Dom
RETTEN I HOLBÆK
DOM
afsagt den 29. juni 2023
Sag BS-34935/2022-HBK
HK Danmark som mandatar for
Sagsøger
(advokat Vivian Køhler)
mod
Ankestyrelsen
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 16. september 2022.
Sagen drejer sig om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 31. marts 2022. Af-gørelsen er truffet som led i behandlingen af en klage over en afgørelse af 24. marts 2021 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvorefter en skade, der var pådraget Sagsøger under hendes arbejde i hjemmet, og som var anmeldt som en arbejdsskade, ikke var var omfattet af arbejdsskadesik-ringsloven.
Ved Ankestyrelsens afgørelse blev det bestemt, at den anmeldte skade ikke var sket i forbindelse med de forhold, hvorunder Sagsøgers arbejde var fore-gået.
2
HK Danmark har som mandatar forSagsøger over for sagsøgte, Ankesty-
relsen, nedlagt følgende påstande:
”Principal påstand:
Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Sagsøger har pådraget sig en arbejdsskade, der er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 6.
Subsidiær påstand:
Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Sagsøger har pådraget sig en arbejdsskade, der er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5.
Mere subsidiær påstand;
Sagen hjemvises.”
Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.
Oplysningerne i sagen
I en anmeldelse af 29. december 2020 fra Sagsøgers arbejdsgiver, Arbejdsplads, er Sagsøgers oplysninger om uheldet gengivet således:
”
Dato og tid for hændelsen08-12-2020 kl. 12:55
Beskrivelse af hændelsen
Jeg gik i vores køkken-alrum fra kaffema-
skinen til min hjemmearbejdsplads og snublede over en kasse vi har stående havde ikke noget i hænderne, havde bare tændt for kaffemaskinen.
Jeg slår mit venstre knæ, mit højre skinne-ben og min højre skulder, sidstnævnte brækker. Jeg blev opereret dagen efter.
Har fikseret arm i 3 uger og skal til genop-træning 9 uger derefter. Er deltidssyge-meldt fordi jeg ikke kan arbejde en hel dag med kun venstre arm (er højrehåndet).
Hvad der gik galtFald til samme niveau (fx fald på gulv)
Beskrivelse af afvigelsenKasse
3
Hvordan personen kom til skadeVed vandret bevægelse (fx hen ad gulv)
Hvad personen kom til skade påGulv
Skadens artLukkede brud
Skadet legemsdelSkulder og skulderled”
I anmeldelsen er ulykken betegnet som en arbejdsskade efter arbejdsskade-loven, og det er oplyst, at ulykkesstedet er Sagsøgers private hjem.
•I et spørgeskema til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings be-handling af sagen har Sagsøger besvaret de anførte spørgsmål såle-des:
”…
2. Beskriv hændelsen uddybende, og hvordan du kom til skade med den på-gældende legemsdel, herunder om du faldt og årsagen til faldet:
Jeg rejste mig fra spisebordet (min arbejdsplads) og gik over til kaffemaskinen; jeg vendte mig derefter rundt og så faldt jeg. Jeg mente i første omgang at jeg faldt over en kasse vi har stående, men jeg er ikke helt sikker på om jeg bare snublede over mine egne ben. Jeg faldt i hvert fald og slog mit venstre knæ, mit højre skinneben og min højre arm/skulder - skulderen brækker.
3. Hvilken arbejdsopgaver udførte du hjemmefra?
Jeg udførte og udfører de administrative opgaver som jeg også udfører når jeg er på arbejdet.
4. På hvilken måde havde den beskrevne hændelse/handling relation til dit ar-bejde
Jeg ville lave kaffe, hvilket jeg formentlig også ville have gjort, hvis jeg var på arbejdet.
5. Hvem har indrettet arbejdspladsen?
Det har jeg.
6. Har arbejdsgiver instrueret særlige forhold til indretning af hjemmearbejds-pladser, herunder hæve/sænkeborde, skift af arbejdsstilling mv. medsend even-tuelt skriftlig dokumentation
4
Jeg har hentet diverse udstyr som fx skærm, stol, tastatur på arbejdet og bragt hjem. Jeg er arbejdsmiljørepræsentant og har bl.a. taget et 10 ugers kursus i er-gonomi, så jeg er fint i stand til at indrette min arbejdsplads ergonomisk kor-rekt.
…”
I et svar fra Sagsøgers arbejdsgiver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er det anført bl.a.:
” 1. Sagsøger udførte de administrative opgaver, som hun har som afdelingssekre-tær - altså primært via telefon og computer 2. og 3. Arbejdstager har hjemtaget stol, skærm, tastatur_mv. og selv indrettet uden særlig vejledning fra arbejdsgi-ver. Men hun er - som hun selv nævner i sit svar - arbejdsmiljørepræsentant og ergonaut.”
I afgørelsen af 24. marts 2021 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er det i be-grundelsen for resultatet anført:
”Vi kan ikke anerkende ulykken den 8. december 2020 som en arbejdsskade, fordi du ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven på tidspunktet for ulyk-ken.
Vi har lagt vægt på, at du ifølge anmeldelsen gik fra i jeres køkken- alrum fra kaffemaskinen til din hjemmearbejdsplads. Du snublede over en kasse I har stå-ende. Du slog dit venstre knæ, højre skinneben og højre skulder, som brækkede.
Du var ikke var dækket af loven, fordi skadens indtræden ikke var forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik.
Kassen forårsagede dit fald. Din arbejdsgiver havde ikke indflydelse på, at I havde kassen stående i jeres køkken-alrum. Vi henviser til principperne i Anke-styrelsens principafgørelse U-9-06.
Vi er opmærksomme på, at du i besvarelsen af vores spørgeskema oplyser, at du i første omgang mente, at du faldt over en kasse, men at du nu ikke er helt sikker på om du snublede over dine egne ben. Oplysningen har ikke ført til en ændret vurdering, fordi den oprindelige forklaring som udgangspunkt ligges til grund, da der er en formodning for, at tidsnæreoplysninger indeholder den mest korrekte beskrivelse, ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 23-19. Vi har derfor lagt vægt på oplysningerne i anmeldelsen.
5
Derfor anerkender vi ikke din skade på venstre knæ, højre skinneben og brud på højre skulder som en arbejdsskade.”
I Sagsøgers klage over afgørelsen er det anført bl.a.:
”Det er korrekt, at jeg i første omgang troede at jeg var snublet over en kasse som stod på gulvet fordi jeg havde en bule på skinnebenet. Da bulen stadig var der lang tid efter gik jeg til læge. Lægen fortalte mig at bulen ikke stammede fra et slag/stød, men var en fedtknude som ikke kunne være opstået ved at jeg havde slået mig. Derfor konkluderede jeg, at jeg var snublet over mine egne ben, så at sige. Det er muligt at tidsnære oplysninger indeholder de mest kor-rekte oplysninger, men her er der tale om at oplysningerne fra min læge sam-menholdt med at jeg tænkte at det var underligt at jeg var faldet over kassen gjorde, at jeg konkluderede at jeg måtte være snublet over egne ben.”
Ankestyrelsen stadfæstede den 31. marts 2022 afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og i begrundelsen herfor er det anført:
”Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du ikke er kommet til skade som følge af arbejdet.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af anmeldelsen, at du er beskæftiget som afdelingssekretær hos Arbejdsplads. Det fremgår endvidere, at du den 8. december 2020 arbejdede hjemmefra. Herudover fremgår det, at du havde hentet kaffe i dit køkken-alrum, og på vej tilbage til din hjemmearbejdsplads snublede du over en kasse, og fik et brud på højre skulder. Herudover slog du venstre knæ og højre skinneben
Du har i din spørgeskemabesvarelse af 18. januar 2021 beskrevet, at du rejste dig fra spisebordet, hvor du havde din hjemmearbejdsplads, og gik over til kaf-femaskinen. Herefter vendte du rundt, og faldt. Du mente i første omgang, at du faldt over en kasse, som du havde stående, men du er ikke sikker på, om du bare snublede over dine egne ben.
I forbindelse med din klage oplyser du, at du i første omgang troede, at du snublede over en kasse, som stod på gulvet, fordi du havde en bule på skinne-benet. Ved en efterfølgende lægehenvendelse oplyste din læge til dig, at din bule på skinnebenet ikke stammede fra et slag/stød, men at det var en fedt-knude. På denne baggrund konkluderer du, at du snublede over dine egne ben.
Vi vurderer, at din færden i forbindelse med at du skal hente eller har hentet kaffe mens du arbejder hjemme, er en færden der sker i forbindelse med arbej-
6
det. Vi lægger vægt på, at denne færden er en nødvendig og naturlig del af ar-bejdet.
Vi vurderer imidlertid også, at årsagen til dit fald skyldes private forhold, idet vi lægger til grund, at skaden er opstået som følge af, at du faldt over en kasse. Vi lægger vægt på, at det fremgår af anmeldelsen, at du faldt over en kasse. Kassen har du selv placeret i dit hjem, og der ikke nogle oplysninger om, at den pågældende kasse har noget forbindelse til dit arbejde. Vi er opmærksomme på, at du i din spørgeskemabesvarelse oplyser, at du er i tvivl, om hvorvidt du snublede over dine egne ben eller om du snublede over en kasse. Efter de to for-klaringer lægger vi dog til grund, at den pågældende kasse var involveret i hændelsen den 8. december 2020. Vi er også opmærksomme på, at du efter dit lægebesøg, hvor du fik konstateret, at den pågældende bule på dit skinneben var en fedtknude konkluderede, at du ikke var faldet over kassen. Dette ændrer ikke ved vores vurdering, idet vi ikke tillægger det afgørende betydning, om din knude på benet skyldes et fald eller er en fedtknude.
Vi henviser endvidere til vores principmeddelelse 9-06, som fastslår, at arbejds-giver ikke har indflydelse på hvor skadelidte placerer private genstande i hjem-met.
Vi lægger også vægt på, at det er den tilskadekomne, som skal løfte bevisbyr-den for, at skaden er opstået i forbindelse med arbejdet. Vi vurderer at denne bevisbyrde ikke er løftet.
Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen samt din spørgeskemabesva-relse”
Forklaringer
Sagsøger har forklaret bl.a., at hun den 8. december 2020 sad ved sit bord derhjemme og udførte sit arbejde. Da hun ville lave kaffe, rejste hun sig fra bor-det og gik ud til kaffemaskinen i køkkenet. Kaffemaskinen var i en afstand af ca. 5 meter fra hendes arbejdsbord. Hun tændte for kaffemaskinen og vendte sig rundt og gik muligvis et skridt. Hun må have gået et skridt. Hun havde in-genting i hånden. Hun faldt, og hun tænkte først, at hun var faldet over en kasse, der stod på gulvet. Hun mærkede en bule på højre skinneben og forbandt det med, at hun måtte være faldet over kassen. Kassen havde stået der på gul-vet i ca. 1 år. Der var ledninger i kassen, bl.a. til mobiltelefon og kabler til skærm og computer. På grund af faldet fik hun ondt i sit håndled, og hun slog armen ved faldet. Hun havde mest ondt i skulderen, og det blev senere på ska-destuen konstateret, at et stykke af en knogle i skulderen havde forskubbet sig. Hun har indsendt skitsen vist på ekstraktens side 72. Hun kan ikke huske, hvor-når hun har tegnet den. Det var et stykke tid efter uheldet.
7
Parternes synspunkter
I et påstandsdokument fra sagsøgers advokat er det anført:
”Sagsøger vil i det følgende først redegøre for reglerne, og dernæst anvende dem på den konkrete sag, for endelig at opsummere sagen.
Sagsøgte har gjort gældende, at der skal foreligge et sikkert grundlag for at tilsi-desætte sagsøgtes afgørelse, idet de har stor erfaring med at foretage nødven-dige bevisvurderinger af skønsmæssig karakter.
Dette kan kun henføre sig til vurderingen af, hvorvidt sagsøger er faldet over kassen eller ej. Bortset herfra handler sagen om fortolkning af loven, hvilket ikke er omfattet af ovenstående og der kræves således ikke et sikkert grundlag, for at tilsidesætte denne del af afgørelsen.
Om reglerne generelt
En arbejdsskade skal være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Det er således en betingelse for at være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, at der på skadestidspunktet blev udført arbejde for en arbejdsgiver, eller at skaden skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået.
Dette kan ses i lov og praksis, jf. nedenfor.
Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 1, stk. 1, at:
” Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne el-ler deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. lovens §§ 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Gennem arbejdsgivernes finansiering af erstat-ninger m.v. understøttes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader.”
Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 5, at:
” Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, og erhvervssygdom, jf. § 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog § 10 a.”
Arbejdsgiveren har dermed i henhold til arbejdsskadesikringsloven et objektivt ansvar for alle skader, der opstår som følge af arbejdet eller de forhold, det fore-går under. Det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren har handlet uagtsomt
8
eller på anden måde ansvarspådragende. Det er selve tilskadekomsten, der er omfattet af loven.
Hvordan fortolkes, at skaden skal være en følge af arbejdet eller de forhold, det foregår under i praksis, når vi bevæger os væk fra de ”lette sager” , hvor skaden sker på en fast arbejdsplads?
Dette ses eksempelvis i U.2010.963/2L, hvor skadelidte havde arbejdet hjemme om morgenen, og på vej hen til et møde faldt, og kom til skade på fællestrappen udenfor hendes egen hoveddør. Her havde arbejdsgiver ikke indflydelse på in-dretning eller vedligeholdelse af trappen, hvilket imidlertid ikke fik nogen betydning for landsrettens vurdering. Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår det, at ”Under disse omstændigheder finder landsretten, at A var i færd med at arbejde, da hun faldt og kom til skade, og at ulykken derfor er omfattet af arbejdsska-desikringsloven.”
Det relevante punkt er således, at skaden skete under udførelse af arbejdet.
Og fortsat i U.2014.1851L, der handlede om, hvorvidt en dagplejemor, som faldt i forbindelse med glatførebekæmpelse tidligt om morgenen, var omfattet af den personkreds, der er sikret efter lov om arbejdsskade. Her havde arbejdsgiver li-geledes ikke indflydelse på de forhold, hvorunder glatførebekæmpelsen var sket, hvilket heller ikke i denne sag fik nogen betydning for sagens udfald. Det fremgår af landsrettens begrundelse, at ”D’s arbejde med at gruse indgangen gen-nem haven til indkørslen må på den baggrund anses for en del af hende opgave som dag-plejer med at stå for hjemmets sikkerhed udenfor, og det blev dermed udført i kommu-nens interesse. Denne opgave skulle efter omstændighederne den pågældende dag være udført inden åbningstidens begyndelse.” Skadelidte fik herefter dom for, at hun var omfattet af den personkreds, der er sikret efter lov om arbejdsskade.
Det fremgår således af ovenstående retspraksis, at de relevante kriterier for at være omfattet af arbejdsskadesikringsloven også ved mere atypiske arbejds-pladser er, hvorvidt skaden er sket under arbejdet, eller om tilrettelæggelsen af arbejdet og den pågældende handling har fundet sted i arbejdsgiverens inter-esse. Er dette tilfældet, anses skaden for en arbejdsskade.
De tilfælde i praksis, hvor skader ikke bliver anerkendt som en arbejdsskade, er hovedsageligt i tilfælde af rene private ærinder, eller hvor skaden er sket i for-bindelse med en handling, som ikke kan anses for at have haft en naturlig eller nødvendig sammenhæng med arbejdet.
Arbejdsskadesikringslovens § 6:
Betingelserne for at anerkende en arbejdsskade i form af en ulykke efter ar-bejdsskadesikringslovens § 6 er:
9
Lov om arbejdsskadesikring § 6
” Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse el-ler en
påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.
Stk. 2. Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psykisk og kan være varig el-ler forbigående.
Det er ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at per-sonskaden er blevet behandlet.
Stk. 3. For ulykker gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører, med-mindre andet er fastsat i loven”
Det fremgår af stk. 1, at en ulykke forstås som en personskade, forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som er sket pludseligt. I den konkrete sag faldt sagsøger og kom til skade med operation til følge dagen efter. Der er således tale om netop en personskade, der er forårsaget af en pludselig hændelse, lige-som denne har medført behandling, og således ikke er gået over af sig selv.
Den konkrete sag
Der er tvist om det præcise hændelsesforløb, og dette må afklares ved partsfor-klaring og bevisførelse.
Der er imidlertid i sagen enighed om, at sagsøger var på arbejde og i gang med at arbejde. Der er tillige enighed om, at hun havde et fast arbejdssted hjemme, hvorfra arbejdet blev udført, og der er enighed om, at hendes færden med at hente kaffe var en naturlig og nødvendig del af arbejdet.
Fald over kasse
I nærværende sag er eneste bestridte punkt, hvorvidt det faktum, at faldet skete over egen genstand har betydning for anerkendelse. I henhold til lovens ordlyd, formålet med loven og retspraksis, ses der ikke at være noget grundlag for, at tilhørsforhold til en genstand, eller arbejdsgivers indflydelse på denne, har no-gen betydning. Der er tale om et objektivt ansvar, og i nærværende sag var sagsøger i gang med sit arbejde, og der er enighed om, at det at hente kaffe er en naturlig og nødvendig del af arbejdet.
Dette ses også ved, at hjemmearbejdet på det pågældende tidspunkt ikke havde sporadisk karakter, men var så fast, at hjemmearbejdspladsen må karakteriseres
10
som et fast arbejdssted. Spørgsmålet bliver derved: Ville denne sag være aner-kendt, såfremt skaden var sket på virksomhedens matrikel? Kan retten svare ja til dette, så skal der ske dom efter sagsøgers påstand.
Sagsøgte har gjort gældende, at skaden ikke er omfattet af arbejdsskadesik-ringsloven, idet arbejdsgiver ikke havde indflydelse på, at der lå private gen-stande i vejen på tilskadekomnes bopæl. Arbejdsgiver har imidlertid mulighed for at give instruktion om indretningen af hjemmearbejdspladsen, jf. også prin-cipmeddelelse 40-22, og sådan en instruktion kunne have været om ryddelighe-den af adgangsveje, hvorefter arbejdsgiver ville have haft indflydelse herpå. Der er ikke i sagen givet nogle instruktioner om indretning af hjemmearbejds-pladsen, jf. bilag 5.
Det gøres således gældende, at sagsøgers skade ved fald over sin egen kasse, skete i forbindelse med og under arbejdet, hvilket er omfattet af arbejdsska-desikringslovens § 5, jf. § 6.
Opsummering
Denne sag handler om, at sagsøger i forbindelse med hjemmearbejde faldt over sin egen kasse og kom til skade, og om, hvorvidt skaden kan anerkendes som en arbejdsskade. Der er i sagen enighed om, at sagsøger var på arbejde og i gang med sit arbejde. Der er enighed om, at hun havde et fast arbejdssted hjem-mefra, hvorfra hendes arbejde blev udført, og der er enighed om, at hendes fær-den med at hente kaffe var en naturlig og nødvendig del af arbejdet. Spørgsmå-let er således udelukkende, hvorvidt det faktum, at hun faldt over sin egen kasse, har en betydning for, om skaden skal anerkendes eller ej.
Det fremgår således af ovenstående retspraksis, at de relevante kriterier for at være omfattet af arbejdsskadesikringsloven også ved mere atypiske arbejds-pladser er, hvorvidt skaden er sket under arbejdet, eller om tilrettelæggelsen af arbejdet og den pågældende handling har fundet sted i arbejdsgiverens inter-esse. Er dette tilfældet, anses skaden for en arbejdsskade.
I henhold til ovenstående gennemgang af praksis, må subsumption af sagens faktum føre til, at skaden skal anerkendes som en arbejdsskade, idet skaden er sket under arbejdet, og handlingen foretaget i arbejdsgivers interesse.”
I et påstandsdokument fra sagsøgte er det anført:
” Ad Sagsøgers principale påstand om, at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at hun har pådraget sig en arbejdsskade, der er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 6:
11
Ankestyrelsen har ved afgørelsen af 31. marts 2022 (bilag 8) alene taget stilling til, om Sagsøgers fald den 8. december 2020 skete i forbindelse med arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5.
Da Ankestyrelsen har afvist, at dette var tilfældet, har Ankestyrelsen ikke haft grundlag for at tage stilling til, om betingelserne for at anerkende en arbejds-skade i form af en ulykke efter arbejdsskadesikringslovens § 6, er opfyldt, dvs. om Sagsøger har godtgjort en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand, og om der i givet fald er årsagssammenhæng mellem personskaden og faldet.
Ankestyrelsen kan alene prøves på de spørgsmål, som Ankestyrelsen har taget stilling til i forbindelse med den administrative behandling af sagen.
Det følger også af almindelige principper om domstolenes prøvelse af forvalt-ningens afgørelser, at prøvelse er begrænset til de forhold, som myndigheden forinden har taget stilling til.
Der henvises i den forbindelse til U.2010.2952.H, hvor Højesteret vurderede, at spørgsmålet om dispensation fra anmeldelsesfristen skulle hjemvises til fornyet behandling, da Ankestyrelsen kun havde taget stilling til 2 af de 4 betingelser for dispensation fra anmeldelsesfristen. Sagen blev derfor hjemvist, da Ankesty-relsens afgørelse ikke omfattede en vurdering af de øvrige 2 betingelser. Der henvises herudover til U2015.2395Ø.
Retten kan derfor ikke tage stilling til arbejdsskadesikringslovens § 6, men må hjemvise sagen, hvis retten finder betingelserne i § 5 opfyldt.
På denne baggrund angår Ankestyrelsens anbringender alene arbejdsskadesikringslo-vens § 5
Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Sagsøger ikke har godtgjort det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 31. marts 2022.
Ankestyrelsen har gennem behandlingen af et stort antal sager en særlig erfa-ring med at bedømme, om arbejdsskadesikringslovens betingelser er opfyldt. Ankestyrelsen har derigennem også stor erfaring med at foretage de nødven-dige bevisvurderinger af skønsmæssig karakter. Derfor skal der foreligge et til-strækkeligt grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse.
Stævningen indeholder ikke nye væsentlige oplysninger i forhold til grundlaget for Ankestyrelsens afgørelse. Stævningen kan derfor ikke i sig selv give grund-
12
lag for at rejse tvivl om rigtigheden af Ankestyrelsens afgørelse af 31. marts 2022.
Det gøres gældende, at Ankestyrelsen med rette har vurderet, at Sagsøgers fald den 8. december 2020 ikke skete som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet er foregået. Ankestyrelsen er enig i, at almindelig færden, for eksempel for at gå på toilettet eller hente mad og drikke, i forbindelse med hjemmearbejde er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Et fald, der sker under sådan almindelig færden, vil således normalt være omfattet af arbejdsskadesik-ringsloven.
Et fald, der sker under færden på hjemmearbejdspladsen som følge af rent pri-vate forhold i hjemmet, kan derimod ikke anses for at være en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, idet arbejdsgiveren ikke har ind-flydelse på medarbejdernes private forhold i hjemmet.
Det gøres gældende, at Ankestyrelsen med rette har lagt til grund, at Sagsøger faldt over en privat kasse uden relation til arbejdet, og ikke over sine egne ben.
Sagsøger har i anmeldelsen den 23. december 2020 til forsikringsselskabet (bilag 1) oplyst, at hun faldt den 8. december 2020 efter at have rejst sig fra sin hjemmearbejdsplads for at tænde for sin kaffemaskine. Ankestyrelsen bestrider ikke, at dette er almindelig færden i forbindelse med arbejdet, der som ud-gangspunkt er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Det er i anmeldelsen også oplyst, at Sagsøger faldt over en kasse, der stod på gulvet. Det er ubestridt, at der var tale om en privat kasse, der ikke havde re-lation til hendes arbejde.
Det er fastslået i højesteretspraksis, at der som udgangspunkt skal lægges vægt på de oplysninger, der er afgivet i tidsnær sammenhæng med en anmeldt hæn-delse, idet senere ændrede forklaringer kan være udtryk for erindringsforskyd-ninger eller efterrationaliseringer.
Når en forklaring ændres senere i forløbet, skal der foretages en vurdering af, om den ændrede forklaring kan indeholdes i den oprindelige forklaring, eller om den er udtryk for erindringsforskydning eller efterrationalisering.
Sagsøger har i anmeldelsen (bilag 1), der er indgivet omkring to uger efter hændelsen, beskrevet sin færden på hjemmearbejdspladsen og har oplyst, at hun faldt over en kasse.
Ved den efterfølgende spørgeskemabesvarelse (bilag 4) mente Sagsøger fortsat, at hun kunne være faldet over en kasse, men at hun muligvis kunne
13
være faldet over sine egne ben. Hun var således ikke allerede på dette tids-punkt sikker på, at hun ikke faldt over en kasse.
Sagsøger oplyste først i klagen af 21. juni 2021, dvs. efter at Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring havde truffet afgørelse om, at faldet ikke skete som følge af arbejdet, at hun ikke var faldet over en kasse.
Ankestyrelsen har derfor med rette lagt vægt på de mest tidsnære oplysninger om hændelsesforløbet, da den senere forklaring om at være faldet over sin egne afviger væsentligt fra den oprindelige forklaring om at være faldet over en kasse og derfor ikke bare er en præcision heraf.
Ankestyrelsen har derfor med rette lagt til grund, at Sagsøger faldt over en privat genstand, hvis placering i hjemmet hendes arbejdsgiver ikke har haft no-gen indflydelse på. Faldet skete således alene på grund af de private forhold i hjemmet og er derfor uden relation til arbejdet eller de forhold, hvorunder ar-bejdet foregår.
Det bestrides, at det har betydning for denne vurdering, at Sagsøger på tidspunktet for faldet var hjemsendt grundet Covid-19-pandemien.
Uanset, at der var tale om hjemsendelse frem for frivilligt hjemmearbejde, har arbejdsgiveren ikke mulighed for at påvirke, om der står private genstande i vejen på de områder, hvor en medarbejder skal bevæge sig.
Det bestrides også, at det har betydning, om et tilsvarende fald på virksomhe-dens matrikel ville blive anset for at være sket som følge af arbejdet eller de for-hold, hvorunder arbejdet foregår.
Hvis der havde været tale om et fald under færden på virksomhedens matrikel, ville arbejdsgiveren netop have haft indflydelse på, om der var placeret gen-stande, som medarbejderne kunne falde over. Arbejdsgiveren ville derfor have mulighed for at påvirke risikoen for medarbejdernes fald m.v. i forbindelse med arbejdet.
Det gøres derfor gældende, at Ankestyrelsen med rette har vurderet, at Sagsøger ikke faldt som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet er foregået.
Ad subsidiær påstand om hjemvisning:
Som anført ovenfor gøres det gældende, at hvis retten vurderer, at Sagsøger fald den 8. december 2020 skete som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet er foregået, skal sagen hjemvises til fortsat behandling.
14
Ankestyrelsen har ved afgørelsen af 31. december 2022 alene taget stilling til, om Sagsøgers fald er sket som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5. Ankestyrelsen har derimod ikke taget stilling til, om betingelserne for at anerkende en arbejdsskade i form af en ulykke efter arbejdsskadesikringslovens § 6 er opfyldt.”
Parterne har under hovedforhandlingen gentaget og uddybet deres synspunk-ter.
Rettens begrundelse og resultat
Spørgsmålet i denne sag angår nærmere, hvorvidt Sagsøgers skader er på-draget som en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet er foregået.
Sagsøger pådrog sig skader den 8. december 2020, da hun udførte arbejde for sin arbejdsgiver i hjemmet, og der er mellem parterne enighed om, at det havde naturlig forbindelse til arbejdet, at Sagsøger under arbejdet ville lave kaffe og derfor gik ud i sit køkken.
Sagsøger havde selv indrettet sin hjemmearbejdsplads, og arbejdsgiveren havde i den forbindelse ikke givet særlige instrukser eller udstukket retnings-linjer, og det kan lægges til grund, at arbejdsgiveren heller ikke havde viden om eller indflydelse på placeringen af den kasse, der stod på gulvet mellem Sagsøgers køkken og arbejdsbord.
Det fremgår af den skadesanmeldelse, der blev indgivet kort tid efter uheldet, at Sagsøger var snublet over den kasse, der stod i hjemmet. Sagsøger oplyste senere i forbindelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behand-ling af sagen, at hu n i første omgang havde ment, at hun var faldet over en kasse, men at hun ikke var helt sikker på, om hun bare var snublet over sine egne ben. Efter at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde truffet afgørelse i sagen, oplyste Sagsøger, at hun var snublet over sine egne ben.
Retten finder efter Sagsøgers egne oplysninger om den måde, hvorpå ska-derne er pådraget, at der er skabt usikkerhed om årsagen til hendes fald, og at de seneste oplysninger, der er fremkommet efter afgørelsen fra Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring, om at hun er snublet over sine egne ben, beror på efterra-tionaliseringer.
Efter en samlet vurdering af sagen finder retten herefter, at der ikke er ført det fornødne bevis for, at Sagsøger er snublet over sine egne ben, og at hendes tidsnære og oprindelige oplysninger om, at skadesårsagen var et fald over en kasse på gulvet, må lægges til grund. Da et fald over kassen ikke kan anses som
15
en følge af forhold, hvorunder arbejdet er udført, ses Sagsøger ikke at have godtgjort, at uheldet er omfattet af arbejdssikringslovens § 5.
Herefter tages Ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge.
Efter sagens karakter og omfang samt værdien og udfaldet skal HK Danmark som mandatar for Sagsøger betale sagsomkostninger med 17.500 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet dækker udgifterne til repræsentation af Ankestyrelsen ved rettergangsfuldmægtig.
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen frifindes.
HK Danmark som mandatar for Sagsøger skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Ankestyrelsen med 17.500 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 29-06-2023 kl. 12:00
Modtagere: Sagsøgte Ankestyrelsen, Mandatar HK/Danmark, Advokat Vivian Køhler, Sagsøger