Dom
D O M
afsagt den 9. april 2025 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Erik P. Bentzen, Ras-mus Krogh Pedersen og Thomas Steensen (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 1186 – 24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1959
(advokat Thomas Jensen, Aalborg)
Retten i Viborg har den 31. maj 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 4600/2023).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forurettede 1 har påstået byrettens afgørelse om godtgørelse for svie og smerte stad-fæstet.
Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse, men har ikke bestridt kravet stør-relsesmæssigt.
Forurettede 6 har nedlagt påstand om godtgørelse for svie og smerte med 26.400 kr., erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med 52.748,76 kr. og erstatning for be-handlingsudgifter mv. med 1.454,60 kr., i alt 80.603,36 kr.
- 2 -
Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning og godtgørelse og har desuden bestridt kravene størrelsesmæssigt.
Supplerende oplysninger
Der er også for landsretten afspillet videooptagelser af episoderne den 14. september 2023 og 13. oktober 2023 og en lydoptagelse fra et alarmopkald i forbindelse med episoden den 14. september 2024.
Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen ved
-dom af 25. juni 2024 med en bøde for overtrædelse af færdselsloven
-dom af 27. juni 2024 med en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen
-dom af 27. januar 2025 med bl.a. fængsel i 4 måneder for overtrædelse af bl.a. lov-givningen om opdræt af fjerkræ og dyrevelfærdsloven. Straffen blev fastsat som en tillægsstraf til flere bødestraffe.
Kriminalforsorgen har i forbindelse med ankesagens behandling foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold i medfør af retsplejelovens § 808. Af erklæringen, der er da-teret den 24. marts 2025, fremgår bl.a. følgende:
” Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at det er tvivlsomt, hvorvidt Tiltalte er i stand til at gennemføre et vilkår om samfundstjeneste. Krimi-nalforsorgen skal dog erklære sig indforstået med at søge et sådant vilkår gennemført, såfremt Tiltalte i retten erklærer sig indforstået her-med. Det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalfor-sorgen i prøvetiden.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid. ”
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 6, Vidne 3, Vidne 5, Forurettede 3, Forurettede 2, Forurettede 6, Forurettede 5, Forurettede 4,
- 3 -
Vidne 7, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 14 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 16.
Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at han betragter aktivisterne som terrorister, når de går ind på privat område. Han fik ikke løn eller andet for at hjælpe Vidne 7 med at passe på hestene. Det var tiltaltes vildtkameraer, som var sat op i området. Der er blevet stjålet to kameraer, hvilket er blevet meldt til politiet.
Den pågældende dag skulle han se til et af kameraerne, da han så nogle af aktivisterne køre forbi. Det var efter hans opfattelse planlagt, og aktivisterne kom kun for at lave ballade. Han gemte sig i skovbunden, da han så Forurettede 1 gå ind gennem skoven. Han gav sig ikke til kende, da han kunne se, at hun ikke gik efter kameraerne, men derimod ville frem til marken, hvor hestene gik. Man kan høre på lydoptagelsen, at aktivisterne var klar over, at skoven var privat, og der var opsat skilte med adgangsforbud ved alle skovve-je og stier. Han ringede til politiet lige efter, at han havde sagt til Forurettede 1, at hun skulle blive stående. Forurettede 1 svarede, at hun kunne gå rundt i skoven, som det passede hende. Han havde sin telefon i hånden, da Forurettede 1 bankede den ud af hånden på ham. Det var helt sikkert en bevidst handling fra hendes side, da han forsøgte at holde hende væk fra de andre aktivister og ikke skulle tale med politiet. Han overvejede, hvordan han skulle få samlet telefonen op, da Forurettede 1 stod tæt op ad ham. Da hun var så langt væk, at hun ikke kunne ramme ham med et spark, samlede han telefonen op og gav hende et skub i brystet med én hånd. Det var ikke et hårdt skub, men hun smed sig ned på jorden og skabte sig. Han slog hende ikke i hovedet; heller ikke som en afvær-gereaktion på det, hun havde gjort mod ham. Hun ville have set helt anderledes ud i hove-det, hvis han havde slået hende. Hendes briller var ikke gået i stykker, og hun havde ingen mærker i ansigtet.
Aktivisterne råbte på videooptagelserne, at han ikke skulle slå for at få pressen over på deres side. Medie 1 har efter hans opfattelse klippet optagelserne sammen efterfølgende, da man ikke har billeder, der viser, at han slår.
Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forhold 2 og 3, at hans bror, Vidne 11, blev ringet op af en medarbejder på stutteriet, som fortalte, at aktivisterne var trængt ind ved indgan-gen til stutteriet på Adresse 2.
- 4 -
Da han og Vidne 11 ankom til stedet, havde aktivisterne lagt snoren med skiltningen om ad-gangsforbud ned og var trængt 25-28 meter ind på ejendommen. De kunne se, at en kvinde, Forurettede 3, havde været inde på den anden side af lågen, og han ville hol-de hende tilbage for at kunne dokumentere, at hun havde været der. Han kontaktede ikke politiet, da aktivisterne ville have taget telefonen fra ham og smidt den væk. Han blev med det samme overfaldet af bl.a. Forurettede 4, som tog kvælertag på ham, mens Vidne 13 tog fat i hans bror. Hvis aktivisterne var gået ud fra Vidne 7's ejen-dom, som han sagde, at de skulle, havde situationen ikke udviklet sig til håndgemæng.
Han husker stadig ikke den første del af kørselsforløbet. Han følte sig truet af aktivisterne og skulle bare væk fra stedet. Han husker ikke, at der var nogen foran ham, men han havde sagt til dem, at de skulle forsvinde fra ejendommen. Udkørslen fra stutteriet var spærret af biler, som holdt langs med vejen, og der stod omkring 30 aktivister på stedet, hvorfor det ikke var muligt at køre ud uden at ramme dem. Han var ikke klar over, hvad han lavede, men han kunne ikke komme derfra.
Han ved ikke, hvem der åbnede bildøren, men Forurettede 6 forsøgte at rive ham ud af bilen ved at tage fat i hans ben. Hvis dørene ikke er lukket, vil bilen normalt blokere og ikke kunne køre. Hans træsko satte sig fast mellem bremsen og speederen. Det er rigtigt, at han først fortalte om det i byretten. Han ønskede i første omgang ikke at udtale sig til politiet, og ved en senere afhøring spurgte politiet ikke til det. Det ville ikke have hjulpet ham, hvis han havde sagt til politiet, at det var et uheld, da politiet har været efter ham i mange år. Han kørte ind på stutteriet, da udkørslen til vejen var blokeret. Han var på det tidspunkt ikke klar over, at han havde kørt en person ned, da han bare forsøgte at komme væk for at indgå at blive slået ihjel. Det var et uheld, at Forurettede 6 kom ind under hjulet, og det var ikke hans hensigt at køre ind i nogen eller at køre over ham.
Der var ingen aftale med Vidne 7 om, hvor langt han måtte gå for at holde aktivisterne væk fra ejendommen.
Han har om sine personlige forhold forklaret, at han i 1990 var ude for en ulykke, hvor han fik knust en fod. Han er på den baggrund tilkendt førtidspension. Han vil gerne medvirke til samfundstjeneste, hvis der findes arbejde, som han kan holde til.
- 5 -
Forurettede 1 har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at hun i dag har svært ved at huske detaljerne i sagen, da hun har haft en blodprop i hjernen. Hun havde været i området 4-5 gange tidligere, da hun selv havde holdt en demonstration.
De var sammen med journalisterne fra Medie 1 fulgt efter en kreaturvogn, som kørte ned til markarealet med hestefoldene. Hun havde set tiltaltes bil holde ved skovstykket, og hun så tiltalte gå ad stien til marken med hestefolden. Hun gik ind gennem skoven, da hun ville se til hestene på marken. Hun regnede med, at der var offentlig adgang i skoven, da der ikke var skiltet med adgangsforbud. Fotograferne fra Medie 1 gik ikke med, da de ikke vidste, om det var offentlig eller privat grund. Da hun næsten var fremme ved marken, kom tiltalte springende frem fra et buskads og sagde, at hun var civilt anholdt og skulle blive på stedet. Hun begyndte at filme tiltalte med sin telefon. Tiltalte trådte hen foran hende, så hun ikke kunne forlade stedet, og sagde, at hun skulle blive på stedet, og ellers ville han lægge hen-de ned. Hun følte sig truet af, at tiltalte kom så tæt på hende, og hun reagerede ved at slå ud med armen, hvorved hun kom til at slå tiltaltes telefon ud af hånden på ham. Det var ikke en bevidst handling, at hun ramte telefonen, men hun ønskede at holde tiltalte på afstand. Hun ved ikke helt, hvad der skete derefter, men tiltalte ramte hende i panden med et knyt-næveslag. Hun faldt bagover og var bevidstløs et kort øjeblik, inden hun kom til sig selv og så, at Vidne 1 stod bøjet over hende. Det var ikke et skub, der ramte hende, men et knyt-næveslag, der slog hende omkuld. Det er rigtigt, at hun havde et koben, der lå i bagage-rummet på hendes bil, men hun husker ikke noget nærmere om kobenet fra den pågælden-de dag. Hun har stadig smerter i nakken efter episoden.
Vidne 1 har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at Forurettede 1 havde lavet en aftale med Medie 1 om at mødes på rastepladsen ved Stutteri, da Medie 1 var interesseret i at følge dem.
De vidste på det tidspunkt ikke, at der skulle flyttes heste, da de så en tom kreaturvogn køre ned mod en anden ejendom. De fulgte efter vognen og endte ved skovstykket, der støder op til marken, hvor hestene gik. Hun så, at tiltalte var på vej ud af skoven mod sin bil, der var parkeret i vejkanten. Da tiltalte fik øje på dem, vendte han om og gik ind i sko-ven igen. Det var ikke aftalt, at de skulle gå ind i skoven, da det er normalt, at man bliver uden for og observerer. Hun tror, at Forurettede 1 gik ind i skoven for derfra at kunne se, hvad der skete med hestene på marken. Forurettede 1 vidste godt, at tiltalte var inde i skoven. Vidnet valgte
- 6 -
at blive ude på vejen, men hun kunne høre, hvad der blev sagt inde i skoven gennem den mikrofon, som medarbejderne fra Medie 1 havde givet Forurettede 1 på.
Hun kunne se, at Forurettede 1 og tiltalte stod over for hinanden inde i skoven. Det så ud til, at de havde en fornuftig dialog, og hun løb først ind i skoven, da journalisten sagde, at Forurettede 1 hav-de brug for hjælp. Tiltalte og Forurettede 1 stod nu og skubbede til hinanden, mens de råbte. Forurettede 1 slog telefonen ud af hånden på tiltalte, der sagde ”skal du slå” . Hun så derefter tiltalte slå Forurettede 1 med knyttet hånd, hvorved hun faldt bagover. Det er hun helt sikker på. Slaget blev trukket helt oppe bag fra skulderen og ramte Forurettede 1 lige midt mellem øjnene.
Efter slaget vendte tiltalte sig mod hende og viste hende en knyttet hånd som om, at tiltalte afventede, om hun ville gøre noget. Hun gik hen og hjalp Forurettede 1 op fra jorden. Forurettede 1 var hæ-vet ved næsen og havde et rødt mærke i panden efter slaget. Forurettede 1 var helt diffus og desori-enteret, og vidnet kørte hende efterfølgende på skadestuen.
Vidne 2 har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at hun havde fået at vide, at Medie 1 var i området den pågældende dag. Hun kunne se, at tiltaltes bil var parkeret et stykke fra skovstykket, men hun havde ikke set tiltalte gå ind i skoven.
Tiltalte havde ved en tidligere episode været ved at påkøre dem, så hun var bange for tiltal-te. Fotografen fra Medie 1 havde sagt til hende, at de havde fået lov til at være i skoven af eje-ren. Hun kendte ikke Forurettede 1 i forvejen, så hun troede, at det var en journalist, der var gået ind i skoven. Ude fra vejen, hvor hun stod, kunne hun se Forurettede 1 falde om på jorden inde i sko-ven. Tiltalte stod bøjet over Forurettede 1 og råbte. Ud fra måden, som tiltalte bevægede sig på, da Forurettede 1 faldt bagover, er det hendes opfattelse, at tiltalte slog Forurettede 1 flere gange med knyttet hånd, mens hun lå ned.
Hun løb ind i skoven og råbte, at de skulle stoppe, da det så voldsomt ud. Tiltalte vendte sig om og begyndte at jage hende i stedet. Senere kom Forurettede 1 og en lyshåret kvinde ud fra skovstykket. Øjnene kørte rundt i hovedet på Forurettede 1, og hun var rød på kinden og næsen.
Vidne 6 har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at de var taget på en ind-ledende researchtur for at afdække konfliktniveauet, da de mødte en gruppe aktivister på en rasteplads. De havde ringet rundt, inden de tog afsted, men de havde ikke en aftale med nogen på forhånd. Det var tilfældigt, at de mødte Forurettede 1, og at hun fik mikrofonen på. De
- 7 -
gjorde nogle stop undervejs, inden de endte nede ved skovstykket, hvor Forurettede 1 havde set en af medarbejderne fra stutteriet. De stod i en samlet gruppe ude på vejen og gik ikke med Forurettede 1 ind i skoven, da de ikke var sikre på, om det var offentlig grund. Der var ca. 20 meter fra vejen og ind i skoven, hvor tiltalte og Forurettede 1 stod. Hun kunne høre en del af, hvad der blev sagt inde i skoven fra hendes kollegas høretelefon. Hun kunne se, at Forurettede 1 faldt. Hun kan ikke med sikkerhed sige, om Forurettede 1 blev slået eller skubbet omkuld, men hun udleder, at der var tale om et slag, fordi Forurettede 1 faldt bagover og havde et rødt mærke ved panden og næsen, da hun kom ud af skoven uden sine briller.
Vidne 3 har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at der var 2 biler og 3-4 personer ved skovstykket, da hun kom derud. Medarbejderne fra Medie 1 stod og filmede og sagde, at der var en person inde i skoven. Hun regnede med, at tiltalte var i området, da hun kunne kende hans bil. Hun hørte Forurettede 1 og tiltalte råbe op inde fra skoven. Hun kunne ikke se for træerne, hvad der skete, men hun hørte Forurettede 1 råbe, at tiltalte ikke skulle slå. Vidne 2 løb ind i skoven og kom kort tid efter ud igen. Da Forurettede 1 kom ud af skoven et par minutter efter, manglede hun sine briller og så forslået ud. Forurettede 1 var rød hen over næsen.
Vidne 5 har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at hun kørte bil, da Vidne 3 skrev til hende, at der var ballade ved skovstykket. Da vidnet ankom, holdt der fire biler parkeret på stedet, og der kom i hvert fald en mere, mens hun var der. Hun talte med nogle naboer og fik først at vide, hvad der var sket, da episoden inde i skoven var overstå-et. Hun talte med Forurettede 1 omkring 10 minutter efter episoden. Forurettede 1 sagde, at hun var blevet slået i hovedet. Forurettede 1 havde ikke briller på og var rød på toppen af næsen. Forurettede 1 sagde, at hun havde et koben i bilen. Vidnet opfattede dette som en trussel rettet mod tiltalte.
Forurettede 3 har supplerende forklaret vedrørende forhold 2 og 3, at hun den pågældende dag gik ind på stutteriet for at tale med en ukrainsk medarbejder, Person 3, som hun tidligere havde talt med. Hun havde senest talt med Person 3 ugen forinden, hvor han havde fortalt, at han var utryg. Hun havde ringet til politiet i den anledning.
Hun ankom til stutteriet sammen med Vidne 9. På det tidspunkt var der 5-7 aktivister og 5-7 biler på stedet.
Hun vidste godt, at hun gik ind på privat grund, da hun gik ind for at tale med Person 3. Ku-rator var forinden kørt ind på stutteriet, og lågen ved hegnet stod åben. På et tidspunkt sag-
- 8 -
de Person 3 til hende, at hun skulle forlade grunden, fordi han kunne høre, at der kom no-gen. Hun gik herefter tilbage mod lågen.
Da tiltalte og tiltaltes bror, Vidne 11, ankom, tog tiltalte fat i vidnet og sagde, at hun var anholdt. Hun svarede, at hun nok skulle blive stående, indtil politiet kom, og at han derfor godt kunne slippe hende. Vidne 11 sad i bilen på dette tidspunkt.
Der opstod efterfølgende tumult mellem tiltalte og Vidne 11 på den ene side og nogle aktivister på den anden side. Det hele udsprang af, at hun var gået ind på grunden.
Da tiltalte satte sig ind i bilen, var tumulten overstået. Vidne 11 var ved at gå gennem lågen, og hun tænkte, at tiltalte også ville køre bilen ind til stutteriet gennem lågen. Hun så ikke bilen komme mod sig, men hun registrerede måske, at der foregik noget, og nogen råbte, at de skulle passe på. Hun var generelt utryg ved, hvad tiltalte kunne finde på. Hun løb derfor ud på græsset i retning mod læbæltet, hvor hun blev ramt og væltede. Hun faldt forover og landede på alle fire. Hun kan ikke sige med sikkerhed, om hun blev ramt af bilen eller af Forurettede 2. Efterfølgende var hun øm i lænden. Hun har fortsat ondt i hovedet og nakken, og hun tror, at det stammer fra episoden. Hun så ikke andre personer blive ramt.
Da hun kom på benene igen, hørte hun en masse skrigen, og hun kunne høre bilen bakke. Hun er ikke sikker på, om hun så Forurettede 6 blive kørt over.
Der var efterfølgende snak om, at tiltaltes telefon var blevet taget, men det havde hun ikke noget med at gøre. Hun ved ikke, hvem der tog telefonen, men hun tror, at den blev taget, fordi tiltalte brugte den til at filme aktivisterne.
Hun parkerede sin bil langs Vej 2, da hun ankom til stutteriet. Der holdt ikke biler i ind-kørslen på det tidspunkt. Derefter ankom der løbende flere biler med aktivister, og de par-kerede også langs Vej 2. Hun så ikke nogen biler i selve indkørslen til stutteriet udover tiltaltes bil. Der var ikke noget, som blokerede tiltaltes mulighed for at køre ud på Vej 2.
Den pågældende dag var der ikke en snor ved indkørslen til stutteriet med angivelse af, at der var adgang forbudt.
- 9 -
Nogle aktivister havde fat i tiltalte for at hjælpe vidnet fri af tiltaltes greb. De slap ikke tiltalte, da hun var kommet fri. Hun kan ikke huske, hvordan de havde fat i tiltalte. Det var Vidne 14 og nogle mænd, som havde fat i tiltalte.
Forurettede 2 har supplerende forklaret vedrørende forhold 2 og 3, at hun bor 800-900 meter fra stutteriet. Den pågældende dag var hun ude at køre med sin mand, da de så en gruppe mennesker forsamlet ved stutteriet. De holdt derfor ind i siden af vejen for at hilse på dem. Der holdt ca. 10 biler i siden af vejen, og der var ca. 15 personer. Hun kendte 3-4 af personerne, herunder Forurettede 3. Tiltalte havde fat i Forurettede 3 oppe ved hegnet.
Hun var ikke en del af tumulten, men det var hendes mand, Forurettede 4. Forurettede 4 hjalp Forurettede 3 fri af tiltaltes greb, og han havde i den forbindelse fat i tiltalte. Tumulten fortsatte også efter, at Forurettede 3 var kommet fri. Tiltaltes bror, Vidne 11, blandede sig også i tumulten, og det gjorde flere aktivister også.
På et tidspunkt stoppede tumulten, og aktivisterne gik mod Vej 2. Da tiltalte satte sig ind i bilen, kunne hun se på hans kropssprog, at han var hidsig. Hun var bekymret for, om tiltal-te ville køre ind i dem. Tiltal te råbte ”det er ham der, det er ham der” rettet mod Forurettede 4, og hun tror derfor, at tiltalte havde til hensigt at påkøre Forurettede 4.
Forurettede 4 stod 2-3 meter fra hende, da hun blev ramt af bilen. Hun blev ramt forfra. Hun sprang selv op på kølerhjelmen for ikke at komme ind under bilen. Hun kan ikke sige, hvor hurtigt bilen kørte, men den kørte så hurtigt, at hun ikke kunne nå at undvige. Det gjorde ondt, da hun blev ramt, men chokket over at blive ramt fyldte mere. Hun så ikke, om andre blev ramt af bilen. Hun så dog, at Forurettede 3 og Vidne 9 var tæt på at blive ramt. Hun så ikke, hvor Forurettede 5 stod. Hun ved ikke, om hun ramte ind i Forurettede 3. Der var ikke noget, der forhindrede tiltalte i at køre ud på Vej 2.
Hun så ikke, hvad der skete, da tiltalte bakkede bilen, efter den havde ramt hende, herunder hvad der skete med Forurettede 6.
Hun var til stede under en episode den 17. september 2023, hvor der var sammenstød mel-lem tiltalte og Forurettede 4.
- 10 -
Hun så ikke, hvordan Forurettede 4 havde fat i tiltalte, da han hjalp Forurettede 3 fri. Hun vil tro, at tumul-ten i alt varede 3-4 minutter. Hun ved ikke, om nogen havde fat i Vidne 11, men hun så dog, at Vidne 11 og Vidne 13 skubbede til hinanden. Hun så ikke, om tiltalte og Forurettede 6 havde fat i hin-anden.
Forurettede 6 har supplerende forklaret vedrørende forhold 2 og 3, at han ikke ved, hvorfor Forurettede 4 havde fat i tiltalte. Han tror, at det handlede om, at Forurettede 4 ville forhindre tiltalte i at blive voldelig. Vidnet blandede sig for at stoppe sammenstødet. Han sagde i den forbindelse til tiltalte, at han skulle gå ind på stutteriet. Han og tiltalte skubbede også til hinanden.
På et tidspunkt stoppede tumulten, og han opfattede det sådan, at parterne gik hvert til sidst. Han gik på kanten mellem indkørslen og græsset i retning mod Vej 2. Han så ikke tiltalte sætte sig ind i bilen. Han h ørte nogen råbe ”pas på” , og så vendte han sig om. H an så herefter tiltalte vende bilen i retning mod Vej 2. Der var ikke noget, som forhindrede tiltalte i at køre ud på Vej 2. Der holdt en enkelt bil i siden af indkørslen, men den kunne tiltalte nemt køre forbi. Alle aktivisterne flyttede sig også, så tiltalte kunne godt være kørt forbi dem.
Han så tiltalte køre direkte ind i menneskemængden, som stod i græsset ved siden af ind-kørslen. Han er sikker på, at det var en bevidst handling. Han så en person blive ramt af bilen. Han ved nu, at det var Forurettede 2. Han så ikke andre personer blive ramt af bilen. Hans hustru, Forurettede 5, stod også i menneskemængden. Han så ikke, hvem der ellers stod i menne-skemængden.
Tiltalt e var ”helt oppe at ri nge” , da han satte sig ind i bilen. Han ved ikke, om tiltalte sagde noget, da han satte sig ind i bilen, og han ved heller ikke, om tiltalte var særligt vred på vidnet eller Forurettede 4.
Han blev oprørt over, at tiltalte var kørt ind i menneskemængden. Han gik derfor hen til bilen og slog på bilruden. Han ville stoppe tiltalte, men han ville ikke være fysisk over for ham. Han er helt sikker på, at han ikke åbnede bildøren. Døren blev åbnet af en anden per-son. Da døren blev åbnet, gik han på indersiden af døren for at spørge tiltalte, hvad han havde gang i. Han kan godt se nu, at han ikke skulle være gået hen til bilen, men i øjeblik-ket reagerede han instinktivt.
- 11 -
Lige da han nåede på indersiden af bildøren, begyndte tiltalte at bakke. Han havde ikke fat i tiltaltes ben, og han fokuserede alene på at holde fast i bildøren. På et tidspunkt kunne han ikke holde fast i døren længere, og han røg derfor ind under bilen.
Det var en fejl, at der stod i hans journal, at han alene brækkede seks ribben. Han brækkede rettelig syv ribben, og det er efterfølgende blevet ændret i journalen.
Han er nu i fuldtidsarbejde. Han har stadig gener fra episoden, men han har ikke fået en egentlig méngrad.
Da han ankom til stutteriet, var der ca. ti personer ved hegnet. Der stod derudover nogle personer ved Vej 2.
Forurettede 4 holdt tiltalte bagfra. Han kan ikke huske, hvor Forurettede 4 nærmere bestemt havde fat i tiltalte. Der var også 2-3 personer, som havde fat i tiltaltes bror, Vidne 11. Han ved ikke, hvem de var.
Tiltalte talte hverken om sin telefon, da vidnet ankom, eller da vidnet og tiltalte skubbede til hinanden ved hegnet. Der var efterfølgende snak om en telefon, men han husker ikke, hvad det drejede sig om.
Han stod ca. otte meter fra menneskemængden i græsset, som blev ramt af bilen. Han stod på den anden side af indkørslen. Han tror, at der stod andre personer sammen med ham. Der holdt en sort bil i siden af indkørslen. Det var ikke hans bil. Bilen spærrede ikke for udkørsel til Vej 2.
Han kan ikke huske, om tiltalte havde hænderne på rattet, da bildøren blev åbnet. Tiltalte kan godt have opfattet det som voldeligt, at bildøren blev åbnet, og at vidnet gik ind på indersiden af døren.
Han kom ind under bilen, fordi han ikke længere kunne holde fast. Det var ikke, fordi bil-hjulet kørte over hans fod og derved trak ham ind under bilen. Han har set på videoopta-gelsen, at han greb fat i tiltalte, lige inden han røg ind under bilen. Det var ikke bevidst, og det handlede alene om at forsøge at holde fast. Han ved ikke, hvor på tiltalte han fik fat.
- 12 -
Forurettede 5 har supplerende forklaret vedrørende forhold 2 og 3, at det undre-de hende, at tiltalte og tiltaltes bror, Vidne 11, var ved stutteriet, fordi hun havde fået at vide, at kurator havde sagt til dem, at de ikke måtte være der.
Hun vidste godt, at de tog hen til stutteriet, fordi der var brug for hjælp, men hun vidste ikke, hvad det drejede sig om. Da de ankom til stutteriet, holdt der ca. ti biler. Der var også mange mennesker.
Hun opfattede det sådan, at Forurettede 4 og tiltalte havde fat i hinanden. Forurettede 4 havde fat i kraven på tiltalte. Hendes mand, Forurettede 6, gik op til dem for at få ro på tiltalte.
På et tidspunkt gik tiltalte og Vidne 11 ind mod stutteriet, mens aktivisterne gik ud mod Vej 2. Hun gik ud i græsset ved siden af indkørslen, så tiltaltes bil kunne komme forbi. Hun så ikke, hvordan tiltalte så ud, da han satte ind i bilen, og hun ved ikke, om han sagde noget i den forbindelse.
Da hun hørte bilen, drejede hun sig og så, at den var meget tæt på at ramme hende. Hun undveg ikke bilen. Hun så ikke, om nogen blev ramt eller var tæt på at blive ramt af bilen. Der var andre personer tæt på hende, men hun ved ikke hvem.
Hun så ikke Forurettede 6 gå hen til bilen. Hun så først Forurettede 6, da han var på indersiden af bildøren, og bilen var i græsset på den anden side af indkørslen.
Hun kan ikke huske, om tiltalte sagde noget om sin telefon.
Da der var tumult ved hegnet, så hun Vidne 11 gribe fat i nogle personer. Der var også andre, som greb fat i Vidne 11 for at få ham til at slippe. Hun kan ikke huske, hvordan der blev taget fat i Vidne 11. Hun tror, at det var Vidne 10, der havde fat i Vidne 11.
Stutteriets grund startede ved indkørslen fra Vej 2. De opholdt sig derfor på stutteriets grund.
Forurettede 4 har supplerende forklaret vedrørende forhold 2 og 3, at der var 10-12 personer, da han ankom til stutteriet, og der blev råbt. Da han kom tættere på, kunne han
- 13 -
se, at tiltalte havde fat i kraven på en kvinde. Han har efterfølgende fundet ud af, at det var Vidne 14. Han tog fat i armen på tiltalte og trak Vidne 14 fri. Han ville skille dem ad og skabe ro på situationen.
Tiltalte råbte ”det er ham, det er ham” umiddelbart efter, at vidnet var ankommet. Vidne 11 sad stadig i bilen på det tidspunkt. Tiltalte satte sit ind i bilen 2-3 minutter senere.
Da han gav sig til at lede efter sin briller, var den fysiske kontakt mellem ham og tiltalte overstået. Han så ikke tiltalte stige ind i bilen. Han stod med ryggen til, men han vendte sig, da Forurettede 2 råbte ”pas på, pas på” . Han så herefter bilen køre forbi ham. Han tog et skridt til venstre for at undvige bilen. Bilen var ca. 10 cm. fra ham. Han var blevet ramt, hvis han ikke var trådt til side. Han har briller med styrke, men han kan godt se uden bril-lerne.
Han fik først fokus på bilen igen, efter den var kørt over Forurettede 6. Da han kastede kantpælen efter bilen, vidste han godt, at Forurettede 6 var blevet kørt over.
Forevist videooptagelse af episoden har han forklaret, at han rettelig fik sine briller igen, inden bilen kørte ind i menneskemængden i græsset. Han ved ikke, hvem den sorte bil, der holdt i siden af indkørslen, tilhører. Det er ikke Vidne 13's bil.
Der plejede at være en snor ved indkørslen til stutteriet med et skilt om adgang forbudt. Snoren var fastgjort på kantpæle. Måske lå skiltet på jorden den pågældende dag.
Han bemærkede ikke, om tiltalte talte om, at han manglede sin telefon. Han tror ikke, at han og tiltalte sagde noget til hinanden, da de havde fat i hinanden.
Vidne 16 har forklaret vedrørende forhold 2 og 3, at hun var en del af en gruppe, som kørte til stutteriet fra en rasteplads, fordi de hørte, at der var opstået tumult.
Da hun ankom til stutteriet, var der mange mennesker. Der var 15 personer ved hegnet ind til stutteriet, og der stod endnu flere ude ved Vej 2. Ved hegnet var der småslagsmål mel-lem tiltalte og tiltaltes bror, Vidne 11, på den ene side og aktivister på den anden side. Hun for-søgte at skille parterne ad, men det lykkedes ikke. Hun var ikke en del af selve slåskampen.
- 14 -
Der var stadig ballade i luften, da tiltalte satte sig ind i sin bil. Hun tænkte, at det ville ende galt, da tiltalte steg ind i bilen. Det handlede om den måde, han gik på. Hun troede, at han ville køre ud på Vej 2, hvor der stod op mod 30 personer, og hun var bange for, at han ville påkøre dem.
Da tiltalte begyndte at vende bilen, råbte hun, at de skulle flytte sig. Aktivisterne flyttede sig herefter for at lave plads til bilen. I stedet for at køre ud på Vej 2 kørte tiltalte ind i gruppen af personer, der stod i græsset i siden af indkørslen. Tiltalte kørte bevidst ind i dem. Tiltalte kunne let have drejet bilen mere, så han ikke var kørt ind i dem. Hendes døtre stod i gruppen, og hun blev meget bange.
Da bilen var kørt ind i gruppen, åbnede hun bildøren, fordi hun ville have fat i bilnøglerne. Hun åbnede døren ud mod sig selv, og hun kunne ikke nå at komme rundt om den, før bi-len begyndte at bakke. Forurettede 6 skubbede hende ikke væk. Hun hørte ikke tiltalte og Forurettede 6 sige noget til hinanden, da Forurettede 6 var ved bilen.
Da de stod ved hegnet, råbte tiltalte, at han manglede sin telefon. Hun forstod ikke, hvad det handlede om i situationen. Hun har efterfølgende hørt, at nogen smed tiltaltes telefon væk.
Der var nogle, som havde fat i tiltalte, da de stod ved hegnet. Hun ved ikke hvem. De hav-de fat forskellige steder på tiltalte, herunder rundt om halsen på ham.
Der var også nogle, som havde fat i Vidne 11. Da hun forsøgte at tale Vidne 11 til ro, var der en mand, som tog fat i Vidne 11. Manden kom ind fra siden. Hun ved ikke, hvem manden er, eller hvorfor han tog fat i Vidne 11. Vidne 11 var rolig på det tidspunkt, og manden optrappede derfor situationen.
Hun vidste godt, at de befandt sig på privat grund, og at de ikke måtte opholde sig der. Hun havde forud for episoden set en snor ved vejen med et skilt om adgang forbudt.
Vidne 7 har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at han havde rådighed over skovarealet, som han lejede, på det pågældende tidspunkt. Han havde afmærket området med skilte om adgang forbudt. Skiltene blev løbende fjernet af aktivisterne, hvorefter de satte nye skilte op. Alle adgangsveje til skovarealet var afmærket, og aktivisterne vidste godt, at de ikke måtte færdes der.
- 15 -
De havde sat vildtkameraer op ved skovarealet, fordi der havde været episoder med aktivi-ster, som bl.a. havde lukket heste ud. De ønskede derfor at dokumentere, hvad der foregik.
Han har om forhold 2 og 3 forklaret, at flere af hans selskaber blev erklæret konkurs den 13. oktober 2023. Han aftalte med kurator, at han skulle blive ved med at passe stutteriet indtil videre. Aftalen blev ophævet en uges tid senere, hvor kurator indsatte en ny bestyrer. Vidne 11 fortsatte med at arbejde for stutteriet under den nye bestyrer, men det gjorde tiltalte ikke.
Der var også opsat skilte med adgang forbudt ved indkørslen til stutteriet. Aktivisterne havde indtil den pågældende dag holdt sig ude ved Vej 2. Han har anmeldt Forurettede 6 og Forurettede 4 for husfredskrænkelse og vold i relation til episoden den 13. oktober 2023.
Vidne 11 var ansat medhjælper på stutteriet. Tiltalte var ikke ansat, men han hjalp med at sikre ejendommene, da aktivisterne begyndte at angribe stutteriet. Han havde instrueret tiltalte om at ringe til politiet, hvis aktivisterne gik ind på stutteriets grund.
Vidne 9 har supplerende forklaret, at da hun ankom til stutteriet, var der få biler og 7-8 personer. Der var andre personer i området, som stødte til løbende. Der var ca. 25 personer, da der var flest.
Da hun kom op til hegnet, havde tiltalte fat i Forurettede 3, som sagde, at hun nok skulle blive stå-ende, og at tiltalte derfor kunne slippe hende. Tiltalte gav dog ikke slip. Vidne 14 gik herefter hen til tiltalte og bad ham slappe af. Derefter kom flere til for at skille dem ad. Der stod et par stykker omkring tiltalte. Hun lagde ikke mærke til, om de tog fat i tiltalte.
Der var nogle, som havde fat i tiltaltes bror, Vidne 11, men hun ved ikke hvem. Det handlede om, at Vidne 11 havde taget fat i nogle aktivister og ikke ville give slip. Der var 3-5 personer omkring Vidne 11, hvoraf flere forsøgte at tale ham til ro.
Hun tog tiltaltes telefon, fordi han forinden havde slået hendes telefon ud af hendes hånd. En anden person tog tiltaltes telefon ud af hendes hånd. Hun ved ikke hvem. Hun lagde ikke mærke til, om tiltalte efterfølgende sagde, at han ville have sin telefon tilbage.
- 16 -
Da tiltalte kørte mod gruppen af mennesker, som stod i græsset, så hun en person, der nærmest lå ovenpå kølerhjelmen, og andre personer springe til side. Da tiltalte bakkede derfra, gassede han flere gange op.
Hun har før oplevet, at tiltalte forsøgte at påkøre personer med sin bil, og han har ved en anden lejlighed sagt til vidnet, at han ville køre hende ned. Derfor frygtede hun, at han kunne finde på at påkøre dem. Det var baggrunden for, at hun under tumulten ved hegnet gik ind i bilen for at tage bilnøglerne.
Vidne 10 har supplerende forklaret, at da han ankom til stutteriet var der 5-7 personer. Desuden holdt der en vogn fra Medie 1. Han holdt ind til siden, fordi han så Medie 1-vognen.
På et tidspunkt ankom tiltalte og tiltaltes bror, Vidne 11. Enten tiltalte eller Vidne 11 tog fat i en kvin-de, som havde været oppe ved hegnet. Vidnet gik op og tog fat i Vidne 11 for at få ham til at slippe. Vidne 13 tog også fat i Vidne 11. De havde alene fat i Vidne 11's tøj. Herefter gik vidnet der-fra. Vidnet havde ikke fat i tiltalte, og han så ikke, hvad der skete med tiltalte på det tids-punkt.
Han så en kvinde vælte, da bilen kørte mod menneskemængden i græsset. Han så ikke, om kvinden blev ramt. En anden person var oppe på kølerhjelmen af bilen. Han ved ikke, hvem kvinden og den anden person er.
Han så hele forløbet med Forurettede 6, og han kiggede først væk, da bilen kørte over Forurettede 6. Bilen bakkede ud på græsset på den anden side af indkørslen. Den holdt kortvarigt stille på græs-set, før den bakkede videre. Det var i den forbindelse, at Forurettede 6 kom ind under bilen. Han hørte ikke Forurettede 6 og tiltalte sige noget til hinanden. Forurettede 6 hang fast i bildøren. Han kunne ikke se, om Forurettede 6 også havde fat i tiltalte.
Det kan godt passe, at der har været en snor ved indkørslen til stutteriet med et skilt om adgang forbudt. Der var ikke et sådant skilt den pågældende dag.
Han parkerede ikke sin bil i indkørslen til stutteriet. Han husker ikke, om der holdt en sort bil i indkørslen.
- 17 -
Han hørte efterfølgende snak om, at der var nogen, som manglede sin telefon.
Vidne 11 har supplerende forklaret, at lågen var åben, da han og tiltalte ankom til stutteriet. To personer havde været inde på stutteriet. De ene var den kvinde, som de fik fat i. Han ved ikke, hvem den anden var.
Der var en medarbejder på stutteriet, som hedder Person 3. Han talte kun russisk.
Tiltalte tilbageholdt den kvinde, som havde været inde på stutteriet. Vidnet sad i bilen på det tidspunkt. Vidnet gik ud af bilen, da en gruppe mennesker gik mod tiltalte. Forurettede 4 og Forurettede 6 havde fat i tiltalte, og de brækkede bl.a. tiltaltes fingre over. Han husker ikke, om nogen tog kvælertag på tiltalte. Der var også flere, som gik på vidnet. Der blev taget kvælertag på ham, og hans fingre blev brækket over. Han blev også sparket og fik en jakke over hovedet.
Da aktivisterne trak sig tilbage, sagde han til tiltalte, at han ville lukke lågen, når tiltalte var kommet ind med bilen. Lige pludselig kørte tiltalte dog den forkerte vej. Han ved ikke hvorfor. Han så ikke tiltalte ramme nogen med bilen. Han så heller ikke episoden med Forurettede 6, idet han dog så bilen hoppe, da den kørte over ham.
Der var opsat snore med skilte om adgang forbudt ved indkørslen fra Vej 2. Det var der også den pågældende dag. Der var også skilte på hegnet.
Tiltalte virkede konfus og forvirret, inden han satte sig ind i bilen. Tiltalte sagde noget mærkeligt noget. Tiltalte var ikke ophidset på det tidspunkt. Han kan ikke vurdere, om tiltalte var bange. Bortset fra, da han fik en jakke over hovedet, var vidnet ikke selv bange.
Der var ca. 30-40 personer på stedet, og der var også mange biler, herunder fra Medie 1 og Medie 2. Der holdt biler på begge sider af Vej 2, og indkørslen til stutteriet var delvist spær-ret. Det ville ikke have været muligt for tiltalte at dreje til venstre ad Vej 2. Han ved ikke, om det ville have været muligt at dreje til højre ad Vej 2.
Da tiltalte satte sig ind i bilen, var tumulten ved at være ovre. Vidnet gik selv stille og ro-ligt tilbage mod stutteriet. Han var ikke bange på det tidspunkt.
- 18 -
Tiltalte bad vidnet om at tage billeder af aktivisterne. Da han havde taget et billede, blev hans telefon taget. Han fik derefter tiltaltes telefon, men den blev også taget. Han har én gang tidligere oplevet, at aktivisterne tog deres telefoner. Han tror, at aktivisterne ville for-hindre dem i at dokumentere, hvad der foregik. Han ved ikke, om tiltalte fik sin telefon tilbage.
Vidne 14 har supplerende forklaret vedrørende forhold 2 og 3, at hun tog Vidne 11's telefon og kastede den væk. Det var i ren refleks. Det handlede ikke om, at hun ville for-hindre ham i at tage billeder. Hun hørte også tiltalte råbe op om sin telefon, men hun ved ikke, hvad det handlede om.
Hun så kun Forurettede 2 blive ramt af bilen. Hun stod 3-4 meter derfra på asfaltvejen.
Hun husker bilens forløb sådan, at bilen først kørte direkte ind i gruppen af mennesker, der stod på græsset, og at bilen derefter bakkede. Tiltalte så helt vild ud, da han sad i bilen. Tiltalte havde sine hænder på rattet, og hun så kun Forurettede 6 holde fast i bildøren. Da Forurettede 6 kom ind under bilen, holdt bilen stille i nogle sekunder, før den bakkede over ham.
Hun var på stedet, fordi hun ville fejre, at stutteriet var gået konkurs. Hun hjalp også kura-tor med at vise, hvor ejendommene var. Hun var ikke inde på stutteriet sammen med kura-tor.
Der var ikke noget, som forhindrede tiltalte i at køre ud på Vej 2.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at det er bevist, at tiltalte tildelte Forurettede 1 et knytnæveslag i ansigtet, og at forholdet ikke er omfattet af straffelovens §§ 13 eller 248. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1.
Efter videooptagelserne af episoden og forklaringerne fra Forurettede 3 og Forurettede 2 tiltræder landsretten, at det er bevist, at tiltalte i forhold 2 kørte bilen ind i
- 19 -
en gruppe af mennesker og i den forbindelse ramte Forurettede 2, der herefter ramte Forurettede 3, ligesom bilen var tæt på at ramme Forurettede 4 og Forurettede 5. Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten end-videre, at tiltalte bevidst kørte ind i gruppen af mennesker, og at forholdet ikke er omfattet af straffelovens § 13. Med den nævnte præcisering for så vidt angår Forurettede 3 tiltrædes det herefter, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold.
Med samme begrundelse, som anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i den subsidiære tiltale i forhold 3 a.
Forhold 3 b angår overtrædelse af færdselsloven i forbindelse med kørslen i forhold 2 og 3 a. Efter sagens oplysninger, herunder at indkørslen går mellem stutteriet og Vej 2, som er en offentlig vej, lægger landsretten til grund, at indkørslen er omfattet af færdselslovens anvendelsesområde, jf. denne lovs § 1. Da kørslen i begge forhold startede i indkørslen og fortsatte ud på tilgrænsende græsarealer, tiltræder landsretten på denne baggrund og i øv-rigt af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 3 b.
Sanktion
Landsretten tiltræder, at straffen skal fastsættes på baggrund af de omstændigheder, der er anført i byrettens dom. Straffen skal desuden fastsættes som en tillægsstraf til dommene af 25. juni 2024, 27. juni 2024 og 27. januar 2025, jf. straffelovens § 89.
Efter forholdenes karakter og farlighed finder landsretten, at tillægsstraffen passende kan udmåles til fængsel i 8 måneder.
Der er efter forholdenes karakter ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.
Det tiltrædes, at tiltalte som følge af kørslen i forhold 2, 3 a og 3 b skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, jf. færd-selslovens § 126, stk. 1, nr. 4, jf. § 128. Efter forholdenes karakter finder landsretten, at frakendelsestiden passende kan forhøjes til 1 år og 6 måneder.
Erstatning og godtgørelse
- 20 -
Efter udfaldet af skyldsspørgsmålet i forhold 1, og da tiltalte ikke har bestridt Forurettede 1's krav om godtgørelse for svie og smerte størrelsesmæssigt, tiltræder de juridiske dommere byrettens afgørelse herom.
Forurettede 6 har fremsat krav om godtgørelse for svie og smerte samt erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste og behandlingsudgifter mv. med i alt 80.603,36 kr. Efter omstændighederne ved den skadegørende handling, og da navnlig kravet om svie og smer-te ikke findes tilstrækkeligt dokumenteret, tager de juridiske dommere ikke kravene under påkendelse.
Konklusion
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, og at frakendelsestiden for førerretten forhøjes til 1 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Erik P. Bentzen Rasmus Krogh Pedersen Thomas Steensen
(kst.)