på, at man i Danmark har valgt en "udvidet"beskyttelse ved at lade alle vilkår være omfattet af implementeringen i

blandtandet aftalelovens § 38 c, uanset at vilkårene afspejler lov eller

administrative bestemmelser. Der er heller intet der tyder på, at vilkår, der er undtaget efter direktivets art. 1, stk. 2 - og derfor undtaget efter de nationale bestemmelser, der implementerer direktivet - fortsat kan ken-des ugyldige efter aftalelovens § 36. Dette ville simpelthen stride imod direktivets formål, og også imod forarbejderne til implementeringen i af-

taleloven,hvor man netop forudsætter, at der ikke vil kunne være tale

om f.eks. administrative bestemmelser, der medfører urimelige/ugyldige aftalevilkår. Hvis sådanne aftalevilkår kunne kendes ugyldige efter afta-lelovens regler, herunder § 36, ville det derfor indebære et indgreb i den rimelighedsvurdering, som lovgiver allerede forudsættes at have lavet. Direktivets undtagelsesbestemmelse i art. 1, stk. 2 finder derfor anven-delse i Danmark, uanset at bestemmelsen ikke er formelt implementeret i dansk ret.

Spørgsmålet er derfor om Trygs Aftalevilkår er undtaget fra direktivets anvendelsesområde efter direktivets art. 1, stk. 2 - og derved også und-

tagetfra de bestemmelser, der implementerer direktivet, samt aftale-

lovens § 36.

EU-domstolen har flere gange taget stilling til hvad betingelserne er for, at et vilkår er undtaget fra direktivets anvendelse, jf. art. 1, stk. 2. Det følger blandt andet af C-779/18, præmis 50 [T MS 180], at et aftalevilkår er undtaget fra direktivets anvendelse, hvis:

1. aftalevilkåret afspejler en lov eller administrativ bestemmelse, og 2. denne bestemmelse er bindende.

Det følger dernæst af C-593/22, præmis 24-28 [T MS 186-187], at aftalevil-kåret ikke ordret skal afspejle bestemmelsen for at være undtaget efter art. 1, stk. 2, men at det er tilstrækkeligt, at aftalevilkåret blot materielt svarer til den bindende bestemmelse.

Det følger af § 19, stk. 1 i God Skik-Bekendtgørelsen, at et forsikringssel-skab senest 30 dage inden forsikringsperiodens udløb skal varsle enhver

væsentligændring af forsikringsaftalen [T MS 25]. Det følger af Trygs

Aftalevilkår, at Tryg varsler væsentlige ændringer af betingelser og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber [E98]. Trygs Afta-

levilkårer derfor en meget klar afspejling af § 19. Første betingelse er

derfor opfyldt.

§ 19 i God Skik-Bekendtgørelsen kan ikke fraviges (og har heller ikke kunnet det i forhenværende versioner af bestemmelsen). Forsikringssel-skaber skal således altid varsle væsentlige ændringer senest 30 dage før forsikringsperiodens udløb. Bestemmelsen er derfor bindende. Anden betingelse er derfor også opfyldt.

Detbetyder, at direktivet om urimelige kontraktsvilkår (direktiv

93/13/EØF) ikke finder anvendelse på Trygs Aftalevilkår, og henset til forarbejderne til den danske implementering, betyder det også, at reg-lerne i aftaleloven, der implementerer direktivet, ikke finder anvendelse. Tilsvarende ville det stride imod direktivets formål, hvis et aftalevilkår, der afspejler en lovbestemmelse eller administrativ bestemmelse kunne kendes ugyldig efter aftalelovens § 36, idet der (igen) ikke er noget, der tyder på, at man i Danmark har valgt en højere forbrugerbeskyttelse på dette område end det, der forudsættes i direktivet. Dette støttes også af, at aftalelovens § 38 c henviser til aftalelovens § 36, hvorfor der i forbru-geraftaler er en uomtvistelig sammenhæng mellem de to bestemmelser. Højesteret her dertil i U 2023.5250 H [T MS 207] afvist at anvende aftale-lovens §§ 38 b og 38 c, jf. § 36, fordi den pågældende aftale var i overens-stemmelse med en lovbestemt ordning.

Det forhold, at direktivet og aftalelovens ugyldighedsregler ikke kan an-vendes, jf. direktivets art. 1, stk. 2, har den praktiske betydning, at Trygs aftalevilkår ikke med henvisning til direktivet eller aftalelovens regler kan kendes ugyldigt. Et resultat hvorefter Trygs aftalevilkår er ugyldigt ville også skabe en meget uhensigtsmæssig retstilling, da det i realiteten ville betyde, at § 19 - som aftalevilkåret er en direkte afspejling af - ville

misteal praktisk betydning, hvis bestemmelsen ikke kunne anvendes

som tiltænkt af lovgiver. Spørgsmålet skulle i så fald i stedet være, om § 19 (og de tidligere versioner af bestemmelsen) medførte en urimelig ret-stilstand, men som anført i både præamblen til direktivet, praksis og for-

arbejdernetil aftaleloven, har dette formodningen imod sig - og skulle

underalle omstændigheder ikke lægges Tryg til last, da Tryg blot har

afspejlet bestemmelsen i sine vilkår og ageret i overensstemmelse her-med.

Det forhold, at direktivet ikke finder anvendelse på Aftalevilkåret, jf. ar-tikel 1, stk. 2, betyder også, at direktivets øvrige regler, og de krav, der

udledesaf direktivet via EU-praksis, ikke finder anvendelse på Aftale-

vilkåret.EU-domstolen har udtrykkeligt taget stilling til dette i blandt

andet C-593/22, præmis 31-33 [T MS 187-189], hvor domstolen anfører, at

udelukkelsen efter artikel 1, stk. 2 gælder,selvom den erhvervsdrivende

ikke har opfyldt sin oplysnings- og gennemsigtighedsforpligtelse. Dette er også den naturlige fortolkning, da direktivets manglende anvendelse naturligvis indebærer, at direktivets krav ikke finder anvendelse.

Det betyder derfor helt konkret, at de krav til varsling og gennemsigtig-hed, som Forbrugerombudsmanden udleder af direktivet, direktivets bi-lag (navnlig punkt 1, litra j og punkt 2, litra b, 2. pkt.) [T MS 35-36] og de

afgørelserfra EU-domstolen, der er truffet efter direktivet, allerede af

dengrund ikke finder anvendelse på Aftalevilkåret og de uvarslede,

ikke-indeksbaserede prisstigninger, der er gennemført baseret på Aftale-vilkåret. Det ville simpelthen stride mod direktivets formål, hvis man an-vendte disse krav i et tilfælde, hvor direktivet ikke finder anvendelse, og i et tilfælde, hvor det endda fremgår udtrykkeligt af direktivet, at det ikke finder anvendelse, fordi man netop må gå ud fra, at rimeligheden af en bindende bestemmelse (og deraf følgende aftalevilkår) er afvejet.

Som det også fremgår af blandt andet bilag E1-E8 [E 159, 163, 168, 176, 182, 186, 192, 200] samt bilag 17 [E146], har en lang række forsikringssel-skaber implementeret et enslydende vilkår, og rettens afgørelse i sagen vil derfor få vidtrækkende konsekvenser i forsikringsbranchen.

Hvis retten vurderer, at Trygs Aftalevilkår (og derved indirekte også, at de enslydende vilkår, som andre forsikringsselskaber har implemente-ret) er omfattet af direktivet og aftalelovens regler om ugyldighed og hvis

rettenderfor anvender direktivet, herunder EU-praksis om fortolknin-

gen af direktivets urimelighedsregler, gennemsigtighedskravog vars-

lingskrav,vil retten derfor gå imod den meget klare praksis, der ligger

fra EU-domstolen om undtagelsesbestemmelsen i art. 1, stk. 2. Et sådant resultat ville derfor være så tvivlsomt, at retten ville være nødt til at fo-relægge spørgsmålet for EU-domstolen.

3.5 Hvis retten finder, at direktiv 93/13/EØF finder anvendelse:

3.5.1 Vilkåret er gyldigt

Hvis retten - uanset den faste praksis, som EU-domstolen har anlagt om direktivets anvendelsesområde og efter Trygs opfattelse i så fald efter en forelæggelse for EU-Domstolen - når frem til, at direktivet finder anven-delse, vil Trygs Aftalevilkår under alle omstændigheder være gyldigt ef-ter direktivet og aftalelovens regler.

Baseret på EU-praksis skal der ved vurderingen af gennemsigtigheds-kravet tages højde for, hvad en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet forbruger ville forstå. Det fremgår tydeligt for Trygs

kunder, at Tryg ikke varsler alle ændringer – det blev meddelt i oriente-ringen fra 2016 (bilag 5) [E96], ligesom det fremgår klart af Aftalevilkåret (bilag 4) [E98], at varslinger sker ved ”væsentlige ændringer” . Tryg har således foretaget en positiv afgrænsning af, hvilke ændringer som vars-les. Når Aftalevilkåret anfører, at væsentlige ændringer bliver varslet, er den naturlige forståelse samtidig, at dette omvendt betyder, at uvæsent-lige ændringer ikke varsles. Enhver anden udlægning ville oplagt og fuldstændig overflødiggøre ordet "væsentlige"i Aftalevilkåret. Hvis af -talelovens § 38 b, stk. 2 [T MS 47] fandt anvendelse, ville gennemsigtig-hedskravet derfor være opfyldt. Der henvises i denne henseende også til argumentationen, som Tryg gjorde gældende vedrørende gennemsigtig-hedskravet på s. 4-5 i brev af 1. maj 2020 (bilag 3) [E125-127].

Af aftalelovens § 38 c, stk. 1, følger dernæst:

"Ved forbrugeraftaler gælder § 36, stk. 1. Såfremt det vil være stridende mod hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende, gælder de i § 36, stk. 1, nævnte retsvirkninger også, idet forbru-geren dog i så fald kan kræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde uden ændringer, hvis dette er muligt." [T MS 47-48]

Aftalelovens § 38 c og § 36 hænger derfor sammen. Af forarbejderne til aftalelovens § 36 [T MS 39] følger, at en række momenter indgår i vurde-ringen af, om et aftalevilkår er ugyldigt, herunder:

•om et givet aftalevilkår er usædvanligt inden for vedkom-mende branche og usædvanligt byrdefuldt,

•om en aftale eller et aftalevilkår er i strid med præceptiv (ufravigelig) lovgivning.

Det omtvistede aftalevilkår er sædvanligt, og må anses som et standard-vilkår, der er bredt anvendt i forsikringsselskabernes generelle bestem-melser. Enslydende vilkår ses således i en lang række andre forsikrings-selskabers vilkår, f.eks. IF Skadesforsikring, Gjensidige Forsikring, Top-

DanmarkForsikring, Sønderjysk Forsikring, GF Forsikring, LB Forsik-

ring, Købstædernes Forsikring og Codan Forsikring [E 159, 163, 168, 176, 182, 186, 192, 200].

Det afgørende er, baseret på forarbejderne, om vilkåret er sædvanligt -og ikke om vilkåret faktisk udnyttes eller ej. Når vilkår med fuldstændig samme indhold ses hos de øvrige forsikringsselskaber, er det åbenbart, at der er tale om et helt sædvanligt vilkår i forsikringsbranchen. Bilag D [E117, 120] afdækker dernæst, at i hvert fald et andet selskab har anvendt vilkåret til at gennemføre uvarslede og uvæsentlige prisstigninger, lige-som bilag 17 [E146] understøtter, at flere selskaber også (forståeligt) af-venter afgørelsen af denne sag. Allerede som følge af de konkurrenceret-lige regler deler forsikringsselskaberne naturligvis ikke oplysninger om

priserog prisreguleringer med hinanden, og Tryg har derfor ikke ud

over offentligt tilgængelige artikler kendskab til de andre selskabers fak-tiske ageren og prisregulering over for kunderne.

Det vil som nævnt også have betydning for vurderingen af Aftalevilkå-rets gyldighed, om Aftalevilkåret er i strid med præceptiv lovgivning. Dette er ikke tilfældet – tværtimod, da Aftalevilkåret netop er en videre-førelse af bestemmelsen i § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen. Aftalevilkåret er derfor en direkte refleksion af de regler om god skik, der gælder for forsikringsselskaber, og dette skal vægtes højt i vurderingen af Aftalevil-kårets gyldighed efter aftalelovens § 38 c, jf. § 36. Uagtet om retten måtte finde, at direktiv 93/13/EØF og den danske implementering skulle finde anvendelse, må det derfor skulle indgå i vurderingen, at der både i præamblen til direktivet [T MS 32] og i aftalelovens forarbejder [T MS 40] anføres, at der er en formodning for, at der ikke findes lovbestemmelser eller administrative bestemmelser, der medfører en urimelig tilstand.

Hvis Aftalevilkåret skulle anses for at være ugyldigt, ville det reelt be-tyde, at § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen var en nullitet, da bestemmelsen i så fald ikke ville kunne anvendes i praksis. Dette er næppe hensigten. Der ses derfor heller ikke eksempler i praksis på, at aftalebestemmelser og adfærd, der er i overensstemmelse med den offentligretlige regulering på et givent område på samme tid skulle kunne udgøre et urimeligt af-talevilkår i strid med de aftaleretlige regler.

Selv hvisdirektivet og implementeringen i aftaleloven finder anven-

delse, vil det være en betingelse for tilsidesættelse efter § 38 c, at vilkåret

er i strid med hæderligforretningsskik, jf. "Såfremt det vil være stridende 

mod hæderlig forretningsskik og… ". Da vilkåret afspejler en bestemmelse fra God Skik-Bekendtgørelsen - der derfor netop må være udtryk for, hvad der er god skik, vil vilkåret ikke kunne sidesættes efter § 38 c, da en sådan tilsidesættelse reelt ville indebære, at retten også vurderer, at § 19 er i strid med hæderlig forretningsskik. Det samme gør sig gældende for så vidt angår aftalelovens § 36, hvor det er en betingelse for tilsidesæt-telse, at det vil være i strid med redelig handlemåde at gøre vilkåret gæl-dende.

3.5.2 Varslingsreglerne

Når det er fastslået, at Aftalevilkåret er gyldigt, er næste skridt en vurde-ring af varslingsreglerne. Som allerede anført, finder direktiv 93/13/EØF ikke anvendelse, jf. stk. 1, og da kravene til varsling udledes af direktivets vejledende bilag, finder de derfor heller ikke anvendelse. Hvis retten dog

- uanset den meget klare EU-praksis om spørgsmålet - finder, at direkti-vet finder anvendelse på Aftalevilkåret, har Tryg gennemført prisstignin-gerne i overensstemmelse med direktivet af de grunde, der er anført her-under.   

De krav til varsling, som Forbrugerombudsmanden udleder af bilaget til direktivet samt af tilhørende EU-praksis, er først og fremmest alene rele-vant for de mere traditionelle løbende aftaler, hvor der sker ændringer midt i et aftaleforhold - f.eks. abonnementsaftaler.

Direktivetstiller dernæst ikke udtrykkeligt så strenge krav til varsling,

som Forbrugerombudsmandenlægger op til, og den praksis, som For-

brugerombudsmanden udleder kravene af, vedrører under alle omstæn-digheder andre brancher end forsikringsbranchen, hvor der netop gæl-der særlig regulering.

Som nævnt tidligere, fornys forsikringsaftaler for et år ad gangen, og de prisstigninger, der er gennemført, er alene gennemført ved fornyelsen -det vil sige til ikrafttrædelse i den næste forsikringsperiode. Der er derfor ikke tale om en ændring af en løbende aftale i traditionel forstand, og allerede af den grund, vil de krav, som Forbrugerombudsmanden udle-der af direktivets bilag samt EU-praksis ikke være anvendelige i sagen.

Når det af direktivets bilag 1, punkt 1, litra j [T MS 36] følger, at detkan 

være urimeligt, hvis den erhvervsdrivende ensidigt kan ændre aftalen uden gyldig og i aftalen anført grund, tager dette netop sigte på ændrin-ger midt i en aftaleperiode. Tilsvarende gælder for bilagets punkt 2, litra

b, andetpunktum [T MS 37], der netop omhandler forståelsen af litra

punkt 1, litra j. Heraf følger udtrykkeligt, at man kan forbeholde sig ret-ten til at ændre aftaler, der er indgået på ubestemt tid, forudsat forbru-geren underrettes med et rimeligt varsel og kan opsige aftalen. Dette un-

derstreger blot, at kravene til varsling, der udledes af detvejledende bilag,

alene er relevante i tilfælde af ændring af aftaler, der er indgået påube- 

stemt tid - det vil sige hvor ændringer bliver nødt til at blive gennemført midt i aftalen. Dette er som nævnt ikke tilfældet, når forsikringsaftaler indgås og fornys for 1-årige perioder, og når Tryg alene har ændret pri-sen til ikrafttrædelse i en ny forsikringsperiode.

Bilaget er under alle omstændigheder alene vejledende, jf. direktivets art. 3, stk. 3, og der må derfor under alle omstændigheder skulle tages højde for de særlige forhold, der sig gældende for forsikringsaftaler, herunder i) at ændringerne gennemføres ved fornyelse, ii) at der er et grundlæg-gende behov for (og krav om), at forsikringsselskaber opretholder et vist kapitalgrundlag, som i praksis blandt andet betyder, at forsikringsselska-berne løbende skal vurdere forsikringsrisikoen og justere priserne i over-ensstemmelse hermed, og iii) at der i øvrigt er vedtaget særregulering for forsikringsbranchen, hvor det i § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen er regu-leret udtømmende, hvad der skal varsles. Det følger som nævnt også af U 2019.3422 H [T MS 369], at der ved vurderingen af et aftalevilkårs gyl-dighed skulle tages højde for de særlige forhold, der gjaldt for den finan-sielle virksomhed. Da bilaget til direktivet netop alene er vejledende, lev-ner det også mulighed for, at "kravene" i bilaget ikke i alle tilfælde kan anvendes.

Det forhold, at Tryg ikke har gennemført de omhandlede prisstigninger med et varsel 30 dage før forsikringsperioden udløber (og i øvrigt heller ikke har haft pligt hertil, jf. God Skik-Bekendtgørelsens § 19, der alene gælder for væsentlige ændringer), betyder dog som allerede anført ikke, at privatkunderne ikke har fået en orientering om den nye pris, før denne skulle betales.

Prisen for den næste forsikringsperiode fremgik både af den betalings-

oversigt,som Trygs kunder modtog inden betalingen blev gennemført

via Betalingsservice (bilag B)) [E108]. Her fremgik det også, at ”vi har in-dekseret og reguleret din pris ” for de kunder, der modtog en prisregulering, ligesom der blev henvist til tryg.dk/minside, hvis kunden havde spørgs-mål. Tilsvarende oplysninger fremgik af girokortteksten til kunder, der ikke betalte via Betalingsservice (bilag C) [E107], ligesom kunden til en-

hver tid kunne se prisen på Min Side og i den årlige forsikringsoversigt. Selvom kunden ikke har modtaget et individuelt varsel om ændringen 30 dage inden hovedforfald, hvilket efter § 19 i God Skik-Bekendtgørel-sen alene er påkrævet for væsentlige ændringer, har kunden dog fået op-

lysningom prisen inden betalingen. Prisen har derfor ikke på nogen

mådeværet hemmelig, og en almindelig opmærksom forbruger ville

have alle muligheder for at gøre sig bekendt med prisen for den næst-kommende forsikringsperiode og det forhold, at prisen var reguleret.

3.5.3 Betalingsloven

Forbrugerombudsmanden har anført i stævningens pkt. 3.14, at det kan tale for tilsidesættelse af Aftalevilkåret, at Trygs kunder ikke kan have givet samtykke til betaling af den regulerede pris efter betalingslovens § 82 [T MS 89], når kunderne ikke har modtaget forudgående varsel om prisstigningen. Idet betalingsloven anvendes som et anbringende til støtte for ugyldighed, bliver det alene relevant i det omfang, at retten

finder,at direktiv 93/13/EØF og aftalelovens ugyldighedsregler finder

anvendelse.   

Uanset om direktivet og aftalelovens regler finder anvendelse på Aftale-

vilkåret, hverken kan eller skal vurderingen afenkelte betalingers autori-

sation efter betalingsloven have indflydelse på, om etaftalevilkår er gyl-

digt. Når betaling sker via Betalingsservice, er der ikke tvivl om, at Trygs kunder har givet samtykke til selve transaktionen, og idet Aftalevilkåret

giverhjemmel til at gennemføre ikke-væsentlige prisstigninger uden

varsel, har Trygs kunder endvidere ved aftalen autoriseret, at Tryg kan opkræve det regulerede beløb. Dette er ikke anderledes end når man ved

løbendeog automatiske opkrævninger, i overensstemmelse med beta-

lingslovens § 82 og med bindende virkning for kunden, kan opkræve en indeksreguleret pris uden varsel. For de kunder, hvor prisen blev regu-leret, har Tryg endvidere anført følgende i kundernes betalingsoversigt, der kommer frem til kunden før beløbet trækkes: ”Vi har indekseret og reguleret din pris” . Dette fremgik for hver enkel police sammen med den

reguleredepris (bilag B) [E108]. Hvis kunder aktivt skulle samtykke til

enhveropkrævning via Betalingsservice, ville det også under alle om-

stændigheder overflødiggøre bestemmelser som § 19 i God Skik-Be-kendtgørelsen.

Det bemærkes dernæst, at betalingslovens § 82 alene gælder for forholdet mellem betaleren og betalingsudbyderen, og ikke forholdet mellem be-taleren (kunden) og betalingsmodtageren (Tryg).

3.6 Hjemmel og væsentlighed

Som anført i afsnit 3.4 er Trygs synspunkt (og i overensstemmelse med

praksisfra EU-Domstolen), at direktivet om urimelige kontraktsvilkår

ikke finder anvendelse, og at Aftalevilkåret derfor ikke kan kendes ugyl-digt efter direktivet eller efter aftalelovens regler. Som netop anført i af-snit 3.5, er Aftalevilkåret under alle omstændigheder ikke ugyldigt, selv hvis direktivet fandt anvendelse, og de "krav" til varsling og gennemsig-

tighed,som Forbrugerombudsmanden udleder af direktivets vejledende 

bilagkan ikke anvendes i sagen. Dette understøttes af juridisk re-

sponsum udarbejdet af professor, dr.jur., Person 12 [T MS 421

ff.]. Sagens kerne er derfor, om de prisstigninger, som Tryg gennemførte havde hjemmel, herunder om de var væsentlige.   

3.6.2 Hjemmel

Ved fortolkningen af vilkåret skal der ses på den sammenhæng, som vil-kåret indgår i. Der skal derfor tages højde for, at overskriften på vilkåret er "Ændring af betingelser og prisen". Dette understøtter netop, at vilkå-ret regulerer Trygs ændringsret.

Da Aftalevilkåret afspejler § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen, henvises der i sin helhed til afsnit 3.3 om fortolkningen af bestemmelsen, da bestem-melsen og vilkåret skal undergives samme fortolkning, hvilket også støt-

tes af denforsikringsretlige litteratur [T MS 397]. Der er herefter ikke

tvivl om, at bestemmelsen og Aftalevilkåret hjemler, at Tryg kan gen-nemføre væsentlige ændringer, der træder i kraft i næste forsikringspe-riode, med varsel - og modsat, at Tryg kan gennemføre uvæsentlige æn-dringer, der træder i kraft i næste forsikringsperiode, uden varsel. Dette understøttes også af Finanstilsynets udmeldinger om bestemmelsen, der er gengivet i bilag A [E93] og D [E118]. Hvis uvæsentlige ændringer skulle varsles, ville det dernæst være helt uden betydning at inkludere et væsentlighedskriterium i bestemmelsen og Aftalevilkåret.

Tryg kan derfor lovligt gennemføre uvæsentlige prisstigninger uden var-sel, når det sker til hovedforfald. Det følger i øvrigt også klart af § 19, stk. 3 [T MS 25], at en ændring, der sker i overensstemmelse med et vilkår om ændring, der klart fremgår af aftalen, ikke skal varsles.

Det tilbageværende spørgsmål er herefter, om de prisstigninger, som

Tryghar gennemført, er væsentlige -  og om prisstigningerne derfor

skulle være varslet.

3.6.3 Væsentlighed

Den gennemsnitlige årlige prisstigning for det mindretal af Trygs privat-kunder, hvor en ikke-indeksbaseret, uvarslet prisstigning er gennemført, har været 105 kr. per police. Der er således tale om en prisstigning, der i gennemsnit har udgjort omkring 8,75 kr. per måned (svarende til mindre end en liter mælk ekstra per måned).

Da prisstigningerne i gennemsnit har været omkring 3,5 %, er der deru-dover også tale om prisstigninger, der er meget små i forhold til hoved-ydelsen bestående af den årlige forsikringspræmie. Prisstigningerne hverken kan eller skal derfor anses for væsentlige.

De gennemførte prisstigninger har alle ligget ganske betydeligt under den vejledende grænse for, hvad der ifølge Finanstilsynet udgør en væ-sentlig prisstigning. Som allerede anført, meldte F&P i 2013 ud til forsik-ringsselskaberne [E93], at kravet om varsling ikke ville gælde alle pris-stigninger, og at meget små præmiestigninger derfor ikke vil skulle vars-les. Det fremgår også, at Finanstilsynet over for F&P havde tilkendegivet, at en procentvis ændring på 5 % vil være en væsentlig ændring – dermed underforstået, at der også findes uvæsentlige prisstigninger, der ikke skal varsles. Finanstilsynet gentog dette i marts 2020 i en artikel fra Insi-deBusiness [E118], hvor Vidne 2 er citeret for at sige, at bestemmelsen

"indeholder en regel om, at et forsikringsselskab senest 30 dage før forsikrings-periodens ophør skal varsle enhver væsentlig ændring af forsikringen, herunder også en væsentlig ændring af præmien ". Herefter udtaler Vidne 2, at "Reg-len fastsætter ikke, hvad der udgør en væsentlig ændring, men Finanstilsynet har som vejledning tilkendegivet at en stigning på mere end 5 pct. Er væsentlig.” samt at "Man kan dog ikke deraf slutte, at alle stigninger under 5 pct. ikke vil skulle varsles. ". Igen, underforstået, at der er tale om en konkret vurdering og at der vil være nogle prisstigninger, der ikke er væsentlige, og derfor ikke skal varsles.

Udmeldingerne fra Finanstilsynet, der er tilsynsmyndighed, angiver

altså klart, at det alene er væsentlige ændringer til hovedforfald, der skal varsles, og at det ikke er alle prisstigninger, der er væsentlige - men at prisstigninger på 5 % dog som vejledende udgangspunkt er væsentlige og derfor vil skulle varsles. Der er derfor heller intet odiøst i, at Tryg har

handlet i overensstemmelse med disse udmeldinger og baseret på en

konkret, saglig bedømmelse af det enkelte forsikringsaftaleforhold har

gennemført mindre prisstigninger (alle på under 4 %) over for en mindre andel af sine privatkunder.

I andreregulerede brancher anvendes tilsvarende væsentlighedsbegre-

ber i relation til prisstigninger rettet mod forbrugere. Der er dog typisk tale om løbende aftaler, hvor ændringerne sker midt i et aftaleforhold og ikke ved fornyelse af aftalen, men ikke desto mindre er der også her både i vejledninger og i bekendtgørelser taget stilling til, hvad der udgør en væsentlig prisstigning i et forbrugerforhold.

For boligkreditaftaler er det fastsat i Vejledning nr. 9458 af 01/06/2023 om god skik for boligkredit, at prisstigninger på 10 % som udgangspunkt vil være væsentlige, medmindre ændringen er ubetydelig i forhold til hove-

dydelsen[T MS 52]. 10 % bliver tilsvarende angivet som grænsen for,

hvornår en prisstigning er væsentlig, i forarbejderne til FIL § 53b, stk. 4, der omhandler realkreditinstitutters væsentlige ændringer i andet veder-lag end renter og bidrag [T MS 58]. Samme 10 %-grænse anvendes som væsentlighedstærskel i vejledningen om god skik for finansielle virk-somheder, når det drejer sig om andre finansielle virksomheders ændrin-ger af andet vederlag end renter og gebyrer [T MS 66].

I den finansielle sektor arbejder man altså normalt med, at alene prisstig-ninger på 10 % eller mere betragtes som væsentlige, og her i tillæg endda medmindre stigningen er ubetydelig i forhold til hovedydelsen. Prisstig-ninger på over 10 % kan derfor reelt også være uvæsentlige. Den vejle-

dendevæsentlighedstærskel på 5 % i forhold til forsikringsaftaler, som

Finanstilsynet flere gange har givet udtryk for, er derfor betydelig lavere end sektorens generelle tærskler.

I forsyningsbranchen gælder der på tilsvarende vis en væsentligheds-grænse på 10 %. For så vidt angår gas, er denne grænse fastsat direkte i en bekendtgørelse [T MS 71]. Udover grænsen på 10 % er det endda også en supplerende betingelse, at prisen overstiger 40 kroner per måned. Ved varmeforsyning er der tilsvarende i en vejledning fastsat en væsentlig-hedsgrænse på 10 %, og her gælder der også en supplerende betingelse om, at prisstigningen også skal udgøre mindst 100 kr. per måned [TMS

73]. Til sammenligning, udgjorde de omhandlede prisstigninger, som Tryg gennemførte, i gennemsnit 8,75 kroner per måned.

De prisstigninger, som Tryg har gennemført, ligger altså både betydeligt under den vejledende procentsats, som Finanstilsynet har udtalt, og lig-ger derudover også meget langt under de væsentlighedsgrænser, der an-vendes for andre finansielle virksomheder og i andre brancher.

Når man udtrykkeligt har taget stilling til, at prisstigninger i nogle bran-cher skal udgøre 10 % - og endda i nogle tilfælde beløbsfikseret til mini-mum 40 eller 100 kroner om måneden - før de er væsentlige, er det endog meget vanskeligt at se, hvordan en prisstigning på i gennemsnit 3,5 % på

denårlige præmie svarende til i gennemsnit 8,75 kroner per måned

skulle kunne være væsentlig.

Henset til ovenstående må retten komme til det resultat, at ingen af de

uvarsledeprisstigninger, som Tryg har gennemført, har været væsent-

lige. Der har derfor heller ikke været noget krav om, at de gennemførte prisstigninger skulle varsles. Dette understøttes af juridisk responsum udarbejdet af professor, dr.jur., Person 12 [T MS 421 ff.].

Der er ikke særlige forhold, der tilsiger en anden væsentlighedsgrænse for forsikringsaftaler end andre forbrugeraftaler i sammenlignelige, re-gulerede brancher, tværtimod. Hvis retten vurderer, at der skal gælde en meget lavere tærskel for, hvad der er en væsentlig prisstigning i et for-brugerforhold – eller blot vurderer, at prisstigninger på omkring 3,5 % er væsentlige - vil det derfor ikke alene have betydning for forsikringsbran-chen. Det vil også betyde, at lovgiver må genbesøge væsentlighedsgræn-serne i andre regulerede brancher, både i vejledninger og bekendtgørel-ser.

Dertil kommer, at den civilretlige vurdering af væsentlighed - i modsæt-ning til den offentligretlige god skik-vurdering - under alle omstændig-heder er en konkret vurdering, der skal foretages i forhold til det enkelte aftaleforhold. Der skal ved denne vurdering blandt andet inddrages pris-stigningens størrelse sammenholdt med hovedydelsen for den enkelte privatkunde, ligesom der også kan være flere afgørende faktorer, der har indflydelse på om prisstigningen er væsentlig for den enkelte kunde. Det ville derfor reelt kræve en afdækning af forholdene for hver enkel forsik-ringskunde, hvis der skulle foretages en vurdering af, om der for den enkelte kunde var tale om en væsentlig prisstigning. Det støttes også af

Vidne 2's udtalelser i bilag D, hvor det netop anføres, at der er tale om en konkret vurdering. En stillingtagen hertil er ikke omfattet af den fore-liggende sag, men ville i stedet have forudsat, at Forbrugerombudsman-den havde anlagt sagen på anden vis, f.eks. som mandatar for enkelte privatkunder.

3.6.4 Betydningen er flere på hinanden følgende prisstigninger i rela-tion til væsentlighed

§ 19 i God Skik-Bekendtgørelsen fastsætter, at væsentlige ændringer til hovedforfald skal varsles. Der er derfor tale om en regulering af, hvornår forsikringsselskaberne ved hver enkel fornyelse skal varsle væsentlige æn-

dringer. Bestemmelsen regulerer derfor ikke summen af ændringer, der evt. gennemføres over flere forsikringsperioder - og derved over flere år.

Den vejledende 5 %-grænse, der er tilkendegivet af Finanstilsynet, inde-bærer ikke, at to på hinanden følgende prisstigninger, der (lige akkurat) overstiger 5 %, uden videre er væsentlige. Dernæst kan den procentuelle grænse for, hvornår prisstigninger er væsentlige, ikke vedblive at være 5 % fra "startprisen", hvis man ser på de samlede prisstigninger over en længere periode - særligt ikke, når prisstigningerne alene er gennemført ved hovedforfald, det vil sige med minimum ét års mellemrum.

Ud af Trygs samlede portefølje af privatpolicer har alene 4,9 % i perioden

marts2016 til februar 2020 modtaget to på hinanden følgende ikke-in-

deksbaserede prisstigninger, der tilsammen oversteg 5 %. Dette er en minimal andel af Trygs kunder, og der er derfor intet der understøtter, at Tryg bevidst har gennemført flere på hinanden følgende prisstigninger

på under5 % med henblik på at undgå varsling. De gennemførte pris-

stigninger har derimod været udtryk for en saglig vurdering af en lang række forhold, herunder f.eks. kundens risikoprofil, skadesomkostnin-ger med videre. Som anført er det en meget lille andel af privatkunder, hvor det har været nødvendigt at gennemføre prisstigninger i to på hin-anden følgende år, ligesom nogle kunder, herunder nogen, der i det ene år har modtaget en prisstigning, i samme periode har fået prisnedsættel-ser.

I lighed med det ovenfor anførte skal der for det fåtal af kunder, der har modtaget prisstigninger i to på hinanden følgende år tages højde for pris-stigningens størrelse sammenholdt med hovedydelsen. Det ville derfor også her reelt kræve en afdækning af forholdene for hver enkel forsik-ringskunde, hvis der skulle foretages en aftaleretlig vurdering af, om der for den enkelte kunde var tale om en væsentlig prisstigning, når forløbet vurderes samlet over flere år. Hvis sådan en vurdering skulle være mu-lig, måtte Forbrugerombudsmanden have anlagt sagen på anden vis.

3.7 God skik efter FIL og God Skik-Bekendtgørelsen

§ 19 i God Skik-Bekendtgørelsen indebærer - ligesom Aftalevilkåret - at

Trygkan gennemføre uvæsentlige ændringer, herunder uvæsentlige

prisstigninger, uden varsel, når de træder i kraft ved næste forsikrings-periode (det vil sige til hovedforfald). Som anført, er de omhandlede pris-

stigningeruvæsentlige, og Tryg har derfor overholdt § 19 i God Skik-

Bekendtgørelsen, ligesom Tryg har sørget for at gennemføre bestemmel-sen i sine vilkår. Tryg gør derfor (også med henvisning til det, der anføres i afsnit 3.7.2-4) gældende, at Tryg har handlet i overensstemmelse med god skik-bestemmelserne i God Skik-Bekendtgørelsen.

3.7.2 Prisstigningernes saglighed

I Højesterets dom, U 2019.3422 H [T MS 369] lægger Højesteret vægt på, om Totalkredits forhøjelse af bidragene var sagligt begrundet. I sagen

fyldte kravet i art. 6, stk. 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Tilsvarende skal det i denne sag inddrages, at prisstigningerne var sag-lige. De prisstigninger, som Tryg har gennemført, er baseret på en lang

rækkeparametre, der indgår i prisfastsættelsen - f.eks. kundernes risi -

koprofil og udviklingen i Trygs skadesudgifter. Der er derfor ikke tale om, at Tryg har hævet priserne vilkårligt eller i øvrigt, at prisstigningerne er gennemført bredt udover alle privatkunder. Det illustreres også af, at det i hvert af de år, hvor prisstigningerne er gennemført, er mindre end (skiftende) 1/3 af Trygs privatkunder, der modtog prisstigningerne.

Tryg har derudover ikke udelukkende gennemført prisstigninger, men også prisnedsættelser. Dette understreger også blot, at prisjusteringerne er begrundet i saglige kriterier, og at priserne – afhængig af udviklingen i skadesudgifter og kundernes rentabilitet - justeres i både opad- og ned-adgående retning. Sådanne ændringer er ikke altid forudsigelige og kan sagtens nødvendiggøre, at Tryg gennemfører mindre prisstigninger i to på hinanden følgende år. Dette er simpelthen nødvendigt for at forsik-ringsselskaber kan bibeholde en sund forretning, og leve op til de kapi-talkrav, der stilles til finansielle virksomheder.

Trygs prisstigninger er derfor baseret på et forretningsmæssigt skøn, og der er derfor hverken tale om vilkårlige eller usaglige prisstigninger. Der er derfor ikke noget grundlag for at konkludere, at Tryg har overtrådt god skik.

3.7.3 Betydningen af flere på hinanden følgende prisstigninger i rela-tion til god skik

Ud af Trygs samlede portefølje af privatpolicer har alene 4,9 % i perioden

marts2016 til februar 2020 modtaget to på hinanden følgende ikke-in-

deksbaserede prisstigninger, der tilsammen oversteg 5 %. Sagens om-drejningspunkt er dog, om Tryg var berettiget til at gennemføre prisstig-ningerne - og ikke om Tryg var berettiget til at gennemføre flere på hin-anden følgende prisstigninger.

Der er intet der understøtter, at Tryg bevidst har gennemført flere på hin-

andenfølgende prisstigninger på under 5 % med henblik på at undgå

varsling.Hvis Tryg virkelig havde til hensigt at gennemføre gradvise

mindreprisstigninger for at undgå at gennemføre større prisstigninger

med varsel, er det vanskeligt at forstå, hvorfor Tryg i så fald ikke har gjort dette for en større andel af privatpolicerne. De gennemførte prisstignin-ger har derimod været udtryk for en saglig vurdering af en lang række forhold, herunder f.eks. kundens risikoprofil, skadesomkostninger med videre. Henset til, at de enkelte prisstigninger netop er beregnet ud fra saglige kriterier, kan dette helle ikke indebærer, at Tryg har handlet i strid med god skik.

Henset til God Skik-Bekendtgørelsens § 19, Finanstilsynets udtalelser, og F&P's informationsbrev, er der ikke noget grundlag for at statuere, at to på hinanden følgende prisstigninger, der (lige akkurat) overstiger 5 %, er i strid med god skik, når omfanget heraf er så minimalt, og når prisstig-

ningerne i alle tilfælde er sagligt begrundede, jf. også U 2019.3422 H [T MS 369].

3.7.5 God skik kontra ugyldighedsreglerne

Når der i § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen er taget stilling til, at det kun er væsentlige ændringer til hovedforfald, der skal varsles, ville det skabe

en meget uheldig retstilstand, hvis manglende varsling af uvæsentlige æn-

dringertil hovedforfald blev anset som værende i strid med god skik-

reglerne.

Hvis retten alligevel finder, at Tryg har handlet i strid med god skik ved at gennemføre prisstigningerne, er det dog under alle omstændigheder ikke ensbetydende med, at aftalevilkåret er ugyldigt eller at kunderne ikke er bundet af det (uanset om retten måtte finde, at direktiv 93/13/EØF finder anvendelse eller ej).

God skik-reglerne er udtryk for offentligretlige regler, og vurderingen ef-

ter disse regler er uafhængige af vurderingen efter de civilretlige regler, her de forbrugeraftaleretlige regler. En eventuel overtrædelse af god skik

er derforikke per automatik ensbetydende med, at et aftalevilkår eller

prisstigningerne i sig selv bliver anset for at være ugyldige efter civilret- 

lige regler.

Som anført i juridisk responsum af professor, dr.jur., Person 12, skal der være tale om en markant afvigelse fra god skik-reglerne, før der kan blive tale om at statuere aftaleretlig ugyldighed [T MS 435]. Hen-set til udmeldingerne fra F&P samt udtalelserne fra Finanstilsynet, og ikke mindst henset til, at de omfattede prisstigninger har været sagligt begrundede og velovervejede - og ikke blot er gennemført vilkårligt - er der ingen holdepunkter for, at Tryg har overtrådt god skik-reglerne, og slet ikke i en sådan grad, at det kan have civilretlige konsekvenser for gyldigheden af Aftalevilkåret.

Tryg bemærker i den forbindelse også, at Forbrugerombudsmandens kompetence til at anlægge retssagen følger af FIL § 348, stk. 1, hvorefter Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der

stridermod redelig forretningsskik og god praksis. Kompetencen til at

påtale de aftaleretlige forhold er derfor knyttet op på god skik-bestem-melserne, og hvis Forbrugerombudsmanden ikke får medhold i, at Tryg har overtrådt god skik, kan Forbrugerombudsmanden ikke få pådømt de aftaleretlige forhold vedrørende ugyldighed og hjemmel.

3.8 Tilbagebetalingskrav - og Forbrugerombudsmandens påstande

Som allerede anført, gør Tryg gældende, at Aftalevilkåret er gyldigt, og at det indeholder hjemmel til at gennemføre de prisstigninger, der er om-fattet af denne sag. Der er derfor ingen tilbagebetalingskrav. Selv hvis retten fandt, at Tryg havde overtrådt god skik ved at gennemføre de om-fattede prisstigninger, vil dette - som allerede anført - ikke have betyd-ning for aftalevilkårets gyldighed, og ej heller for, om kunderne var bun-det af ændringerne.

Hvis retten finder, at Aftalevilkåret var ugyldigt, eller at Tryg ikke havde hjemmel til at gennemføre de omfattede prisstigninger, gøres det gæl-dende at retten ikke under denne sag kan tage stilling til spørgsmålet om tilbagebetalingskrav på et så bredt/generelt grundlag som Forbrugerom-budsmanden gør gældende.

Det skyldes, at der vil gælde individuelle omstændigheder for hver enkel kunde, hvilket reelt gør det umuligt at tage stilling til på et mere generelt plan, om alle de omfattede kunder har et tilbagebetalingskrav mod Tryg

- sådan som Forbrugerombudsmandenspåstand 6 indebærer. Der vil

være tale om forskellige størrelse af prisstigningerne, og det kan derfor f.eks. ikke vurderes, om alle prisstigningerne var væsentlige eller uvæ-sentlige for den enkelte privatkunde, og om Tryg var berettiget til at gen-nemføre den enkelte prisstigning uden varsel.

De enkelte kunder kan dernæst have justeret i deres dækninger (og der-med påvirket prisen), have gjort brug af deres forsikringer efter prisstig-ningen, og de kan også i øvrigt have været i kontakt med Tryg om netop prisen eller på anden måde have haft en dialog med Tryg om deres vilkår eller størrelsen på præmien. Alle disse forhold kan have betydning for,

hvadhver enkelt kunde har været bekendt med i relation til vilkårets

indførelse samt forståelse, de gennemførte prisstigninger og/eller størrel-sen på præmien. Det kan også af disse grunde ikke vurderes på et gene-relt plan, om alle de kunder, der har været omfattet af prisstigningerne, har krav på tilbagebetaling.

Af de årsager, gør Tryg gældende, at retten simpelthen ikke kan på-dømme disse spørgsmål, og Tryg må derfor allerede af den grund frifin-des i relation til påstand 4-7, samt i relation til den subsidiære påstand 2, der omhandler hjemmelsspørgsmålet og derved væsentlighedsvurderin-gen.

3.9 Bortfald af eventuelle krav

Hvis retten finder, at retten under denne sag kan træffe afgørelse om, hvorvidt samtlige de omfattede kunder har et tilbagebetalingskrav mod Tryg - i fald at Tryg ikke var berettiget til at gennemføre prisstigningerne

- har Forbrugerombudsmanden nedlagt påstande om, at en række gene-relle forhold ikke må indgå i den konkrete vurdering af forældelse og passivitet, der skal foretages i relation til det enkelte krav i kølvandet på denne retssag.

Ved vurderingen af passivitet og forældelse er det til dels af betydning, hvornår kunden fik kendskab til kravet. Vurderingen af passivitet og for-

ældelseskal derfor altid foretages med udgangspunkt i forløbet af det

konkrete aftaleforhold med den enkelte kunde. Dette er ikke muligt, hvis

retten på forhånd har defineret, at en række forhold ikke må indgå i den

vurdering af enkelte kravs potentielle bortfald, der skal foretages efter 

denne retssag. Det bør f.eks. indgå, hvornår kunderne har fået oplysning om prisstigningerne, og hvilke oplysninger den enkelte har modtaget, f.eks. i individuel kommunikation med Tryg, via Min Side, om kunderne har trukket på deres forsikring og i den forbindelse har haft noget indi-

viduelkommunikation med Tryg om vilkår og/eller præmie, eller blot

har haft en anledning til at blive særligt opmærksomme på deres præmie.

Tryg gør derfor gældende, at det ikke er muligt på forhånd at definere om en række bestemte kriterier må eller ikke må indgå i vurderingen af, om enkelte kunder kan have fortabt deres krav med enten passivitet eller forældelse, når den konkrete vurdering af de enkelte potentielle krav ikke skal foretages under denne retssag.

Hvis retten finder, at det er muligt at tage stilling til Forbrugerombuds-

mandens påstand 5-7, gør Tryg gældende, at i) betalingen af prisstignin-gerne vil være baseret på en retsvildfarelse vedrørende forståelsen af § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen, og ii) at de forhold, der er omfattet af Forbrugerombudsmandens påstande 5-7 skal kunne indgå i den vurde-ring af passivitet og forældelse, der skal foretages efter denne retssag (hvis Forbrugerombudsmanden får medhold i, at Tryg ikke har beretti-get til at opkræve prisstigningerne, og at de omfattede kunder har tilba-gebetalingskrav).

3.9.5 Forældelse - retsvildfarelse

Krav i anledning af forsikringsaftaler forældes efter reglerne i forældel-sesloven, jf. forsikringsaftalelovens § 29, stk. 1 [T MS 95]. Ifølge forældel-seslovens § 3, stk. 1 [T MS 97], er forældelsesfristen 3 år, hvilket som ud-gangspunkt regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1 [T MS 97]. Det er fast antaget for tilbagebetalingskrav, at dette tidspunkt er beta-lingstidspunktet.

Forældelsesfristen på tre år skal derfor regnes fra det tidspunkt, hvor den

enkelteforsikringstager betalte den forhøjede præmie, medmindre be-

regningen af fristen skal suspenderes som følge af, at den enkelte kunde ikke havde eller burde have fået kendskab til fordringen på dette tids-punkt, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

Tryg har gennemført prisstigningerne baseret på den forståelse af § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen, der er tilkendegivet af Finanstilsynet (se gen-

givelseaf Finanstilsynet tilkendegivelser i Bilag A [E98] og Bilag D)

[E118]. Hvis retten tilsidesætter denne forståelse af retsreglen og finder, at Tryg ikke var berettiget til at gennemføre prisstigningerne, vil prisstig-ningerne og kundernes betaling heraf være baseret på en retsvildfarelse.

Det følger af forarbejderne til forældelsesloven (betænkning nr. 1460 af 2005) [T MS 101 ff.], at der ikke indtræder suspension af forældelsesfri-sten, når kravet skyldes en forkert fortolkning af gældende retsregler – det vil sige en retsvildfarelse. I relation til suspension af forældelse i for-

sikringsforhold, anfører Bo von Eyben i bogen Specielle Forældelsesreg-ler, 2. udgave, s. 191, tilsvarende at:

” Efter almindelige forældelsesretlige principper er udgangspunktet, at for-ældelsen ikke suspenderes ved retsvildfarelse, hvilket – i denne forbindelse – omfatter ukendskab til eksistensen eller den rette fortolkning af den rets-regel, der hjemler kravet. I forældelsesmæssig sammenhæng er hovedek-semplet på retsvildfarelse tilfælde, hvor en ydelse er erlagt ud fra en forstå-else af en retsregel, som underkendes ved en senere retsafgørelse, og hvor forældelse af kravet på tilbagebetaling af ydelsen således som altovervejende hovedregel ikke er undergivet suspension.”  [T MS 191 ff.].

Tryg hargennemført de omfattede prisstigninger i overensstemmelse

med den almindelige forståelse af § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen, der også er tilkendegivet af Finanstilsynet. Efter denne forståelse, er det som vejledende udgangspunkt alene prisstigninger på 5 % eller derover, der er væsentlige og derfor skal varsles.

Hvis retten finder, at dette er udtryk for en forkert forståelse af retsreg-len, vil gennemførelsen af prisstigningerne og kundernes betaling heraf derfor være baseret på en retsvildfarelse, og der kan i så fald ikke være sket suspension for beregningen af forældelsesfristen. Forældelsesfristen skal derfor regnes fra betalingstidspunktet i overensstemmelse med ud-gangspunktet i § 2, stk. 1, dog med fradrag af den periode, der er suspen-deret i medfør af suspensionsaftalen i bilag 11 [E151].

Retsvirkningen af retsvildfarelsen må overføres direkte til Aftalevilkåret, da Aftalevilkåret og fortolkningen heraf er en direkte refleksion af § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen. Forældelsesfristen for eventuelle krav, der er opstået som følge af en forkert fortolkning af § 19 og en tilsvarende for-kert fortolkning af Aftalevilkåret, vil derfor tilsvarende ikke være sus-penderet.

Dette understøttes endvidere af Bo von Eyben i Specielle Forældelsesreg-ler, 2. udgave, s. 191, hvor følgende anføres i forlængelse af en diskussion om retsvildfarelse :

” ukendskab til dækningsomfanget sjældnere vil kunne være utilregneligt, fordi den sikrede må have pligt til at undersøge forsikringsbetingelserne (når de er tilgængelige) og til at få en eventuel tvivl om forståelsen heraf afklaret ved henvendelse til forsikringsselskabet. Hvis den sikrede havde el-ler burde have haft kendskab til forsikringens eksistens og adgang til forsik-ringsbetingelserne, vil der derfor normalt ikke – om overhovedet – kunne blive tale om suspension på grund af vildfarelse om dækningsomfanget.”  [T MS 415].

3.9.6 Momenter i passivitets- og forældelsesvurderingen

Udgangspunktet i dansk ret er, at en fordringshaver (det vil sige Trygs kunde) skal gøre indsigelse inden for rimelig tid efter, at kunden fik eller burde have fået kendskab til det forhold, der begrunder indsigelsen.

I modsat fald fortaber kunden retten til at gøre indsigelse, da kunden ved passivitet giver en stiltiende accept af, at (i dette tilfælde) prisen er blevet reguleret.

Spørgsmålet bliver derfor i relation til både passivitet og forældelse, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2 [TMS 97], hvornår den enkelte kunde i det konkrete forhold burde have fået kendskab til, at prisen var blevet reguleret.

Forbrugerombudsmandenhar overordnet gjort gældende, at det ikke

skal indgå i denne vurdering, at i) kunderne har betalt den forhøjede pris for forsikringen efter reguleringen, herunder ved automatisk betaling via f.eks. Betalingsservice, eller ii) at den forhøjede pris fremgik af:

• Min Side på Trygs hjemmeside

• Fakturaer

• Betalingsoversigter fra automatiske betalingsløsninger

• Den årlige forsikringsoversigt

Størstedelen af Trygs kunder betaler via Betalingsservice. Af den beta-lingsoversigt (eksempel i Bilag B) [E108], som Trygs kunder modtog in-

den betalingen blev gennemført via Betalingsservice, fremgik det, at ”vi 

har indekseret og reguleret din pris ” for de kunder, der havde fået en regu-lering, ligesom der blev henvist til tryg.dk/minside, hvis kunden havde spørgsmål.

Tilsvarende oplysninger fremgik af girokortteksten til kunder, der ikke betalte via Betalingsservice (bilag C) [E107], ligesom kunden til enhver tid kunne se prisen på Min Side og i den årlige forsikringsoversigt.

En kundes forsikringsforhold vil i almindelighed være af stor vigtighed for kunden, da en kunde skal sikre sig, at denne har de rette forsikringer med de nødvendige dækninger. Prisen på disse forsikringer vil derfor også være et moment, som en almindelig forbruger og kunde har en in-teresse for at følge med i og forholde sig til, idet forsikringer typisk ind-går som en ikke ubetydelig post i en hustandsøkonomi. Det må derfor forventes, at en kunde læser betalingsoversigten, eller i hvert fald, at kun-den burde gøre dette.

I U 1983.1080 V opkrævede sagsøger renter, der var højere end de renter,

derfulgte af renteloven, ligesom renterne blev opkrævet med renters

rente. Sagsøgte modtog løbende kontoudtog og månedsopgørelser, der indeholdt det samlede rentebeløb, men uden angivelse af rentesat-sen. Landsretten udtalte:

"Da den af appellanten beregnede rente ligger inden for den i branchen så-ledes gældende kutyme for renteberegning, og da indstævnte gennem de må-nedligt udsendte kontoudtog er blevet gjort bekendt med de beregnede ren-tebeløb, findes appellanten at være berettiget til at kræve gælden forrentet med de i påstanden angivne rentesatser.”  [T MS 387]

Tilsvarende gjorde sig gældende I U 1976.514 H [T MS 379]. Trygs kun-der er på samme vis blevet orienteret om det samlede beløb på betalings-

oversigter eller girokort (afhængig af betalingsmåden), ligesom det sam-lede beløb har fremgået af Min Side og den årlige forsikringsoversigt. Når Trygs kunder har betalt den pris, der er blev oplyst på disse forskel-lige steder, har Trygs kunder derfor tilsvarende accepteret prisstignin-gerne ved at forholde sig passivt hertil. Det er netop også det udgangs-punkt, der er fast anerkendt for forsikringsaftaler - netop at forsikrings-aftalen indgås igen for en ny periode, når præmien betales.

Det følger af retspraksis, at dette gælder uanset, at den procentuelle stig-

ning ikke fremgik af præmieopkrævningen,herunder via Betalingsser-

vice.

I U 1977.216 Ø [T MS 382] - det vil sige før marts 2013, hvor den første version af den nugældende § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen blev udstedt

- havde et forsikringsselskab orienteret en forsikringstager om, at et vil-kår om forsikringssummen ved indbrud blev ændret. Retten anførte, at forsikringstageren stiltiende havde godkendt dette vilkår ved fortsat at have betalt præmien to på hinanden følgende gange. Dommen under-støtter, at fortsat betaling også i forsikringsforhold vil indebære stiltiende godkendelse af ændringen – særligt hvis kunden har betalt den forhøjede pris mere end én gang.

Da Tryg tillige har orienteret sine kunder om, at prisen blev reguleret, f.eks. i betalingsoversigten ved betaling via Betalingsservice, fik Trygs kunder mulighed for at gøre indsigelse allerede før den første betaling af den regulerede pris. Ved betaling af den regulerede pris uden forudgå-ende eller efterfølgende indsigelse, og i især hvis kunden har betalt den

forhøjedepris flere på hinanden følgende gange, må kunden derfor

skulle anses for at have fortabt retten til at gøre kravet gældende ved passivitet.

Tryg gør tilsvarende gældende, at kunder, der måtte have et tilbagebeta-

lingskrav,allerede blev eller burde være blevet opmærksomme på den

regulerede pris ved modtagelsen af en betalingsoversigt eller en faktura. Da Trygs kunder således allerede før eller ved betalingen bør være blevet opmærksomme på kravet, er der efter Trygs opfattelse ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at forældelsesfristen løber fra betalings-tidspunktet.

Hvis retten finder, at forældelsesfristen skal anses for at være suspende-ret – det vil sige, hvis fristen ikke skal regnes fra betalingstidspunktet – gør Tryg gældende, at kunderne i hvert fald burde være blevet bekendt med kravet, når kunden har tjekket prisen på Min Side eller den årlige forsikringsoversigt. Endvidere gør Tryg gældende, at kunden blev eller burde være blevet bekendt med kravet, når kunden på anden vis har fået præsenteret prisen af Tryg, for eksempel som led i kundens dialog med Tryg vedrørende omlægning eller nytegning af en gældende privatfor-sikring, herunder ved afgang, adresseskifte, objektskifte, andre præmie-ændringer, ændring af dækningsomfang, eller hvis forsikringstageren har gjort brug af sin forsikring og derved har forholdt sig til gældende forsikringspolice uden at gøre indsigelse.

Tryg gør derfor først og fremmest gældende, at der slet ikke kan tages stilling til under denne retssag, om kunderne måtte have et tilbagebeta-lingskrav eller ej, da det under alle omstændigheder vil kræve, at der ses på de enkelte kunders forhold. Hvis retten finder, at spørgsmålet om til-bagebetalingskrav og betydningen af de forskellige momenter i passivi-tet- og forældelsesvurderingen kan vurderes under denne sag, gør Tryg gældende, at kundernes betaling skyldes en retsvildfarelse, og at der der-for ikke kan indtræde suspension af forældelsesfristen. Forældelsesfri-sten og tidspunktet for beregning af passivitet, skal derfor regnes fra den første betaling af den forhøjede præmie. Hvis retten finder, at der er ind-trådt suspension, gør Tryg gældende, at de beskrevne momenter netop kan og skal indgå i vurderingen af, om enkelte tilbagebetalingskrav kan være bortfaldet.

3.10 God skik efter markedsføringsloven (Trygs selvstændige på- 

stande)

Forbrugerombudsmanden har frem til anlæg af denne sag gjort gæl-

dende, at Tryg har handlet i strid med god markedsføringsskik efter mar-kedsføringsloven. Det ses blandt andet i bilag 11 [E151], hvor det frem-går, at ”det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at Tryg ikke har haft hjemmel til at foretage disse prisstigninger, at Tryg i forbindelse hermed har handlet i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1, eller lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1 ”.

Under forhandlingerne forud for nærværende sag var det afgørende for

Forbrugerombudsmanden, at Tryg anerkendte at have handlet i strid

med god skik efter markedsføringslovens regler. Da Tryg ikke ville an-erkende dette, kunne der ikke opnås enighed om et forlig under forhand-lingerne.

Forbrugerombudsmanden har dog under denne retssag alene nedlagt

påstand om, at Tryg har handlet i strid med redelig forretningsskik og

god praksis for virksomhedsområdet – det vil sige i strid med FIL § 43, stk. 1 [T MS 77] (per 1. januar 2024: § 67 i lov om forsikringsvirksomhed [T MS 83]) og § 19 i God Skik-bekendtgørelsen [T MS 25], hvilket også følger af Forbrugerombudsmandens anbringender i sagen.

På trods af, at Forbrugerombudsmanden i replikken har anført, at: "Dette 

sagsanlæg repræsenterer dog Forbrugerombudsmandens endelige stillingtagen til, at forholdet skal vurderes efter lov om finansiel virksomhed.", så har For-brugerombudsmanden stadig afvist, at dette indebærer, at Forbrugerom-budsmanden tager bekræftende til genmæle over for Trygs selvstændige påstand [E79].

Alt i alt efterlader dette derfor risiko for, at Forbrugerombudsmanden senere vil kunne træffe afgørelse om, at Tryg ved de forhold, der er om-fattet af denne sag, har handlet i strid med markedsføringslovens regler

- uanset om Forbrugerombudsmanden ikke måtte få medhold i, at Tryg har handlet i strid med FIL og God Skik-Bekendtgørelsen. Det er derfor vigtigt for Tryg at få rettens stillingtagen til, om markedsføringslovens §§ 3 og 4 [T MS 87] finder anvendelse.

Det støttes af retspraksis, at erhvervsdrivende netop kan have en retlig

interessei at anlægge sådanne anerkendelsespåstande mod Forbru-

gerombudsmanden, jf. blandt andet U 1986.652/2 H [T MS 389-390] og U 1980.859 S [T MS 391-392].

Det følger af markedsføringslovens § 1, stk. 2 [T MS 85], at reglerne om god markedsføringsskik i § 3 og god erhvervsskik i § 4 ikke finder an-

vendelsefor finansielle virksomheder, når der er udstedt regler på det

pågældende område. Tryg er derfor af den opfattelse, at markedsførings-lovens §§ 3 og 4 ikke finder anvendelse på forholdet, da der netop er ved-taget særregulering for finansielle virksomheder i FIL § 43, stk. 1 og i God Skik-Bekendtgørelsen, der specifikt regulerer forsikringsselskaber.

FIL § 43, stk. 1 favner bredt, og God Skik-Bekendtgørelsen omfatter også udtrykkeligt god skik inden for markedsføring, jf. definitionen af ”han-delspraksis” i § 2, nr. 11, ligesom adgangen til at ændre i forsikringsafta-len er reguleret særskilt i § 19 [T MS 25]. Af forarbejderne til FIL § 43 (lovforslag nr. 176 af 12. marts 2003) følger endvidere: ”Ved lov nr. 428 af 6. juni 2002 blev markedsføringslovens §§ 1 og 2 samtidig ændret for at tyde-liggøre, at på områder, hvor ministeren fastsætter bindende regler om god skik, skal finansielle virksomheder alene være reguleret af disse og ikke tillige af mar-kedsføringsloven.” [T MS 79].

Tryg gør af ovennævnte grunde gældende, at markedsføringslovens §§ 3 og 4 ikke finder anvendelse i denne sag, og subsidiært - med henvisning til de anbringender, der er anført ovenfor til støtte for, at Tryg ikke har handlet i strid med god skik på virksomhedsområdet - at Tryg ikke har handlet i strid med §§ 3 og 4.

3.11 Sammenfatning af anbringender

Nedenfor findes en kortfattet opsummering af Trygs anbringender:

Afsnit 3.1: Tryg gør gældende, at Aftalevilkåret er vedtaget mellem Tryg

og deres privatkunder. Dette er ikke bestridt af Forbrugerombudsman-den.

Afsnit 3.2: Tryg gør dernæst gældende, at forsikringsaftaler er meget sæ-regne sammenholdt med andre løbende aftaler med forbrugere, og at der skal tages højde for dette ved vurderingen af sagen.   

Dette skyldes blandt andet, at forsikringsaftaler løber i et år og fornys for et år ad gangen (i modsætning til andre løbende aftaler, der er tidsube-grænsede) og da forsikringsbranchen og forsikringsaftaler i øvrigt er un-dergivet særlig regulering.

Afsnit 3.3: Den nugældende § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen skal fortol-kes således, at væsentlige ændringer til hovedforfald skal varsles, og at uvæsentlige ændringer til hovedforfald omvendt ikke skal varsles. Dette støtte også af historikken omkring udstedelsen af bekendtgørelsen, og i øvrigt også af udmeldinger fra Finanstilsynet derefter.

Afsnit 3.4: Direktiv 93/13/EØF finder ikke anvendelse på Aftalevilkåret,

jf. direktivets artikel 1, stk. 2.

Dette gælder derfor også den danske implementering af direktivet i afta-

lelovensregler, samt aftalelovens § 36, idet en anvendelse af ugyldig-

hedsreglerne ville strid imod direktivets formål og i øvrigt også imod de forudsætninger om, at rimeligheden af en bestemmelse er afvejet forin-den den vedtages eller udstedes. Dette understøttes også af omfattende praksis fra EU-Domstolen, og en anvendelse af ugyldighedsreglerne på Aftalevilkåret ville derfor stride imod dette.

Afsnit 3.5: Hvis retten finder, at direktiv 93/13/EØF og den danske im-plementering finder anvendelse, gør Tryg gældende, at Aftalevilkåret under alle omstændigheder er gyldigt, og at prisstigningerne er gennem-ført gyldigt.

Afsnit 3.6: Tryg gør gældende, at prisstigningerne havde hjemmel i både § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen samt i Aftalevilkåret, herunder at de gennemførte prisstigninger ikke i nogle tilfælde var væsentlige.

Dette understøttes også af udmeldinger fra Finanstilsynet, der er tilsyns-myndighed, og af definitionen af væsentlighed i andre regulerede bran-cher.

Afsnit 3.7: Tryg har overholdt god skik-reglerne, herunder § 19 i God Skik-Bekendtgørelsen. Dette understøttes også af, at prisstigningerne har været saglige - og derfor ikke har været udtryk for vilkårlige eller urime-lige prisstigninger. Tryg gør i den forbindelse også gældende, at en even-tuel overskridelse af offentligretlige god-skik-regler under alle omstæn-digheder ikke skal have indflydelse på den civilretlige vurdering af Af-talevilkåret og prisstigningerne.

Afsnit 3.8: Tryg gør gældende, at der under alle omstændigheder ikke kan tages stilling til spørgsmålet om tilbagebetalingskrav på et så bredt

grundlag,som Forbrugerombudsmanden lægger op til ved denne sag.

Dette understøttes navnlig af, at der kan være tale om individuelle om-stændigheder for hver enkel kunde og derved hvert enkelt potentielle

krav, der reelt gør det umuligt at give Forbrugerombudsmandenmed-

hold i påstanden om, at alle de omfattede kunder har et tilbagebetalings-krav.

Dette har derfor også indflydelse på vurderingen af væsentligheden, idet

denneogså kan være betinget af individuelle omstændigheder (f.eks.

størrelsen af den enkelte prisstigning), samt hjemmelsspørgsmålet, idet der også kan være individuelle omstændigheder, der har betydning for, hvad hver enkel kunde har forstået eller fået kommunikeret om Aftale-vilkåret.

Afsnit 3.9: Hvis retten finder, at Tryg ikke var berettiget til at gennemføre de omfattede prisstigninger - enten som følge af ugyldighed eller mang-lende hjemmel - gør Tryg gældende, at opkrævningen og betalingen af prisstigninger har været baseret på en retsvildfarelse, og at forældelses-fristen derfor ikke suspenderes. Tryg gør i den forbindelse dernæst gæl-

dende, at det under alle omstændigheder ikke er muligt for retten på for-

håndat tage stilling til, om en række specifikke omstændigheder skal

have indflydelse på vurderingen af passivitet og forældelse.

Tryg bør derfor frifindes for samtlige af Forbrugerombudsmandens på-stande.

Afsnit 3.10: Tryg gør dernæst gældende, at Tryg har retlig interesse i at

få prøvet de selvstændige påstande om anvendelsen af markedsførings-

lovensgod-skik-regler, idet Forbrugerombudsmanden forinden dette

sagsanlæg har givet udtryk for, at Tryg har handlet i strid med disse reg-ler - og også idet Forbrugerombudsmanden, trods at sagen er anlagt efter reglerne i FIL, ikke har villet tage bekræftende til genmæle over for disse

påstande.Tryg har derfor en afgørende interesse i at få prøvet dette

spørgsmål- og i fald, at reglerne finder anvendelse, at Tryg ikke har

handlet i strid med disse, jf. de anbringender, der i øvrigt er anført i sa-gen.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Forbrugerombudsmandens kompetence

Det følger af aftalelovens § 38 e, at Forbrugerombudsmandenfører tilsyn med,

om erhvervsdrivende anvender urimelige aftalevilkår og med overholdelsen af § 38 b, stk. 2, som handler om, hvorvidt aftaler er udarbejdet på en klar og forstå-elig måde. Tilsynet føres efter markedsføringslovens regler. Hertil kommer § 348, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 3, i bekendtgørelse om regler for For-

brugerombudsmandensvirksomhed, hvorefter Forbrugerombudsmanden har

kompetencetil at anlægge retssag om handlinger, der strider imod redelig for-

retningsskikog god praksis blandt andet på det finansielle område, jf. lov om

finansiel virksomhed § 43, stk. 1 og stk. 2, jf. bekendtgørelse om god skik for fi-nansielle virksomheder. Der er derfor ikke grundlag for at betvivle Forbrugerom-budsmandens kompetence til at anlægge denne sag.

Overordnet

Parterne er enige om, at Tryg har kunnet foretage uvarslede prisstigninger som følge af aftalt indeksregulering.

Spørgsmålet er, om Trygs aftalevilkår om alene at varsle væsentlige ændringer er urimeligt og derfor ugyldigt i en forbrugeraftale. I givet fald er spørgsmålet, om der skal ske tilbagebetaling af de ulovligt opkrævede beløb, herunder om til-bagebetalingskravene måtte være ophørt.

Før marts 2016 varslede Tryg alle ændringer i betingelserne og/eller prisen senest

med 30 dages varsel før forsikringsperiodens udløb(hovedforfald). Når forsik-

ringen blev betalt for en ny periode, accepterede forsikringstageren ændringerne, og forsikringen fortsatte for en ny forsikringsperiode på de ændrede betingelser.

Indeksregulering eller ændringer som følgeaf lovmæssige ændringer betragte-

des ikke som en væsentlig ændring af betingelserne. Hvis forsikringen ikke blev betalt, ophørte forsikringen fra ændringsdatoen.

I periodenmarts 2016 til februar 2020 gennemførte Tryg reguleringer i op-og

nedadgående retning over for en andel af privatkunder i henhold til det omtvi-

stedevilkår. Reguleringer i opadgående retning - ud over indeksregulering -

skete uden varsling, hvis prisstigningen udgjorde mindre end 5 % årligt.   

Siden februar 2020 har Tryg igen varslet både væsentlige og ikke-væsentlige pris-stigninger.

Vedrørende påstand 1 og 2

Tryg varslede ændringen af sine generelle aftalevilkår over for sine privatkunder i starten af 2016 med indførelse af det i sagen omtvistede aftalevilkår. Det er ube-stridt, at Tryg korrekt varslede indførelsen af aftalevilkåret ved ændringen af sine

generelleforsikringsbetingelser. Aftalevilkåret er derfor aftaleretligt vedtaget

mellem parterne.

Aftalevilkåret lyder sådan:

” Vi varslervæsentlige ændringer af betingelserne og/eller prisen senest 30

dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris.”

Aftalevilkåret blev alene anvendt i forbindelse med hovedforfald, hvor en del af Trygs privatkunder via Betalingsservice eller opkrævning via girokort har betalt en ny og forhøjet præmie for den nye aftaleperiode. På nogle af disse betalings-anmodninger fremgik teksten ”Vi har indekseret og reguleret din pris” eller ”Vi har indekseret og justeret din pris” .   

Det følger af aftalelovens § 38 c, stk. 1, at § 36, stk. 1, gælder, hvis det vil være stridende mod hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i par-ternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår

gældende. Af § 36, stk. 1, fremgår, at e n aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Hvis et aftalevilkår ikke har været genstand for individuel forhandling, skal vilkåret tilsidesættes helt, jf. § 38 c, stk. 2.

God skik-bekendtgørelsen (tidligere § 34 i bekendtgørelse 2012-12-20 nr. 1406 om

godskik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv., nu affattet

enslydende i bekendtgørelse 2021-09-06 nr. 1779 om god skik for forsikringsdi-stributører § 19, stk. 1, 1. pkt.) er udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig

forretningsskikog god praksis for de finansielle virksomheder. Der er enighed

om, at § 19 er spejlet i det omtvistede aftalevilkår. Både som følge af bekendtgø-relsesformen som retskilde og af Vidne 2's forklaring kan det lægges til grund, at § 19 har karakter af offentligretlig adfærdsregulering, hvorimod hen-sigten med § 19, ikke er at fungere som aftalevilkår. Det omtvistede vilkår er der-for ikke en afspejling af en bindende administrativ bestemmelse, som medfører, at Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktsvilkår i for-brugeraftaler ikke finder anvendelse, jf. direktivets artikel 1, stk. 2. Direktivet er implementeret i aftalelovens kapitel IV, herunder § 38 c, med virkning fra den 1. januar 1995. Aftalelovens § 36, blev i den forbindelse opretholdt uændret.

En formuleringsom i det omtvistede aftalevilkår er et uigennemsigtigt, bredt,

ensidigt og arbitrært redskab for Tryg i fortolkningen af, hvad der er væsentligt for at gennemføre en ændring uden varsel. Desuden vil et sådant vilkår kunne medføre betydelige uvarslede forhøjelser set over flere år. Dette er efter rettens opfattelse i strid med aftalelovens § 38 c, stk. 1, jf. § 36, stk. 1. Vilkåret har ikke været genstand for individuel forhandling og skal derfor tilsidesættes i sin hel-hed, jf. § 38 c, stk. 2. Vilkåret vil således medføre en betydelig skævhed i parternes

rettighederog forpligtelser til skade for forbrugeren. Således følger det også af

bilaget til direktivet, punkt 1, litra j, at et kontraktsvilkår, hvis formål eller virk-

ningerer at tillade Tryg ensidigt at ændre kontraktvilkårene uden gyldig og i

aftalen anført grund, vil skulle betegnes som urimeligt, jf. direktivets artikel 3, stk. 3.

En meddelelse nederst på en betalingsoversigt eller et girokort sammen med ad-skillige andre oplysninger med teksten ”Vi har indekseret og reguleret din pris” eller ”Vi har indekseret og justeret din pris” udgør ikke en varsling, idet det alene

fremgår,at der er foretaget en regulering/justering, men ikke hverken begrun-

delsen herfor eller forholdet mellem den sædvanlige indeksregulering og den ek-straordinære regulering.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at alene en mindre del af samtlige forsikringsselskaber har indført et vilkår, som svarer til det omtvistede vilkår. Det kan ikke lægges til grund, at de øvrige forsikringsselskaber, der havde ind-ført et vilkår med inspiration fra god skik-bekendtgørelsens § 19, har gennemført

uvarsledeikke-væsentlige prisstigninger. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at

der på tidspunktet for Trygs indførelse af aftalevilkåret i 2016 bestod en branche-sædvane, som dokumenterer, at der var tale om en sædvanlig fremgangsmåde, og som derfor ville kunne medføre, at vilkåret må anses for rimeligt.

På baggrund af ovenstående finder retten, at det omtvistede vilkår er ugyldigt, og at Tryg ikke med hjemmel i aftalevilkåret har kunnet foretage opkrævninger af en forhøjet pris ud over indeksreguleringer hos en andel af sine privatkunder uden forudgående varsel.

Forbrugerombudsmandenspåstand 1 og principale påstand 2 tages derfor til

følge.

Vedrørende påstand 3

Idet Tryg foretog uvarslede prisstigninger i perioden marts 2016 – februar 2020 i strid med aftalelovens § 38 c, stk. 1 og 2, jf. § 36, stk. 1, har Tryg udvist en adfærd i strid med redelig forretningsskik og god praksis som anført i lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1 og stk. 2, jf. god skik-bekendtgørelsens § 19, stk. 1 (tidli-gere § 34).

Forbrugerombudsmandens påstand 3 tages derfor til følge.

Vedrørende påstand 4, 5, 6 og 7

Tryg foretog i perioden marts 2016 – februar 2020 uretmæssige prisstigninger og dermed uretmæssige opkrævninger som anført ovenfor. Der er tale om klart rets-

stridigeopkrævninger, og forbrugerne har krav på tilbagebetaling af de uret-

mæssigtopkrævede beløb, medmindre kravene er ophørt. Retten tager derfor

Forbrugerombudsmandens påstand 4 til følge.   

Det fremgåraf forældelseslovens § 3, stk. 2, at hvis fordringshaveren var ube-

kendt med fordringen, regnes den treårige forældelsesfrist først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.   

Det forhold, at en privatkunde har betalt den forhøjede pris efter en uvarslet og uretmæssig prisstigning, kan ikke sig selv medføre, at kunden har fået eller burde have fået kendskab til den uretmæssige prisstigning. Den uretmæssige prisstig-ning hverken kunne eller burde kunne udledes ved at sammenligne prisen før og efter stigningen, idet stigningen også kunne indeholde lovlige indeksregulerin-ger. Det samme gør sig gældende for det forhold, at den samlede pris blev oplyst over for kunderne som anført i påstand 6 og 7. Retten tager derfor Forbrugerom-budsmandens principale påstand 5 og påstand 6 og 7 til følge.   

Vedrørende påstand 8 og 9 (som relaterer sig til Trygs selvstændige principale og subsidiære påstande)

Forbrugerombudsmandenhar ikke under denne retssag rejst spørgsmål om

Trygs overtrædelse af markedsføringslovens §§ 3 og 4. Disse bestemmelser har

alene væretnævnt under den forudgående administrative sag. Der er således

ikke nogen aktuel tvist herom, og Tryg har derfor ikke den fornødne retlige in-teresse i at få påkendt disse spørgsmål.   

Trygs selvstændige principale og subsidiære påstande afvises.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af Forbrugerombudsmandens udgifter til sagens førelse med 100.000 kr. og af retsafgift med 750 kr. Forbrugerombudsmanden er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:  

Tryg Forsikring A/S’ selvstændige påstande afvises.   

Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at selskabet i perioden fra marts 2016 til februar 2020 ikke med bindende virkning over for selskabets privatkunder kunne forhøje prisen ud over aftalt indeksregulering på privatkundernes forsikringsaftaler hos Tryg Forsikring A/S uden forudgående varsel til kunderne.

Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at Tryg Forsikring A/S’ aftalevilkår med ordlyden ”Vi varsler væsentlige ændringer af betingelserne og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris. ” er ugyldigt.

Tryg Forsikring A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, ved i løbet af perioden fra marts 2016 til februar 2020 at have forhøjet prisen ud over aftalt indeksregulering på dele af Tryg Forsikring A/S’ bestand af privatforsikringer uden forudgående varsel til kunderne.

Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at de af Tryg Forsikring A/S’ privatkunder, der af Tryg Forsikring A/S er blevet udsat for ikke-varslede prisstigninger ud over indeksregulering i perioden fra marts 2016 til februar 2020, hver har krav på tilbagebetaling af et beløb svarende til den betalte prisstigning, medmindre disse krav er ophørt.

Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at Tryg Forsikring A/S’ privatkunder har betalt den forhøjede pris for forsikringen, efter at Tryg Forsikring A/S har foretaget ikke-varslede prisstigninger ud over indeksregulering, ikke har medført, at disse privatkunders eventuelle tilbagebetalingskrav mod Tryg Forsikring A/S er ophørt.

Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at den samlede pris på forsikringsaftalerne efter de foretagne ikke-varslede prisstigninger ud over

indeksregulering i perioden fra marts 2016 til februar 2020 fremgik af

privatkundernes egen side på Tryg Forsikring A/S’ hjemmeside, fakturaer,

betalingsoversigter fra automatiske betalingsløsninger og/eller den årlige

forsikringsoversigt, ikke har medført, at privatkundernes eventuelle

tilbagebetalingskrav mod Tryg Forsikring A/S er ophørt.

Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at den samlede pris på

forsikringsaftalerne efter de foretagne ikke-varslede prisstigninger ud over

indeksregulering i perioden fra marts 2016 til februar 2020 fremgik af

privatkundernes egen side på Tryg Forsikring A/S’ hjemmeside, fakturaer,

betalingsoversigter fra automatiske betalingsløsninger og/eller den årlige

forsikringsoversigt, ikke har medført, at Tryg Forsikring A/S’ privatkunder fik

eller burde have fået kendskab til deres eventuelle tilbagebetalingskrav mod

Tryg Forsikring A/S.

Tryg Forsikring A/S skal til Forbrugerombudsmanden betale sagsomkostninger med 100.750 kr.   

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

75

Publiceret til portalen d. 05-04-2024 kl. 10:01

Modtagere: Sagsøgte TRYG FORSIKRING A/S, Sagsøger

Forbrugerombudsmanden, Advokat (H) Pia Kirstine Voldmester