Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom i sag om nakotikahandel stadfæstes med den ændring, at tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandigsag

Østre LandsretStraffesag2. instans6. december 2024
Sagsnr.: 242/25Retssagsnr.: SS-2555/2024-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2555/2024-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
242/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantRune Wiborg; Rettens personaleJulie Skat Rørdam; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleSteen Mejer; Rettens personaleNiels Erik Mourits-Mejdahl

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 6. december 2024 af Østre Landsrets 23. afdeling

(landsdommerne Steen Mejer, Julie Skat Rørdam og Niels Erik Mourits-Mejdahl   med domsmænd).

23. afd. nr. S-2555-24:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 5

(CPR nr. (Født 1996))

(advokat Rune Wiborg, besk.)

Dom afsagt af Københavns Byret den 20. november 2023 (SS 2-8645/2022) er anket af Tiltalte 5 med påstand om formildelse, herunder frifindelse for straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., og stadfæstelse af byrettens afgørelse om udvisning med et indrejsefor-bud i 6 år.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået, at straffen formildes til fængsel i 16 år, idet det dog fastholdes, at straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. finder anvendelse, samt at udvisning sker med et indrejseforbud for bestandig.   

Tiltalte har under anken været fortsat frihedsberøvet.

Supplerende oplysninger

Af anklagemyndighedens mail af 6. november 2024 til landsretten og forsvareren fremgår bl.a.:

- 2 -

Tiltalte 5 blev ved Københavns Byrets dom af 20. november 2023 straffet med fængsel i 17 år og udvist af Danmark med et indrejseforbud gæl-dende i 6 år, for handel med 220,1 kg kokain og 12 kg hash. Ved anklagemyn-dighedens ankemeddelelse af 4. december 2023 har anklagemyndigheden på-stået skærpelse, herunder således, at indrejseforbuddet skal gælde for bestan-dig.

Jeg kan oplyse, at anklagemyndigheden vil påstå Tiltalte 5 idømt fængsel i 16 år og dermed en formildelse af den i byretten idømte fængsels-straf. Anklagemyndigheden vil dog fastholde, at straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. finder anvendelse samt fastholde skærpelsespåstanden om udvisning af Danmark med et indrejseforbud gældende for bestandig. Påstandene er afstemt med den beskikkede forsvarer.

Jeg vil naturligvis redegøre nærmere for anklagemyndighedens påstand i for-bindelse med retsmødet, men kan allerede nu henvise til den betydelige res-sourcebesparelse, som det har medført den samlede straffesagskæde. Sags-kompleks S-3450-23 er ændret fra en fuld bevisanke over 33 retsdage med ni tiltalte til en kortere hovedforhandling af fire dages varighed (1 tiltalt) og otte individuelle strafudmålingsankesager.

Jeg kan endvidere henvise til afgørelse af 16. oktober 2024 (4. afd. nr. S-2551-24) i samme kompleks, hvor straffen i overensstemmelse med anklagemyndig-hedens påstand blev nedsat med 1 års fængsel.”

Personlige forhold

Tiltalte er af betydning for sagen straffet ved udeblivelsesdom af 5. december 2023 med bøde for overtrædelse af straffelovens § 121.

Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 23. november 2022 fremgår endvidere bl.a.:

”Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 5 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af den 25. septem-ber 2022.

Heraf fremgår at Tiltalte 5 blandt andet har oplyst, at han:

er født og opvokset i Danmark,

aldrig har boet i andre lande end Danmark,

har sine forældre i Danmark,

taler meget lidt afghansk og sjældent forstår andre afghanere, hvis de taler til ham,

sammen med sine forældre taler en blanding af dansk og afghansk, at hans forældre taler et okay dansk, og at de har været i Danmark i om-kring 30 år,

ikke kan læse eller skrive pashto, som tales i Afghanistan, og at hans forældre taler ”dari” som er en variant af persisk, som bruges i Af-

- 3 -

ghanistan,

har afsluttet folkeskolens 10. klasse,

startede på gymnasiet og tømreuddannelsen, men ikke har færdiggjort nogen af delene,har arbejdet i Netto i cirka halvanden til 2 år,

som meget ung har gået med aviser,

er sund og rask,

har små bihuler som medfører, at hans næse er stoppet, hvilket kan væ- re slemt om natten, men det er ikke farligt,

før sin anholdelse havde en aftale med en øre – og næse-læge om at få foretaget en blodprøve for at blive testet for diverse allergier,

har fået at vide af lægen, at hvis problemerne med hans næse ikke skyldes allergi, skal han have en næseoperation,

har 2 søstre i Danmark, der har fået dansk statsborgerskab,

er ugift og uden børn,

aldrig har været i Afghanistan, hvilket han betragter som livsfarligt, da han er en del af Minoritet som er shia -muslimer og som altid har været forfulgt af Taliban,

frygter forfølgelse, hvis han bliver udvist til Afghanistan,

ikke tidligere har været troende muslim, men er blevet det under sin varetægtsfængsling, hvor han er begyndt at bede fordi han har behov for at tro på noget,

ikke tænker at hans familiemedlemmer vil flytte med ham til Afgha-nistan og heller ikke ønsker det for dem, da hans forældre er flygtet på grund af Talibans behandling af Minoritet,

ikke har kontakt til sin familie i Afghanistan. ”

Tiltalte har i landsretten afgivet supplerende forklaring om sine personlige forhold og har på forsvarerens forespørgsel bekræftet, at han kan erkende det, han er dømt for i byretten.

Retsgrundlag

Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af bl.a. straffeloven (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene for 2024-2027 m.v.), der trådte i kraft den 15. juni 2024.

Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2 (lovforslag nr. L 115 af 28. februar 2024) fremgår bl.a.:

”Straffelovens § 82 indeholder en ikke udtømmende opregning af formilden-

de omstændigheder ved straffens fastsættelse. Det følger af § 82, nr. 9, at det i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at gernings-manden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse. Det foreslås at ændre § 82, nr. 9, så bestemmelsen angiver, at gerningsman-den har aflagt tilståelse. 

- 4 -

Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være en betingelse for, at lovbe-

stemmelsen kan anvendes, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv, eller at gerningsmandens tilståelse er fuldstændig. Forslaget lovfæster dermed, at en tilståelse i almindelighed også skal indgå som en formildendeomstændighed, når gerningsmanden ikke har angivet sig selv eller tilståelsen ikke er fuldstændig. En tilståelse vil imidlertid stadig i højere grad kunne medføre en lavere straf, når gerningsmanden tillige har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståel-se. Har gerningsmanden ikke angivet sig selv, vil der også stadig i højere grad være grund til, at entilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen afgives tidligt under sagen, sådan at politiet spares for en længere efterforskning, og sådan at sagen kan  at blive fremmet som en tilståelsessag. I dette tilfælde kan tilståelsen efter omstændighederne tillægges betydelig vægt ved strafud-målingen. Der vil være mindre grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når til-ståelsen først afgives under hovedforhandlingen i en domsmandssag eller nævningesag. Hvis tiltalte forud for hovedforhandlingen gennem forsvareren tilkendegiver at ville tilstå flere væsentlige forhold i sagen med den virkning, at bevisførelsen under hovedforhandlingen og dermed antallet af retsdage kan begrænses i væsentlig grad, kan en sådan tilståelse dog også medføre en lave-re straf, selv om derogså er forhold, som ikke tilstås. Det forekommer i praksis, at tiltalte under en tilståelsessag ikke tilstår den fulde sigtelse. I nogle tilfælde frafalder anklagemyndigheden de ikke tilståede forhold eller elementer, og sagen fremmes i det tilståede omfang. Eftersom tiltalte i denne situation er at anse som ikke skyldig i de frafaldne forhold el-ler elementer, skal tiltaltes tilståelse i denne situation anses som en fuldstæn-dig tilståelse. I andre tilfælde fastholder anklagemyndigheden sigtelsen i de ikke tilståede forhold eller elementer med den konsekvens, at sagen ikke kan afsluttes som en tilståelsessag, men må gennemføres som en domsmandssag eller nævnin-gesag. I denne situation har tiltalte alene aflagt delvis tilståelse, og tilståelsen bør kun medføre en lavere straf, hvis den omfatter en betydelig del af sagen både i relation til den sparede bevisførelse og retsdage under hovedforhand-lingen og i relation til den samlede straf, hvis tiltalte også findes skyldig i de ikke tilståede forhold. Hvis tiltalte under domsmandssagen eller nævningesa-gen alene findes skyldig i det tilståede omfang, skal tilståelsen derimod anses som en fuldstændig tilståelse, der efter omstændighederne kan tillægges be-tydelig vægt ved strafudmålingen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Straf

Tiltalte er ved byrettens dom idømt fængsel i 17 år for handel med ikke under 220 kg ko-kain og 12 kg hash ved selv og i forening med andre at have været kokaingrossist, der or-

- 5 -

ganiserede systematisk indsmugling og distribution af kokain til forskellige detailled. Det er lagt til grund, at han havde en tiltagende uafhængig rolle som importør via Holland. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at straffen er fastsat i medfør af straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.   

Anklagemyndigheden har påstået formildelse af den af byretten udmålte straf under hen-visning til bl.a., at tiltaltes (og øvrige tiltalte i sagskompleksets) frafald af bevisanken har medført en betydelig ressourcebesparelse, men har anført, at formildelsespåstanden ikke støttes på straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, som ikke kan antages at finde anvendelse under de foreliggende omstændigheder.  Forsvareren har gjort gældende bl.a., at den ressource-besparelse, der er et resultat af, at tiltalte for landsretten har erkendt og ændret sin anke til en udmålingsanke, falder ind under straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, som er trådt i kraft efter byrettens dom i sagen.   

Af byrettens dom fremgår, at tiltalte ikke har udtalt sig hverken i retten eller til politiet. Ved domsafsigelsen ankede han dommen til frifindelse, subsidiært til formildelse. Efter sagens berammelse frafaldt han sin bevisanke, hvorefter anklagemyndigheden anmodede om, at hans sag blev udskilt og berammet til en ½ retsdag. Det viste sig under den beram-mede hovedforhandling den 14. november 2024 ikke muligt at gennemføre sagen på ½ dag, og der blev berammet yderligere ½ retsdag. Tiltalte har for landsretten på forsvarerens forespørgsel bekræftet, at han kan erkende det, han er dømt for i byretten. Landsretten fin-der, som også anført af anklagemyndigheden, at der under disse omstændigheder ikke fore-ligger en tilståelse som anført i straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, ligesom der ikke i forarbej-derne til bestemmelsen er holdepunkter for, at det at ændre en bevisanke til en udmålings-anke skal medføre formildelse, selv om der vil være en ressourcebesparelse herved. Sagen er en af flere vedrørende et omfattende netværk af personer, der har drevet organiseret handel med narkotika, og som har anvendt krypteret kommunikation og i vidt omfang ikke har ønsket at udtale sig til sagen. Sagsbehandlingstiden findes på denne baggrund ikke at have oversteget det rimelige, jf. straffelovens § 82, stk. 2, ligesom der heller ikke i øvrigt findes grundlag for formildelse. Det forhold, at anklagemyndigheden efter det oplyste har aftalt med tiltalte og forsvareren at nedlægge den ovenfor nævnte formildelsespåstand, kan ikke ændre herved.

Landsretten finder herefter, og af de grunde, der er anført af byretten, den af byretten ud-målte straf, der tillige fastsættes i medfør af straffelovens § 89, passende.

- 6 -

Udvisning

Tiltalte er som ovenfor nævnt idømt fængsel i 17 år for omfattende handel med narkotika. Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 4, jf. § 49, stk. 1, jf. § 32, stk. 4, nr. 7, at tiltalte skal udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Tiltalte er født og opvokset i Danmark og registreret som afghansk statsborger. Han har afsluttet folkeskolens 10. kl. Han har påbegyndt, men ikke fuldført gymnasiet og tømrer-uddannelsen. Han har yderst begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Han er ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Han har sine forældre og to søstre i Danmark. Han taler og skriver ikke pashto. Hans forældre taler dari. Han taler en blanding af dansk og afghansk med sine forældre, der har været i Danmark i ca. 30 år og taler ”et okay dansk ”. Han har aldrig været i Afghanistan og har ikke kontakt med sin familie dér, men det må antages, at han gennem sin herboende familie har et vist kendskab til afghansk skik og kul-tur. Landsretten lægger herefter til grund, at tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stær-kere end hans tilknytning til Afghanistan, men at han ikke vil være helt uden forudsætnin-ger for at etablere en tilværelse i Afghanistan, hvis han udvises.

Navnlig under hensyn til den overordentligt grove karakter og det meget betydelige om-fang af den begåede narkotikakriminalitet finder landsretten efter en samlet vurdering, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke vil være et uproportionalt indgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at tiltalte udvises med indrejse-forbud for bestandig.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 5 stadfæstes med den ændring, at tiltalte ud-vises med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

- 7 -

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 242/25
Rettens sags nr.: SS-2555/2024-OLR
Anket
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 2981/23
Rettens sags nr.: SS-8645/2022-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb