Dom
D O M
afsagt den 8. oktober 2024 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne John Lundum, Ce-cilie Maarbjerg Qvist og Nichlas Madsen (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 1277 – 24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1984)
(advokat Berit Ernst, Aarhus)
Retten i Randers har den 17. juni 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 9-1437/2024).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte har påstået formildelse.
Supplerende oplysninger
Udover de afgørelser, som er nævnt i byrettens dom, er tiltalte yderligere straffet ved føl-gende:
•Retten i Grindsteds dom af 11. marts 2005 med fængsel i 20 dage for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.
•Retten i Randers ’ dom af 11. september 2006 med en fællesstraf, der omfattede en reststraf på 194 dage, på fængsel i 1 år og 8 måneder for overtrædelse af straffelo-
- 2 -
vens § 191, stk. 1, 1. pkt., våbenbekendtgørelsen, lov om visse dopingmidler og lovgivningen om euforiserende stoffer.
•Vestre Landsrets dom af 18. november 2008 med en fællesstraf, der omfattede en reststraf på 205 dage, på fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelo-vens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt.
•Retten i Randers ’ dom af 18. februar 2011 med fængsel i 20 dage for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, og lovgivningen om euforiserende stoffer.
Forklaring
Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. in-stans.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har siddet varetægts-fængslet indtil nu. Han ville gerne fortsat fængsles i byretten, så han kunne komme videre og få det overstået og komme i behandling. Han har tidligere forsøgt behandling i forbin-delse med afsoning, men han har ikke haft tid nok, da hans tidligere domme ikke har været lange nok, og han har siddet for længe i arresten før afsoning. Han vil gerne i gang med et behandlingsforløb og få gennemført det, da hans kriminalitet skyldes hans misbrug. Han har haft behov for at skaffe penge til amfetamin. Han har ikke et misbrug i dag, men han vil gerne i et ordentligt behandlingsforløb. Han har gået i forbehandling i arresten, men han vil gerne i døgnbehandling under afsoning, så han kan få behandlet de problemer, han går med, da det er dem, som gør, at han ryger tilbage i misbrug. Et behandlingsforløb tager et halvt år, så han vil kunne nå det under afsoningen af denne dom. Der er pladser til behand-ling, så han vil kunne komme på en sådan plads ret hurtigt. Han er stadig motiveret for behandling. Hans bror er død, men han har et tæt forhold til sin mor og sin niece.
Landsrettens begrundelse og resultat
Forholdene er begået i prøvetiden efter prøveløsladelsen den 8. juli 2023, og landsretten tiltræder, at straffen skal udmåles som en fællesstraf med reststraffen på 367 dage.
- 3 -
Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at tiltaltes tilståelse efter straf-felovens § 82, nr. 9, og forarbejderne hertil skal tillægges betydelig vægt i formildende retning ved strafudmålingen. Landsretten er endvidere enig i, at reststraffen skal indgå ved udmåling af fællesstraffen uden hensyntagen hertil.
5 voterende udtaler:
Vi finder, at der i tilfælde, hvor straffen uden hensyntagen til tiltaltes tilståelse ville skulle udmåles til fængsel mellem 1 år og 6 måneder og 2 år – alt efter tidspunktet for tiltaltes tilståelse – passende vil kunne ske en reduktion af straffen med op til en tredjedel i tilfæl-de, hvor straffelovens § 82, nr. 9, finder anvendelse.
På den baggrund og efter forholdenes karakter og omfang samt tiltaltes forstraffe finder vi, at straffen er passende udmålt til fængsel i 2 år.
1 voterende:
Navnlig under hensyn til forholdenes karakter, herunder mængden af amfetamin i forhold 14, tiltaltes forstraffe og det hurtige recidiv efter prøveløsladelsen den 8. juli 2023 finder jeg, at straffen skal forhøjes til fængsel i 2 år og 3 måneder. Der er i den forbindelse taget hensyn til tiltaltes tilståelse, jf. straffelovens § 82, nr. 9.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
John Lundum Cecilie Maarbjerg Qvist Nichlas Madsen
(kst.)
- 4 -