Dom
RETTEN I HELSINGØR
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 17. januar 2024
Rettens nr. 1-3486/2023
Politiets nr. 0900-72305-00103-22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1973)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 22. september 2023.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 225 jf. § 216, stk. 1, jf. til dels § 21, og § 216, stk. 1, jf. § 21, andet seksuelt forhold end samleje, til dels forsøg herpå, og forsøg på voldtægt,
ved den 8. oktober 2022, i tidsrummet fra ca. kl. 04:00 til ca. kl. 06:00 på Forurettedes værelse på Hotel, Adresse, i Helsingør, at have befølt Forurettede i skridtet samt presset en eller flere fingre op i hen-des vagina, uagtet at hun flere gange sagde, at han skulle gå, og forsøgte at hindre det seksuelle overgreb ved at krydse sine hænder foran sit skridt og presse sine ben sammen, så tiltalte ikke kunne komme til, ligesom tiltalte sat-te sig overskrævs på Forurettede, og fikserede hendes arme med sine ben, alt i mens han forsøgte at presse sit lem ind i munden på Forurettede, hvil-ket imidlertid mislykkedes, idet Forurettede formåede at vriste sig fri, lige-som tiltalte efterfølgende forsøgte at presse sit lem ind i Forurettedes anus, uden hendes samtykke og uagtet at hun pressede sine ben sammen for at hindre, at han trængte ind i hende.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 118.215,04 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og principalt 100.000 kr., subsidiært 60.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26.
Std 75284
side 2
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.
Sagens oplysninger
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte, Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2. En del af Forurettedes forklaring er afgivet for lukkede døre, hvilket er markeret i gengivelsen af forklaringen.
Tiltalte har forklaret, at han deltog i arrangementet på Hotel sammen med en kollega. Hans primære ansættelse er som Stilling på Universitet, hvor han er leder af en Gruppe, der specialiserer sig i Sygdomme. Han kendte nogle af de 60 - 80 mennesker, der del-tog i arrangementet, og genkendte Forurettede under middagen. Han og Forurettede havde kysset til et tilsvarende arrangement nogle år tidligere. Forurettede har forklaret, at det var 3 år tidligere, og det kan godt passe. Ifølge Forurettede var de også stødt ind i hinanden til en kongres, men det husker han ikke. Efter middagen gik han i baren, og klokken var nok 04.00, før han brød op. Han vil tro, at han i løbet af aftenen drak 10 genstande. Han har svært ved at sige, om han var fuld, men det er i ikke sådan, at der er noget af aftenen og natten, som han ikke husker.
Nede i gården mødte han Forurettede, og de faldt i snak om deres arbejde. Det gik op for dem, at de brugte nogle af de samme statistiske metoder. Han spurgte Forurettede, hvad hun lavede i gården, og Forurettede fortalte, at hun var på vej til sit værelse efter at have lagt sig til at sove på et andet værelse, da hun havde mistet sit værelseskort. Mens de snakkede gik de i retning af Forurettedes værelse, og de fortsatte med at snakke uden for værelset. På et tidspunkt spurgte han, om de ikke skulle gå ind på værelset, så de ikke vækkede de an-dre. Han ville gerne snakke med Forurettede. Han spurgte ikke for at have sex med hende, men han ville da gerne kysse med Forurettede, for hun kyssede godt. På måden, Forurettede grinede på, virkede det som om hun også gerne ville.
Han mener, at det var Forurettede, der låste døren til værelset op. De fortsatte med at snakke inde på værelset, og stemningen var god. De snakkede om musikken til festen, og at det var nogle festlige typer, der deltog, og noget med at leve livet, mens man har det. Forurettede skrev ikke en besked på sin te-lefon. Han kan slet ikke huske, at hun på noget tidspunkt havde sin telefon fremme.
På et tidspunkt satte han sig på sengen, og Forurettede fulgte efter. Værelset var 15 - 20 m2 stort. Det er muligt, at der var en enkelt stol, men der var ikke en sofa, de kunne sidde i. Forurettede rykkede tættere på ham, og situationen blev lidt intim. Han kunne mærke på måden, Forurettede grinede, at det var ok at sid-de helt tæt. De tog begge initiativ til at kysse hinanden, og Forurettede kyssede ham lidenskabeligt. Han havde ikke været Forurettedes vejleder, men det viste sig, at Forurettede havde hjulpet en af hans kollegaer. Han regnede Forurettede som
side 3
en kollega. De snakkede ikke om, at Forurettede var færdig med sin Ph.d., men han blev meget overrasket, da han senere hørte, at hun var studerende, for hun havde jo deltaget 3 år tidligere.
På et tidspunkt foreslog han, at de skulle lægge sig under dynen, og det sva-rede Forurettede ja til. Han tog sit tøj af med undtagelse af sine boksershorts og lagde sig under dynen. Forurettede havde heller ikke ret meget tøj på, da hun lagde sig under dynen, men han kan ikke huske, om hun havde kjole på. Hun havde bare ben, og han mener, at hun havde trusser og måske en lille top på. Han husker ikke, om han så Forurettede tage sit tøj af, for han var i færd med at tage sit tøj af. I hans erindring klædte de sig begge af.
De lå i sengen og snakkede. Der var en rar og intim stemning, og de nussede begge hinanden på fødderne. Han nussede også Forurettede på maven, og han kunne på hendes lyde høre, at det var rart. Han nussede også kort nede i Forurettedes trusser. Derefter trak han hånden op og de fortsatte med at ligge og snakke. Han havde ikke sine fingre oppe i Forurettedes skede. Derefter vendte Forurettede sig om og lagde sig på alle 4, og han kan huske, at han tænkte, at han ville se, hvad der var dernede. På det tidspunkt havde Forurettede ikke trus-ser på. Han kravlede derfor om bag hende og kunne se alt. Han nussede Forurettede på balderne og teasede hende lidt ved at røre på balderne og hendes vagina med sit lem. Forurettede skubbede sig lidt baglæns imod ham.
Han var slet ikke i tvivl om, at Forurettede syntes, at det, der skete i sengen, var rart. Ikke fordi hun sagde, at det var en god ide, men på grund af måden, hun lå på, at hun nussede hans fødder og hænder, og at hun grinede. Efter lidt tid tænkte han, at det var godt at stoppe, mens legen var god. Han havde ikke haft sex i mange år, og havde ikke haft lyst til sex, efter at han blev far. Han var også bange for hiv og graviditet. Han er fra en tid, hvor man havde en dødelig angst for at blive smittet, og det ville være en super nedtur at skulle have foretaget en hiv-test dagen efter. Han lagde sig derfor ned ved siden af Forurettede og tænkte, at hun kunne tage det op, hvis hun havde lyst. Det gjorde Forurettede ikke, og efter kun 10 sekunder lagde han sig lidt væk, for så døde erotikken ligesom. Han hev nok lidt i sit lem og tror, at han fik udløsning. Han kan ikke huske om han spurgte Forurettede, om hun ville tage den i mun-den.
Bagefter fortsatte de med at snakke, mens de lå i sengen. På et tidspunkt gik Forurettede ud på badeværelset for at børste tænder, og bagefter lagde hun sig tilbage i sengen. Han gik ud for at tisse og lagde sig bagefter tilbage i sengen. Han havde ikke været på badeværelset tidligere. Forurettede spurgte, om det ik-ke var en god ide, at han nu gik hen på sit eget værelse, for hun ville ikke stemples som én, der havde noget med en kollega. Han var enig og tog sit tøj på, gav Forurettede et farvelkys og forlod værelset. Forurettede bad ham ikke på noget tidspunkt gå, og det var først dér til sidst, at hun foreslog, at han gik hen på sit værelse.
side 4
Han har inden for de senest 10 år fået taget 5 hiv-tests. Faktisk blev hans læ-ge lidt træt af, at han kom og ville vide, om han kunne blive smittet af aids, hvis han havde en skramme eller en blødende neglerod og havde fået skede-sekret på. Han fik taget en hiv-test, da han og Forurettede havde kysset 3 år tid-ligere, for han havde også rørt hende uden på trusserne. Han fik også taget en test 30 dage efter episoden den 8. oktober 2022 på Forurettedes hotelværelse.
Han og Forurettede nåede slet ikke til, at Forurettede kunne være afvisende. Da han lå bag hende, gnubbede han sig kun op ad hendes balder med afstand til ske-den og anus, men han befølte hende de steder. Han forsøgte bestemt ikke, at presse sit lem ind i Forurettede. Han husker ikke, hvor Forurettede havde sine arme, men han forsøgte overhovedet ikke at holde dem fast. Han kan ikke udeluk-ke, at hans ben ramte hendes arme i forbindelse med, at han vendte sig under dynen, med det var i givet fald absolut ikke i ond hensigt.
Han og Forurettede havde ikke kontakt efter episoden. I slutningen af oktober 2022 fik han brev fra Universitet om, at der var en krænkelses-sag mod ham. Han blev halet ind til en samtale og bedt om at forklare, hvad der var sket til arrangementet på Hotel. Han fik oplæst en forklaring, som var noget anderledes, end det, han huskede, og han blev rimelig choke-ret. I første omgang fik han ikke at vide, at anmelderen var Forurettede. Anmel-delsen var sket af en professor, som han tidligere havde haft en uoverens-stemmelse med og sammen med en kollega indgivet en klage om videnskabelig uredelighed over.
Det fremgik for eksempel ikke af anmeldelsen, at han og Forurettede lagde sig på sengen. Han husker, at det blev nævnt, at der var foretaget en retsmedi-cinsk undersøgelse af Forurettede, men det blev ikke nævnt, at undersøgelsen ik-ke påviste noget. Det hele blev gjort meget dramatisk. Anmeldelsen førte til, at der blev indledt en personalesag, og at han blev tildelt en advarsel. Han har dog kunnet fortsætte sit arbejde på Universitet. Under politiets efterforskning fortalte Forurettede ikke til den første afhøring, at han skulle have sat sig overskrævs på hende. Det kom først senere.
Forurettede har forklaret, at hun vidste, at tiltalte arbejdede på Universitet og tillige var ansat på Afdeling, hvor hun forskede. Hun og tiltalte havde også arbejdet sammen på et projekt, som hun blev hentet ind for at hjælpe med nogle ICD enheder. Tiltalte var cc. på al korrespondancen vedrørende projektet. Tiltalte havde også været medforfat-ter på en Artikel, som hun som lægestuderende skulle lave for at kunne blive kardiolog. Hun og tiltalte havde for ca. 4 år siden deltaget på en kongres magen til den, der blev afholdt på Hotel i oktober 2022. Den gang havde tiltalte kysset hende, og hun havde kysset ham tilbage, men mere blev det ikke til, for hun var ikke interesseret. Hun traf også tiltalte til en kongres i Barcelona.
På kongressen i 2022, som varede 2 dage, var der som altid faglige arrange-
side 5
menter om dagen og fest om aftenen. Under middagen var der en præsentati-on af deltagerne, og hun rejste sig og sagde, at hun var medicinstuderende, for læge er en beskyttet titel. Hun talte ikke med tiltalte den første dag, hvor hun først ankom sent til det faglige arrangement. Tiltalte sad skråt over for hende, men de havde ikke øjenkontakt. Det var der heller ingen grund til, for hun var ikke interesseret i tiltalte. Hun så ikke tiltalte til middagen, hvor hun drak 2 - 3 glas vin. Hun drak ikke noget efter middagen, for hun havde brug for at trække sig tilbage til sit værelse lige efter middagen og ikke at feste. Da hun ikke kunne finde sit værelseskort, tog hun et af de kort, som ikke var blevet afhentet, og lagde sig til at sove på værelset. Da hun senere vågnede tænkte hun, at hun heller måtte finde sit kort, så hun kunne komme tilbage til sit eget værelse.
Det viste sig, at læge Vidne 1 havde hendes kort, og hun fulg-te ham til hans værelse og gik derefter videre mod sit eget. Hun var iført en sort kjole, et hvidt sæt undertøj og stiletter. Hun havde bare ben. På vej mod værelset kom hun ud i en gård mellem to bygninger, og i gården kom tiltalte gående mod hende. Han begyndte at tale til hende, som om han kendte hende godt, selvom det slet ikke var tilfældet. Det var koldt, og hun fortalte tiltalte, at hun ville finde sit værelse. Tiltalte tog hendes værelseskort og ville følge hende derhen. Hun svarede ok, for hvad skulle hun sige. Da de var fremme ved værelset, stod de i døråbningen og talte, og hun var høflig og svarede. Hun husker, at de talte om fodbold.
Tiltalte sagde, "Skal vi lige lægge os indenfor?" På det tidspunkt skrev hun en besked til Vidne 1, som hun forestillede sig stadig var vågen, da det ikke var længe siden, de var skiltes. Hun håbede, at Vidne 1 ville komme, for hun turde ikke sige til tiltalte, at hun ikke havde lyst. I den verden, hun arbejder i, er der et udtalt magthierarki, hvor hun ligger helt i bunden. De gik ind på hen-des værelse. Tiltalte spurgte, om de skulle lægge sig på sengen, og hun sva-rede, "Det kan vi godt", hvorefter de lagde sig på sengen. Tiltalte spurgte, om han måtte lægge sig under dynen, og hun tænkte at det var ok, for så var der en dyne imellem dem.
Dernæst rejste tiltalte sig og tog det meste af sit tøj af, hvorefter han gik ud på badeværelset. Imens gik hun over til sin mobil og skrev den anden besked til Vidne 1. Flere har spurgt hende, hvorfor ikke bare forlod værelset, men hun ved ikke, hvor hun skulle være gået hen. Hun var i festtøj og "in the middle of nowhere". Tiltalte havde ikke rørt hende på det tidspunkt. Hun er lidt u-sikker på, om han masserede hende i hovedbunden, men hvis hun har forkla-ret sådan til politiet, så skete det. Hun tror ikke, at hun tænkte at de skulle mere end snakke, og da tiltalte på det tidspunkt ikke havde gjort noget end-nu, turde hun ikke sige, at han skulle gå.
Da tiltalte kom tilbage fra toilettet, tænkte hun at hun nu var nødt til at sige, at han skulle gå, fordi det jo kunne eskalere. Hun sagde til tiltalte, at hun syn-tes, at det var bedst, hvis han gik nu. Det gentog hun flere gange, mens tiltal-
side 6
te var på hendes værelse, og hver gang begrundede hun det med, hvad folk ville tænke. Tiltalte hørte, at hun sagde det, for han stoppede sine bevægel-ser. Han sagde, at han ville gå om et kvarter, og hun tænkte, at så kunne der ikke nå at ske så meget. Hun lagde sig derefter ned på sengen på ryggen. Hun havde sit tøj på men havde taget skoene af. Hun kan ikke huske, om hun lagde sig under dynen. Tiltalte begyndte at røre hendes underliv og gav hen-de fingeren, mens han sagde seksuelle ting til hende. Tiltalte stak sine fingre op i hendes skede flere gange. Hendes ben var samlet, da han gjorde det. Hun lagde også sine hænder ned foran skridtet for at beskytte sig men turde ikke sige, at han skulle fjerne sin hånd.
Hun husker ikke længere i detaljer, hvad der derefter skete, for hun var medi-cinstuderende og havde altid ønsket sig at blive læge, og hun var derfor ef-terfølgende nødt til at lægge episoden fra sig for at overleve. For at undgå re-pressalier har hun færdiggjort lægestudiet på et halvt år mindre, end det er normeret til.
Hun kiggede hele tiden væk, for hun kunne ikke holde ud at se på tiltaltes an-sigt. Hun svarede ham med "mmm" i stedet for med ord, og gentog, at det var bedst, at han gik nu. Tiltalte hørte, at hun sagde det, for på det tidspunkt lå han næsten oven på hende. Han lavede en slags count down og sagde, at nu var der kun 10 minutter til, at han gik. Derefter fortsatte han. Hun rørte ikke ved hans lem. Hun nussede heller ikke hans fødder, og hun kyssede ham ikke. Tiltalte kyssede hende på munden under seancen, men hun kyssede ikke tilbage. Han kyssede hende også, da han gik, hvorefter han sagde, at han ikke plejede at gøre sådan.
Tiltalte ville have, at hun tog hans lem i munden og satte sig oven på hende med knæene på hendes arme, så hun blev holdt nede, og forsøgte at stikke den ind i hendes mund. Hun kunne mærke hans lem på sit ansigt. Hun for-søgte at kravle væk, og efter nogle forsøg lykkedes det hende at komme om at ligge fladt på maven. Hun beskyttede sig selv med hænderne. Tiltalte lagde sig bag hende og forsøgte at presse sit lem ind i hendes anus. Hun kunne mærke, at tiltalte var virkelig tændt. Han ligesom dirrede. Hun kunne mærke noget pre-sæd, for hans lem var vådt. Det var ikke nemt for tiltalte, for hun klemte benene sammen og spændte op i kroppen, og til sidst måtte han opgi-ve. På det tidspunkt havde hun ligesom givet op. Hun kan ikke huske, om hun sagde til tiltalte, at han skulle stoppe.
Hun havde ikke trusser på, og hun kan simpelthen ikke huske, hvornår de blev taget af. Det var ikke hende selv, der gjorde det. Tiltalte stoppede ret hurtigt derefter, og ikke lang tid efter forlod han værelset. Han rejste sig og tog sit tøj på, og så kyssede han hende og sagde det med, at han ikke plejede at gøre sådan noget.
Det var hendes indtryk, at tiltalte var beruset. Som hun husker det, forklare-de tiltalte til politiet, at hun ikke havde sagt, at han ikke måtte gøre det, men
side 7
også, at hun ikke havde sagt, at han måtte. Tiltalte var derfor selv klar over, at han ikke havde fået hendes samtykke.
Hun lå stiv som et bræt under hele forløbet. Hun kiggede ikke på tiltalte med undtagelse af, da han sad oven på hende, og hun så hans ansigt. Hun sagde mindst 5 - 10 gange, at han hellere måtte gå.
Vidnet har efter, at dørene blev lukket, forklaret, at
side 8
Vidne 1 har forklaret, at han deltog i arrangementet på Hotel, som var et årligt tilbagevendende arrangement. Forurettede er både en kollega og ven. Han sad ved siden af Forurettede under middagen. Forurettede forlod bordet før ham og glemte sit værelseskort, som han tog med sig. Han skrev til Forurettede, at han havde kortet, og de mødtes senere, så hun kunne få kortet. De fulgtes til den længe, hans værelse lå i, hvorefter Forurettede gik hen til sit værelse. Forurettede var ikke synderligt påvirket af alkohol, men de havde alle fået noget at drikke. Han husker ikke, hvad klokken var, da de skiltes, men det kan godt passe, at det var omkring kl. 04.00. Han vågnede til Forurettedes messengerbeskeder. Han betragtede beskederne som "fuldebeskeder" og tænkte, at der ikke lå noget alvorligt i det. Han skrev til Forurettede: "Hva' så?" men hun prøvede at negligere det og svarede, at det kunne vente til mandag.
Først efter 1½ - 2 uger fortalte hun ham, hvad der var sket. Han kunne se, at hun tog tilløb til at fortælle ham noget personligt. Forurettede var meget, meget oprørt, mens hun fortalte om det, og hun blev også meget berørt. Det blev han også selv. Han ved ikke, om der på det tidspunkt var taget aktion på epi-soden. Forurettede fortalte vist, at hun i starten var i tvivl om, hvad der var sket. Hun var dog var meget klar omkring det, der var sket, da hun fortalte ham om det. Som han husker, det spurgte betjenten ham, hvorfor Forurettede først fortalte vidnet om episoden efter 1½ - 2 uger, og han svarede betjenten, at det måske skyldtes, at Forurettede var i chok.
Vidne 2 har forklaret, at hun deltog i kongressen for at holde et oplæg. Hun er Ph.d.-studerende ved Universitet. Forurettede skrev til hende den 8. oktober 2022 om morgenen og bad hende kom-me forbi sit værelse, da der var noget, hun ville fortælle. Vidnet gik hen til Forurettedes værelse. Forurettede var lidt ude af sig selv og virkede ked af det og forvirret. Det varede længe inden vidnet helt forstod, hvad der var sket, men i grove træk forstod hun, at tiltalte havde været inde på Forurettedes værelse, og at han havde ligget oven på Forurettede, selvom Forurettede med sit kropssprog havde afvist ham, og at der var sket noget mærkeligt, noget seksuelt, som Forurettede ikke var med på.
Hun kunne tydeligt se og mærke på Forurettede, at det, der var sket, var gået langt ud over Forurettedes grænser. Hun mener, at Forurettede fortalte, at tiltalte havde onaneret ud over hende. Forurettede græd, mens hun fortalte om det, der var sket. Forurettede er normalt en glad pige, og det var uvant for hende at se Forurettede sådan. Så vidt hun husker gik de derefter sammen hen for at spise morgenmad og derefter til dagens første møde, som Forurettede dog på et tids-punkt forlod. Vidnet så, at Forurettede talte med en anden kollega ved navn Person 1, og Forurettede skrev senere til vidnet, at hun havde fortalt Person 1, hvad der
side 9
var sket, og at Person 1 havde sagt, at hun ikke skulle gøre mere ved det.
Der er blevet dokumenteret uddrag af retsmedicinsk udtalelse af 9. marts 2023 (ekstraktens fil 1, side 66 - 69).
Rettens begrundelse og afgørelse
To dommere udtaler:
Tiltalen angår et forhold begået den 8. oktober 2022 om natten på et hotel-værelse på Hotel i Helsingør. Tiltalte og Forurettede har forklaret, at de befandt sig på hotelværelset sammen, men derudover har de afgivet modstridende forklaringer om, hvad der skete, mens de opholdt sig alene på hotelværelset. Der er således afgivet modstridende forklaringer om, hvorle-des den fysiske kontakt udviklede sig og karakteren heraf. Forklaringen fra Forurettede, der fremstod meget påvirket og ked af det i retten, er detalje-ret, troværdig og i overensstemmelse med den forklaring, hun har afgivet til politiet. Tiltalte har imidlertid også afgivet en detaljeret, troværdig og konsi-stent forklaring, og efter en samlet vurdering af de oplysninger, der er frem-kommet under bevisførelsen, herunder også forklaringerne afgivet af de to andre vidner, der er ført, findes det ikke bevist uden for rimelig tvivl og der-med med den sikkerhed, der er nødvendig til domfældelse i en straffesag, at tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale. Vi stemmer derfor for at frifin-de tiltalte.
En dommer udtaler:
Jeg finder som de øvrige dommere, at Forurettede, der i modsætning til til-talte har afgivet forklaring under strafansvar, har afgivet en detaljeret, tro-værdig og konsistent forklaring om, hvad der skete på hotelværelset. Vidnets forklaring om, hvorledes hun flere gange verbalt og ved sine handlinger lod tiltalte forstå, at hun ikke var indforstået med de seksuelle handlinger, som han udsatte hende for, fremstår endog meget troværdig. På denne baggrund finder jeg, at det er bevist, at tiltalte har forset sig som beskrevet i anklagesk-riftet, og at han vidste, at Forurettede ikke samtykkede heri. Jeg stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig efter anklageskriftet.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og tiltalte frifindes derfor.
Efter afgørelsen af skyldspørgsmålet frifinder den juridiske dommer tillige til-talte for kravene om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse ef-ter erstatningsansvarslovens § 26.
Thi kendes for ret:
Tiltalte frifindes.
side 10
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer