Dom
RETTEN I AALBORG
D O M
afsagt den 3. august 2023 af Retten i Aalborg
Rettens nr. 9-5268/2023
Politiets nr. 5100-71281-00059-23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
født Dato 1 1996
Tiltalte 2
født Dato 2 1993
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 14. juli 2023 og tillægsanklageskrift er modta-get den 27. juli 2023.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af
1a) begge de tiltalte
straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels stk. 2, jf. lov om eufori-serende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om eufo-riserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B nr. 70,
ved den 22. februar 2023 ca. kl. 20.10 på P-pladsen ved Sct. Olai Plad-sen 5 i Hjørring, i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse, at have været i besiddelse af 30,08 gram kokain med henblik på videreoverdragelse samt på Adresse, i Aalborg Øst ca. kl. 20.50, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydelig vederlag eller under andre særlig skærpen-de omstændigheder, at have været i besiddelse af ca. 719,77 gram koka-in, ligesom de forud for den 22. februar 2023, for 27.000 kr., blandt an-det i Aalborg, havde videresolgt kokain i form af ca. 60 gram kokain,
1b) straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. jf. lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B nr. 70, ved i perioden fra den 8. februar 2023 frem til den 22. februar 2023, ca. kl. 20.50, til et større antal personer eller mod betydelig vederlag eller under andre sær-lig skærpende omstændigheder, blandt andet i Nordjylland, at have solgt ikke under 250,15 gram kokain,
Std 75284
side 2
1c) straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. jf. lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B nr. 70, ved i perioden fra den 19. december 2022 til den 22. februar 2023 ca. kl. 20.50, til et stør-re antal personer eller mod betydelig vederlag eller under andre særlig skærpende omstændigheder, blandt andet i Nordjylland, at have solgt ik-ke under 483,66 gram kokain,
2) Tiltalte 2
straffelovens § 290 a – hvidvask, subsidiært straffelovens § 290 -hæleri - ved den 21. februar 2023 i Aalborg, at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte er udbytte af strafbare lovo-vertrædelser, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet til-talte, mod betaling af 5-6000 kr., forud for den 21. februar 2023, udlån-te sit hævekort til Person 1, hvorefter tiltalte den 21. februar 2023, på sin bankkonto i Spar Nord, Konto nr., fik indbetalt 45.000 kr. hidrørende fra Forurettedes konto, hvorefter der den 21. februar 2023 blev hævet 15.000 kr. kontanter i en hæveautomat ved Spar Nord i Nørresundby, mens yderli-gere 29.999 kr. blev anvendt på spil og kasino, uagtet at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode, at pengene stammede fra en strafbar lovo-vertrædelse, alt hvorved Forurettede led et tilsvarende formuetab på 45.000 kr.,
3) Tiltalte 1
udlændingelovens § 59 b, stk. 1 - indrejse i strid med et indrejsefor-bud - ved forud for den 22. februar 2023 kl. 20.10, på ukendt måde, at være indrejst i Danmark, uagtet han af Udlændingestyrelsen den 16. no-vember 2022 var meddelt et indrejseforbud i Danmark gældende indtil den 25. maj 2024.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af ca. 749,85 gram kokain hos de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, samt konfiskation af 27.000 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 udvises i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2 og § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2 og 4, med indrejseforbud i et af retten fastsat tids-rum, der regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7. Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen nedlagt påstand om, at indrejseforbuddet med-
side 3
deles tiltalte for bestandig.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 udvises i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2 og 4, med indrejseforbud i et af retten fastsat tidsrum, der regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7. Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen ned-lagt påstand om, at indrejseforbuddet meddeles tiltalte for bestandig.
Tiltalte 1Tiltalte 1Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig i forhold 1a, med den begræns-ning, at alene 12.000 kr. af beløbet på 27.000 kr. stammer fra salg af kokain. Han har nægtet sig skyldig i forhold 1b og 1c, og erkendt sig skyldig i for-hold 3.
Tiltalte har ikke protesteret imod påstandene om konfiskation samt påstan-den om udvisning.
Tiltalte 2Tiltalte 2Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 1a, 1b og 1c, og er-kendt sig skyldig i forhold 2.
Tiltalte har ikke protesteret imod påstandene om konfiskation, men har pro-testeret imod påstanden om udvisning.
Anklageren har på vegne af Forurettede nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 skal betale 45.000 kr. i erstatning, jf. forhold 2.
Tiltalte 2 har anerkendt dette erstatningskrav.
Sagens oplysninger
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Tiltalte 2 samt vidneforklaringer af politiassistent Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.
Tiltalte 1Tiltalte 1 har ikke afgivet forklaring under hovedforhandlingen, men har henholdt sig til den forklaring, som han afgav under grundlovsforhø-ret den 23. februar 2023.
Denne forklaring er i retsbogen fra grundlovsforhøret gengivet således:
"Sigtede, Tiltalte 1, forklarede, at han i denne omgang har op-
holdt sig i Danmark omkring to måneder, men at han også tidligere har været her i landet. Han plejer at opholde sig hos forskellige ven-ner og bekendte, når han er i Danmark. Han boede denne gang hos Tiltalte 2, som han kender fra tidligere. Det er hans indtryk, at Tiltalte 2 er en "rigtig god fyr". Han har de seneste to måneder hovedsagelig opholdt sig hos Tiltalte 2.
side 4
Han opholdt sig i går hjemme hos Tiltalte 2, men kørte på et tids-punkt en tur sammen med Vidne 2. Det var for at aflevere noget koka-in til en køber. Det var ikke noget, som Vidne 2 havde kendskab til. Han har ikke noget kendskab til chatgruppen Profilnavn 1. Det er en app, der i forvejen var installeret på den telefon, som han fik for mindre end en uge siden. Det var en telefon, som han tilfældigt fandt et eller andet sted. Det er ikke ham, som står bag chatgruppen, men han vil erkende, at han har taget et "forkert initiativ", som han fortryder. Han kan vedstå, at han har sagt til politimanden, at han var manden bag snapchatprofilen Profilnavn 1, da politimanden spurgte ham [anmeldelsesrapport af 22. februar 2023, side 4, 2. af-snit]. Han mente i den forbindelse, at det var ham, som i den seneste korte tid har stået bag profilen, mens han ikke ved, hvem der har stået bag app'en før han overtog telefonen.
Han var sammen med Vidne 2 kørt til Hjørring, hvor han skulle mødes med en mand, som skulle købe 10 gram kokain af ham. De skulle mødes ved Coop 365 i Hjørring. Han medbragte de 10 gram kokain, og havde 20 gram kokain gemt i sine underbukser. Det var menin-gen, at han også skulle sælge disse 20 gram, men der var ikke nogen aftale med en eventuel køber endnu.
Han kørte til Hjørring i en bil, som han havde lånt af Tiltalte 2. Det kvantum på 718 gram kokain, som blev fundet under ransagningen hos Tiltalte 2, tilhører ham. Det er ikke noget, som Tiltalte 2 havde kendskab til. Tiltalte 2 vidste ikke, at han opbevarede denne kokain i hans lejlighed, fordi han havde holdt kokainen gemt for Tiltalte 2. Ko-kainen lå i et skab i køkkenet i nærheden af et vindue. Det lå ikke på en sådan måde, at Tiltalte 2 ville opdage det.
Det billede af teksten på en mobiltelefon, der fremgår af en foto-mappe [bilag 2, foto nr. 2], er en prisliste vedrørende kokain. Det er de priser, som han tog, når han solgte kokain. Han har aldrig foreta-get handler med kokain hjemme hos Tiltalte 2. Det beløb på 27.000 kr., som politiet fandt under ransagningen hos Tiltalte 2, tilhører ham. Nogle af pengene stammede fra salg af kokain, men ikke dem alle. Han vil anslå, at omkring 15.000 kr. af beløbet er penge, som han dels har modtaget fra familiemedlemmer i Albanien, dels selv har tjent ved at arbejde. Den pengetællemaskine, som blev fundet i lej-ligheden, tilhører også ham. Det er en maskine, som han har købt via Facebook. Han tror ikke, at Tiltalte 2 har lagt mærke til maskinen, som stod på en reol i stuen.
Tiltalte 2Tiltalte 2Tiltalte 2 har under hovedforhandlingen forklaret, at han bor på Adresse. Han kender Tiltalte 1 gennem andre venner og sin storebror. Han har kendt Tiltalte 1 i et par måneder. Tiltalte 1 har været på besøg
side 5
hos ham, og Tiltalte 1 har boet hos ham i perioden forud for deres anholdelse. Han kan ikke huske, hvor længe Tiltalte 1 havde boet hos ham, men det har nok været omkring to måneder. Hans lejlighed består af en stue og to værelser. Tiltalte 1 havde ikke som sådan sit eget værelse. Han kunne finde på at sove inde på hans værelse, når han var på arbejde om natten. Tiltalte 1 kunne også sove på sofaen i stuen i den tid, hvor også Person 2 opholdt sig i lejligheden.
Person 2 er en bekendt, som han har kendt i en kort periode. Han havde ikke noget tæt forhold til Person 2, som kom og gik. Han har vistnok senest set Person 2 en uges tid før sin anholdelse. Han, Tiltalte 1 og Person 2 var gode venner, dog var Person 2 nok mest ven med Tiltalte 1.
Det var korrekt, at han har købt nogle flybilletter til Person 2, da Person 2 havde spurgt ham herom. Person 2 kunne ikke selv købe billetterne, da han ikke kendte hjemmesiden, hvor de skulle bestilles. Det var ikke noget problem for ham at købe billetterne til Person 2, der gerne ville hjem til Albanien.
Tiltalte 1 kommer også fra Albanien. Han kommer selv fra Kosovo, hvor han er statsborger.
Person 2 har været tilmeldt hans adresse. Det skyldes alene, at Person 2 var blevet blitzet i en hastighedskontrol. Det var i den forbindelse nødvendigt at tilmel-de Person 2 på hans adresse for at kunne betale bøden.
Han kender Vidne 2 og Vidne 3 gennem Tiltalte 1 og Person 2. Vidne 2 var sammen med Tiltalte 1, men det er ikke hans opfattelse, at de var kærester. Vidne 3 var kæreste med Person 2.
Han var hjemme i sin lejlighed den 22. februar 2023 sammen med Tiltalte 1, Vidne 2 og Vidne 3. Han og Tiltalte 1 havde været i lejligheden fra morgenstuden, og senere kom pigerne. De skulle ikke noget sammen i løbet af dagen. Han arbejdede på lageret hos Virksomhed, og ventede på et opkald fra sit arbejde. Han var hjemme i lejligheden hele dagen. Han havde i dagene forinden været på besøg hos sin tidligere arbejdsgiver, som bor i By.
Tiltalte 1 havde i perioden forud for anholdelsen også overnattet andre steder end hos ham. Tiltalte 1 sov i hans lejlighed om natten mellem den 21. og 22. feb-ruar 2023. Tiltalte 1 havde noget tøj liggende i lejligheden, men han kan ikke huske, om Tiltalte 1 havde en tandbørste stående hos ham. Tiltalte 1 havde ingen nøgle til lejligheden, og han ringede altid på, når han kom. Han har ikke lagt mærke til, om Tiltalte 1 havde noget med sig, da han sidste gang kom til lejlighe-den, men han havde måske noget tøj med. Det lå vistnok i en taske. Han ved ikke, hvad der ellers lå i tasken. Tiltalte 1 havde den pågældende dag vistnok lagt sin taske i stuen. Det var en sort taske, som lignede en slags skole- eller rej-setaske.
Da han på et tidspunkt skulle til at lave aftensmad til sig selv, ville Tiltalte 1 og Vidne 2 køre ud for at spise på McDonalds. Tiltalte 1 gav udtryk for, at han var
side 6
lidt stresset, hvorfor han ville køre til McDonalds for at spise, da han ikke or-kede at lave mad. Køkkenet i lejligheden ligger sammen med stuen. Sammen med Vidne 2 kørte Tiltalte 1 herefter ud for at spise, mens Vidne 3 blev tilbage i lejligheden. Det var omkring kl. 18-19. Han lavede aftensmad til sig selv. Han talte ikke rigtig med Vidne 3, som for det meste sad i sofaen i stuen. Efter at have spist tog han et par hovedpinepiller og gik i seng, hvor han lå og så en film. Han lagde sig lidt efter til at sove, idet han ville være udhvilet, hvis han skulle på arbejde.
Da han havde sovet i ½-1 time, kom Vidne 3 ind og sagde, at hun ikke kunne fat på hverken Vidne 2 eller Tiltalte 1. Han blev bekymret, da ingen af dem tog telefonen. Tiltalte 1 var kørt i hans bil, som han havde spurgt om lov til at lå-ne. Tiltalte 1 har tidligere lånt bilen, hvilket han hver gang har spurgt om lov til. Han har ikke selv noget kørekort, hvorfor han får andre til at køre for sig. Han er bekendt med, at Tiltalte 1 har kørekort.
Han blev bekymret, da de ikke tog telefonen. Det samme gjorde Vidne 3, der er Vidne 2's søster. Han var bekymret for, at der kunne være sket dem no-get i forbindelse med et eventuelt færdselsuheld. Han prøvede selv at ringe til dem, men uden resultat. Tiltalte 1 og Vidne 2 havde på det tidspunkt været borte fra lejligheden i 1-1½ time.
Omkring 20-30 minutter senere bankede politiet på døren. Han tænkte i før-ste omgang, at der var nogen, der havde meldt til politiet, at der blev røget hash i hans lejlighed, og at politiet derfor kom for at ransage lejligheden. Der havde blandt beboerne i området tidligere været klaget over hashrygning fra hans lejlighed. Han har ikke set Tiltalte 1 ryge hash, men han har set Person 2 og Vidne 3 ryge hash, ligesom han også selv har røget. Han tænkte ikke, at politiet ville rette henvendelse til adressen, hvis der var sket en ulykke med Tiltalte 1 og Vidne 2.
Efter at politiet havde banket på døren, tog han en pose, som han løb ud og gemte bag en grill på terrassen. Han gik ud fra, at det var Tiltalte 1's pose. Han tænkte, at der var hash i posen, hvorfor han ville gemme den for at undgå selv at blive mistænkt. Der var tale om en indkøbspose, som lå ved sofaen tæt på udgangen til haven. Posen lå lidt bagved sofaen. Den var ikke umid-delbart synlig, men når man stod ved terrassedøren, kunne man se den ligge bag sofaen. Han havde ikke vidst, at posen lå dette sted, men da han gik hen for at kigge ved døren, hvor de plejede at stå og ryge, fik han øje på posen. Det er ikke hans pose, men han går ud fra, at den tilhører enten Tiltalte 1 eller Vidne 3. Han kan huske, at Tiltalte 1 i løbet af dagen havde haft posen frem-me. Han har ikke set i posen, hvorfor han ikke vidste, hvad der var i posen.
Tiltalte 1 havde haft posen fremme, mens han stod og lavede mad. Tiltalte 1 lagde herefter posen fra sig igen. Han ved ikke hvor længe, at posen havde ligget på det pågældende sted. Han havde ikke tidligere set Tiltalte 1 med posen før denne dag.
side 7
Han tog posen, som han gemte udenfor, inden han åbnede døren for politiet. Han kiggede heller ikke i den forbindelse i posen inden han gemte den. Han gemte posen bag ved grillen ude på terrassen. Han gik herefter ind igen og åbnede døren for politiet, som begyndte at ransage lejligheden. Han sagde ik-ke noget til politiet om posen, fordi han var bange for, at han ville blive sigtet for noget. Han tænkte, at det bare var hash, som lå i posen, og at det ikke ville være så alvorligt. Han havde ikke aftalt med Tiltalte 1, at han skulle gemme posen, hvis der kom nogen. Han gik i panik, da politiet bankede på, hvorfor han alene tænkte på at gemme posen. Han havde ikke lagt mærke til posens vægt, herunder hvorvidt posen var tung.
Han havde set Tiltalte 1 stå med posen, da han lavede mad. men ellers havde han ikke lagt mærke til noget. Han har hverken den dag eller tidligere lagt mærke til, om Tiltalte 1 eller Person 2 har været i besiddelse af stoffer.
Politiet fandt omkring 720 gram kokain i posen. Han blev spurgt, om han kendte noget til kokainen, hvilket han afviste. Han fortalte politiet, at det ik-ke var hans pose, og at den måtte tilhøre Tiltalte 1. Han har ikke på noget tids-punkt set Vidne 3 stå med posen.
Han har ikke stået med en pose med noget hvidt stof inden politiet kom, så-ledes som Vidne 3 har forklaret til politiet. Han vidste ikke, om Tiltalte 1 solgte stoffer. En af hans venner, som solgte hash, havde for nogle år siden spurgt ham, om han ville hjælpe vedkommende, hvilket han gjorde. Det dre-jede sig om, at han skulle opholde sig i vennens lejlighed i et par timer, mens vennen var ude. Han har ikke i andre tilfælde solgt hash.
Politiet ransagede hans telefon, jf. bilag 1.38, foto 20, hvor der blev fundet en note. Denne note angik den nævnte situation for nogle år siden, hvor han skulle hjælpe sin ven. Noten var fra 2020, og han har ikke siden haft noget med salg af stoffer at gøre.
Den 22. februar 2023 havde Person 2 ringet til ham for at spørge, hvorfor Tiltalte 1 ikke tog sin telefon. Det var efter, at han var blevet vækket af Vidne 3, men inden politiet kom. Person 2 sagde ikke, hvorfor han skulle have fat på Tiltalte 1. Han var ikke bekendt med, at Tiltalte 1 var ude for at sælge kokain.
Politiet fandt under ransagningen en notesbog og nogle penge i soveværelset. Bogen og pengene havde ligget på natbordet, hvor der også lå andre ting. Han lagde først mærke til bogen og pengene, da Vidne 3 vækkede ham, og han fik tændt lyset. Han ved ikke, hvorfor bogen og pengene lå på natbor-det. Han havde ikke lagt mærke til tingene, da han havde lagt sig på sengen, og hvor lyset i værelset ikke var tændt. Han ved ikke, hvem pengene og bo-gen tilhører, men han går ud fra, at det må være Tiltalte 1's. Pengene og bogen lå på sengebordet til højre for døren. Sengen stod lige fremme op mod væggen. Da han åbnede notesbogen, kunne han se, at der lå penge i den. Han lagde
side 8
bogen og pengene på sengen, da politiet ringede på. Han kendte ikke noget til notesbogen, som han ikke nåede at kigge nærmere i inden politiet kom. Han blev chokeret over, at der lå så mange penge i bogen.
Der blev under ransagningen fundet to grå notesbøger på køkkenbordet. Han havde lagt mærke til bøgerne om aftenen, men havde ikke hæftet sig nærmere ved dem. Han har ikke set, hvem der er kommet med disse notesbøger eller bogen på natbordet. Der blev under ransagningen også fundet en digitalvægt og nogle jointposer på sofabordet, men det var ikke noget, som han havde lagt mærke til. Det var ikke så ofte, at han var i stuen. Han lavede mad og opholdt sig ellers i soveværelset eller spillede computer. Den pågældende vægt lignede sådan en vægt, som man bruger til madlavning. Der blev også fundet en pengetællemaskine, som stod i en kasse på reolen. Han havde haft en pengetælleremaskine for omkring et halvt år siden. Det var en maskine, som han havde købt for en albansk ven, der bor i Aalborg. Det var ikke den maskine, som blev fundet i hans lejlighed.
Foreholdt sin forklaring til politirapport [bilag 56, sidste side], hvoraf frem-går, at han skulle have forklaret, at han ikke havde købt eller haft en penge-tællemaskine, har han forklaret, at det er korrekt gengivet. Han havde på tidspunktet for afhøringen glemt, at han havde købt en pengetæller for sin ven omkring et halvt år tidligere.
Han havde installeret applikationen Whatsapp på sin mobiltelefon. Det er en app, som man kan bruge til at ringe og skrive til andre på samme måde som over Facebook. Han har også en applikation, der hedder Telegram. Det er en app, som han fik installeret, fordi han søgte efter et sted, hvor han kunne kø-be nogle Viagra piller. Han og Tiltalte 1 havde siddet og drukket alkohol, da de kom til at snakke om Viagra piller. Det var i den forbindelse, at Tiltalte 1 anbefa-lede ham at finde en sælger på Telegram, hvor man kan købe mange ting.
Forevist rapport [bilag 38, foto 7] har han forklaret, at han ikke kender noget til vedkommende, som er benævnt "Profilnavn 2" i hans telefon. Han kan hel-ler ikke genkende telefonnummeret. Han er ikke bekendt med, om landeko-den 355 er for et albansk telefonnummer.
Forevist samme rapport [bilag 38, foto 9] har han forklaret, at det er Tiltalte 1's kontaktoplysninger. Han havde ikke lagt mærke til, at Tiltalte 1's telefonnummer er det samme som brugeren med navnet "Profilnavn 2".
Forevist rapport [bilag 38, foto 18] har han forklaret, at han tidligere har set opslaget, der var offentlig tilgængeligt. Det var ikke noget, som han var inte-resseret i. Han ved ikke, hvem der stod bag den pågældende gruppe, som han blot accepterede at deltage i, da han modtog en invitation.
Han er heller ikke bekendt med, hvem der står bag brugeren "Profilnavn 3". Han har i det hele taget et begrænset kendskab til Telegram. Han har udeluk-
side 9
kende oprettet en profil på applikationen, fordi han blev inviteret hertil af en eller anden.
Forevist rapport [bilag 38, foto 16] har han forklaret, at han tidligere har set billedet, men at han ikke rigtig har lagt mærke til det, fordi det ikke havde hans interesse. Han har bare kigget på, hvad andre måtte have lagt op.
Forevist nogle fotos [bilag 73/1, foto 7-9] har han forklaret, at han kan se, at billederne er taget i hans lejlighed, idet han kan genkende blandt andet tv-bordet og en mintgrøn højttaler. Han har ikke tidligere set videoen eller bille-derne, som må være optaget på et tidspunkt, hvor han har været på arbejde. Han har ikke noget kendskab til, hvorvidt Tiltalte 1 eller Person 2 måtte have opbe-varet eller solgt kokain fra hans lejlighed. Han har ingen kontakter på Snap-chat med navnet "Profilnavn 1" eller lignende.
Om forhold 2 har tiltalte forklaret, at han brugte appen Telegram, hvor en person ved navn Person 1 dukkede op. Person 1 skrev til ham og spurgte, om han ville hjælpe ham. Det var noget med, at Person 1 havde en of-fentlig gæld, hvorfor han skulle have hjælp til at overføre nogle penge for sig. Det drejede sig nærmere om nogle bitcoins, som Person 1 skulle overføre til hans konto, hvorefter han skulle betale pengene tilbage til Person 1. Det var me-ningen, at han skulle godkende overførslen med sit Nem-id, hvilket han gjor-de. Efter at Person 1 havde overført 45.000 kr. til hans konto, blev han opsøgt af to af Person 1's venner, som truede ham til at udlevere sit dankort til dem. Kortet blev herefter misbrugt, og han kunne se, at det var blevet benyttet på en tankstation og på et kasino. Han blokerede kortet, da han så, at pengene var væk. Han ringede til banken, der bad ham om at anmelde forholdet til po-litiet, hvilket han gjorde.
Adspurgt af forsvareren har han om forhold 2 forklaret, at det var via Tele-gram, at han fik kontakt med Person 1. Han skulle efter deres aftale modtage 5-6.000 kr. for sin hjælp. Han vidste godt, at Person 1 nok ikke var kommet ær-ligt til pengene. Han og Person 1 havde et møde, hvor han sagde, at han ville ud af deres aftale, men det kunne ikke lade sig gøre. Det beløb på 45.000 kr., som blev overført til hans konto, har de pågældende efterfølgende hævet. Han har aldrig modtaget beløbet på 5-6.000 kr., som han skulle have.
Tiltalte har forklaret, at han almindeligvis brugte det meste af sin tid på at spille computer på sit værelse. Han havde sit arbejde og brugte også tid på at træne i et fitnesscenter. Han havde ikke nogen stor indkomst fra sit arbejde, men kunne få tingene til at hænge sammen. Han har en skattegæld samt en gæld til SU.
Tiltalte 1 og Person 2 betalte ikke for at bo hos ham. Han er bekendt med, at Tiltalte 1 har boet flere steder - og ikke kun hos ham. Tiltalte 1 har også boet et sted på Vej. Det var korrekt, at han har oplyst denne adresse til politiet.
side 10
Når Tiltalte 1 kom hos ham, havde han sine ting med, og han tog tingene med igen, når han forlod lejligheden. Han har ikke haft mistanke til, at Tiltalte 1 eller Person 2 har solgt kokain. Han spillede rigtig meget computer. Det foregik på det ene værelse, hvor han også nogle gange sov. Det værelse, hvor enten Tiltalte 1 eller Person 2 sov, var det værelse, hvor han spillede. Han kunne nogle gange godt spille computer hele natten, hvis han ikke var på arbejde.
Han var tæt på at blive fastansat omkring den 22. februar 2023. Han har no-teret i sin mobiltelefon, hvornår han har været på arbejde. Han havde ikke noget fast værelse, der var hans eget, men han sov i enten soveværelset eller i værelset, hvor han spillede computer.
Hvis han havde vidst, at der var 720 gram kokain i posen, som han gemte bag grillen, havde han tænkt, at det skulle smides væk eller gemmes et andet sted. Hvis han havde vidst, at Tiltalte 1 og Person 2 solgte stoffer, ville han havde sagt, at de ikke skulle komme med det hos ham, og at han ikke ville have no-get med det at gøre. Han har boet i Danmark i 24 år. Han kan ikke præcist huske, hvornår han købte pengetælleren til sin ven. Det kan godt passe, at den blev købt for 1 år siden.
Han kendte ikke noget til de grå notesbøger, som politiet fandt i køkkenet. Det er ikke nogle, som han tidligere havde lagt mærke til. Han har ikke set Tiltalte 1 skrive i bøgerne. Den ene bog tilhørte i øvrigt Person 2.
Han har haft nogle gæster, som har røget hash ude på terrassen. Det har medført klager fra andre beboere. Det er derfor, at han troede, at politiet kom for at ransage efter hash. Han havde set Tiltalte 1 have posen fremme i lø-bet af dagen. Han havde ikke selv været opmærksom på posen, da han lavede mad. Han tænkte, at posen nok indeholdt hash, fordi han havde set de andre ryge hash.
Han, Tiltalte 1 og Person 2 havde en aften, hvor de sad og hyggede sig med noget alkohol. Da han fortalte dem, at han var interesseret i at købe nogle Viagra piller, gjorde de ham opmærksom på Telegram, hvor man kunne købe stort set alt. Det var Tiltalte 1 eller Person 2, der gjorde ham opmærksom på Telegram, og som sørgede for, at han kom med i gruppen. Han lavede et opslag, hvor han skrev, at han søgte efter Viagra piller. Han skrev efterfølgende med en person, der kunne sælge sådanne piller [bilag 27]. Han præciserede overfor vedkommende, at han kun var interesseret i disse piller, og ikke i coke. Han har aldrig taget kokain, men alene røget hash.
Foreholdt sin forklaring til politiet [bilag 42, side 8, midterste afsnit], er det ikke korrekt gengivet, at han skulle have forklaret, at pengene havde ligget på sengen, da han lagde sig. Pengene lå i notesbogen på natbordet, og han lagde dem herefter på sengen, da politiet bankede på.
Person 3 er én af Tiltalte 1's og Person 2's venner. Det er også en af hans venner. På et
side 11
tidspunkt har Person 3 siddet i fængsel. Person 3's familie har i den forbindelse sendt nogle penge til ham, som han skulle sørge for at overføre til Person 3 i arresten. Han har overført 1.500 kr. til Person 3. Hvis der i notesbogen måtte stå noget om 1.500 kr. til Person 3, er det ikke noget, som han kender til. Han har alene overført de penge, som han modtog fra Person 3's familie.
Politiassistent Vidne 1 har som vidne forklaret, at han har været sagsbehandlende efterforsker. Han har gennemgået det udlæste materiale fra blandt andet den mobiltelefon, der var i posen med kokain, som Tiltalte 2 forsøgte at skjule. Der er fra telefonen udlæst billeder af intakte blok-ke af kokain. Det blev under ransagningen fundet en blok kokain på omkring 500 gram. Blokken har påskriften PE, og på telefonen er der blandt andet et billede af en hel blok på omkring 1 kg med påskriften PEPE. Der var herun-der også et billede af en anden blok kokain med påskriften BE.
Billedet af PEPE-blokken [bilag 68], er taget den 8. februar 2023, hvilket er 14 dage før anholdelsen af de tiltalte. Det er politiets opfattelse, at den blok på 500 gram, som blev fundet under ransagningen, har været en del af den fotograferede intakte blok, og at de tiltalte således har været i besiddelse af hele blokken på 1 kg på tidspunktet, hvor billedet blev taget. Det fremgår af retskemiske oplysninger, at blokke på 1 kg kokain erfaringsmæssigt vejer i området 967-1.063 gram.
Forevist fotos [bilag 46.4, foto 7] har han forklaret, at der under ransagnin-gen af den mobiltelefon, der var i bilen, som Tiltalte 1 kørte i, er udlæst en video, hvor Tiltalte 1 ses iagttage, at der optælles en betydelig mængde pengesedler. Det er hans opfattelse baseret på indholdet af videoen, at den er optaget i Tiltalte 2's lejlighed. Den pågældende pengetæller, som fremgår af videoen, er af samme mærke som den pengetæller, der blev fundet under ransagningen af Tiltalte 2's lejlighed [bilag 46-4, foto 6].
Om BE-blokken [forhold 1c] har han forklaret, at der var tale om to blokke kokain. Det fremgår af videoen, at stoffet ved testningen giver udslag for ko-kain. Man kan se et fjernsynsbord og en mintgrøn højttaler i baggrunden, hvorfor han kan lokalisere videoen til at være optaget i Tiltalte 2's lejlig-hed. Det var ud fra videoen muligt at aflæse et fingeraftryk på alubakken, som efterfølgende har vist sig at tilhøre Person 2. Der er ikke fundet tekniske spor vedrørende denne video og BE-blokken, som kan knyttes til de tiltalte udover, at videoen er optaget i Tiltalte 2's lejlighed.
Han har forsøgt at beregne størrelsen på BE-blokken ud fra videoen [bilag 75]. Der er i den forbindelse anvendt en foliebakke af samme størrelse som dem, der blev fundet i posen med kokain. Han har herefter foretaget en nær-mere beregning af blokken baseret på forskellige referencepunkter på folie-bakken, herunder antal bøjninger og hældninger på bakken [foto 3-4]. Han har i denne beregning taget højde for kokainens massefylde. Det er på bag-grund af denne beregning hans konklusion, at den blok kokain, som en per-
side 12
son ses håndtere på videoen, er på 483 gram.
Adspurgt af advokat Karina Skou har han forklaret, at det er korrekt, at alu-bakker kan fås i forskellige størrelser. Han har ikke undersøgt, hvorvidt der fremstilles mindre alubakker med samme antal riller som på videoen. Han kunne se på videoen, at der blev brugt en glasampul til testningen. Det fore-går på nogenlunde samme måde, som når politiet foretager en foreløbig test. Når politiet beslaglægger et stof, sendes det altid ind til retskemisk afdeling til nærmere undersøgelse.
På forsvarerens spørgsmål om hans forudsætninger for at foretage disse be-regninger har han svaret, at han har gået på handelsskole, og at han i forbin-delse med beregningen har googlet sig til forskellige oplysninger samt i øv-rigt trukket på sine kolleger.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun kendte Tiltalte 1 gennem sin søster. Hun har været kæreste med Tiltalte 1, men det er de ikke længere. Hun har kendt Tiltalte 2 i 4-5 måneder. Hun var bekendt med, hvor han boede, men de talte ikke sammen hver dag. Hun har ligeledes kendt Person 2 i 4-5 måneder. Hun og hendes søster, Vidne 3, hang ofte ud sammen med Tiltalte 1 og Person 2 i Tiltalte 2's lejlighed.
Hun havde været i Tiltalte 2's lejlighed flere gange forud for den 22. februar 2023, hvor de blev anholdt. Tiltalte 1 boede hos Tiltalte 2. Han var i hvert fald al-tid i lejligheden, når hun kom. Det er hendes opfattelse, at Tiltalte 1 havde boet hos Tiltalte 2 i et par måneder, men det er hun ikke sikker på.
Den 22. februar 2023 kom hun til lejligheden omkring kl. 12. Hun mødte Tiltalte 1 og Tiltalte 2, som begge var hjemme. Senere kom også hendes søster til lejligheden. Hun lagde ikke mærke til, hvad Tiltalte 1 foretog sig, fordi hun på et tidspunkt var faldet i søvn på det ene værelse. Hun har ikke set, om han har gået rundt med en pose eller lignende. Hun opholdt sig det meste af tiden inde i soveværelset. På et tidspunkt skulle hun og Tiltalte 1 ud at køre. Det var noget med, at Tiltalte 1 skulle mødes med en ven. De kørte herefter til Hjørring, hvor de parkerede. Tiltalte 1 steg ud af bilen og sagde, at han lige skulle ind for at handle et sted. Pludselig kom politiet og anholdt hende og Tiltalte 1. Hun hav-de ikke lagt mærke til noget med narko, og Tiltalte 1 havde heller ikke sagt no-get.
Adspurgt af advokat Torben Kauffman Sørensen har hun forklaret, at hun ik-ke vidste, om Tiltalte 1 opholdt sig andre steder end hos Tiltalte 2. Hun har ikke haft kendskab til en eventuel adresse på Vej. Hun har ikke lagt mær-ke til noget mistænkeligt i Tiltalte 2's lejlighed med hensyn til stoffer. Hun har ikke lagt mærke til en notesbog, som Tiltalte 1 havde. Hun har heller ikke set, om Tiltalte 1 havde mange kontante penge. Hun har heller ikke set en orange po-se. Tiltalte 1 havde sine ting på et værelse hos Tiltalte 2. Han havde sit tøj i en kurv. Hun ved ikke, hvor Tiltalte 1 havde sin telefon og sin computer. Det var
side 13
ikke således, at Tiltalte 1 havde sit eget værelse hos Tiltalte 2, men han opholdt sig på begge værelser.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at Vidne 2 er hendes lillesøster. Hun kender Tiltalte 1, der var kæreste med Vidne 2. Hun ken-der også Tiltalte 2, som hun havde kendt et par måneder. Person 2 havde hun og-så kendt et par måneder, og hun og Person 2 havde været kærester. Hun har fle-re gange været hjemme i Tiltalte 2's lejlighed, hvor de var sammen. Når hun var i lejligheden, var Tiltalte 2 næsten aldrig hjemme. Der har som oftest kun været hende og Vidne 2, som har været i lejligheden sammen med Tiltalte 1 og Person 2. Nogle gange har hun og Person 2 været alene i lejligheden.
Den 22. februar 2023 kom hun hjem til Tiltalte 2's lejlighed. Hun mødte sin sø-ster, som var i lejligheden, og senere kom Tiltalte 2. Lidt efter kom også Tiltalte 1, som kom på stort set samme tidspunkt som hende. Tiltalte 1 kom alene. Hun ved ikke, om han havde noget med sig, men det havde han vistnok ikke. Hun lag-de ikke mærke til noget særligt med hensyn til Tiltalte 1, herunder hvad han sag-de eller foretog sig.
Hun opholdt sig i lejligheden i en times tid, hvor hun sad i sofaen og så tv. Hun ved ikke, hvor Tiltalte 1 eller Vidne 2 var henne, mens hun sad i sofaen. Hun ved ikke, hvor længe Tiltalte 1 var i lejligheden, inden han og Vidne 2 kørte. De sagde ikke, hvor de skulle hen, men kun, at de snart kom tilbage. Hun vente-de herefter på, at Vidne 2 kom tilbage, idet det var meningen, at hun og Vidne 2 skulle ud for at spise. Tiltalte 2 var på det ene værelse, og på et tidspunkt lave-de han mad til sig selv og hende. Han gik tilbage til værelset efter at de havde spist.
Det bankede på døren, og Tiltalte 2 sagde, at det var politiet. Tiltalte 2 tog en pose, som han lagde ud i haven, inden han åbnede døren for politiet. Posen lå på gulvet i køkkenet. Den lå ikke ved sofaen. Hun havde ikke tidligere lagt mærke til posen.
Hun havde på et tidspunkt ringet til Vidne 2, fordi hun var blevet bekymret over, at Tiltalte 1 og Vidne 2 ikke var kommet tilbage. Hun prøvede flere gange at ringe til Vidne 2, men uden resultat. Hun gik ikke ind til Tiltalte 2, men da han kom ud af værelset, sagde hun til ham, at hun ikke kunne få kontakt til Vidne 2. Tiltalte 2 spurgte, om han skulle prøve at ringe til Tiltalte 1.
Tiltalte 2 sagde ikke noget om posen, da han løb ud i haven med den. Hun har ikke haft kendskab til, hvad der var i posen. Lejligheden bar ikke præg af, at der blev opbevaret stoffer. Det er ikke hendes indtryk, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 tog stoffer. Hun har ikke på noget tidspunkt set dem med stoffer. Hun havde dog en mistanke om, at der kunne være noget ulovligt i posen, som Tiltalte 2 skyndte sig at gemme, da politiet kom. Det er hendes opfattelse, at der må være nogen, som har givet Tiltalte 2 besked på, at han skulle gemme posen, hvis der kom nogen. Det er hendes indtryk, at Person 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 talte
side 14
en del sammen i telefonen. Hun kunne ikke forstå, hvad de talte om, fordi de talte på deres eget sprog. Tiltalte 2 var ikke så ofte sammen med dem, fordi han enten arbejdede eller var i fitness.
Hun blev foreholdt sin forklaring til politirapport [bilag 27, side 4], hvoraf fremgår, at hun skulle have forklaret, at hun tidligere på aftenen havde set Tiltalte 2 med en lille pose med noget hvidt pulver, og at hun havde set Tiltalte 2 gøre en pose klar og herunder sagt, at der "måske var noget galt" siden Tiltalte 1 og Vidne 2 ikke var kommet tilbage. Hun har hertil forklaret, at dette ikke er korrekt. Hun har aldrig set Tiltalte 2 stå med en pose med noget hvidt pulver. Da Tiltalte 2 kom ud fra værelset, kunne han måske have sagt, at der var noget galt, men det er ikke noget, som hun kan huske.
Vidne 2 havde siddet ved siden af hende i sofaen, indtil hun tog afsted sammen med Tiltalte 1. Hun og Vidne 2 havde på et tidspunkt været udenfor for at ryge. Det er hendes opfattelse, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 boede sammen. Tiltalte 1 sov her-under for det meste på sofaen.
Foreholdt sin forklaring til politirapport [bilag 40, side 2, 4. afsnit] har hun forklaret, at hun ikke kan huske at have forklaret, at Tiltalte 1 tog en orange/rød pose frem fra skabet. Det skal nok passe, idet hun havde en bedre erindring om tingene på det tidspunkt, hvor hun blev afhørt af politiet fremfor nu, hvor hun har forsøgt at lægge tingene bag sig. Hun kan heller ikke huske, at hun skulle have forklaret, at Tiltalte 1 ikke havde posen med, da han kom, men det skal nok passe. Hun har svært ved at huske disse ting.
Foreholdt sin forklaring til politirapport [bilag 40, side 3, 2. afsnit] har hun forklaret, at det er forkert gengivet, at hun skulle have forklaret, at Tiltalte 2 havde stået med en pose med noget hvidt pulver. Hun har aldrig set ham med en sådan pose.
Foreholdt sin forklaring til samme rapport [bilag 40, side 3, 3. afsnit] har hun forklaret, at hun ikke kan huske at have forklaret, at hun havde været over-bevist om, at der var tale om narkotika, som Tiltalte 2 stod med, og at han stod i nærheden af den pose, som han senere gemte. Det kan hun ikke huske. Hun kan alene huske, at Tiltalte 2 tog posen, som blev gemt.
Det er hendes opfattelse, at nogen har sagt til Tiltalte 2, at han skulle gemme posen. Hun ved ikke, hvem der skulle have sagt det til ham. Posen lå frit fremme på gulvet mellem køkkenet og stuen. Den lå ikke bagved sofaen. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 vidste, hvad der var i posen. Hun blev foreholdt sin forklaring til politirapport [bilag 40, side 5, øverst], hvoraf fremgår, at hun skulle have forklaret, at hun var overbevist om, at Tiltalte 2 vidste, hvad der var i posen. Der er ikke noget, som hun kan huske at have forklaret. Hun ved ikke, hvem der senest havde haft fat i posen, inden Tiltalte 2 gemte den.
Foreholdt sin forklaring til politirapport [bilag 40/1, side 2] har hun forklaret,
side 15
at hun ikke i dag kan huske, om politimanden læste hendes tidligere forkla-ring op for hende, da han ringede. Hun kan heller ikke huske, om hun har sagt til ham, at hun kunne godkende forklaringen. Hun kan ikke svare på, hvorfor hun ikke har protesteret imod gengivelsen af sin forklaring om, at Tiltalte 2 havde stået med en pose med noget hvidt narkotika, hvis det ikke er korrekt. Hun er ikke bange for at forklare sig i retten, men vil bare glemme, hvad der er sket.
Adspurgt af advokat Torben Kauffman Sørensen har hun forklaret, at hun -som også under sin forklaring under hovedforhandlingen - talte med meget lav stemmeføring, da hun blev afhørt af politiet. Der kan derfor muligvis væ-re noget, som politimanden har misforstået. Hun kendte lidt til, at Tiltalte 1 og Person 2 solgte stoffer, men vil helst glemme det. Det er ikke hendes indtryk, at Tiltalte 2 var involveret i noget. Han gjorde ikke sådan noget. Nogle gange spiste Tiltalte 2 med, når de var sammen, men det var ikke så ofte.
Adspurgt af anklageren har hun forklaret, at Tiltalte 1 og Person 2 solgte kokain. Der gik et stykke tid fra hun lærte dem at kende, og indtil hun fandt ud af det. Den første måned kendte hun dem ikke så godt. De snakkede ikke så meget om det med kokainen. Når Tiltalte 1 og Person 2 talte om narko, talte de al-bansk med hinanden. Nogle gange tog de noget med, når de gik ud. Hun ved ikke, hvornår hun begyndte at lægge mærke til det. De opholdt sig ofte i Tiltalte 2's lejlighed. Person 2 har også boet i lejligheden, mens Tiltalte 1 boede der.
Politiassistent Vidne 1 har som vidne supplerende for-klaret, at han har haft en rimelig god kontakt med Vidne 3, der kan være vanskelig at få fat på. Han har afhørt hende telefonisk to gange. Den første afhøring fandt sted den 23. marts 2023, jf. bilag 1/40. Det var i starten lidt svært at afhøre hende, fordi hun ikke sagde så meget mere end det, som han direkte spurgte om. Hun var ikke så nem at have en dialog med. Når han stil-lede spørgsmål, svarede hun. Han gentog spørgsmålene nogle gange, således at han var sikker på, at han forstod, hvad hun forklarede. Hun snakkede me-get lavmælt. Det er hans opfattelse, at Vidne 3 talte meget lavt, fordi hun var utryg ved situationen, herunder at hun ikke havde lyst til at inkriminere sig selv. Han ved ikke, om der var andre til stede, når han afhørte hende, da det foregik telefonisk. Det er ikke hans indtryk, at hun var emotionelt påvir-ket under afhøringen. Han havde ikke mulighed for at tolke hendes eventuel-le kropssprog, fordi der var tale om en telefonisk afhøring.
Han foretog den 6. juni 2023 en genafhøring af hende, jf. bilag 40/1, hvor han ville foreholde hende den tidligere forklaring fra marts 2023. Han havde endvidere glemt at vejlede hende om hendes rettigheder i forbindelse med den tidligere afhøring. Hertil kommer, at politiet fortsat havde hendes tele-fon, som han skulle have aftalt et tidspunkt for en tilbagelevering. Han ville være sikker på, at han havde forstået hende korrekt til afhøringen i marts 2023. Han læste forklaringen op for hende. Han læste forklaringen op i små stykker, hvorefter hun fik mulighed for at komme med eventuelle bemærk-
side 16
ninger. Det er hans opfattelse, at hun forstod, hvad han læste op. Efter at ha-ve gennemgået afhøringsrapporten med hende, godkendte hun forklaringen uden korrektioner. Han har svært ved at vurdere, om hun har været emotio-nelt påvirket eller beruset under denne afhøring, men det har i hvert fald ikke været i en sådan grad, at hun ikke har kunne forstå oplæsningen.
Adspurgt af advokat Torben Kauffmann Sørensen har han forklaret, at Vidne 3 under sagen er afhørt fire gange, hvoraf han har foretaget de to sidste afhøringer. Han ønskede at genafhøre hende for blandt andet at få belyst nog-le ting yderligere. Hun har begge gange, hvor han har afhørt hende, været sigtet.
Ingen af de tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen.
Udlændingestyrelsen har den 31. juli 2023 vedrørende Tiltalte 1 udtalt:
"Opholdsgrundlag og længde
Tiltalte 1 har ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes for-stand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27.
Udvisningshjemmelen
Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at be-tingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 4 eller § 24, nr. 2.
Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1 kan en udlændin-ge, og en udlændinge som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover-trædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 2 kan andre udlæn-dinge, og udlændinge som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen for flere straf-bare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtræ-delse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idøm-mes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der in-
side 17
debærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover-trædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller an-den strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 21. marts 2023.
Heraf fremgår at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at han:
har været i Danmark flere gange, hvoraf første gang i ca. 3 måne-
der og sidste gang i ca. 1 måned,
har sammenlagt opholdt sig i Danmark i ca. 4 måneder, ikke har venner eller familie i Danmark,
har ikke gaet i skole eller arbejdet i Danmark,
ikke kan skrive eller tale dansk,
er gift med en albansk kvinde, som er bosiddende i Albanien, har familie i Albanien,
kan skrive og tale albansk.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlæn-dingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 -24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalite-tens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en friheds-straf af 3-5 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at an-klagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 4 eller § 24, nr. 2.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.
side 18
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændinge-lovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 medde-les indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 el-ler for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den va-righed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikker-hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser."
Udlændingestyrelsen har den 31. juli 2023 vedrørende Tiltalte 2 udtalt:
"Opholdsgrundlag og længde
Den 14. juni 1999 søgte Tiltalte 2 via udlandet om opholdstil-ladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse fra Kosovo-provin-sen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovo-nødloven). Tiltalte 2 fik første gang den 15. juni 1999 opholdstilladelse efter Ko-sovo-nødlovens § 1 indtil den 15. december 1999. Denne tilladelse blev den 11. marts 2000 forlænget indtil den 15. juni 2000.
Den pågældende fik den 29. januar 2003 opholdstilladelse i Dan-mark efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 2, nr. 5 (for per-soner med midlertidig opholdstilladelse efter særlov), indtil den 27. juli 2003. Denne tilladelse blev den 15. maj 2009 meddelt tidsube-grænset.
Længden af Tiltalte 2's lovlige ophold i relation til udvisnings-bestemmelserne regnes fra den 15. juni 1999, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter Kosovo-nødlovens § 1, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfæl-delse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds-berøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
Tiltalte 2 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 23 år og 8 måneder.
side 19
Udvisningshjemmelen
Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at be-tingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 4.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 1 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlæn-ding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 2 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlæn-ding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 4 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlæn-ding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelo-vens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmes ube-tinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 20. april 2023.
Heraf fremgår at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han:
har opholdt sig i Danmark i ca. 24 år,
har flere danske venner og kollegaer,
har afsluttet folkeskolen og 10. klasse samt gået ét år på handels-skolen,
har op til anholdelsen arbejdet hos Virksomhed ApS i ca. 2 år,
side 20
har arbejdet i Pizzeria i ca. 5 år og som freelancetolk i ca. 4 år,
taler og skriver dansk,
har ikke en fast kæreste, men ser en pige fra Grønland, har sine forældre og søskende i Danmark,
har fire onkler og 2 tanter i Kosovo, som han engang imellem ta-ler med,
har været på ferie i Kosovo i ca. én måned i 2022,
har ingen ejendomme eller bankkonto i Kosovo, men det har
onklerne og tanterne,
taler godt albansk, men har svære ved at skrive albansk.
Udlændingestyrelsen bemærker, at det fremgår af Det Centrale Per-sonregister, at Tiltalte 2 er ugift og uden børn.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlæn-dingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 -24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalite-tens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en friheds-straf af 3-5 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at an-klagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 4.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændinge-lovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 medde-les indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 el-ler for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den va-righed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikker-hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser."
Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han har
side 21
været på ferie i Kosovo en gang sidste år. Han har svært ved at skrive al-bansk. Han kan tale albansk, men hans ordforråd er ikke stort nok til at kun-ne blive godkendt til at tolke for myndigheder, herunder i retten. Han kan bedst lide at være alene, hvorfor han almindeligvis holder sig meget for sig selv, men han kan også lide, at der kommer nogen hos ham, således at han ikke føler sig alene. Han har ikke noget større behov for social kontakt med andre. Han var ansat som vikar hos Virksomhed, da han blev anholdt, og han mang-lede kun 4 uger af sit vikarjob inden han kunne fastansættes. Han havde fået at vide, at virksomheden var glad for ham, og at han kunne forvente at blive fastansat.
Begge de tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 22. februar 2023.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Tiltalte 1
Forhold 1a
Tiltalte har erkendt sig skyldig i tiltalen for at have været i besiddelse af sam-let 719,77 gram kokain til videreoverdragelse samt at have overdraget ca. 60 gram kokain. Hans forklaring er bestyrket af sagens øvrige oplysninger, her-under fundet af 30 gram kokain på ham, hvoraf han forsøgte at sælge 10 gram til en civil politimand samt fundet af kokain på hans bopæl hos medtil-talte.
Der er fundet 27.000 kr. under ransagningen af bopælen, hvoraf tiltalte har erkendt, at 12.000 kr. hidrører fra salg af kokain. Efter mængden af kokain, som er fundet på bopælen sammenholdt med oplysningerne om omfanget af tiltaltes handel med kokain, som har båret præg af professionel og organise-ret handel med kokain, findes det ubetænkeligt at anse det for bevist, at hele beløbet på 27.000 kr. hidrører fra salg af kokain.
Tiltalte findes derfor i det hele skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 1b
Der er i en pose med omkring 720 gram kokain, som blev fundet under ran-sagningen af tiltaltes bopæl, fundet en mobiltelefon indeholdende et billede optaget den 8. februar 2023, som viser en intakt blok kokain på omkring 1 kg.
Der er ved sammenligning mellem denne blok på billedet og den blok på om-kring 500 gram, som lå i posen, konstateret sådanne sammenfaldende lig-
side 22
hedspunkter, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at den fundne halve blok hidrører fra den intakte blok, som fremgår af billedet.
Det lægges herefter til grund, at tiltalte den 8. januar 2023 har været i besid-delse af en intakt blok kokain, som efter de retskemiske statistiske oplysnin-ger har været på mindst 967 gram. Det findes således bevist, at tiltalte i peri-oden fra den 8. februar 2023 indtil sin anholdelse den 22. februar 2023 har solgt ikke under 157,15 gram baseret på den angivne vægt af den intakte blok kokain med fradrag af den i forhold 1a beskrevne mængde kokain.
Med disse bemærkninger findes tiltalte i det anførte omfang skyldig i dette forhold.
Forhold 1c
Tiltalen mod tiltalte er alene baseret på fundet af en video på den beslaglagte mobiltelefon, hvor en person ses håndtere noget kokain. Det fremgår af poli-tiets undersøgelser, at der på foliebakken med kokain er fundet fingeraftryk, som kan knyttes til Person 2, mens der ikke er andet i relation til denne video el-ler den pågældende kokain, som kan knyttes til tiltalte ud over, at videoen er optaget i Tiltalte 2's lejlighed, hvor tiltalte har boet, og at tiltalte i øvrigt i anden sammenhæng er fundet skyldig i besiddelse af kokain til videresalg, jf. forhold 1a.
På denne baggrund kan det ikke med den tilstrækkelige sikkerhed anses for bevist, at tiltalte har medvirket til salg af den kokain, som fremgår af video-en.
Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.
Forhold 3
Efter tiltaltes erkendelse, der er bestyrket af sagens øvrige oplysninger, findes han skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.
Tiltalte 2
Forhold 1a
Det fremgår af bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, at han straks efter at politiet bankede på døren til hans lejlighed, tog en pose indeholdende blandt andet omkring 720 gram kokain, som han forsøgte at skjule bag en grill på terrassen.
Det findes ganske ubetænkeligt at afvise tiltaltes utroværdige forklaring om, at han troede, at posen alene indeholdt hash. Han har i sin lejlighed haft Tiltalte 1 boede i nogle måneder. Medtiltalte har erkendt besid-
side 23
delse og salg af kokain i et ikke ubetydeligt omfang, som blev opbevaret i til-taltes lejlighed, hvilket tiltalte har været bekendt med. Dette er underbygget af blandt andet indholdet af tiltaltes mobiltelefon, herunder en prisliste på ko-kain svarende til medtiltaltes. Det kan ikke lægges til grund, at tiltalte selv har solgt kokain, men han har medvirket hertil gennem opbevaring af kokai-nen i hans lejlighed samt ved at udlåne sin bil til medtiltalte, ligesom han har indkøbt en pengetællemaskine, som medtiltalte har benyttet, således som det-te fremgår af en optaget video. Endvidere fremgår det, at der på den seng, hvor tiltalte havde ligget kort inden politiets ankomst til lejligheden, blev fun-det en notesbog indeholdende optegnelser i relation til handel med stoffer samt et større kontant pengebeløb. Hertil kommer, at der i lejligheden er fun-det flere notesbøger liggende fremme på køkkenbordet, som indeholder op-tegnelser, der kan knyttes til salg af kokain, hvilket tiltalte har været bekendt med. Der lægges videre vægt på, at der på sofabordet i den forholdsvis lille lejlighed blev fundet en digitalvægt og adskillige små poser. Endelig lægges der en vis vægt på den forklaring, som Vidne 3 har afgivet til politiet. Det fremgår heraf, at tiltalte inden politiet kom til lejligheden, havde stået med en pose med noget hvidt pulver, som hun var overbevist om, var narkotika, og at hun var overbevist om, at tiltalte var bekendt med, hvad der var i posen, som han forsøgte at skjule. Efter poli-tiassistent Vidne 1's vidneforklaring lægger domsmandsret-ten vægt på denne tidligere forklaring til politiet, selv om vidnet under ho-vedforhandlingen har søgt at fragå denne.
Med disse bemærkninger findes tiltalte skyldig i medvirken til besiddelse og salg af kokain som beskrevet i forholdet.
Forhold 1b
Der er i en pose med omkring 720 gram kokain, som blev fundet under ran-sagningen af tiltaltes bopæl, fundet en mobiltelefon indeholdende et billede optaget den 8. februar 2023, som viser en intakt blok kokain på omkring 1 kg.
Der er ved sammenligning mellem denne blok på billedet og den blok på om-kring 500 gram, som lå i posen, konstateret sådanne sammenfaldende lig-hedspunkter, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at den fundne halve blok hidrører fra den intakte blok, som fremgår af billedet.
Det lægges herefter til grund, at tiltalte den 8. januar 2023 har medvirket til besiddelse af en intakt blok kokain, som efter de retskemiske statistiske op-lysninger har været på mindst 967 gram. Det findes således bevist, at tiltalte i perioden fra den 8. februar 2023 indtil sin anholdelse den 22. februar 2023 har medvirket til salg af ikke under 157,15 gram baseret på den angivne vægt af den intakte blok kokain med fradrag af den i forhold 1a beskrevne mæng-de kokain.
side 24
Med disse bemærkninger findes tiltalte i det anførte omfang skyldig i dette forhold.
Forhold 1c
Tiltalen mod tiltalte er alene baseret på fundet af en video på den beslaglagte mobiltelefon, hvor en person ses håndtere noget kokain. Det fremgår af poli-tiets undersøgelser, at der på foliebakken med kokain er fundet fingeraftryk, som kan knyttes til Person 2, mens der ikke er andet i relation til denne video el-ler den pågældende kokain, som kan knyttes til tiltalte ud over, at videoen er optaget i hans lejlighed, og at tiltalte i øvrigt i anden sammenhæng er fundet skyldig i medvirken til besiddelse af kokain til videresalg, jf. forhold 1a.
På denne baggrund kan det ikke med den tilstrækkelige sikkerhed anses for bevist, at tiltalte har medvirket til salg af den kokain, som fremgår af video-en.
Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.
Forhold 2
Efter tiltaltes erkendelse, der er bestyrket af sagens øvrige oplysninger, findes han skyldig i den principale tiltale i dette forhold.
Straffastsættelsen
Tiltalte 1
Straffen fastsættes for Tiltalte 1 efter straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B nr. 70 og udlændingelovens § 59 b, stk. 1, til fængsel i 4 år.
Tiltalte 2
Straffen fastsættes for Tiltalte 2 efter straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B nr. 70 og straffelovens § 290a, stk. 1, til fængsel i 3 år og 6 måneder.
Udvisning
Tiltalte 1
Påstanden om udvisning af Tiltalte 1 tages til følge i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, således at tiltalte
side 25
udvises af Danmark med et indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte 2
Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lovgivningen om euforiserende stoffer, og er ved dommen straf-fet med fængsel i 3 år og 6 måneder. Betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, for udvisning således opfyldt.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, nr. 1, skal der ved udvis-ning af tiltalte som udgangspunkt fastsættes et indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte skal herefter udvises, med mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privat-liv og familieliv.
Tiltalte er 27 år. Han kom til Danmark som 3-årig som familiesammenført til sin far. Han har således på tidspunktet for sin frihedsberøvelse under sagen haft lovligt ophold her i landet i næsten 24 år. Han er ikke gift eller samle-vende og har ikke børn.
Udvisning vil på denne baggrund indebære et indgreb i tiltaltes ret til privat-liv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan kun ske, hvis betingelserne i artiklens stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i ud-lændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det af-gørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål, hvilket beror på en proportionalitetsafvejning.
De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår blandt andet af Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sagen 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præ-mis 70. I en sag som den foreliggende, hvor der er tale om en fastboende person, der er kommet til landet som 3-årig og er opvokset her i landet, skal der foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning.
Som anført ovenfor har tiltalte tilbragt alle sine formative leveår i Danmark, og har således haft lovligt ophold her i landet i næsten 24 år, da han blev fri-hedsberøvet i anledning af denne sag. Han taler, læser og skriver dansk. Han har gået i folkeskole til og med 10. klasse. Han har været tilknyttet arbejds-markedet, herunder med forskelligt ufaglært arbejde i et pizzaria og som fre-elancetolk og senest som lagermedarbejder hos Virksomhed, hvor han efter sin for-klaring var tilbudt fast ansættelse. Hans forældre og søskende bor i Danmark. Han har 4 onkler og 2 tanter i Kosovo, som han har kontakt til. Han har i 2022 været på ferie i Kosovo i en måned, og taler godt albansk.
side 26
Domsmandsretten finder efter det anførte, at tiltalte har en meget stærk til-knytning til Danmark, og en begrænset tilknytning til Albanien.
Tiltalte er ved denne dom straffet for meget grov narkotikakriminalitet, idet han er dømt for at have medvirket til besiddelse af ikke under 1 kg kokain med henblik på videreoverdragelse. Forholdet er begået i forening med blandt andet medtiltalte, og forholdet er begået som led i en professionel og organiseret handel med narkotika.
Efter karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet finder doms-mandsretten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af tiltaltes stærke tilknytning til Danmark. Der lægges herved vægt på, at tiltalte taler og forstår albansk, og at han ikke er uden tilknytning til Kosovo, hvor han har flere familiemedlemmer, som han har forbindelse til. Han er således ikke fuldstændig uden forudsætninger for at kunne klare sig i oprindelelseslandet, hvor han efter egen forklaring har været på ferie i en måned sidste år, ligesom han gennem sin familie i Dan-mark må antages at have et vist kendskab til skik og kultur i hjemlandet. Det lægges til grund, at hans familie i Danmark vil have mulighed for at oprethol-de kontakten med ham, herunder ved besøg i hjemlandet og ved at kommuni-kere via telefon og internet. Den omstændighed, at tiltalte ikke tidligere er straffet, kan ikke i sig selv føre til nogen anden vurdering.
Efter tiltaltes meget stærke tilknytning til Danmark og hans begrænsede til-knytning til Albanien findes et indrejseforbud for bestandig at være et upro-portionalt indgreb, hvorfor tiltalte meddeles et indrejseforbud på 6 år, jf. her-ved udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1.
Konfiskation
Anklagemyndighedens påstand om konfiskation af 749,85 gram kokain tages til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, mens påstanden om konfiskati-on af et beløb på 27.000 kr. tages til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 1.
Erstatning
Efter retsformandens bestemmelse tages det fremsatte krav om erstatning, som tiltalte har anerkendt, til følge som nedenfor bestemt, jf. forhold 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 4 år.
Tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud for bestandig.
side 27
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år, som reg-nes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen.
Hos de tiltalte konfiskeres 749,85 gram kokain og 27.000 kr.
De tiltalte skal betale de sagsomkostninger, som vedrører dem hver især.
Tiltalte 2 skal inden 14 dage til Forurettede betale 45.000 kr. med procesrente fra den 3. august 2023 [j.nr. 5100-76631-00105-23].
Dommer