Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 21. november 2024 satte Østre Landsret retten i retsbygningen i Nordhavn.
Som dommere fungerede landsdommerne Malou Kragh Halling, Katja Høegh og Michael Hadberg (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
7. afd. nr. S-2792-24:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1992))
(advokat Mikkel Holm Nielsen, besk.)
Ved dom afsagt den 18. september 2024 af Retten i Lyngby blev Tiltalte, der har været frihedsberøvet fra den 27. april 2023, efter straffelovens § 123 delvist jf. § 21, § 216, stk. 1, delvist jf. stk. 2, 2. pkt., delvist jf. § 225 og delvist jf. § 21, § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. § 21, § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. § 225, § 222, stk. 1, § 224, stk. 2, del-vist jf. § 225 og delvist jf. § 21, § 232, stk. 1, 2. pkt., § 235, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, § 263, stk. 1, og § 264 d, stk. 1, samt overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, våbenlo-ven og våbenbekendtgørelsen, idømt fængsel i 5 år. Retten traf samtidig bestemmelse om, at den pågældende under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kan iværksæt-tes, skal forblive varetægtsfængslet.
Tiltalte og anklagemyndigheden har anket dommen.
- 2 -
Tiltalte blev ved landsrettens kendelse af 7. oktober 2024 varetægtsfængslet under anken i 4 uger i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1. Fristen for varetægts-fængslingen blev ved kendelse af 4. november 2024 forlænget i 4 uger til den 2. december 2024, idet tiltalte ikke modsatte sig en sådan forlængelse af fristen under forudsætning af, at der i overensstemmelse med hans anmodning af 28. oktober 2024 blev berammet rets-møde med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling som påstået af anklagemyndigheden, indtil der er afsagt dom i sagen.
Landsretten har berammet hovedforhandling til den 13., 14., 25., 28. november og den 8., 11., 15., 16. samt 19. december 2025.
For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten i København ved Anklager 2.
Som beskikket forsvarer mødte advokat Mikkel Holm Nielsen.
Tiltalte var fremstillet.
Anklageren nedlagde påstand om, at fristen for varetægtsfængsling forlænges i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, indtil der er afsagt dom i sagen, jf. retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 767, stk. 2,
Forsvareren nedlagde påstand om, at tiltalte løslades fra varetægtsfængsling, idet tiltalte i den forbindelse vil være indforstået med at underkaste sig foranstaltninger som nævnt i retsplejelovens § 765, stk. 2, jf. stk. 1.
De øvrige modtagne bilag var til stede.
Anklageren forelagde i fornødent omfang sagen. Forsvareren havde lejlighed til at supple-re. Forsvareren oplyste i den forbindelse, at han har været i kontakt med Kommune, som har oplyst, at hvis tiltalte løslades, vil han blive tilknyttet en ledighedsrådgiver, og der vil blive arbejdet på at skaffe tiltalte et fleksjob.
Tiltalte afgav, oplyst om retten til ikke at udtale sig, forklaring.
- 3 -
Tiltalte forklarede, at han, da han blev anholdt, boede en lejlighed i By 3. Han havde haft lejligheden i 5 år. Han vil kunne flytte tilbage dertil, hvis han løslades. Han blev som 28-årig bevilget fleksjob for en 5-årig periode som følge af en Diagnose 2. Da han blev anholdt, var han fastansat i vikarbureauerne Virksomhed 2 og Virksomhed 3. Han arbejdede navnlig som støtteperson for to autistiske drenge. Hvis han løslades, har han mulighed for at få job på en tankstation, hvor han har arbejdet før som aftenvagt. Han havde et godt for-hold til chefen og souschefen. Han kan nok også fortsætte hos de to vikarbureauer, som har rigtig mange jobtilbud også vedrørende voksne. Han er fuldt ud opmærksom på, at han ikke fremadrettet vil kunne arbejde med børn. Kommune har tilkendegivet, at kommunen, hvis han løslades, vil hjælpe ham med støtte og kontakt. Han har i medfør af en afgørelse, kommunen har truffet om hjælp til ham, ret til en mentor og kontaktperson, og det har kommunen også bekræftet at ville stille til rådighed, hvis han bliver løsladt.
Da han blev anholdt, var han i et behandlingsforløb for forhøjet blodtryk som følge af et genetisk betinget forhøjet kolesteroltal. Hans kolesteroltal var så højt, at han var i risiko for en blodprop. Det høje kolesteroltal kan også bevirke tab af kognitive evner eller organsvigt som følge af manglende blodtilførsel. Desuden fulgte han før anholdelsen et forløb i psyki-atrien i By 3's F-ACT-team. Behandlingen, som er både psykologisk og psykiatrisk, blev startet i 2022, efter han havde været ude for et overfald og har angået både hans Diagnose 2 og følgerne efter overfaldet. Overfaldet var relateret til et af forholdene i straffe-sagen. Der er udarbejdet en speciallægeerklæring fra en psykiater i november 2022, hvori han er diagnosticeret med PTSD. Speciallægen mente, at diagnosen ikke tidligere er blevet opdaget som følge af Diagnose 2, der har skygget for PTSD-lidelsen. Ifølge speci-allægen var der et akut behov for behandling, navnlig fordi PTSD-lidelsen ikke var blevet opdaget tidligere. Lægen mente, at hvis der ikke blev sat ind med behandling, ville der være risiko for, at tilstanden blev permanent. Under varetægtsfængslingen har han ikke fået behandling − hverken for den somatiske lidelse eller for PTSD og Diagnose 2. Det har Kri-minalforsorgen ikke ressourcer til. Hans psykiske tilstand er forværret, og han har det me-get dårligt. Han oplever fængslingen, hvorunder han lider under den manglende behandling og også forfølges af andre fanger og personale, som tortur. Han har store hukommelses-problemer, og de bliver værre. Hans øvrige PTSD-følger og Diagnose 2 forværres også. Hans kolesteroltal er blevet forværret under varetægtsfængslingen. Hans oplevelse i byretten var, at han var på 30% af sine kognitive evner, da sagen blev hovedforhandlet. Han havde været varetægtsfængslet i 13 måneder, da hovedforhandlingen blev indledt og i
- 4 -
17 måneder, da den sluttede. Varetægtsfængslingen er som tortur, og han kunne ikke for-svare sig under tortur. Hvis han løslades, vil han kunne genoptage behandlingen i F-ACT-teamet. Det har han fået skriftligt bekræftet fra psykiatrien i By 3, som han har været tilknyttet, siden han fik sin Diagnose 2. Han er villig til at underkaste sig enhver form for alternativ til varetægtsfængsling, hvis det kan betyde, at han bliver løsladt. Han har en mor, en bror og venner, der vil kunne støtte ham, og det er kommunen også forplig-tet til. Hans mor fik bevilget førtidspension for 20 år siden og har det svært. Så det er også på grund af hende, at han ønsker at blive løsladt. Det har altid været ham, der har været hendes primære støtte, idet hans bror har travlt med sin virksomhed.
I fængslet har han haft kontakt med en psykiater i begyndelsen af varetægtsfængslingen, men det var kun som led i mentalundersøgelsen. Han har bedt om at tale med en psykolog, og har haft nogle få besøg af en til Kriminalforsorgens fængsler tilknyttet psykolog. Psyko-logen, som er den eneste, Kriminalforsorgen råder over, har meget travlt, og kan kun tilby-de korte og mere sporadiske samtaler, hvilket langtfra er tilstrækkeligt.
Sagen blev procederet. Der var alene tvist om, hvorvidt proportionalitetskravet i retspleje-lovens § 762, stk. 3, er til hinder for fortsat varetægtsfængsling, indtil der er afsagt dom i sagen.
Anklageren gjorde gældende, at retsplejelovens § 762, stk. 3, efter Højesterets praksis om bestemmelsen og henset til den i byretten idømte straf og til, hvornår tiltalte vil kunne for-ventes prøveløsladt på 2/3 tid, ikke er til hinder for fortsat varetægtsfængsling, indtil der er afsagt dom i sagen. Den meget alvorlige karakter af de forhold, som tiltalte er fundet skyl-dig i ved den ankede dom, betyder, at der bør ske varetægtsfængsling som påstået af an-klagemyndigheden. Tiltaltes personlige forhold er ikke af en sådan særlig karakter, at det kan føre til, at han ikke skal varetægtsfængsles, indtil der er afsagt dom i sagen.
Forsvareren gjorde gældende, at varetægtsfængsling, indtil der er afsagt dom i sagen, vil være i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3. Tages anklagemyndighedens påstand til føl-ge, vil det således betyde, at tiltale under hensyn til muligheden for prøveløsladelse på 2/3 tid, når der afsiges dom, vil have afsonet, hvad der svarer til en dom på 4 års fængsel. Ved overgang til almindelig afsoning på Herstedvester vil der være en ventetid på op mod 6 måneder, før tiltalte har gennemgået den screening, som er nødvendig for at kunne blive prøveløsladt, hvilket betyder, at tiltalte reelt vil kunne komme til at afsone mere end 2/3 af
- 5 -
den af byretten idømte straf på 5 års fængsel. Det må også tages i betragtning, at tiltalte har nægtet sig skyldig, at der i sagen er spørgsmål om betydningen af en påtaleopgivelse, og der er en verserende klage ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed indgivet af tiltalte over dele af efterforskningen. Den af byretten idømte straf forekommer henset til, at der i al væsentlighed er tale om forsøgshandlinger, også hård. Hertil kommer, at tiltaltes person-lige forhold med betydelig styrke taler for, at der bør ske løsladelse.
Retten hævet kl. 10.25.
Retten sat på ny kl. 15.45.
Der afsagdes efter votering
k e n d e l s e :
Af forarbejderne til retsplejelovens § 762, stk. 3, i betænkning 728 fra 1974 om anholdelse og varetægt s. 25, fremgår:
”Ved enhver afgørelse af, om varetægt bør anvendes, må der foretages en af-vejning af to modstående hensyn: på den ene side af den skade og de forstyrrel-ser, som indgrebet kan forvolde hos sigtede, hans familie og andre, der bliver berørt deraf, og på den anden side af indgrebets nødvendighed. Denne afvej-ning er efter udvalgets opfattelse et centralt element i hele spørgsmålet om va-retægt, og reglerne bør udformes således, at domstolen, politiet og forsvareren anspores til at få alle relevante oplysninger frem, der er nødvendige for at kun-ne foretage denne afvejning, herunder oplysninger om anholdtes arbejdsmæs-sige og familiemæssige forhold. Udvalget foreslår derfor, at der i retsplejeloven indføjes en udtrykkelig regel, hvorefter frihedsberøvelsen ‐ også med hensyn til dens varighed ‐ ikke må stå i misforhold til den herved voldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, der kan ventes, hvis sigte-de findes skyldig. …”
Af forarbejderne til retsplejelovens § 765 fremgår af samme betænkning s. 33-36:
”Som anført i forrige kapitel er de hensyn, som man har for øje ved en vare-tægtsfængsling: 1) at hindre sigtede i at unddrage sig strafforfølgningen ved flugt eller lignende, 2) at hindre ham i at fortsætte sine forbrydelser, 3) at hin-dre ham i at ødelægge beviserne og 4) ved meget grove forbrydelser at sikre, at befolkningen føler, at der er den fornødne alvor og konsekvens i retsforfølg-ningen. Undertiden kan disse hensyn varetages ved mindre indgribende foran-staltninger, såkaldte fængslingssurrogater, jfr. retsplejelovens §§ 785 ‐78 8.
- 6 -
…
Der foreligger ikke i Danmark nogen tilgængelig statistik over anvendelsen af fængslingssurrogater. Det er imidlertid udvalgsmedlemmernes erfaring, at sur-rogater anvendes meget sjældent. Kun pasinddragelse finder sted i et vist om-fang. Herom er der særlig hjemmel i paslovens § 2. I de seneste år er anvendel-se af varetægtssurrogater dog overvejet i nogle tilfælde, jfr. således f. eks. UfR 1974 s. 14 H, 1973 s. 350 V, 1972 s. 780 H, 1971 s. 705 Ø og 1968 s. 883 V. Det er udvalgets opfattelse, at der er grund til at anspore retterne, politiet og forsvarerne til at søge varetægtssurrogater anvendt i tilfælde, hvor disse vil væ-re tilstrækkelige foranstaltninger. Dette skyldes først og fremmest hensynet til den sigtede og hans familie, der typisk vil blive påført langt mindre ulemper ved et surrogat end ved varetægtsfængsling. Også samfundshensyn kan tale for anvendelse af varetægtssurrogater, der som regel vil være langt billigere foran-staltninger end varetægtsfængsel.
På den anden side bør anvendelse af varetægtssurrogater ikke ske i tilfælde, hvor betingelserne for fængsling ikke er opfyldt. Man bør ikke ved hjælp af surrogater for varetægt udvide området for straffeprocessuelle foranstaltninger. Anvendelse af surrogater vil i praksis hvile på to forudsætninger: 1. For det første skal man for at kunne vurdere, om et surrogat kan bringes i anvendelse, have et vist overblik over sagen, over sigtedes personlige forhold og over de surrogatforanstaltninger, der er til rådighed. Dette overblik vil sjæl-dent foreligge under grundlovsforhøret. Selv om man her får oplysninger f. eks. om muligheden af anbringelse i et hjem eller en institution, vil det ofte være nødvendigt at få oplysningerne bekræftede, før der formelt kan træffes be-stemmelse om anvendelse af surrogatet. Det er derfor næppe realistisk at tro, at man i et omfang af blot nogen betydning allerede i grundlovsforhøret skulle kunne træffe bestemmelse om anvendelse af varetægtssurrogater. Derimod vil man under sagens senere behandling kunne skaffe sig de nødvendige oplysnin-ger til at tage stilling til spørgsmålet om anvendelse af et surrogat. Det er efter udvalgets opfattelse realistisk at antage, at man i en del tilfælde, hvor varetægt bliver langvarig ‐ navnlig under anke ‐ vil kunne erstatte varetægt med a nbrin-gelse i mere hensigtsmæssige instituioner, f. eks. børne- og ungdomshjem, hospitaler, plejehjem, behandlingscentrer for narkomaner etc. Også ikke-frihedsberøvende surrogater vil eventuelt kunne anvendes.
Det sker formentlig i dag i en del tilfælde, at de personer, der beskæftiger sig med en straffesag, føler, at afgørelsen af varetægtsspørgsmålet er låst mere el-ler mindre fast, når der i grundlovsforhøret er afsagt fængslingskendelse og denne eventuelt er stadfæstet af landsretten. Den passivitet, der kan være et re-sultat af denne holdning, er efter udvalgets opfattelse ubegrundet og uheldig. Under sagens gang er der netop behov for initiativer fra politiets, retternes og især fra forsvarerens side for at undersøge, om der ‐ selv om varetægtsgrundla-get fortsat er til stede ‐ kan findes foranstaltninger, der kan træde i stedet for egentlig varetægt.
2. For det andet kræver etablering af varetægtssurrogater, at de fornødne res-sourcer er til rådighed.
…
- 7 -
Udvalget har i lovudkastet (§ 765, jfr. side 66) udformet reglerne om vare-tægtssurrogater som en angivelse af en række eksempler på foranstaltninger, der kan anvendes i stedet for varetægt. Eksemplerne er ikke udtømmende.
…
Der bør altid ved afgørelsen af, om varetægtssurrogat bør anvendes, foretages en afvejning, hvori indgår hensynet til den skade og de ulemper, som en egent-lig varetægt vil forvolde hos den pågældende. Det er klart, at dette tilsiger til-bageholdenhed ved anvendelse af varetægt over for unge sigtede.
…
Anvendelse af varetægtssurrogater i stedet for kollusionsarrest og retshåndhæ-velsesarrest kan vel i det hele kun tænkes i ekstraordinære tilfælde.”
Af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 fremgår:
”1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov fore-skrevne fremgangsmåde:
a) lovlig forvaring af en person efter domfældelse af en kompetent domstol;
…
c) lovlig anholdelse eller forvaring af en person med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har foretaget en retsstridig handling, eller når der er rimelig grund til at an-se det for nødvendigt for at hindre ham i at foretage en retsstridig handling eller i at flygte efter at have fuldbyrdet en sådan;
…
3. Enhver, der anholdes eller tages i forvaring i henhold til bestemmelserne i denne Artikels stk. 1 c), skal ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvri-ghedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal være berettiget til rettergang inden en rimelig tid, eller til at blive løsladt i af-ventning af rettergang. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den pågældende giver møde under rettergangen.”
Konventionens artikel 6 lyder:
”1. Enhver skal, når der skal træffes afgørelse enten i en strid
om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, være berettiget til en retfærdig og offentlig rettegang inden en rimelig tid for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol. …
2. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.”
- 8 -
Af de grunde, som landsretten har anført i kendelse af 7. oktober 2024, findes betingelser-ne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, at være opfyldt.
Hvis tiltalte varetægtsfængsles indtil dom, vil tiltalte blive frihedsberøvet i 2 år og 8 måne-der. At varetægtsfængslingen, som sker under mere belastende forhold end afsoning i al-mindeligt fængsel − herunder under forhold som efter det oplyste om tiltaltes personlige forhold er særligt belastende for ham − vil få en sådan udstrækning, beror i al væsentlig-hed på domstolenes lange sagsbehandlingstider. Under disse omstændigheder finder lands-retten, at fortsat frihedsberøvelse vil være i strid med retsplejeloven § 762, stk. 3.
Varetægtsfængslingens øjemed kan imidlertid i nogen grad opnås ved mindre indgribende foranstaltninger som nævnt i retsplejelovens § 765, stk. 2, jf. stk. 1, og tiltalte har samtyk-ket heri. Der træffes derfor, og da hensyn som nævnt i retsplejeloven § 762, stk. 3, ikke kan anses for at være til hinder herfor, bestemmelse som nedenfor bestemt om sådanne foran-staltninger, jf. retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, jf. § 765, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1.
b e s t e m m e s :
Tiltalte skal løslades fra varetægtsfængsling.
Tiltalte skal, indtil der er afsagt dom i sagen, undlade gennem internettet at kontakte børn under 18 år, der ikke kender ham, og undlade erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktivitet at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.
Retten hævet.