Dom
D O M
afsagt den 18. marts 2024 af Vestre Landsrets 16. afdeling (dommerne Hanne Harritz Pe-dersen, Karen Foldager og Lene Mortensen (kst.)) i ankesag
V.L. S – 0317 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato (1966)
(advokat Kurt Jensen, Kjellerup)
Retten i Viborg har den 23. januar 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3691/2021).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse for konfiskationspåstanden.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er afgivet vidneforklaring af Vidne 2.
Vidne 2 har forklaret, at hun kender tiltalte. De er venner. Hun lærte tiltalte at kende, da hun var ansat i en varmestue, hvor tiltalte kom. Han forsvandt en periode, men han kom tilbage i 2009-10, hvor han var blevet syg. Hun hjalp ham med meget forskelligt. De holdt kontakten, da hun holdt med at arbejde i varmestuen. De ringede og skrev sammen, og hun køber for tiden ind for ham. Tiltalte har ingen familie, han har kontakt med, og han ser ikke andre end hende.
- 2 -
Tiltalte har det svært. Han bor i sin knallert, der er hans hjem. Han har ikke andet at bo i. Han stiller knallerten i sheltere og andre øde steder. Han er afhængig af knallerten og sover i den. Den har solfangere, og han kan lave mad og have varme i knallerten. Han kan også lade sin computer op via solfangerne. Tiltalte er meget intelligent. Han har diabetes og PTSD og som følge deraf angst. Han har tourettes syndrom, hvilket giver ham store pro-blemer. Han trækker sig væk fra andre, når det er særligt slemt. Han får noget medicin bl.a. mod depression og sukkersyge. Hun lånte ham pengene til køb af knallerten, og han har betalt hende lånet tilbage. Det vil være forfærdeligt for ham at få konfiskeret knallerten. Hun frygter, at det kan føre ham til, at han tager sit eget liv. Knallerten kan køre. På et tidspunkt pillede tiltalte hjulene af, men han har sat dem på igen, da han havde brug for at komme rundt på knallerten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter en samlet vurdering af på den ene side tiltaltes personlige og helbredsmæssige for-hold, herunder at han anvender knallerten til bolig, og på den anden side oplysningerne om tiltaltes spirituskørsel med en høj promille og de generelle hensyn, der begrunder konfiska-tion i et tilfælde som det foreliggende, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at undlade konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 13.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Hanne Harritz Pedersen
Karen Foldager
Lene Mortensen
(kst.)
- 3 -