Gå til indhold
Tilbage til søgning

Kendelse om beslaglæggelse af personbil

Retten i GlostrupStraffesag1. instans5. september 2024
Sagsnr.: 355/25Retssagsnr.: SS-6154/2024-GLO
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Glostrup
Rettens sagsnummer
SS-6154/2024-GLO
Sagstype
Sag under efterforskning
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
355/25
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Kendelse

R7.DTD

Retten i Glostrup

Udskrift af retsbogen

Den 5. september 2024 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. S41-6154/2024

Politiets nr. 0700-81023-02695-24

Anklagemyndigheden

mod

Virksomhed ApS

CVR nr.

Beslaglæggelse

Retten afsagde

Kendelse:

Efter retsplejelovens § 802, stk. 1, kan genstande, som en mistænkt har rådighed over, beslaglægges, såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og der er grund til at antage, at genstanden bør konfiskeres.

Efter retsplejelovens § 803, stk. 1, 1. pkt., kan genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, beslaglægges som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, hvis der er grund til at antage, at genstanden bør konfiskeres.

Efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., skal der i tilfælde af såkaldt vanvidskørsel ske konfiskation af køretøjet, selv om køretøjet ejes af en anden end den person, der har ført det. Det gælder dog ikke, hvis konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en sådan kørsel, og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder det fremlagte foto fra den automatiske fartkontrol, er Mistænkte med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 4, stk. 1, nr. 1. Konfiskationsreglen i færdselslovens § 133, stk. 2, 2. pkt., vil således finde anvendelse, såfremt Mistænkte findes skyldig.

Std 75240

side 2

Det fremgår af forarbejderne til færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., at der skal foretages en samlet vurdering, om det måtte anses for helt upåregneligt, at den omhandlede Mercedes-Benz ville blive anvendt til vanvidskørsel. Ved vurderingen af Virksomhed ApS' forhold og adfærd, herunder om Virksomhed ApS har udvist agtpågivenhed i forbindelse med Mistænktes ansættelsesforhold som chauffør, lægger retten vægt på, at direktør hos Virksomhed ApS, Person 1, ifølge sin forklaring har kendt Mistænkte i en del år, at Mistænkte inden sin ansættelse hos Virksomhed ApS var ansat som taxachaufrør i hans fars taxafirma, hvor der ifølge forklaringen fra faren, Person 2, ikke havde været nogen problemer med Mistænkte, heller ikke i forhold til hastighedsforseelser, og at Person 1 så vidt muligt sikrede sig, at Mistænkte ikke var straffet.

Retten har endvidere lagt vægt på, at Person 1 ifølge sin forklaring normalt plejede at sige til sine chauffører, at de skulle køre ordentligt og forsigtigt, hvilket han også har sagt til Mistænkte, når han mødte ham, at Mistænkte underskrev et tillæg til ansættelseskontrakten, en tro og love erklæring, om, at vanvidskørsel i en af virksomhedens biler ville medføre ansættelsesretlige konsekvenser som f.eks. opsigelse, og at Mistænkte kunne blive pålagt det fulde erstatningsansvar, hvis køretøjet blev konfiskeret som følge af vanvidskørsel, og at Mistænkte blev afskediget på grund af sagen.

Retten finder herefter, at det er godtgjort, at Virksomhed ApS har udvist en sådan agtpågivenhed, som kan forventes i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse af en chauffør til limousinekørsel.

Efter forarbejderne skal udgangspunktet om konfiskation blandt andet fraviges, hvis ejeren godtgør, at adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende over for føreren ikke er tilstrækkelig til at forhindre, at konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende. Det må ved vurderingen af ejerens økonomiske stilling i tilfælde af konfiskation også tages i betragtning, om ejeren har andre muligheder for at få dækket sit tab.

Ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser for Virksomhed ApS i tilfælde af konfiskation lægger retten efter forklaringen fra Person 1 til grund, at Virksomhed ApS - og Person 1 i kraft af den underskrevne selvskyldnererklæring - skylder leasinggiver Mecedes-Benz Finans A/S 680.000 kr. inkl. moms i henhold til leasingkontrakten, hvilket må forventes at være det beløb, som Mercedes-Benz Finans A/S vil kræve i erstatning for selskabets tab som følge af en konfiskation af køretøjet.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder Mistænktes forklaring om sine økonomiske forhold og uddannelsesmæssige baggrund, herunder at han pt. er uden job og indtægt, og at han alene har en vagtuddannelse, finder retten, at det er behæftet med betydelig usikkerhed, om Mistænkte vil kunne erstatte Virksomhed ApS og - Person 1 - det beløb, der kan

side 3

forventes fremsat af Mercedes-Benz Finans ApS, såfremt køretøjet konfiskeres i forbindelse med en kommende straffesag mod Mistænkte.

Retten bemærker endvidere, at der ikke er tilvejebragt oplysninger, som sandsynliggør, at Virksomhed ApS, der beskæftiger sig med limousinekørsel, og som er en meget lille virksomhed med ganske få ansatte, vil kunne vælte tabet over på sine kunder.

Det er et nødvendigt led i Virksomhed ApS' virksomhed at benytte ansatte chauffører. Som følge af det anførte og efter oplysningerne om den agtpågivenhed, som Virksomhed ApS har udvist, og om de økonomiske konsekvenser for virksomheden af en eventuel konfiskation, finder retten, at der er grund til at antage, at konfiskation vil være uforholdsmæssigt indgribende.

Retten finder herefter, at der ikke er grund til at antage, at den omhandlede personbil af mærket Mercedes-Benz, Reg. nr., under straffesagen mod Mistænkte for overtrædelse af færdselsloven bør konfiskeres.

Retten tager herefter påstanden fra Virksomhed ApS om ophævelse af beslaglæggelsen af det ovenfor nævnte køretøj til følge.

Derfor bestemmes:

Beslaglæggelsen af personbil af mærket Mercedes-Benz med Reg. nr. ophæves.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Dommer

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1202/25
Rettens sags nr.: SS-23/2025-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 275/25
Rettens sags nr.: SS-2673/2024-OLR
Kæret
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 355/25
Rettens sags nr.: SS-6154/2024-GLO
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0700-81023-02695-24
Påstandsbeløb