Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom, og tiltræder dermed blandt andet, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år efter de i anklageskriftet anførte bestemmelser ikke vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med Associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, eller artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Østre LandsretStraffesag2. instans16. maj 2024
Sagsnr.: 162/25Retssagsnr.: SS-2010/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2010/2023-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
162/25
Sagsdeltagere
Rettens personaleOlaf Tingleff; Rettens personaleThomas Lohse; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleLouise Lindekilde Engberg; PartsrepræsentantAnders Lægdsmand Nielsen

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 16. maj 2024 af Østre Landsrets 4. afdeling   

(landsdommerne Olaf Tingleff, Thomas Lohse og Louise Lindekilde Engberg (kst.) med domsmænd).

4. afd. nr. S-2010-23:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1989))

(advokat Anders Lægdsmand Nielsen, besk.)

Dom afsagt af Københavns Byret den 4. juli 2023 (SS 4-7910/2023) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse herunder navnlig således at tiltalte ikke udvises af Danmark.

Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om skærpelse.

Erstatningskrav

Forurettede har gentaget erstatningskravet på 100.000 kr., subsidiært et lavere beløb, dog højere end 30.000 kr.   

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Forurettede.

- 2 -

Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 3.

De i byretten af vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han nu tydeligt kan huske, hvad der ske-te. Det var hans fødselsdag, og han var i København og lå med sin båd på Bryggen ved træbroen. Forurettede rettede henvendelse til ham, og de kom i snak og begyndte at flirte. De snakkede om, hvor de kom fra. Hun badede, og han tilbød, at hun kunne bruge båden, når hun skulle op igen. Han fortalte, at hun så godt ud. Han fortalte, at han skulle mødes med to venner, og han spurgte, om hun ville med. Han fortalte, at han skulle tanke båden ved Lynetten. Han kan ikke huske, hvad tid han skulle mødes med vennerne. Det må være om eftermiddagen, at han mødtes med Forurettede.

De talte en del sammen på Bryggen, mens han lå og hørte musik. Der var cirka 1½ time til, at han skulle mødes med de to venner. Han forklarede Forurettede, hvad han skulle, og han til-bød hende at sejle med. Han sagde også, at det kunne være, at endestationen ville være Christianshavn. Det var Forurettede helt ok med. Aftalen med vennerne var bare, at de skulle ud at sejle.   

Forurettede kom med på båden, og de sejlede mod Lynetten, men ved Christianshavns Kanal sejlede de ind for at købe drikkevarer i Fakta. Det kan han nu tydeligt huske. Han kan også tydeligt huske Forurettede. De købte en 6-pack og gik tilbage i båden. De sejlede, og tiltalte hilste på en gammel mand, som tiltalte kendte. Manden gav tiltalte en gave, da det var til-taltes fødselsdag.

De sejlede mod Lynetten, og tiltalte fortalte Forurettede om byen. Han har en stor viden, da han har sejlet meget. Stemningen var god. De smilede og var glade. Forurettede sad på bagsædet, mens de sejlede og snakkede. Da de kom ud på det store hav, gassede han op, så båden planede lidt. Hun rejste sig op, og hun fik lov at styre båden. Han fortalte om sin båd og biler. Han var i badeshorts, og hun var iført bh og g-streng. Da de var i Fakta, havde hun shorts på.

- 3 -

Han stod lige bag hende, da hun styrede båden, og han gav hende et kys på halsen. Det var sjovt. De knækkede båden til højre og igen til højre og kom ind ved Lynetten og fik tanket, hvorefter de sejlede lidt tilbage. Kort efter stoppede han båden, og de solede sig lidt. De var cirka 70 meter fra kajen. De talte, og der var en flirt i gang. Han satte sig på sædet bag kaptajnsædet, og de snakkede om sex. De havde ikke kysset forinden, men de havde nusset lidt. Han syntes, at hun gengældte det. Hun smurte sin bagdel mod hans lem, mens han holdt om hendes mave. Der var så tæt og intim optakt til, at det lå i luften, at de nok skulle lave et eller andet. Han spurgte om sex, men det ville Forurettede ikke. Han spurgte, om han så kunne få et blowjob, og det var hun med på. Han pressede ikke. Han spurgte, om han måtte røre ved hende, og hun sagde, at det var ok. Så kunne han komme lidt hurtigere. Han ville røre hendes patter, bagdel og vagina. Han gav hende fingre, og hun sagde husk nu, at vi ikke skal have sex, og det var han med på. Han rejste sig op for at få et godt blowjob, sam-tidig med at han rørte ved hende og gav hende fingeren så meget, at hun sprøjtede. Hun deltog aktivt og var med på det hele. Han smurte sit lem i det, der kom fra hende. Han spurgte, om han skulle presse den op, men det sagde hun nej til. Han fik udløsning på hen-de. Derefter tørrede hende med hendes trusser, og det skældte hun lidt ud over. Hun havde selv taget trusserne af, efter at han havde sagt til hende, at så kunne han bedre komme til. Hun havde også taget bh´en af.       

Bagefter var stemningen god, og de drak en cola. De havde ikke kysset hinanden på mun-den. De havde nusset og kysset på halsen. Hun spurgte, om han havde børn, idet hun kunne se en masse bamser. Han bekræftede det og fortalte, at han havde sin søn hver anden uge.   Han fortalte om sit liv med sønnen. Han var måske lidt nærgående, inden han fik udløsnin-gen, men bagefter ville han gerne sidde for sig selv. Hun fortalte, at hun var mor, men at hun havde mistet sit barn. Så begyndte der at ringe nogle alarmklokker. Han spurgte ind til det, men hun ville ikke snakke om det. Han tænkte, hvad det var, at han var ude i. Det var begyndt at være tid til, at han skulle mødes med vennerne, så han satte gang i båden. Hun sagde, at hun skulle tisse og spurgte, om han kunne sejle ind. Han sagde, at det kunne han godt, men ikke lige der, da der var skråsten og vindmøller. De var 50 meter fra land. Han sagde, at de ville sejle ind til en cafe. Han spurgte, om han skulle stoppe båden, så hun kunne tisse i vandet. Hun spurgte igen, om han ikke bare kunne sejle ind.   

Han sagde, at det kunne han ikke. Han sænkede farten. Hun spurgte, hvorfor han sænkede farten, og om han var en ”Person 1”. Han svarede nej og forklarede, at han ikke måtte sejle hurtigere, fordi de var kommet ind i kanalen. Hun sad roligt på bagsædet, men stem-

- 4 -

ningen var dårlig. Det var Forurettede, der begyndte at tale om Person 1. Efter udløsningen udvekslede de instagram-profiler. Hun ansøgte ham også. Han sagde, at han kunne skrive senere, da de skulle ud at spise.   

Da de kom tilbage til Christianshavn, var hun ikke i godt humør, da hun skulle tisse. Han tog fat om hende og bad om et kys for at lette stemningen. Han tænkte, at hun var top skør. Stemningen blev god igen. Han lavede en joke, som de grinte af. De sejlede gennem kana-len mod metrostationen, hvor han mødte sine venner. Han sagde hej, og de snakkede sam-men. Vennerne var Vidne 3 og dennes kæreste, som han ikke kan huske navnet på. Forurettede skulle tisse rigtig meget, men hun tog sig god tid til at hilse på vennerne. Han knappede nogle drinks op. De snakkede om, hvad de skulle. Forurettede gik på toilettet og kom tilbage og bad om sin taske. Da hun gik, sagde hun ”vi ses måske senere eller en anden gang ”. De havde en halv aftale om, at de skulle spise sammen. Han skulle skrive til hende, og det gjorde han også.       

Korrespondancen, som han blev forelagt i byretten, er mellem ham og Forurettede. Når han skrev, ”Skriv når du er klar ”, var det fordi, at de havde en aftale om at spise aftensmad. Han var vist sammen med vennerne, og han tænkte ikke over, at hun ikke svarede.

Da hun skrev, at det der var sket mellem dem var ”et overgreb ”, forstod han vist ikke, hvad hun mente.   

Da han skrev, ”Hold nu kæft med d selvkontrol ”, mente han, at hun var meget styrende. Hun mente, at det var ham, der var styrende, da han havde sænket farten på båden, da hun skulle tisse. Han tænkte ikke så meget over ordene.

Da hun skrev, ”Du fortog seksuel overgreb på mig ”, og han svarede, ”Jeg krammet dig. Og spurgt om vi skulle kys. Det synes du var for meget ”, mente han det må have været hans forslag om et kys, som hun følte som et overgreb. Blowjobbet og det, at han gav hende finger, var ikke et overgreb.

Han skrev ”Vi har intet seksuelt haft …”   idet han havde respekteret hendes grænse. Blowjobbet og da han gav hende fingre, var ikke noget seksuelt, og derfor skrev han, som han gjorde. Når han taler om sex, handler det om, at han ikke har stukket den op i hende. Han mener ikke, at det, der foregik, var seksuelt.

- 5 -

I byretten sagde han, at han ikke kunne huske noget. Nu forklarer han anderledes, da han kan se, at han med sin forklaring selv er skyld i dommen. Han er også blevet truet af Forurettedes storebror. Det er derfor kommet meget tæt på. Forurettedes bror skrev, at tiltalte var færdig. Han tænkte, om det betød, at han stod på en dødsliste. Han har ikke meldt det til politiet. Da han blev kontaktet af politiet, blev han bekymret, fordi han havde en anden verserende sag.   

Truslerne fra Forurettedes bror kom et par dage efter, han havde været sammen med Forurettede. Han tænkte, hvad er det for en bus, han blev kastet under. Han havde ikke lyst til at gå til politi-et. Forurettedes bror ringede også på tiltaltes dør. Han anmeldte det ikke, og han har ikke sagt det til politiet på noget tidspunkt.   

Da han blev kontaktet af politiet, ville de ikke sige, hvad det drejede sig om – heller ikke til hans forsvarer. Det var først på politistationen, at han fik at vide, at han blev sigtet for voldtægt. Han tænkte bare, hvad er det for noget. Han ville ikke gøre noget ud af det, da der ikke var sket noget.

Foreholdt at han alligevel afgav forklaring til politiet, har tiltalte forklaret, at han ikke var forberedt og derfor sagde, at han ikke kunne huske noget, men dog gav dem et par stikord. Han fortalte ikke forsvareren om truslerne. Han vidste ikke, at sagen var kommet så langt ud, at den skulle for byretten. Han havde andre sager om husleje og bil. Han ventede på, at de sager skulle slutte. Mens han afsonede i Horserød, blev han afhentet og kørt til retten. Han troede han skulle i fogedretten, men i stedet kom han i byretten vedrørende denne sag. Han blev overrasket, hvilket han også sagde til sin daværende forsvarer.   

Han aner ikke, hvorfor Forurettede har anmeldt ham. Hans afdøde mor har sagt, at han skulle passe på kvinder, der har mistet et barn, fordi de ønsker at andre også mister et barn, så de kan forstå, hvordan det er. Han er en god far, der henter og bringer sit barn. Måske blev hun sur over, at han sagde, han havde bil og båd og var direktør i et firma. Det kan også være de 100.000 kr., som hun vil have.   

Han har ikke nægtet at sejle Forurettede tilbage. Han har ikke kysset Forurettede eller rørt hende uden hendes samtykke.   

- 6 -

Det dummeste, han har gjort, er ikke at afgive den rigtige forklaring i byretten. Det var truslerne fra Forurettedes bror og chokket over ikke at komme i fogedretten, der gjorde, at han forklarede, som han gjorde i byretten. Truslerne fra broren blev fremsat på Face-book/Messenger. Han blev bange. Han er tidligere blevet overfaldet og har tidligere fået en pistol i hovedet. Det sad i baghovedet, da truslerne blev fremsat. Det skete flere gange, at han blev opsøgt ved sin opgang, hvor der blev ringet på dørtelefonen. Den ene gang blev der råbt, at han skulle åbne døren, men det ville han ikke. Han kunne kun se en person, der havde kasket på. Han anmeldte det ikke, da han frygtede, at det ville pege mod ham.   

Han har haft båden i fire år. Han var single og har brugt båden til at sejle i, holde ferier på samt til komme i kontakt med piger på. Forurettede havde det godt med, at han stod tæt op af hende. Han følte, at hun kunne lide det. Det var hende, der stillede sig foran ham, mens hun styrede. Hun spurgte, hvordan hun skulle styre, og han svarede, at hun kunne være rolig, da han stod bag hende. De stod sådan 2-3 minutter. Hendes hår blafrede i vinden, og han kyssede hende på halsen, og hun sagde ikke fra. Det var hans ide, at de skulle ligge stille og sole sig på båden. Han havde informeret Forurettede om planerne, allerede inden de tog afsted. De lå og solede sig 5-7 minutter. Han var meget direkte, da han forslog et blowjob. Han er spontan og direkte. Hun var ikke overrasket, men hun ville ikke have samleje. Det var derfor, hun sagde, det kommer ikke til at ske. Han sagde, at det ville han acceptere. Han håbede, at hun måske ville ændre mening, hvis han rørte ved hende. Hun havde det fint med, at han rørte ved hende, men hun afviste igen, at de skulle have samleje.  

Efter udløsningen var der ikke så meget flirt i luften. Han tror, at det først var, da Forurettede så kabinen med børneting, at hun blev klar over, at han havde en søn. Alarmklokkerne be-gyndte at ringe, da han fandt ud af, at hun havde mistet sit barn. Det fik ham til at overveje, hvem han havde med at gøre. Stemningen ændrede sig, da hun ikke ville fortælle om det barn, hun havde mistet. Hun lagde afstand og stemningen ændrede sig. Det havde ikke noget at gøre med det blowjob, han havde fået. Forinden havde de snakket om at tage ud at spise. Hun sagde ikke ja til det, men sagde at hun skulle finde ud af, om hun kunne. Da de skiltes, sagde hun vi ses senere, eller vi skrives ved.   

Han var ikke sikker på, om hun havde tid til at spise. Da hun gik for at tisse, ventede de på hende, da hun havde en taske på båden, som hun ikke havde taget med. Hun talte et par minutter med vennerne, inden hun gik på toilettet. Hun var væk 5-10 minutter. Hun var glad og smilende, da hun kom tilbage. Hun gik ombord på båden og tog tasken. Hun sagde,

- 7 -

at hun ville tage metroen. De tog afsked med et kram, og han tænker, at han gav hende et kys på kinden. Hun vinkede, da hun gik.    

Da hun skrev om overgreb, tænkte han slet ikke over det. Måske mente hun, at han havde holdt for hårdt om hende, da han bad om et kys. Det var, da han sænkede farten på båden, og de havde talt om at miste et barn, at hun nævnte Person 1.  

Vidne 3 er indkaldt, da han kom på båden ved Christianshavn. Tiltalte har fortalt Vidne 3, at han er anklaget for voldtægt. Han mener, at han sagde det til Vidne 3 efter politiafhøringen. Tiltalte sagde, at hun er skrupskør. Vidne 3 sagde, at det var sådan noget kvinder var be-gyndt at gøre. De har talt om retssagen. Det var nok efter byretsdommen, men han er ikke sikker.

Truslerne fra broren er fremsat på Facebook/Messenger. Han kan ikke huske, hvor mange beskeder, der er kommet, men det er i hvert fald to. De er sendt af en, der hedder Person 3 til efternavn. Han mener, at det er Forurettedes storebror. Broren ser yngre ud end tiltalte. Der er beskeder på i alt cirka 10 linjer. Han har stadig beskederne. Beskederne er kommet over flere dage. I den første besked stod der noget i retning af: ”Når jeg finder ud af, hvor du er, så er du færdig og jeg knepper din mor.” Der kom nogen ved hans hoveddør cirka fire gan-ge. Personen, der kom, lignede den person, der sendte beskeder. Tiltalte kunne se perso-nen, når han gik lidt væk fra døren. Han råbte vist, ”jeg knepper din mor … jeg ved du er alene … jeg ved du er derhjemme ”. Det tog cirka et par minutter. Allerede dagen efter kom personen igen og ringede på og råbte, ”Du er færdig. Jeg skyder dig ”. Et par dage efter kom personen på ny, men der blev blot ringet på. Han formoder det var samme person.   

Tiltalte har vedrørende et under hovedforhandlingen fremlagt screenshot af besked fra ”Person 3 ” forklaret, at der er omkring 2-3 linjer yderligere korrespondance.

Vidnet Forurettede har supplerende forklaret blandt andet, at Dørlukning

- 8 -

Dørlukning

- 9 -

Dørlukning

- 10 -

Dørlukning

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han har kendt tiltalte i 10 år. I 2022 var de en mellemting mellem bekendte og venner. I dag har de ikke kontakt. Han var sammen med tiltalte den pågældende dag. De skulle ud at sejle. Han var sammen med sin ekskæreste, Person 4. Vidnet var på Christianshavn, da tiltalte kom sejlende. Tiltalte var sammen med en kvinde. De lagde til, og kvinden hoppede af båden, da hun skulle på toilet-tet. Hun var væk 10 minutter, så kom hun tilbage og hentede en ejendel muligvis en taske. De sagde hej, og hun gik. De stod tæt ved siden af hinanden, da de sagde hej. De gav ikke hinanden hånden eller en krammer. De talte sammen 3-4 minutter, inden hun gik på toilet-

- 11 -

tet. Tiltalte sagde, at det var en veninde, som han havde en aftale med. De skulle ud at spi-se senere.

Veninden var bare glad. Senere gjorde vidnet grin med tiltalte og spurgte, om han havde fået en ny kæreste. Vidnet kan ikke huske, hvad pigen sagde, da hun gik. Han mener, at hun havde bikini på. Hun havde også noget tyndt udover. Bagefter fortalte tiltalte, at han var sejlet forbi og havde samlet hende op. Tiltalte fortalte, at hun havde givet ham et blowjob, og at tiltalte gav hende finger. Hun sagde stop og gad ikke mere. Han fik således ikke noget sex, men kun et blowjob. Vidnets kæreste var der ikke, da tiltalte talte om sex. Vidnet er blevet gift og snakker ikke mere med tiltalte. Tiltalte fortalte, at hun havde fået lov at sejle båden, og at det var der, det begyndte.   

Han har on/off talt med tiltalte. Det var først for et par uger siden, at han blev kontaktet af politiet og fandt ud af, at tiltalte var tiltalt for voldtægt.

Foreholdt afhøringsrapport af 22. april 2024, side 3, 3. afsnit, hvoraf det fremgår, at vidnet skulle have forklaret, at vidnet var i chok, da han efterfølgende hørte, hvad tiltalte var ble-vet anklaget for, da kvinden havde været sød og smilende, da de mødte hende, har vidnet forklaret, at han har forklaret sådan. Han var i chok den 22. april 2024, da han hørte om anklagen.

Foreholdt samme rapport, næste afsnit, hvoraf det fremgår, at vidnet skulle have forklaret, at sagen havde påvirket ham, da han også selv tidligere har været involveret i en sag, hvor en kammerat var blevet anklaget for noget lignende hjemme hos ham, har tiltalte forklaret, at han har forklaret sådan, og det var igen den 22. april 2024, at han var i chok.

Personlige oplysninger

Tiltalte har supplerende forklaret, at han forsat har fælles forældremyndighed med moren. Han vil fortsat gerne se sin søn, når han bliver løsladt. Hans liv var forvirrende, da han var ung. I den periode, hvor der ikke er nogen domme, levede han ganske almindeligt. Han har en uddannelse vedrørende lager mv. Han stiftede egen virksomhed for 1½ år siden. Før da tømte han lastbiler, kørte truck og arbejdede i forskellige virksomheder. Han har en fætter og en lillebror i Danmark. Han ved ikke, om hans far lever. Han har ikke kontakt til familie i Tyrkiet. Han kan ikke tale meget tyrkisk, og han kan ikke føre en samtale. Han har været i Tyrkiet 2-3 gange med sin mor, og han har derudover været på ferie alene i Tyrkiet. Han

- 12 -

har sidst været i Tyrkiet, da han var 25 år. Han forventer at blive løsladt i juli. Han vil star-te virksomhed op, hvor han skal Udeladt. Han boede hos sin mormor, inden han kom til Danmark. Han ved ikke, om mormoren lever. Han har gået i skole i Tyrkiet. Tiltaltes bror er 14 år. Broren har en anden far. Før han blev fængslet, så han tit broren. Fætteren ser han hver dag. Tiltaltes søn bor nu på Amager. Det er fire måneder siden, at han sidst har set sønnen. Moren har været modstander af, at han ser sønnen, mens han er fængslet. Han taler i telefon med sønnen en gang om ugen. Han har skrevet til Familierets-huset, da han vil have samvær med sønnen. De har ikke svaret. Foreholdt sin forklaring i tidligere domme om tiltaltes tyrkiske kundskaber, har tiltalte forklaret, at han kan tale lidt tyrkisk, og han kan forstå en del tyrkisk. Hans mor snakkede han dansk med. Han snakker også dansk med sin søn, bror og venner. Han kan godt huske, at der i sagen i 2020, hvor han blev dømt for vold mod Person 5 blev nedlagt påstand om advarsel om udvis-ning.         

Tiltalte er udover ved de domme, der er gengivet i byrettens dom, yderligere straffet blandt andet   

ved dom af 22. oktober 2004 for overtrædelse af blandet andet straffelovens § 244 med betinget fængsel i 50 dage,   

ved dom af 10. marts 2005 for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 245, jf. § 247, stk. 1, § 266, § 123, § 291, stk. 1 og § 276, hvorved han blev dømt til at undergive sig en struk-tureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling i 2 år,   

ved dom af 5. september 2005 for overtrædelse af straffelovens § 123 og § 266, hvorved hane dømt til at undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling i yderligere 3 måneder og

ved dom af 10. november 2008 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, hvor han på gerningstidspunktet var 18 år, med fængsel i 3 måneder.

Det fremgår af dommen af 6. oktober 2020, at anklagemyndigheden under sagen nedlagde påstand om, at tiltalte skulle meddeles en advarsel om udvisning, og at betingelserne herfor ikke var opfyldt, da tiltalte ved dommen blev idømt betinget fængsel i 3 måneder på vilkår,

- 13 -

at tiltalte skulle udføre samfundstjeneste. Tiltalte overholdt ikke vilkåret om samfundstje-neste, der derfor ved dom af 28. oktober 2021 blev gjort ubetinget.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Tiltalte er for landsretten fremkommet med en ny, detaljeret og helt anderledes forklaring om det passerede og har herunder forklaret, at Forurettede gav ham et blowjob, mens han stak en finger op i Forurettedes vagina, og at hun var indforstået hermed. Forklaringen er ikke understøttet af de skriftlige beviser eller Forurettedes forklaring. Tværtimod er for-klaringen i modstrid med det, der fremgår af korrespondancen mellem tiltalte og Forurettede, herunder at tiltalte umiddelbart efter bådturen skrev: ”Vi har intet seksuelt haft. Så jeg forstår ikke dit adfærd ”.

Heroverfor står, at vidnet Forurettede har forklaret i overensstemmelse med den forkla-ring, som hun afgav for byretten. Hendes forklaring i landsretten har fremstået konsistent, sikker og overbevisende, og forklaringen er endvidere understøttet af korrespondancen mellem vidnet og tiltalte, hvor hun umiddelbart efter beskyldte tiltalte for at have begået et seksuelt overgreb på hende.  

Landsretten finder, at tiltaltes helt anderledes forklaring, der først er fremkommet for landsretten – og som nævnt ikke har støtte i Forurettedes forklaring og for så vidt angår det væsentlige heller ikke i den øvrige bevisførelse – forekommer helt utroværdig, og den må anses for at være konstrueret til lejligheden. Den af det nye Vidne 3's af-givne forklaring om hans samtaler med tiltalte findes ikke at kunne føre til en anden vurde-ring. Landsretten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring.

Med disse bemærkninger og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder lands-retten, at tiltalte er skyldig i samme omfang som fastslået af byretten.

Straf

Tiltalte er tidligere straffet flere gange for vold, senest ved dom af 15. marts 2023 og dom af 31. maj 2023 med fængsel i henholdsvis 6 og 9 måneder. Begge domme omhandler navnlig grov vold mod kvinder i gentagelsestilfælde.   

- 14 -

Forholdet i denne sag har en meget betydelig grovhed og efter de i øvrigt af byretten anfør-te grunde tiltræder landsretten herefter, at den nu idømte tillægsstraf til anførte domme er passende udmålt.

Udvisning

Da tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, § 232, stk. 1 og § 260, stk. 1, nr. 1, og da han herfor er idømt ubetinget fængsel i 1 år, er betingel-serne i udlændingelovens § 22, nr. 2 og nr. 6, for udvisning opfyldt. Det følger af udlæn-dingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Tiltalte er tyrkisk statsborger. Efter Udlændingestyrelsens udtalelse og de i øvrigt forelig-gende oplysninger om tiltaltes forhold, er det usikkert, om tiltalte er omfattet af Associe-ringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (herefter Associeringsaftalen). Lands-retten lægger ved afgørelsen om spørgsmålet om udvisning til grund, at tiltalte er omfattet af aftalen.   

Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Associeringsaftalen og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Det følger af Associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, at en tyrkisk statsborger, der er omfat-tet af aftalen, alene kan udvises af opholdsstaten, når dette er begrundet i hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.

Foranstaltninger begrundet i den offentlige orden eller sikkerhed kan kun træffes, hvis det efter de kompetente myndigheders konkrete vurdering i det enkelte tilfælde viser sig, at den pågældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Det skal endvidere ved denne vurdering påses, at såvel proportionalitetsprincippet som den berørte persons grundlæggende ret-tigheder overholdes.   

Efter artikel 8, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at forebygge forbrydelse. Dette beror på en pro-portionalitetsvurdering, og der foreligger en omfattende praksis fra Den Europæiske Men-neskerettighedsdomstol herom. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår blandt an-

- 15 -

det. af Domstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstæn-digheder, jf. præmis 70. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller ind-rejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. præmis 75.

Den konkrete vurdering

Tiltalte, der nu som nævnt idømmes en tillægsstraf på fængsel i 1 år for overtrædelse straf-felovens § 216, stk. 1, jf. § 225, § 232, stk. 1 og § 260, stk. 1, nr. 1, er tidligere over en længere årrække straffet mange gange, herunder flere gange for grov vold mod kvinder, begået både før og efter det forhold, som denne sag vedrører. Vedrørende spørgsmålet om udvisning er det dommene for vold begået efter tiltalte fyldte 18 år, der tillægges vægt. Efter en samlet vurdering af forløbet med de mange forhold tiltræder landsretten, at tiltaltes adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grund-læggende samfundsinteresse, jf. artikel 14, stk. 1, i Associeringsaftalen som fortolket af EU-Domstolen i Ziebell-dommen.

Tiltalte er født i Tyrkiet og har boet de første 8 år i Tyrkiet, hvor han boede hos sin mor-mor. Tiltalte kom herefter til Danmark, hvor han siden har boet. Tiltalte har ikke afsluttet folkeskolens afgangsprøve, men har fået en uddannelse vedrørende lager mv. Tiltalte har en søn, der bor hos moderen, og som tiltalte i et vist omfang har samvær med. Tiltalte har en halvbror på 14 år og en fætter i Danmark. Tiltaltes mor er død. Der er ikke nye oplys-ninger om tiltaltes mulige familie i Tyrkiet, herunder om hans far og mormor stadig lever. Tiltalte har været i Tyrkiet 2-3 gange med sin mor efter han kom til Danmark og har selv været i Tyrkiet en gang. Tiltalte kan efter sin egen forklaring tale lidt tyrkisk og forstå en del tyrkisk. Det må lægges til grund, at tiltalte gennem sin opvækst – herunder opholdet hos mormoren i Tyrkiet – har et vist kendskab til skik og kultur i Tyrkiet.   

Landsretten lægger til grund, at tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet. Han har dog ud over statsborgerskabet en vis tilknytning til Tyrkiet og vil ikke være uden forudsætninger for at begå sig der, hvis han udvises.

I vurderingen må endvidere på den ene side med vægt indgå, at tiltalte ikke inden gernings-tidspunktet i sagen er blevet tildelt en formel advarsel om udvisning, og på den anden side, at der også ved stillingtagen til udvisningsspørgsmålet må henses til, at der nu skal fastsæt-

- 16 -

tes en tillægssanktion til de sanktioner for grov vold mod kvinder, som tiltalte blev idømt i 2023, og som isoleret set begge medførte, at tiltalte blev idømt en advarsel om udvisning, hvilket indebærer, at det skal vurderes, hvilken samlet sanktion tiltalte ville være blevet idømt, hvis alle forholdene var blevet bedømt samlet.

Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder landsretten efter en samlet vurdering af de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, at de er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af hans tilknytning til Danmark. Det bemærkes, at hans søn, der kan blive i Danmark, vil kunne bevare kontakten til ham ved kommunikation via telefon og internet og senere ved besøg i Tyrkiet.

Landsretten tiltræder herefter, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år efter de i anklage-skriftet anførte bestemmelser ikke vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med Associe-ringsaftalens artikel 14, stk. 1, eller artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention.   

Erstatning

Efter karakteren af forholdet tiltræder de juridiske dommere, at tiltalte i tortgodtgørelse skal betale 30.000 kr. med tillæg af renter til Forurettede.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 161/25
Rettens sags nr.: SS-105/2024-HJR
Ukendt appeltype
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 162/25
Rettens sags nr.: SS-2010/2023-OLR
Anket
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 182/25
Rettens sags nr.: SS-7910/2023-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb