Dom
RETTEN I HERNING
DOM
afsagt den 1. marts 2023
Sag BS-47882/2021-HER
Sagsøger (Kommune)
(advokat Anne Mette Myrup Opstrup)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Jens Balle Reeder)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 14. december 2021.
Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsen afgørelse af 30. september 2021 og efterfølgende rettelsesafgørelse af 1. oktober 2021. Ankestyrelsen har truffet afgørelse, om at Vidne 1 var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da hun den 23. februar 2015 som bilist kom til skade i et færdselsuheld. Vidne 1 var på skadestidpunktet ansat hos sagsøgeren, Sagsøger (Kommune).
Det er ubestridt, at færdselsuheldet skete under Vidne 1's tranport til en institution, hvor hun skulle arbejde som ressourcepædagog. Det er et centralt spørgsmål i sagen, hvorvidt hun arbejdede hjemme, før hun påbegyndte transporten til institutionen.
Sagsøger (Kommune) har nedlagt følgende påstand:
2
Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Vidne 1 ikke ved færds-elsuheldet den 23. februar 2015 var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, jf. §§ 5 og 4, stk. 3.
Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært: hjemvisning.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Ankestyrelsen har tidligere truffet afgørelse i sagen den 10. oktober 2017. An-kestyrelsen vurderede, at Vidne 1 på skadestidspunktet var omfat-tet af arbejdsskadeloven.
Der blev herefter udtaget stævning mod Ankestyrelsen den 14. januar 2020 ved-rørende spørgsmålet om anerkendelse. Ved dom af 25. februar 2021 fandt retten i Herning, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Ankestyrelsen.
Rettens begrundelse og resultat lød som følger:
” Under hovedforhandlingen i sagen er der fremkommet nye, væsentlige oplysninger for afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt ulykken, som Vidne 1 var udsat for, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Under sagens behandling i det admi-nistrative system og herunder Ankestyrelsens sagsbehandling har det hele tiden været antaget, at Vidne 1 havde lov til at arbejde hjemme. Vidne 2 har imidlertid under hovedforhandlingen forklaret, at Vidne 1 alene havde lov til at arbejde hjemme efter forudgående tilladelse, hvil-ket ikke forelå for den dag, hvor ulykken indtraf. Vidne 1 har ikke haft lejlighed til at kommentere på disse oplysninger, der endvidere ikke ses at fremgå af forklaringen fra Vidne 3 og den beskrivelse af hendes arbejde som ressource-pædagog, som blev udarbejdet af arbejdsgiveren den 10. marts 2017. På denne bag-grund finder retten, at sagen rettest skal hjemvises til fornyet behandling hos Ankesty-relsen, og retten tager derfor Sagsøger (Kommune)s subsidiære påstand til følge.”
Ankestyrelsen genoptog herefter sagsbehandlingen.
Af Ankestyrelsens afgørelse af 30. september 2021 fremgår:
”…
Begrundelsen for afgørelsen om arbejdet forhold
En sag kan genoptages på ulovbestemt grundlag hvis der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde haft
3
oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse.
En sag kan også genoptages på ulovbestemt grundlag hvis myndigheden har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Herudover kan en sag genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter.
Vi har genoptaget vores afgørelse af 10. oktober 2017 om arbejdets forhold på ulovbestemt grundlag.
Vi lægger vægt på, at Retten i Herning ved dom af 25. februar 2021 har hjemvist sagen til os.
Denne afgørelse træder derfor i stedet for vores tidligere afgørelse af 10.
oktober 2017 om arbejdets forhold.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du er omfattet af arbejdsskadelovens personkreds.
Vi vurderer efter en konkret bedømmelse af sagen, at du var påbegyndt dit arbejde hjemmefra, da skaden skete. Du var derfor omfattet af arbejdsgivers arbejdsskadesikring fra du begyndte arbejdet hjemmefra med at tjekke mails, kalender og telefonbeskeder.
Hvad er afgørende for resultatet
Du var på skadestidspunktet den 23. februar 2015 ansat som
ressourcepædagog i Sagsøger (Kommune). Du havde tilknytning til flere daginstitutioner i kommunen, hvor du vejledte og indgik i pædagogiske opgaver i forhold til børn med særlige udfordringer.
Under opgavevaretageisen samarbejdede du med flere aktører, herunder personalet i den enkelte institution, forældre og andre fagfolk.
Du planlagde selv dit arbejde og arbejdstid. Du har oplyst, at du typisk besøgte to-tre institutioner dagligt og ellers udførte kontorarbejde på din
faste arbejdsplads på Adresse i By 1 eller hjemme Du har også oplyst,
at du påbegyndte arbejdsdagen hver dag klokken
8.00 og normalt mødte ind på din faste arbejdsplads om morgenen, hvorfra du kørte ud til de planlagte institutioner. Du var udstyret med arbejdstelefon og arbejds-iPad. Du startede hver morgen arbejdsdagen ved at tjekke mails, kalender, opkald og beskeder for aflysninger eller ændringer i planlagte arbejdsopgaver og gennemgang af ugens møder.
Under sagens behandling ved Retten i Herning har du oplyst, at du den konkrete dag orienterede dig i din bærbare computer, hvor den
foreløbige rapport i anonymiseret form lå på dit virtuelle skrivebord. Du læste rapporten flygtigt igennem, men du skrev ikke på rapporten.
Selv om omfanget af det arbejde, som du udførte den pågældende morgen, før du kørte hjemmefra, i andre sammenhænge måske ikke ville anses for at være et egentligt stykke arbejde, vurderer vi i den konkrete sag, at arbejdet har haft karakter af et egentligt stykke arbejde i form af forberedelse til det møde, som du skulle deltage i først, som arbejdsgiver
4
er den nærmeste til at bære ansvaret for.
Din arbejdsgiver har oplyst, at du ikke havde en hjemmearbejdsplads, men kunne opkobles til arbejdspladsens netværk via Citrix.
Din arbejdsgiver (Leder Afdeling) har i brev af 10. marts 2017 også
redegjort generelt for en ressourcepædagogs typiske arbejdsuge i kommunen. Det er oplyst, at man enten møder ind på en institution fra morgenstunden for at løse en konkret opgave eller give vejledning, eller starter hjemme eller på den faste arbejdsplads for at forberede sig, læse mails, lave skriftligt arbejde eller holde møder.
Man har typisk tre-fem igangværende opgaver på forskellige institutioner i det samme tidsrum. Den enkelte opgave på dagen vil typisk vare mellem 1 ½ time til en hel formiddag eller eftermiddag. Der er ugentligt en mødeeftermiddag for alle i afdelingen. Den enkelte medarbejder planlægger selv sit arbejde og arbejdstid, som typisk ligger mellem klokken 8.00 og 16.00 henset til institutionernes åbningstid.
Under sagens behandling ved Retten i Herning har din arbejdsgiver (Børne- og familiechef) oplyst, at du ikke havde en egentlig
hjemmearbejdsplads med skrivebord eller lignende, men havde mulighed for at arbejde hjemmefra. Medarbejderne kunne benytte sig af
muligheden for at arbejde hjemme, men det var noget, de valgte.
Under sagens behandling ved Retten i Herning har din chef (Leder Afdeling) oplyst, at du ikke havde en egentlig hjemmearbejdsplads, men mødte ind på institutionen eller kontoret. Hvis man skulle arbejde hjemme, så skulle det aftales med ham. Han havde ikke aftalt med dig, at du skulle arbejde hjemme den 23. februar 2015.
Retten i Herning fandt på den baggrund, at der var fremkommet nye, væsentlige oplysninger for afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt ulykken, som du var udsat for, var omfattet af arbejdsskadesikringsloven og hjemviste på den baggrund sagen til os.
Vi har herefter rettet henvendelse til Sagsøger (Kommune) og bedt kommunen dokumentere, hvilke regler omkring hjemmearbejde, der var gældende på tidspunktet for din tilskadekomst den 23. februar 2015.
Sagsøger (Kommune) har herefter den 13. august 2021 oplyst de dagældende regler for hjemmearbejde.
Vi vurderer, at der ikke fremgår regler om aftale for hjemmearbejde i det tilsendte, men at det alene fremgår, at en hjemmearbejdsplads skal være omfattet af arbejdsmiljøreglerne.
Vi vurderer derfor, at der er tale om en ny forklaring fra arbejdsgiver
afgivet i retten den 28. januar 2021.
Vi lægger herved vægt på, at den nye forklaring ikke kan indeholdes i den tidligere forklaring i brev af 10. marts 2017 og ikke kan siges blot at være en uddybning af forholdet.
Vi lægger videre vægt på, at den nye forklaring heller ikke fremgår af de
regler som var gældende for hjemmearbejde på tidspunktet for din
5
tilskadekomst den 23. februar 2015.
Vi har overfor arbejdsgivers forklaring lagt afgørende vægt på, at du har indsendt vidneforklaringer fra kolleger som skriftligt bekræfter
eksistensen af en ordning om hjemmearbejde uden forudgående samtykke fra lederen, hvilket understøtter dine oplysninger.
Vi vurderer på den samlede baggrund, at det på tidspunktet for ulykken på din arbejdsplads var muligt at arbejde hjemmefra - også uden forudgående samtykke.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil nu træffe afgørelse om, hvorvidt din skade kan anerkendes som en arbejdsskade.
Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, fra dit og arbejdsgivers svar på spørgeskema om til og fra arbejde, din arbejdsgivers beskrivelse af arbejdstid, opgaver og typisk arbejdsuge for en ressourcepædagog af 10. marts 2017, Retsbog fra Hovedforhandlingen, dom af 25. februar 2021, oplysninger fra din advokat af 6. maj 2021, oplysninger fra ARK Advokatpartnerselskab af 8. juni og 29. september 2021 samt brev fra din advokat af 5. juli 2021.
Om reglerne
En ulykke, som sker under færden mellem hjemmet og tilskadekomnes faste eller midlertidige arbejdsplads, er som hovedregel ikke omfattet af arbejdsskadeloven. Hovedreglen kan imidlertid fraviges, når færden mellem hjem og arbejdet har karakter af egentligt arbejde i
arbejdsgivers interesse.
…”
Af Ankestyrelsens rettelsesafgørelse af 1. oktober 2021 fremgår:
”…
Om Ankestyrelsens afgørelse af 30. september 2021 i Vidne 1's
Vidne 1's arbejdsskadesag
Ankestyrelsen fremsender en rettelsesafgørelse i ovenståendes sag, da vi ved en fejl havde skrevet i afgørelsen, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring nu vil træffe afgørelse om, hvorvidt Vidne 1's skade kan anerkendes som en arbejdsskade.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har allerede truffet en sådan afgørelse.
Vi beklager ulejligheden.
…”
Forklaringer
Vidne 1 har forklaret, at hun kan vedstå sin forklaring fra tidligere retsbog. Hun skulle ikke holde møde med forældrene samme dag, men vist næ-ste dag.
6
Både på computer og i papir havde hun notater om barnet. Det er vigtigt, at hun har gjort sig klart, hvilke oplysninger, hun gerne ville have, og hvilke spørgsmål hun ville stille. Det var nødvendigt at læse rapporten igennem for at blive opdateret på, hvad hun havde konkluderet indtil nu. Hun skulle afslutte opgaven med barnet denne dag. Hun havde observeret barnet i strukturerede sammenhænge, men ikke i friere tid som f.eks. imellem aktiviteterne. Hun havde vist observeret barnet to gange tidligere. Hun ved ikke, hvor lang tid det tog at forberede dagens møde. Hun vil tro, at den foreløbige rapport fyldte et par sider.
Da hun udfyldte den første anmeldelse af kravet, tænkte hun ikke på at uddybe sine arbejdsopgaver.
Hun læste også i kalenderen for at se, hvilke andre opgaver hun havde den dag. Hun havde nogle farverige kufferter stående på kontoret, som hun brugte til at transportere f.eks. spil i, når hun skulle ud i institutionerne.
Vidne 2 hendes leder ville gerne, at hun kom ud i institutionerne om formiddagen, hvor der er flest aktiviteter. Hun skulle ikke bruge kufferterne til mødet den 23. februar 2015. Om eftermiddagen var hun oftere på kontoret. Hun behøvede ikke at aftale hjemmearbejde med Vidne 2.
Foreholdt ekstrakten side 90, 96 og 175, hvorefter hun læste mails, gennemgik arbejdsskalender og læste den foreløbige rapport om barnet, før hun kørte mod institutionen. Forklarede hun, at hun i forbindelse med anmeldelsen havde svært ved at sidde og skrive på grund af generne fra ulykken. Hun tillagde det heller ikke betydning på daværende tidspunkt.
Foreholdt bilag 14 var en anbefaling, som Vidne 2 skrev til hende. Hun bad ham om at lave den, fordi hun håbede at komme i arbejde igen. Hun drøftede med Vidne 2, om der var tilføjelser eller noget, som hun havde glemt. Hun kan ikke huske, om hun havde tilføjelser. Foreholdt ekstrakten side 125, hvoref-ter Vidne 2 havde sagt, at han skrev beskrivelsen af arbejdsopgaver til brug for en praktik, er hun ikke enig. Den blev udarbejdet til brug for sagen. Hun sendte den ind til arbejdsskademyndighederne.
Hun havde ikke sagt til Vidne 2, at hun arbejdede hjemme den 23. februar 2015. Foreholdt ekstrakten, side 90, hvor hun skrev, at uheldet skete i hendes arbejdstid, forklarede hun, at hun normalt startede sin arbejdstid, når hun kørte forbi administrationsbygningen i By 1, selvom hun kørte direkte til en in-stitution for at arbejde der. Hun har problemer med korttidshukommelsen og visse kognitive problemer, men har i øvrigt ikke problemer med hukommelsen.
7
Foreholdt ekstraktens side 175, forklarede hun, at hun muligvis havde journal-notater på computerne, men der kan godt have været en handleplan/journalno-tater i sagsbehandlingssystemet. Hun er ikke enig i, at det var førte gang, hun observerede barnet. Hun kan ikke huske, om en af hendes kolleger havde ob-serveret barnet.
Hun kan ikke huske, hvad hun kaldte den foreløbige rapport om barnet på skri-vebordet. Hun havde ikke mange observationsopgaver. Hun havde kun en ob-servationsopgave ad gangen. En observationsopgave tog ca. 14 dage. Hun havde også nogle håndskrevne notater. Det var hendes sædvanlige arbejdsform først at lave et Word dokument for derfor at lægge dokumentet over i sagsbe-handlingssystemet, når det var færdigt. Hun ved ikke, hvad der skete med rap-porten efter hendes uheld. Det kan hun ikke huske. Hun vil tro, at Vidne 2 har taget ansvar for at give opgaven med barnet videre til en kollega.
Barnet havde svært ved at regulere sin selv og kunne finde på at slå og havde svært ved at indgå i leg med andre børn. Hun kørte hjemmefra ca. kl. 7.35. Hen-des arbejdsdag startede normalt kl. 8 og hun var typisk i institutionen kl. 8.30. Hendes arbejdstid var normalt fra kl. 8-16, men hun kunne godt arbejde tidligt om morgenen eller om aftenen, uden at det blev aftalt. Hun førte kalender. Det var vigtigt, at det blev gjort.
Foreholdt ekstrakten side 90, forklarede hun, at hun normalt kørte forbi admini-strationsbygningen, men hun påbegyndte ikke arbejdet fra administrationsbyg-ningen. Foreholdt ekstrakten side 333, kan det passe, at hun kørte den rute den omhandlede dag. Administrationsbygningen er markeret med en ring. Det kan passe, at der er to kilometers forskel på den rute hun valgte og ruten fra admi-nistrationsbygningen og til institutionen.
Normalt ville hun havde været fremme ved institutionen ca. kl. 8.30, men hun blev forsinket på grund af, at det var snevejr. Efterfølgende har hun ikke snak-ket med Vidne 2 om, at hun arbejdede hjemme om morgenen, før hun kørte mod institutionen. Hun havde ikke møde med BUPL fysisk, før de anmeldte skaden for hende. Hun havde fået at vide af sin tillidskvinde, at hun syntes, at skaden skulle anmeldes som en arbejdsskade. Hun bad BUPL om at hjælpe hende med at anmelde skaden. Hun ved ikke, om hun læste anmeldelsen, før den blev sendt. Hun kan ikke huske, hvad hun talte med BUPL om.
Hun har fået udbetalt et beløb fra sin ulykkesforsikring. Hun ved ikke, om hun har fået udbetalt et beløb fra ulykkesforsikring for varigt mén. Der er en verse-rende sag mod modpartens ansvarsforsikringsselskab, som afventer denne sag. Hun havde en rideulykke mange år forud for færdselsulykke, men mener ikke, at rideulykken har sammenhæng med de gener, som hun oplever. Hun ved ikke, om der kører en retssag mod ansvarsforsikringsselskabet.
8
Vidne 2 har forklaret, at han kan vedstå sin forklaring fra retsmødet i den tidligere sag.
Foreholdt ekstrakten side 125, var han ikke bekendt med, at brevet skulle bru-ges i en arbejdsskadesag. Han havde tidligere skrevet en anbefaling til Vidne 1. Det var en stor opgave og ansvar for ham at få Vidne 1 tilbage til arbejde. Derfor skrev han beskrivelsen på side 125 i ekstrakten. Han skrev, at arbejdsdagen startede enten hjemme eller på kontoret. Han fulgte stadig Vidne 1 også i 2016. Han vidste, at hun havde svært ved at køre bil og det eneste fokus var at skrive en beskri-velse som gav hende de bedste muligheder for at komme i arbejde igen. Han betonede beskrivelsen som sket af denne grund.
Foreholdt bilag 14, har han skrevet anbefalingen til Vidne 1. Hjemmearbejde var ikke et tema for ham, da han skrev anbefalingen. Beskrivelsen på ekstrakten side 125 bad Vidne 1 om, og hun sagde ikke, hvad beskrivelsen skulle bruges til. Han troede, at beskrivelsen skulle bruges til en mulighed for job for Vidne 1. Der var ikke frit for hans medarbejdere at arbejde hjemme. Det skulle aftales med ham. Han så gerne, at medarbejderne kom på kontoret og opbyggede social ka-pital. Han drøftede også med medarbejderne, hvilke aktiviteter arbejdstiden skulle bruges til, når de arbejdede hjemme. Vidne 1's bopæl lå tæt på administra-tionsbygningen og det var derfor oplagt, at hun startede arbejdstiden fra admi-nistrationsbygningen. Medarbejderne skulle føre elektronisk kalender, og han tjekkede, hvad medarbejderne brugte arbejdstiden til. Det skulle fremgå af Vidne 1's kalender, hvis hun arbejdede hjemme. Det skulle være en planlagt aktivitet.
Der var ikke grund til, at medarbejderne tjekkede mails hjemmefra. Der kunne komme en sms/opringning om morgenen, hvis f.eks. et barn var sygt. Vidne 1 for-talte på dagen, at hun var kørt galt, og han kan ikke huske, om hun fortalte, at hun havde tjekket mails eller lignende om morgenen. Han vidste ikke, at der lå en rapport vedrørende et barn på Vidne 1's skrivebord. Det har han heller ikke hørt om efterfølgende. Han havde 8 medarbejdere, der var ressourcepædagoger.
Foreholdt ekstrakten side 266, forklarede han, at det er et atypisk arbejdsskema. Det skyldes Vidne 4's særlige arbejdssituation, hvor hun havde det skidt og havde været sygemeldt og fået psykologsamtaler. Det var atypisk, at man for-beredte sig hjemmefra. Af mange grunde ville han ikke normalt acceptere en så-dan arbejdsplan. Det var helt uacceptabelt, at man startede med at arbejde hjemmefra hver dag. Det her skema sparer ikke arbejdspladsen for hverken tid eller penge. Det koster derimod kommunen 23 minutter hver dag, fordi hun in-deholder transport i sin arbejdsdag. Vidne 4 er ikke længere ansat hos kom-munen.
9
Foreholdt ekstrakten side 268 forklarede han, at Vidne 5 ikke var hans med-arbejder. Hun var psykolog og ansat i en anden afdeling. Vidne 5 er ikke længere ansat i kommunen.
Foreholdt ekstraktens side 269, forklarede han, at Vidne 6 var en sårbar me-darbejder. Han havde lavet en særaftale med Vidne 6. Hun er ikke længere ansat.
Foreholdt ekstrakten side 270 erklæring fra Vidne 7, forklarede han, at det kunne give mening at køre direkte til institutionen hjemmefra, men det skulle stadig aftales med ham. I nogle tilfælde ville det være en stor omvej for Vidne 7 at køre til kontoret først. I de tilfælde aftalte han med hende, at hun kunne køre direkte til institutionen.
Foreholdt ekstrakten side 333 vil han ikke sige, at det er en god vej at køre i glat føre. Han ved ikke, hvorfor Vidne 1 valgte at køre den vej i snevejr. Det er en snørk-let vej med bakker og meget bevoksning.
Som udgangspunkt så ville han forvente, at Vidne 1 kom ind på kontoret om mor-genen, før hun kørte til institutionen. Det ville altid være i hans interesse, at pæ-dagogerne kunne spare med hinanden. Inklusionen var lige blevet indført, og pædagogerne manglede ressourcer til at løse de nye opgaver. Det var vigtigt, at de kunne spare med hinanden.
Foreholdt sin forklaring var sidste retsmøde, ved han ikke, hvorfor han sagde, at han ikke vidste, hvorfor han havde skrevet det med hjemmearbejde i beskri-velsen af hendes arbejdsopgaver. Han ved, at beskrivelsen havde til formål at skaffe Vidne 1 et arbejde. Der var ikke ubegrænset frihed for medarbejderne til at tilrettelægge deres arbejde. Det var uacceptabelt, at Vidne 1 arbejdede hjemme, før hun kørte ud til institutionen. Det skulle have været aftalt med ham.
Foreholdt sin forklaring fra sidste retsmøde, ekstrakten side 13, var beskrivelsen af hendes arbejdsopgaver udført som den er, fordi det var den beskrivelse, der bedst ville få Vidne 1 videre og i arbejde.
Han fastholder, at hjemmearbejde skulle aftales med ham.
Vidne 3 har forklaret, at han kan vedstå forklaringen fra sidste rets-møde. Vidne 2 var Vidne 1's nærmeste leder. Det er den nærmeste leder, der afta-ler hjemmearbejde med medarbejderen. Medarbejderen udfyldte et skema, så alle i afdelingen kunne se, hvor medarbejderen var henne. Det var ikke normalt, at pædagogerne arbejdede hjemmefra om morgenen, før de kørte ud til institu-tionen. Man kan ikke aftale hjemmearbejde mere end en dag om ugen. Medar-bejderen og lederen kan lave en aftale om hjemmearbejde. Foreholdt ekstrakten side 11, forklarede han, at det var muligt for medarbejderne at indgå aftaler om
10
hjemmearbejde, men det var ikke nogen, som blev tvunget til at arbejde hjemme. Foreholdt ekstrakten side 285, er det et brev, som han har sendt til An-kestyrelsen. Der er ikke en helt bestemt aftale om hjemmearbejde. Der er tillid til, at medarbejderne løser de opgaver, som de er blevet sat til.
Foreholdt ekstrakten side 286, forklarede han, at formuleringen med, at der kan arbejdes hjemme efter aftale med nærmeste leder. Det er en præcisering af reg-lerne, idet der var mange medarbejdere, som arbejdede meget hjemme. Det er korrekt, når Vidne 2 forklarer, at hjemmearbejde kræver en forudgående af-tale.
Han har undersøgt Vidne 1's opgaver med barnet den 23. februar 2015. Institutio-nen havde i april 2014 bedt om hjælp til undersøgelse af barnet. 1. december 2014 blev der igen bedt om hjælp. Der blev foretaget en test af barnet. Den blev rapporteret 18 december 2014. Det var en af Vidne 1's kolleger, som havde foretaget testen. 6. januar 2015 mailede kollegaen en anmodning om hjælp til Vidne 1. 13. ja-nuar 2015 mailen journaliseret. I maj 2015 blev journaliseret yderligere materi-ale af en af Vidne 1's kolleger. Han mener, at Vidne 1 så barnet for første gang den 23. februar 2015. Det ville være journaliseret, hvis Vidne 1 havde arbejdet i systemet.
Foreholdt ekstrakten, side 139, spørgsmål 6, forklarede han, at ”selvtilrettelæg-gende” skal forstås sådan, at der ikke er faste aftaler om hjemmearbejde.
Vidne 8 har forklaret, at hun kan vedstå sin forklaring fra et tidligere retsmøde. Hun er sikker på, at det var første gang, at Vidne 1 skulle observere bar-net. Den morgen skulle Vidne 1 være ”fluen på væggen” , hvor hun blot skulle ob-servere barnet. Det ville ikke være nødvendigt for Vidne 1 at medbringe legered-skaber eller lignende. Hun ville altid ringe, hvis aftalen med ressourcepædago-gen ikke kunne gennemføres.
Vidne 4 har forklaret, at hun var ansat i Sagsøger (Kommune) fra 1. december 2005 til 31. marts 2019. Først var hun ansat som observationspæda-gog og senere som pædagogisk vejleder. Foreholdt udtalelse gengivet på ek-straktens side 266, hun kan vedstå sig udtalelsen. Dog er hun kommet i tanke om, at hvis man skulle arbejde en hel dag, så skulle man spørge Vidne 2.
Retningslinjerne var lige fra hun blev ansat sådan, at man gerne måtte arbejde hjemme. Fra kommunereformen i 2006 fik de et kontor, hvor de var 4 mand på kontoret. Det var en del uro, og det var helt legitimt, at man arbejdede hjemme, så arbejdet krævede fordybelse. Det var helt generelle retningslinjer for deres team. Der var ikke forskel på hendes vilkår og hendes kollegers forhold.
I en periode fik hun lov til at have en fast hjemmearbejdsdag på grund af syg-dom. Det var typisk, at hun startede med at arbejde hjemme en time, før hun
11
kørte ud til institutionen. Aftalen var, at de førte i elektronisk kalender, om de arbejdede hjemme eller hvor de var. Det, hun har beskrevet på ekstraktens side 266, var typisk for alle kolleger. Det frigav tid for hende at arbejde hjemme, fordi hun bedre kunne koncentrere sig, når der ikke var støj. På deres teammø-der planlagde de, hvornår der var møder i afdelingen og hvornår der var faglig sparring. Der var ikke særaftaler med hende f.eks. på grund af hendes bopæl.
Hun var sygemeldt på grund af stress og senere på grund af et brækket ben.
Hun lagde sit hjemmearbejde ind i sin elektroniske kalender, så den hele tiden
var opdateret. Der var tit telefonmøder, mens hun kørte hen til institutionen.
Det sparede tid, at hun kunne køre direkte fra hjemmet til institutionen. Det kom både hende og arbejdsgiveren til gode. Hvis hun blev bedt om at komme ind på kontoret, så gjorde hun det. Hun kom næsten dagligt på kontoret. Der kunne være enkelte dage, hvor hun ikke kom. Hun blev fyret fra kommunen på grund af nedskæringer.
Når en sag var færdig, så journaliserede de i sagsbehandlingssystemet. Hun havde fysiske sager liggende i en aflåst skuffe, mens sagen var under behand-ling. Det var forskelligt, hvornår man oprettede en journal i sagsbehandlingssy-stemet. Hun kan ikke udelukke, at der er forskellige måde rat arbejde på og at kolleger kan have haft dokumenter liggende på deres bærbare computer.
Vidne 5 har forklaret, at hun er uddannet psykolog. Hun var ansat i kom-munen fra oktober 2011 til marts 2015. Hun var ansat i en søsterafdeling til den afdeling, hvor Vidne 2 var afdelingsleder. Vidne 3 var chef for begge afdelinger, og retningslinjerne for arbejdets tilrettelæggelse var i vidt om-fang det samme. Hun kan ikke huske, om der skulle spørges om lov til hele hjemmearbejdsdage, men det skulle man ikke, hvis der var tale om at tage kor-tere tid som hjemmearbejde. Pædagogerne var nogle af de medarbejdere, der var der mindst. Bl.a. udlånte de af denne grund en skrivebordsplads til en psy-kolog. Hun vil mene, at det er gængs, at man var hjemmearbejde f.eks. til forbe-redelse.
Vidne 6 har forklaret, at hun var ansat fra 2014 til 2019 som vejledningspæ-dagog i samme afdeling i Sagsøger (Kommune) som Vidne 1. Foreholdt ek-strakten side 269, forklarede hun, at hun bor i By 2 og arbejder i By 1. Hvis hun skulle have et møde i By 3, så arbejdede hun hjemme, indtil hun skulle møde i institutionen. Hvis hun skulle afholde et møde i en institution kl. 9, så orienterede hun sig i sagen, før hun kørte til institutionen. Det var ikke særligt for hende med mulighed for hjemmearbejde. De arbejdede meget under eget ansvar, og Vidne 2 havde tillid til, at de udførte deres arbejde. Der var et krav om, at de opdaterede deres elektroniske kalender. Hun synes, at ordnin-gen var til gode for kommunen, fordi tiden blev udnyttet bedre på den måde.
Hendes arbejdsdag startede normalt kl. 8. hvorvidt hun kom på kontoret først
12
eller kørte direkte til institutionen kom an på, om det var smart at køre til kon-toret, fordi man skulle have nogle redskaber med fra kontoret. Hun kom på nedsat tid på et tidspunkt, fordi hun havde været sygemeldt.
Vidne 7 har forklaret, at hun ansat som ressourcepædagog i kommunen fra 2013-2015. Hun blev ansat samtidig som Vidne 1. Hendes arbejde bestod i di-rekte arbejde med børn med udfordringer og i at vejlede institutionerne. Fore-holdt ekstrakten side 270, forklarede hun, at hun ikke kørte ned til By 1, hvis hun f eks. skulle til By 4, idet hun selv bor i By 5.
Det var nødvendigt at forberede sig, før hun mødte ind i institutionen. Hun sad ofte og forberedte sig, før hun kørte til institutionen. Det gav også mulighed for, at hun kunne kontaktes f.eks. af institutionen, hvis hun skulle komme senere el-ler mødet blev aflyst. Det var helt almindeligt for alle hendes kolleger. De fleste kolleger var også ude i institutionen, så det ville ikke nødvendigvis være muligt at sparre med kolleger, hvis hun kørte ind på kontoret.
Hun aftalte ikke med Vidne 2, hvis hun arbejdede hjemme om morgenen, før hun kørte til institutionen. Hvis hun skulle til en institution i nærheden af kon-toret i By 1, så ville hun godt kunne køre ind på kontoret og arbejde, før hun kørte til institutionen. Hun fortalte Vidne 2, hvis der var større forandrin-ger i hendes kalender. Hun og Vidne 1 holdt møder med Vidne 2 og snakkede med ham om de sager, som de havde. Hun var nok på kontoret ca. 90 % af sine arbejdsdage.
Parternes synspunkter
Sagsøger (Kommune) har i sit påstandsdokument anført:
”…
SAGENS TVISTEPUNKTER
Nærværende sag handler om, hvorvidt Vidne 1 (herefter: tilskadekomne) var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da hun kørte hjem-mefra i bil den 23. februar 2015 og påkørte et autoværn grundet glat føre ca. kl. 08.15 på vej til en institution, hvor hun skulle observere et barn kl. 8.30.
Ankestyrelsen har tidligere truffet afgørelse vedrørende anerkendelse i sagen den 10. oktober 2017, hvor Ankestyrelsen vurderede, at skaden den 23. februar 2015 skete under arbejdets forhold, og at tilskadekomne derfor var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Der blev herefter udtaget stævning mod Ankesty-relsen den 14. januar 2020 vedrørende spørgsmålet om anerkendelse. Ved dom af 25. februar 2021 fandt retten i Herning, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Ankestyrelsen.
13
Ankestyrelsen har herefter i ny afgørelse af 30. september 2021 (bilag 10) og ret-telsesafgørelse af 1. oktober 2021 (bilag 11) – igen – fundet, at skaden skete i for-bindelse med arbejdet eller de forhold, det var foregået under.
Sagsøger (Kommune) ønsker en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 1. ok-tober 2021 (bilag 11) vedrørende anerkendelse.
Der ser ud til at være enighed mellem parterne om følgende:
• at tilskadekomne ikke skal betragtes som en ambulant medarbejder,
• at tilskadekomnes faste arbejdssted i administrationsbygningen på Adresse i By 1 medfører, at sagen som udgangspunkt skal behandles efter hoved-reglen om, at almindelig befordring mellem hjemmet og institutionen ikke er omfattet af loven,
• at tilskadekomne om morgenen den 23. februar 2015 ikke loggede ind på sa-gen vedr. det barn, hun skulle observere på Institution, og
• at omfanget af det arbejde, som tilskadekomne udførte den pågældende mor-gen, før hun kørte hjemmefra i andre sammenhænge måske ikke ville anses for at være et egentlig stykke arbejde.
Der er derimod ikke enighed mellem parterne om, hvorvidt kørslen hjemmefra og til daginstitutionen i overvejende grad blev foretaget i arbejdsgivers inter-esse.
Der er endvidere heller ikke enighed om, hvorvidt det var nødvendigt for til-skadekomne den pågældende morgen at tjekke mails og kalender, herunder om det er bevist, at tilskadekomne forberedte sig til mødet, ligesom der ikke er enighed mellem parterne om, hvorvidt der var et meget særligt hensyn at tage til et samarbejde med flere aktører den pågældende morgen, som gjorde, at det var i arbejdsgivers interesse, at tilskadekomne orienterede sig om eventuelle be-skeder om morgenen.
RETSGRUNDLAGET
Skader indtruffet under befordring til og fra arbejde er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, medmindre befordringen sker overve-jende i arbejdsgivers interesse. Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 3, at Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår loven skal gælde for skader opstået under befordring til og fra arbejde.
Disse regler er fastsat i bekendtgørelse 2003-11-26 nr. 939 om arbejdsskadesik-ring under befordring til og fra arbejde (dagældende regler).
I bekendtgørelsens § 3 er oplistet eksempler på situationer, hvor befordring be-tragtes som sikret arbejde.
Ved ændring af arbejdsskadesikringsloven i 2003 valgte lovgiver at indsætte § 4, stk. 3, hvorved der skulle fastsættes nærmere rammer for i hvilket omfang skader sket under befordring var omfattet af arbejdsskadesikringslovens anven-
14
delsesområde. Med bestemmelsen ønskede lovgiver ikke at udvide det tidligere udgangspunkt om, at skader sket under befordring ikke var omfattet af loven.
Det fremgår af lovforslaget (LFF 2003 216), at lovgiver alene ønskede en kodifi-
cering af gældende praksis, hvor skader opstået under befordringkun undta-
gelsesvis ville være omfattet af loven. Som eksempler nævnes skader, der ind-træder under befordring organiseret af arbejdsgiver, skader opstået under be-fordring i forbindelse med tilkaldevagt samt skader sket i forbindelse med, at arbejdstager udfører ærinder for arbejdsgiver.
Der skal således foreligge ganske særlige omstændigheder, før udgangspunkt om at skader indtruffet under befordring ikke er omfattet af arbejdsskadesik-ringsloven. Det skyldes at arbejdsgiver ikke har nogen indflydelse på forhol-dene under de ansattes færden til og fra arbejde. Lovgiver angiver, at det ude-lukkende er i de tilfælde, hvor befordring mellem hjem og arbejdssted har ka-rakter af egentligt arbejde i arbejdsgivers interesse, at de ansatte vil være omfat-tet af loven.
Der nævnes alene ganske få tilfælde i både forarbejder og bekendtgørelsen, hvor skader sket under befordring er omfattet af loven. Der efterlades således ikke et stort råderum til at udvide det klare udgangspunkt om, at skader ind-truffet under befordring ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
RETSPRAKSIS OG PRINCIPAFGØRELSER
Det forhold, at tilskadekomne havde skiftende arbejdspladser, medfører ikke i sig selv, at kørslen fra hjemmet til det midlertidige arbejdssted skete ”i det væ-sentligste i arbejdsgivers interesse” , jf. U1991.962H og U2021.1951H (påanket fra U2019.3856V).
I U2021.1951H fandt Højesteret ikke, at kørslen var omfattet af lov om arbejds-skadesikring i en sag hvor en SOSU-assistent skulle køre hjemmefra til arbejde på Esbjerg Sygehus. Højesteret anførte følgende:
A blev ikke på dagen for ulykken tilkaldt af sin arbejdsgiver, jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 3, og kørslen 1959 kan heller ikke i øvrigt anses for omfattet af § 3 eller sidestilles med de her nævnte tilfælde. Som anført af landsretten må det endvidere lægges til grund, at A kunne have valgt anden transportform end kørsel i egen bil, blot hun - i overensstem-melse med hendes og arbejdsgiverens fælles interesse - kunne møde til den fastsatte tid. Den omstændighed, at det var en betingelse for hendes ansættelse som vikar, at hun havde egen bil, kan herefter ikke indebære, at tjenesteforholdet eller hensynet til virk-somhedens interesser anses at have haft indflydelse på befordringen den pågældende dag, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Det samme gælder det forhold, at hun modtog skat-tefri kørselsgodtgørelse
15
Sagen er direkte sammenlignelig med nærværende sag, hvor tilskadekomne heller ikke var forpligtet til at køre i egen bil, men kunne have valgt en an-den transportform. Dette uanset om hun skulle have nogle arbejdspapirer el-ler andet med for at observere barnet i daginstitutionen.
I U1991.962H fandt Højesteret ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at ulykkestilfældet, der indtraf under sikredes kørsel fra hjem-met i By 6 til skolen i Aalborg, var omfattet af arbejdsskadeforsikringslo-ven. Dette uanset at kørslen var nødvendig for sikredes deltagelse i et kursus, der relaterede sig til hendes daglige arbejde, at kurset var betalt af arbejdsgiver, der havde en klar interesse heri, og at der var bevilget kørselsgodtgørelse og tje-nestefrihed.
I U.2010.963/2 fandt Vestre landsret i modsætning til Ankestyrelsen, at den til-skadekomne var omfattet under transporten fra hjemmet. Sagen drejede som om en ulykke, den tilskadekomne var udsat for den 3. marts 2005 om morgenen på vej fra sin hjemmearbejdsplads til et møde.
Tilskadekomne havde om morgenen inden befordringen blev påbegyndt, log-get sig på hjemmearbejdspladsen og havde påbegyndt sin arbejdsdag med at skrive og forberede sagspapirer, skemaer m.m. til mødet, der skulle foregå i Hjørring. Hun printede tillige materialet, der skulle anvendes ved mødet og pakkede det ned. Det fremgår af landsrettens begrundelse og resultat, at: ” Det lægges til grund, at A efter aftale med sin arbejdsgiver havde en hjemmearbejds-plads på sin bopæl i By 7 og selv kunne tilrettelægge sit arbejde, hvilket indebar, at hun kunne vælge at arbejde på hjemmearbejdspladsen frem for på kontoret i Bydel samt at tage direkte fra hjemmearbejdspladsen til møder forskellige steder i landet. I overens-stemmelse hermed arbejdede hun den 3. marts 2015 fra morgenstunden på sin hjemme-arbejdsplads i 30-45 minutter med blandt andet gennemgang af e-mails og udskrivning af materiale til mødet samme dag kl. 11.00 i Hjørring, hvorpå hun umiddelbart forlod bopælen ca. kl. 8.00 for at køre til Hjørring, men faldt på trappen uden for sin lejlighed. Under disse omstændigheder finder landsretten, at A var i færd med at arbejde, da hun faldt og kom til skade, og at ulykken derfor er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.”
Landsretten lagde således afgørende vægt på, at tilskadekomne efter aftale med sin arbejdsgiver havde en hjemmearbejdsplads, og at hun inden befordringen blev påbegyndt havde udført et ikke ubetydeligt arbejde i 30-45 minutter, der relaterede sig til det møde, hun skulle til, efter at arbejdet i hjemmet var udført. Spørgsmålet om hvorvidt skader indtrådt under befordring, er dækket af ar-bejdsgivers arbejdsskadeforsikring er tillige behandlet i litteraturen.
Det fremgår af ”Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave” fra Mi-chael Kielberg, 2016, s. 153, at den omstændighed, at medarbejderen udfører en del af arbejdet for arbejdsgiveren i sit hjem, normalt ikke fører til, at befordrin-gen mellem hjem og den egentlige arbejdsplads bliver omfattet af loven.
16
I overensstemmelse hermed er afgørelsen fra Direktoratet for Ulykkesforsikrin-gen, D.F.U 7979/62 (gengivet i Mikael Kielbergs ”Arbejdsskadesikringsloven med kommentarer” , s. 159), hvor tilskadekomne nedlagde telefonkabler og der-for skiftede arbejdssted jævnligt. Han kom til skade under kørslen til arbejde, og skaden var ikke dækket.
Som Mikael Kielberg også anfører på s. 173, har en meget stor gruppe medar-bejdere skiftende arbejdspladser, fx håndværkere og personer, som deltager i mange møder. Hertil anfører Kielberg i overensstemmelse med gældende prak-sis:
” Uanset om sådanne personer tager direkte fra deres hjem til et sådan arbejdssted eller fra et sådan arbejdssted til deres hjem, vil de ikke være dækket under denne færden” .
Ankestyrelsen har udsendt flere principafgørelser angående befordring til og fra arbejde, herunder følgende:
U-6-02: Skade opstået under kørsel mellem sikredes bopæl og arbejdsgiverens adresse skyldtes ikke arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik. Ved af-gørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at sikrede forud for påbegyndelsen af sin kørsel havde besluttet at køre til arbejdsgiverens adresse for at hente vigtige forretningspapirer, som han skulle anvende til et møde hos en kunde samme dag. Sikredes kørsel var ikke i overvejende grad foretaget i arbejdsgiverens in-teresse.
U-18-05: Ankestyrelsen fandt, at kørsel mellem skadelidtes bopæl og et kursus-sted fortsat måtte sidestilles med kørsel til og fra et midlertidigt arbejdssted. En ulykke der indtraf på vej til kursusstedet, var således som udgangspunkt ikke dækket af arbejdsskadesikringsloven. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at kurset i det konkrete tilfælde ikke overvejende var i arbejdsgivers interesse, samt at arbejdsgiver ikke havde indflydelse på befordringen.
U-1-08: Ulykken var ikke omfattet af undtagelsen om ærindekørsel. Ankestyrel-sen lagde vægt på, at sikrede på ulykkestidspunktet endnu ikke havde fraveget sin sædvanlige rute fra hjem til arbejde for at afhente firmaets post.
U-13-08: Principafgørelsen U-13-08 er ganske væsentlig for Rettens bedøm-melse, eftersom Ankestyrelsen i tidligere afgørelse af 10. oktober 2017, s. 3. har
fundet, at sagen med Vidne 1 kan sidestilles medsag 2 i afgø-
relsen, ligesom BUPL har lagt vægt på denne principafgørelse.
Sag 2 drejede sig om en socialrådgiver, der havde sin bopæl i Z by. Det faste ar-bejdssted lå i Y by. Der var mere end 50 km mellem byerne Z og Y. På skadeda-gen arbejdede sikrede om morgenen med opgaver for arbejdsgiveren i hjemmet på sin bopæl i Z by. Hun forberedte derhjemme et tjenstligt møde, der skulle fo-regå i Z by, dvs. samme sted som hendes bopæl. Ankestyrelsen fandt, at ulyk-ken der indtrådte under transporten, var omfattet af arbejdsskadeforsikringen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede indrettede sin arbejdsdag således, at
17
hun sparede arbejdsgiveren for at bruge arbejdstid på befordring mellem den faste arbejdsplads i Y by og det midlertidige arbejdssted i Z by. Sikrede brugte tid på administrative opgaver for arbejdsgiveren i det tidsrum, hvor hun ellers skulle have brugt tid på at rejse mellem den faste arbejdsplads i Y by og det midlertidige arbejdssted i Z by.
Der blev i sagen udført et reelt stykke arbejde inden befordringen blev påbe-gyndt, og den tilskadekomne sparede arbejdsgiver for betydelig befordringstid ved at køre fra hjemmet direkte til mødet.
Dermed adskiller sagen sig væsentligt fra nærværende sag:
For det første udførte Vidne 1 ikke et reelt stykke arbejde in-den transporten blev påbegyndt.
For det andet ses det af oversigtskort fra Krak (Støttebilag), at der ikke var
nogen væsentlig besparelse for hverken Vidne 1 eller ar-bejdsgiver ved, at hun kørte direkte hjemmefra i stedet for at tage ind på den faste arbejdsplads først. Dette vil blive uddybet ved tidligere og supplerende forklaringer for Retten og fremgår tillige af skrivelse fra Vidne 1 (bilag G). Her har hun selv angivet, at der var 42.3 km fra hendes bopæl til daginstitutionen, mens der samlet var 44,5 km, hvis hun var kørt forbi det faste arbejdssted, dvs. alene en forskel på ca. 2 km.
Det gøres endvidere gældende, at tilskadekomnes primære arbejdssted var på kontoradressen på Adresse i By 1, hvor det var blevet indskærpet, at man gerne så, at tilskadekomne og hendes kollegaer mødte op så meget som muligt.
U-23-14: En ulykke, der opstod under hjemtransport fra sidste arbejdssted til sikredes hjem, kunne ikke anses for at være omfattet af arbejdsskadesikringslo-ven. Der var ikke tale om en ambulant medarbejder, uanset sikrede havde aftalt med arbejdsgiver, at han var på arbejde, fra han forlod hjemmet, til han efter endt arbejde var hjemme igen. Det var uden betydning, at transporttiden var in-dregnet i arbejdstiden, og at transporten foregik i egen bil modsærligt vederlag. U-53-19: I 4 sager har Ankestyrelsen præciseret, at ulykker der sker under trans-port til og fra arbejde som udgangspunkt ikke er omfattet af arbejdsskadesik-ringsloven, og at færden på offentlig vej, som udgangspunkt sker på egen og ikke arbejdsgiverens risiko.
U-54-19: I 2 sager har Ankestyrelsen præciseret, at det er arbejdsskadesikrings-lovens udgangspunkt, at en tilskadekomst, der indtræffer på vej til og fra ar-bejde, ikke er omfattet, da en sådan skade ikke antages at skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Dette udgangspunkt kan fraviges, hvis der er tale om kørsel i en firmabil læsset med varer.
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Vidne 1 på tidspunktet for færdselsuheldet den 23. februar 2015 ikke var om-fattet af arbejdsskadesikringsloven, jf. §§ 4 og 5.
18
Det er tilskadekomne, der skal bevise, at hændelsen er omfattet af lov om ar-bejdsskadesikring, og at der skal ske anerkendelse efter loven. Denne bevis-byrde er ikke løftet.
Ad hjemmearbejde
Tidligere leder Vidne 2 har under strafansvar ved hovedforhandlin-gen den 28. januar 2021 i Retten i Herning blandt andet forklaret følgende (bilag 2, side 4):
” Vidne 1 havde ikke en egentlig hjemmearbejdsplads, men mødte ind på institu-tionen eller kontoret. Hvis man skulle arbejde hjemme, så skulle det aftales med ham. Han havde ikke aftalt med hende, at hun skulle arbejde hjemme den dag. Han havde ikke stillet krav om, at hun læste mails hjemmefra….
Han havde talt med Vidne 1 og de andre ressourcepædagoger om, at det var vigtigt, at de mødte ind på kontoret. Det var vigtigt, at medarbejderne blev et team, som havde kom-plementære kompetencer og kunne dele viden, og at der blev faglig sparring mellem me-darbejderne. Kommunen prioriterede, at hver medarbejder havde sit eget arbejds-plads/skrivebord. De kunne f.eks. sparre med kollegerne om forskellige programmer, som kørte i den enkelte institution. Arbejdet som ressourcepædagog kunne være ret ensomt, og kollegaskab var vigtigt for at få en faglig identitet og socialt fællesskab. Alle medar-bejdere vidste, at det var vigtigt, at de kom på arbejdspladsen.”
Efter uheldet blev det på intet tidspunkt drøftet mellem tilskadekomne og Vidne 2, at tilskadekomne havde påbegyndt arbejdet derhjemme. Det var hverken relevant eller nødvendigt i forhold til den pågældende opgave, at tilskadekomne åbnede mails m.v. derhjemme inden hun tog ud til institutionen. Det er således angivet i samtlige notater fra ledelsens side, at ” Vidne 1 kører galt på vej til arbejde” .
Tilskadekomne havde en Citrix-ordning, så hun blandt andet kunne koble op på Sagsøger (Kommune)s netværk, når hun var ude på institutioner og lig-nende. Citrix-ordningen har aldrig været tænkt i relation til hjemmearbejde, hvilket også understøttes af, at medarbejderne ofte lod deres PC blive på konto-ret.
Ankestyrelsen har i forbindelse med genoptagelsessagen indhentet supplerende oplysninger fra Sagsøger (Kommune) vedrørende hjemmearbejde (bilag 7). Det følger af oplysningerne fra kommunens intranet af 23. februar 2015, at der var mulighed for etablering af PC-hjemmeordninger, der gav ansatte adgang til Sagsøger (Kommune)s netværk. Det er samtidig angivet, at ” der er IKKE udar-bejdet en særaftale med faste hjemmearbejdsdage.”
Formulering vedrørende hjemmearbejde blev på intranettet efterfølgende præ-ciseret som følger:
” PC-hjemmeordning giver ansatte adgang til Sagsøger (Kommune)s netværk. Der er ikke udarbejdet en særaftale med faste hjemmearbejdsdage. Der kan undtagelsesvis efter
19
aftale med nærmeste leder, arbejdes hjemme som følge af konkret opgave eller personligt behov.”
Dette var tillige meldt ud af tilskadekomnes leder, Vidne 2, mundtligt inden uheldet den 23. februar 2015.
Ifølge afgørelse af 1. oktober 2021 (bilag 11) har Ankestyrelsen fundet, at forkla-ringen afgivet af Vidne 2 i Retten må tilsidesættes, da den efter Anke-styrelsens opfattelse ikke kan indeholdes i beskrivelse/notat af 10. marts 2017 (bilag E).
Som Vidne 2 imidlertid forklarede under strafansvar i byretten, blev det pågældende notat lavet for at hjælpe tilskadekomne bedst videre i en prak-tik efter uheldet den 23. februar 2015. Formålet med skrivelsen var således at til-skadekomne kunne få et job, og Vidne 2 vurderede, at det ville blive svært for tilskadekomne at tiltræde et job, hvor hun skulle møde på arbejde 5 ud af ugens 5 dage.
Tilskadekomne havde i forvejen en del fravær før uheldet på grund af gener. Vidne 2 betonede således muligheden for hjemmearbejde i brevet, da han var af den klare opfattelse, at det ville give tilskadekomne øget mulighed for at komme i arbejde efter uheldet, såfremt hun kunne få et job, der delvis kunne klares hjemmefra, herunder f.eks. en konsulentfunktion med baggrund i de erfaringer og procesværktøjer, som hun havde tilegnet sig i Afdeling.
Der må således lægges afgørende vægt på den forklaring, som Vidne 2 har afgivet under strafansvar i retten i Herning den 28. januar 2021. Så-fremt der skulle arbejdes hjemmefra, var der tale om en planlagt aktivitet, hvor leder Vidne 2 på baggrund af ugeseddel og senere den digitale kalen-der havde været i løbende dialog med den enkelte medarbejder om, hvorvidt dispositionen var OK. Skulle man arbejde hjemmefra, skulle der således fra Vidne 2's side være en accept af, at der var en defineret tid, der i det konkrete tilfælde skulle bruges til forberedelse, journalisering eller andre på-krævede driftsopgaver, såsom dokumentation.
PC-hjemmearbejdsplads kunne i øvrigt alene etableres efter skriftlig aftale mel-lem medarbejderen og Sagsøger (Kommune) – også i 2015 (bilag 13).
Ad ”reelt stykke” arbejde
Den tidligere retssag vedrørte tillige andre væsentlige forhold, som Ankestyrel-sen skulle forholde sig til i forbindelse med genoptagelse af den administrative sagsbehandling, herunder spørgsmålet om tilskadekomne udførte et egentligt stykke arbejde om morgenen den 23. februar 2015, inden hun kørte mod institu-tionen.
20
Det fremgår således af Ankestyrelsens tidligere afgørelse af 10. oktober 2017, der var til prøvelse under retssagen, at Ankestyrelsen lagde særlig vægt på føl-gende forhold:
” Vi lægger vægt på, at du var tilknyttet flere institutioner og i forbindelse med hver en-kelt igangværende opgave samarbejdede med flere aktører. Det var derfor overvejende i arbejdsgivers interesse, at du i tidsnær sammenhæng med arbejdsdagens begyndelse af planlagte arbejdsopgaver orienterede dig om eventuelle ændringer og aflysninger i ar-bejdsdagen. Dette særligt under hensyntagen til flere aktører og effektiv planlægning af arbejdsdagen.
Vi er således opmærksomme på, at du kun kortvarigt tjekkede mails, kalender og beske-der hjemmefra. Uanset det formodede meget begrænsede tidsrum, finder vi, at der har været tale om, at du har udført et egentligt stykke arbejde i arbejdsgivers interesse.
….
Vi bemærker, at vi har inddraget alle oplysninger i vores vurdering. Vi har lagt afgø-rende vægt på oplysningerne om arbejdsforholdets art og de konkrete omstændigheder om morgenen den 23. februar 2015.”
Det kan lægges til grund, at tilskadekomne om morgenen mandag den 23. fe-bruar 2015 ganske kortvarigt tjekkede beskeder og mails på sin mobiltelefon, og at det arbejde hun skulle udføre på institutionen - som hun var på vej til, da uheldet indtraf - var observation af et barn.
Det bestrides, at det er bevist, at tilskadekomne forberedte sig til mødet om morgenen. Det bestrides, at det er dokumenteret, at tilskadekomne om morge-nen udførte arbejde, der angik den konkrete arbejdsopgave med observation af barnet, og det er da også konstateret via logfiler, at tilskadekomne var logget ind på det pågældende barns sag den 4. og 11. februar 2015, men ikke den 23. februar 2015, hvilket er bekræftet af kommunens eksterne IT-samarbejdspartner (bilag 3, side 100).
Der må i den forbindelse lægges afgørende vægt på de mest tidstro oplysninger i sagen, hvorefter tilskadekomne alene tjekkede mail og kalender. Dette er da også lagt til grund af Ankestyrelsen i tidligere afgørelse af 10. oktober 2017.
Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 23-19, hvoraf fremgår, at det
som udgangspunkt er sikredes oprindelige forklaring, der lægges til grund.
fordi der er en formodning for, at tidsnære oplysninger indeholder den mest korrekte beskrivelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fandt endvidere i afgørelse af 15. august 2016 (bilag 3, side 52), at ulykken ikke var omfattet af loven med følgende be-grundelse:
” Du har selv oplyst, at du mødte på arbejde i dit hjem klokken 8.00, og at du her tjek-kede dine mails, telefonbeskeder samt kalender og forberedte dig på dit møde. Vi har lagt vægt på, at det ikke betragtes som reelt arbejde og i arbejdsgiverens interesse at tjekke mails og kalender. Vi har ligeledes lagt vægt på, at det tidsrum du har haft til at forbe-
21
rede dig hjemmefra, har været mindre end 15 minutter, da du har oplyst, at skaden skete kl. 8.15...”
Ankestyrelsen angav følgende i brev af 20. september 2019 (bilag 3, side 132): ” Selv om omfanget af det arbejde, som Vidne 1 udførte den pågældende morgen, før hun kørte hjemmefra, i andre sammenhænge måske ikke ville anses for at være et egentligt stykke arbejde, vurderer vi i den konkrete sag, at arbejdet har haft ka-rakter af et egentligt stykke arbejde...”
Det samme er lagt til grund i den nye afgørelse fra Ankestyrelsen af 1. oktober 2021 (bilag 11), hvor Ankestyrelsen dog samtidig nu – som noget nyt - synes at lægge til grund, at tilskadekomne - udover at tjekke mails, kalender og opkald – flygtigt læste en foreløbig rapport igennem:
” Under sagens behandling ved Retten i Herning har du oplyst, at du den konkrete dag orienterede dig i din bærbare computer, hvor den foreløbige rapport i anonymiseret form lå på dit virtuelle skrivebord. Du læste rapporten flygtigt igennem, men du skrev ikke på rapporten.
Selvom omfanget af det arbejde, som du udførte den pågældende morgen, før du kørte hjemmefra, i andre sammenhænge måske ikke ville anses for at være et egentligt stykke arbejde, vurderer vi i den konkrete sag, at arbejdet har haft karakter af et egentligt stykke arbejde i form af forberedelse til det møde, som du skulle deltage i først, som ar-bejdsgiver er den nærmeste til at bære ansvaret for.”
Uanset om det måtte kunne lægges til grund, som forklaret af tilskadekomne i Retten den 28. januar 2021 (bilag 2), at ”Det tog 15-20 minutter for hende at forbe-rede sig. Hun læste rapporten flygtigt igennem. Hun skrev ikke på rapporten.” , så kan det ikke lægges til grund, at der dermed har være tale om udførelse af et egent-ligt stykke arbejde i hjemmet om morgenen.
Administrativ praksis og retspraksis tilsiger, at det tidsmæssige omfang af det arbejde, der skal udføres før påbegyndelse af transporten, skal have et vist om-fang og ikke alene bestå i kort gennemgang af mails og kalender, såfremt trans-porten – undtagelsesvist – skal være omfattet af loven.
Ad samarbejde med flere aktører
Ankestyrelsen har både i tidligere og efterfølgende afgørelse vedr. anerkendelse lagt vægt på, at tilskadekomne skulle samarbejde med flere aktører i institutio-nen.
Ankestyrelsen angav således følgende i brev af 20. september 2019 (bilag 3, side 132):
22
” Det væsentlige for vores vurdering har været, at Vidne 1 under varetagelsen af den enkelte opgave havde samarbejde med flere aktører, herunder perso-nalet i den enkelte institution, forældrene til det pågældende barn og andre involverede fagfolk. Det var derfor en væsentlig del af arbejdet, at hun orienterede sig om eventuelle ændringer og aflysninger for at tilrette arbejdsdagen mest effektivt.”
Det samme er – fejlagtigt – angivet i Ankestyrelsens nye afgørelse af 1. oktober 2021 (bilag 11):
” Under opgavevaretagelsen samarbejdede du med flere aktører, herunder personalet i den enkelte institution, forældre og andre fagfolk.”
Det bestrides, at denne præmis kan lægges til grund for det arbejde, der skulle udføres den pågældende dag, hvor uheldet skete. Ankestyrelsen har således ba-seret sin konklusion på forkerte forudsætninger.
Det gøres gældende, at observationen af barnet ikke indebar deltagelse af andre aktører, herunder institutionens personale, barnets forældre eller andre fagfolk.
Endvidere forelå der en mundtlig aftale om, at institutionerne skulle kontakte tilskadekomne og hendes kollegaer telefonisk, såfremt barnet, der skulle obser-veres, var sygemeldt. Tilskadekomne havde således intet særskilt behov for at tjekke beskeder eller mails, inden hun kørte hjemmefra den pågældende mor-gen.
Det fremgår således bl.a. af forklaring under retssagen fra leder af Institution, Vidne 8 samt pædagog Person, at tilskadekomne alene skulle sidde inde på stuen i institutionen den pågældende dag og obser-vere barnet. Der skulle ikke deltage f.eks. psykologer eller lignede. Der var ikke andre aktører, som skulle deltage i observationen. Mødet ville alene blive aflyst, hvis barnet var sygt, og en evt. aflysning ville ske ved opringning til tilskade-komne, jf. bilag 2, side 5-6.
På baggrund af vidnernes forklaringer var det ikke nødvendigt for tilskade-komne den pågældende morgen at tjekke sine mails eller beskeder, idet hun ville modtage en opringning, såfremt mødet blev aflyst.
Ad ”i arbejdsgivers interesse”
Der blev ikke udført et reelt stykke arbejde i arbejdsgivers interesse om morge-nen den 23. februar 2015 inden kørslen, og det var ikke primært i arbejdsgivers interesse, at tilskadekomne kørte direkte til institutionen i stedet for at køre ind forbi den faste arbejdsplads på Adresse i By 1.
Både børne- og familiechef Vidne 3 og tilskadekomnes tidligere leder Vidne 2 forklarede under retssagen, at det var i tilskade-komnes og ikke i arbejdsgiverens interesse, at hun ikke mødte ind på kontoret, før hun kørte til institutionen, ligesom de har forklaret, at tilskadekomne ikke
23
sparede tid ved at køre den rute, som hun valgte frem for at køre forbi kontoret først.
Dette var et tvistepunkt under retssagen, fordi Ankestyrelsen i sin afgørelse af 10. oktober 2017, side 3 nederst havde henvist til principafgørelse U-13-08, hvor den tilskadekomne havde udført et reelt stykke arbejde om morgenen, inden hun kørte direkte til et møde i samme by, hvor hun boede og dermed sparede sin arbejdsgiver for ca. 100 kilometers transport, da den faste arbejdsplads lå i en anden by.
Det må på baggrund af forklaringerne under retssagen lægges til grund, at den nævnte principafgørelse ikke er sammenlignelig med nærværende sag.
Arbejdsgiver har ikke haft nogen indflydelse på selve transporten, herunder at tilskadekomne valgte at køre i bil til institutionen. Hun kunne alternativt have valgt en anden transportform.
Som oplyst af vidnerne Vidne 8 samt pædagog Person var det ikke nødvendigt for tilskadekomne at medbringe en kuffert med remedier til brug for mødet den pågældende morgen den 23. februar 2015, og jeg har note-ret mig, at tilskadekomne da også bekræftede dette under strafansvar i byret-ten.
Vidne 2 har da også forklaret følgende under retssagen (bilag 2, side 5):
” Der er ikke nogen medarbejdere, som har fået en kuffert udleveret. De havde få redska-ber f.eks. lejetøj eller bøger liggende, men det var noget, som man kunne have i en al-mindelig taske
Både Vidne 2 og Børne- og familiechef Vidne 3 forklarede i byretten at de helst så, at medarbejderne mødte ind på kontoret for at få kolle-gial og faglig sparring.
Vidne 3 forklarede bl.a. følgende:
” Kommunen ville gerne have, at medarbejderne arbejdede på kontoret for at de kunne sparre med hinanden. Der var ikke faste dage eller timer, hvor man arbejdede hjemme. Kommunen forudsatte ikke, at medarbejderen tjekkede mails/telefon hjemmefra. Det var der ikke en instruks om. Kommunen arbejdede med, at arbejdet startede, når man mødte ind på det første ”indmødested” .
Vidne 2 forklarede bl.a. følgende:
” Det var altid i hans interesse som leder, at medarbejderne mødte ind på kontoret i ste-det for at arbejde hjemme. Vidne 1 fik først kørselsgodtgørelse fra kontorets beliggenhed. De prøvede at lægge institutionsbesøgene om formiddagen. Det var ikke hans ønske, at me-darbejderne tjekkede mails om morgenen før institutionsbesøg.”
24
OPSAMLENDE BEMÆRKNINGER
Det er særligt spørgsmålet om, hvorvidt det er dokumenteret, at tilskadekomne den konkrete dag (den 23. februar 2015) kan siges at have udført et egentligt stykke arbejde i hjemmet om morgenen, og om det primært har været i arbejds-givers interesse, at hun ikke først mødte op på den faste arbejdsplads, der er til prøvelse i nærværende sag.
På baggrund af ovennævnte gennemgang må det lægges til grund, at der i nær-værende sag ikke er grundlag for at fravige lovens udgangspunkt om, at tilska-dekomnes kørsel hjemmefra den 23. februar 2015 ikke var en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under.
Sagsøger (Kommune) har ikke haft indflydelse på eller ansvar for, hvorledes transporten foregik, og transporten – og tilskadekomnes tjek af mail og kalen-der (og evt. flygtig gennemgang af en rapport) - har ikke haft karakter af egent-ligt arbejde i arbejdsgivers interesse.
Der har endvidere ikke været tale om kørsel i firmabil, der er særligt indrettet til at medbringe værktøj, redskaber el.lign.
Tilskadekomne har bevisbyrden for, at hun var omfattet af lovens anvendelses-område på tidspunktet for skadens indtræden, herunder at der er grundlag for at fravige lovens udgangspunkt. Denne bevisbyrde er ikke løftet på baggrund af de oplysninger, som nu foreligger i sagen, og som vil blive uddybet under supplerende forklaringer for Retten.
Skiftende forklaringer fra tilskadekomne
Faktum i nærværende sag beror på tilskadekomnes skiftende forklaringer om omfanget og karakteren af det arbejde, hun angiveligt udførte om morgenen den 23. februar 2015, samt tilskadekomnes angivelser af, at de udførte opgaver var nødvendige for, at hun kunne foretage observation af det pågældende barn og holde sig orienteret om beskeder fra ukendte aktører.
Ankestyrelsens vurdering i sagen bygger således i det hele på antagelser om-kring tilskadekomnes arbejde, og særligt antagelser om, at tilskadekomnes ar-bejde var af en sådan særlig karakter, herunder med deltagelse af og behov for daglig og nødvendig kontakt med flere aktører, at selv meget kortvarig gen-nemgang af mails og beskeder på tilskadekomnes mobiltelefon eller iPad inde-bar, at tilskadekomne havde udført egentligt arbejde i arbejdsgivers interesse, og at færdselsuheldet dermed var omfattet af lovens anvendelsesområde.
Henset til, at bevisbyrden udelukkende påhviler tilskadekomne, og at arbejds-giver (Sagsøger (Kommune)) ikke er enig i tilskadekomnes forklaringer om behovet for at tjekke mails, beskeder og kalender den pågældende morgen, gø-res det gældende ud fra almindelige erstatningsretlige principper, at tilskade-
25
komne ikke med tilstrækkelig sikkerhed har løftet bevisbyrden for, at lovens udgangspunkt skal fraviges.
På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der kan rejses berettiget tvivl om rigtigheden af Ankestyrelsens afgørelse af 1. oktober 2021 (bilag 11), og at Sagsøger (Kommune) med overvejende sandsynlighed har godtgjort, at til-skadekomne på tidspunktet for færdselsuheldets indtræden ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Der foreligger således et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Anke-styrelsens afgørelse af 1. oktober 2021.
Afgørelsens principielle karakter og betydning for andre ansatte
Afslutningsvis bemærkes, at tilskadekomnes arbejde med kontakt til flere aktø-rer ikke kan anses for særegen. Der kan således peges på mange andre arbejds-områder, hvor det samme vil gøre sig gældende, herunder advokater, håndvær-kere, socialrådgivere samt et stort antal medarbejdere hos Sagsøger (Kommune).
Uagtet Ankestyrelsens angivelse af, at der er tale om en konkret vurdering i nærværende sag, vil en lignende situation forekomme for et utal af andre ar-bejdstagere på det danske arbejdsmarked, og dette vil - sagt med Ankestyrel-sens egne ord i U.2010.963/2V -” føre til helt uoverskuelige udvidelser af arbejdsska-desikringsordningen og er i klar modstrid med den måde, hvorpå retstilstanden på om-rådet er tænkt” . Udfaldet af nærværende sag har derfor principiel karakter, da det af Ankestyrelsen anerkendte arbejde om morgenen den 23. februar 2015 med tjek af mails, beskeder, kalender mv. udføres af ganske mange arbejdsta-gere landet over inden arbejdsdagens påbegyndelse.
…”
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:
”…
Denne sag angår en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 1. oktober 2021 (bi-lag 11), hvor Ankestyrelsen fandt, at Vidne 1's ulykke den 23. februar 2015 skete i forbindelse med arbejdet
eller de forhold, det foregik under.
3. ANBRINGENDER
Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 1. okto-ber 2021 (bilag 11), hvorved Ankestyrelsen vurderede, at
26
Vidne 1's skade skete i forbindelse med arbejdet eller de forhold, det er fore-gået under, således at hun er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
3.1 Det retlige grundlag
Ved en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven forstås blandt andet en ulykke, jf. lovens § 5, stk. 1, der er en følge af arbejdet eller de forhold, arbej-det er foregået under.
Skader, opstået under befordring til og fra arbejde, er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, jf. lovens § 4, stk. 3, og bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde, jf. dagældende be-kendtgørelse nr. 939 af 26. november 2003.
Det fremgår af forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 3, at skader opstået under befordring som udgangspunkt ikke er omfattet af loven, men at befordring i visse situationer kan have karakter af egentligt arbejde i arbejdsgi-vers interesse, hvormed den ansatte vil være omfattet af loven under denne befordring.
Baggrunden for, at tilskadekomst under befordring til og fra arbejde som ho-vedregel ikke er omfattet, er beskrevet i Betænkning nr. 792/1977, forarbejderne til lov nr. 79 af 08. marts 1978, Folketingstidende, tillæg A 1977-78, sp. 914, samt de nævnte forarbejder til arbejdsskadesikringsloven § 4, stk. 3. Det fremgår, at man ikke har fundet det rimeligt at lade arbejdsgiveren bære risikoen for for-hold, som han ikke har indflydelse på.
Det anførte er samstemmende med det forhold, at arbejdsgiverens finansiering af erstatning mv. understøtter arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejds-skader, jf. lovens § 1, stk. 2, idet arbejdsgiveren som hovedregel ikke har indfly-delse på ”arbejdsmiljøet” under transporten mellem hjem og arbejde.
I den dagældende bekendtgørelses § 3 er angivet, at befordring til og fra fast el-ler midlertidig arbejdsplads betragtes i medfør af § 1 som sikret arbejde bl.a. un-der givne eksempler, der er opregnet i nr. 1-7.
Her fremgår det f.eks. af § 3, nr. 5, at den pågældende er sikret, når denne udfø-rer arbejde, der udgår fra hjemmet, og som indebærer befordring mellem kun-der, klienter eller forretningsforbindelser m.v. efter en plan, som denne selv lægger.
Som eksempler på tilfælde, hvor tilskadekomne har været omfattet af arbejds-skadesikringsloven, kan nævnes bl.a. principafgørelse U-13-08. I principafgørel-sens sag 1 skulle tilskadekomne transportere sig fra kunde til kunde for at ud-
27
føre sit arbejde. Arbejdsdagen begyndte, jf. ansættelseskontrakten, på tilskade-komnes private bopæl med at tjekke reservedele fra natlige leveringer m.m.
Ulykken, der skete umiddelbart efter at han havde forladt sin bopæl, var omfat-tet af loven.
Sag 2 i samme principafgørelse omhandlede en tilskadekommen, der havde 50 kilometer til sit faste arbejdssted. På skadesdagen arbejdede tilskadekomne hjemme efter aftale med arbejdsgiver. Tilskadekomne skulle herefter til møde i samme by, som hun boede i, men faldt på vejen og slog knæet. Ulykken var omfattet.
Herudover kan nævnes U.2010.963V, hvor Vestre Landsret fandt, at tilskade-komne var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da hun var i gang med sit ar-bejde, da ulykken indtraf. Tilskadekomne havde efter aftale med sin arbejdsgi-ver en hjemmearbejdsplads, som hun ofte benyttede. Hun kunne selv tilrette-lægge arbejdet. Den pågældende morgen arbejdede hun hjemmefra, hvor hun forberedte sig, inden hun skulle til møde i en anden by. Tilskadekomne faldt på vej ned ad trappen uden for hjemmet på vej til sin bil.
3.2 Skaden skete i forbindelse med arbejdet eller de forhold, det foregik un-der
Ankestyrelsen fandt ved sin afgørelse af 1. oktober 2021 (bilag 11), at den ulykke, som Vidne 1 var udsat for den 23. februar 2015, skete i forbindelse med arbejdet eller de forhold, det foregik under, og således var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Vidne 1 var ansat som ressourcepædagog i Sagsøger (Kommune), hvor hun havde tilknytning til flere daginstitutioner i kommunen, hvor hun vejledte og indgik i pædagogiske opgaver i forhold til børn med sær-lige udfordringer.
I kraft af sit arbejde med flere institutioner og i forbindelse med hver enkelt igangværende opgave samarbejdede hun med flere aktører, herunder persona-let i den enkelte institution, forældre og andre fagfolk.
Vidne 1 besøgte typisk to-tre institutioner dagligt og ud-førte ellers kontorarbejde på sin faste arbejdsplads i administrationsbygningen på Adresse i By 1 eller hjemme.
Hun tilrettelagde selv sit arbejde og arbejdstid, og hun tilrettelagde selv, om hun startede sin arbejdsdag med forberedende arbejde hjemmefra eller fra kon-toret, for herefter at køre til en af de institutioner, som hun var tilknyttet. Hun påbegyndte således arbejdsdagen hver dag klokken 8.00 enten på sin faste ar-bejdsplads eller hjemme.
28
Ordningen var overvejende i arbejdsgiverens interesse, da ordningen, som var udtryk for en effektiv planlægning af arbejdsdagen, bl.a. indebar, at der ikke blev brugt unødvendig arbejdstid på transport fra administrationsbygningen til institutionen.
Ankestyrelsen har med rette vurderet, at Vidne 1 den 23. februar 2015 havde påbegyndt sit arbejde hjemmefra, idet hun havde tjekket mails, arbejdskalender og telefonbeskeder og kort forberedt den observations-opgave, hun skulle udføre den pågældende dag ved at have skimmet et anony-miseret udkast til rapport igennem, der lå på skrivebordet på hendes bærbare arbejdscomputer samt hendes papirnoter. På ulykkestidspunktet var hun på vej til dagens første planlagte arbejdsopgave i en af de institutioner, som hun var tilknyttet.
Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Ankestyrelsen med rette vurderede, at ovenstående opgaver havde karakter af et egentligt stykke arbejde i form af forberedelse til det møde, som Vidne 1 skulle deltage i, og som arbejdsgiver er den nærmeste til at bære ansvaret for, selvom omfanget af det arbejde, som hun udførte den pågældende morgen i andre sammen-hænge, måske ikke ville anses for at være et egentligt stykke arbejde.
Det kan derfor ikke føre til en ændret vurdering, at arbejdets tidsmæssige ud-strækning var begrænset, da udførelsen af opgaverne var et led i den beskrevne ordning. Det var således et nødvendigt og naturligt led i hendes arbejde som ressourcepædagog.
Ankestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at Vidne 1's arbejdsgiver har oplyst, at hun ikke havde en hjemmearbejdsplads, men kunne opkobles til arbejdspladsens netværk via Citrix, og at hendes arbejdsgi-ver i brev af 10. marts 2017 (bilag E) også redegjorde generelt for en ressource-pædagogs typiske arbejdsuge i kommunen.
Arbejdsgiver oplyste, at man enten møder ind på en institution fra morgenstun-den for at løse en konkretopgave eller give vejledning, eller starter hjemme eller på den faste arbejdsplads for at forberede sig, læse mails, lave skriftligt arbejde eller holde møder. Man har typisk tre-fem igangværende opgaver på forskellige institutioner i det samme tidsrum og den enkelte opgave på dagen vil typisk vare mellem halvanden time til en hel formiddag eller eftermiddag.
Vidne 1's arbejdsgiver oplyste desuden, at der ugentligt er én mødeeftermiddag for alle i afdelingen, og at den enkelte medarbejder selv planlægger sit arbejde og arbejdstid, som typisk ligger mellem klokken 8.00 og 16.00 henset til institutionernes åbningstid.
29
Ankestyrelsen har i forbindelse med den administrative sag efter Retten i Her-nings hjemvisning inddraget de for retten afgivne forklaringer i sin vurdering af, hvorvidt Vidne 1's ulykke den 23. februar 2015 var om-fattet af arbejdsskadesikringsloven. Vidne 1's arbejdsgiver Vidne 3 (børne- og familiechef) oplyste, at hun ikke havde en egentlig hjemmearbejdsplads med skrivebord eller lignende, men havde mulighed for at arbejde hjemmefra. Vidne 1 kunne benytte sig af mulig-heden for at arbejde hjemme, men det var noget, de valgte.
Ankestyrelsen har med rette vurderet, at forklaringen fra leder Vidne 2 om, at det skulle aftales med ham, hvis man skulle arbejde hjemme, ikke kan indeholdes i de oplysninger, som han gav i brevet af 10. marts 2017 og som derfor heller ikke kan anses som en uddybning af brevet. Forklaringen fra Vidne 2 om, at hjemmearbejde skulle aftales på forhånd, var også i modstrid med fremsendte erklæringer fra kolleger, som skriftligt bekræftede eksistensen af en ordning om hjemmearbejde uden forudgående samtykke fra lederen (bilag 4, s. 20-24).
Ankestyrelsen har desuden under genoptagelsessagen indhentet yderligere op-lysninger fra Sagsøger (Kommune) om, hvilke regler der gjaldt for hjemmear-bejde på ulykkestidspunktet, og på baggrund af de tilvejebragte oplysninger (bilag 7) med rette vurderet, at der ikke fremgår regler om aftale for hjemmear-bejde, men at det alene fremgår, at en hjemmearbejdsplads skal være omfattet af arbejdsmiljøreglerne.
Dét, der fremgår om skriftlig aftale, går således alene på de tilfælde, hvor der etableres en egentlig hjemmearbejdsplads. Heller ikke disse oplysninger under-støtter Vidne 2's forklaring i retten.
Vidne 2's forklaring kan derfor ikke føre til en tilsidesættelse af de øv-rige oplysninger, der er indgået i sagen om Vidne 1's ar-bejde som ressourcepædagog.
Ankestyrelsen har foretaget en konkret vurdering af alle oplysningerne i sagen og samlet set fundet, at det på tidspunktet for ulykken på Vidne 1's arbejdsplads var muligt at arbejde hjemmefra – også uden forudgå-ende samtykke.
Skaden skyldes således arbejdets forhold, idet Vidne 1 var i gang med sit arbejde, da skaden skete. Vidne 1 er så-ledes omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
30
Sagsøger (Kommune) har anført, at Vidne 1 har afgivet skiftende forklaringer om omfanget og karakteren af det arbejde, hun udførte, inden hun kørte til institutionen. Det bestrides.
Vidne 1 har derimod uddybet og præciseret omfanget af det arbejde, som hun foretog fra hjemmet.
Sagsøger (Kommune) har således ikke godtgjort det fornødne grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens
afgørelse, og Ankestyrelsen skal derfor frifindes.
3.3 Ad hjemvisningspåstanden
Hvis retten finder grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, men ikke at kunne give Sagsøger (Kommune) medhold i sin påstand, kan retten hjemvise sagen.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Ved en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven forstås blandt andet en ulykke, jf. lovens § 5, stk. 1, der er en følge af arbejdet eller de forhold, arbej-det er foregået under.
Skader, opstået under befordring til og fra arbejde, er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, jf. lovens § 4, stk. 3, og bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde, jf. dagældende be-kendtgørelse nr. 939 af 26. november 2003. Det fremgår af forarbejderne til ar-bejdsskadesikringslovens § 4, stk. 3, at skader opstået under befordring som udgangspunkt ikke er omfattet af loven, men at befordring i visse situatio-ner kan have karakter af egentligt arbejde i arbejdsgivers interesse, i så fald vil den ansatte være omfattet af loven under denne befordring.
På ulykkestidspunktet var Vidne 1 på vej til dagens første planlagte arbejdsopgave med et barn i en af de institutioner, som hun var tilknyttet. Hun har forklaret, at hun startede dagen at tjekke mails, kalender, opkald og beske-der. Dette bl.a. for at se, om der var aflysninger eller ændringer i planlagte ar-bejdsopgaver. Hun har endvidere oplyst, at hun havde en ufærdig rapport om det barn, som hun skulle arbejde med på sit digitale skrivebord, og at hun ori-enterede sig heri, før hun kørte mod institutionen.
Der er enighed om, at Vidne 1 ikke havde en egentlig hjemmear-bejdsplads, men at hun kunne tilgå arbejdspladsens netværk hjemmefra via Ci-
31
trix. Uanset, at der var tale om arbejde i kortere tidsrum, finder retten efter op-gavernes karakter og nære tilknytning til arbejdet, at der var tale om, at hun før
transporten blev påbegyndt, udførte et egentligt stykke arbejde i arbejdsgivers
interesse, som arbejdsgiver er den nærmeste til at bære ansvaret for. Dette gæl-
der uanset, at der ikke blev sparet transporttid for den ansatte sammenholdt med den situation, hvor hun var mødt på kommunens administrationsbygning, før hun kørte til institutionen.
Retten lægger herved vægt på, at Vidne 1 var tilknyttet flere institu-tioner og i forbindelse med hver enkelt igangværende opgave samarbejdede med flere aktører. Det bemærkes i denne forbindelse, at også personalet i bar-nets institution og barnets forældre i denne sammenhæng må betragtes som ak-tører. Det var således en nødvendig del af hendes arbejde at transportere sig til flere forskellige institutioner. Arbejdsgiveren har oplyst, at man som ressource-pædagog i kommunen selv tilrettelægger arbejdsdagen. Hun havde således en høj grad af frihed til at selv at tilrettelægge sit arbejde.
Vidne 2's forklaring både under rettens første behandling af sagen og
under denne sag, adskiller sig fra de oplysninger, som han gav i brevet af 10.
marts 2017. Forklaringen om baggrunden for indholdet af brevet, har også væ-ret forskellig fra hans forklaring herom ved rettens første behandling af sagen. Forklaringen adskiller sig også fra de forklaringer, som Vidne 1 og hendes tidligere kolleger har afgivet. Oplysningerne om, at hjemmearbejde for Vidne 1 krævede forudgående aftale med hendes leder, fremgår heller ikke af kommunens oplysninger om mulighederne for hjemmearbejds-plads som alene angav, at egentlige hjemmearbejdspladser skulle overholde ar-bejdsmiljølovgivningen. Retten finder, at Vidne 1's forklaring om adgangen til hjemmearbejde, uden forudgående aftale herom med lederen for det enkelte hjemmearbejde, er blevet fastholdt om end uddybet under hele sa-gen. På denne baggrund finder retten, at Vidne 1's forklaring, hvor-efter hun havde adgang til at arbejde hjemme, uanset at dette ikke konkret var aftalt med lederen, må lægges til grund.
Retten finder efter en samlet vurdering ikke, at der er det fornødne sikre grund-
lag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Retten tager derfor Ankestyrel-sens frifindelsespåstand til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning
af advokatudgift med 86.250 kr.Ankestyrelsen er ikke momsregistreret, hvor-
for sagsomkostningerne er tillagt moms.
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen frifindes.
32
Sagsøger (Kommune) skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 86.250 kr. til Ankestyrelsen.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 01-03-2023 kl. 10:01
Modtagere: Sagsøger (Kommune), Advokat (H) Anne Mette Myrup Opstrup, Advokat (H) Jens Balle Reeder, Sagsøgte Ankestyrelsen