Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for vold efter straffelovens § 245, stk. 1 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1. Påstand om konfiskation og udvisning

Retten i Nykøbing FalsterStraffesag1. instans30. juni 2022
Sagsnr.: 156/25Retssagsnr.: SS-3107/2022-NYK
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Nykøbing Falster
Rettens sagsnummer
SS-3107/2022-NYK
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
156/25
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Retsbog

RETTEN I NYKØBING F.

Udskrift af retsbogen

Den 26. august 2022 kl. 08.30 blev retten sat af Dommer.

Rettens nr. 1-3107/2022

Politiets nr. 1900-73251-00065-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1990)

Ingen var mødt.

Rettens dom af 30. juni 2022 er anket. Under hovedforhandlingen er afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2.

Tiltalte har supplerende til sin forklaring i grundlovsforhøret forklaret, at den knækkede kniv, som politiet fandt ved ransagning i hendes hjem, er knækket for 4-5 måneder siden, da hun skulle åbne et glas med agurker. Det er korrekt, at hun ses med en der hedder Vidne 1, og hun kender en der hedder Forurettede, men ikke personligt. Hun ved kun, at hun har haft et forhold til Vidne 1. Hun er ikke jaloux på Forurettede, men hun tror, at Forurettede er jaloux på hende, fordi hun ses med Vidne 1. Da hun var på Oringe, havde Forurettede sagt til nogle venner, at hun ville ønske, at hun skulle være der resten af hendes liv. Hun har aldrig mødt hende. Det var Vidne 1, der for-talte hende, at Forurettede havde sagt det. Forurettede havde sagt, at hvis hun havde ar-bejdet på Oringe, ville hun sørge for, at hun skulle blive der resten af livet.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at hun den pågældende dag var påvirket af store mængder anti-depressiv, og samtidig havde hun drukket store mængder alkohol. Hun havde drukket 5-6 flasker vin frem til kl. 17-18, da politiet kom, og taget ca. 6-7 tabletter anti-depressiv.

Foreholdt side 47 i den digitale fil forklarede vidnet, at politiet kom ind i hen-des hjem, og de tog hende med. Hun sov i politibilen, da hun blev taget med.

Forurettede har forklaret, at hun har set nogle billeder af tiltalte før, som Vidne 1 havde vist hende, men hun genkendte hende ikke den pågæl-dende dag. Hun mener ikke, at hun har set hende personligt. Den pågælden-de dag var hun hjemme hos sig selv og klokken var lidt i fem. Hun havde væ-ret på nattevagt og havde efterfølgende været på besøg hos sin eks-sviger-mor, da det var mors dag. Hun var kommet hjem ca. kl. 16. Det bankede på

Std 75335

side 2

døren og nogen tog i håndtaget. Hun åbnede, og der stod en dame i døren med solbriller og mørkt hår. Hun havde en kniv i hånden. Hun så ikke skæf-tet på kniven. Hun ved ikke, hvor lang den var. Damen gik mod hende med højre hånd over hovedet, og sagde noget på engelsk, bl.a. "you now who I am" og angreb hende med kniven. Hun trak sig tilbage. Hun blev ramt i bry-stet, og hun kunne mærke, at kniven sprang tilbage. Damen blev ved med at gøre de bevægelser, og hun tænkte, at hun skulle dø. Hun dækkede sig med højre hånd, og blev ramt. Hun kunne mærke, at kniven ikke var skarp. Hun fik fat i døren og smækkede døren og låste. Damen fortsatte med at slå mod døren og glasset ved siden af hoveddøren. Hun tænkte, om det kunne være hendes ven, Vidne 1's kæreste, som hedder Tiltalte,  og bor tæt på hende. Efter overfaldet så hun hende gå fra stedet, og hun gik i retning mod sig eget hus. Hun ved, hvor tiltalte bor. Hun blev forevist billeder af til-talte, og hun var ret sikker på, at det var hende. Hun ringede til Vidne 1 og sagde, at han skulle få styr på sin kælling, da hun lige havde været for at slå hende ihjel. Hun bad ham komme og køre hende på skadestuen. Dagen før havde hun spurgt ham, om han kunne køre et fjernsyn til København, og da hun arbejdede i Roskilde, havde de kørt sammen. Han fortalte, at da han kom hjem, havde tiltalte været rasende på ham. Vidne 1 havde ifølge ham selv fortalt tiltalte, at hun ikke skulle være jaloux, da de bare var gode ven-ner. Hun tror, at tiltalte overfaldt hende, fordi hun synes, at det var hendes skyld, at hende og Vidne 1 var blevet uvenner dagen før. Hun fik nogle overfladiske skader.

Foreholdt billede, side 16 i den digitale fil, forklarede vidnet, at såret er fra knivspidsen. Billedet side 17 af hendes hånd er, fordi hun dækkede for sig og derfor blev ramt. Billedet af hendes fod på side 17 er en skade, fordi hun ramte en bænk under overfaldet. På side 19 er mærke på døren, fordi tiltalte, da døren var blevet lukket, fortsatte med at slå kniven mod døren. Hun har ikke set, om kniven var knækket. Tiltalte stoppede pludselig og gik stille og roligt hjem. Vidnet blev undersøgt på skadestuen, og dagen efter på retsme-dicinsk institut.

Foreholdt erklæring fra retsmedicinsk institut, bekræftede vidnet, at skaderne er sket ved overfaldet den pågældende dag.

Vidnet forklarede videre, at hun efter hun havde været på politistationen, rin-gede til Vidne 1 og spurgte, hvad han lavede. Han var hos tiltalte, og hun sagde til ham, at hun var hjemme om 10 minutter og spurgte, om han kom over til kaffe, så de kunne snakke sammen. Hun sagde til ham, at det var fint med hende, hvis han ville fortsætte sit forhold til tiltalte, men at de så ikke kunne være venner, da tiltalte havde forsøgt at slå hende ihjel. Hun har efter-følgende ikke set eller snakket med Vidne 1.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun umiddelbart efter overfal-det ringede til Vidne 1, og fortalte, hvad der var sket og bad ham om at køre hende på skadestuen. Hun tror, at Vidne 1 og tiltalte er kærester.

side 3

Hun var ikke bange efter episoden. Hun arbejder selv i psykiatrien. Hun ved ikke, om hun havde været bange, hvis hun havde været i livsfare. Hun ringe-de til Vidne 1, fordi han var hendes ven. Hun havde ikke set den pågæl-dende person før. Hendes søn, som tidligere havde været hos tiltalte, havde sagt, det lød som tiltalte ud fra hendes beskrivelse. Hun så hendes ansigt, hun havde sort hår, og hun så, at hun gik mod sin bopæl.

Foreholdt den digitale fil side 78, 4. afsnit, forklarede vidnet, at hun kan ikke huske, om hun fortalte, hvem der overfaldt hende. Hun bekræfter, at hun sagde, at hun troede det var tiltalte, fordi hun talte engelsk, og fordi hun kaldte hende "bitch". Hun kunne ikke sige, hvem det var, fordi hun aldrig havde set tiltalte før. Det er korrekt, at hun ca. troede, at bladet på kniven var 15 cm.

Foreholdt den digitale fil side 32, 3. afsnit, forklarede vidnet, at det er kor-rekt, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun sagde dog ikke kokkekniven men køkkenkniven.

Vidnet bekræftede, at det er afværgelæsioner, som hun havde på armen. Hun kan ikke huske, om det var kniven, der havde lavet mærkerne på armen. Hun kender Vidne 2, og hun har efter overfaldet snakket med ham. Hun har for-talt Vidne 2, hvem der havde gjort det. Hun har aldrig være interesseret i Vidne 1, og de har aldrig været kærester. Hun har kendt Vidne 1 i 19 år. Hun er ikke jaloux, men var faktisk glad for, at han har fundet en kæreste.

Vidne 1 har forklaret, at han er kæreste med tiltalte. De bor sammen hjemme hos hende, og det er tæt på Forurettedes bopæl. Der er en gade imellem. Han har kendt tiltalte i 5-6 måneder. Han var ikke til stede under episoden. Forurettede og tiltalte har aldrig mødt hinanden. Han har kendt Forurettede i 19 år. Han er nogle gange alene sammen med Forurettede. Hvis Forurettede har brug for hans hjælp, kontakter hun ham. Siden han begyndte at være kæreste med tiltalte, har han ikke set så meget til Forurettede. Tiltalte er ikke jaloux, fordi han hjælper Forurettede.

Foreholdt afhøringsrapport, side 73, 3. afsnit, i den digitale fil, forklarede vidnet, at han blev afhørt uden tolk. Han tror ikke, at politiet har forstået, hvad han sagde til dem. Han ved ikke, hvor tiltalte skulle have set ham og Forurettede sammen. Han ved ikke, om Forurettede er jaloux på tiltalte. Forurettede havde ringet til ham og sagt, at der var kommet nogen til hendes dør, og hvis det var tiltalte, ville hun aldrig tale med ham igen. Hun sagde også, at han skulle køre hende på skadestuen. Han havde spurgt Forurettede på vejen til sygehuset, om det var tiltalte, men hun svarede ham ikke. Forurettede har i mellemtiden ringet til sin søn og fortalt, at det var en dame med sort hår, og det var hendes søn, der havde sagt, at så var det tiltalte.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet på dansk, at man på politistationen optog hans forklaring. Han havde efterfølgende bedt om at blive afhørt igen

side 4

med tolk, hvilket de havde afslået. Han kan godt læse noget dansk men ikke det hele.

Vidnet forklarede videre via tolk, at Forurettede og tiltalte ikke kendte hinanden. Forurettede havde tidligere tilbudt at invitere tiltalte med i biografen, men tiltalte havde afslået. Han tror, de på afstand har set hinanden en enkelt gang. Tiltal-te har ikke sagt til ham, at han ikke må tale med Forurettede eller andre kvinder. Han har fortalt tiltalte, at han har kendt Forurettede i mange år. Tiltalte var ikke ja-loux på Forurettede. Den pågældende dag ringede Forurettede først og sagde, at hvis det var tiltalte, der havde overfaldet hende, ville hun ikke have noget med tiltalte at gøre, og senere samme dag ringede hun igen og bad ham køre hende på skadestuen. Det kan godt være, at Forurettede er jaloux på tiltalte, da han ikke hjalp hende så meget mere, efter han havde fået en kæreste.

Vidne 2 har forklaret, at han kender tiltalte. Han kender også Forurettede, da hun har været ven med Vidne 1 gennem 19 år. Han har selv kørt hende på arbejde, og været sammen med hende sammen med Vidne 1. Tiltalte kender han, da han havde en delehund, som tiltalte pas-sede for ham.

Den pågældende dag havde han sovet hos tiltalte tre dag i træk på hendes so-fa. Han forlod hendes hus og kørte på arbejde efter middag, ca. kl. 13. Han talte med tiltalte ca. 15-30 minutter, mens han kørte på vej til arbejde i By. Kl. 15-15.30 havde de talt 5-6 minutter om, at tiltalte gerne ville åbne virksomhed igen, og han skulle hjælpe med hendes hjemmeside. Tiltalte var påvirket af vin, men ellers var der ikke noget.

Han har talt med Forurettede om episoden. Forurettede havde fortalt, at der var en sorthåret dame med solbriller forbi. Hun kunne ikke bekræfte, at det var til-talte, men det havde hendes søn sagt, som boede i København. Forurettede havde ringet til sin søn og fortalt om episoden. Forurettede troede også, det var tiltalte, fordi vedkommende var gået i retning af tiltaltes bopæl, da hun forlod Forurettedes hus. Han kender Forurettede som en hævngerrig person. Forurettede havde også sagt, at hun ville have Vidne 1 ned med nakken, og hvis det var tiltalte, der havde gjort det, ville hun gøre alt for, at Vidne 1 ikke skulle have det så godt. En anden dag havde hun fortalt, at hun havde forbi Vidne 1's børns mor, og de havde også skrevet sammen. De to kunne ellers ikke lide hinanden. Forurettede havde vist ham den korrespondance, hun havde haft med Vidne 1's ekskone. Han havde spurgt Forurettede, hvorfor det drama var så vigtigt for hen-de, så hun skulle blande en anden mands privatliv ind i det. Han havde sagt, at hun skulle stoppe og tage det i retten. Hun havde fortalt, at det var en stor kniv. Han har ingen ide om, hvad tiltaltes motiv eventuelt skulle være, hvis det var hende, der havde gjort det. De bor 10 meter fra hinanden, og Vidne 1 og tiltalte har været kærester i 6 måneder, så hun kunne havde gjort no-get tidligere. Tiltalte er ikke en social person. Hun er bange for at møde nye mennesker, hun går ikke selv på tankstationen, og hun går ikke selv ned og køber mad efter hendes firma er gået ned og hendes far er død.

side 5

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at Forurettede tidligere havde inviteret tiltalte i biografen, hvilket tiltalte havde afvist. Han ved ikke, hvorfor tiltalte ikke ville med i biografen. Han tror ikke, Forurettede og tiltalte er jaloux på hinan-den. Han snakker med Forurettede og har intet imod Forurettede. Deres forhold har ændret sig efter episoden. Hendes søn har ringet til ham, fordi han havde sagt, at Forurettede skulle lade være med at lave drama ud af det og tage sagen i retten. Han havde sagt til sønnen, at han ikke skulle ikke ringe mere. Ingen ved, om det er tiltalte, der har gjort det, og det ved han heller ikke selv.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Dommer

Dom

RETTEN I NYKØBING F.

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 30. juni 2022

Rettens nr. 1-3107/2022

Politiets nr. 1900-73251-00065-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1990)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 7. juni 2022.

Tiltalte er tiltalt for

1.

vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 8. maj 2022 ca. kl. 17.00, på Adresse i Nykøbing Falster, at have stukket Forurettede én gang på brystet med en kniv, hvorved Forurettede fik et snitsår.

2.

knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, ved i perioden umiddel-bart op til og under det i forhold 1 beskrevne, under skærpende omstændig-heder, på offentligt tilgængeligt sted og uden politiets tilladelse, at have be-siddet en kniv med en klinge på over 12 cm.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en kniv med en klinge på over 12 cm hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte udvises i medfør af udlændingelovens § § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og nr. 8 samt § 23, nr. 3 med indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5.

Std 75284

side 2

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Alm. Brand Forsikring har påstået, at tiltalte skal betale 7.442,50 kr. i erstat-ning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2.

Forklaringerne er lydoptaget.

Det fremgår af personundersøgelse af 9. maj 2022 at:

"...

Konklusion:

Ved undersøgelsen den 9. maj 2022 kl. 14.15 af Forurettede, CPR nr. fandtes en efter det oplyste 41-årig kvinde med alderssvaren-de udseende. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller medicin.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder el-ler andetsteds.

Af tegn på skarp vold påvistes en overfladisk snitlæsion på venstre bryst (1).

Snitlæsionen var frisk, meget vel opstået i forbindelse med hændelsen og ved i sagen nævnte kniv.

Af tegne på stump vold påvistes underhudsblødninger og hudafskrabninger på højre bryst (2), venstre underarm (5) og venstre hæl (6).

Læsion 2 - 4 og 6 var friske, opstået ved let stump vold, meget vel omkring det i sagen oplyste hændelsestidsrum. Læsionerne på højre underarm (3, 4) var opstået ved afskrab mod genstand eller krads, for eksempel ved det i sa-gen oplyste forsøg på at lukke døren. Læsion 6 kan som af undersøgte oplyst være opstået ved skrab på møbel.

Læsion på venstre underarm (5) var ældre, opstået før det i sagen oplyste hændelsestidsrum, meget vel, som af undersøgte oplyst, ved krads fra en kat.

Der fandtes ingen tegn på sygdom.

..."

Det fremgår af udtalelse fra Udlændinge og Integrationsministeriet af 28. juni

side 3

2022, at:

"...

Opholdsgrundlag og længde

Pågældende fik den 8. juli 2008 et skattepersonnummer uden at blive bo-pælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).

Pågældende fik den 11. november 2014 af Statsforvaltningen afslag på re-gistreringsbevis som arbejdstager i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen.

Pågældende fik registreringsbevis som arbejdstager den 8. maj 2015 efter dagældende EU-opholdsbekendtgørelse § 3, og blev samme dato tilmeldt og bopælsregistreret i CPR.

Pågældende har den 12. maj 2022 oplyst til politiet, at hun de sidste 5 år har været selvstændig med egen Virksomhed.

Ved opslag i eIndkomst kan det konstateres at pågældende har været regist-reret med lønindkomst i følgende perioder:

2015: januar - juni samt august

2020: marts - juni

2021: marts - april

Ved opslag af CVR nr. på virk.dk kan det konstateres under på-gældendesnavn, at der er tale om en enkaltmandsvirksomhed som blandt an-det omfatter Varer og at virksomheden blev oprettet i 2015. Virk-somheden ophørte i 2020.

Det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 5 (tidligere § 3), at en union-borger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, herunder tjenesteyder, her i landet, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måne-der, det følger af udlændingelovens § 2, stk. 1.

Det er umiddelbart Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering, at Tiltalte har haft faktisk og reelt ophold i Dan-mark samt opfyldt et opholdsgrundlag som blandt andet selvstændigt er-hvervsdrivende siden 2015. Styrelsen har herved lagt vægt på, at der er re-gistreret lønindkomst i eIndkomst, at hun har haft selvstændig virksomhed, at hun angiveligt har været indlagt flere gange, og på den baggrund sands-ynligvis ikke ses registreret med indkomdt i eIndkomst, og at hun ikke har været registreret som udrejst i CPR.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbe-stemmelserne regnes således fra den 8. maj 2015, hvor den pågældende fik registreringsbevis, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes ikke den tid, hvori en udlæn-

side 4

ding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, i perioden beregnet efter ud-lændingelovens § 27, stk. 1. Tiltalte har således - når den i ud-lændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7 år.

Idet perioden overstiger 5 år, kan det ikke udelukkes, at Tiltalte kan have opnået ret til ubegrænset ophold, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18. Dette kan SIRI dog ikke på det foreliggende grundlag konstatere, og vil tage endlig stilling hertil ved en ansøgning og dokumentation for opfyl-delse af et opholdsgrundlag efter EU-reglerne i fem på hinanden følgende år.

Udvisningshjemmelen

Styrelsen for International Rekruttering og Integration er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlænsingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 22, nt. 8 samt § 23, nr. 3.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser, skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration henvise til politiets afhøringsrapport af 16. maj 2022.

Heraf fremgår, at Tiltalte blandt andet har oplyst, at hanhun:

- har været i Danmark i samlet 8 år, 

- først boede i Danmark i 2 år, hvorefter hun flyttede til Holland 3-4 

måne  der, for herefter at vende tilbage til Danmark, og de sidste 5 år har hun boet i Danmark og været selvstændig med egen Virksomhed, men har måtte lukke sin virksomhed på grund af corona, og

- får medicin mod angst og har været indlagt på grund af angst, depres- 

sion og stress, og ser sig selv som alkoholiker.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelserne i udlændinge-lovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser.

Styrelsen for INterantional Rekruttering og Integration skal i øvrigt bemær-ke, at det følger af udlændingelobens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det

side 5

følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd ud-gør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende sam-fundshensyn.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal endvidere be-mærke, at for udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gæl-der for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26b.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal endelig henlede opmærksomheden på § 37 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen).

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens ka-rakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf på 6 måne-ders varighed sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Styrelsen for International Rekruttering og In-tegration tiltræde, at anklagegemyndigheden nedlægger påstand om udvis-ning.

Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 22, nr. 8 samt § 23, nr. 3.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal samtidig henle-de opmærksomheden på, at en udlænding, i medfør af udlændingelovens § 24b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i stid med Danmarks inter-nationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Det følger af Udlændingelovens § 32, stk. 2, at der fastsættes alene indrej-seforbud i forhold til udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågældende er udvist at hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrej-seforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændin-ge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6

side 6

måneder, sog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejsefor-buddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejse-forbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

..."

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. maj 2022 til den 30. juni 2022.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1 og 2

Tiltalte har forklaret, at hun ikke kan huske noget om forholdene.

Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at der på stedet blev foretaget en alko-metertest kl. 18.45, der udviste en promille på 2,36 promille på tiltalte.

Retten finder, at Forurettede har afgivet en detaljeret og troværdig forkla-ring, der er understøttet af sagens øvrige omstændigheder, herunder perso-nundersøgelse fra retspatologisk afdeling af 9. maj 2022.

Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig som anført i anklageskriftets for-hold 1 og 2.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Retten har ved straffens udmåling i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte umotiveret opsøgte Forurettede på hendes bopæl og udøvede den i ankla-geskriftet beskrevne vold. Retten har i formildende retning lagt vægt på den forholdsvist begrænsede skade.

Tiltalte udvises med et indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 22, nr. 8 samt § 23, nr. 3, jf. § 32, stk. 4, nr. 5.

Retten finder ikke, at udvisningen af tiltalte med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser herunder EU-opholdsdirektivet, jf. ud-lændingelovens § 26, stk. 2.

Retten har herunder lagt vægt på, at tiltaltes udøvelse af vold efter straffelo-vens § 245, stk. 1, under de i sagen omhandlede omstændigheder udgør en reel, umiddelbar og alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteres-se, og sammenholdt med oplysningerne om hendes personlige oplysninger, herunder alkoholforbrug, tyder det på, at hun vil være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd, også i fremtiden.

Hun har haft lovligt ophold i Danmark i cirka 7 år, hun taler dansk i begræn-

side 7

set omfang, hun har ingen familiemæssig tilknytning til landet, ligesom hen-des erhvervsmæssige aktiviteter har været af stærkt begrænset omfang.

Efter en samlet proportionalitetsafvejning kan tiltalte derfor udvises på grund af alvorlige hensyn til den offentlige orden og sikkerhed.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Erstatningen udskydes til eventuelt civilt søgsmål.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres en kniv med en klinge på over 12 cm.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse-forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1066/25
Rettens sags nr.: SS-9/2025-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 138/25
Rettens sags nr.: SS-2259/2022-OLR
Anket
1. instansRetten i Nykøbing FalsterNYK
DDB sags nr.: 156/25
Rettens sags nr.: SS-3107/2022-NYK
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1900-73251-00065-22
Påstandsbeløb