Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 14. maj 2024 af Østre Landsrets 15. afdeling
(landsdommerne Kristian Porsager Seierøe, Anne Thalbitzer og Rikke Skovby med doms-mænd).
15. afd. nr. S-2764-23:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1995))
(advokat David Neutzsky-Wulff, besk.)
Dom afsagt af Københavns Byret den 25. september 2023 (1-11247/2023) er anket af tiltal-te med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forurettede har gentaget det for byretten fremsatte krav om godtgørelse for tort med 100.000 kr.
Tiltalte har bestridt såvel pligten til at betale godtgørelse som kravets størrelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte samt Vidne 1 og Forurettede.
- 2 -
Den i byretten af Vidne 2 afgivne forklaring er dokumenteret i med-før af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han rettelig fortalte sin søster og bror om hændel-sen i forbindelse med, at de sammen holdt jul i Land.
Den 21. august 2018 om aftenen havde han spillet nogle spil på sin bærbare computer, in-den han og Forurettede lagde sig til at sove. De lagde sig til at sove stort set samtidig. Forurettede hav-de ikke sagt noget om, at han ikke måtte sove i samme seng som hende. Det er ikke fore-kommet, at den ene af dem har sovet på en madras på gulvet. Når sofaen i stuen var ledig, har han sovet på denne, men det var ikke tilfældet den pågældende nat. Han har ikke ople-vet i søvne at være gået til et andet rum og dér haft samleje med en anden person.
Han og Forurettede har løbende haft samtaler forud for den 22. august 2018 om situationer, hvor han har haft sex med hende i søvne. Han oplevede det som meget ubehageligt, at han ikke havde nogen erindring om hændelserne, men Forurettede havde det OK med det. Han erindrer fortsat ikke, at de skulle have aftalt, at de ikke skulle sove i samme seng. De havde alene aftalt, at de ikke skulle være intime sammen. Hverken han eller Forurettede var ret meget i lej-ligheden i den periode.
Når han kommer ud af et anfald med sexomnia, vågner han bare og kan intet huske. Hans nuværende kæreste har fortalt ham, at han nogle gange taler, mens han er i denne tilstand. Han rettede henvendelse for at få hjælp fra sexologisk klinik i slutningen af 2020.
Han er stadig i gang med studierne, og han er netop blevet tilbudt et studiejob i Udenlandsk virksomhed, med tiltræden i august 2024. Han har altid drømt om et sådant arbejde, men han frygter at måtte droppe denne mulighed, hvis byrettens dom bliver stadfæstet. Han tager stadig medicin i form af Rivotril, og han har regelmæssig kon-takt med sin læge.
Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at første gang, han hørte om episo-den i august 2018, var, da tiltalte og Forurettede fortalte om det til vennegruppen. Mens han bo-ede i lejligheden, slog tiltalte og Forurettede op med hinanden, og dette førte til, at en af dem nogle gange sov på sofaen i stuen.
- 3 -
Forurettede har supplerende forklaret bl.a., at
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Fem voterende udtaler:
Også efter bevisførelsen for landsretten lægger vi af de grunde, der er anført af byretten, til grund, at tiltalte den 22. august 2018 udøvede oralsex på Forurettede, der på grund af søvn befandt sig i en tilstand, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig dette. Denne handling falder objektivt set inden for gerningsindholdet i straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 (tidligere § 216, stk. 1, nr. 2). Det findes derimod ikke bevist, at tiltalte forinden skulle have afklædt Forurettede ”fra underlivet ”, hvorfor tiltalte skal frifindes for denne del af tiltalen.
Efter tiltaltes egen forklaring, der understøttes af den af Forurettede afgiv-ne forklaring samt af den retspsykiatriske erklæring og udtalelsen fra Retslægerådet, læg-
- 4 -
ger vi endvidere til grund, at også tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i sovende til-stand. I mentalundersøgelsen og i udtalelsen fra Retslægerådet er det således anført, at til-talte med overvejende sandsynlighed lider af den neurologiske lidelse sexomnia. Det er endvidere Retslægerådets vurdering, at tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i en til-stand, der kan sidestilles med sindssygdom, og derfor er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, om utilregnelige personer. Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.
Spørgsmålet er herefter, om tiltalte kan anses for at have handlet forsætligt. Som anført i Højesterets dom af 19. oktober 2017, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2018, side 491ff, kan der ved vurderingen af, om en utilregnelig person har handlet forsætligt, ikke lægges vægt på den pågældendes manglende forståelse eller manglende målbevidsthed, idet der foreligger det nødvendige strafferetlige forsæt, når den objektive gerning klart bærer præg af at høre til dem, der tilregnes en normal gerningsperson som forsætlig.
Vi finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at den af tiltalte udførte handling, der er af klar seksuel karakter, har en sådan beskaffenhed, at en normal gerningsmand under i øvrigt samme omstændigheder ville blive anset for at have begået en forsætlig overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1. Det findes således alene at være i kraft af tiltaltes neu-rologiske lidelse, at de seksuelle handlinger er udøvet uden, at tiltalte har haft en be-vidsthedsmæssig opfattelse af det passerede.
Vi tiltræder på denne baggrund, at tiltalte må anses for at have handlet forsætligt.
En voterende udtaler:
Jeg finder, at der ikke er ført et til domfældelse tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte har reali-seret gerningsindholdet i straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, og stemmer derfor for at frifinde tiltalte.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og landsretten stadfæster herefter med den ovenfor anførte begrænsning byrettens bevisresultat.
Sanktionsfastsættelsen
Landsretten tiltræder på baggrund af de lægelige oplysninger i sagen, at tiltalte er straffri i medfør af straffelovens § 16, stk. 1.
- 5 -
Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det endvidere, at tiltalte skal undergive sig am-bulant psykiatrisk behandling som anført i dommen, og at der ikke skal fastsættes en læng-stetid.
Godtgørelse
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder de juridiske dommere, at godt-gørelsen for tort passende kan fastsættes til 15.000 kr. Godtgørelseskravet, der skal anses for fremsat i retsmødet den 20. september 2023, kan efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1, kræves forrentet fra den 20. oktober 2023.
Med de ovenfor anførte ændringer stadfæster landsretten herefter byrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at godtgørelsen nedsættes til 15.000 kr., der forrentes fra den 20. oktober 2023.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.