Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 16. marts 2009 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Talevski, Lisbet Wandel og Jacob Scherfig (kst.)).
21. afd. nr. S-3243-08:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte ApS
v/ Person
(advokat Nils-Erik Norsker).
Hillerød Rets dom af 28. oktober 2008 (SS 8-247/2008) er anket af Tiltalte ApS v/ Person med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Person, der har for-klaret i det væsentlige som i byretten.
Person har supplerende forklaret blandt andet, at det er de samme kunder, der har købt plasmaprodukterne, siden selskabet begyndte at forhandle dem. Kunderne, der er dyrlæger hovedsageligt fra Frankrig, benytter telefax til at afgive ordre. Hun har for 3 år siden købt en ejendom i Frankrig, og bestillingerne håndteres derfra. De påregner at be-gynde at producere produkterne i Frankrig. Selskabet har aldrig haft kunder, der har hen-vendt sig på e-mail. Handel med plasmaprodukterne udgør 2-3 % af omsætningen, og der er ikke overskud på salg af disse produkter. Det er salg af ultralydsscannere, der er det
- 2 -
primære for selskabet. Selskabet har fortsat adresse i By. Efter Sundhedsstyrelsens påbud i januar 2006 fjernedes henvisninger til Danmark fra hjemmesiden, her under ”.dk” og ”ApS” . Det var et momsregistreret firma i Danmark, der hjalp med dette. Hun forstod påbuddet således, at der ikke måtte reklameres i Danmark, men ikke således, at der ikke måtte reklameres fra Danmark. Hjemmesiden har siden politianmeldelsen i 2007 været lukket.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det tiltalte selskab er etableret i Danmark, og det lægges til grund, at reklameringen på Hjemmeside 2Hjemmeside 2 fandt sted via en computer her i landet på foranled-ning af selskabets herboende ledelse. Selskabet kan derfor strafforfølges her i landet, jf. straffelovens § 6, nr. 1, og § 9, stk. 1, sammenholdt med dagældende straffelovs § 6, nr. 1.
Landsretten finder, at Lægemiddelstyrelsens påbud af 26. januar 2006 efter sin ordlyd og sammenhæng ikke var begrænset til reklame, der var rettet mod det danske marked. Lands-retten lægger til grund, at det tiltalte selskab fortsatte med at reklamere på Hjemmeside 2Hjemmeside 2 efter påbuddets meddelelse. Herved har selskabet overtrådt læge-middellovens § 104, stk. 1, nr. 4, jf. § 69, stk. 1, sammenholdt med § 64, nr. 1. Persons forklaring om, hvordan hun forstod påbuddet, kan ikke fritage for strafansvar. Herefter er selskabet skyldig i den rejste tiltalte som fastslået af byretten. Den omstændig-hed, at reklamen på hjemmesiden var affattet på fransk, og at hjemmesiden ikke angav det tiltalte selskabs navn og adresse eller et dansk domænenavn, kan ikke føre til et andet re-sultat. Det bemærkes herved, at hjemmesiden ikke udelukkede, at mulige kunder på det danske marked gjorde sig bekendt med reklamen på hjemmesiden. Hertil kommer, at e-handelslovens § 3 indebærer, at lægemiddellovens § 64, nr. 1, også finder anvendelse på reklame, der udelukkende er rettet mod det franske marked.
Landsretten finder efter en samlet vurdering, at bøden bør nedsættes til 25.000 kr. Der er ved afgørelsen på den ene side lagt vægt på, at det tiltalte selskab ikke er fundet skyldigt i forhandling af de omhandlede lægemidler, og at det efter de foreliggende oplysninger er usikkert, om reklameringen på hjemmesiden har resulteret i nogen fortjeneste for selskabet. Der er på den anden side lagt vægt på, at det tiltalte selskab ved brev af 28. januar 2006 meddelte Lægemiddelstyrelsen, at selskabet tog Lægemiddelstyrelsens påbud til efterret-ning, og at selskabets hjemmeside ville blive lukket snarest og inden den 6. februar 2006,
- 3 -
hvilket ikke skete. Der er endvidere lagt vægt på, at selskabet til trods herfor i længere tid efter påbuddets meddelelse fortsatte med at reklamere på hjemmesiden med henblik på at opnå en ikke ubetydelig økonomisk fortjeneste.
Efter det anførte stadfæstes byrettens dom med den ændring, at bøden nedsættes til 25.000 kr.
Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at det tiltal-te selskab selv har valgt forsvarer, og at retten ikke finder tilstrækkeligt grundlag for undta-gelsesvis at tilkende den valgte forsvarer vederlag hos det offentlige, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ApS stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 25.000 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.