Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 13. december 2024 af Østre Landsrets 15. afdeling
(landsdommerne Anne Thalbitzer, Kristian Porsager Seierøe og Rikke Skovby med doms-mænd).
15. afd. nr. S-2553-24:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 7
( CPR nr. (Født 1996))
(advokat Jane Ranum, besk.)
Dom afsagt af Københavns Byret den 20. november 2023 (SS 2-8645/2022) er anket af tiltalte med endelig påstand om formildelse.
Anklagemyndigheden har ligeledes endeligt påstået formildelse.
Supplerende oplysninger
Tiltalte ankede i forbindelse med domsafsigelsen dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Af ankemeddelelse af 4. december 2023 fremgår, at anklagemyndigheden ville nedlægge påstand om stadfæstelse.
I mail af 18. august 2024 til Østre Landsret med kopi til anklagemyndigheden meddelte forsvareren, advokat Jane Ranum, bl.a.:
- 2 -
”Jeg retter henvendelse som beskikket forsvarer for Tiltalte 7, der er en af de tiltalte i en længerevarende ankesag berammet i efteråret 2025 (vedhæftet).
Efter drøftelser med anklagemyndigheden kan jeg meddele, at min klient e.o. er indstillet på at frafalde anken vedrørende skyld[s]spørgsmålet, således at anken for hans vedkommende ændres til en ren udmålingsanke.
Anklagemyndigheden og forsvaret er herefter enige om, at Tiltalte 7 kan udskilles af den store ankesag med henblik på, at hans sag afgøres særskilt og hurtigst muligt. Parterne er ligeledes enige om, at tidsforbruget til ud-målingsankesagen vil være 1/2 retsdag.”
I mail af 20. august 2024 til Østre Landsret med kopi til forsvareren anførte anklagemyn-digheden bl.a.:
”Jeg kan bekræfte, at anklagemyndigheden også er indforstået med at afgøre sa-gen mod Tiltalte 7 som en udmålingsanke.”
Af mail af 1. november 2024 fra anklagemyndigheden til Østre Landsret og forsvareren fremgår bl.a.:
”Tiltalte 7 blev ved Københavns Byrets dom af 20. november 2023 straffet med 11 års fængsel for handel med samlet 24 kg kokain. (Sagens forhold 7, 9, 10, 12, 15 og 18a). Ved anklagemyndighedens ankemeddelelse af 4. decem-ber 2023 har anklagemyndigheden påstået stadfæstelse.
Jeg kan oplyse, at anklagemyndigheden vil påstå Tiltalte 7 idømt 10 års fængsel , og dermed en formildelse af den i byretten idømte straf. Påstan-den er afstemt med den beskikkede forsvarer. Jeg vil naturligvis redegøre nærme-re for anklagemyndighedens påstand i forbindelse med retsmødet, men kan allere-de nu henvise til den betydelige ressourcebesparelse, som det har medført den samlede straffesagskæde. Sagskompleks S-3450-23 er ændret fra en fuld bevis-anke over 33 retsdage med ni tiltalte til en kortere hovedforhandling af fire dages varighed (1 tiltalt) og otte individuelle strafudmålingsankesager.
Jeg kan endvidere henvise til afgørelse af 16. oktober 2024 (4. afd. nr. S-2551-24) i samme sagskompleks, hvor straffen i overensstemmelse med anklagemyndighe-dens påstand blev nedsat med 1 års fængsel.”
Af mail af samme dato fra forsvareren til Østre Landsret, der samme dag er videresendt til anklagemyndigheden, fremgår:
- 3 -
”Jeg kan bekræfte, at anklagemyndigheden tidligere har orienteret mig om, at an-klagemyndighedens endelige påstand vil være formildelse til fængsel i 10 år.
Jeg kan oplyse, at påstanden fra tiltaltes side vil være formildelse.”
Personlige forhold
Tiltalte er yderligere straffet ved
- vedtagelse af 8. december 2020 af bøde og kørselsforbud for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 2, og
- dom af 7. maj 2021 med bøde og klip i kørekortet for overtrædelse af færd-selslovens § 55 a, stk. 1, og § 56, stk. 1, 1. pkt.
Af udateret kursusbevis fra Novavi Krim fremgår, at tiltalte i perioden fra den 13. marts til den 15. september 2024 har deltaget i døgnbehandling mod misbrug.
Tiltalte har i landsretten afgivet en kort forklaring om de seks forhold, han ved byrettens dom er fundet skyldig i, samt om sine personlige forhold.
Tiltalte har forklaret bl.a., at han har affundet sig med byrettens bevisresultat for så vidt angår skyldsspørgsmålet, og at han kan erkende det strafferetlige ansvar i alle forholdene. Han har ikke yderligere bemærkninger til forhold 7, 10, 12 og 18 a, der hver især vedrører modtagelse af 1 kg kokain. I forhold 9, som vedrører 10 kg kokain, blev han først kort for-ud for kørslen spurgt, om han ville køre med til grænsen, og i forhold 15, som også vedrø-rer 10 kg kokain, videreoverdrog han kun tre kilo.
I 2020 havde han et misbrug af kokain og hash, hvor især kokainmisbruget eskalerede, hvilket betød, at han manglende penge. Da han via sit netværk fik mulighed for handle med større mængder kokain, faldt han derfor for fristelsen. Han har været stoffri siden an-holdelsen, og han er nu på en behandlingsafdeling i efterbehandling.
Han har tidligere gennemført en gymnasial uddannelse og haft forskellige kortvarige jobs – senest i en kiosk. Han fik psykiske udfordringer i sommeren 2020, og han stoppede derfor med at sælge kokain.
- 4 -
Han har en stor vennegruppe, og mange af hans kammerater besøger ham i fængslet, lige-som han har opretholdt en god kontakt til sine forældre. Hans lejlighed er for tiden udlejet, men han vil kunne flytte tilbage til den efter løsladelse. Når han kommer i åbent fængsel, vil han uddanne sig til datamatiker.
Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.
Procedure
Parterne har for landsretten været enige om, at bestemmelsen i straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, ikke finder direkte anvendelse i den foreliggende situation.
Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om, at straffen nedsættes – nærmere be-stemt til fængsel i 10 år – henvist til det anførte i mail af 1. november 2024, og har herud-over anført navnlig, at anklagemyndigheden anser den af byretten fastsatte straf på fængsel i 11 år for passende udmålt på baggrund stofmængden, tiltaltes rolle og sagsforløbet for byretten. Som følge af, at tiltalte nu har tilstået, og den betydelige ressourcebesparelse, tilståelsen har medført, bør der imidlertid nu gives et års ”rabat ” på straffen.
Forsvareren har henvist til, at der på baggrund af tiltaltes meget begrænsede rolle, især for så vidt angår forhold 9 og 15, uanset den samlede stofmængde, som tiltalte ubestridt er strafferetligt ansvarlig for, burde være udmålt en mildere straf end fængsel i 11 år i byret-ten. Desuden bør forløbet for landsretten, hvor tiltalte har aflagt tilståelse, føre til yderlige-re formildelse. Tiltaltes frafald af sin bevisanke har således – tilsammen med tilsvarende frafald fra syv andre tiltalte i sagskomplekset – medført en meget betydelig ressourcebe-sparelse i forbindelse med sagskompleksets behandling i landsretten.
Retsgrundlag
Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, har følgende ordlyd:
”§ 82. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som formildende omstændighed,
…
9) at gerningsmanden har aflagt tilståelse, ”
- 5 -
Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved ikrafttræden den 15. juni 2024 af lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af bl.a. straffeloven (Gennemførelse af flerårsaftale for dom-stolene for 2024-27 m.v.).
Af de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der dannede grundlag for lovændrin-gen, lovforslag nr. L 115 af 28. februar 2024, fremgår bl.a.:
”2.10. Strafudmåling ved tilståelse
2.10.1. Gældende ret
En tilståelsessag kan afgøres af byretten på grundlag af tiltaltes tilståelse uden en hovedforhandling med bevisførelse, jf. retsplejelovens § 831. Sagen kan afgøres af en juridisk dommer uden medvirken af domsmænd eller nævninger, forudsat at bl.a. sigtede samtykker og afgiver en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed be-styrkes af de i øvrigt foreliggende oplysninger.
Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som formildende om-stændighed, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Bestemmelsen angår straffens udmå-ling inden for strafferammen og erstattede i 2004 en bestemmelse, der under til-svarende omstændigheder gav mulighed for nedsættelse af straffen under straffe-rammens minimum. En tilsvarende bestemmelse fandtes allerede i straffeloven af 1866 om den, der ”frivillig har angivet sig selv som skyldig eller medskyldig i en Forbrydelse og desangaaende afgivet fuldstændig Forklaring” .
2.10.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om at lovfæste, at det ved strafudmålingen i almindelig-hed skal indgå som en formildende omstændighed, at tiltalte har aflagt tilståelse, selv om tiltalte ikke har angivet sig selv, og selv om tilståelsen ikke er fuldstæn-dig.
Lovforslaget gennemfører den aftalte ændring med hensyn til strafudmåling.
Der henvises til lovforslagets § 2 (straffelovens § 82, nr. 9) og bemærkningerne hertil.”
Af de særlige bemærkninger til lovforslagets § 2 fremgår bl.a.:
- 6 -
Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være en betingelse for, at lovbe-
Baggrund
En tilståelsessag kan afgøres af en byret på grundlag af tiltaltes tilståelse uden en forme l hovedforhandling. Sage n kan afgøres af en juridisk dommer uden medvir-ken af domsmænd eller nævninger, forudsat at bl.a. sigtede samtykker og afgiver en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes af de i øvrigt foreliggende op-lysninger.
Lovgivningen indeholder forskellige regler om tilståelsens betydning for strafud-målingen mv. Tilståelsen kan angå egne strafbare forhold, men også strafbare for-hold begået af tredjemand, herunder såvel eventuelle medg erningsmænd som ger-ningsmænd, som ingen tilknytning har til den sigtedes egen straffesag.
For så vidt angår strafudmålingen skal der ved straffens udmåling bl.a. tages hen-syn til, om gerningsmanden har medvirket til sagens oplysning, f.eks. ved afgivel-se af forklaring om medgerningsmænd. Det skal endvidere ved straffens fastsæt-telse i almindelighed indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.
- 7 -
Forud for en lovændring i 2004 afgav Straffelovrådet i 2002 en betænkning om tilståelsens betydning for strafudmålingen mv. Straffelovrådet udtalte, at både hensynet til at opklare alvorlig kriminalitet og procesøkonomiske hensyn kan tale for, at der som led i kriminalitetsbekæmpelsen gives mulighed for at stille en sig-tet eller tiltalt perso n fordele i udsigt som ”modydelse” f or, at den pågældende af-lægger tilståelse om egne strafbare forhold eller afgiver forklaring om medger-ningsmænds eller tredjemænds strafbare forhold.
Samtidig understregede Straffelovrådet, at det ikke er uden betænkelighed at give adgang til at indgå såda nne ”aftaler” . Det blev anført, at det ville stride mod dansk retstradition at åbne for en ordning, hvor man f.eks. på forhånd indhentede et til-sagn fra retten om ikke at idømme mere end en mellem parterne nærmere aftalt straf.
Straffelovrådet påpegede, at der, når der er spørgsmål om at formå den sigtede til at tilstå egne strafbare forhold, er risiko for, at den pågældende fristes til at afgive en (eventuelt delvist) urigtig tilståelse af frygt for en videregående og ligeledes urigtig domfældelse. Herved øges risikoen for urigtige domfældelser, som ikke nødvendigvis opvejes af, at retten og forsvarerne for dem, der belastes af forkla-ringen, underrettes om aftalen.
Straffelovrådets betragtninger skal ses i sammenhæng med princippet i retspleje-loven om, at løfter, urigtige foregivender eller trusler ikke må anvendes under af-høring. Politiet er dog ikke afskåret fra at afgive såkaldte ”lovbundne løfter” , dvs. løfter om fordele der i forvejen følger af lovbestemmelser.
Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor politiet tilkendegiver, at en tilståelse vil medføre, at arrestanten tages ud af isolation og eventuelt tillige løslades fra vare-tægtsfængsling. Som et andet eksempel kan peges på en neutral oplysning om, at det kan indvirke på strafudmålingen, når gerningsmanden medvirker til opklaring af egne strafbare forhold.
Anvendelse i praksis
Antallet af tilståelsessager er faldet betydeligt fra 2012 til 2021. I 2012 modtog domstolene 10.345 tilståelsessager, hvilket var faldet til 5.218 sager i 2021. Faldet i antallet af tilståelsessager kan bl.a. skyldes strafskærpelser i perioden.
Normalt fremkommer tilståelsen uden forudgående aftale mellem politi eller an-klagemyndighed og den tiltalte eller dennes forsvarer. Det forekommer imidlertid, at der ved behandlingen af en straffesag bliver spørgsmål om at indgå en form for aftale mellem politi eller anklagemyndighed og den tiltalte eller dennes forsvarer, som i et nærmere bestemt omfang indebærer en tilskæring af sagen mod, at den tiltalte til gengæld afgiver tilståelse eller løfte om at vidne mod andre personer.
Dette kan eksempelvis komme på tale i sager om organiseret kriminalitet, f.eks. narkotikasager, hvor medlemmerne af organisationen søger at håndhæve deres magt ved vold med den følge, at de personer, der sidder inde med viden om orga-nisationens kriminelle aktiviteter, ikke tør stå frem. Den, der overvejer at vidne, må således påregne hævnaktioner mv., hvilket nødvendigvis rejser spørgsmålet om, hvad den pågældende får ud af en tilståelse.
- 8 -
Der kan ligeledes være tilfæ lde, hvor politiets eller anklagemyndighedens ”ydel-se” består i indrømmelse af andre fo rdele, f.eks. vejledning om strafnedsættelse i egen sag, hvor anklagemyndigheden kan tilkendegive for en sigtet, at anklage-myndigheden i retten vil fremhæve den sigtedes bistand ved forklaringer om medgerningsmænd som en faktor, der kan medføre strafnedsættelse. Beslægtet med de her omhandlede tilfælde kan nævnes situationer, hvor politiet på forhånd lover frit lejde f.eks. til sælgeren af et våben, hvis den pågældende henvender sig, for at finde frem til en eventuel drabsmand.
Udvalgets overvejelser
Udvalget har overvejet forskellige forslag, der har til formål at øge incitamentet til tilståelse.
Udvalget bemærker, at det er vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad sådanne inci-tamenter vil kunne motivere til tilståelse. Det må dog antages, at forsvarere – i sa-ger hvor det findes relevant at drøfte muligheden for tilståelse med klienten – vil orientere klienten om fordelene ved tilståelse.
Forslagene vil kunne frigøre ressourcer i domstolene i tilfælde, hvor en mere res-sourcetung sag kan konverteres til en tilståelsessag. Som eksempel kan det næv-nes, at de samlede udgifter inkl. sagsrelaterede udgifter for behandlingen af en domsmandssag og en tilståelsessag gennemsnitligt udgjorde henholdsvis ca. 18.000 kr. og ca. 4.000 kr. i perioden fra 2019 til 2021. Der vil således gennem-snitligt kunne frigøres ca. 14.000 kr. pr. sag, der konverteres fra domsmandssag til tilståelsessag.
Det bemærkes, at ressourcefrigørelsens størrelse afhænger af, hvornår en eventuel tilståelse fra tiltalte foreligger. For ovenstående eksempel skal det således være kendt ved berammelsen af hovedforhandlingen, at tiltalte forventes at tilstå for, at potentialet (fuldt ud) kan realiseres.
Udvalget bemærker, at der allerede er et vist incitament for tiltalte, der forventer at blive fundet skyldig, til at tilstå over for politiet, sådan at sagen kan behandles som en tilståelsessag. En tiltalt, som fremstilles med begæring om varetægts-fængsling, vil tilsvarende have et vist incitament til at tilstå i grundlovsforhøret, hvis sagen enten med det samme (såkaldt straksdom) eller i et snarligt senere retsmøde kan afgøres som tilståelsessag.
En tilståelsessag kan således gennemføres både hurtigere og billigere end en sag med lægdommere, dvs. både på et tidligere tidspunkt og med kortere tid i retten. Forsvarerens salær og dermed tiltaltes sagsomkostninger bliver derfor lavere. Hvis tiltalte ikke er anholdt eller varetægtsfængslet, kan tiltalte vælge at få gennemført tilståelsessagen uden forsvarer og helt spare udgiften hertil. Tiltalte slipper også for at blive konfronteret med vidner mv.
Tiltalte undgår desuden gennem en hurtigere afgørelse en kortere usikkerhed om resultatet (strafudmålingen), og hvis tiltalte er varetægtsfængslet, kan tiltalte hur-tigere overgå til afsoning med de fordele, der følger heraf (sammenlignet med va-retægt), eksempelvis med hensyn til besøg, beskæftigelse mv. Tiltaltes interesse i en hurtig afgørelse kan også være båret af et ønske om hurtigst muligt at lægge kriminaliteten bag sig og begynde på en frisk.
- 9 -
Udvalget understreger, at det er afgørende, at lovgivningen ikke medvirker til, at tiltalte tilstår forhold, som den pågældende ikke er skyldig i. Dette omfatter også tilfælde, hvor en tiltalt, der beviseligt er skyldig i et vist omfang, tilstår yderligere forhold, som den pågældende ikke er skyldig i. Det kunne i praksis f.eks. fore-komme, at en tiltalt, der sammen med andre personer har begået visse strafbare forhold, påtager sig skylden for noget, der er begået af andre personer uden tiltal-tes medvirken.
En falsk tilståelse, som lægges til grund for en dom, indebærer ikke alene, at en uskyldig straffes, men hvis forholdet beviseligt er begået, indebærer det også, at den rigtige gerningsmand går fri for straf.
1. Udvalget har overvejet et forslag om at lovfæste, at det ved strafudmålingen i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at tiltalte har aflagt tilståelse, selv om tiltalte ikke har angivet sig selv, og selv om tilståelsen ikke er fuldstændig.
Udvalget bemærker, at det allerede i dag jævnligt forekommer i praksis, at retten ved strafudmålingen i formildende retning lægger vægt på, at tiltalte har tilstået. Dette gælder navnlig, når tiltalte har tilstået på et tidligt tidspunkt i sagen og ikke først, når politiet efter en længere efterforskning har tilvejebragt beviser for tiltalte skyld.
Efter udvalgets opfattelse vil der ikke være betænkeligheder ved at lovfæste, at det ved strafudmålingen i almindelighed skal indgå som en formildende omstæn-dighed, at tiltalte har aflagt tilståelse, selv om tiltalte ikke har angivet sig selv, og selv om tilståelsen ikke er fuldstændig. En sådan lovregel vil være i tråd med den praksis for strafudmåling, som allerede forekommer.
Selv om betydningen af en tilståelse vil skulle afgøres konkret, vil der i forbindel-se med en sådan lovændring i bemærkningerne til et lovforslag kunne angives vis-se anvisninger om, hvordan reglen forventes at blive anvendt. Dette vil også kun-ne fremme en ensartet hensyntagen til tiltaltes tilståelse ved forskellige retter.
Det kan f.eks. angives, at retten i højere grad bør finde grund til anse en tilståelse som en formildende omstændighed, når tilståelsen afgives tidligt under sagen, så-dan at politiet spares for en længere efterforskning, og sådan at sagen kan nå at blive fremmet som en tilståelsessag. I dette tilfælde kan det endvidere angives, at tilståelsen kan tillægges betydelig vægt ved strafudmålingen.
Det kan også angives, at der vil være mindre grund til at anse en tilståelse som en formildende omstændighed, når tilståelsen først afgives under hovedforhandlingen i en domsmandssag eller en nævningesag. Det kan samtidig angives, at hvis tiltal-te forud for hovedforhandlingen gennem forsvareren tilkendegiver at ville tilstå flere væsentlige forhold i sagen med den virkning, at bevisførelsen under hoved-forhandlingen og dermed antallet af retsdage kan begrænses i væsentlig grad, kan en sådan tilståelse dog også anses som en formildende omstændighed, selv om der også er forhold, som ikke tilstås.
Det forekommer i praksis, at tiltalte under en tilståelsessag ikke tilstår den fulde sigtelse. I nogle tilfælde frafalder anklagemyndigheden ikke tilståede forhold eller elementer, og sagen fremmes i det tilståede omfang. Eftersom tiltalte i denne situ-
- 10 -
ation er at anse som ikke skyldig i de frafaldne forhold eller elementer, skal tiltal-tes tilståelse i denne situation anses som en fuldstændig tilståelse.
I andre tilfælde fastholder anklagemyndigheden sigtelsen i de ikke tilståede for-hold eller elementer med den konsekvens, at sagen ikke kan afsluttes som en til-ståelsessag, men må gennemføres som en domsmandssag eller nævningesag. I denne situation har tiltalte alene aflagt delvis tilståelse, og tilståelsen bør kun an-ses som en formildende omstændighed, hvis den omfatter en betydelig del af sa-gen både i relation til den sparede bevisførelse og retsdage under hovedforhand-lingen og i relation til den samlede straf, hvis tiltalte også findes skyldig i de ikke tilståede forhold. Hvis tiltalte under domsmandssagen eller nævningesagen alene findes skyldig i det tilståede omfang, skal tilståelsen derimod anses som en fuld-stændig tilståelse.
Til illustration vil det anslået frigøre ca. 0,5-1,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset i
Henset til den samlede mængde kokain i forhold 7, 9, 10, 12, 15 og 18a samt tiltaltes rolle i sagen finder landsretten, at der er ikke grundlag for at fastslå, at byretten burde have ud-målt en kortere fængselsstraf end fængsel i 11 år.
Hovedspørgsmålet er herefter, om tiltaltes frafald af sin oprindeligt iværksatte bevisanke indebærer, at der foreligger en situation, som er omfattet af straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, eller som i øvrigt giver anledning til udmåling af en kortere straf end fængsel i 11 år.
Tiltalte har side n anholdelsen ikke ville t udtale sig til politiet, ligesom han i forbindelse med ransagningen af sin bopæl nægte de til politiet at udlevere koder til flere fundne mobil-telefoner og computere. Hverken i grundlovsforhøret eller efterfølgende under byrettens behandling af sagen har tiltalte ønsket at afgive forklaring. Under hovedforhandlingen ned-lagde tiltalte påstand om frifindelse i samtlige de forhold, han var tiltalt for.
Der har derfor ikke for byretten været anledning til at overveje, om sagen kunne fremmes efter reglerne om tilståelsessager, jf. herved retsplejelovens § 831. Bestemmelsen finder alene anvendelse ved sagernes behandling i første instans, og landsretten finder, at den omstændighed, at tiltalte har frafaldet sin bevisanke, ikke bevirker, at ankesagen kan anses for at udgøre en tilståelsessag eller i øvrigt kan sidestilles med en sådan. Straffelovens §
- 11 -
82, stk. 1, nr. 9, således som bestemmelsen er tiltænkt anvendt efter forarbejderne, kan således ikke anvendes i den foreliggende sag.
Dommen er tillige anket for så vidt angår de øvrige otte medtiltalte, og ankesagen, der så-ledes oprindelig vedrørte samtlige tiltalte – S-3450-23 – blev af landsrettens 2. afdeling i februar 2024 berammet til foretagelse over 33 retsdage med start i efteråret 2025.
Otte af de ni tiltalte har efterfølgende frafaldet deres respektive bevisanker, og otte udmå-lingsankesager er udskilt til særskilt behandling i forskellige afdelinger i landsretten. Tre af disse sager er afsluttet efter retsmøder af en halv eller en hel dags varighed, og de resteren-de fem sager – inklusiv nærværende sag – er berammet til foretagelse på hver en halv eller en hel retsdag i perioden frem til april 2025. Den tilbageværende enkeltstående bevisanke-sag søges pt. berammet til foretagelse på mellem fem og syv retsdage.
Det kan således lægges til grund, at de i alt otte bevisankefrafald samlet har medført en ressourcebesparelse, mens det imidlertid ikke med nogen grad af sikkerhed kan fastslås, hvilken betydning de enkelte tiltaltes bevisankefrafald isoleret set har haft for ressourcebe-sparelsen.
Uanset at anklagemyndigheden efter drøftelser med de enkelte forsvarere med henvisning til netop ressourcebesparelsen har påstået formildelse bl.a. under den foreliggende sag, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at tillægge tiltaltes bevisankefrafald formil-dende virkning.
Landsretten har herved bl.a. lagt vægt på hensynet til ensartethed i retsanvendelsen i for-hold til straffens udmåling, jf. straffelovens § 80, og på, at der ikke er holdepunkter for at antage, at det har været lovgivers intention – hverken med den tidligere eller den nuværen-de affattelse af bestemmelsen i straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9 – eller i øvrigt, at der skulle gælde et princip om formildelse under ankesager i en situation som den foreliggende. Landsretten finder i den forbindelse anledning til at bemærke, et sådant princip ville kunne tilskynde til iværksættelse af bevisanker også i situationer, hvor tiltalte, der har nægtet sig skyldige under førsteinstansen behandling af sagen, efter dommen forholder sig accepte-rende til afgørelsen af skyldsspørgsmålet.
- 12 -
På den anførte baggrund, og da landsretten heller ikke efter oplysningerne om tiltaltes per-sonlige forhold finder grundlag for at nedsætte straffen, stadfæstes byrettens dom i det om-fang, den er anket, idet straffen dog skal fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til afgørelserne af 8. december 2020 og 7. maj 2021.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Dog skal statskassen endeligt af-holde den del af udgiften til forsvarerens salær, der vedrører retsmødet den 13. november 2024, som med måtte aflyses på grund af landsrettens forhold.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 7 stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, idet statskassen dog endeligt af-holder 3.685 kr. af salæret til den beskikkede forsvarer, advokat Jane Ranum.