Dom
RETTEN I GLOSTRUP
DOM
afsagt den 17. marts 2023
Sag BS-41877/2019-GLO
Tryg Forsikring A/S
(advokat Thomas Birch)
mod
Ankestyrelsen
Biintervenient Finansforbundet s.m.f
Sagens person
(advokat Nanna Baade)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 20. september 2019.
Sagen drejer sig om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 31. maj 2022, hvori Ankestyrelsen fastslog, at Sagens persons hændelse den 14. december 2016, hvor denne pådrog sit bristning af senefibre og smerter i venstre skulder, var en arbejdsskade.
Tryg Forsikring A/S har nedlagt følgende påstand:
Principalt:
Sagsøgte, Ankestyrelsen, tilpligtes at anerkende, at hændelsen den 14.
december 2016 ikke har medført en personskade omfattet af
arbejdsskadesikringsloven.
Subsidiært:
2
Hjemvisning.
Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse.
Biintervenienten udtaler sig til støtte for den af Ankestyrelsen nedlagte påstand og nedlægger påstand om, at biintervenienten tilkendes sagsomkostninger, jf.
Retsplejelovens § 252, stk. 4.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Ankestyrelsen fremsendte i brev af 31. marts 2022 sin afgørelse om anerken-delse af en arbejdsskade. Af afgørelsen fremgår følgende:
”
…
Afgørelse
Vi har i brev af 7. februar 2022 meddelt, at vi på baggrund af Retslægerådets udtalelser af 5. maj og 26. november 2021 indhentet i forbindelse med retssagen mellem Tryg For-sikring og Ankestyrelsen, har besluttet at genoptage behandlingen af sagen på ulovbe-stemt grundlag.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 11. september 2018.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Din skade i form af bristning af senefibre og smerter i venstreskulder er en ar-
bejdsskade.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kom-met til samme resultat.
Denne afgørelse træder i stedet for vores afgørelse af 25. marts 2019, der ikke længere gælder.
…
En sag kan genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse.
3
En sag kan også genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis myndigheden har begået væ-sentlige sagsbehandlingsfejl. Herudover kan en sag genoptages på ulovbestemt grund-lag, hvis der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter.
Vi har genoptaget vores afgørelse af 25. marts 2019 om anerkendelse af din overrivning og tilbagetrækning af styresenen i venstre skulder som en arbejdsskade.
Ved afgørelsen vurderede vi, at en hændelse på dit arbejde den 14. december 2016, hvor du skulle løfte en papkasse på 6 kilo, havde forårsaget en overrivning og tilbagetrækning af styresenen (supraspinatussenen) i venstre skulder. Vi lagde vægt på, at der ved en ul-tralyds- og MR-scanning samt en artroskopi den 31. marts 2017 kunne konstateres så-danne skader.
Retslægerådet har nu blandt andet udtalt, at et planlagt løft af 6 kilo udført i en jævn bevægelse til hovedhøjde ikke kan medføre bristning i en normal supraspinatussene.
Retslægerådet har også udtalt, at det forhold, at der godt 3 måneder efter hændelsen blev konstateret 4 cm. retraktion af senen uden mulighed for at trække senen frem, meget sandsynligt skyldes, at senelæsionen helt eller i størst grad er forudbestående i relation til hændelsen den 14. december 2016. Det er på denne baggrund sandsynliggjort, at din overrivning og tilbagetrækning af styresenen bestod forud for hændelsen.
Retslægerådet har også udtalt, at det vurderes meget sandsynligt, at løftet den 14. de-cember 2016 har forårsaget en bristning af enkelte senefibre i tillæg til den allerede eksi-sterende supraspinatussenelæsion, og derfor har gjort den forudbestående tilstand i skulderen symptomatisk.
Vores afgørelse af 25. marts 2019 er derfor ikke i overensstemmelse med Retslægerådets vurdering af sagen, og afgørelsen er derfor ugyldig.
Begrundelsen for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Vi vurderer, at hændelsen den 14. december 2016 er årsag til den bristning af senefibre og de smerter, der er opstået i din venstre skulder.
Hvad er afgørende for resultatet
Du har oplyst, at du var på arbejde den 14. december 2016. Du skulle løfte en papkasse på 6 ½ kilo op til hovedhøjde og mærkede i den forbindelse et smæld i venstre skulder med efterfølgende smerter og nedsat kraft til følge.
4
Den følgende dag, den 15. december 2016, henvendte du dig til din læge, der henviste dig til ortopædkirurgisk ambulatorium. Du fik den 31. marts 2017 foretaget en ultra-lyds- og MR-scanning samt en artroskopi af din skulder, hvor du fik konstateret en overrivning og tilbagetrækning af supraspinatussenen samt betydelig slidgigt i skulder-højdeleddet.
Vi lægger vægt på, at Retslægerådet nu har udtalt, at et planlagt løft af 6 kilo udført i en jævn bevægelse til hovedhøjde ikke kan medføre bristning i en normal supraspinatus-sene.
Vi lægger også vægt på, at Retslægerådet har udtalt, at det forhold, at der godt tre må-neder efter hændelsen blev konstateret 4 cm. retraktion af senen uden mulighed for at trække senen frem, meget sandsynligt skyldes, at senelæsionen helt eller i størst grad er forudbestående i forhold til hændelsen den 14. december 2016.
Vi lægger i den sammenhæng også vægt på, at Retslægerådet har vurderet, at der har været en forudbestående total bristning af supraspinatussenen, og at et moderat løft på 6 kilo kan have medført bristning af enkelte senefibre i tillæg til de øvrige strukturer.
Vi lægger derudover vægt på, at Retslægerådet har udtalt, at der ikke er oplysninger om gener fra venstre skulder før den aktuelle hændelse, og at det derfor vurderes meget sandsynligt, at løftet den 14. december 2016 har forårsaget en bristning af enkelte sene-fibre i tillæg til den allerede eksisterende supraspinatussenelæsion og derfor har gjort den forudbestående tilstand i skulderen symptomatisk.
Desuden lægger vi vægt på, at Retslægerådet har udtalt, at generne, som må antages primært at skyldes de forudbestående, ikke traumatisk betingede forhold, men som er udløst af hændelsen den 14. december 2016, må betegnes som varige.
Vi lægger i øvrigt vægt på, at Retslægerådet har udtalt, at der kan være opstået lettere forandringer i venstre skulder ved løftet den 14. december 2016, og at smerterne er op-stået i relation til hændelsen.
For så vidt angår dine forudbestående og ikke-traumatisk betingede lidelser i skulderen, lægger vi vægt på, at Retslægerådet ikke har kunne vurdere, om disse har haft et sådant omfang og en sådan udbredelse, at du konkret ville have udviklet venstresidige skulder-gener inden for en kortere tidsperiode, uanset hændelsen den 14. december 2016.
Retslægerådet har således udtalt, at dette blandt andet vil afhænge af, hvilke aktiviteter skulderen belastes med, og hvorvidt den modsatte skulder skal aflastes mv., og at spørgsmålet har en hypotetisk karakter, der ikke kan besvares.
Vi er opmærksomme på, at du den 24. april 2015 var hos lægen, idet du var faldet, efter at du skulle løfte et bord. Det fremgår af journalnotatet, at du slog venstre skulder og fik
5
smerter i denne. Derudover fremgår, at der blev konstateret fri bevægelighed i alle ret-ninger og ingen mistanke om rotator cuff-læsion.
Du var herefter ikke hos lægen igen vedrørende venstre skulder, før du i forbindelse med dit skuldertraume i nærværende sag opsøgte din læge den 15. december 2016. Vi vurde-rer derfor, at du var symptomfri forud for hændelsen på dit arbejde den 14. december 2016.
Vi er også opmærksomme på, at du efter hændelsen den 14. december 2016 har fået kon-stateret en ældre styreseneskade samt degenerative forandringer og slidgigt i skulderen. Vi finder det - blandt andet i lyset af Retslægerådets udtalelse - ikke godtgjort, at det forudbestående har et sådant omfang, at det kan antages, at det ville have givet sympto-mer inden for kortere tid, selvom hændelsen ikke var sket.
Oplysningerne fremgår særligt af Retslægerådets udtalelser, skadesanmeldelsen, din spørgeskemabesvarelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, dine journaloplysninger samt speciallægeerklæringen af 12. april 2018.
Om reglerne
En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske per-sonskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.
Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mel-lem hændelsen/påvirkningen og personskaden.
De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være:
• Tidsmæssig sammenhæng
• Kontakt til læge eller anden behandler - og hvornår
• Længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant behandling
• Relevante behandlinger
• Forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændelsen/påvirkningen
• Forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav
symptomer før
• Symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen
• En relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed)
Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsska-deloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadelovens forstand.
6
Det er den tilskadekomne, der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en personskade.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enig-hed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
Bemærkninger til klagen
Tryg Forsikring har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse. I klagen er det anført, at en tidsmæssig sammenhæng ikke er tilstrækkelig til, at der kan ske an-erkendelse, idet der også skal være en biologisk naturlig og logisk forklaring herpå.
Der har været massive forudbestående forhold, og belastningen har været yderst beske-den. Det er ifølge Tryg Forsikring et tilfælde, at du fik gener ved hændelsen, og disse ville være kommet alligevel, selvom hændelsen ikke havde fundet sted. Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom, U 2017.516 H. Det anføres også, at der ikke er år-sagssammenhæng mellem hændelsen og de aktuelle gener, og at der derfor ikke er grundlag for at anerkende skaden.
Tryg anfører også, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anerkendt en rotator cuff-ruptur, men at der er ikke dokumenteret en sådan skade, der kan relateres til hændelsen. Der er alene påvist en flere år gammel styreseneskade samt svær slidgigt med indeklem-ning. Ingen af tilstandene kan tilskrives hændelsen den 14. december 2016.
Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i behandlingen af din sag, men at de ikke kan føre til et ændret resultat.
Vi bemærker, at vi på baggrund af Retslægerådets udtalelse, uanset arten og omfanget af dine forudbestående gener, har vurderet, at hændelsen den 14. december 2016 har for-årsaget en bristning af senefibre samt smerter i din venstre skulder.
Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen.
Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen ud fra:
• Oplysninger, vi har fået fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 11. september 2018.
7
• Klagen til Ankestyrelsen.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings genvurdering af 5. november 2018.
• Retslægerådets udtalelser af 5. maj 2021 og 26. november 2021.
…” .
Retslægerådets udtalelse af 5. maj 2021 er sålydende:
”…
Vedr. j.nr. BS-41877/2019-GLO - Tryg Forsikring mod Ankestyrelsen (Sagens person)
Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således:
Spørgsmål 1:
Hvilke gener angav Sagens person initialt at have og hvilke objektive fund fandtes der ved de læge-lige undersøgelser umiddelbart efter hændelsen den 14. december 2016?
Sagsøger blev set første gang af egen læge dagen han havde løftet 6 kg op i ho-vedhøjde og havde oplevet et smæld i venstre skulder og nedsat bevægelighed og kraft. Der var objektivt nedsat bevægelse og nedsat kraft ved bevægelse ud-op og udadrotation.
Spørgsmål 2:
Er der overensstemmelse mellem de objektive fund og Sagens persons subjektive klager?
Ja.
Spørgsmål 3:
Er der ud fra beskrivelserne i akterne en entydig og veldokumenteret skademekanisme? Retslægerådet bedes begrunde svaret.
Der er i de forskellige beskrivelser enighed om, at en kasse på cirka 6 kg skulle løftes, og at der idet kassen var cirka i hovedhøjde lød et smæld i venstre skul-der. Om kassen skulle løftes op fra 90 cm til 185/90 eller omvendt er uklart, idet det beskrives forskelligt. Der er ikke beskrevet nogen overraskelser i forbindelse med løftet (fx at kassen gled).
Spørgsmål 4:
Blev Sagens persons venstre skulder ved hændelsen den 14. december 2016 udsat for en påvirk-ning, som kunne påføre skulderen en større belastning, end hvad der er almindeligt og dagligt forekommende?
8
Nej.
Spørgsmål 5:
Ved kikkertoperation af venstre skulder den 31. marts 2017 fandtes blandt andet en skade på supraspinatussenen (bilag 2, side 21):
Retslægerådet bedes oplyse, om hændelsen den 14. december 2016 var egnet til at med-føre en svært tilbagetrukket supraspinatussene, som er 4 cm fra tuberculum major fæ-stet og fuldstændig umulig at løsne eller gøre release overhovedet.
Et planlagt løft af 6 kg, udført i en jævn bevægelse til hovedhøjde kan ikke med-føre bristning i en normal supraspinatussene. Det forhold, at der godt 3 måne-der efter hændelsen blev konstateret 4 cm retraktion af senen uden mulighed for at trække senen frem, skyldes meget sandsynligt (skala meget sandsynligt, sandsynligt, mindre sandsynligt) at senelæsionen helt eller i størst grad er for-udbestående i forhold til hændelsen den 14. december 2016.
Spørgsmål 6:
Ved kikkertoperationen den 31. marts 2017, jf. spørgsmål 5, påvistes følgende fund (bi-lag 2, side 22):
a) Styreseneskade, jf. spørgsmål 5
b) Stor, tyk irriteret bøjesene
c) Slidforandringer ved kravebensled
d) Indeklemningsforandringer
Retslægerådet bedes oplyse, med hvilken grad af sandsynlighed – mindre sandsynligt (mindre end 50 %), sandsynligt (50 %), eller overvejende sandsynligt (51 % eller der-over) – disse fund er forårsaget af hændelsen den 14. december 2016.
Årsagssammenhængen bedes vurderet enkeltvis for hvert af de angivne fund.
Retslægerådet bedes begrunde svaret, herunder angive hvilke forhold der taler for, hen-holdsvis imod, at det enkelte fund skulle være traumatisk udløst ved hændelsen den 14. december 2016.
9
Vedrørende supraspinatussene bristningen henvises til besvarelsen af spørgs-mål 5. De øvrige forandringer er ikke udløst af hændelsen den 14. december 2016, idet de alle er af ikke-traumatisk natur.
Spørgsmål 7:
Retslægerådet bedes oplyse, med hvilken grad af sandsynlighed, – mindre sandsynligt (mindre end 50 %), sandsynligt (50 %), eller overvejende sandsynligt (51 % eller der-over) – Sagens persons venstresidige skuldergener, som beskrevet i sagens lægelige akter, skyldes hændelsen den 14. december 2016.
I betragtning af, at der ikke er oplysninger om gener fra venstre skulder før den aktuelle hændelse, bortset fra formentlig kortvarige gener i april 2014, vurderes det meget sandsynligt, at det beskrevne løft har forårsaget bristning af enkelte senefibre i tillæg til den allerede eksisterende supraspinatussenelæsion og der-for har gjort den forudbestående tilstand i skulderen symptomatisk.
Spørgsmål 8:
Såfremt Retslægerådet finder, at Sagens persons venstresidige skuldergener, helt eller delvist, skyldes hændelsen den 14. december 2016, jf. spørgsmål 7, bedes Retslægerådet oplyse, om disse traumatisk betingede gener efter Retslægerådets konkrete vurdering må anta-ges at være varige eller af forbigående karakter?
Retslægerådet bedes angive, med hvilken grad af sandsynlighed – mindre sandsynligt (mindre end 50 %), sandsynligt (50 %), eller overvejende sandsynligt (51 % eller der-over) – generne må antages at være varige.
Generne, som må antages primært at skyldes de forudbestående, ikke-trauma-tisk betingede forhold, men som er udløst af hændelsen, må betegnes som va-rig.
Spørgsmål 9:
Retslægerådet bedes angive, med hvilken grad af sandsynlighed – mindre sandsynligt (mindre end 50 %), sandsynligt (50 %), eller overvejende sandsynligt (51 % eller der-over) – Sagens persons ikke-traumatisk betingede lidelser i venstre skulder, jf. spørgsmål 6, har et sådant omfang og udbredelse, at Sagens person efter Retslægerådets lægefaglige vurdering konkret ville have udviklet venstresidige skuldergener inden for en kortere tidsperiode, uanset hændelsen den 14. december 2016.
Hvorvidt forandringerne medfører gener afhænger blandt andet af, hvilke akti-viteter skulderen belastes med, hvorvidt den modsatte skulder er dårlig og skal aflastes, med videre, og derfor er spørgsmålet af hypotetisk karakter og kan ikke besvares.
Spørgsmål 10:
10
Retslægerådet bedes oplyse, hvilken betydning – om nogen – det har for besvarelsen af spørgsmål 7 og 10, at Sagens person i november 2014 (bilag 2, side 8) blev opereret for en rota-torcuff læsion i højre skulder, uden forudgående traume.
Sagsøger havde problemer med højre skulder gennem en årrække og blev ope-reret herfor i november 2014 med godt resultat. Dette har ikke betydning for be-svarelsen af spørgsmålene vedrørende venstre skulder.
Spørgsmål 11:
Har Retslægerådet i øvrigt nogen bemærkninger?
Nej.
Spørgsmål A:
Såfremt det lægges til grund, at Sagens person ikke siden foråret 2015 har haft gener fra venstre skulder, bedes Retslægerådet oplyse, hvorvidt de hos egen læge 15. december 2016 kon-staterede gener, i form af blandt andet ”efterfølgende smerter og nedsat kraft” , og de omtalte objektive fund i form af ”direkte ømhed ved palp. af m. supraspinatus. Stort set ophævet kraft ved abduktion og udadrotation” , ville være opstået hos Sagens person indenfor få måneder, uafhængigt af om han havde været udsat for hændelsen med løft over skulder-højde den 14. december 2016 eller ej?
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 9.
Spørgsmål B:
Såfremt det lægges til grund, at Sagens person ikke siden foråret 2015 har haft gener fra venstre skulder, bedes Retslægerådet oplyse, hvorvidt de på ortopædkirurgisk ambulatorium i Horsens den 9. januar 2017 beskrevne gener, i form af: ”Har siden da ikke kunnet løfte armen ud til siden og op over hovedet” , og de i forbindelse med en objektiv undersøgelse konstaterede ”tydeligt nedsat kraft sv.t supraspinatus…” , ville være opstået indenfor kortere tid – få måneder – uanset om han havde været udsat for hændelsen med løft over skulderhøjde den 14. december 2016 eller ej?
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 9.
Spørgsmål C:
Retslægerådet bedes endvidere oplyse, om den efter undersøgelsen 9. januar 2017 på or-topædkirurgisk ambulatorium i Horsens givne steroidblokade har været velindiceret i relation til et begrundet håb om hel eller delvis helbredelse af Sagens persons gener?
Binyrebarkhormon indsprøjtning har i en del tilfælde en positiv effekt på symp-tomer af den type, som sagsøger frembød, og det kan forbedre muligheden for at patienten for eksempel kan deltage i træning eller andre ikke-kirurgiske be-handlinger. Selvom indsprøjtningen ikke kan helbrede forandringerne i skulde-ren, kan den derfor være velindiceret som modalitet i et behandlingsforløb.
…” .
11
Retslægerådets udtalelse af 26. november 2021 er sålydende:
”
Spørgsmål 12:
Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt hændelsen den 14. december 2016 som denne er beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 3 i sig selv er egnet til at give varige og/eller forbi-gående smerter, andre klager eller objektive fund fra skulderen?
Retslægerådet har vurderet, at der er en forudbestående total bristning af supr-aspinatusenen, og at det moderate løft på 6 kg kan have medført bristning af enkelte senefibre i de øvrige strukturer. Dette er i sig selv kun egnet til at med-føre forbigående smerter i skulderen.
Spørgsmål 13:
Retslægerådet bedes oplyse, om de i besvarelsen af spørgsmål 7 angivne bristninger af enkelte sene-fibre i sig selv kan give anledning til gener – mindre sandsynligt (mindre end 50%), sandsynligt (50%), eller overvejende sandsynligt (51% eller derover)?
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7 og 12.
Spørgsmål 14:
Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 5 angivet, at senelæsionen helt eller i størst grad er forudbestående. Hvilke objektive bevægelsesindskrænkninger medfører en senelæsion som beskrevet efter lægelig erfaring sandsynligvis - mindre sandsynligt (mindre end 50%), sandsynligt (50%), eller overvejende sandsynligt (51% eller der-over)?
Retslægerådet bedes beskrive eventuelle begrænsninger.
Spørgsmålet har generel karakter, men Retslægerådet kan oplyse, at en forud-bestående delvis sene-læsion ikke nødvendigvis medfører bevægelsesind-skrænkninger, men der kan også ses bevægeindskrænkning i alle planer.
Spørgsmål 15:
Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 4 angivet, at Sagens person ved hændelsen den 14. december 2016 ikke blev udsat for en påvirkning, der er en større belastning, end hvad der er almindeligt og dagligt forekommende, og Retslægerådet har endvidere i besvarel-sen af spørgsmål 9 angivet:
” Hvorvidt forandringerne medfører gener afhænger blandt andet af, hvilke aktiviteter skulderen belastes med, hvorvidt den modsatte skulder er dårlig og skal aflastes (min understregning), med videre, og derfor er spørgsmålet af hypotetisk karakter og kan ikke besvares.
I besvarelsen af spørgsmål 10 angives:
12
” Sagsøger havde problemer med højre skulder gennem en årrække (min understregning) og blev opereret herfor i november 2014 med godt resultat. Dette har ikke betydning for besvarelsen af spørgsmålene vedrørende venstre skulder.”
Retslægerådet bedes oplyse under hensyn til at Sagens person ved hændelsen den 14. december 2016 ikke var udsat for en påvirkning, der er mere end hvad der er almindeligt og dag-ligt forekommende, de i besvarelsen af spørgsmål 10 angivne mangeårige problemer med højre skulder og omfanget og udbredelsen af de forudbestående ikke-traumatisk betin-gede forhold i venstre skulder, hvorvidt Sagens person ville have udviklet klager og symptomer fra venstre skulder inden for en kortere tidsperiode, uanset hændelsen den 14. december 2016.
Såfremt der er usikkerhed omkring besvarelsen bedes Retslægerådet angive med hvilken grad af sandsynlighed Sagens person ville have udviklet klager og symptomer - mindre sandsynligt (mindre end 50%), sandsynligt (50%), eller overvejende sandsynligt (51% eller der-over).
Retslægerådet har vurderet, at der kan være opstået lettere forandringer i ven-stre skulder ved løftet den 14. december 2016, idet smerterne i venstre skulder er opstået i relation til hændelsen. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 10.
Spørgsmål 16:
Er Sagens persons symptombillede og udviklingen heraf efter hændelsen den 14. december 2016 foreneligt med symptombilleder, som kan opstå spontant (dvs. uden et traume som nød-vendig årsag) i en normalbefolkningsgruppe med tilsvarende alder og omfang af ikke-traumatisk betingede forhold i skulderen?
Spørgsmålet er generelt, men Retslægerådet kan oplyse, at de anførte skulder-symptomer kan ses i den anførte befolkningsgruppe.
Spørgsmål 17:
Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?
Nej.
…” .
Parternes synspunkter
Tryg Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført:
”…
3. Anbringender
Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at der ved hændelsen den 14. december 2016, var tale om en meget beskeden påvirkning af venstre
13
skulder, som ikke er egnet til at forårsage længerevarende skuldergener. Det er derfor mere sandsynligt, at skuldergenerne skyldes den ældre styreseneskade hos skadelidte, som ikke er en følge af hændelsen. Dermed er bevisbyrden for årsagssammenhæng mellem hændelsen den 14. december 2016 og skadelid-tes efterfølgende venstresidige skuldergener ikke løftet.
Hvis retten finder, at de venstresidige skuldergener, helt eller delvist, skyldes hændelsen den 14. december 2016 gøres det gældende, at disse gener med over-vejende sandsynlighed ville være indtrådt inden for en kortere periode uanset hændelsen den 14. december 2016. Dette understøttes navnlig af vurderingen fra Ankestyrelsens egen lægekonsulent (bilag 12):
” [Spørgsmål] 4.
Har det forudbestående et omfang og en udbredelse, der ville medføre, at smerterne/generne ville være indtrådt alligevel uanset hændelsen inden for kortere tid (prognosesynspunktet)? (…)
[Svar] pkt. 4:
Dette kan ikke besvares med sikkerhed – men udfra beskrivelsen ved kik-kertoperationen svær slidgigt og derfor en vis sandsynlighed for at det var blevet symptomvoldende indenfor en kortere tidsperiode.”
På baggrund af Retslægerådets udtalelser, har Ankestyrelsen anerkendt, at ska-delidtes senelæsion var forudbestående i forhold til hændelsen den 14. decem-ber 2016 (spørgsmål 5), idet skadelidte forud for hændelse havde en total brist-ning af supraspinatussenen (spørgsmål 12). Endvidere har Retslægerådet udtalt, at bristningen (meget sandsynligt) har gjort skadelidtes forudbestående tilstand i skulderen symptomatisk (spørgsmål 7), og at skadelidtes gener, som må anta-ges primært at skyldes de forudbestående, ikke-traumatisk betingede forhold,
men udløst af hændelsen må betegnes som varige (spørgsmål 8 ).
Samlet kan det lægges til grund, at skadelidtes senelæsion var forudbestående, og at hændelsen den 14. december 201 medførte bristning af enkelte senefibre, som udløste symptomer fra den forudbestående tilstand i skadelidtes skulder.
Der er således tale om en forværring af en forudbestående lidelse, idet denne ved hændelsen den 14. december 2016 blev symptomgivende.
Det følger af U.2017.516H, at forværring af en forudbestående lidelse ikke kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis den forudbestående lidelse er af en så-dan karakter, at forværringen ville være indtrådt inden for en kortere periode, også selvom skadelidte ikke have været udsat for den pågældende hændelse – prognosekriteriet.
Retslægerådet udtaler sig ikke gerne om prognoser, der alt andet lige har hypo-tetisk karakter. Retslægerådet har dog udtalt, at skadelidte ved hændelsen den
14
14. december 2016 ikke blev udsat for en påvirkning, som kunne påføre skulde-
ren en større belastning, end hvad der eralmindeligt og dagligt forekommende
(spørgsmål 4).
Ankestyrelsens lægekonsulent har udtalt, at det ikke kan besvares med sikker-
hed, men da der er tale om svær (forudbestående) slidgigt, er der envis sand-
synlighed for, at skulderlidelsen under alle omstændigheder var blevet symp-
tomgivende indenfor en kortere tidsperiode (bilag 12 ).
Det er åbenbart relevant at vurdere, om skadelidtes skulder konkret – og inden-for en kortere periode – måtte forventes at blive udsat for en belastning tilsva-rende den, der rent faktisk medførte bristningen af senefibre. Henset til, at der var tale om et ganske almindeligt, ikke-akavet løft af en (ikke uhåndterlig) byrde på blot 6 kg, og at der efter Retslægerådets udtalelse netop var tale om en helt almindelig og dagligdags påvirkning, er det umiddelbart ganske tilfældigt, at det netop var en dagligdags hændelse på arbejdet, der udløste symptomerne fra skadelidtes forudbestående skulderlidelse.
En lægefaglig vurdering af, hvorvidt en forudbestående tilstand ville være ble-vet symptomgivende, uanset en given hændelse, vil altid være af hypotetisk ka-rakter, da prognoser og forudsigelser ikke er sikre.
På baggrund af omfanget og udbredelsen af skadelidtes forudbestående skul-derlidelse, og den almindeligt forekommende/sædvanlige påvirkning af skulde-ren som hændelsen var udtryk for, har det imidlertid formodningen for sig, at skadelidtes forudbestående skulderlidelse havde et sådant omfang og udbre-delse, at generne uanset hændelsen den 14. december 2016 ville være blevet ud-løst ved en anden vilkårlig dagligdagspåvirkning.
På baggrund af Ankestyrelsens besvarelse af provokation 4, 5 og 6 i Processkrift
B, må det i øvrigt lægges til grund, at Ankestyrelsenikke har foretaget en kon-
kret vurdering af de forventede belastninger som skadelidtes skulder – også uden hændelsen den 14. december 2016 – ville have være udsat for, samt at An-kestyrelsen i sin afgørelse ikke har medinddraget det forhold som Retslægerådet påpeger; nemlig at påvirkning af skadelidte skulder ved hændelsen ikke over-stiger almindelige dagligdags påvirkninger. Sammenholdt med, at Ankestyrel-sen ikke har været bistået af lægekonsulent, ved (re)vurdering af skadelidtes prognose, har Ankestyrelsens ved sin afgørelse ikke i tilstrækkelig grad for-holdt sig prognosekriteriet, herunder Retslægerådets besvarelser vedrørende belastningens sædvanlige karakter (spørgsmål 4), hvorfor Ankestyrelsens afgø-relse må tilsidesættes, subsidiært må sagen hjemvises til fornyet behandling.
…”
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:
15
”…
Anbringender
Ankestyrelsen gør overordnet gældende, at Tryg ikke har tilvejebragt det for-nødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 31. marts 2022 (bilag E), hvor Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomnes personskade i form af bristning af senefibre og smerter i venstreskulder er en arbejdsskade.
Ankestyrelsen behandler årligt et stort antal ankesager på arbejdsskadeområdet og har derfor en særlig erfaring i forhold til at vurdere, om arbejdsskadesik-ringslovens betingelser for at anerkende en arbejdsskade er opfyldt. Ankestyrel-sen har derfor stor erfaring med at foretage de nødvendige bevisvurderinger af skønsmæssig karakter og bistås ved vurderingen af fast tilknyttede lægekonsu-lenter.
En tilsidesættelse af det skøn, som Ankestyrelsen har foretaget, kræver derfor et sikkert grundlag, jf. for eksempel Højesterets begrundelser i sagerne U 2000.645 H og U 2008.1374 H.
Sagen har været forelagt for Retslægerådet, og Ankestyrelsen gør gældende, at afgørelsen er truffet på grundlag af – og i overensstemmelse med – Retslægerå-dets udtalelser.
Ankestyrelsen gør gældende, at det i særlig grad må forudsætte et sikkert grundlag, såfremt en afgørelse, der støttes på Retslægerådets udtalelser, skal til-sidesættes, og at Tryg Forsikring ikke har godtgjort, at der foreligger et sådant grundlag.
Ankestyrelsen gør gældende, at Retslægerådets udtalelser støtter, at tilskade-komne som følge af hændelsen den 14. december 2016 har pådraget sig en per-sonskade i form af bristning af senefibre og smerter i venstre skulder som en ar-bejdsskade.
Tryg har i spg. 7 anmodet Retslægerådet om at ” oplyse, med hvilken grad af sand-synlighed, – mindre sandsynligt (mindre end 50 %), sandsynligt (50 %), eller overve-jende sandsynligt (51 % eller derover) – Sagens persons venstresidige skuldergener, som beskrevet i sagens lægelige akter, skyldes hændelsen den 14. december 2016.”
Retslægerådet har hertil svaret:
” I betragtning af, at der ikke er oplysninger om gener fra venstre skulder før den aktu-elle hændelse, bortset fra formentlig kortvarige gener i april 2014, vurderes det meget sandsynligt, at det beskrevne løft har forårsaget bristning af enkelte senefibre i tillæg til
16
den allerede eksisterende supraspinatussenelæsion og derfor har gjort den forudbestå-ende tilstand i skulderen symptomatisk (min fremhævning). ”
Sagen har således væsentlige lighedstræk med Højesterets ledende dom i sagen U 2017.516 H, hvor Højesteret udtalte, at det at en prolaps blev symptomgi-vende indebar en forværring af tilskadekomnes forudbestående ryglidelse, idet tilskadekomne som følge af hændelsen fik vedvarende rygsmerter, hvilket vel at mærke kunne anerkendes som en arbejdsskade.
Det har således støtte i Højesterets praksis, at en forværring af en forudbestå-ende lidelse kan anerkendes som en arbejdsskade, for eksempel når en ikke-symptomgivende skulderlidelse som følge af en arbejdsrelateret hændelse bli-ver symptomgivende som i den foreliggende sag.
Det er derfor heller ikke af betydning for anerkendelsesspørgsmålet, at senelæ-sionen ” helt eller i størst grad er forudbestående i forhold til hændelsen den 14. decem-ber 2016” , jf. besvarelsen af spg. 5. Dette skyldes netop, at Retslægerådet har vurderet, at hændelsen har forårsaget, at tilstanden blev symptomgivende, jf.
besvarelsen af spg. 7.
At tilskadekomnes skuldergener er blevet symptomgivende som følge af hæn-delsen følger også af Retslægerådets bevarelse af spg. 8, hvor Retslægerådet ud-taler:
” Generne, som må antages primært at skyldes de forudbestående, ikke-traumatisk betin-gede forhold, men som er udløst af hændelsen, må betegnes som varige (min fremhæv-ning). ”
Af svaret følger også, at smerterne, der er udløst af hændelsen, har en ” varig” karakter og dermed en sådan tidsmæssig udstrækning, at de kan anerkendes som en arbejdsskade, jf. hertil U 2014.452 H.
At skuldersmerterne er forårsaget af hændelsen, følger endvidere af besvarel-sen af spørgsmål 15, hvor Retslægerådet udtaler:
” Retslægerådet har vurderet, at der kan være opstået lettere forandringer i venstre skul-der ved løftet den 14. december 2016, idet smerterne i venstre skulder er opstået i rela-tion til hændelsen (min fremhævning) .”
Det er i den sammenhæng uden betydning for anerkendelsespørgsmålet, at der ved en kikkertoperation også er påvist en række øvrige forandringer (indeklem-nings-, og slidforandringer mv.), som ikke er udløst af hændelsen, jf. Retslæge-rådets besvarelse af spg. 6.
17
Det er også uden betydning, at Retslægerådet (på generel vis) har bekræftet, at tilskadekomnes skuldersymptomer kan ses i en normal befolkningsgruppe med tilsvarende alder, jf. besvarelsen af spg. 16. Det skyldes, at Retslægerådet samti-dig har vurderet, at smerterne konkret er opstået som følge af hændelsen den 14. december 2016.
Årsagssammenhængen mellem ulykken den 14. december 2016 og tilskade-komnes skuldersmerter støttes endvidere af besvarelsen af spg. 1, hvoraf frem-går, at tilskadekomne:
” blev set første gang af egen læge dagen han havde løftet 6. kg. op i hovedhøjde og havde oplevet et smæld i venstre skulder og nedsat bevægelighed og kraft. Der var objektivt nedsat bevægelse og nedsat kraft ved bevægelse ud-op og udadrotation (min fremhæv-ning). ”
Af udtalelsen fremgår således, at der i umiddelbar forlængelse af ulykken den 14. december 2016 har været strakssymptomer, ligesom det fremgår, at der er overensstemmelse mellem de subjektive klager og de objektive fund, jf. besva-relsen af spg. 2.
Derimod er det ikke af betydning for anerkendelsesspørgsmålet, at Retslægerå-det har vurderet, at tilskadekomne ikke ved hændelsen den 14. december 2016 var ” udsat for en påvirkning, som kunne påføre skulderen en større belastning, end hvad der er almindeligt og dagligt forekommende” .
Det skyldes, at der ikke stilles nogle særlige krav til kraftpåvirkningen ved en konkret arbejdsrelateret hændelse. Der er intet til hinder for at anerkende en ar-bejdsskade som følge af en ”dagligsdags-belastning” , når en årsagssammen-hæng med den konkrete personskade er dokumenteret, for eksempel med hen-visning til en udtalelse fra Retslægerådet.
Dette var også situationen i sagen U 2017.516 H, hvor tilskadekomne som be-skrevet ovenfor var udsat for en beskeden påvirkning i form af en dagligdags-belastning, men hvor det ikke desto mindre var Retslægerådets vurdering, at denne havde ført til, at en diskusprolaps blev symptomgivende.
Højesterets dom – der som anført har væsentlige lighedstræk med nærværende sag – er også et eksempel på princippet om, at ”tilskadekomne skal tages som tilskadekomne er” med sine forudbestående lidelser og dispositioner. Dette in-debærer konkret, at der skal mindre til, før der opstår en personskade i en svækket kropsdel, og at en arbejdsskade efter omstændighederne også kan op-stå ved beskedne belastninger som i denne sag, hvor tilskadekomne forud for ulykken havde en forudbestående og ikke-symptomgivende skulderlidelse.
18
Tryg har i spørgsmål 12 anmodet Retslægerådet om at
” oplyse, hvorvidt hændelsen den 14. december 2016 som denne er beskrevet i besvarel-sen af spørgsmål 3 i sig selv er egnet til at give varige og/eller forbigående smerter, an-dre klager eller objektive fund fra skulderen (min fremhævning) ?”
Retslægerådet har i spg. 12 udtalt, at:
” Retslægerådet har vurderet, at der er en forudbestående total bristning af supraspina-tusenen, og at det moderate løft på 6 kg kan have medført bristning af enkelte senefibre i de øvrige strukturer. Dette er i sig selv kun egnet til at medføre forbigående smerter i skulderen (min fremhævning). ”
Spørgsmålet og det tilhørende svar baserer sig på, hvad de opståede bristninger ” i sig selv” er egnet til at medføre og tager ikke højde for tilskadekomnes kon-krete forhold, herunder tilskadekomnes forudbestående skulderlidelse.
Spørgsmålet er derfor – ligesom spørgsmål 13, hvor Tryg også pågenerel vis har
anmodet Retslægerådet om at oplyse, ” om de i besvarelsen af spørgsmål 7 angivne bristninger af enkelte sene-fibre i sig selv kan give anledning til gener (min fremhæv-ning) ” – uden betydning for den konkrete vurdering af årsagssammenhængen.
Afgørende er derimod besvarelsen af spørgsmål 8, hvor Retslægerådet har anlagt en konkret vurdering med udgangspunkt i tilskadekomnes konkrete forhold, herunder de forudbestående lidelser, og har vurderet, at:
” Generne, som må antages primært at skyldes de forudbestående, ikke-traumatisk betin-gede forhold, men som er udløst af hændelsen, må betegnes som varig (min fremhæv-ning). ”
Ankestyrelsen bestrider ikke, at tilskadekomne i år 2014 blev opereret i den an-den (dvs. højre) skulder, hvilket imidlertid er uden betydning for anerkendel-sen af symptomerne i venstre skulder, idet Retslægerådet har udtalt, at dette forhold ” har ikke betydning for besvarelsen af spørgsmålene vedrørende venstre skul-der” , jf. besvarelsen af spg. 10.
Retslægerådet har udtalt, at ” der ikke er oplysninger om gener fra venstre skulder før den aktuelle hændelse, bortset fra formentlig kortvarige gener i april 2014” , jf. besva-relsen af spg. 14.
Det kan altså lægges til grund, at tilskadekomne på ulykkestidspunktet var symptomfri. Dette taler afgørende for, at skuldergenerne opstod ved og som følge af ulykken den 14. december 2016, hvor tilskadekomne også opsøgte læ-gen og klagede over nedsat kraft og bevægelighed, jf. besvarelsen af spg. 1.
19
Der er ikke grundlag for en antagelse om – og Tryg har ikke godtgjort - at til-skadekomnes forudbestående og ikke-symptomgivende skulderlidelse var af en sådan karakter, at forværringen ville være indtrådt omkring det pågældende tidspunkt, også selvom han ikke havde været udsat for den pågældende hæn-delse, sådan som Højesteret blandt andet lagde vægt på i sagen U 2017.516 H.
Retslægerådets udtalelser støtter ikke en sådan antagelse. Retslægerådet har så-ledes ikke kunne vurdere dette spørgsmål, der, som anført af Retslægerådet, er ” af hypotetisk karakter og kan ikke besvares” , jf. besvarelsen af spg. 9, A og B.
Sammenfattende har Ankestyrelsen – med henvisning til Retslægerådets udta-lelser og de lægelige oplysninger i øvrigt - med rette vurderet, at tilskadekomne ved ulykken den 14. december 2016 har pådraget sig en personskade i form af bristning af senefibre og smerter i venstreskulder, der kan anerkendes som en arbejdsskade.
Tryg har ikke godtgjort et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens af-gørelse (bilag E), og Ankestyrelsen skal derfor frifindes.
…”
”…
Biintervenient Finansforbundet som mandatar for Sagens person har i sit
påstandsdokument anført:
Anbringender:
Ankestyrelsen har med rette vurderet, at hændelsen den 14. december 2016 har medført en personskade, der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvilket understøttes af begge foreliggende udtalelser fra Retslægerådet.
Retslægerådet har således i svarene på spørgsmål 7, 8 og 9 bekræftet den af An-kestyrelsen foretagne vurdering, herunder at skadelidte har haft en forudbestå-ende men ikke symptomgivende skulderlidelse, hvilket svarer til Ankestyrel-sens vurdering.
Retslægerådet har således i svaret på spørgsmål 7 vurderet det som ”meget
sandsynligt, at det beskrevne løft har forårsaget bristning af enkelte senefibre i
tillæg til den allerede eksiste-rende supraspinatussenelæsion og derfor har gjort den
forudbestående tilstand i skulderen symptomatisk ” . Videre har Retslægerådet i
besvarelsen af spørgsmål 8 angivet, at ”Generne, som må antages primært at skyl-des de forudbestående, ikke-traumatisk betingede forhold, men som er udløst af hæn-delsen , må betegnes som varig(e) ”. Konklusionerne understøttes i det hele af Retslægerådet besvarelse af de supplerende spørgsmål 14 og 15.
20
Da Retslægerådet endvidere i svaret på spørgsmål 9 – om hvorvidt skadelidte
på baggrund af disse forudbestående forhold ”ville have udviklet venstresidige
skuldergener inden for en kortere tidsperiode, uanset hændelsen … ” - har svaret, at dette er hypotetisk, så har sagsøger ikke tilvejebragt den nødvendige – ensidige nogen - dokumentation for, at sagsøgtes afgørelse om anerkendelse af hændel-sen som en arbejdsskade skal tilsidesættes.
Hertil kommer, at Retslægerådet i svaret på spørgsmål C - om hvorvidt den i ja-nuar 2017 givne blokade ”har været velindiceret i relation til et begrundet håb om hel eller delvis helbredelse af Sagens persons gener ” - har svaret, at en sådan blokade ”har i en del tilfælde en positiv effekt på symptomer af den type, som (skadelidte) frembød, og det kan forbedre muligheden for, at patienten for eksempel kan deltage i træning eller andre ikke-kirurgiske behandlinger ”.
Efter biintervenientens opfattelse kan det med afsæt i Retslægerådets to udtalel-ser således lægges til grund, at:
•Sagens persons venstresidige skuldersmerter opstod i forlængelse og som følge af hændelsen den 14. december 2016 og at efter-følgende blokadebehandling var velindiceret,
•Sagens person ikke forud for arbejdsskaden oplevede venstresidige skuldersmerter,
•det ikke kan sandsynliggøres, at Sagens person uanset arbejdsskaden ville have udviklet varige skuldergener uanset forudbe-stående forandringer/disponering,
•hændelsen den 14. december 2016 almindeligvis i sig selv alene forventes at anledning til forbigående smerter og
•Sagens person som følge af den forudbestående til-stand er særligt disponeret for skuldersmerter, hvilket har medført de fortsatte – og varige – gener.
Ankestyrelsen kan ikke – hverken med sagens lægelige akter eller de afgivne svar fra Retslægerådet – med overvejende sandsynlighed bevise, at Sagens persons aktuelle gener skyldes andre forhold end arbejdsska-den, hvorfor Ankestyrelsens afgørelse, som er til prøvelse i sagen, er i fuld over-ensstemmelse med både arbejdsskadesikringsloven og praksis på området.
Afgørelsen er i øvrigt i overensstemmelse med det erstatningsretlige princip om, at man må tage skadelidte, som skadelidte er (sårbarhedsprincippet), hvor-efter en iboende særlig sårbarhed, som disponerer til arbejdsskadens omfang,
ikke får betydning for erstatningen, når arbejdsskaden er denudløsende faktor jf.
blandt andet U.2016.1149 H og U.2017.516 H.
Vedrørende fastsættelse af sagsomkostninger:
21
Det gøres gældende, at der er grundlag for at tilkende biintervenienten sagsom-kostninger, jf. herunder U.2008.2554 H; de litterære betragtninger i U.2009B.74 -ved Advokat - og som illustreret ved landsretsdommen i U.2017.481 H.
Det skal herunder særligt bemærkes, at Sagens person og hans skadefølger jo er den reelle genstand i sagen, og der er derfor særlige grunde til at tilkende omkostninger til dækning af den advokatbistand, som han har relevant interesse i at anvende, og som nærværende sag nødvendiggør anvendelse af.
Det er Sagens person, der er tilkendt godtgørelse for varigt mén, og ham der vil skulle bære risikoen for, hvorledes sagen måtte falde ud.
Advokatbistanden har navnlig indebåret gennemgang af sagens bilag og pro-cesskrifter, bistand i forbindelse med de to forelæggelser for Retslægerådet, her-under indhentelse af lægeligt materiale, rådgivning under sagsforberedelsen, drøftelser med Ankestyrelsen, udarbejdelse af processkrifter, ligesom Sagens person vil være repræsenteret under hovedforhandlingen og i forbindelse med forberedelsen af denne.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det kan lægges til grund, at Sagens person den 14. december 2016 skulle løfte en kasse med breve fra et pakkebord i 90 centimeters højde, op på en vægt i 185 centimeters højde, da han pludselig mærkede et smæld i sin venstre skulder. Kassen med breve vejede 6 kg. Sagens person havde efterfølgende smerter og nedsat kraft i skulderen og blev dagen efter henvist af egen læge til ortopædkirugisk ambulatorium. Her foretog man den 31. marts 2017 en ultra-lyds- og MR-scanning samt en artroskopi af venstre skulder.
Retslægerådet har i deres besvarelse af spørgsmålene 5 og 6 beskrevet de objek-tive fund fra kikkertoperationen, således a) Styreseneskade, jf. spørgsmål 5, b) Stor, tyk irriteret bøjesene, c) Slidforandringer ved kravebensled, d) Indeklemningsforandrin-ger. Fundene er angivet til meget sandsynligt at være forudbestående (a) eller til ikke at være udløst af hændelsen da de er af ikke-traumatisk natur (b – d).
Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 4 angivet, at påvirkningen ikke in-debar en større belastning, end hvad der er almindeligt og dagligt forekom-mende, og at denne belastning ikke vil kunne medføre en bristning i en normalt
22
supraspinatussene (spørgsmål 5), og således i selv alene er egnet til at medføre forbigående smerter i skulderen (spørgsmål 12).
Det er rettens opfattelse, af besvarelsen af spørgsmålene 4 – 5 og 12 ikke kan til-lægges nogen selvstændig betydning, da man ved vurderingen af sagen skal tage udgangspunkt i den pågældende skadelidtes helbredsmæssige tilstand, som denne var, da hændelsen indtraf (sårbarhedsprincippet).
Efter bevisførelsen i sagen, kan det lægges til grund, at der ikke forud for hæn-delsen er registreret gener fra venstre skulder (bortset fra formentlig kortvarige gener i april 2014).
Retslægerådet har ved besvarelsen af spørgsmålene 7 - 8 anført, at det ” vurderes meget sandsynligt, at det beskrevne løft har forårsaget bristning af enkelte senefibre i tillæg til den allerede eksisterende supraspinatussenelæsion og derfor har gjort den for-udbestående tilstand i skulderen symptomatisk” og at generne som skadelidte fik var ” udløst af hændelsen, og må betegnes som varig” . Der henvises tillige til besva-relsen af spørgsmål 15.
Retten har herefter på grundlag af besvarelsen fra Retslægerådet lagt til grund, at hændelsen har forårsaget en bristning af enkelte senefibre, der har medført, at skadelidtes forudbestående senelæsion er blevet symptomgivende og således udgør en personskade. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at hændel-sen medførte smerter og gener, der af Retslægerådet er karakteriseret som væ-rende af varig karakter.
Der er således tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen, personskaden og de konstaterede varige smerter og gener, hvorfor skaden kan anerkendes som en arbejdsskade, jf. arbejdsskadesikringslovens §§ 5 og 6.
Tryg Forsikring A/S har ikke ført bevis for, at smerter og gener, forventeligt in-den for kort tid ville være opstået som symptomer fra de forudbestående ska-der, selvom hændelsen ikke var sket. Efter Retslægerådets besvarelse af spørgs-mål 14 må det lægges til grund, at en forudbestående delvis senelæsion ikke nødvendigvis medfører bevægelsesindskrænkninger.
Der er herefter ikke ført et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 31. marts 2022, hvorfor Ankestyrelsen frifindes.
Ved fastsættelse af sagens omkostninger har retten lagt vægt på, at sagen om-handler Sagens persons arbejdsskade, og sagen har således en væsentlig og afgørende betydning for ham. Biintervenienten har på vegne af skadelidte deltaget i sagens forberedelse med afgivelse af en række processkrif-
23
ter og med deltagelse i hovedforhandlingen. Retten finder derfor, at biinterveni-enten bør tilkendes omkostninger, jf. retsplejelovens § 252, stk. 4.
Sagens værdi er opgjort til 50.000,00 kr. Sagens forberedelse har været af sæd-vanligt omfang og Retslægerådet har afgivet to erklæringer i sagen. Ankestyrel-sen har under sagen været repræsenteret af en intern rettegangsfuldmægtig.
Sagsomkostningerne til Ankestyrelsen er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 22.000,00 kr.*), og af retsafgift med
Tryg Forsikring A/S skal betale sagsomkostninger til Sagens person v. Finansforbundet med 18.000,00 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1 således at:
*) ”, og af retsafgift med 500,00 kr. i alt 22.500,00 kr.” udgår.
**) ”22.500,00 kr.” ændres til ”22.000,00 kr.”
Retten i Glostrup den 22. marts 2023
24
Dommer
Dommer
Publiceret til portalen d. 22-03-2023 kl. 11:48
Modtagere: Retslægeråd Retslægerådet (afsluttet), Advokat (H) Thomas Birch, Biintervenient Sagens person (afsluttet), Sagsøgte Ankestyrelsen (afsluttet), Sagsøger Tryg Forsikring A/S (afsluttet), Advokat (H) Søren Kjær Jensen, Mandatar FINANSFORBUNDET (afsluttet)