Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 121, ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, straffelovens § 291, stk. 1, jf. stk. 2, hærværk i gentagelsestilfælde samt færdselslovens § 117c, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1. Påstand om konfiskation og frakendelse af retten til at føre lille knallert

Retten i ViborgStraffesag1. instans23. januar 2023
Sagsnr.: 212/25Retssagsnr.: SS-3691/2021-VIB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Viborg
Rettens sagsnummer
SS-3691/2021-VIB
Sagstype
Bødesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
212/25
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantCamilla Refsgaard

Retsbog

RETTEN I  VIBORG

Udskrift af retsbogen

Den 10. februar  kl. 15.00 blev retten sat af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 3691/2021

Politiets nr. 4100-70318-00107-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1966)

Ingen var mødt eller tilsagt.

Sagen er anket. Der blev under hovedforhandlingen den 16. januar 2023 afgi-vet følgende forklaringer:

Politibetjent Forurettede 2 har vedørende forhold 1 forklaret, at han den 7. juni 2021 var på patrulje sammen med en kollega. De blev kaldt ud til en adresse i By 1, hvor der havde været en uoverenstemmelse mellem naboer. Han havde en snak med tiltalte, og ville have tiltalte med. Han talte med na-boen, som sagde, at tiltalte var en plage. Han sagde, at tiltalte havde haft fat i kraven på en af dem ovre hos naboen. Han sigtede nu tiltalte for overtrædel-se af ordensbekendtgørelsen ved at have haft fat i kraven på en af personerne ovre hos naboen. Han gik over til sin bil, hvorefter tiltalte kom hen og tog fotografier af bilen. Han sagde ikke noget til tiltalte på dette tidspunkt. Tiltal-te sagde nu "Fuck jer I narhoveder". De anholdt herefter tiltalte. Tiltalte var fuld under episoden.

Forurettede 3Forurettede 3 har vedrørende forhold 1 og 2 forklaret, at han bor på Adresse 6 i By 1. Han kender tiltalte. Den 7. juni 2021 var han nede ved Adresse 2 og slå græs for ejeren af ejendommen, Person. Han havde sin 4 årige søn med nede hos Person. Han talte med Person på terrassen til Adresse 2. Han kunne høre, at tiltalte stod og råbte. Da han kom kørende på sin havet-raktor sagde tiltalte, at han ikke måtte køre på vejen med et barn. Han kørte forbi tiltalte, og tiltalte tog fat i hans højre skulder. Han vred sig fri, kørte hjem og tilkaldte politiet. Tiltalte blev med at stå og råbe, også da politiet an-kom. Tiltalte råbte blandt andet "De har jo ikke noget at gøre her" og "Du må slet ikke køre her". Det var det, som tiltalte altid råbte.

VidneVidne har vedørende forhold 3 forklaret, at hans mor og stedfar bor på Adresse 2 i By 1. Den 11. september 2021 var han på besøg hos sin mor og stedfar og kunne høre noget råberi ude fra gaden. Han kunne ikke høre, hvad der blev råbt. Han gik ud af terrassedøren og hen

Std 75286

side 2

for at se, hvad der skete. Han kunne nu se, at tiltalte var gået forbi en knal-lert, der holdt på vejen op mod fortorvet. Han gik stille og roligt ud på vejen og så, at tiltalte gik hen til knallerten og ramte den med hoften. Tiltalte var i kontrol med kroppen, således at han ikke var ved at vælte, da han ramte knallerten. Det så meget bevidst ud. Tiltalte sagde nu "Ups". Vidnet blev vred og sagde til tiltalte, at han skulle skride. Det ville tiltalte ikke og sagde, at han havde lov til at være der. Knallerten tilhører vidnets stedfars bror, der er udviklingshæmmet.

Sagen sluttet på ny.

Retten hævet.

Dommer

Dom

RETTEN I  VIBORG

D O M

afsagt den 23. januar 2023.

Rettens nr. 3691/2021

Politiets nr. 4100-70318-00107-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1966)

Anklageskrift er modtaget den 25. august 2021, tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 20. december 2021, tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 31. januar 2022 og tillægsanklageskrift nr. 3 er modtaget den 9. marts 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 121,

ved den 7. juni 2021 ca. kl. 17.45 ud for Adresse 1, By 1, i By 2, med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet de tjeneste-gørende politibetjente Forurettede 1 og Forurettede 2, idet han henvendt til politibetjentene udtalte: ”Fuck jer, i narhoveder” eller lig-nende,

2.

ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1,

ved på samme sted og umiddelbart forud for det i forhold 1 passerede, at ha-ve udvist voldelig og råbende adfærd, idet han greb fat i kraven på Forurettede 3, ligesom han råbte diverse skældsord efter Forurettede 3, hvilket alt var egnet til at forstyrre den offentlige orden,

3.

straffelovens § 291, stk. 1, jf. stk. 2, hærværk i gentagelsestilfælde, ved lørdag den 11. september 2021 ca. kl. 15.00 ud for Adresse 2 i By 1 i Skive Kommune at have begået hærværk, idet tiltalte væltede en lille knallert, mrk. PGO, model Dr. Big, Reg. nr. 1, som tilhører Erstatningspart 1, hvorved der skete skade for 4.717,50 kr.,

4.

straffelovens § 291, stk. 2, jf. stk. 1 – hærværk i gentagelsestilfælde, ved den 25. november 2021 ca. kl. 18.30 ud for Rema 1000, Adresse 3 i By 3 at have punkteret baghjulet på bilen Reg. nr. 2, hvorved der

Std 75272

side 2

skete skade for kr. 2957,50,

5.

færdselslovens § 117c, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1,

ved den 25. november 2021 ca. kl. 20.40 at have ført 3. hjulet knallert, Stel nr., ad Søndergade i By 3, Herning Kommune, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 129, stk. 3, nr. 1.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af lille knallert, Stel nr., jf. færdselslovens § 133a, stk. 7.

Den beskikkede forsvarer, advokat Camilla Refsgaard har oplyst, at Tiltalte erkender sig skyldig.

Erstatningspart 1 har påstået, at tiltalte skal betale 4.717,50 kr. i erstatning.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse.

Erstatningspart 2 har påstået, at tiltalte skal betale 2.957,50 kr. i erstatning.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Sagen er fremmet til dom efter bestemmelsen i retsplejelovens § 855, stk., nr. 3.

Der er afgivet forklaring af vidnerne politibetjent Forurettede 2, Forurettede 3 og Vidne.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Der blev den 25. november 2021 kl. 21.26 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 2,07 promille alkohol.

Retten til at føre lille knallert blev midlertidigt inddraget af politiet den 7. februar 2022.

Tiltalte er senest straffet ved dom af 15. december 2015 med fængsel i 60 da-ge betinget for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 244, ordens-

side 3

bekendtgørelsen og retsplejelovens § 750 og ved dom af 6.juni 2016 med en fællesstraf af fængsel i 3 måneder betinget for overtrædelse af straffelovens § 291,stk.2.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende forhold 1 og 2:

Ved vidnerne politibetjent Forurettede 2 og Forurettede 3's tro-værdige forklaringer er det bevist, at tiltalte er skyldig som anført i ankla-geskriftet.

Vedrørende forhold 3:

Ved Vidnes troværdige forklaring er det bevist, at til-talte er skyldig som anført i anklageskriftet.

Vedrørende forhold 4:

Retten finder ikke, at det ved politiets iagtagelser som de er anført i anmel-selsesrapporten og den foreviste videofilm er bevist med den til domfælæ-delse fornødne sikkerhed, at tiltalte er skyldig i hærværk som anført i ankla-geskriftet.

Tiltalte frifindes derfor.

Vedrørende forhold 5:

Retten finder, at det ved politiets iagtagelser som de er anført i anmelselses-rapporten og ved den retskemiske erklæring er bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselsloven som anført i anklageskriftet.

Straffen fastsættes til 10 dagbøder hver på 950 kr., jf. straffelovens § 121, § 291, stk. 1, jf. stk. 2, ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og færdselslovens § 117c, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Tiltalte frakendes retten til at føre lille knallert, i 2 år fra den den 7. februar 2022, jf. færdselslovens § 129, stk. 3, nr. 1.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. færdselslovens § 133a, stk. 7. Uanset det oplyste om, at tiltalte lider af svær angst, og at hans trehju-lede knallert, kaldet tuk-tuk, er hans hjem og giver ham ro, finder retten ikke, at der foreligger sådanne ganske særlige sociale forhold, at der er grundlag for i medfør af færdselslovens § 133a, stk. 13 undtagelsesvis at undlade at ta-ge konfiskationspåstanden til følge.

side 4

Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal betale 10 dagbøder hver på 950 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal frakendes retten til at føre lille knallert, i 2 år fra den den 7. feb-ruar 2022.

Hos tiltalte konfiskeres lille knallert, Stel nr..

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart 1, Adresse 4, By 2 betale 4.717,50 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. januar 2023.

Tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart 2, Adresse 5, By 3 betale 2.957,50 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. januar 2023.

Dommer

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 203/25
Rettens sags nr.: SS-77/2024-HJR
Afsluttet
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 202/25
Rettens sags nr.: SS-317/2023-VLR
Anket
1. instansRetten i ViborgVIB
DDB sags nr.: 212/25
Rettens sags nr.: SS-3691/2021-VIB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4100-70318-00107-21
Påstandsbeløb