Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 29. august 2008 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Ejler Bruun, Anne Thalbitzer og Karsten Ah-rentoft Nielsen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
23. afd. kære nr. B-2037-08:
Skønsrekvirent ApS
(advokat K. L. Németh)
mod
Skønsindstævnte A/S
(advokat Peter Munk Tommerup)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 31. juli 2008 med bilag 1-4, hvorved Skønsrekvirent ApS har kæret Hillerød Rets kendelse af 28. juli 2008 (BS 2-1486/2007), hvorved en anmodning om udmeldelse af nyt syn og skøn ikke blev taget til følge, rettens fremsen-delsesbrev af 8. august 2008 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Der fremlagdes endvidere kæresvarskrift af 14. august 2008.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
- 2 -
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
K E N D E L S E :
Den 4. marts 2008 afholdtes der skønsmøde med deltagelse af parterne og deres advokater, hvorunder det aftaltes, at skønsmanden skulle foretage en teknisk gennemgang af lejemå-lets el-installationer med en el-installatør. Parternes advokater blev efterfølgende af skøns-manden orienteret om tidspunktet for denne besigtigelse, og skønsrekvirentens advokat gjorde skriftligt opmærksom på, at han agtede at deltage ved besigtigelsen.
Skønsmanden burde under disse omstændigheder ikke have afvist at lade skønsrekviren-tens advokat være til stede under besigtigelsen, uanset at skønsindstævntes advokat ikke var mødt. Skønsmandens afvisning kan imidlertid ikke tages som udtryk for, at han er par-tisk, og det tiltrædes derfor, at anmodningen om udmeldelse af et nyt syn og skøn ikke er taget til følge. Herefter
b e s t e m m e s:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Kæremålsomkostningerne ophæves efter omstændighederne.
Retten hævet.