Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om forsøg på voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje, vold, blufærdighedskrænkelse og tjenestemisbrug jf. straffelovens § 244, stk. 1, samt § § 216, stk. 1, jf. § 21, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 232 og § 1. Påstand om udvisning og forbud mod at udøve virksomhed, der indebærer plejefunktioner, på plejehjem, i beskyttede boliger, på sygehusafdelinger og lignende steder, som væsentligt bebos af personer svækket af alder, sygdom eller lignende, og i de plejekrævendes hjem

Retten i AarhusStraffesag1. instans19. juni 2024
Sagsnr.: 199/25Retssagsnr.: SS-4955/2021-ARH
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Aarhus
Rettens sagsnummer
SS-4955/2021-ARH
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
199/25
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantTroels Lind Pedersen

Dom

Retten i Aarhus

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 19. juni 2024

Rettens nr. 4-4955/2021

Politiets nr. 4200-73241-00010-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(Født 1964)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. juni 2021. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 12. juli 2023. Tilkendegivelse er modtaget den 12. april 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 244, stk.1, ved den 26. december 2020 ca. kl. 1510 under sin ansættelse som social- og sundhedshjælper på Plejehjem 1, Adresse 1, Århus at have øvet vold mod den på stedet boende Forurettede 1, (Født 1949), idet tiltalte slog Forurettede 1 flere gange med flad og knyttet hånd i ansigtet og på kroppen,  hvorved han tilføjedes en blodansam-ling over venstre kindben, et kradsemærke over venstre øjenbryn og en hu-dafskrabning på venstre skinneben,

2

straffelovens § 244, stk.1, ved den 10. februar 2021 kl. 02.30 under sin an-sættelse som social- og sundhedshjælper på Plejehjem 2, Adresse 2, By 1, at have tildelt den ansatte Forurettede 2 et slag i ansigtet med flad hånd og

3. (3.-4.)

overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 232 og § 150 forsøg på voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og tjenestemisbrug, ved i perioden mellem den 10. oktober 2022 og den 25. april 2023 på Plejehjem 3, hvor til-talte var ansat som social- og sundhedshjælper, at have misbrugt sin stilling over for plejehjemsbeboeren Forurettede 3, (Født 1960), idet tiltalte gentagne gange om natten, uden Forurettede 3's samtykke og ved vold eller trussel om vold eller den i situationen liggende

Std 75284

side 2

trussel om vold, at have tvunget hende til at gøre, tåle eller undlade noget, idet tiltalte

-forsøgte at opnå samleje med Forurettede 3,

-førte en eller flere fingre eller en ukendt genstand eller lignende op i skeden eller ved skeden på hende,

-at have presset sit lem mod hendes lår og kønsdel,

-at have befølt hende på brysterne og i skridtet,

-at have kysset hende,

selvom Forurettede 3 flere gange modsatte sig handlingerne, hvor til-talte blandt andet fastholdt hende ved at tage fat i hendes hænder.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf på 3 år og 9 måne-der.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlæn-dingelovens § 22, nr. 6, med et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, for bestandig.

Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nedlagt påstand om, at tiltalte indtil videre frakendes retten til at udø-ve virksomhed som social- og sundhedshjælper og anden virksomhed, der in-debærer plejefunktioner, på plejehjem, i beskyttede boliger, på sygehusafde-linger og på lignende steder, som væsentligt bebos af personer svækket af al-der, sygdom eller lignende, og i de plejekrævendes hjem.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede 3 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i tortgodtgørelse med rente efter rentelovens § 16 vedrørende forhold 3.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Forurettede 2, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13 og Vidne 14.

Der er for lukkede døre afspillet videoafhøringer af Forurettede 3 fo-retaget den 25. april 2023 og den 4. maj 2023.

Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at han lige var blevet ansat hos Plejehjem 1

side 3

den 26. december 2021, og at han havde arbejdet dér i 24 dage. Han blev uddannet i 2006, og han har hovedsageligt arbejdet i nattevagt. Han har mest arbejdet med demente, da han er tålmodig. Han er bekendt med, at de-mente kan være udadreagerende, men han er opvokset hos en voldelig familie, hvorfor han afskyr vold. Der er altid risiko for, at der er udadreage-rende beboere på et plejehjem. Han fik også at vide, at der kunne være risiko herfor, da han blev ansat. Han kan ikke huske, om han fik at vide, hvad han skulle gøre i sådanne situationer.

Han havde ikke ydet personlig pleje til Forurettede 1 før den 26. de-cember 2021. Han havde slet ikke arbejdet med ham tidligere, men tiltalte havde set Forurettede 1, da han sad i kørestol og råbte konstant efter cigaretter. Man kunne ikke undgå at høre ham. Der var en aftale om, at Forurettede 1 skulle have tre cerutter om dagen. Han havde ikke talt med Forurettede 1 tidligere.

Den omhandlede dag sad Forurettede 1 også i sin kørestol og råbte ef-ter cigaretter. Han havde ikke et pænt sprog og bandede meget. Tiltalte gav en af sine egne cigaretter til Forurettede 1, og det er muligt, at tiltalte også tidligere havde givet Forurettede 1 en cigaret.

Det var tiltalte, der blev angrebet. Det var lige efter kl. 15, da tiltalte var mødt som aftenvagt. Han mødte kl. 15 og fik fri kl. 23. Tiltalte havde ikke drukket alkohol eller taget stoffer, inden han mødte på arbejde. Efter episo-den var sket, gik han i kælderen og drak lidt.

Tiltalte ignorerede Forurettede 1 i første omgang, selvom han råbte ef-ter cigaretter. Tiltalte skulle ordne nogle ting, men svarede, at han nok skulle komme. Han gik på et tidspunkt hen og gav Forurettede 1 cigaretten. Forurettede 1 satte den i munden, og tiltalte havde en lighter, som han ville tænde cigaretten med. Forurettede 1 tog imidlertid imens fat i til-taltes tøj og spurgte, hvorfor han ikke var kommet tidligere. Det var tiltalte, som blev angrebet. Tiltalte havde en T-shirt på, som blev revet i stykker. Han kan ikke huske, om det var et let eller hårdt greb. Tiltalte forsøgte at slå sig løs og få sig fri. Forurettede 1 sparkede også med fødderne. Han har ikke slået Forurettede 1. Forurettede 1 ramte sig selv, og man slår ikke på en ældre mand.

Han kan ikke huske, om Forurettede 1 havde skader efter episoden, og tiltalte var ikke opmærksom på, om Forurettede 1 havde skader in-den episoden. Da han fik sig fri, kom hans kollegaer. Han forsøgte at forkla-re, hvad der var sket. Han var uforstående overfor, at de var sure på ham. Han var ophidset og oprevet over situationen. Han har ikke lært, hvordan man skal reagere, hvis man bliver slået. Det var hans reaktion, som gjorde, at hans kollegaer oplevede ham truende. Han er ikke vant til at blive slået. Han er kun uddannet i personlig pleje, og hvordan man taler til beboerne. Han er vant til at kommunikere med demente og være rolig og fattet, og det er et

side 4

stort værktøj. Demente kan godt mærke, om man er rolig. Det er sjældent, at man bliver slået, og han har ikke tidligere oplevet det.

Efter episoden kom hans kollegaer, han forklarede, og de talte med hinanden. Han gik derefter i kælderen på arbejdspladsen, hvor han drak noget alkohol. Der var et supermarked tæt på, hvor han havde hentet spiritus. Han havde været sammen med sin kæreste, der fulgte ham til plejehjemmet, og han hav-de spiritussen i omklædningsrummet. Han havde ikke kontakt med sine kol-legaer, efter han havde drukket. Han talte med sin afdelingsleder, som sagde, at han skulle gå hjem. Efter nogle dage havde de en samtale, og afdelingsle-deren sagde, at han ikke kunne arbejde der mere, hvilket var forståeligt.

Forevist foto, fil 1, side 33, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvem der har taget billedet. Han har gemt T-shirten. Han forestiller sig, at billedet er taget samme dag ved arbejdspladsen. Han går ud fra, at billedet er taget der, men han kan ikke huske det. Han havde det tøj på den pågældende dag. Da han kom hjem, gjorde hans kæreste ham opmærksom på, at han havde krad-semærker i ansigtet. Han går ud fra, at han havde været tæt på Forurettede 1. Han har ikke slået manden, men han forsøgte at gøre sig fri. Man-den sparkede ham. Han forestiller sig, at det var mandens negle, da gav krad-semærker i ansigtet. Kraven på hans T-shirt er revet, og det skete, da man-den havde fat i hans trøje.

På spørgsmål fra sin forsvarer har tiltalte forklaret, at han forestiller sig, at hans kollega tog billedet af ham. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, indtil han blev indkaldt til at afgive forklaring hos politiet. Han har ikke siden været på sin arbejdsplads, og billedet kan derfor ikke være fra andre dage. Han kan ikke huske det, og han kan ikke huske, om han blødte i ansigtet. Han var slet ikke selv opmærksom på, om han blødte. Han var klar over, at hans T-shirt var gået i stykker.

Han gav Forurettede 1 en cigaret af venlighed. Der var andre beboere, som blev ført ud, når Forurettede 1 kom i spisestuen, og tiltalte fik at vide, at man skulle holde sig væk fra Forurettede 1. Der var en jæv-naldrende, som tog sig af ham. Han fik at vide, at Forurettede 1 tidli-gere havde slået nogen, og at han også havde været anholdt. Forurettede 1 var alkoholdement, og de er normalt mere aversive. De har trangen, selvom de er holdt med at drikke.

Der gik ikke så lang tid, fra han kom på arbejde, til han gik hen til Forurettede 1 - det var højest en halv time. Tiltalte var hjemme igen kl. 16.

Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at han lige var begyndt på Plejehjem 2 den 10. februar 2021. Han havde været der i tre dage, og han skulle lære be-boerne at kende. Han fortalte ikke, at han var blevet afskediget fra sin tidlige-re arbejdsplads, og han regnede ikke med, at han ville blive tiltalt for vold vedrørende episoden den 26. december 2021.

side 5

Han har ikke slået Forurettede 2. Han er blevet præsenteret for hende, da hun også var nattevagt. Der var to nattevagter, hvoraf den ene skulle stoppe, og det var hendes stilling, som han skulle overtage. Den om-handlede nat var der de to nattevagter og tiltalte på arbejde. De to påtalte, at han kom for sent. Det kan godt passe, at han måske var gået forkert i byg-ningen. Han kan ikke huske, om han gik med dem begge hele natten. Han gik med den ene eller dem begge. Han gik ikke alene. Han kan ikke huske, at den ene påtalte noget. Det kan godt være, at han sad på sit knæ og holdt på kol-legaens knæ. Han kan ikke huske det. Det er noget, han forestiller sig.

Han kan bare huske, at de to var sure på ham, og de bad ham gå. De blev ved med at skubbe ham hen til døren, og de sagde, at de ville ringe til politi-et, hvis han ikke gik. Han gik derefter, og den næste dag ringede han og spurgte, hvorfor han var blevet behandlet på den måde. Lederen, Vidne 5, som han kendte fra en tidligere ansættelse, sagde, at de to andre sagde, at han havde slået en kollega. Han blev derfor også afskediget fra Plejehjem 2. Han havde hverken drukket før eller efter vagten den omhandlede aften. Han kan huske, at han havde spist hvidløg.

På spørgsmål fra forsvareren har tiltalte forklaret, at han kom for sent, fordi han var gået på en forkert etage. Han skulle møde kl. 23. Han kan ikke hus-ke, hvorfor han skulle gå hjem. Når man begynder i nattevagt, er man ikke sig selv de første 3-4 nætter, og han skulle omstille sig, selvom han mest har arbejdet om natten. De to troede, at han var beruset, men han skulle bare vænne sig til nattevagt. Han havde ikke drukket, og det var hans første natte-vagt.

Tiltalte har om forhold 3 forklaret, at han startede på Plejehjem 3 den 15. oktober 2022 i både dag- og nattevagt. Han fortalte ikke, at han var blevet fyret de to steder, da han ikke vidste, at der blev nogle sager. Forurettede 3 kom et godt stykke tid efter, at han var blevet ansat. Hun var en frisk kvinde, da der selv kunne gå på toilettet osv. Hun havde ikke brug for personlig ple-je, men hun var forvirret, og hans eneste opgave var at vise hende i seng igen om natten.

Det første stykke tid havde han ikke så megen kontakt med hende, da hun sov. På et tidspunkt fik han at vide, at hun talte meget om ham, og at hun spurgte om, hvornår han kom igen. Han havde sagt til sine kollegaer, at han var bekymret for, om han ville blive anklaget for noget, fordi hun var så glad for ham. Det talte han både med afdelingslederen, dagvagten og aftenvagten om. De anbefalede, at han skulle være professionel.

Han var afvisende overfor Forurettede 3, og hun blev derfor sur på ham. Han har sid-det på gulvet, indtil Forurettede 3 faldt i søvn, og han fik at vide, at han skulle være professionel og ikke vise interesse for Forurettede 3. Der blev ikke talt om, at han ik-ke skulle have noget med hende at gøre. Hans kollega-nattevagt sagde, at Forurettede 3

side 6

ikke sov så meget, og hun fik derfor ny medicin. Der kom også et fast til-syn til Forurettede 3 for at se, hvordan medicinen virkede. Det var over to nætter. Han havde ansvaret for 24 beboere om natten. Det var kun de to nætter, hvor der var en ekstra vagt på. Han var ikke klar over, at Forurettede 3 skulle have ny medicin. Det var en ufaglært ung mand, som skulle føre tilsyn med hende, men hvis der skulle ske noget, skulle tiltalte tilkaldes. Der var kun ham på arbejde om natten på plejehjemmet. Han varetog personlig pleje i løbet af natten. Hvis der var et uheld om natten, kunne han ringe til personalet på Plejehjem 4 for at få hjælp.

Forurettede 3 havde ikke brug for personlig pleje. Hun var i nattøj og var hjulpet i seng, når han mødte på arbejde. Hun var gjort klar til at sove. Hun ringede ikke efter ham. Han blev opmærksom på, at hun nogle gange gik til de andre beboere, og han ville skynde sig for at hjælpe hende tilbage til værelset. Efter et stykke tid fangede hun, at hun kunne ringe, og det gjorde hun indimellem. Der var ingen grund til at se til en beboer, der sov. Han gik ud med det sam-me, hvis han havde fulgt Forurettede 3 retur til værelset. Han havde ikke tid til at være hos en person konstant. Man går frem og tilbage otte timer om natten. Det var kortvarigt, at han var på værelset, og han var der kun, hvis han fulgte hende retur, eller hun ringede.

Han gav en gang en gave til Forurettede 3, som han gav til afdelingslederen, Vidne 8, for at hun kunne give gaven til Forurettede 3. Det var en ting til demente. Det var en gave, som var god til demente. Han kom også tit med blomster til andre beboere. Det var blomster, som han tog fra bordene, hvor der havde været pårørende på besøg. Han har ikke haft et upassende forhold til Forurettede 3. Det var ikke hans opgave, og han har været kærlig og respektfuld. Han var tålmodig. Forurettede 3 var forvirret, fordi hun var dement. Når han sagde, at han var kærlig, mente han venlig.

Han har kendt Forurettede 3 et stykke tid, og når han havde samtale med hende, for-søgte hun at leve op til det, selvom hun tabte tråden. Det er ikke sket, sådan som det bliver sagt under afhøringen af Forurettede 3.

Foreholdt Resumé og konklusion i personundersøgelse, Institut for Retsme-dicin, tillægsfil 1, side 302, har tiltalte forklaret, at han havde en schæfer-hund, og han har derfor tit kradsemærker på sine hænder og krop.

Foreholdt, at der ifølge personundersøgelse af Forurettede 3, er fun-det blodunderløbne mærker, tillægsfil 1, side 78, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvorfra Forurettede 3 har mærkerne.

Tiltalte har forklaret, at det, der høres på lydfil af 15. april 2023, sikret fra koster nr. 11, transskribering, tillægsfil 1, side 228-231, og som er afspillet for lukkede døre, er en samtale mellem ham og Forurettede 3. Han kan ikke rigtig huske det. Han sad på gulvet på sit knæ og holdt Forurettede 3's hånd på puden. Det var sådan, hun faldt til ro. Han mener ikke, at han har gjort noget forkert.

side 7

Forurettede 3 faldt til ro på den måde. Han nusser hende på kinden, når der står "nusser". Det var efter lydoptagelsen, at Vidne 8 sagde, at han skulle være afvi-sende og professionel. Forurettede 3 var ikke så glad for ham til sidst. Han var ikke klar over, at samtalen blev optaget.

Forurettede 3's tilstand blev forværret, og hun spurgte til tiltalte, og det var derefter Vidne 8 sagde, at han skulle være mere afvisende. Forurettede 3 skulle forstå, at de ikke havde et forhold, som Forurettede 3 syntes, at de skulle have. Han mener ikke, at det var forkert at sige "du er dejlig" og "I love you" til Forurettede 3. Det var ikke noget seksuelt, og det beroligede hende. Han har ikke rørt hende forkert, og han mente ikke noget forkert. Han mener heller ikke, at det var forkert at sige "jeg elsker dig". Det var kærligt ment.

Forurettede 3 holdt altid hans hånd under kinden, og det er den eneste berøring, der har været. Foreholdt at Forurettede 3 siger: "...fordi vi skulle kysse", og at det lyder som kysselyde på lydfilen, (tillægsfil 1, side 231), har tiltalte forklaret, at han har forklaret afdelingslederen, at det var luftkys.

Forurettede 3 troede, at hun skulle på arbejde, og hun havde ikke forstået, at hun var på et demensplejehjem. Det var ikke usædvanligt, at han sagde "I love you". Det sagde han til alle beboerne. Det var ment venligt, og han mente ikke no-get forkert med det. Han har ikke kysset Forurettede 3. Han har kun aet Forurettede 3's kind og hånd. Forurettede 3 sagde tit, at de ikke måtte kysse, men hun har kysset ham på kin-den. Hun sagde, at han ikke var en mand, fordi han var afvisende over for hende. Forurettede 3 har også sagt til Vidne 8, at hun skulle fyre ham for, at tiltalte og Forurettede 3 kunne være sammen.

Foreholdt samme, og at Forurettede 3 siger "jeg skal ikke lave for meget kys", har til-talte forklaret, at Forurettede 3 havde givet samtykke, og det var, som om det var af-talt, men det havde han sagt mange gange. Han gav kun luftkys. På tidspunk-tet for lydoptagelsen havde Forurettede 3 gået rundt, og han fulgte hende ind, hvor han holdt hendes hånd i 10-15 minutter for, at hun skulle sove.

Nogle gange gik Forurettede 3 rundt, selvom hun var søvnig, og hun faldt i søvn med det samme. Andre gange var hun vågen, og hun begyndte at klæde om. I de tilfælde tog det længere tid. Når han ikke tidligere har forklaret, at det kunne tage længere tid, så skyldes det, at han ikke blev spurgt om det.

Forurettede 3 var ikke glad for den måde, som han afviste hende på, men hun var altid glad for ham. Det ændrede ikke måden, som hun tænkte om ham. Hun men-te, at han var sur. Det sagde både dag- og aftenvagterne, fordi de vidste, at hun var sur på ham. Hvis han var venlig, var hun ikke sur, men hun var sur, når han var afvisende. Han kan godt høre, at det lyder forkert, når han siger "I love you", selvom han skulle være afvisende. Det var imidlertid hans ene-ste måde at berolige hende. Det var ikke skadeligt, og han gjorde det gerne, da Forurettede 3 faldt i søvn på den måde.

side 8

Forurettede 3 var ikke sur på lydoptagelsen, hvor han var normal og ikke afvisende. Der var risiko for, at Forurettede 3 gik ud på gangen, når han var der og forstyrrede de andre beboere. Det var hans måde at få hende til at falde til ro. Han er el-lers meget genert. Han gør, som andre kvinder ville gøre.

Forurettede 3 blev ved med at tale om ham og var glad for ham. Forurettede 3 blev også ved med at spørge efter ham. Hans kollegaer kan også bekræfte, at hun tit spurgte efter ham. Han har altid fået ros af ledelsen, og de stolede på ham. De vidste godt, at han ikke var "sådan". Han kan ikke huske datoen for, hvornår han fik at vide, at han skulle være mere afvisende. Han talte med Vidne 8 på kontoret, som sagde, at han skulle være mere professionel. Han talte med Vidne 8 om morgenen, når han skulle hjem. Vidne 8 mødte kl. 7, og han fik fri kl. 7.15. Han havde på det tidspunkt tid til at rapportere om natten.

Han var ikke klar over, at lydoptagelse skete den 15. april 2023.

Forevist adfærdskema fra den 15. april til den 25. april 2023, tillægsfil 1, side 92, har tiltalte forklaret, at han mener, at han udfyldte skemaet. Han registre-rede ikke, at Forurettede 3 var kortvarigt vågen, da lydoptagelsen skete. Man registre-rer ikke, når beboeren har været oppe meget kortvarigt.

Forurettede 3's dør var ikke låst, selvom den kunne låses. Forurettede 3 kunne altid låse op in-defra. Der var ca. fem demente, som vækkede hinanden, og der var derfor låst for deres døre, men de kunne godt komme ud. Aftenvagten låste normalt alle dørene, når de gik hjem. Forurettede 3's dør var derfor også låst. Det var ikke nødvendigt at bruge nøglebrikken for at komme ind til Forurettede 3, medmindre dø-ren var låst.

Foreholdt rapport gennemgang logoplysninger Tiltaltes nøglebrik, tillægsfil 1, side 248, 2. afsnit, har tiltalte forklaret, at han bare stak hovedet ind. Det skete tit, at Forurettede 3 stod op og gik rundt i sin stue. Det var også deres opgave at stikke hovedet for at se, at de demente lå i sengen. De kunne falde. Han kunne derfor godt låse sig ind flere gange.

Foreholdt samme rapport, side 248, 3. afsnit, 1. pkt., har tiltalte forklaret, at forklaringen på, at døren kunne være låst op i flere timer, før den blev låst igen, kan være, at han ikke låste døren igen, når han gik.

Foreholdt samme rapport, side 248, 5. afsnit, 1. pkt., har tiltalte forklaret, at han ikke var hos Forurettede 3, når der var låst. Man kan ikke låse døren, mens man er hos en beboer. Foreholdt at døren blev låst kl. 01.18.42, og at lydfilen var fra kl. 02.54, forklarede tiltalte, at man ikke kunne låse døren indvendigt.

Foreholdt sms 1, 2 og 7, rapport gennemgang koster 10 og udtrækningsrap-port, tillægsfil, side 256 og side 258-259, har tiltalte forklaret, at han ikke købte blomster til Forurettede 3. Det kan godt passe, at han skrev et sådan kort om, at han kom "igen i aften kære". Det var for at berolige Forurettede 3, og når Vidne 8 sagde,

side 9

at han skulle holde afstand, var det fysisk afstand, således at han bl.a. ikke skulle holde Forurettede 3 i hånden.

Det kan godt være, at han ved en fejl havde taget et billede af sig selv med sin arbejdstelefon. Han ville gerne anlægge skæg, og det kan godt passe, at han tog billeder af sig selv.

Foreholdt at Vidne 8 har modtaget en sms, som hun antager er fra Vidne 13, har tiltalte forklaret, at han talte med Vidne 13 om sit arbejde hver dag og også om Forurettede 3.

Foreholdt sms af 28. marts 2023, tillægsfil 1, side 225, har tiltalte forklaret, at han er meget åben, og han talte hver dag med Vidne 13 om, hvordan det gik. Når Vidne 13 var bekymret, skyldtes det, at han havde fortalt, at Forurettede 3 godt kunne lide ham. Han var ikke klar over, at Vidne 13 sendte en sms til Vidne 8. Når det frem-går, at "han var meget dårlig", skyldes det, at han var meget bekymret, fordi Forurettede 3 var forelsket i ham.

Han fik tit en dag- eller aftenvagt, og det var der, han mødte Forurettede 3. Det var ikke forkert, at Forurettede 3 var glad for personalet, og han fandt ud af, at hun var særlig glad for ham, da dag- og aftenvagten fortalte det. De sagde også, at det var godt, han kom, da Forurettede 3 havde spurgt efter "ham med skæg" hele da-gen. Det kan godt være, at det var omkring nytår, at han fik at vide, at Forurettede 3 var glad for ham. Vidne 13 ringede også og sagde, at hun stolede 100 % på ham, selvom hun var bekendt med, at Forurettede 3 var glad for ham. Han har altid haft Vidne 13's opbakning.

Personalet sagde til ham, at han ikke skulle tage det så tungt, da Vidne 8 havde sagt, at det også havde forholdt sig sådan med en tidligere nattevagt på et an-det plejehjem. De sammenlignede Forurettede 3's oplevelser på Plejehjem 3 med det, der var sket på det tidligere plejehjem. Han talte både med aftenvagterne og Vidne 8 om dette.

Videoafhører Vidne 1 har om forhold 3 forklaret, at Forurettede 3's søster Vidne 12 fulgte Forurettede 3 til politigården som tryghedsperson. Forurettede 3's datter var der også. Forurettede 3 havde et sind, som var meget vanskeligt. Det var kun søste-ren, som havde trygheden i forhold til Forurettede 3. Det er ikke sædvanligt at foreta-ge videoafhøringer af en kvinde på 62 år, og normalt er det en socialrådgiver, der er tryghedsperson, men det gav ikke mening her. Søsteren havde ikke set noget, og der var derfor ikke risiko for påvirkning. Søsteren fik at vide, at hun ikke måtte drøfte sagen med Forurettede 3 i pausen under afhøringen, hvor søste-ren var inde ved Forurettede 3. Søsteren var også med på retsmedicinsk afdeling.

Han havde ikke personligt kontrolleret, at der ikke blev talt om sagen i pau-serne, men det er kontrolleret. Han modtog ikke anmeldelsen, men han har foretaget afhøringen af Forurettede 3. Forurettede 3 havde et meget vanskeligt sind, og det var menneskelige hensyn, der gjorde, at søsteren skulle med, hvilket ingen be-

side 10

tvivlede på daværende tidspunkt.

Som videoafhører får man nogle oplysninger om anmeldelsen inden afhørin-gen. Han mener, at der var tale om mulige overgreb på et plejehjem. Han fik ikke oplyst, at søsteren havde været involveret i anmeldelsen. Han har foreta-get to videoafhøringer.

Under den første videoafhøring var det en særlig problemstilling, at forståelse mellem ham og Forurettede 3 var vanskelig. Hun var bekymret for, om han overhove-det forstod, hvad det handlede om. Det var enormt alvorligt for Forurettede 3, og han lod ikke skinne igennem, hvad han tænkte om sagen, da han ikke skulle være værdiladet, men spørge åbent og objektivt.

Der er generelt mange overvejelser, når afhøreren er en mand, men det plejer ikke at være et problem, når man kommer igang. Det kan godt være, at Forurettede 3 gerne ville tale med en kvinde. Det var også ham, som gennemførte den an-den afhøring, da det ikke ville give mening, at Forurettede 3 skulle forholde sig til en ny person. De havde en god relation, og han oplevede Forurettede 3 som tryg, hvorfor det ikke gav mening med en ny afhører.

Forurettede 3 var ikke meget uddybende, og hun svarede ikke med lange sætninger, når han spurgte. Han havde ikke betænkeligheder ved afhøringerne - tværti-mod. Han følte, at det foregik under nogle forhold, som ikke kunne være be-dre. Han var fagligt meget tilfreds med afhøringerne.

Vidne 8 har om forhold 3 forklaret, at hun arbejdede på Plejehjem 3, hvor hun er og også var daglig leder i 2022. Forurettede 3 flyttede ind i starten af oktober 2022. Tiltalte blev ansat på et tidspunkt i 2021 som sosu-assistent. Han var ansat, før Forurettede 3 kom på plejehjemmet. Tiltalte var natte-vagt, og alle beboere havde derfor noget med tiltalte at gøre. Tiltalte var der alene om natten.

Da tiltalte blev ansat på plejehjemmet, var han anderledes end de andre me-darbejdere. Han havde en tiltaleform, som var anderledes. Han sagde "smukke du" og lignende, og han var meget kærlig. Han overskred derved nogle beboeres intimsfære. Det talte hun med tiltalte om. Han gik også meget tæt på deres ansigt, når han fx. skulle skifte beboerne om aftenen. Hun talte flere gange med tiltalte herom. Han svarede, at han tit blev misforstået, og han ændrede adfærd. De beboere, som var i stand til at sige noget, kom ikke med yderligere til hende.

Der var en særlig udfordring i forhold til Forurettede 3, som var meget tryg ved tiltal-te i starten. Forurettede 3 sagde, at hun var tryg ved tiltalte, og hun ville gerne have ham tæt på. Det var en udfordring, da Forurettede 3 ville have ham tættere på, og til-talte blev derfor ikke afvist. Vidnet talte af den grund en del gange med tiltal-te om, at han skulle være professionel, og at han ikke skulle gå for tæt på. De samtaler lå næsten fra starten, da Forurettede 3 flyttede ind. Tiltalte "fik gevinst fra

side 11

starten", da Forurettede 3 ikke klagede over ham, men den samme snak havde vidnet og tiltalte mange af. Hun havde svært ved at vurdere, om intimsfæren blev overskredet i forhold til Forurettede 3. Hun så i starten om morgenen, at Forurettede 3 var me-get tryg.

Tiltalte reagerede meget forstående på samtalerne med vidnet. Han var ikke enig i, at Forurettede 3 var forelsket i tiltalte, men det vurderede vidnet. Han ændrede adfærd på nogle punkter, men han gjorde så noget andet fx begyndte han at give små gaver, og han lagde små sedler om, at han kom om aftenen, hvilket Forurettede 3 søgte, og det måtte han ikke. Vidnet sagde, at han ikke skulle gøre så-dan, og tiltalte gjorde kun sådan over for Forurettede 3. Tiltalte svarede altid ja, når der blev sagt noget til ham.

Forurettede 3 blev ikke ved med at være glad for tiltalte. De havde en tavle, hvor der med billeder fremgik, hvem der kom på arbejde, og på et tidspunkt ændrede det sig fra, at det ville blive en god aften, når tiltalte var på tavlen, til at Forurettede 3 sagde, at tiltalte ikke skulle komme. Dette skete omkring midten af januar. Forurettede 3 sagde måske ikke direkte, at tiltalte ikke skulle komme, men hun tog fx tiltaltes billede ned, og hun sagde også en aften direkte, at han ikke skulle komme.

Forurettede 3 blev mere og mere angst, og hun reagerede med flere symptomer. Forurettede 3 blev bange om aftenen og kunne ikke lide at sove. Forurettede 3 reagerede også om dagen og var utryg. Der var nogle ændringer hos Forurettede 3 i forhold til nat. Vid-net koblede ikke dette sammen med tiltalte i starten, da hun tænkte, at det skyldtes, at Forurettede 3 holdt sig vågen for at være sammen med tiltalte om natten. Vidnet talte en aften med tiltalte, og hun sagde, at de skulle flytte hans bille-de fra tavlen, og at han ikke skulle gå ind i lejligheden, medmindre Forurettede 3 kom ud. Det var for, at Forurettede 3 skulle sove bedre. Tiltalte sagde, at han var med på dette.

Forurettede 3's situation ændredes dog ikke. Hun tjekkede ikke, om at tiltalte var på værelset om natten, da hun ikke kunne dette. Lejligheden er som udgangs-punkt låst om natten, men hvis døren står åben, så låser døren ikke. Der er ikke mange demente, som kan bruge en nøglebrik. Forurettede 3 blev gradvist dårlige-re, men Forurettede 3 sagde ikke noget om tiltalte til vidnet. Hun fortalte, at hun var utryg. Forurettede 3's kontaktperson fortalte på et tidspunkt, at Forurettede 3 var utryg ved til-talte.

De kontaktede psykiatrien, fordi de ikke kunne forstå, at Forurettede 3 ikke sov. Læ-gen sagde, at Forurettede 3 skulle have ro, og hun fik noget medicin som hjalp. De havde også en ekstra nattevagt, der kom og sov hos Forurettede 3, fordi Forurettede 3 var u-tryg ved at sove alene. Det var i løbet af februar. Det var flere nætter - 2-3 nætter, hvor der var ekstra nattevagt. Forurettede 3's datter sov der også en nat. Det blev bedre, men da den ekstra nattevagt ikke var der mere, gik det tilbage til den samme situation. De arbejdede hele tiden med det, og Forurettede 3 sov på et tidspunkt i køkkenet, men Forurettede 3 blev bare generelt dårligere.

side 12

Vidnet var ikke bekendt med, om forværringen kunne skyldes tiltalte. Det var først senere, at vidnet blev bekendt hermed. En dag fortalte kontaktper-sonen, at hun havde fundet billeder på en arbejdstelefon, som var en vagttele-fon. Deres kaldsystem går ind på telefonen, og det ser ud, som om man tager et billede, når man swiper. Der blev fundet billeder af tiltalte i Forurettede 3's lejlighed og i hendes sofa i forbindelse med en nattevagt. Kontaktpersonen sagde, at det ikke kunne være rigtigt, da tiltalte havde fået besked på, at han ikke måt-te være der. Der blev også fundet tobak i Forurettede 3's lejlighed, og vidnet havde fle-re gange sagt til tiltalte, at han ikke måtte ryge på arbejde. Der er én gang fundet en cigaret hos en anden beboer, som tiltalte havde tabt, men hos Forurettede 3 blev der fundet både et skod og rester fra rulletobak. Dette skete midt i feb-ruar 2023.

Tiltalte kom til samtale, og de talte rygning igen. Han afviste, at han havde røget, men de talte ikke om billedet fra sofaen. Tiltaltes forklaring var, at Forurettede 3 var urolig, og at hun var mere rolig, når han var derinde.

Vidnet var derefter væk fra starten af marts til midt/sidst i marts 2023 på grund af en knæoperation. Der er en dag, som står helt klart for vidnet. Hun er ikke sikker på datoen. Det var vist fredag den 14. april 2023. Tiltalte lug-tede af røg og havde ikke brugt sit arbejdstøj som aftalt, hvorfor de skulle have en samtale. Samme morgen kom Forurettede 3 ind på kontoret, mens vidnet og forstanderen sad på kontoret og ventede på tiltalte. Forurettede 3 var virkelig ulykke-lig, og hun bad vidnet komme med, og hun sagde bl.a., at "han ikke måtte komme", og at "han var alle vegne", men Forurettede 3 sagde ingen navne. Forurettede 3 sagde ikke yderligere til vidnet på det tidspunkt, men hun var meget oprevet, og vidnet havde ikke set Forurettede 3 sådan tidligere. Tiltalte havde haft nattevagt i da-gene op dertil.

Vidnet gik med til Forurettede 3's lejlighed, hvor Forurettede 3 græd, og Forurettede 3 blev ved med at sige, at vidnet måtte love, at "han aldrig kommer mere". Det tog lang tid at få Forurettede 3 til at falde til ro. Vidnet vidste godt, hvem det var, da "han" lige var gået ud af døren.

De havde ikke så mange mænd, og alligevel var hun lidt i tvivl, da man ikke kan være 100% sikker. Hun tænkte, at det var tiltalte, da han lige var gået. Forurettede 3 sagde ikke noget om, at "han" havde overtrådt hendes intimsfære. Forurettede 3 sagde, at vidnet skulle få fat i politiet, fordi "han" ikke skulle komme der me-re. Vidnet spurgte ikke mere, men lod Forurettede 3 snakke. Vidnet gik efterfølgende ned på kontoret, hvor forstanderen og tiltalte sad og talte om det andet, som de skulle tale om den pågældende dag.

Foreholdt afhøringsrapport, tillægsfil 1, side 205, 4. afsnit, har vidnet forkla-ret, at hun har forklaret sådan til politiet. Det er korrekt, at Forurettede 3 sagde sådan. Forurettede 3 var så ulykkelig, og det er rigtigt, at hun sagde sådan.

side 13

Foreholdt samme rapport, side 205, 3. afsnit, forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan, og det var sådan Forurettede 3 sagde det.

Foreholdt samme rapport, side 205, næstsidste afsnit, har vidnet forklaret, at det anførte er korrekt, og at Forurettede 3 også sagde, at de ikke vidste, hvordan han var, at han kunne komme ind alle steder, og at han kunne slå ruden ind. Forurettede 3 sagde, at han har en nøgle, som ingen andre har. Der havde ikke været andre mandlige nattevagter på det tidspunkt.

På kontoret var tiltalte på vej ud ad døren, og vidnet og forstanderen talte om, at de skulle have fat i psykiatrien, fordi Forurettede 3 var så urolig. Vidnet fore-stillede sig ikke, at det var rigtigt, hvad Forurettede 3 sagde. Men hun troede også på hende. De kontaktede ikke politiet. De fik ikke fat i psykiatrien, som ikke svarede telefonen, og da vidnet gik hjem, var Forurettede 3 forholdsvis rolig. Vidnet gjorde sig mange tanker, men det udmøntede sig ikke i noget over for tiltalte på det tidspunkt.

Forurettede 3 havde været meget urolig resten af weekenden, og hun havde bl.a. truet med en kniv og sagt til de tilstedeværende medarbejdere, at de var nødt til at tro på, hvad hun sagde. Forurettede 3 har aldrig før eller siden truet med kniv.

Mandag blev vidnet ringet op af Forurettede 3's søster, som fortalte, at Forurettede 3 i weekend havde været meget vred og ked af det. For første gang havde søsteren ikke kunnet tale hende ned. Søsteren sagde, at Forurettede 3 havde fortalt en masse detal-jer, som vidnet ikke fik oplyst. Søsteren sagde også, at hun blev nødt til at høre, hvad Forurettede 3 sagde, selvom søsteren ikke turde tro det. Umiddelbart efter ringede Forurettede 3's kontaktperson, Vidne 11, og  fortalte, at hun havde fundet en lydfil på telefonen. Vidnet fik ikke oplyst nærmere om indholdet, men vidnet bad Vidne 11 gå til forstanderen, hvilket hun gjorde.

De har et adfærdsskema, hvor der streges ind, hvornår en beboer sover, og om de er rolige. De bruger det til analyse i deres arbejde.

Foreholdt samme rapport, tillægsfil, side 206, sidste afsnit, har vidnet forkla-ret, at det anførte er korrekt. Hun kan ikke huske, hvornår de blev opmærk-som på, at adfærdsskemaet ikke stemte med billederne på telefonen. Politiet blev inddraget, og tiltalte blev afskediget.

Hun modtog på et tidspunkt en sms fra et ukendt nummer. Hun var da syge-meldt, men havde en arbejdstelefon hos sig. Vidnet ringede med det samme til nummeret. Forevist sms, tillægsfil 1, side 225, har vidnet forklaret, at hun forsøgte at skrive og ringe til nummeret. Der var ingen, der svarede. Hun rin-gede også retur fra hemmeligt nummer, men der skete ikke noget. Hun vide-resendte sms'en til forstanderen, som også forsøgte at kontakte nummeret. Vidnet modtog beskeden omkring kl. 22, og forstanderen sagde, at hun nok skulle tage sig af det. Forstanderen fik fat i afsenderen, som var tiltaltes eks-kæreste, der ikke ville stå ved det, der var skrevet. Vidnet har af forstanderen

side 14

fået at vide, at ekskæresten ikke ville have, at der blev gjort noget ved det, da ekskæresten var bekymret for, at tiltalte ville gå fra hende.

Foreholdt afhøringsrapport, tillægsfil 1, side 237, 3.-4. afsnit, har vidnet for-klaret, at dette skete i slutningen af marts, da vidnet var sygemeldt. Hun ved ikke, hvorfor de ikke gjorde noget ved det.

Forurettede 3 flyttede fra Plejehjem 3 omkring sommerferien 2023. Hun faldt helt til ro fra den mandag, hvor hun troede på, at tiltalte ikke kom mere, og hun havde ikke længere søvn- og angstproblemer. Forurettede 3 er dement, men har været i stand til at fortælle om det hele efterfølgende. Hun har fortalt, at tiltalte true-de hende til at kysse sig og til at være sammen med ham. Han slukkede lyset, hvilket Forurettede 3 var meget bange for. Forurettede 3 fortalte, at tiltalte rørte ved hende alle steder, og at han i starten var rigtig sød, men hun sagde også, at han løj, at han var syg i hovedet, og at man ikke kunne stole på ham. Forurettede 3 sagde, at han kom hver nat, men hun sagde ikke, hvor ofte han rørte ved hende og lignen-de.

Det er vidnet som viceforstander, der tager imod nye beboere. Forurettede 3 kom fra en korttidsplads i Plejehjem 5. Det var en aflastningsplads af kort varighed. Forurettede 3 var glad for at være på Plejehjem 5, og hun ville i starten gerne være blevet der. Det kunne dog ikke lade sig gøre. De andre beboere på Plejehjem 3 var så meget ældre end hende. Forurettede 3 knyttede sig meget til kontaktpersonen, vidnet og tiltalte. Kontaktpersonen er den primære, som altid er inde over til daglig pleje og pårørende.

Der er 24 beboere med 12 på hver etage. Det faste personale deler beboerne, og hver medarbejder har 3-4 beboere, som de er kontaktperson for. Forurettede 3 var i starten glad, når tiltalte kom i nattevagt, og på et tidspunkt blev det deres indtryk, at hun var forelsket i tiltalte. Familien sagde, at der også var en an-den på Plejehjem 5, som Forurettede 3 var glad for. Vidnet ved ikke, om det var en be-boer eller en medarbejder. Hun tænkte på det, når Forurettede 3 var glad for tiltalte. I starten var det fint, at Forurettede 3 var glad for tiltalte, men på et tidspunkt måtte hun have samtaler med tiltalte. Hun talte om professionel distance, og at det var vigtigt, at han ikke opildnede til noget, hvilket de havde flere samtaler om. Det var også "ad hoc-samtaler" om morgnen.

Hun havde mange samtaler om dette med tiltalte. Den første samtale om det-te kom ret hurtigt. Det var tydeligt, at Forurettede 3 blev glad for tiltalte. Hun kan ik-ke huske, hvornår den første samtale faldt, men det var måske efter 3-4 uger, efter Forurettede 3 var flyttet dertil. Det var som følge af en bekymring for tiltalte, som kunne kom til at stå i en træls situation, at vidnet havde samtalerne. An-ledningen til flere samtaler var de små gaver, og at Forurettede 3 blev mere og mere glad for tiltalte.

På et tidspunkt blev Forurettede 3 dårligere. Vidnets tone om krav til at være professi-onel blev skærpet, men hun havde ikke en mistanke om noget. Den skærpede

side 15

tone skyldtes, at Forurettede 3 skulle have ro til at sove og ikke holde sig vågen.

Nogle beboere har tilsyn med natten, men det havde Forurettede 3 ikke. Hun kunne selv bede om hjælp, og hun ville komme ud. Det var et problem, at Forurettede 3 ikke sov om natten, og det var deres mistanke, at hun holdt sig vågen, fordi tiltal-te skulle komme. De hængte bl.a. en anden nattevagt op på tavlen istedet for tiltalte. Forurettede 3 var ikke god til navne, og de tog tiltaltes billede ned. De havde to faste nattevagter. Forurettede 3 brugte tavlen meget for at orientere sig i, hvem der kom. Forurettede 3 ville opdage, hvem der var på arbejde, hvis hun ikke sov kl. 23. Forurettede 3 havde ikke overblik nok over de faste vagter til at vurdere, hvem der kom den pågældende dag. Forurettede 3 fokuserede kun på den enkelte dag.

Det blev ikke bedre med de tiltag, som de foretog, og Forurettede 3 blev gradvist dår-ligere. Hun kan ikke huske, om det var den 4., den 14.- eller den 21. april, men det var en fredag morgen, som var enten den 14. eller den 21. april, og det var den følgende mandag efter en hæslig weekend, de fandt en lydfil. Hun ved ikke, hvor gammel lydfilen var. Hun har ikke siddet med telefonen. De meldte forholdet til politiet om tirsdagen, efter de fandt lydfilen mandag. Lydfilen gav indtryk af, at der var foregået noget, som ikke skulle være sket. Vidnet hørte lydfilen sammen med politiet, men forstanderen og Vidne 11 hav-de hørt filen mandag. Hun har kun hørt filen den ene gang. Forurettede 3 lød lidt usik-ker på filen, da hun prøver at sige, at de skal på arbejde i morgen, og vi skal sove. Forurettede 3 lød usikker og utryg.

Vidne 13 har som vidne om forhold 3 forklaret, at hun har kendt tiltalte siden 2017. De har mødt hinanden som kollegaer. Hun har væ-ret bekendt med, at tiltalte arbejdede på Plejehjem 3, og de var og er sammen dagligt. Tiltalte fortalte også om beboere på plejehjemmet. Tiltalte fortalte generelt lidt om sine vagter, og hvad der var sket. Han fortalte meget om Forurettede 3. Han fortalte, at hun var meget glad for ham, at hun havde meget svært ved at falde til, og at han havde en god tilgang til hende. Tiltalte blev mere og mere nervøs, da Forurettede 3 virkede meget glad for ham. Han havde haft flere samtaler med i hvert fald Vidne 8, som han talte med løbende, og vidnet har også overhørt en samtale på tidspunkt, hvor hun sad ved siden af og medhør var slået til. Vidne 8 sagde, at tiltalte skulle fortælle Forurettede 3, at det var en arbejdsrelati-on, og at han skulle opføre sig mere professionelt og sætte grænser. Tiltalte sagde, at han gjorde dette, men at Forurettede 3 blev ked af det. Hun har været be-kymret efter samtalen med Vidne 8, som hun overhørte. Samtalen var i slutningen af januar eller starten af februar. Da hun ikke kunne mærke en ændring hos tiltalte, sendte hun en sms til Vidne 8 i marts.

Forevist sms, tillægsfil 1, side 225, har vidnet forklaret, at det er den nævnte sms, som hun sendte den 28. marts 2023 til Vidne 8. Den er sendt i omsorg for tiltalte, da der skulle passes på tiltalte, som var meget dårlig. Tiltalte havde fortalt, hvad der var sket, og hvordan Forurettede 3 opsøgte ham. Forurettede 3 kaldte på ham på gangene, og der blev lavet et system med sedler, så hun kunne se, hvornår han skulle komme. Vidnet var bekymret på tiltaltes vegne, da de tiltag, som

side 16

var sat i gang, ikke havde hjulpet.

Hun og tiltalte havde indimellem problemer, men hun var kærester med tiltal-te den 28. marts 2024. Tiltalte har ikke fortalt, at Forurettede 3 havde trukket sig fra ham. Hun kendte kun til den samtale med Vidne 8, og at Vidne 8 da sagde, at Forurettede 3 var forelsket i tiltalte.

Foreholdt om sms'en var en advarsel om tiltalte, har vidnet forklaret, at det er anklagerens tolkning.

Vidnet har talt med Vidne 7 for at forklare sms'en. Vidnet sagde, at til-talte havde det dårligt, og at hun var bekymret for tiltalte. Tiltalte havde haft det dårligt i lang tid, og det skyldtes, at han er depressiv.

Foreholdt at samtalen med Vidne 7 skulle have vedrørt, at vidnet var bekymret for, at tiltalte ville gå fra vidnet, hvis det kom frem, at hun havde sagt, at tiltalte var forelsket i Forurettede 3, har vidnet forklaret, at hun ikke har sagt sådan. Hun var ikke bange for, at tiltalte skulle gå fra vidnet. Vidnet sagde til Vidne 7, at hun ikke havde talt med tiltalte i nogle få uger, og at hun var bekym-ret for tiltalte. Hun kan ikke huske samtalen 100 %. Hun tror ikke, at hun har sagt til Vidne 7, at samtalen ikke måtte nævnes for tiltalte.

Hun er ikke i tvivl om, at tiltalte mente, at det var et problem, at Forurettede 3 var fo-relsket i ham. Det var derfor vidnet var bekymret. Vidne 8 vidste godt, at hun var med på medhør i den førnævnte samtale.

Forurettede 3 var meget frustreret, når hun ikke vidste, om tiltalte kom som nattevagt. Det var ikke vidnets indtryk, at det virkede at flytte tiltaltes foto fra tavlen. Vidne 8 sagde bl.a., at de kunne overveje at flytte tiltalte til Plejehjem 6, fordi hun også var bekymret for tiltalte. Hun ved, at der havde været en del korrespon-dance tidligere, men hun har ikke set denne.

Forurettede 2 har om forhold 2 forklaret, at hun i 2021 var ansat på Plejehjem 2 i By 1, hvor hun var nattevagt. Hun kendte ikke tiltalte, men hun havde mødt ham aftenen før, da han blev introduceret i af-tenvagten, og hun fik at vide, at han skulle introduceres til nattevagt den næ-ste aften, hvor hun skulle på arbejde. Hun og hendes faste makker, Vidne 6, skulle have tiltalte med, og de skulle møde kl. 23.00.

Hun og Vidne 6 mødte kl. 23.00, men tiltalte var ikke mødt. Det undrede dem, da han netop dagen før havde fortalt, at han skulle møde kl. 23. De talte om, hvad der kunne være årsagen hertil, da de ikke havde fået besked om ændrin-ger i planerne. Kl. 23.20 hørte de lidt tumult på 1. etage, mens de sad i et rum i stueetagen. De troede, at det var en dement beboer, som skulle have hjælp, men det var tiltalte. Han sagde, at han var faret vild. Han gik med ned, og de talte sammen. De spurgte, om han ikke ville hente sin taske og jakke på 1. etage, men han mente ikke, at han kunne finde det, hvorfor Vidne 6 måtte

side 17

gå med ham. De sad derefter og talte sammen. De talte om nattevagter, og tiltalte fortalte, at han var glad for nattevagt, men at han nogle gange blev misforstået af sine kollegaer, fordi han var meget kærlig. Han forklarede fx, at det kunne være, hvis han tog en kop kaffe med til en kollega. Tiltalte ville gerne vise billeder af sin hund og søn. Han kom overfor at vise billederne ved at sidde på gulvet foran dem, mens han lagde hænderne på deres lår, hvilket var meget nærgående. De verfede ham væk, men sagde ikke noget på det tidspunkt.

Hun og Vidne 6 havde aftalt, at tiltalte skulle gå med Vidne 6 på første runde, og at han skulle gå med vidnet bagefter, da vidnet skulle sætte noget specielt medi-cin op til en beboer. De havde to afdelinger hver.

Vidne 6 ringede til vidnet, inden vidnet var færdig med sin runde. Vidne 6 sagde, at hun stod ved trappen og ventede, fordi hun ikke turde være alene med tiltal-te. Tiltalte havde været meget nærgående, og da hun havde afvist ham, var han begyndt at råbe. Vidne 6 var derfor blevet bange for tiltalte. Tiltalte havde bl.a. aet Vidne 6 på ryggen og længere nede, hvilket Vidne 6 havde sagt fra overfor. Tiltalte havde derefter råbt, hvem hun troede, hun var. Tiltalte havde sagt, at det i hans kultur var okay, og Vidne 6 havde svaret, at det var okay at sige fra.

De besluttede at gå over til tiltalte, som sad, hvor de havde base. De havde forinden talt om, hvorvidt han lugtede af alkohol, men det var svært at vur-dere, da han også lugtede af hvidløg. Han drak af en vandflaske, og indholdet lignede vand, men hun troede ikke, at det var vand. Hun troede, at det var spiritus enten vodka eller gin. Hun oplevede, at tiltalte blev mere snøvlende i sin tale, og han gik rundt lidt usikkert.

Da de kom ned i rummet til tiltalte, sagde han, at han gerne ville tale med dem, hvilket de også ønskede. Vidne 6 gentog, at han skulle stoppe, når de sag-de fra. Tiltalte faldt på knæ og undskyldte, men kort efter råbte han af dem. Det næste øjeblik lå han på knæ igen og bad om tilgivelse. Sådan skete det flere gange. Til sidst kunne vidnet se, at Vidne 6 lukkede helt ned, da hun var bange. Vidnet stillede sig derfor i mellem Vidne 6 og tiltalte, og der var kun 5 cm til tiltaltes næse, mens han stirrede på hende. Vidnet sagde med hævet stemme, "hvad vil du", hvorefter tiltalte trak sig. Hun bad ham derefter forla-de stedet. Hun kunne på det tidspunkt godt lugte spritlugten, og hun bad ham gå hjem. Det ville han ikke umiddelbart, og han kunne ikke selv finde ud. Han kunne heller ikke ramme ærmet, da han skulle tage jakke på. Hans taske klirrede også. Hun pegede på udgangen ned ad gangen, men han ville ikke gå uden vidnet, som ikke ville gå forrest. Hun tog ved hans overarm og guidede ham, mens Vidne 6 gik foran. Midt på gangen vendte tiltalte sig om og begyndte på ny at sige undskyld. Hun sagde, at de ikke skulle tale mere, og hun lagde igen sin hånd på hans arm for at guide ham videre. Pludselig ven-der tiltalte sig om, og han ramte hende i ansigtet med en lussing, så hendes briller næsten fløj af. Det var hårdt, og det sveg. Det var med flad hånd, og man kunne se, at hun var lidt rødere på venstre kind efterfølgende. Derefter

side 18

sagde tiltalte, at vidnet havde slået ham, hvilket hun afviste. Hun bad ham gå og sagde, at hun ellers ville ringe til politiet. Da hun tog telefonen op, gik han.

De låste de inderste døre, da tiltalte var gået ud i mellemgangen. Han blev stående, indtil de gik derfra. Da han endelig gik, vinkede han, som om han ville sige, "vi ses".

Hun var noget chokeret over episoden, og hun har tidligere kørt i hjemmep-leje i By 2 og By 3, hvilket hun ikke var bange for. Det var mærkeligt, at de skulle være i et aflåst plejehjem. De var bange, da tiltalte havde en chip til døren, og de fik ikke sovet i løbet af natten. Hun har tænkt så meget på epi-soden, at hun anmeldte denne. Hendes hoved kom på ny på "overarbejde", da hun fik indkaldelsen til retsmødet.

Der var omkring 60 stuer på Plejehjem 2, og der er to nattevagter. Tiltalte skulle i introduktionsvagt, da han var ny afløser, hvilket er meget normalt. Det var ikke en forhøjelse af normeringen.

Hun skubbede ikke til tiltalte, men hun lagde sin hånd på tiltaltes overarm for at guide ham ud. Det lykkedes i første omgang, hvor hun gav armen et meget let tryk for at markere, at han skulle gå. Anden gang lagde hun igen hånden på tiltaltes arm, da det havde virket første gang. Han vendte sig først stille og roligt rundt, og hun tænkte, at han ville gå, men han vendte sig derefter helt rundt og gav hende en lussing. Hun nåede ellers lige at tænke, at det virkede igen.

Tiltalte nåede halvvejs ned ad gangen, da han begyndte at diskutere igen, hvorefter hun afviste, at de skulle tale mere om det på det tidspunkt, og hun lagde derefter hånden stille og roligt på hans overarm igen. Hun fægtede ikke med sine arme.

Anmeldelsen skrev de fredag, eller måske var det onsdag. Nattevagten var mellem tirsdag og onsdag, og hun og Vidne 6 talte med deres leder om morge-nen. Deres leder sagde, at det skulle anmeldes.

Foreholdt afhøringsrapport sigtet, fil 1, side 35, "gerningstidspunkt", har vid-net forklaret, at det er rigtigt, at det var den 10. februar 2021 kl. 02.30. Hun kan ikke huske, hvornår hun blev afhørt, og hvornår der skete anmeldelse. Det var lederen, som sagde, at det skulle anmeldes, og deres arbejdsmiljøre-præsentant blev også involveret.

Vidne 6 har om forhold 2 forklaret, at hun var ansat som nattevagt på Plejehjem 2, og hun skulle møde den 10. februar 2021 kl. 23. Hun kender ikke tiltalte, som hun kun har mødt den ene nat. Tiltalte skulle i introforløb. Han skulle også møde kl. 23, men han kom ca. 20 minutter for sent, og han

side 19

kom ikke ind, hvor de regnede med, men han var ovenpå.

De sad nedenunder og undrede sig over, at han ikke var mødt. De hørte tu-mult, og hun gik op og spurgte, om den mand, som hun så, skulle møde i nattevagt. Tiltalte svarede ja, og hun fortalte, at de sad nedenunder, hvorefter de gik ned ad trappen. Da de var kommet ned, sagde tiltalte, at han havde glemt sin rygsæk, og hun svarede, at han kunne gå op ad trappen, hvor de kom fra, men han mente ikke, at han kunne finde derop. Hun gik derfor med ham igen. De kom ned igen, og de talte om lidt løst. De tilbød ham kaffe og vand, men han ville ikke have vand, da han havde sin egen vandflaske med. De talte om, hvordan natten skulle gå, og at han skulle med vidnet på første runde og med Forurettede 2 på anden runde.

Tiltalte fortalte, at han godt kunne være kærlig, og det kunne være ved at skænke en kop kaffe eller hente et glas juice. De talte også om tiltaltes søn, og han gik på knæ og lagde først hånden på hendes og derefter på Forurettede 2's knæ, hvilket de sagde, at de ikke brød sig om. Tiltalte flyttede sin hånd, og de talte videre om løst og fast. Tiltalte talte meget om, at han var glad for "alene-nattevagter".

Omkring midnat var der en borger, som skulle have en pille, og han gik med vidnet op. Hos borgeren havde hun sagt, at de skulle gå stille og roligt, men tiltalte begyndte alligevel at stryge borgeren over hovedet og på kinden og sagde "lille ven". Man kunne se, at borgeren ikke brød sig om det. Hun sig-nalerede, at han skulle stoppe med det, hvilket han gjorde, og hun gav borge-ren pillen. Da de gik ud strøg han hende på ryggen, hvilket hun sagde, at hun ikke brød sig om. Han svarede, at han var meget kærlig, og det var så- dan i hans kultur. Det virkede som om han forstod, at hun ikke ville have det.

Tiltalte faldt derefter i søvn i den stol, som han sad på, indtil de vækkede ham, fordi de skulle på runde omkring kl. 01.30. De skulle da på første run-de, og under den tur rørte han hende på ryggen, skulderen og bagdelen hver gang, de gik ind til en borger. Hun sagde igen, at hun ikke ville have det, men han gjorde det flere gange. Tiltalte reagerede bare ved at sige ja, men han fortsætte. Da de var færdige, tog hun det op og gentog, at hun ikke ville have det, også selvom det var almindeligt i hans kultur. Han var meget uenig, men hun fastholdt, at hun ikke ville have det. Da de gik ned ad trappen, gen-tog hun det, og pludselig ændrede det sig, og tiltalte sagde, hvem tror du, du er. Han var meget gal, og hun blev bange. Hun løb derfor over til den anden afdeling, og hun ringede til Forurettede 2, fordi hun ikke ville være alene med til-talte.

Da hun og Forurettede 2 kom tilbage, sad tiltalte i rummet, og han bad skiftevis om tilgivelse på knæ og var gal. Han kaldte dem bl.a. racister. Han drak flere gange af sin vandflaske. Hun tænkte, at han godt kunne virke påvirket, og han ville slet ikke have noget af deres vand. Hun kunne godt have en mistan-ke om, at han var fuld. De ville have ham til at forlade stedet, men det ville

side 20

han ikke. Han sagde, at han ikke kunne finde ud.

På et tidspunkt valgte vidnet at gå forrest for at få tiltalte ud, og Forurettede 2 gik bag tiltalte. Pludselig ville han ikke videre, og Forurettede 2 lagde en hånd på hans underarm for at guide ham. Hun så dette, fordi hun gik lidt sidelæns på den brede gang. Tiltalte gav lige derefter Forurettede 2 en lussing, hvilket vidnet også så. Hun tænkte, at det var en rimelig hård lussing, da Forurettede 2's briller sad skævt og næsten faldt af. Forurettede 2's hoved drejede også. Forurettede 2 sag-de, at det sveg. Tiltalte sagde lige efter, at det var Forurettede 2, som slog ham, og at han ville sige dette til politiet. De svarede ham, at det var tiltalte, der slog, Forurettede 2 sagde, at hun ville ringe til politiet. Det endte med, at tiltalte kom ud. Det var ret ubehageligt, fordi han vinkede og smilede som om intet var sket, da han stod udenfor, og han havde en chip til huset.

Hun har aldrig været udsat for noget lignende, og hun og Forurettede 2 har talt meget om det, herunder om de kunne have gjort noget anderledes.

Vidne 9 har om forhold 3 forklaret, at hun har været an-sat på Plejehjem 3, hvor hun startede i 2016 og fortsat er ansat. Aktuelt har hun dog plejeorlov. Hun er sosu-assistent i aftenvagten, og hen-des arbejde omfatter, at borgerne skal have mad, medicin, omsorg og hjælpes i seng.

Hun har arbejdet sammen med tiltalte få gange, men hun har givet rapport til ham, når han skulle i nattevagt. Det foregår på kontoret på 1. sal, hvor de fortæller nattevagten, om der er sket noget usædvanligt. De har også skrevet forskelligt i deres journalsystem, men de overleverer mundtligt, hvis der er noget særligt.

Forurettede 3 havde det tit træls, og hun var ofte bange og ængstelig. Der var derfor underretninger om hende. Nogle gange var hun i seng, og andre gange var hun ikke. Hun skulle guides i seng, selvom hun selv kunne tage tøj af og på. Det skulle gøres klart til hende. Der er ikke fast sengetider, og det afhang af, om Forurettede 3 kunne falde til ro.

Hun har hørt om, at Forurettede 3's og tiltaltes omgang var for tæt. Først var Forurettede 3 u-tryg ved tiltalte, så blev hun glad for ham, og til sidst var hun nærmest panisk bange for tiltalte. Forurettede 3 havde i starten en utryghed ved mænd, fordi hun for-modentligt havde oplevet noget tidligere. Vidnet kan ikke huske, hvor lange perioderne var, men vidnet vil tro, at Forurettede 3 i lidt over en måned var lidt utryg ved tiltalte.

Tiltalte havde vist nogle introvagter først, og derefter blev han nattevagt. Hun kan ikke huske det præcist. Forurettede 3 blev glad for tiltalte, og hun virkede nærmest forelsket i ham. Forurettede 3 blev derfor glad, når han skulle komme. Dette var midt i perioden for tiltaltes ansættelse. Vidnet kan ikke huske det helt præcist. Vidnet har oplevet, at Forurettede 3 spurgte til, hvem der kom i nattevagt, og

side 21

at hun var glad og tryg, når det var tiltalte, der kom. Hun kan ikke huske, hvor længe det var sådan. Det var i hvert fald nogle uger.

Vidnet har været bekendt med, at der på et tidspunkt blev lavet aftale om, at tiltalte ikke skulle gå ind til Forurettede 3 om natten. Hun har ikke hørt om, hvordan det gik. Vidnet kan ikke huske, om Forurettede 3 fik det bedre eller værre, men hun fik det værre i den sidste periode, hvor tiltalte var ansat. Vidnet ved ikke, hvor lang den periode var, men det var nogle måneder, hvor Forurettede 3 var utryg, bange og panisk. Det var vidnets indtryk, at det havde noget med tiltalte at gøre. Hun ved ikke, om det havde noget at gøre med restriktionerne for, at tiltalte måtte gå ind til Forurettede 3.

Det svingede, om Forurettede 3 var nem eller svær at få i seng. Hun husker ikke, hvordan det var i de nævnte måneder.

Forevist tillægsfil 1, side 233, har vidnet forklaret, at det er udskrift fra deres journalsystem. Hun har skrevet det midterste afsnit, hvor der står AV 15/4. AV betyder aftenvagt. Det var nogle gange normalt for Forurettede 3 at have det så-dan. DV betyder dagvagten. Det kunne godt svinge, som det fremgår, når man sammenholder hendes notat og notatet for DV 16/4.

Vidnet har talt med tiltalte om Forurettede 3. Vidnet fortalte bl.a. tiltalte, at hun havde givet Forurettede 3 et kram for at trøste hende, og tiltalte spurte, om han også måtte dette, hvortil vidnet svarede, at det var okay, men at han skulle passe på, hvilke signaler han sendte. Hun kan ikke huske, om tiltalte i øvrigt har givet udtryk for, at han var usikker på relationen til Forurettede 3. Vidnet og tiltalte har haft nogle samtaler, da vidnet har givet rapport til tiltalte. Forurettede 3 fyldte i plejehjem-met, da hun ofte havde det skidt, og hun var derfor ofte omdrejningspunktet i hendes meldinger til tiltalte.

Vidnet ved ikke, om Forurettede 3 var rolig om natten i den periode, hvor hun var glad for tiltalte.

Forurettede 3 blev meget angst, urolig, oprevet og nærmest skrækslagen i den sidste periode. Det var vidnets fornemmelse, at det havde noget med tiltalte at gø-re. Det virkede som om, at tiltalte havde svært ved grænser, og det havde hun også hørt fra andre af borgerne, som ikke var demente. Der var borgere, som ikke vil have tjek om natten, selvom det var normalt, men de mente, at han gik for tæt på, ligesom der var flere, som sagde at han var for tæt på, når han skiftede. Hun relaterede det til, at tiltalte havde svært ved grænserne. Hun har siden hørt, at der er sket noget med Forurettede 3, og Forurettede 3 har også sagt til vidnet, at tiltalte gik for tæt på, og at hun ikke ville have, at han kom ind om natten.

Hun havde hørt fra de andre borgere, at tiltalte gik for tæt på, og det var der-for, hun nævnte det med signalerne til tiltalte Hun kan ikke huske, hvilken periode dette var. Hun har ikke hørt, at Forurettede 3 var panisk i forhold til andet

side 22

personale, men hun var indledningsvis lidt utryg. Når Forurettede 3 lærte personalet at kende, var hun tryg, og hun har ikke været panisk i forhold til andre, vidnet bekendt.

Vidnet har ikke hørt, at Forurettede 3 var forelsket i andre, og det var en usædvanlig situation. Hun tror, at personalet generelt var bekendt hermed. Der var ikke på det tidspunkt organiseret overlapning i forbindelse med vagter, og de hav-de ikke fællesmøder om det.

Udviklingen skete løbende, og det var ikke fra den ene dag til den anden, at Forurettede 3 ændrede sig.

Vidne 10 har om forhold 3 forklaret, at hun har været ansat på Plejehjem 3 siden december 2021, og hun arbejder der fortsat. Hun er ufaglært, men hun læser medicin på 4. år, og hun har derfor flere kompetencer, som en ufaglært ikke har. Hun har været afløser i dag- og af-tenvagt. Det er fra kl. 7-15 eller fra kl. 15-23.

Hun har været meget sammen med Forurettede 3, da hun primært var i stueetagen, hvor Forurettede 3 boede. Hun husker ikke præcist, hvordan Forurettede 3 havde det ved års-skiftet. Hun husker det sådan, at Forurettede 3 flyttede ind i september 2021. Det var måske i oktober. Det svingede meget, hvor godt hun havde det. Hun havde gode dage og dage, der var knap så gode. Det var sådan i hele perioden, men der skete en klar ændring i foråret 2023.

I starten var Forurettede 3 ikke så glad for tiltalte, derefter blev hun glad for ham, men det ændrede sig til, at Forurettede 3 var panisk angst for tiltalte. Forurettede 3 var i den midter-ste periode glad, og hun glædede sig og sagde, at hun ikke skulle sove, når tiltalte kom. Hun var nærmest forelsket i tiltalte, og de talte meget om det i personalegruppen, hvor de talte om grænser og acceptabel adfærd. Hun talte i hvert fald med sine kollegaer om, hvilke signaler man sender på arbejde, og hvad man må på arbejde. Hun ved, at der var flere samtaler mellem ledelsen og tiltalte om grænser. Man må gerne lægge en hånd på skulderen og lignen-de.

Hun kan huske, at tiltalte spurgte, om han måtte give et kram, og hun svare-de, at selvfølgelig måtte man det, men man skulle være opmærksom på græn-serne. Hun har haft et par enkelte dag- og aftenvagter med tiltalte, og de talte da om borgerne. Hun kan ikke huske, hvornår de vagter lå. Hun ved, at der var flere af de borgere, som ikke var demente, og som kunne udtrykke sig, der sagde, at tiltalte gik for tæt på. Han stod for tæt ved sengen, og han kald-te dem søde, smukke og kære. Hun ved, at ledelsen talte med tiltalte, og hun oplevede også, at tiltalte lyttede og ændrede sig. Der var en borger, som kun ville have tiltalte ind, hvis hun kaldte, og det respekterede tiltalte også.

De er tre i aftenvagt. Forurettede 3 gik fra at være meget opsat på, at tiltalte skulle komme til, at hun var panisk angst. Forurettede 3 gik nærmest i "delir", og hun sov

side 23

pludselig ikke om natten. Forurettede 3 fik ordineret noget antipsykotisk medicin for at kunne sove om natten i starten af april. Dette var en klar forandring. Medi-cinen sløvede Forurettede 3 lidt. Der var en nat, hvor der var en ekstra nattevagt hos Forurettede 3, hvor Forurettede 3 sov. Hun sov ellers ikke, hvis tiltalte var på nattevagt. I den periode havde det ikke noget med forelskelsesproblemet at gøre. Der var en klar forandring, og Forurettede 3 var bange eller noget i den retning, og Forurettede 3 kunne ikke lide tiltalte.

Forurettede 3 troede i en periode, da hun var glad for tiltalte, at han var sur, fordi le-delse sagde, at han ikke kom.

Vidnet oplevede, at tiltalte respekterede, når de andre borgere frabad sig til-talte, men at tiltalte ikke respekterede det over for Forurettede 3. I starten virkede det, som om Forurettede 3 manglede en mandlig figur, da der er mange kvinder i faget. Dette ændrede sig, og hun kan huske en gang i april, hvor Forurettede 3 kom storm-ende ud på gangen om morgenen og græd og var panisk angst. Forurettede 3 sagde, at "han" var ond ved hende om natten. Hun var ikke i tvivl om, at det var til-talte, da han havde været på vagt om natten, og han var den eneste mandlige nattevagt. Forurettede 3 sagde, at hun var nødt til at finde sig i det, da han ellers ville gøre onde ting. Forurettede 3 mente, at hun skulle gøre det, som tiltalte sagde.

Vidnet havde ikke set noget, men hun talte med sine kollegaer, fordi Forurettede 3 var helt ude af den. De havde ikke noget bevis. Forurettede 3 sagde, at han gjorde trælse ting, men hun uddybede det ikke nærmere.

Foreholdt afhøringsrapport, tillægsfil 1, side 209, 3. afsnit, forklarede vidnet, at hun givetvis har forklaret sådan, men hun kan ikke huske det i dag. Vidnet var selv chokeret. Forurettede 3 kom, efter Forurettede 3 havde talt med ledelsen, og sagde, at nu tror de endelig på mig. Forurettede 3 gav vidnet et kram, og det var tydeligt, at der havde været noget. Dette var i april.

I de efterfølgende fem måneder, hvor Forurettede 3 fortsat boede på plejehjemmet, sov Forurettede 3 om natten, og der var ikke panik. Forurettede 3 spurgte ikke, om "han" hav-de en nøgle, og hun troede ikke længere, at han kom ind ad nøglehullerne. De sagde til Forurettede 3, at tiltalte sad i fængsel. Forurettede 3 spurgte, om tiltalte havde af-leveret sin nøgle, og vidnet svarede, at tiltalte ikke havde en nøgle og ikke kom igen.

Forurettede 3 havde fortsat gode og mindre gode dage, men hun sov om natten. Der var enkelte gange, hvor det kom op, og hvor Forurettede 3 kom til at tænke på tiltal-te. Hun kunne blive urolig af flere grunde, og dette var en af grundene til, at hun blev urolig. Forurettede 3 kom også til at tale med en psykolog. Hun var mere ro-lig, fordi tiltalte ikke kom.

Politiassistent Vidne 14 har om forhold 3 forklaret, at han er ansat ved Østjyllands Politi, og han har deltaget i den indledende efterforsk-ning i sagen vedrørende Plejehjem 3. Han var på vagt, og han

side 24

blev sendt ud på plejehjemmet, da personalet mistænkte "noget voldtægtslig-nende", der skulle være begået af personale mod en beboer. Han og en kolle-ga kørte til plejehjemmet, hvor de skulle starte sagen op og finde ud af, hvad det drejede sig om. De startede med at tale med personalet. Personalet fortal-te bl.a., at familien til forurettede var på vej. De skulle afhøre anmelderne. Forurettede var Forurettede 3, som vidnet afhørte indledende.

Efter den indledende afhøring, tog de til retsmedicinsk institut til personun-dersøgelse. Han forlod plejehjemmet sammen med Forurettede 3. Ved udgangen på plejehjemmet er der en kollage med billeder af personalet, og da de gik forbi, sagde Forurettede 3, at det er "ham". Hun udpegede, at det var en mandlig medarbej-der, som de fik oplyst, var Tiltalte.

Forevist fotorapport, tillægsfil 1, side 89, har vidnet forklaret, at det er et bil-lede af kollagen ved indgangen, og som han husker det, nævnte Forurettede 3 perso-nen. Vidnet trak Forurettede 3 tættere på for at få hende til at pege. Forurettede 3 var lidt svær at forstå. Der var ikke en cirkel på kollagen. Han gik ud fra, at det var ger-ningsmanden til det, som de lige havde talt om.

Forurettede 3's datter og søster var til stede ved afhøringen som støttepersoner. Der er lavet en fonetisk optagelse. Baggrunden for afhøringen var, at det skulle un-dersøges, om de havde en sag. De skal høre, hvad sagen drejede sig om. Han var bekendt med, at Forurettede 3 havde svær demens. Det kom også til udtryk under afhøringen, og hun var svær at afhøre. Forurettede 3 fortalte selv løs i starten, og han ville ikke afbryde. Hun kunne også svare i en anden retning, når man stillede et spørgsmål. Forurettede 3 græd indimellem og var opkørt. Hun svingede i humør. Hun fortalte bl.a., at "han" kyssede hende, og det ville hun ikke have. Hun vi-ste også, hvordan "han" rørte ved hende. Hun viste det ned på benet, og op til skeden. Hun vidste det med sine hænder på sine ben og op mod skeden. Vidnet forstod det sådan, at "han" havde haft en finger i skeden, og Forurettede 3 vi-ste det også med fagter, at "han" havde haft en finger i skeden på hende.

Forurettede 3 svarede på et tidspunkt, at hun var bange for "ham". Hun sagde, at "han" kunne blive hidsig. Som vidnet husker det, spurgte vidnet, hvor ofte tiltalte havde været der, og Forurettede 3 svarede, at det var hver gang, tiltalte var på arbejde. Hun var dog svær at forstå. På et tidspunkt fortalte hun også, at til-talte havde haft sin tissemand fremme. Tiltalte havde grint, mens den var fremme.

Forurettede 3 fortalte, at hun havde fået en gave af tiltalte. Han kan ikke huske, hvad det var, eller hvad den skulle bruges til.

Foreholdt afhøringsrapport, tillægsfil 1, side 95. 5. afsnit, forklarede vidnet, at han kan huske det anførte, og det var sådan Forurettede 3 forklarede det. Han me-ner ikke, at hun uddybede, hvad der skulle op i skeden. Det var hans indtryk, at Forurettede 3 ikke kunne lide det. Hun sagde bl.a. til tiltalte, at hun var træt og ville hjem.

side 25

Foreholdt samme, side 95, 3. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at når han har skrevet det sådan, så har Forurettede 3 sagt sådan.

Han husker kun, at penis var fremme, mens Forurettede 3 lå i sengen. Foreholdt sam-me, side 95, 4. afsnit, har vidnet forklaret, at han har noteret det anførte, og han kan huske det, når nu det bliver læst op.

Han mener, at det var foregået igennem længere tid. Foreholdt samme rap-port, side 94, 3. sidste afsnit, er det anførte korrekt.

Forurettede 3 forklarede, at tiltalte blev sur og ophidset, hvis hun sagde, at hun ikke ville have det. Foreholdt samme, side 94. 5. afsnit, har vidnet forklaret, at han godt kan huske, at Forurettede 3 forklarede sådan.

Han mener, at Forurettede 3 nævnte, at hun og tiltalte i starten var kærester, men der var også personale, som var afhørt herom. Foreholdt samme, side 94, 3. af-snit, forklarede vidnet, at han henholder sig til rapporten.

Forurettede 3 fortalte, at "han" var nattevagt. Det var ikke talt om andre, som det kunne være. Det var vidnets opfattelse, at Forurettede 3 udpegede gerningsmanden, da de var ved udgangen.

Foreholdt at den indledende afhøring varede ca. 25 minutter, forklarede vid-net, at det var en indledende afhøring for at finde ud af, hvad det drejede sig om.

Foreholdt afhøringsrapport, tillægsfil 1, side 93, sidste afsnit, har vidnet for-klaret, at Forurettede 3 var meget svær at forstå, og at han har skrevet et resume. Fo-reholdt samme, side 95, 4. afsnit, forklarede vidnet, at det anførte er hans op-fattelse af, hvad vidnet sagde, og det er hans indtryk af, hvad hun sagde. Han husker ikke, at der var andre, som blandede sig. Han noterede det, som Forurettede 3 forklarede til ham.

På retsmedicinsk institut var vidnet, hans kollega og en af støttepersonerne med.

Han mener ikke, at der blev nævnt noget om egentligt samleje. Foreholdt samme rapport, side 95, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at Forurettede 3 forklarede så-dan, da hun svarede, efter han spurgte ind til det. Hun sagde, at hun ikke var sikker.

Foreholdt samme, side 94, 1. afsnit, har vidnet forklaret, at Forurettede 3 har forklaret det anførte.

Vidne 2 har om forhold 1 forklaret, at han ar-bejdede på Plejehjem 1 i december 2020. Han er uddannet sosu-hjælper,

side 26

og han var vikar på daværende tidspunkt. Han kender Forurettede 1, som han "var omkring". Han havde tidligere set tiltalte, som var ansat på ste-det. Vidnet mødte omkring kl. 15 på arbejde den omhandlede dag, og han havde "Kinder-snitte" med til Forurettede 1, da det var hans fødsels-dag. Han mener, at Forurettede 1 havde fødselsdag dagen før eller ef-ter. Det var for at signalere, at Forurettede 1 havde fødselsdag.

Da han var på vej ind til Forurettede 1, kunne han høre, at Forurettede 1 råbte og skreg og råbte bl.a. gå væk, gå væk. Vidnet stormede ind, da det ikke lød normalt. Vidnet havde været omkring Forurettede 1 i et godt stykke tid, og hvis Forurettede 1 var utilfreds med noget, ved han, hvordan Forurettede 1 råber. Det lød ikke vanligt. Vidnet så, at Forurettede 1 var fyldt med blod og hang i sin kørestol. Forurettede 1 pegede på tiltalte og sagde, at det var ham, som havde slået Forurettede 1. Forurettede 1 havde blod i ansigtet og omkring hænder-ne. Det var frisk blod. Vidnet kan ikke huske, om det var noget på benene.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 11, 2. afsnit, linje 1-3, har vidnet for-klaret, at det var sådan Forurettede 1 så ud. Tiltalte var inde i Forurettede 1's lejlighed. Vidnet stod mellem Forurettede 1 og tiltalte. Lejligheden var ikke særlig stor, og tiltalte og Forurettede 1 var tæt på hinanden ved indgangen til lejligheden. Tiltalte havde blod på sine hænder og havde nogle skader. Tiltalte havde vist også noget omkring ansigtet.

Foreholdt samme, side 11, 2. afsnit, sidste pkt., har vidnet forklaret, at det anførte godt kan passe. Forurettede 1 råbte, pegede og sagde, at tiltal-te havde slået. Han kan ikke huske, om Forurettede 1 sagde andet. Forurettede 1 var urolig forhold til, hvordan han plejede at være. Forurettede 1 blev ved med at gentage, at tiltalte havde slået, og var mere urolig kropsmæssigt. Forurettede 1 kunne huske det længe efter, og han sagde, at tiltalte var en dum idiot, at han blev slået i ansigtet, og han pe-gede på sit ansigt og trak op i bukserne. Forurettede 1 fik efter episo-den blå mærker rundt omkring, og vidnet mener, at der også var et sæbeøje.

Vidnet stod mellem de to og spurgte, hvad tiltalte havde gang i. Tiltalte sva-rede, at Forurettede 1 også havde slået, og vidnet kaldte på sin kollega Person 1. Tiltalte ville ikke gå ud, hvorfor vidnet nærmest måtte skubbe ham ud. Tiltalte var vred over, at han skulle være blevet slået. Vidnet lukkede dø-ren, men tiltalte fortsatte med at forsøge at komme ind i lejligheden. Han måtte skubbe tiltalte væk flere gange. Tiltalte ville ikke noget rart efter må-den, som han reagerede på. Tiltalte var vred, og vidnet var bange for, at han ville slå Forurettede 1 igen. Det var derfor han stod imellem. Forurettede 1 tog sig til hovedet og havde det ikke godt. Forurettede 1 blev ved med at råbe, at han var blevet slået, og de fik ikke lov til at hjælpe ham efterfølgende, da han var bange for, at det øvrige personale også ville slå ham.

side 27

Tiltalte blev sendt ned i stueetagen, men han blev ved med at komme op. Til-talte jagtede også vidnet, og det var som at være med i en gyserfilm. Han tror, at tiltalte ville slå vidnet, da vidnet havde skubbet ham væk. Det endte med, at vidnet måtte gå fra rum til rum som i en film, og en kollega måtte gå ud med tiltalte, selvom de var "mega bange". Der var en kollega, Person 2, som kom tilbage og sagde, at tiltalte ikke var normal, og at han smadrede ting omkring sig. Hun var "mega bange". Tiltalte smadrede en dør for at få fat i vidnet. Vidnet havde ikke slået tiltalte, men han var nødt til at skubbe tiltalte væk for at få ham væk fra Forurettede 1.

Tiltalte blev ved med at sige, at vidnet havde slået tiltalte, og tiltalte forsøgte at komme tæt på vidnet, mens tiltalte jagtede vidnet. Vidnet tror ikke, at han var bange, da han tager den slags "med et gran salt". Der kom en kollega, Vidne 3, som talte tiltalte ned, og Vidne 4 og hendes chef talte senere først med tiltalte og derefter med vidnet.

Tiltalte kunne godt være påvirket af noget efter måden, som han reagerede på. Han bemærkede ikke noget mærkeligt, men tiltaltes øjne var kæmpe sto-re, og tiltalte havde fråde om munden. Foreholdt samme rapport, side 13, 1. afsnit, forklarede vidnet, at det anførte er korrekt. Tiltalte brugte gelænderet til at bevæge sig frem og bumpede ind i væggen. Det var derfor, han troede, at tiltalte var påvirket.

Vidnet havde vist kendt Forurettede 1 i lidt over et år på det omhand-lede tidspunkt. Der var over 20 beboere, men vidnet havde meget med Forurettede 1 at gøre. Man skal have tålmodighed med Forurettede 1, da han godt kunne blive vred. Forurettede 1 måtte ryge tre cerut-ter i dagvagten og tre i aftenvagten. Der var ikke faste tidspunkter for det, men Forurettede 1 var tilfreds med dette. Han kunne godt bede om mere røg. Han kunne råbe "cerut, cerut", men hvis man bad ham tale pænt, gjorde Forurettede 1 også dette.

Vidnet havde både først og sidste i perioden nemt ved at tale med Forurettede 1. Han tror, at det er en vanesag. Han var ofte omkring Forurettede 1.

Vidnet kom ind i lejligheden efter episoden. Han tænker, at tiltaltes rift blød-te. Hans påklædning var også revet i. Tiltaltes T-shirt var revet i stykker. Han skubbede ikke decideret til tiltalte, men han tog to hænder mod hans bryst og sagde, at tiltalte skulle gå ud. Han har ikke slået tiltalte, men tiltalte kan godt have opfattet det sådan. Da vidnet talte med chefen, fik han at vide, at tiltalte mente, at vidnet havde revet i trøjen. Det er ikke vidnet, som har revet i trøjen. Han ved ikke, hvornår han så, at trøjen var revet. Han ved ik-ke, om tiltalte har sagt, at det var Forurettede 1, som havde revet i trøjen. Han kan ikke huske, om han så trøjen var revet i stykker , da der var tumult.

side 28

Vidne 3 har om forhold 1 forklaret, at hun var på arbejde 2. juledag i aftenvagt som sygeplejerske. Hun kendte Forurettede 1, men hun havde aldrig tidligere mødt tiltalte. Hun vidste, at tiltalte havde været der siden 1. december.

Hun blev ringet op omkring kl. 15.30 af en kollega om en beboer, der var blevet slået af en medarbejder, og om at medarbejderen havde slået tilbage. Hun, som havde ansvaret for hele huset den dag, gik på afdelingen. Forurettede 1 sad midt i lejligheden i sin kørestol, og den medarbejder, der havde ringet , var til stede. Forurettede 1 havde et kradsmærker under øjet og især på underarmene. Han blødte også på skinnebenet, ligesom han blødte lidt i ansigtet.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 23, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at der var noget i ansigtet, men hun kan ikke huske det, der står i rapporten præcist i dag. Der var væltede kander med vand på gulvet, og der var kakao op ad væggene. Hun tænkte først "hold da op, hvad er der sket", og hun så til Forurettede 1, som var forvirret, og han kunne ikke rigtigt sætte ord på det. Han var forvirret, og da hun ikke er kontaktperson for ham, har han ikke sagt til hende, hvad der var sket.

Forurettede 1 sad i kørestolen, og hun lagde ikke mærke til, om tøjet var revet, men han må have haft korte bukser på. Tiltalte må have stået uden for stuen, og hun gik med tiltalte på kontoret, fordi de skulle tale om, hvad der var sket. Tiltalte forklarede, at Forurettede 1 havde slået ud efter ham, og tiltalte havde slået tilbage i refleks. Hun kunne ikke se skader på til-talte, som havde almindeligt arbejdstøj på. Der var ikke noget at se på tøjet. Der var T-shirt, skjorte og bukser. Det er noget, som udleveres.

Forevist foto, fil 1, side 33, har vidnet forklaret, at det ikke er arbejds-T-shirt. Tiltalte havde ikke den T-shirt på, da han var på kontoret. Der var gået et par minutter, efter hun kom, og han kan have skiftet tøj. Han ville ikke ha-ve så- dan en sort T-shirt på inde hos hende. Hun ville have bemærket det, hvis han havde dette på. Hun husker det sådan, at han havde arbejdstøj, som er hvidt og gråt, på.

Der var lidt en sprogbarriere, og hun kan derfor ikke helt huske, hvad der blev sagt. Det gav ikke helt mening, og hun ringede til lederen for afdelingen for at sparre med hende. Tiltalte syntes ikke, at hun skulle ringe til lederen. Hun svarede, at det var uden for hendes ansvarsområde, og hun ringede der-for til Vidne 4, som er lederen. Tiltalte gik ud, men han kom ind igen, mens hun talte med Vidne 4. Han havde været ude et par minutter. Tiltalte sagde da, at det var en medarbejder, som havde slået eller sparket ham. Vidne 4 sagde, at hun ville komme ind på kontoret.

Vidnet havde bedt tiltalte om, at han ikke gik ind til Forurettede 1, mens hun ringede, men det gjorde han alligevel. De andre medarbejdere, bl.a.

side 29

Vidne 2, blokerede ham dog vejen. Tiltalte viste armene, men hun mener ik-ke, at der var noget at se.

Foreholdt samme rapport, fil 1, side 23, sidste afsnit, har vidnet forklaret, hun ikke i dag kan huske, at tiltalte havde vist hende en rift. Vidne 4 bad hende tage tiltalte med ud af afdelingen på 1. sal. De skulle sammen vente på Vidne 4. Tiltalte hentede en kop kaffe, som han spildte hele vejen, hvilket hun ikke tænkte nærmere over på det tidspunkt. De tog elevatoren, hvor tiltalte blev sur, og hun bad tiltalte vente ved et bord i stueetagen, indtil Vidne 4 kom.

Tiltalte vandrede frem og tilbage, og det var midt i "covid-tiden". Hun bad derfor ham tage mundbind på, men han svarede, at han havde det på, selvom han havde det i lommen. Han tog ikke mundbindet på, da han mente, at han havde det på. Hendes telefon ringede fra en anden afdeling, og hun vendte ryggen til tiltalte, som imens smuttede op på afdelingen igen. Hun gik på ny op og hentede tiltalte. Hun nåede at fange ham, inden han kom hen til Forurettede 1 Tiltalte begyndte at blive opkørt og vred, og hun holdt sig med rolig stemme og fik tiltalte ind i elevatoren igen. Tiltalte blev meget sur og gik helt op i hovedet på hende, han havde en knyttet næve, og han sagde noget, men det forstod hun ikke. Da de kom ned, ville han ikke sætte sig, og han kastede med høreapparaterne og råbte ad hende. Han råbte, at hun som kvinde ikke skulle bestemme over ham, og han sagde nogle ikke-pæne ord. Han talte også på et andet sprog, men hun ved ikke, hvad det betød.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 24, har vidnet forklaret, at hun har for-trængt, at tiltalte sagde sådan. Hun kunne ikke gå ud, da tiltalte placerede sig sådan, at hun ikke kunne gå ud. Han var vred, imens de stod der. Hun forts-atte med en rolig stemme og sagde, at de ville finde en løsning. Hun forsøgte at ignorere tiltalte, men det virkede heller ikke. På et tidspunkt kunne hun se Vidne 4's bil, og tiltalte var da gået lidt til side, hvorfor hun løb ud til bilen i gråd og talte med Vidne 4. Hun overleverede situationen. Da de kom ind, var tiltalte løbet op igen, og Vidne 4 overtog derfra.

Hun tænkte ikke over, at tiltalte havde spildt kaffe, men en medarbejder sag-de senere, at hun troede, at tiltalte havde drukket. Hun havde dog ikke selv tænkt de tanker, og hun lugtede ikke noget, men hun havde mundbind på. Hun havde ikke aftenvagt i et halvt år, og hun havde svært ved at være alene hjemme efter episoden.

Plejehjem 1 er et sted, hvor de hårdest ramte demente bor. Hun har væ-ret sygeplejerske for Forurettede 1 indimellem, men hun kendte ham ikke godt. Hun har kun været der på tilkald. Hun kendte heller ikke udviklin-gen i hans demens. Hun er dagvagt normalt, og hun havde derfor ikke mødt tiltalte tidligere.

Hun er sikker på, at tiltalte havde arbejdstøj på, da hun ellers ville påpege det. Det skal de have på af hensyn til hygiejne. Hun kan huske, at han lukke-

side 30

de skjorten op på et tidspunkt.

Det lignede, at der havde været tumult hos Forurettede 1. Hun kan ik-ke huske at have set skader på tiltalte. Et slag ville man ikke nødvendigvis kunne se med det samme.

Vidne 4 har om forhold 1 forklaret, at hun arbejdede som leder på Plejehjem 1 i december 2020. Hun var hjemme, men hun skal kunne tilkal-des som leder, og det blev hun omkring kl. 15.30. Der var en besked på tele-fonen, men inden hun lyttede denne, ringede Vidne 3 og bad om hjælp, da der havde været en hændelse i afdelingen, og hun var usikker på situatio-nen. De aftalte, at hun skulle gå op i afdelingen for at finde ud af, hvad der var foregået, da der var usikkerhed herom. Der var en medarbejdere og kol-legaer som var oprevede og usikre, og der var også en beboer, der var opre-vet.

Hun tog derind, da der havde været noget de seneste par uge. Tiltalte var an-sat den 1. december 2020, og hun havde inden ansættelsen taget referencer, hvor der ikke var noget at bemærke. Der havde dig været et introduktions-forløb, hvor en medarbejder gjorde opmærksom på, at tiltalte var noget pas-siv, og der var tvivl om, hvorvidt han røg i pauserne. Der havde ikke været andre hændelser forinden.

Da hun kom, stod Vidne 3 ved skydedørene og hun havde tårer ned ad kinderne. Vidne 3 havde talt med personalet, og hun havde bedt tiltalte komme med ned, fordi vidnet skulle tale med tiltalte. På trods af at han var bedt blive, var han gået op i afdeling igen.

På vejen havde hun lyttet beskeden fra den medarbejder, som havde været in-volveret. Der var sket en hændelse med en borger, som var blevet slået. Vid-net tog sig af Vidne 3, hvorefter hun gik i afdelingen for at finde tiltalte, som havde en uhensigtsmæssig adfærd.

Hun fandt tiltalte i afdelingen. Han talte usammenhængende, og han over-holdt ikke corona-restriktionerne, da han ikke havde mundbind eller visir på, og hun bad ham komme med. Hun ville tale med ham om hændelsen. Tiltalte sagde, at han var ked af det og var blevet forulempet af borgeren. Han talte usammenhængende, og virkede påvirket, men der havde også været en episo-de. Hun kunne være usikker på, om der var alkohol involveret. Han havde lidt svært ved at holde balancen, og han var usammenhængende i sin tale, og han skiftede hurtigt fra det ene til det andet. Han var ikke bare ked af det.

Tiltalte gik med nedenunder, og hun havde i mellemtiden ringet til en leder-kollegaen på grund af omstændighederne. Mens de ventede på hende, for-søgte hun at få ro på situationen og finde vand til tiltalte. Hendes lederkolle-ga kom, og der var fortsat deres indtryk, at tiltalte var påvirket. Hun fik se-nere at vide, at tiltalte havde fortalt, at der var drukket alkohol. Det fortalte

side 31

han i forbindelse med sin bortvisning.

Hun og kollegaen talte med tiltalte, og han fik mulighed for at forklare sig. Han sagde, at han var blevet slået af en borger, at han ikke var påvirket, og de forsøgte at finde ud af det. Der var "usammenhæng" i historierne, og til-talte svingede fra vrede til "kedafdethed". Det var tiltalte, som svingede så-dan, og han kastede med sine nøgler, som han blev bedt aflevere. De bad ham tage hjem, da han bl.a. slingrede ud til toilettet, og han kunne ikke hånd-teret et almindeligt visir, som han blev bedt tage på. Det var hendes oplevel-se, at tiltalte var påvirket, men hun ved ikke af hvad. Han kunne ikke holde almindelig balance, og det var derfor deres vurdering, at han ikke var istand til at arbejde. Der skulle laves en undersøgelse for at vurdere, om han kunne fortsætte sin ansættelse.

Hendes kollega hentede tiltaltes taske på afdelingen, mens hun gik med ham til omklædning, da han skulle skifte fra sit arbejdstøj til sit private tøj. Han blev bedt om at aflevere arbejdsskjorten, men indenunder var hans privat trø-je, som var flænset i stykker. Hun tilbød derfor en arbejdstrøje til at tage over. Tiltalte forklarede, at det havde med hændelse af gøre, men trøjen var skjult under arbejdsskjorten. Hun tænkte ikke lige over, at tiltalte havde pri-vate bukser og privat trøje på, og kun arbejdsskjorten ud over. Hun ved ikke, hvornår skjorten var blevet knappet.

Hun var ikke inde for at se til Forurettede 1, som var tilset af Vidne 3 og andre medarbejdere. Forurettede 1 var ikke god til relationer, og hun var forholdsvis ny, hvorfor de ikke havde en særlig relation. Hun har ikke talt med Forurettede 1 om hændelsen. Hun har set billeder af Forurettede 1, der blev taget om aftenen den 26. december, hvor hun så, at han havde to blå mærker og et sår i ansigtet. Der var også et blåt mærke og sår på hånden og noget på benet.

Tiltalte blev vejledt om håndtering af borgere med mulig udadreagerende ad-færd, da det ligger i introduktionen, ligesom han er blevet vejledt af sine kol-legaer, som han fulgtes med den første tid.

Forurettede 1 havde været måske 1½-2 år på Plejehjem 1 den 26. december 2020. Hun blev selv ansat i juni 2020. Forurettede 1 havde ikke en traditionel demens, men han havde flere hjerneskader. Han havde en pæn god hukommelse, men han kunne og kan være svær at forstå, når han taler. Man skal lære ham at kende, og man skal have en god relation, hvis man skal have med ham at gøre. De medarbejdere, som kom hos Forurettede 1, havde gode relationer til Forurettede 1, Det undrede hende, hvad tiltalte lavede hos Forurettede 1, da der ikke kunne være opbyg-get en god relation. Det skulle der arbejdes på, hvilket hun ikke selv havde opnået endnu på et omhandlede tidspunkt. Han kunne finde på at råbe efter hende.

side 32

Det er rigtigt, at Forurettede 1 kunne kalde på røg. Forurettede 1 havde en økonomisk situation, der begrænsede, hvor meget han kunne ryge. Hun kan ikke redegøre for rammen for det.

De sår, som hun så på Forurettede 1's hånd, var omkring tommeltotten ved overfladen, som hun husker det. Hun så, at tiltalte havde et sår ved næ-sen. Derudover var trøjen i stykker.

Vidne 5 har om forhold 1 forklaret, at hun har været forløbsansvarlig for Forurettede 1, siden han flyttede ind. Hun kender ham rigtigt godt, og hun har arbejdet med ham i over 5 år. Hun kender både hans psyke og hans somatiske situation. Hun var ikke til stede ved episoden den 26. februar 2020. Hun var sygemeldt længe på grund af corona, men da hun kom tilbage i februar, fortalte Forurettede 1, at der var en mand, som havde angre-bet ham. Han var meget panisk i øjnene. Han har en demens og angst. Han har det også sådan, at man ikke må røre ham, medmindre man får lov. Forurettede 1 fortalt, at manden havde angrebet og slået. Han viste, hvor han var blevet slået. Han viste, at det var i ansigtet, på benet og på hænderne. Forurettede 1's oplevelse var, at han var blevet overfaldet, men han kunne ikke sige mandens navn. Forurettede 1 fortalte ikke, hvordan han var blevet ramt. Han var psykisk påvirket længe, og de måtte arbejde længe med det.

Borgerne skal have tillid til personalet, og den var blevet brudt. Det skete mindst et halvt år efter, at Forurettede 1 selv bragte episoden op. Så ville han sige det, som hun har forklaret om i dag.

Hun så et sår på benet, som ikke var væk endnu i februar. Det skyldtes Forurettede 1's alder og tynd hud. Forurettede 1 fortalte, at såret var fra episoden.

Hun var med under politiafhøringen. Hun var med for at støtte Forurettede 1, da han har angst, og han ville heller ikke kunne forstå alle spørgsmål. Hun skulle måske sige spørgsmålene på en anden måde for, at han kunne svare på det. Hun kan ikke huske så meget derfra. Betjenten spurgte, hvad var sket, og han ville gerne høre Forurettede 1's version.

Forurettede 1 kunne forklare om det med hjælp. Hun forklarede, hvad betjenten mente, hvis Forurettede 1 ikke forstod det. Det var Forurettede 1, som svarede, og det meste kom fra ham. Der var måske nogle ting, som han ikke kunne svare på, og hun kunne så heller ikke svare, da hun ikke havde været til stede.

Forurettede 1 forklarede noget af det samme, som han havde forklaret hende. Han fortalte, at en mand var kommet ind, og at han havde overfaldet ham. Forurettede 1 kunne ikke huske hans navn. Hun synes forklarin-gen var forholdsvis let forståelig.

side 33

Foreholdt afhøringsrapport forurettede af 12. februar 2021, tillægsfil 2, side 2 i rapporten (udleveret i papir), har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at Forurettede 1 sagde, at han flere gange var blevet slået i hovedet. Hun kunne godt spørge, om det var Tiltalte, hvilket Forurettede 1 svare-de ja til. Det er heller ikke altid, at Forurettede 1 kan huske vidnets navn. Hun kan ikke huske, om der blev fortalt om knyttet hånd, men hun kan huske, at det var omkring ansigtet, og at han blev sparket på benet.

Forurettede 1 ville ikke kunne huske, at han havde hældt kaffe på gul-vet. Det kan godt passe, at hun har spurgt til dette, og at Forurettede 1 derefter bekræftede dette. Hun kan ikke huske, om Forurettede 1 pludselig udbrød noget under afhøringen.

Foreholdt samme, side 3, har vidnet forklaret, at hun godt kan huske, at Forurettede 1 sagde, at tiltalte var syg i hovedet. Det sagde han mange gange.

Forurettede 1 taler ikke om det mere, men han var længe meget psy-kisk påvirket, og det tog lang tid at få trygheden tilbage. Hun tror, at det er ovre nu.

Hun kan ikke huske, hvornår hun kom tilbage på arbejde. Hun kan huske, at de blev afhørt den 12. februar 2021. Det kan godt passe, at hun var på arbej-de en måned fra episoden, og hun talte med Forurettede 1 om det, når han talte om det. Hun havde hørt om episoden flere gange fra ham inden af-høringen. Hun var med for, at Forurettede 1 ikke skulle sidde alene. Det var for, at han skulle være tryg. Det var ikke meningen, at hun skulle supplere Forurettede 1, men hun kunne oversætte, når Forurettede 1 ikke forstod noget. De talte om det, som Forurettede 1 selv kunne huske. Forurettede 1 kan også have en rusten stemme, og hun havde lært hans sprog, hvorfor hun kunne oversætte, når betjenten ikke kun-ne forstå det. Der var ikke noget at gøre ved det, hvis Forurettede 1 havde glemt noget.

Forurettede 1 har ikke fortalt, hvordan episoden begyndte. Hun tror, at Forurettede 1 huskede det, som skete, men han husker ikke få se-kunder før. Han husker kun episoden og de følelser, som fulgte deraf.

Hun blev informeret om episoden, da hun kom retur til arbejde, fordi hun skulle arbejde med tryghed. Hun har hørt, at der var noget kakao og en mas-se blod i lejligheden efter episoden. Der var ikke meget i lejligheden, da Forurettede 1 ikke kunne rumme dette. Hun kan ikke huske, om Forurettede 1 blev spurgt ind til, hvordan lejligheden var og så ud efter episoden.

Forurettede 1 har sin demensdiagnose, og det går kun en vej, og man kan ikke svare på, hvor hurtigt det går. Forurettede 1 mener, at han er

side 34

blevet dårligere siden episoden, og det ville være traumatisk, hvis han kom i retten i dag. Hun ved ikke, om han ville kunne klare det i 2021. Han skulle nok heller ikke have været i retten dengang. For hans skyld ville hun ikke psykisk kunne se ham afgive forklaring i retten i 2021.

Vidne 7 har om forhold 3 forklaret, at hun var forstander på Plejehjem 3 i den omhandlede periode. Forurettede 3 flyttede ind i oktober 2022; det kan godt passe, at det var den 10. oktober 2022.

Hun kender også tiltalte, som var ansat som social- og sundshedshjælper på plejehjemmet siden 2021. Det var han indtil april 2023. Han var i starten i dagvagt, da han skulle kompetenceoplæres, fordi han oplyste, at han ikke havde arbejdet siden 2014. Han blev nattevagt efter 3-4 måneder. Han var alene om natten, men kunne tilkalde hjælp fra plejehjemmet på den anden si-de af vejen.

I starten gik det okay med Forurettede 3, og Forurettede 3 begyndte at vise en stor glæde ved, at tiltalte skulle komme. Forurettede 3 forandrede sig derefter, og de involverede i den periode en demenskonsulent og andre på grund af forandringerne. Hun kan ikke huske, hvornår Forurettede 3 begyndte at vise glæde. Vidnet opfattede det ikke som en forelskelse, men der var andre tættere på Forurettede 3, som beskrev, at det kunne opleves sådan. Familien beskrev, at Forurettede 3 nemt kunne blive forelsket, og at der havde været noget lignende på et tidligere bosted.

Der foregik mange ad hoc snakke med tiltalte om morgenen. De sagde bl.a., at han kun måtte gå ind til Forurettede 3, hvis hun kaldte. Det var, da hun var foran-dret.

Der gik en periode, inden de reagerede på Forurettede 3's reaktioner. Det var først, da Forurettede 3 fremstod som en, der kunne være forelsket, at de talte med tiltalte. Det var måske efter en måned. Der var andre, som talte med tiltalte om, hvordan han skulle forholde sig. En ny beboer skal altid læres at kende, og de forsøg-te at få defineret, hvorvidt Forurettede 3 var forelsket, eller om det var noget andet. Egentlige retningslinjer fik tiltalte først, da Forurettede 3 forandrede sig i eller efter december 2022. Forurettede 3 var urolig og havde svært ved at sove. Hun havde svært ved alting. Forurettede 3 sov i dagligstuen, hvor hun var mest tryg. Der var mange snakke med Forurettede 3, som havde bl.a. psykolog, demenskoordinator og gerontopsyk tilknyttet. Det var først i april 2023, at Forurettede 3 satte konkrete ord på.

De mærkede, at der var en forandring, og de kædede det også sammen med tiltalte. Det var derfor de talte med tiltalte om det. Han sagde, at han var den eneste, som kunne håndtere Forurettede 3, og at hun var rolig med ham. Alle andre oplevede, at Forurettede 3 var urolig og frustreret. De var først optaget af, hvorfor Forurettede 3 var rolig med tiltalte. De kunne dog ikke se, hvordan det foregik om natten. Tiltalte sagde, at det gik godt. De lavede en aftale med tiltalte om, at han ikke skulle gå ind til Forurettede 3, medmindre hun brugte sit nødkald. De undre-

side 35

de sig over og var nysgerrige på, hvordan tiltalte kunne skabe ro, da den an-den nattevagt heller ikke kunne skabe ro. De lavede derfor aftalen med tiltal-te om, at han kun måtte se til Forurettede 3 ved nødkald, for at se, om det gav en for-andring.

Tiltalte sagde, at aftalen var okay. Forurettede 3 blev ikke bedre, og de kunne ikke kontrollere, hvordan tiltalte forholdt sig. De lavede en aftale om, at personale fra plejehjemmet på den anden side af vejen skulle ringe om natten, men til-talte svarede ikke telefonen. Hun ringede derfor også selv til tiltalte, som ik-ke svarede, og hun endte derfor med at køre ind til plejehjemmet. Dette var i marts 2023. Tiltalte startede med at undskylde mange gange. Hun spurgte ham, hvad han undskyldte for. Tiltalte kom hende imøde på gangen ved ind-gangen, og Forurettede 3 boede tæt på indgangen, men hun kunne ikke se, om han kom derfra. Vidnet konfronterede tiltalte med, at han ikke svarede telefonen, og da hun på ny på plejehjemmet forsøgte at ringe, virkede telefonen fint. Hun husker ikke tiltaltes forklaring på, hvorfor han ikke svarede telefonen.

Tiltalte havde et forbud mod at gå ind til Forurettede 3, men det var svært at se, om han overholdt forbuddet. Forurettede 3's adfærd blev dog ikke bedre. Måske i starten af marts var der en medarbejder, der fandt billeder på den vagttelefon, som tiltalte benyttede på plejehjemmet, og som også andre havde adgang til.

Billederne viste tiltalte i Forurettede 3's lejlighed liggende på hendes sofa, og de var ta-get om natten i arbejdstiden. De var taget, mens tiltalte havde forbud mod at komme hos Forurettede 3. Tiltalte blev derfor indkaldt til en samtale.

De havde haft mange samtaler med tiltalte, men han havde altid mange gode forklaringer, og hun kan derfor ikke huske, hvad forklaringen var denne gang. De vidste, at han altid kom med en god forklaring. De havde flere punkter på mødet til samtalen med tiltalte. Vidnet og viceforstanderen var med til samtalen, men viceforstanderen måtte forlade mødet, fordi Forurettede 3 hav-de det så dårligt. Forurettede 3 var helt ude af den, og samtalen med tiltalte blev der-for meget afbrudt. Forurettede 3 var meget højtgrædende, frustreret og havde ikke so-vet.

Forurettede 3 kunne godt - før april 2023 - beskrive, at hun ikke længere havde glæde ved tiltalte, og at hun ikke længere glædede sig til, at han skulle komme. Det var noget, som hun sagde indimellem i nogle sætninger. Forurettede 3 begrundede ik-ke, hvorfor det var sådan. Det var på grund af Forurettede 3's adfærd, at de gav tiltalte forbud mod at komme hos Forurettede 3.

Hun lavede en aftale med naboplejehjemmet om, at personalet derfra skulle komme på besøg om natten for at se, om tiltalte var okay. De skulle ikke se til Forurettede 3. Personalet fra naboplejehjemmet havde i marts klaget over, at de ik-ke kunne komme i kontakt med tiltalte. Nattevagten fra naboplejehjemmet, som var gået over til Plejehjem 3, sagde, at tiltalte var ok. Nattevagten testede også på stedet telefonen, som virkede.

side 36

Tiltalte begyndte at svare vagttelefonen, efter vidnet havde været der om nat-ten.

Det var først i april 2023, at tiltalte blev kaldt til en tjenstlig samtale, men hun tror, at billederne blev fundet i marts.

Tiltalte skulle gøre notater om, hvilke patienter han havde set til om natten. Han skulle gøre notater, hvis der var afvigelser fra besøgsplanen. Der var in-gen notater om Forurettede 3. Hun mener ikke, at Forurettede 3 skulle besøges om natten, men man kunne ikke undgå at have kontakt med Forurettede 3 om natten, fordi hun ikke sov. De kontrollerede, om der var notater om, at Forurettede 3 ikke sov, men hun me-ner ikke, at der var sådanne notater fra tiltalte. Der blev også foretaget ad-færdsregistrering, fordi der blev afprøvet meget medicin på Forurettede 3 i den perio-de. Hun mener, at tiltalte også registrerede i adfærdsskemaet.

I april 2023 havde Forurettede 3 været utryg i nogen tid, og hun fik det endnu dårlige-re i april. Fredag den 21. april 2023, da de havde samtale med tiltalte, var Forurettede 3 meget dårlig og kunne slet ikke falde til ro. Vidnet havde ikke set Forurettede 3 så-dan før. Hun var grædende, og det var den samtale, som vidnet refererede til tidligere.

I weekenden fortalte Forurettede 3 til sin søster, at hun havde været sammen med til-talte, og søsteren ringede til viceforstanderen, som ringede til vidnet om det-te. "har været sammen med " betød, at det var seksuelt. Det blev meget ud-dybet af Forurettede 3, men det overhørte vidnet ikke. Forurettede 3 fortalte dette til sin søster søndag den 23. april 2023, og de fik det derefter refereret.

Mandag blev vidnet orienteret, og Forurettede 3's kontaktperson, som havde fundet de tidligere nævnte billeder, gik ind på vagttelefonen, hvor hun fandt en lydfil med tiltalte og Forurettede 3.

Tiltalte havde haft to nattevagter op til fredag morgen, den 21. april 2023. Forurettede 3 havde ikke sagt noget til vidnet om det seksuelle tidligere, men det gjor-de hun om mandagen.

Vidnet hørte den lydfil, som kontaktpersonen havde fundet på telefonen. Fi-len omhandlede tiltalte og Forurettede 3; man kunne høre kysselyde, og der blev talt om, at tiltalte skulle gøre det et andet sted eller lignende. På lydfilen sagde Forurettede 3, at de måtte stoppe, fordi hun skulle på arbejde. Forurettede 3 vidste godt, at hun ikke skulle på arbejde, og vidnet opfattede det sådan, at Forurettede 3 forsøgte at komme ud af det. Vidnet opfattede det meget grænseoverskridende, og der var kysselyde. Tiltalte sagde også, at han elskede Forurettede 3, hvilket ikke er nor-malt at sige som nattevagt.

Der var en lille smule sammensmeltning, da vidnet fra viceforstanderen nogle uger forinden havde modtaget en sms fra tiltaltes kæreste. Der stod noget

side 37

om, at de skulle passe på tiltalte, som var meget dårligt, og at han havde talt meget personligt om Forurettede 3.

Forevist foto af telefon, tillægsfil 1, side 225, har vidnet forklaret, at det var den sms, og det var viceforstanderen, som besvarede beskeden.

Vidnet tænkte ikke, at der var foregået noget, men hun blev bekræftet i, at noget var sket, da hun hørte lydfilen.

Hun ringede til tiltaltes kæreste, da hun havde set sms'en, og hun spurgte hvad det betød, at hun skulle passe på tiltalte - om hun skulle passe på tiltalte eller andre. Kæresten fortalte, at hun og tiltalte var ved at gå fra hinanden, men vidnet fik ikke svar på, hvad de skulle passe på. Kæresten fortalte også, at tiltalte var forelsket i Forurettede 3, og vidnet forstod det sådan, at det var derfor, at tiltalte og kæresten skulle gå fra hinanden, og at tiltalte ville flytte til Kø-benhavn. Hun husker samtalen tydeligt.

Hun kontaktede sin chef bagefter for at drøfte håndteringen. De kaldte tiltal-te til samtale. Hun konfronterede ikke tiltalte med samtalen med kæresten, da kæresten havde frabedt sig dette. Samtalen handlede om, hvordan tiltalte havde det, og han bekræftede, at han havde det dårligt. Hun spurgte ikke, om tiltalte var forelsket i Forurettede 3, men det gav anledning til bekymring. Hun kæde-de ikke Forurettede 3's tilstand sammen med oplysningerne fra kæresten. Det gjorde hun først, da hun hørte lydfilen. Det var da, "brikkerne faldt på plads".

Forurettede 3 havde samme adfærd mandag den 23. april 2023 som om fredagen. Mandag lovede vidnet Forurettede 3, at tiltalte aldrig kom mere. Forurettede 3 udpegede tiltal-te og sagde hans navn, så der var ikke tvivl om, at det var ham, der ikke skulle komme mere.

Det var en meget følsom samtale, vidnet havde med Forurettede 3, da hun gik over til Forurettede 3. Forurettede 3 græd, og sagde, at hun før havde fået at vide, at tiltalte ikke kom mere. Da vidnet fik overbevist Forurettede 3 om, at det blev sådan, stoppede Forurettede 3 med at græde, og de havde en helt almindelig samtale. Forurettede 3 vidste godt, hvem vidnet var, selvom vidnet var forstander på to plejehjem. Det tog 1-1½ time, hvor hun talte med Forurettede 3, og Forurettede 3 faldt til ro. Under samtalen gjorde Forurettede 3 tegn og viste bl.a. med sine fingre - med pegefingeren ind i et hul af de an-dre fingre - hvad tiltalte havde gjort. Forurettede 3 sagde, at "det var over det hele". Vidnet spurgte ikke mere.

Foreholdt afhøringsrapport, tillægsfil 1, side 199, 5. afsnit, har vidnet forkla-ret, at hun kan huske det anførte, og det var sådan Forurettede 3 sagde den mandag.

Forurettede 3 havde været meget urolig i weekenden. Vidnet kan ikke umiddelbart huske noget om en kniv, men der er noget, som dæmrer.

Foreholdt samme rapport, side 199, 4. afsnit, har vidnet forklaret, at det an-

side 38

førte er korrekt, og at dette foregik i den nævnte weekend.

Hun kan ikke huske, om tiltalte havde lavet notater for den weekend, og om han havde været inde hos Forurettede 3.

Foreholdt samme rapport, side 199, to sidste linjer, og side 200, 1. afsnit, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at der var en lydfil, selvom tiltalte havde oplyst, at Forurettede 3 sov hele natten.

Tiltalte kom ikke mere på plejehjemmet efter mandag. Forurettede 3 ændrede sig der-efter, og de kunne mere se, hvem hun var. Hun havde fortsat sine kognitive udfordringer, men Forurettede 3 var ikke længere bange og urolig, som hun havde været. Hun blev helt rolig. Forurettede 3 var på plejehjemmet indtil september, hvor hun kom på et "ungeafsnit" et andet sted. Forurettede 3 fortsatte med at være rolig.

Vidnet er altid med i opstartssamtalerne, når der kommer en ny beboer. Forurettede 3 havde været på en aflastningsafdeling på Plejehjem 5, mens hun ventede på at få en plads. Forurettede 3 havde måske været et par måneder i aflast-ning, og hun havde forinden været hjemme.

Forurettede 3 havde svært ved at strukturere dagen og finde ud af, hvad hun skulle med dagen. Vidnet husker ikke, at Forurettede 3 havde vrangforestillinger.

Foreholdt afhøringsrapport, side 198, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan. På aflastningsafsnittet blev Forurettede 3 også glad for en mandlig medarbejder. Vidnet husker det ikke sådan, at der var tale om en fo-relskelse. De talte både med familien og personalet på Plejehjem 5. Hun kan ikke huske, hvad vrangforestillingerne gik ud på. Det kunne godt være ting, som at tiltalte kunne kravle gennem en væg.

Hun har deltaget i de fleste tjenstlige samtaler med tiltalte, men ikke i ad hoc-samtalerne. Ad hoc-samtalerne er dem, der foregår i hverdagen, mens tjenst-lige samtaler indkaldes skriftligt og har en dagsorden. Ad hoc-samtalerne kan være om korrigering af adfærd fx ved samtale om morgenen. Viceforstande-ren havde de fleste ad hoc-samtaler.

Hun vil tro, at der var 8-10 tjenstlige samtaler med tiltalte. Det gik meget på tiltaltes adfærd. Det kunne handle om, at han ikke ville gå i uniform, at flere så ham med cigaretter, og at han røg, selvom han ikke måtte. Der var også borgere, der klagede over, at han fysisk gik for tæt på borgerne. Der var og-så en borger, en dement dame, som klagede over, at tiltalte havde slået hen-de.

Tiltalte forklarede, at han altid var blevet misforstået, fordi han kommunike-rede anderledes og kunne være anerkendende og kærlig over for beboerne. Det var et gennemgående træk. De havde også flere snakke med tiltalte om Forurettede 3 og forelskelse. De havde lidt svært ved, hvad de skulle gøre, men det

side 39

havde tiltalte ikke. Det blev så Forurettede 3's problem.

Gennem hele ansættelsen talte de meget om kommunikation med tiltalte, som altid sagde, at han blev misforstået. Hun oplevede ikke, at tiltalte fandt det svært at håndtere Forurettede 3's forelskelse. Det var nok i februar-marts 2023, at til-talte fik forbud mod at gå ind til Forurettede 3. Som hun husker det, stoppede Forurettede 3's forelskelse ret hurtigt. Det var i slutningen af december eller starten af janu-ar, at Forurettede 3's adfærd ændrede sig.

Forurettede 3 var meget selvhjulpen, og hun kunne sagtens gå ud. De havde ikke sagt til Forurettede 3, at hun ikke måtte opsøge tiltalte om natten. Der var 1½-2 måneder, hvor tiltalte ikke måtte gå ind til Forurettede 3, medmindre der var nødkald.

Tiltalte skulle følge besøgsplanen for Forurettede 3, som han også skulle for de andre borgere. Han skulle ikke kontakte personalet på det andet plejehjem, hvis Forurettede 3 gik ud af sin lejlighed. De gjorde så mange overvejelser i perioden.

Tiltalte afviste ikke Forurettede 3, og der var både billeder og lydfil fra Forurettede 3's lejlighed. I december kædede de ikke noget sammen, og de tilkaldte forskellige folk for at få hjælp til Forurettede 3. De havde ikke på det tidspunkt forbudt tiltalte at gå ind til Forurettede 3.

Hun havde tænkt, at tiltalte skulle hjælpe Forurettede 3 med det, som stod i besøgs-planen og ikke andet.

Der var ikke klager fra andre beboere om seksuelle krænkelse, men der blev drøftet den "anerkendende og kærlige" kommunikationsform. Hun har dog ikke hørt, at tiltalte sagde "I love you" til andre beboere. Der blev klaget over, at tiltalte gik fysisk for tæt på og lugtede af tobak.

Foreholdt afhøringsrapport, side 198, sidste afsnit, og side 199, første afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan, hvis det står i rapporten. Vi-ceforstanderen havde kontaktet familien. Vidnet har ikke haft kontakt med aflastningsafsnittet vedrørende det anførte.

Vidne 11 har om forhold 3 forklaret, at hun var bekymret for, at hun ville blive så utilpas ved tiltaltes tilstedeværelse, at det vil gå ud over hendes vidneforklaring.

Vidnet har forklaret, at hun var ansat på Plejehjem 3 som social-og sundhedsassistent i den omhandlede periode. Hun var Forurettede 3's kontaktper-son, og hun havde den daglige pleje af Forurettede 3 og varetog hendes fysiske og psykiske ve og vel sammen med en sygeplejerske. Vidnet sørgede også for, at hendes kollegaer var opdaterede på forhold omkring Forurettede 3, og hun havde den primære kontakt med pårørende. Hun kom meget tæt på Forurettede 3, og de tal-te godt sammen.

side 40

Forurettede 3 flyttede ind den 10. oktober 2022. Tiltalte var hendes kollega i hele pe-rioden. Han var nattevagt, og hun havde kontakt med ham om morgenen, når hun mødte til overlevering. Hun har haft en eller to dagvagter med tiltalte. Natteholdet videregiver til dagholdet, hvordan natten er forløbet. Der gives overlevering vedrørende alle beboerne.

Hun og Forurettede 3 talte om meget, og Forurettede 3 fortalte meget om sit liv. Forurettede 3 gav i starten udtryk for at være glad for tiltalte. Forurettede 3 kunne spørge, hvem der skul-le i nattevagt, og hun glædede sig til, at det var tiltalte, når de nævnte ham. Forurettede 3 kunne finde på at sige, at hun ville være vågen, når tiltalte kom på arbej-de. De mente, at Forurettede 3 skulle sove om natten for, at hverdagen kunne hænge sammen.

Forurettede 3 sov mindre om natten, og vidnet ved, at tiltalte fik at vide, at han ikke skulle kontakte Forurettede 3. De fjernede også tiltaltes billede på et white board med de ansatte, så hun ikke skulle holde sig vågen, indtil han kom. Forurettede 3 var lidt piget og var glad for tiltalte, som hun så som en sød og dejlig mand. Vidnet opfattede det ikke som en egentlig forelskelse.

Vidnet bemærkede en lille ændring allerede omkring jul, da hun kan huske, at hun talte med en kollega om, at Forurettede 3's angst var blusset op. De talte om, hvorvidt det kunne være helligdagene. Forurettede 3's angst blev tiltagende, og hun var meget søgende efter personale, og hun var bange for at være alene.

Det udviklede sig meget. Forurettede 3 gik ved siden af vidnet, når hun var på vagt, og hun ventede udenfor andre beboeres lejlighed, når vidnet var hos andre, li-gesom Forurettede 3 var med på kontoret, når vidnet ordnede ting der. Forurettede 3 holdt op med at tale pænt om tiltalte, og hun begyndte at fortælle andre ting. Forurettede 3 sagde bl.a., at tiltalte var ubehagelig, og hun sagde også, at tiltaltes mund var våd, når der ikke var tænder i, og Forurettede 3 fortalte, at der blev kysset. Det var midt i januar 2023, at Forurettede 3 begyndte at sige disse ting. Forurettede 3 sagde, at kys var vådt og slimet, og at hun ikke synes om det. Forurettede 3 fortalte, at det var tiltalte, som var våd og slimet, og at hun ikke brød sig om det.

Forurettede 3 fortalte også, at tiltalte lå og sov i hendes sofa, hvilket Forurettede 3 ikke brød sig om. Forurettede 3 kaldte tiltalte for psykopat, og hun sagde, at han var manipule-rende, og hun ville gerne vide, om han kom på arbejde. Det var ændret til, at Forurettede 3 ikke ville være der, når tiltalte var på arbejde.

Vidnet gik til sin chef med tingene. Hun ved, at tiltalte blev kaldt til samtale. Der blev lavet en klar aftale om, at tiltalte ikke skulle komme ind til Forurettede 3, medmindre der var nødkald. Vidnet sagde til Forurettede 3, at han ikke kom mere, men Forurettede 3 sagde, at det var løgn, og vidnet kunne se, at tiltalte fortsat kom på trods af den klare aftale om, at han ikke skulle. Vidnet blev ved med at finde tobak på Forurettede 3's sengebord, køkken og sofabord. Der var ingen beboere, der røg, og der havde forinden været episoder, hvor der var fundet tobak fra til-talte. Forurettede 3 fortalte også, at tiltalte stod og røg udenfor ved hendes vindue.

side 41

Hun konfronterede tiltalte med tobakken, som hun fandt, og han sagde, at det ikke ville ske igen. Han erkendte, at det var hans tobak, og hun ved, at han flere gange har været til samtale herom.

Hvis Forurettede 3 kaldte, var det, fordi der var behov for hjælp, og det skulle note-res. Ofte oplevede hun at få at vide, at Forurettede 3 havde sovet hele natten, og fandt så tobak bagefter. Hun fik også at vide af Forurettede 3, at hun ikke sov, fordi tiltalte fortsat kom der.

Forurettede 3 havde altid været glad for at sove på sin sofa, hvis der var personale. Da vidnet en dag, hvor Forurettede 3 var ved at gå i delir på grund af manglende søvn, foreslog Forurettede 3 at sove der, sagde Forurettede 3, at det var der tiltalte lå om natten. Vidnets mave skreg, at hun skulle finde nattevagttelefon. Man har en tendens til at tage billeder, uden at man ved det, med den telefon. Hun fandt telefon-en, og hun fandt billeder, hvor det var klart og tydeligt, at tiltalte lå på Forurettede 3's sofa. Han havde sikkert kigget på nettet og var kommet til at tage billeder. Han havde da fået at vide, at han ikke måtte være der. Vidnet kædede det sammen med Forurettede 3's forklaring, og hun reagerede på det. Det var måske i feb-ruar. Hun ringede til sin chef og fortalte, at hun havde fundet billeder, der vi-ste, at tiltalte var hos Forurettede 3 om natten og havde ligget i sofaen. Hendes chef ville tage en samtale med tiltalte om det, og hun ved, at der også var andet på dagsordenen til den samtale. Hun har efterfølgende fået at vide, at det med billederne slet ikke blev vendt på mødet med tiltalte på grund af nogle for-skellige omstændigheder.

Vidnet bekendt er det til alle samtaler blevet sagt, at tiltalte ikke skulle kom-me ind til Forurettede 3. Vidnet var ekstra opmærksom, efter hun fandt billederne, og hun talte også med Forurettede 3 om det.

Tiltalte kom med blomster og lagde sedler til Forurettede 3, inden han fik forbud mod at komme hos Forurettede 3. Det var sedler om, at Forurettede 3 var sød, og at han kom igen. Det var kun til Forurettede 3, og det var ikke normalt. Han købte også et ur og en bamse til Forurettede 3. Han købte også en heksenæse, som Forurettede 3 senere fortalte, at han skræmte hende med.

Forurettede 3 havde altid været bange for mørke, og derfor skulle lyset være tændt døgnet rundt i Forurettede 3's lejlighed. Forurettede 3 fortalte, at tiltalte slukkede lyset, og han tog en heksenæse på og skræmte hende. Forurettede 3 sagde, at han syntes, det var sjovt. Hun er ikke bekendt med, at tiltalte kom med gaver til andre beboere. Forurettede 3 nævnte ikke i øvrigt, at hun fik gaver.

Forurettede 3 fik det værre og værre med tiden. Hun var meget forpint og bange, og hun turde ikke være nogen steder uden personale. Hun sov og spiste ikke. De havde psykiatrien "inde over", og der var ingenting, som virkede på Forurettede 3. Forurettede 3 blev vred og næsten udadreagerende. Hvis Forurettede 3 følte, at vidnet ikke lyt-tede ordentligt, ville Forurettede 3 gøre fagter, og hun talte om, at tiltalte var psyko-

side 42

pat.

Forurettede 3 havde angst, inden hun flyttede ind, og hun var bange for mørke, men det kulminerede fuldstændigt. Vidnet relaterede det meget til tiltalte.

De havde løbende kontakt med de pårørende, og de var med på problemstil-lingerne. En dag ringede Forurettede 3's søster, som havde været ved Forurettede 3 en wee-kend, og søsteren fortalte, at Forurettede 3 sagde, at tiltalte havde gjort nogle ting, som Forurettede 3 fortalte meget realistisk om. Søsteren sagde ikke detaljeret, hvad der blev sagt, men der var noget, som sagde vidnet, at søsteren havde ret.

Forurettede 3 havde forinden fortalt, at tiltalte havde ligget i Forurettede 3's seng og givet hen-de kram. Hun havde også talt om kys, og vidnet havde hele tiden haft en dår-lig fornemmelse.

Vidnet bad søsteren ringe til vidnets chef, og vidnet løb ned på kontoret, hvor hun fandt en lydfil på nattevagttelefonen. Det fremgik, at tiltalte flere gange sagde, at at han elskede Forurettede 3, og spurgte, "kan du lide det". Der var tydelig kysselyde, og der blev sagt, "er det bedre, at jeg røre dig her". Hun kunne høre på Forurettede 3, at hun ville væk fra det, og Forurettede 3 sagde noget om arbejde i morgen. Forurettede 3's stemme rystede lidt og kom med en lyd, der ikke var typisk for hende. Forurettede 3 forsøgt at komme væk fra situationen, da hun talte om, at de skulle på arbejde i morgen. Vidnet ringede derefter til sin chef, viceforstande-ren, på ny, og hun fik at vide, at hun skulle tage telefonen med over til for-standeren, hvilket hun gjorde.

Hun så ikke Forurettede 3, da hun gik over med telefonen, men Forurettede 3 havde haft det ganske forfærdeligt i weekenden, og Forurettede 3 ville bl.a. tage sit liv med en kniv. Dette har vidnet fået beskrevet. Hun fik at vide, at Forurettede 3 ville tage en brød-kniv og gøre en ende på det hele.

Hun havde ikke så meget mere at gøre med Forurettede 3 den dag, da Forurettede 3 talte med forstanderen. Den næste dag blev hun mødt med smil fra Forurettede 3, som sagde, at det var slut, og at tiltalte aldrig ville komme mere. Forurettede 3 fortalte, hvad der var sket dagen før, og at politiet havde talt med hende. Forurettede 3 fortalte også, hvad der fysisk var foregået. Forurettede 3 fortalte bl.a., at tiltalte havde rørt hende på låre-ne, havde kørt hænderne op på inderlårene, at han havde fjernet hendes trus-ser, at han havde stukket en finger op i hende, at han havde kysset hende for-skellige steder, og at han havde taget hårdt ved hendes bryster. Vidnet kom til at tænke på, at hun havde set blå mærker på Forurettede 3's bryster. Hun ved ikke, om de kunne stamme fra sådanne episoder. Forurettede 3 fortalte dette en dag, og Forurettede 3 blev senere ved med at gentage tingene. Forurettede 3 var meget åben omkring det, og hun fortalte den samme historie til en afløser en dag.

Vidnet arbejdede med Forurettede 3, indtil hun flyttede på Plejehjem 5. Forurettede 3 var nu Forurettede 3, og Forurettede 3 kunne huske ting, hvilket hun ikke kunne i den dårlige periode. Det var også gået ud over hendes sprog. Forurettede 3 talte nu igen, sov om natten og

side 43

strålede, og den tiltagende angst var væk. Det var, som om der var trykket på en knap. Forurettede 3 ændrede sig tilbage til den glade Forurettede 3.

Vidnets uddannelse er på 3½ år i alt. Hun havde arbejdet et andet sted i kom-munen, inden hun blev ansat på Plejehjem 3. Hun er kontaktper-son for fire beboere. Hun blev fritaget for noget i en periode for at få mere fokus på Forurettede 3. Hun skulle give ekstra støtte til Forurettede 3, og de havde også ekstra personale inde på grund af Forurettede 3. Det var nok omkring februar, at hun skulle give ekstra støtte til Forurettede 3. Det aftalte hun med viceforstanderen, og det blev aftalt i teamet med kollegaerne, hvor de arbejder godt sammen.

Forurettede 3's angst blev meget værre, da der var det med tobakken. Vidnet talte bå-de med tiltalte og sin chef. Det var sket mange gange. Hun har ikke talt med tiltalte om andet end tobakken. Det var et område, som hun ikke skulle stå for. Det måtte hendes chefer tage sig af. Gaverne blev givet fra starten i ok-tober 2022. Det stoppede, fordi tiltalte gentagne gange fik at vide, at det skulle stoppe. Det har hun ikke talt med tiltalte om.

Forurettede 3 havde angst også om dagen, da hun fik det værre. Det var en lang peri-ode fra januar til april, hvor Forurettede 3's angst var massiv, og hun ville ikke vige fra nogen. Forurettede 3 fortalte forsat, at tiltalte kom. Hun var bange for at være alene, hvis han pludselig kom i lejligheden. Vidnet havde et meget tæt samarbejde med ledelsen herom. Det var derfor de forsøgte forskellige præparater mod angst, og der var mange involveret. Det havde ingen virkning. Forurettede 3 gik også til samtaler hos Klinik.

Ledelsen hørte på, hvad hun sagde, men der sket ikke nok.

Forurettede 3 kunne godt have vrangforestillinger, hvilket typisk kom, når det blev mørkt udenfor. Det var, som om Forurettede 3 kunne se mennesker udenfor. Det rela-terede sig ikke til tiltalte.

Hun har altid hjulpet Forurettede 3 i tøjet, herunder med Forurettede 3's brystholder, og det har hun og Forurettede 3 altid grint lidt af. Efter tingene kom frem, spurgte vidnet Forurettede 3, om det var okay, at hun rørte ved brysterne, når hun hjalp med tøjet, og Forurettede 3 sagde i den forbindelse, at vidnet ikke tog så hårdt fat som tiltalte. Det sagde Forurettede 3 nok før den 8. maj 2023, hvor vidnet blev afhørt. Hun fortalte det ikke til politiet, og hun har siden tænkt på, at hun ikke fik det med. Hun har også tænkt på, at hun havde set blå mærker på Forurettede 3's bryster.

Politiassistent Vidne 15 har om forhold 1 forklaret, at han arbejdede med sagen vedrørende Forurettede 1. Der var kommet en skriftlig anmeldelse, og han skulle tale med Forurettede 1 for at høre, hvad han kunne få ud af ham. Han fik at vide, at Forurettede 1 var svingende fra dag til dag. Han aftalte en dag med en pædagog, som arbejde-de med Forurettede 1. Forurettede 1 havde begrænset sprog, og det var en vanskelig afhøring, hvorfor han husker afhøringen i dag.

side 44

Han vejledte Forurettede 1 om advokatbistand, hvilket Forurettede 1 ikke ønskede. Han fik også udleveret skema og blev vejledt om lov om erstatning. Det var Forurettede 1 ikke interesseret i.

Kontaktpersonen var til stede, da vidnet havde svært ved at forstå Forurettede 1. Han spurgte så simpelt som muligt, og nogen kommunikation fo-regik med lyde og fagter. Der var også noget, som vidnet forstod med almin-delige ord. Forurettede 1 pegede fx, når han forklarede, hvor han blev slået, og Forurettede 1 viste med sin hånd knyttet, at han blev slået med knyttet hånd, da han blev spurgt, om det var med flad eller knyttet hånd. Forurettede 1 pegede på næsen og kæben, da han blev spurgt til slage-ne, og der var også noget med skinnebenet. Forurettede 1 pegede. Han mener, at det var kontaktpersonen, der spurgte, om der også var noget med benet, hvorefter Forurettede 1 pegede på benet.

Der var for vidnet ikke tvivl om, at Forurettede 1 forstod, hvad der blev spurgt om. Kontaktpersonen sagde, at det var en god dag for Forurettede 1, men han fremstod svækket. Vidnet spurgte, hvor mange gange Forurettede 1 var blevet slået, hvortil Forurettede 1 svarede fle-re, men han kunne ikke svare et antal.

Vidnet spurgte og viste med sin hånd flad henholdsvis knyttet, om det var slag med flad eller knyttet hånd, hvorefter Forurettede 1 viste det med knyttet hånd.

Forurettede 1 frabad sig direkte advokat. Vidnet overvejede, at Forurettede 1 skulle bistås, og den bedste til dette var hans kontaktperson.

Foreholdt afhøringsrapport, side 2, næstsidste afsnit, har vidnet forklaret, at det blev en meget simpel afhøring, da Forurettede 1 ikke kunne svare på, hvorfor han blev slået. De kom derfor ikke "i bund", som man normalt vil under en afhøring. Forurettede 1 kunne godt sige ord, men vidnet hav-de svært ved at forstå det på grund af hans svækkelse.

Vidne 12 har om forhold 3 forklaret, at hun er søster til Forurettede 3. Hun og Forurettede 3 har et tæt forhold, og de taler om de fleste personlige forhold. Hun kender ikke tiltalte, men hun var klar over, at han var nattevagt på ple-jehjemmet. I starten talte Forurettede 3 om tiltalte, som en hun følte, hun kan snakke med. Han var en, der havde tid til at snakke. Sådan var det i starten fra okto-ber 2022.

Det ændrede sig rimeligt hurtigt. Billedet var et andet efter tre uger til måske en måned. Forurettede 3 var bange for tiltalte, og Forurettede 3 ville gerne have, at vidnet og Forurettede 3's datter skulle komme og sidde ved hende. Hun var bange, når klokken var 23, og de andre gik hjem. Forurettede 3 havde fortsat lidt sprog, og hun sagde, at han vil have lyset slukket, og hun appellerede til, at de skulle være der til ef-

side 45

ter kl. 23. Der var kun en nattevagt, der var en mand, og hun tænkte, at det derfor var tiltalte. Forurettede 3 sagde, at han havde frit spil, når de andre gik hjem.

Det holdt ikke op, men det blev tiltagende værre. Der blev puttet mere på, og der var korte meldinger. Det gik på, at Forurettede 3 var bange, og hun sagde, at han var ond og psykopat. Vidnet lyttede på Forurettede 3, men hun sagde også, at det nok ikke passede. Hun troede, at det var Forurettede 3's sygdom, som gav vrangforestillin-ger. Hun troede i lang tid, at det handlede om Forurettede 3's angst for at være alene, og hun forestillede sig heller ikke, at den slags kunne ske på et plejehjem.

Rimelig tidligt var der en bamse i Forurettede 3's seng, og den var Forurettede 3 glad for. Hun sagde, at hun fik den af nattevagten. Hun fandt også et gummidyr på et tids-punkt. Det var alle sådanne ting, der ikke passede i Forurettede 3's hjem. Det var fx også en ting, som dem man køber i Tiger, der kunne bruges til massage. Forurettede 3 var i starten afværgende, når vidnet spurgte til gaverne, men med tiden tiltog angsten, og tingene blev angstprovokerende for Forurettede 3. Forurettede 3 bad vidnet smide tingene ud. Forurettede 3 sagde, at tingene kom fra nattevagten, og Forurettede 3 nævnte da tiltaltes navn. Forurettede 3 viste med sin hånd ind i lysken mod skridtet, at gummidy-ret havde været brugt dernede. Med massagetingen var der ingen forklaring, men vidnet blev også bedt smide den ud.

Ved juletid var Forurettede 3 hjemme hos vidnet, hvor Forurettede 3 havde mere ro og derfor havde mere sprog. Forurettede 3 fortalte på det tidspunkt, at nattevagten havde sagt, at hvis det blev opdaget, at han og Forurettede 3 havde et forhold, så ville han blive fyret. Hun ville så ikke have nogen at tale med. Forurettede 3 sagde også, at hun kun havde tiltalte at tale med. Forurettede 3 sagde, at de ikke var kærester. Vidnet sagde til Forurettede 3, at en leder skulle orienteres, hvis de var kærester, og at en medarbej-der i så fald ikke kunne arbejde der og derfor skulle flyttes. Forurettede 3 fik ro af det-te, da det blev klart, at hun ikke skulle flyttes.

Forurettede 3 havde det dårligt op til jul, og hun fik der bedre i julen, mens hun var hjemme. Angsten kom igen med det samme, da Forurettede 3 kom tilbage til plejehj-emmet.

Angsten kørte i det samme. Det handlede om, at hun ikke kunne være alene om natten, og hun var bange. Angsten blev større og større, og det var svært at have kontakt med Forurettede 3, som var helt opslugt af sin angst. Det var angst for mørke og for at være alene. Man forsøgte med beroligende medicin, som virkede lidt i starten, men angsten kom tilbage.

I februar 2023 begyndte Forurettede 3 at sætte ord på noget, som hun ikke have sagt før. De var på cafe, og Forurettede 3 sagde, at hun skulle reddes, og at tiltalte var psy-kopat. Vidnet spurgte direkte, og Forurettede 3 svarede, at det var tiltalte, der var psykopat. Forurettede 3 sagde, at der var ingen, som troede på hende. Når Forurettede 3 talte om, hvad der skete, satte hun sin hånd i skridtet. Hun fortalte også, at hun var bange for konsekvenserne, hvis hun fortalte, hvad der var sket, og at vid-net ikke ville tro på hende.

side 46

Forurettede 3 nægtede at gå med tilbage til plejehjemmet fra cafeen, og vidnet endte med at blive vred, da hun tænkte, at det var noget forfærdeligt, som Forurettede 3 sagde om en anden. Gerontopsyk kom derefter "lidt ind over".

Plejehjemmet afprøvede forskellige ting bl.a., at Forurettede 3's datter overnattede på plejehjemmet. Det havde god effekt, og der blev mere ro på. Det var dog ik-ke realistisk. De prøvede også med en ekstra nattevagt, men det var heller ik-ke muligt i længden. Der kom altid mere ro på, når Forurettede 3 havde fået sovet.

Forurettede 3 kom forud for den 21. april 2023 med nogle beskrivelser af noget sek-suelt, som var meget fremmed for Forurettede 3. Det var i løbet af marts. Det gik me-re på noget seksuelt, der skete. Det kunne ikke være noget, som Forurettede 3's hjerne fandt på. Forurettede 3 beskrev mere detaljeret, hvad det var tiltalte gjorde. Det var noget med fastholdelse, noget med savl i ansigtet og noget med at røre flere steder og smerte. Forurettede 3 pegede og sagde, at det gjorde ondt i skeden.

Vidnet blev rigtig rådvild, og det var skræmmende. Hun begyndte at få en klar fornemmelse af, at noget ikke var, som det skulle være. Hun havde dog svært ved at godkende, at det kunne forholde sig sådan.

Vidnet havde været ude og rejse omkring den 18.-22. april 2023, og Forurettede 3's datter ringede og sagde, at vidnet skulle køre ud til Forurettede 3, da Forurettede 3 sagde nog-le ting, og "den var helt gal".

Vidnet kørte derud, og Forurettede 3 puttede sig ind til hende for at sove. Det var Forurettede 3 begyndt på, når hun kom, fordi Forurettede 3 ikke sov om natten. Vidnet sagde, at Forurettede 3 var begyndt at sige, at der var noget, de skulle tale om. Forurettede 3 svarede, at det turde hun ikke, da det var grimt. Forurettede 3 ville heller ikke, at datteren skulle vide det. Vidnet lovede, at hun ville komme hver gang tiltalte var på natte-vagt, hvorefter Forurettede 3 fortalte detaljerne.

Forurettede 3 sagde, at vidnet skulle blive der, da vidnet sagde, at hun måtte gå videre med det, som Forurettede 3 havde fortalt. Hun ringede til Vidne 8, viceforstanderen, næste morgen. Forurettede 3 havde fortalt, hvad der foregik seksuelt. Hun sagde også, at til-talte havde ændret sig med tiden, at han blev vred og tog hårdt fat, og at han blev vred, hvis hun ikke var med på det, som skete. Vidnet sagde til Vidne 8, at hun nu var overbevist om, at det var virkeligheden. Det, som Forurettede 3 sagde, kunne ikke komme fra Forurettede 3's hjerne, og det kunne ikke være en fantasi. Forurettede 3 var i det hele taget meget lidt seksuelt orienteret, og det kunne derfor ikke komme fra hende.

Forurettede 3 var frygtelig lettet, efter hun talte med politiet. Hun blev også bedre til at tale, hun kunne sove igen, og de oplevede, at Forurettede 3 blev sig selv igen, selv-om hun var syg. Der har været ro på Forurettede 3 siden, og hun har ikke været angst. Hun har ensomhedsfølelse, som er kendetegnende for hendes sygdom, men ikke angst for at være alene om natten. Der er ikke andre, som hun har været

side 47

bange for, og hun vil også sove alene om natten.

Forurettede 3 var på korttidsophold på Plejehjem 5, inden hun kom til Plejehjem 3. Forurettede 3 var på Plejehjem 5 i 5-6 uger. Hun har ikke hørt om, at Forurettede 3 der forelskede sig i en medarbejder.

Vidnet kom på Plejehjem 3 flere gange om ugen, og hun har fulgt Forurettede 3 tæt sammen med Forurettede 3's datter.

Hun tror, at Gerontopsyk kom ind over i starten af december 2022. Hun kan ikke huske, om det var sovemedicin eller noget angstdæmpende, som de gav. Tiltagene hjalp alligevel ikke.

Forurettede 3 nævnte ikke navne i starten. Det var karakteristisk for Forurettede 3, at hun ikke ville hænge andre ud eller belemre andre. Forurettede 3 havde også svært ved navne på personalet, og de brugte tavlen med billeder, hvor Forurettede 3 pegede ud, hvem hun talte om.

Forurettede 3 begyndte at tale om tiltalte ved navn i det sene efterår. Det var lang tid før jul. Forurettede 3 ville ikke sige, at hun og tiltalte var kærester. Forurettede 3 var bange for at stå uden nogen at snakke med. Den angst ville hun have uanset situatio-nen. Nattevagten var den eneste, som havde tid til at snakke, og det ville Forurettede 3 ikke miste. Forurettede 3 understregede, at hun ikke ville være kærester.

Siden cafebesøget i februar tænkte vidnet jævnligt, at hun burde tale med le-delsen, men det fik hun ikke gjort.

Bamsen var den første gave, Forurettede 3 fik, men den bad hun også vidnet smide ud.

Forurettede 3 fortalte, at tiltalte holdt fast på hende, så hun ikke kunne rejse sig fra sengen. Forurettede 3 sagde, at hun blev holdt på overarmene, så hun blev holdt nede i sengen og ikke kunne komme væk. Vidnet har ikke set eller kigget efter blå mærker. Hun har ikke set sin søster uden tøj i mange år.

Da Forurettede 3 fortalte, at tiltalte tog hårdt fat, beskrev hun ikke præcist hvor. Hun beskrev, at han blev vred, og det var hun bange for. Tiltalte blev vred over, at Forurettede 3 ikke ville gøre det, som han ville.

Vidnet har kort mødt tiltalte i døren i oktober 2022. Det var meget tidligt i forløbet, og hun har ikke haft lejlighed til at konfrontere tiltalte.

Forurettede 3 kom ikke med noget, som ikke gav mening i form af vrangforestillinger.

Øvrige oplysninger

Af sms af 28. marts 2023 sendt fra Vidne 13 til daglig leder af

side 48

Plejehjem 3, Vidne 8, fremgår:

"Pas på Tiltalte

Han er meget dårlig og har snakket meget personligt om Forurettede 3, jeres be-boer

Er bekymret"

Der er afspillet en lydfil af 15. april 2023, sikret fra vagttelefon, koster 11. Afspilningen er sket for lukkede døre.

Af personundersøgelse af 27. april 2023 af tiltalte foretaget den 25. april 2023 ved Aarhus Universitetshospital, Instiut for Retsmedicin, fremgår føl-gende af konklusionen:

"...

Resumé og konklusion

Ved undersøgelsen af den 59-årige mand, der er sigtet for et seksuelt overgreb, begået senest 5 døgn forud for undersøgelsen, fandtes:

Hudafskrabning pn højre håndryg (1) og venstre underben (2).

De påviste hudafskrabninger (1,2) er ældre og følger efter mindre uka-rakteristiske stumpe traumer.

Der er sikret materiale til eventuel retsgenetisk og retskemisk undersa-gelse."

Af personundersøgelse af 1. maj 2023 af Forurettede 3 foretaget den 25. april 2023 ved Aarhus Universitetshospital, Center for Voldtægtsofre, fremgår følgende af konklusionen:

"...

Resumé og konklusion

Ved undersøgelsen af den 62-årige kvinde, der angiver sig udsat for sekuelt overgreb, begået senest ca. fem døgn forud for under-søgelsen, fandtes:

Blodunderløbent mærke på venstre overarm (1), og på højre un-derben (2).

Ved undersøgelse af ydre kønsorganer fandtes ingen læsioner.

Læsion 1, 2 er friske og følger efter mindre, ukarakteristiske, stumpe traumer.

Fravær af læsioner ved kønsorganerne udelukker ikke, at et sek-suelt overgreb, som oplyst af undersøgte, kan have fundet sted.

side 49

Der er sikret materiale til eventuel retsgenetisk og retskemisk un-dersøgelse."

Der er foretaget retsgenetiske undersøgelser den 22. og 25. maj 2023 vedrø-rende undersøgelse af biologiske spor af materiale fra tiltalte henholdsvis Forurettede 3, og der er ikke fundet spor af betydning for sagen.

Kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse af tiltalte og har den 30. maj 2024 udtalt blandt andet følgende:

"...

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjene-ste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at Tiltalte skal undergive sig sexologisk behandling såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der hertil fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen samt særvilkår som ovenfor nævnt.

..."

Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 1. juli 2021 anført blandt andet:

"...

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte indrejste i Danmark den 4. december 1991 hvor han søgte om asyl. Pågældende fik den 2. juni 1992 afslag på asyl i Danmark. Dette afslag blev den 11. november 1992 stadfæstet af Flygtningenævnet. Pågældende fik den 17. september 1993 afslag på genoptagelse af sin asylsag.

Tiltalte fik den 7. december 1993 afslag på familiesammen-føring med sin daværende ægtefælle.

Tiltalte fik den 11. maj 1994 opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 til den 16. december 1994. Pågæl-dendes opholdstilladelse blev den 2. august 1994 inddraget.

Tiltalte fik den 2. marts 1995 opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. Denne tilladelse er senest den 19.

side 50

oktober 2006 meddelt tidsubegrænset.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisnings-bestemmelserne regnes fra den 2 marts 1995, hvor pågældende senest blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, jf. herved ud-lændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere dom-fældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet an-den strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændinge-lovens § 27, stk. 1.

Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 25 år, 4 måneder og 26 dage.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændinge-lovens § 22 . nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 244, idømmes u-betinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover-trædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvis-ning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingesty-relsen henvise til politiets afhøringsrapport af 20. marts 2021.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

Kom til Danmark for 30 år siden

Har en kæreste som er dansk statsborgere

Tidligere to gang har været gift med danske statsborgere Har en datter fra sit første ægteskab som bor i By 4.

Han har også en søn fra sit andet ægteskab som bor ved sin mor.

De sidste 2 år ikke har haft samvær med sin søn

side 51

I 2006 blev uddannet Social- og Sundhedshjælper. Han har

siden da arbejdet

som dette

Taler, forstår og skriver dansk på et pænt niveau. Han kan dog have problemer med det grammatiske

Tidligere har været Udeladt 1 før børn i By 5 I perioder har drukket for meget, og han får medicin mod depression

Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretli-ge konsekvenser for pågældendes herboende barn, såfremt på-gældende bliver udvist af Danmark.

Udlændingestyrelsen skal gøre opmærksom på, at Tiltalte har et mindreårigt barn på 14 år. Barnet er statsborger i Land 1, er født i Danmark og har haft uafbrudt ophold i Danmark.

...

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

...

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminali-tetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en fri-hedsstraf af 3-4 måneders varighed sammenholdt med de i ud-lændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingesty-relsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvis-ning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

..."

Udlændingestyrelsen har i en supplerende udtalelse af 19. marts 2024 anført blandt andet:

"...

Anklagemyndigheden har oplyst, at der er fremkommet nye forhold til sagen, herunder pågældendes overtrædelse af straffelovens:

§ 216, stk. 1, jf. § 21,

§ 225, jf. § 216, stk. 1,

§ 232, og

§150.

Anklagemyndigheden har på den baggrund anmodet Udlændingestyrel-sen om at oplyse, om de nye forhold giver anledning til yderligere be-

side 52

mærkninger fra Udlændingestyrelsen i relation til udvisningsbestemmel-serne.

Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22. nr. 6 kan en udlænding, som har haft lov-ligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. I eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 216 eller § 244 idømmes ubetinget frihedsstraf el-ler anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Udlændingestyrelsen skal bemærke, at pågældende har 2 herboende børn på 30 og 17 år, som er henholdsvis Udenlandsk 1 og Udenlandsk 2 statsborger. In-gen af disse børn afleder opholdsret fra Tiltalte, hvorfor en even-tuel udvisning af pågældende ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for børnene.

Udlændingestyrelsen bemærker hernæst, at pågældendes ene barn er mindreårigt og ikke er bosat hos pågældende.

...

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Udlændingestyrelsen tiltræder fortsat, at der nedlægges påstand om ud-visning i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, hvorfor anklagemyn-digheden i øvrigt fortsat kan henholde sig den udtalelse, som Udlæn-dingestyrelsen sendte den 1. juli 2021.

Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hen-syn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge at, at der kan være fremkommet nye oplys-ninger om udlændingens personlige forhold siden udtalelsen af 1. juli 2021, og derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens op-lysninger om kriminalitetens karakter.

..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er næsten færdig med at tage erhvervskørekort. Han har bestået teoriprøven til bus. Han har en søn på 17 år og en datter på 30 år. Hans datter bor i By 4, og han har kon-takt til hende. Hans søn bor hos sin mor. Han så sidst sin søn for et par år si-den. Under den sidste samtale, som de havde, var sønnen meget forvirret, og han har sagt, at sønnen kan komme til ham, men det er en meget følsom

side 53

dreng. Hans søn bad om en pause fra at ses. De har aftalt, at han kan komme, når han er klar. De skriver til hinanden. Han skriver godnat næsten hver dag. De var tidligere tæt knyttet. De skriver ikke om andet end godnat, da han ik-ke vil presse sin søn. Hans datter har fået et barn, der nu er tre år. Barnebar-net bor i Land 3, og de ses ca. fire gange om året. Hans datter skriver tit om penge, så det får hun også. De taler sammen ca. hver anden uge, og de skri-ver sammen et par gange om ugen. Han har altid skuffet sin kæreste, og han har sagt, at han ikke var værd at samle på. Det har kæresten opfattet sådan, at han ville forlade hende. De er stadig kærester, og hun er konstant hos ham. Hans søn var 8 år, da han og sønnens mor blev skilt. Hun har ikke væ-ret sød, og han har ikke ønsket at tale til hende.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han er opvokset i Land 1 og kom til Danmark i 1991, hvor han var 27 år. Han kunne ikke arbejde som Stilling i Danmark, da hans uddannelse ikke kunne bruges i Danmark. Han flyttede efter revoluti-onen, da de ikke troede på det nye styre. Han flyttede fra Land 1 som 24-årig, efter han havde aftjent sin værnepligt. Han har fortsat familierelationer i Land 1, men hans søskende bor rundt omkring i verden bl.a. i Land 4, Land 5, Land 6 og Land 7. Han har ikke haft kontakt med den familie, som er i Land 1. Han ta-ler nogenlunde Sprog, og han har også lært at skrive det, selvom han ikke bru-ger det. Han har ikke været i Land 1, siden han var 24 år. Han har ikke et Udenlandsk 2 pas, da hans far er sortlistet på grund af sit arbejde for Udeladt 2. Han giftede sig med en dansk pige, som han mødte i Land 2, i 1991, og han blev i den forbindelse familiesammenført.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Tiltalte har forklaret, at han, der var forholdvis nyansat, lige var mødt på ar-bejde den 26. december 2020, da han tilbød Forurettede 1 en cigaret, og at Forurettede 1 angreb ham, idet tiltalte ville tænde cigaretten for Forurettede 1. Tiltalte har på den ene side forklaret, at han forsøgte at slå sig løs og få sig fri, og på den anden side har han forklaret, at han ikke slog Forurettede 1, men at Forurettede 1 ramte sig selv.

Vidne 2, der har afgivet en meget trovær-dig forklaring, har bl.a. forklaret, at han, der også arbejdede på Plejehjem 1, kendte Forurettede 1 fra sit arbejde, og at han omkring kl. 15 mødte på arbejde, hvor han ville aflevere en "Kinder-snitte" i anledning af Forurettede 1's fødselsdag. På vej ind til Forurettede 1 hørte han Forurettede 1 råbe og skrige bl.a. "gå væk, gå væk", og vidnet storm-ede derfor ind, da det ikke lød normalt. Vidnet har forklaret, at Forurettede 1 hang i sin kørestol, havde blod i ansigtet og på hænderne, og at Forurettede 1 pegede på tiltalte og sagde, at tiltalte havde slået Forurettede 1. Vidnet har forklaret, at tiltalte var inde i Forurettede 1's lejlighed, og at tiltalte havde blod på sine hænder og nogle skader. Vid-net har videre forklaret, at Forurettede 1 pegede på tiltalte, var urolig

side 54

og blev ved med at gentage, at tiltalte havde slået. Vidnet har også forklaret, hvorledes Forurettede 1 længe efter omtalte episoden og sagde, at han blev slået og pegede på sit ansigt og trak op i bukserne. Endelig har vidnet forklaret nærmere om, at han i forbindelse med episoden måtte skubbe tiltalte væk flere gange, at tiltalte var vred, og at vidnet var bange for, at tiltalte ville slå Forurettede 1 igen.

Vidne 3, der som sygeplejerske var på arbejde samme dag på Plejehjem 1, har forklaret, at hun blev tilkaldt omkring kl. 15.30, og at Forurettede 1, da hun tilså ham, havde kradsemærker under øjet og især på armene, at han blødte fra skinnebenet og lidt i ansigtet. Hun har videre forklaret, at tiltalte til hende først forklarede, at Forurettede 1 havde slået ud, og at tiltalte i refleks havde slået tilbage. Senere ændrede til-talte forklaring, og tiltalte var meget sur på vidnet, og gik bl.a. helt op i ho-vedet på hende og havde knyttet næve.

På denne baggrund og efter det øvrige fremkomne, herunder forklaringerne fra Vidne 15, der afhørte Forurettede 1, og Vidne 5, der var forløbsansvarlig for Forurettede 1, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i vold ved at tildele Forurettede 1 flere slag med knyttet hånd i ansigtet, hvorved Forurettede 1 tilføjedes et kradsemærke ved øjet. Retten finder det efter det fremkomne ikke bevist, at tiltalte har slået med flad hånd og på kroppen, ligesom det efter bevisførelsen om skaderne ikke er bevist, at Forurettede 1 tilføjedes en blodansam-ling over venstre kindben og en hudafskrabning på venstre skinneben, som følge af den nævnte vold, hvorfor tiltalte frifindes for denne del af tiltalen.

Forhold 2

Tiltalte har om dette forhold forklaret bl.a., at han lige var begyndt på Plejehjem 2, hvor han skulle lære beboerne at kende. Han har også forklaret, at han var på nattevagt med to kollegaer, som begge var sure på ham, og som sendte ham hjem. Han gik, da de sagde, at de ville ringe til politiet, hvis han ikke gik. Han har afvist, at han har slået Forurettede 2.

Forurettede 2 og Vidne 6, der var ansat som nattevagter på Plejehjem 2, og som skulle introducere tiltalte til arbejdet den omhandlede nat, har begge forklaret, hvorledes tiltalte fremstod, at de havde mistanke om, at han var påvirket af alkohol, at han var meget nærgående, og at Forurettede 2 til sidst bad tiltalte forlade stedet. Da tiltal-te ikke umiddelbart ville forlade stedet og ikke selv kunne finde ud, ledte vid-nerne ham ud mod udgangen. Vidnerne har begge videre forklaret, at tiltalte, da Forurettede 2 på et tidspunkt lagde hånden på tiltaltes arm for at guide ham videre, pludselig vendte sig om og gav hende en lussing i ansigtet.

Efter de to sikre og troværdige vidneforklaringer finder retten det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i forhold 2.

side 55

Forhold 3

Tiltalte har forklaret, at han, der arbejdede som nattevagt på Plejehjem 3, hvor Forurettede 3 flyttede ind i oktober 2022, var afvi-sende over for Forurettede 3, og at hun derfor blev sur på ham. Han har også forklaret, at han gik ud med det samme, hvis han havde fulgt Forurettede 3 retur til værelset, og at han kun var der, hvis han fulgte hen-de retur, eller hun ringede. Han har forklaret, at han én gang kom med en ga-ve til Forurettede 3, og at han også har givet blomster til andre beboere på pleje-hjem-met. Han har forklaret, at Forurettede 3 var forvirret, fordi hun var dement.

Tiltaltes forklaring om hans færden i Forurettede 3's bolig stemmer ikke med forklaringerne fra de øvrige vidner, der var ansat på plejehjemmet, ligesom tiltalte efter logoplysningerne for hans nøglebrik vanskeligt kun kan have været ganske kortvarigt hos Forurettede 3. Der er også afgivet vidneforklaringer om, at der blev fundet tobak fra tiltalte hos Forurettede 3, hvor tiltalte ikke havde registreret, at han havde været hos hende, som han ellers skulle.

Efter samtlige vidneforklaringer var Forurettede 3, da hun lige var flyttet ind, tryg ved og glad for tiltalte. Dette ændrede sig dog, og vidnerne – både kollegaer, daglig leder Vidne 8 og forstanderen Vidne 7 har forklaret, hvorledes Forurettede 3 blev angst. Det er beskrevet, hvorledes Forurettede 3 blev nærmest panisk angst for tiltalte, lige-som det er forklaret, hvorledes der blev iværksat flere medicinske tiltag, sam-taler og terapi for at opnå bedring, hvilket ikke virkede.

Vidne 9, der var aftenvagt, har forklaret, at Forurettede 3 var glad og tryg i hvert fald i nogle uger. Forurettede 3's kontaktperson, Vidne 11, har forklaret, at der var en ændring omkring jul, og forstander Vidne 7 har forklaret, at Forurettede 3 forandrede sig i eller efter december 2022, og at de ikke kædede noget sammen i december. Forurettede 3's søster, Vidne 12, har forklaret, at Forurettede 3 var hjemme ved juletid, at hun havde det dårligt op til jul, at hun fik det bedre i julen, mens hun var hjemme, og at angsten kom igen med det samme, da Forurettede 3 kom tilbage til plejehjemmet.

Vidne 11 har endvidere forklaret, at Forurettede 3, som hun var meget tæt på, i midten af januar 2023 sagde, at tiltaltes mund var våd, når der ikke var tænder i, Forurettede 3 fortalte også, at der blev kysset, og at hun ikke brød sig om det. Forurettede 3 har fortalt vid-net, at tiltalte sov på Forurettede 3's sofa, hvilket hun ikke brød sig om, hun kaldte ham en psykopat, og Forurettede 3 ville ikke være der, når tiltalte kom på arbejde. Vidnet fandt også billeder på vagttelefonen, som viste tiltalte, der lå på Forurettede 3's sofa. Endelig har vidnet

side 56

forklaret bl.a., at tiltalte kom med blomster til Forurettede 3, han lag-de sedler, købte en bamse og et ur til Forurettede 3, og Forurettede 3 har fortalt vidnet, at tiltalte købte en heksenæse, som han skræmte hende med i forbindelse med, at Forurettede 3 var bange for mørke.

Vidne 12 har forklaret om sine observationer og oplevelser med Forurettede 3, der er svarende til personalets. Hun har også forkla-ret, hvorledes hun fandt gummidyr og andre ting, der ikke passede ind i Forurettede 3's hjem, som Forurettede 3 havde fået af tiltalte. Da tingene blev angstprovokerende for Forurettede 3, bad hun vidnet smide tingene ud. Vidnet har også forklaret om et cafebesøg i februar 2023, hvor Forurettede 3 sagde, at tiltalte var psykopat, at ingen troede på hende, og når hun fortalte om, hvad der skete, satte hun sin hånd i skridtet. I marts kom Forurettede 3 også med seksuelle beskrivelser, som var fremmed for Forurettede 3, og vidnet begyndte at have en fornem-melse af, at noget ikke var, som det skulle være, men vidnet havde svært ved at godkende, at det kunne forholde sig sådan.

Om weekenden op til den 25. april 2023, hvor vidnet var sammen med Forurettede 3, fordi vidnet blev tilkaldt, da ”den var helt gal” , har vidnet forklaret, hvorledes Forurettede 3 fortalte, hvad der foregik seksuelt, og at tiltalte med tiden havde ændret sig, og at han blev vred og tog hårdt fat. Vidnet gik herefter til plejehjemmets ledelse.

Forurettede 3 blev afhørt den 25. april 2023 og genafhørt den 4. maj 2023. Hun har, selvom hun har vanskeligt ved at udtrykke sig, vedholdende og detaljeret forklaret om, hvorledes ”han” har prøvet at gøre det mange gange, at han tog hårdt fat, at hun ikke kunne komme væk, at han var både uden på og under tøjet, at han ville ind ”hernede” , og at han brugte både sin penis, fingre og genstande. Forurettede 3 har under sin forklaring vist med fagter, hvordan dele af det, som hun har forklaret om, foregik.

Kontaktpersonen Vidne 11 har forklaret, at hun efter den 25. april 2023 hjalp Forurettede 3 med at komme i tøjet, at hun i den forbin-delse rørte ved Forurettede 3's bryster, og at Forurettede 3 sagde, at vidnet ikke tog så hårdt fat som tiltalte.

På baggrund af Forurettede 3's meget troværdige forklaring, der støt-tes af de øvrige vidneforklaringer, den lydfil af 15. april 2023, som blev fun-det på vagttelefonen, og den øvrige bevisførelse er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 3, dog således at overtrædelserne er sket i perioden mellem december 2022 og den 25. april 2023.

Straffen

Straffen fastsættes til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 244, stk. 1, og § 216, stk. 1, jf. § 21, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 232 og § 150.

side 57

Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på forholdenes karakter, omstændighederne herved, og navnlig for så vidt angår forhold 3, at forhol-det et begået over en længere periode under nattevagter, hvor tiltalte var eneste medarbejder til stede, mod en person med svækket helbred, der var beboer på plejehjemmet, hvor tiltalte var ansat til at drage omsorg for bl.a. forurettede.

Rettighedsfrakendelse

Efter karakteren af forhold 3, og længden af den periode, som overtrædelser-ne har fundet sted, sammenholdt med det øvrige fremkomne finder retten, at der er en nærliggende risiko fare for tiltaltes misbrug af stillingen som social-og sundhedshjælper. Retten tager derfor påstanden om rettighedsfrakendelse til følge indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 1. pt, jf. stk. 1 g 3, 1. pkt.

Udvisning

Da tiltalte er fundet skyldig som sket, skal tiltalte udvises, jf. udlændingelo-vens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 6, med mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Udvisning af tiltalte vil efter længden af tiltaltes ophold og hans familiemæs-sige relationer her i landet udgøre et indgreb i hans privatliv, jf. artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Det beror he-refter på en proportionalitetsafvejning, om udvisningen må anses for nødven-dig for at sikre udvisningens formål om at forebygge uro og forbrydelse. I denne afvejning indgår de kriterier, som fremgår af Den Europæiske Mennes-kerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhæn-ger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70. Der skal navnlig lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varighe-den af opholdet i Danmark, tiden efter den begåede kriminalitet og tiltaltes adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssi-ge bånd med Danmark og med modtagerlandet.

Det følger endvidere af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset, og om den pågældende er advaret om, at fortsat kriminalitet kan medføre udvis-ning, jf. fx Menneskerettighedsdomstolens domme af 5. september 2023 i sag 35740/21 (Al-Masudi mod Danmark), sag 18646/22 (Goma mod Danmark), sag 44810/20 (Noorzae mod Danmark) og sag 31434/21 (Sharifi mod Dan-mark).

Tiltalte, som nu er fundet skyldig i bl.a. vold, forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold end voldtægt, kom til Danmark i 1991. Han er 60 år og har en dansk kæreste. Han har en søn på 17 år, som han aktuelt alene har kontakt

side 58

med på sms, og sønnen bor hos sin mor i Danmark. Tiltalte taler dansk, har uddannet sig i Danmark, og han har haft arbejde i Danmark. Han er ikke tid-ligere straffet for ligeartet kriminalitet, ligsom han ikke tidligere er advaret mod udvisning.

Tiltalte har efter det oplyste ikke været i Land 1, siden han forlod landet som 24-årig, og han har ikke kontakt til de familierelationer, der er i landet. Hans nærmeste familie er ikke bosat i Land 1. Han taler Sprog, og retten lægger til grund, at han har forudsætninger for at etablere en tilværelse i Land 1, hvis han udvises.

Navnlig under hensyn til tiltaltes lange ophold i Danmark, at han ikke tidlige-re er straffet for ligeartet kriminalitet og ikke tidligere er advaret om udvis-ning, finder retten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvis-ning, herunder med eventuelt tidsbegrænset indrejseforbud, ikke er så tungt-vejende, at de har større vægt end de hensyn, der taler imod udvisning - uan-set tiltalte nu er straffet med fængsel i 3 år og uanset kriminalitetens art og karakter. Det vil derfor være et uproportionalt indgreb og i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, såfremt tiltalte udvises, og en udvisning vil dermed med sikkerhed være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser.

Tiltalte frifindes derfor for påstanden om udvisning og tildeles en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Tort

Retsformanden tager under hensyn til gerningsperiodens længde og grovhe-den af forhold 3, herunder at forholdet er begået over for en person med svækket helbred, påstanden om tortgodtgørelse til følge som nedenfor be-stemt, jf. erstatningsansvarslovens § 26.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 3 år.

Tiltalte frakendes indtil videre retten til at udøve virksomhed som social- og sundhedshjælper og anden virksomhed, der indebærer plejefunktioner, på plejehjem, i beskyttede boliger, på sygehusafdelinger og på lignende steder, som væsentligt bebos af personer svækket af alder, sygdom eller lignende, og i de plejekrævendes hjem.

Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning af Danmark.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 3 ved bistandsadvokat, ad-vokat Troels Lind Pedersen, Store Torv 10, 3., 8000 Aarhus C, CVR-nr.

side 59

32753698 betale 75.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. marts 2024.

Dommer

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 160/25
Rettens sags nr.: SS-1346/2024-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AarhusARH
DDB sags nr.: 199/25
Rettens sags nr.: SS-4955/2021-ARH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4200-73241-00010-21
Påstandsbeløb