Dom
RETTEN I AARHUS
DOM
afsagt den 11. marts 2024
Sag BS-28794/2022-ARH
HK Danmark som mandatar for
Sagsøger
(advokat Leif Hove-Donbæk
v/Advokatfuldmægtig)
mod
Ankestyrelsen
(selv v/ Chefkonsulent )
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 1. august 2022.
Sagen drejer sig om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 29. januar 2022, hvor Ankestyrelsen i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3, har truffet afgørelse om tilbagebetaling af for meget modtaget erstatning for tab af erhvervsevne.
Sagsøger har nedlagt følge påstande:
Principalt:
Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at afgørelsen af 29. januar 2022 er ugyldig og sagen hjemvises.
Subsidiært:
Sagen hjemvises.
2
Mere subsidiært:
Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Sagsøger skal tilbagebetale erstatning for en periode efter Rettens skøn, dog kortere end perioden fra den 1.maj 2019 til den 22. marts 2020.
Ankestyrelsen har overfor den principale og mere subsidiære påstand påstået frifindelse og overfor den subsidiære påstand påstået afvisning subsidiært fri-findelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 20. oktober 2017 var Sagsøger udsat for en ulykke på sit arbejde som lagermedarbejder, hvor han blev påkørt af en truck og fik beskadiget sit venstre underben, der måtte amputeres.
Den 13. december 2018 anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ulykken som en arbejdsskade, og fastsatte skønsmæssigt Sagsøgers varige mén til 30 procent, idet den endelige méngrad ikke kunne vurderes, da helbredstil-stand ikke var fuldstændig stationær. Det fremgår, at Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring ville forsætte behandlingen af sagen vedrørende varigt mén samt tab af erhvervsevne.
Den 19. marts 2019 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en midlertidig afgø-relse, hvorefter Sagsøgers aktuelle tab af erhvervsevne var 45 procent, og hvorefter Sagsøger skulle have udbetalt et skattepligtigt månedligt beløb på 11.010 kr. i erstatning. Beløbet ville blive udbetalt af Protector Forsikring Danmark. Ifølge afgørelsen ville man starte behandlingen af spørgsmålet om tab af erhvervsevne igen den 1. december 2019, og man fortsatte behandlingen af sagen vedrørende varigt mén. Af afgørelsen fremgår endvidere:
”…
Oplys om ændringer i din arbejdssituation
Du skal oplyse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis der sker ændringer i din erhvervsmæssige situation, som kan have betydning for den månedlige erstatning. Din pligt fremgår af lovens 42, stk. 2.
Eksempler på situationer du skal oplyse os om:
- Du har fået arbejde
- Der sker væsentlige ændringer i din ansættelse (du arbejder for eksempel flere timer)
- Du overgår til, afbryder eller er ikke længere berettiget til
3
et kommunalt forløb som for eksempel revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
- Du bliver sygemeldt i en længere periode på grund af en ny, alvorlig og ikke forbigående sygdom/skade Der kan også være andre tilfælde, hvor du skal oplyse os om nye forhold. Hvis du er i tvivl, om ændringen er for bagatelmæssig til at indberette, skal du kontakte os for eksempel telefonisk eller på mail. Se kontaktinformation på www.aes.dk
…
Begrundelse
Vi har truffet afgørelse om dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden.
Du er i gang med virksomhedsrevalidering og modtager løn og supple-rende sygedagpenge, og vi ved ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt.
Vi har set på, hvilke funktionsbegrænsninger du har som følge af arbejdsskaden, og hvordan de påvirker dine muligheder for at tjene penge ved arbejde sammenlignet med, hvad du kunne tjene uden arbejds-skaden.
Vi har tidligere fastsat dit sikre varige men til 30 procent. Godtgørelsen for varigt mén blev tilkendt for gener i form af amputation af venstre underben. Du skal skånes for opgaver, hvor du skal stå eller gå meget, du går i et nedsat tempo og du har brug for at have let adgang til arbejdsredskaber og hjælpemidler, derudover har du brug for at arbejde i et motorisk nedsat tempo for at du kan følge med.
Vi vurderer, at du på grund af dine gener ikke vil kunne vende tilbage til dit arbejde som lagermedarbejder i samme omfang som før skaden. Årsagen er, at jobbet indebærer mange funktioner, der vil være belastende for dig. Det er eksempelvis tunge løft og kørsel i trucks som er besværlige at komme ind og ud af.
Du vil heller ikke kunne arbejde indenfor andre arbejdsområder til samme løn.
Du har nogle begrænsninger, når du skal finde et nyt job på det brede arbejdsmarked. Du har en alder, hvor det ikke er forventeligt, at du omstiller dig til en anden branche eller et andet erhverv. Du
4
har også altid arbejdet inden for samme branche, og det kan derfor være en udfordring for dig at skulle skifte job til en anden branche.
På trods af dine funktionsbegrænsninger har du ressourcer, der styrker dig på arbejdsmarkedet. Du har solid erhvervsmæssig erfaring som salgsassistent og med lagerarbejde.
Du har været i virksomhedsrevalidering i perioden fra den 29. juni 2018 til nu. Dine opgaver er lagerarbejde med skånehensyn i form af ingen tunge løft, ingen container tømning og at du kan arbejde i dit tempo. Du kan klare at arbejde cirka 18 timer ugentligt. Vi vurderer, at arbejdsprøvningen er retvisende for dine muligheder for at arbejde med dine helbredsmæssige begrænsninger. Årsagen er, at der bliver taget rimelig hensyn til dine skånebehov, som er beskrevet ovenfor.
Vi vurderer, at du burde kunne arbejde som lagermedarbejder, såfremt der tages de rette skånehensyn 15- 20 timer om ugen på trods af dine funktionsbegrænsninger. Vi vurderer, at du aktuelt vil kunne tjene cirka 170.000 til 180.000 kroner.
Før skaden kunne du tjene cirka 368.000 kroner årligt i 2017-niveau (se beregningen i afsnittet om årsløn nedenfor). Det svarer til cirka 385.000 kroner årligt i 2019-niveau.
Vi har beregnet dit tab af erhvervsevne ud fra din reelle indtjeningsevne på tidspunktet for arbejdsskaden. Vi har fratrukket din efterlønspræmie på 52.976,00 Kroner. Det svarer til, at du havde en indtjeningsevne før arbejdsskaden på cirka 315.000 kroner årligt i 2017-niveau. Det svarer til cirka 329.000 kroner årligt i 2019-niveau.
Det betyder, at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden til 45 procent, indtil der foreligger en nærmere afklaring af din arbejdsevne.
Du har ret til erstatning fra den 2. oktober 2018, hvor du blev undersøgt af en speciallæge. Det fremgår af speciallægeerklæringen, at din skade på dette tidspunkt var stationær. Vi finder, at der fra dette tidspunkt er påvist et tab af erhvervsevne svarende til 45 procent.
…”
5
Af en speciallægeerklæring udarbejdet på foranledning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af overlæge, speciallæge i ortopædisk kirurgi, Person, den 3. juni 2019 fremgår bl.a.:
”…
SOCIALT
Uddannelse og arbejdsmæssige forhold.
Skadelidte havde på uheldstidspunktet arbejdet som lagermedarbejder og truckfører i en årrække.
Han har siden juni 2018 været i revalidering og i arbejdsprøvning som truckfører.
Indenfor det sidste stykke tid har man haft en forsøgsordning, hvor pa-tienten nu er nået op til et ugentligt timeantal på 37 timer om ugen. Der er aftalt at dette timetal og forsøgsordningen skal vurderes op til sommerfe-rien, hvorvidt patienten har behov for at have fleksjob i stedet for fast ti-meantal på 3 7 timer om ugen.
…
RESUME
…
Aktuelt føler han, at han kun lige er i stand til at arbejde de 37 timer ugentligt. Han må hvile hele weekenden, for at opnå at stumpen er rehabi-literet til mandag morgen og han kan ikke, når han kommer hjem fra ar-bejde i hverdagene, bruge protesen da huden er så skrøbelig og så øm, at han er nødsaget til at restituere. Således restituerer han fra han kommer hjem fra arbejde på hverdagene og hele weekenden for overhovedet at kunne arbejde de 37 timer, hvilket gør at det skønnes usandsynligt, at han kan bibeholde de 37 timer ugentligt, men at han med stor sandsynlighed vil kunne overgå til fleksjob, for at opretholde sin arbejdsfunktion, men på reduceret niveau.
Han oplyser desuden, at hans kollegaer tager alle tunge arbejdsfunktioner og at han har mindre ikke særligt knæbelastende funktioner, for overhove-det at kunne fungere i sit nuværende erhverv.
…”
Ved mails af 17. juni og 20. september 2019 til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring har HK Danmark på vegne af Sagsøger bl.a. oplyst, at Sagsøger afprøvede fuld tid, og at han fik løn fra arbejdsgiveren for de timer, han arbejdede.
Ved brev af 26. november 2019 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at man som tidligere meddelt tog sagen vedrørende tab af erhvervsevne op til re-vision, og at man forventede, at sagen kunne afgøres inden for de næste 12 må-neder.
6
Der er enighed om, at Sagsøger i perioden fra den 1. maj 2019 til den 22. marts 2020 modtog for meget i erstatning for tab af erhvervsevne, da han i peri-oden fik løn og løn under sygdom svarende til, at han arbejdede fuld tid.
Den 3. februar 2021 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Sagsøger, at man nu forventede at træffe afgørelse senest juni 2021. Det blev oplyst, at man havde brug for mere tid til at behandle sagen, fordi man havde været nødt til at hente ekstra oplysninger om en sygemelding den 14. december 2020.
Den 18. marts 2021 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidig afgø-relse, hvorefter Sagsøgers tab af erhvervsevne som følge af arbejdsska-den blev fastsat til 65 procent. Tabet af erhvervsevne blev fastsat til mindre end 15 procent i perioden fra den 1. maj 2019 til den 22. marts 2020, og Sagsøger blev pålagt at betale erstatning på 45 procent tilbage for samme periode. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”…
Begrundelse
Vi traf senest afgørelse om dit tab af erhvervsevne den 19. marts 2019. Du var i gang med virksomhedsrevalidering og modtog løn samt supplerende sygedagpenge. Vi vurderede du burde kunne tjene cirka 170.000 til 180.000 kr. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat til 45 procent. Vi har skrevet til dig, at vi ville vurdere dit tab af erhvervsevne igen. Vi har nu truffet en ny afgørelse om dit tab af erhvervsevne.
Vi har tidligere fastsat dit varige men til 40 procent. Godtgørelsen for varigt men blev tilkendt for gener i form af amputation af venstre underben. Du skal skånes for opgaver, hvor du skal stå eller gå meget, du går med nedsat tempo, og ud har brug for at have let adgang til arbejdsredskaber og hjælpemidler, derudover har du brug for at arbejde i et motorisk nedsat tempo, for at du kan følge med.
Din erhvervsmæssige situation har ændret sig flere gange siden vores seneste afgørelse om tab af erhvervsevne. Derfor har vi vurderet dit tab af erhvervsevne i forskellige perioder.
Den 1. maj 2019 blev du ansat på fuld tid hos Søstrene Grenes Import A/S. Du blev fuldtidssygemeldt den 23. marts 2020, hvor du overgik til sygedagpenge. Den 20. november 2020 blev du delvist raskmeldt, hvor du startede med nye arbejdsopgaver hos Søstrene Grenes Import A/S. Du blev fuldtidssygemeldt den 4. januar 2021.
Perioden fra den 1. maj 2019 til den 22. marts 2020 - fuldtidsansat
7
Du arbejdede på fuld tid hos Søstrene Grenes Import A/S.
Vi har sammenlignet din løn i perioden med den løn, du i dag kunne have haft, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Vi har også sammenholdt din løn med dine muligheder for at påtage dig et arbejde på det brede arbejdsmarked.
Vi vurderer, at du på grund af dine gener ikke vil kunne vende tilbage til dit arbejde som lagermedarbejder i samme omfang som før skaden. Årsagen er, at jobbet indebærer mange funktioner, der vil være belastende for dig. Det er eksempelvis tunge løft og kørsel i trucks som er besværlige at komme ind og ud af.
Før skaden kunne du tjene 368.000 kroner årligt (se beregning i vores afgørelse om årsløn af 19. marts 2019). Det svarer til cirka 385.000 kroner årligt i 2019.
Vi har beregnet dit tab af erhvervsevne ud fra din reelle indtjeningsevne på tidspunktet for arbejdsskaden. Vi har fratrukket din efterlønspræmie på 52.976 kroner. Det svarer til, at du havde en indtjeningsevne før arbejdsskaden på cirka 315.000 kroner årligt i 2017-niveau. Det svarer til 329.040,70 kroner årligt i 2019-niveau.
Din løn i perioden var 365.773,36 kroner årligt (se beregning i afsnittet om din indtjening i perioden fra den 1. maj 2019 til den 22. marts 2020).
Du havde i perioden dermed ikke en lønnedgang på mindst 15 procent. Vi vurderer, at du ikke ville kunne varetage et andet job på arbejdsmarke-det til en højere løn end den løn, du tjente hos Søstrene Grenes Import A/S taget dine skånebehov i betragtning.
Det betyder, at du i perioden ikke har ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
Vi er opmærksomme på, at du blev sygemeldt den 22. oktober 2019. Dette ændrer ikke vores vurdering. Årsagen er, at du modtog fuld løn under sygdom.
DU SKAL BETALE ERSTATNING TILBAGE
Forsikringsselskabet har udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne på 45 procent i henhold til vores seneste afgørelse af 19. marts 2019.
Imidlertid har dine erhvervsmæssige forhold ændret sig, og dit tab af erhvervsevne er mindre end 15 procent i perioden fra den 1. maj
8
2019 - 22. marts 2020 (Se vores begrundelse ovenfor).
Du har derfor uberettiget modtaget for meget i erstatning fra den 1. maj 2019 til den 22. marts 2020.
Vi vurderer, at du har modtaget erstatningen mod bedre vidende, fordi du burde have indset, at ændringerne i dine erhvervsmæssige forhold kunne have betydning for din ret til erstatning.
Vi har lagt vægt på, at det klart fremgår af vores afgørelse af 19. marts 2019, at vi tog udgangspunkt i, at du modtog løn og sygedagpenge, og at du vidste, at dette ikke længere var tilfældet.
Vi har også lagt vægt på, at du overgår fra løn og sygedagpenge til at modtage løn for arbejde på fuld tid. Der er således sket en tydelig ændring af din dagligdag, idet påbegyndte arbejde på fuld tid.
Vi har også lagt vægt på, at du har en mærkbar højere indtægt efter overgang til fuldtidsarbejde. Ved vores afgørelse den 19. marts 2019 vurderede vi at du burde kunne tjene 170.000 til 180.000 kroner årligt svarende til 14.000 - 15.000 kroner om måneden og du tjente 30.481 kroner om måneden, hvilket er en stigning på 15.481 kroner svarende til en indtægtsstigning mere end 100 procent.
Selvom du ikke har viden om beregningen af erstatningen for tab af erhvervsevne, vurderer vi, at ændringen i din indtægt er så stor, at du burde indse, at det havde betydning for din ret til erstatning.
Vi er opmærksomme på, at du har oplyst om ændringerne den 12. december 2019, det gør ikke i sig selv nogen forskel for vores vurdering. Årsagen er, at det fremgår tydeligt af begrundelsen i vores afgørelse af 19. marts 2019, på hvilket grundlag du har ret til erstatning for tab af erhvervsevne, og hvornår en ændring i den erhvervsmæssige situation derfor kan have betydning for retten til erstatning.
Du skal tilbagebetale erstatningen fra den 1. maj 2019 til den 22. marts 2020. Årsagen er, at du på dette tidspunkt startede med at arbejde på fuld tid. Vi vurderer, at du på dette tidspunkt kunne få et overblik over betydningen af overgangen til at arbejde på fuld tid.
Vi henviser i øvrigt til Ankestyrelsens principafgørelse 13-20.
9
…”
Den 7. april 2021 påklagede HK Danmark på vegne Sagsøger afgørelsen til Ankestyrelsen.
Den 29. januar 2022 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings afgørelse. Af Ankestyrelsens afgørelse fremgår:
”…
Begrundelsen for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer sagen ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Vi lægger vægt på samme oplysninger og bruger samme regler til at afgøre sagen.
Vi henviser derfor til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.
Vi henviser også til Ankestyrelsens principmeddelelse 13-20, sag nr. 1. I den sag var der tale om en person, der tidligere havde arbejdet med ren-gøring. Det måtte han opgive på grund af en rygskade, der medførte et va-rigt men på 15 procent. Han fik herefter en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at han ikke længere kunne arbejde med rengøring. På et tidspunkt begyndte han at arbejde med rengøring igen. Først på fuld tid og derefter på mere end fuld tid. Han havde herefter ikke længere et erhvervsevnetab. Anke-styrelsen vurderede, at han havde modtaget erstatningen mod bedre vi-dende. Han skulle derfor betale erstatningen tilbage.
Det samme resultat kom Retten i Glostrup til ved dom af 13. marts 2020 i en tilsvarende sag.
Din situation svarer til de to nævnte eksempler.
Bemærkninger til klagen
HK har bl.a. anført, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke oplyste tilstrækkeligt om tilbagebetalingspligten i den tidligere afgørelse af 19.marts 2019. desuden har du flere gange oplyst om den erhvervsmæssige ændring. Forsikringsselskabet har gennem sin adgang til "se sag" haft fuldt overblik over sagens oplysninger. Forsikringsselskabet er således, sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nærmest til at begrænse udbetalingen af en for høj erstatning. Du har således modtaget erstatningen i god tro, og skal ikke betale erstatningen tilbage.
10
Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i behandlingen af din sag, men at de ikke kan føre til et ændret resultat. Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen. Vi bemærker også, at ved vurdering af tilbagebetaling efter § 40a, stk. 1, nr. 3 indgår opfyldelse eller ikke-opfyldelse af oplysningspligten som et led i en samlet vurdering, men er ikke eneafgørende.
Vi bemærker også, at forsikringsselskabet ikke er berettiget til af egen drift at stoppe udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne. Det fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse U-11-99.
…”
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at han er uddannet kontorassistent, og at han ar-bejdede som sådan i 40 år, indtil firmaet måtte lukke. Som 61-årig måtte han finde nyt job, og han fik mulighed for at arbejde på lageret hos Søstrene Grene. Han synes, at sagsbehandlingen ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og An-kestyrelsen har været meget langsom. På et tidspunkt fik han f.eks. at vide, at de ville overgå til nyt edb-system, og at det ville tage 8 måneder. Det syntes han var meget lang tid.
Efter ulykken startede han op i juni 2018 med nogle få timer, og langsomt prø-vede han at komme op i tid. Han kunne holde alle de pauser, han ville, og gå hjem når han ville. Han arbejdede ikke på almindelige betingelser fra 1. maj 2019 til 22. marts 2020. Det har han ikke gjort på noget tidspunkt. Det bølgede på den måde, at han kørte op i tid og så blev han sygemeldt, og startede senere op igen på kortere tid. Han nåede aldrig op på 37 timer. På et tidspunkt fik han en § 56-aftale, hvor kommunen supplerede op. Efter den 22. marts 2020 har hans arbejdssituation fortsat været svingene. Han er opereret tre gange siden amputationen på grund af smerter.
Når han er startet op på arbejde, har han fået tildelt alle de lette opgaver i ind-forståelse med sine kollegaer. Det kunne være opgaver, hvor han kunne sidde ned, f.eks. med ommærkning af varer. Der blev taget skånehensyn til ham hele tiden. Han kunne holde de pauser, han ville. Han blev ikke trukket i løn i den forbindelse. Han modtog løn fra firmaet for de timer, han var der, og så blev der suppleret op med sygedagpenge.
Erhvervsevnetabserstatningen er brugt i den almindelige husholdning, og del-vist til anskaffelse af en invalidebil, som kommunen også gav hjælp til.
Foreholdt Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 19. marts 2019, ek-straktens side 104, ved han ikke, hvordan erhvervsvenetabsprocenten på 45 er
11
regnet ud. Foreholdt ekstraktens side 108-109 forstår han ikke beregningen af hans årsløn. Foreholdt ekstraktens side 113-114 kan han ikke forklare om bag-grunden for beregningen af erhvervsevnetabserstatningen.
Han kunne ikke efterberegne, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde brugt de rigtige tal. HK gik det igennem. Han havde ikke selv mulighed for det.
Da han modtog afgørelsen af 18. marts 2021, ekstraktens side 140, tænkte han, at det var mærkeligt, at han skulle betale noget tilbage. Han havde dokumente-ret og sendt alt ind løbende. Han var i hvert fald i god tro til at kunne modtage pengene. Han hørte intet, før han fik afgørelsen. Derfor har han heller ikke lagt pengene til side. Han regnede ikke med, at det skulle betales tilbage. Foreholdt afgørelsen ekstraktens side 144, forstår han ikke, hvordan Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring fastsætter hans lønnedgang.
Det var ikke tydeligt for ham, hvad der gjorde, at han havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Han gik ud fra, at han var berettiget til det, når han fik det udbetalt. Han vidste ikke, at han risikerede at skulle tilbagebetale, selvom han under hele forløbet havde oplyst og dokumenteret sin situation, Han var vant til, at der skete automatisk regulering, når hans løn blev suppleret med sy-gedagpenge.
I dag er han folkepensionist og kan tage det hele stille og roligt, men han kan f.eks. ikke slå græs. Det må hans kone klare.
Foreholdt svaret på spørgsmål 31 i spørgeskemaet fra Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring, ekstraktens side 168: har han bekræftet, at det hele tiden har be-tydet noget for ham at komme på fuld tid.
Han har haft bistand af HK i hele forløbet.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
ANBRINGENDER
Der henvises til det tidligere anførte og særligt at betingelsen for tilba-gebetaling efter arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt.
Det er en betingelse – og en forudsætning – for tilbagebetaling efter ar-bejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3, at sagsøger uberettiget har modtaget erstatningen mod bedre vidende. I denne sag har sagsøger lø-bende og loyalt oplyst om ændringerne i sine erhvervsmæssige forhold
12
til arbejdsskademyndighederne. Sagsøger har således ikke modtaget er-statningen for tab af erhvervsevne mod bedre vidende, det vil sige i ond tro. Betingelsen efter § 40 a, stk. 1, nr. 3, er dermed ikke opfyldt.
Når sagsøger har oplyst loyalt om ændringerne i sine erhvervsmæssige forhold til arbejdsskademyndighederne, må han have en berettiget for-ventning om, at de hurtigt vil træffe en ny afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, såfremt de vurderer, at han ikke er berettiget hertil. Det har arbejdsskademyndighederne ikke gjort i denne sag. Sagsøger oplyste arbejdsskademyndighederne om ændringen i sine erhvervs-mæssige forhold første gang via speciallægeerklæringen af 3. juni 2019, som blev fulgt op af en meddelelse fra HK Danmark af 17. juni 2019. Først 18. marts 2021 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om tilbagebetaling, som blev stadfæstet af sagsøgte 29. januar 2022.
I perioden fra sagsøger oplyste om den erhvervsmæssige ændring i juni 2019 og frem til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om tilba-gebetaling af 18. marts 2021, som først blev stadfæstet 29. januar 2022, er det sagsøgtes påstand, at sagsøger burde have vidst, at han modtog for meget i erhvervsevnetabserstatning. Heri ligger, at sagsøger burde være i stand til at udregne, hvor meget han modtog i erstatning, som han ikke var berettiget til. Det er en yderst kompleks regneproces at ud-regne, hvor meget man er berettiget til i erstatning for tab af erhverv-sevne, hvorfor det ikke skal være op til skadelidte at beregne dette.
I perioden fra 1. maj 2019 til september 2019 forsøgte sagsøger at ar-bejde fuld tid i hans arbejdsprøvning/praktik. Han var derfor ved at få afklaring på, hvor meget han var i stand til at arbejde, hvilket han også loyalt informerede arbejdsskademyndighederne om. Sagsøger arbej-dede således fuld tid fra 1. maj 2019 til september 2019, indtil han i sep-tember 2019 blev raskmeldt med en § 56-aftale. Sagsøger blev dog fuld-tidssygemeldt igen fra 22. oktober 2019. Der var således tale om en gan-ske kort periode, hvor sagsøger reelt arbejdede svarende til fuldtid. Det skal ikke komme sagsøger til skade, at arbejdsskademyndighederne ikke var hurtigere til at reagere på underretningen omkring ændringen i hans erhvervsmæssige situation, da det ikke kan være op til ham selv at være i stand til at vide, hvor meget erhvervsevnetabserstatning, der eventuelt skal tilbagebetales.
I denne sag har vi at gøre med en skadelidt uden erstatningsretlige eller beregningsmæssige forudsætninger, hvilket Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring selv fremhæver i afgørelsen af 18. marts 2021 (bilag 15, side 6), hvoraf fremgår:
” Selvom du ikke har viden om beregningen af erstatningen for tab af erhverv-sevne (…)” (min understregning).
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring påpeger således selv, at sagsøger ikke har haft den fornødne viden til at beregne sin indtægtsnedgang.
Sagsøger har modtaget erstatningen i god tro, forbrugt erstatningen til dækning af almindelige leveomkostninger og iagttaget sin underret-ningspligt efter arbejdsskadesikringslovens § 42, stk. 2. Hertil kommer,
13
at sagsøger har henholdt sig til en upåklaget, lovlig og gyldig afgørelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 19. marts 2019. Sagsøger kunne derfor med rette gå ud fra, at den erstatning, han modtog, var korrekt.
På baggrund af det i sagen fremførte, har sagsøger således godtgjort, at der er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes afgø-relse af 29. januar 2022.
Ad subsidiær påstand
Sagsøger gør gældende, at sagen skal hjemvises, idet arbejdsskademyn-dighederne har anvendt reglen i arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3, forkert. Da dette er udtryk for forkert retsanvendelse, skal sa-gen hjemvises til fornyet behandling.
Ad mere subsidiær påstand
Sagsøger har i den mere subsidiære påstand gjort gældende, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger skal tilbagebetale erstatning for en periode efter Rettens skøn, dog kortere end perioden fra 1. maj 2019 til 22. marts 2020.
Det er sagsøgers opfattelse, at en skadelidt, uden juridisk forståelse, bli-ver pålagt en urimelig byrde ved at skulle tilbagebetale erstatning for tab af erhvervsevne. Sagsøger har forbrugt erstatningen til dækning af almindelige leveomkostninger, hvorfor der af indrettelseshensyn til sagsøger bør ske nedsættelse af tilbagebetalingssummen.
Opsummering
Retten skal i denne sag tage stilling til, om sagsøgte er berettiget til at fortolke arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3, således, at den giver adgang til at kræve tilbagebetaling af ydelser i en sag, hvor der ikke er tvivl om, at sagsøger har oplyst loyalt om ændringerne i sine er-hvervsmæssige forhold, henholdt sig til den trufne afgørelse og hvor der ikke er oplysninger om svig eller anden forsøg på unddragelse.
I 2009 indsatte lovgiver bestemmelsen for tilbagebetaling i arbejdsska-desikringslovens § 40 a. Bestemmelsen var ment som en kodificering af et i forvejen snævert anvendelsesområde for ydelser, der går til den nødvendige livsførelse for værnede skaderamte og i 11 år blev bestem-melsen heller ikke anvendt til andet end for det meste at afvise tilbage-betaling.
Uden hjemmel i hverken dom eller lov, ændrede Ankestyrelsen med principmeddelelse 13-20 denne retstilstand i maj 2020. Principmeddelel-sen medførte, at skadelidte skulle tage ansvar for at ”gå imod” en lovlig afgørelse og beregne, hvad en given ydelse før skat blev efter skattetræk og tilsidesætte det relevante beløb, for endeligt, hvis beregningen var korrekt at anmode om tilbagebetaling fra SKAT og derefter overføre det samlede beløb til forsikringsselskabet, under ansvar for rentebetaling. Det er sagsøgers opfattelse, at dette ikke er lovmedholdeligt. En myn-dighedsafgørelse fastsætter, hvad der er gældende ret for borgeren, og som borger skal man kunne støtte ret på denne afgørelse, indtil en ny afgørelse er truffet.
14
Myndighederne var ved bestemmelsens tilblivelse orienteret om, at det ville medføre problemer med uberettigede udbetalinger, men valgte at ignorere dette og således er den nugældende praksis, der er hjemlet i principmeddelelse 13-20, ikke lovmedholdelig og den påstævnte afgø-relse er således ugyldig og skal tilsidesættes.
Subsidiært bør sagen hjemvises og ny principmeddelelse træffes og mere subsidiært bør højst en del af perioden være tilbagebetalingsplig-tig.
…”
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:
”…
Anbringender
Der henvises til det tidligere anførte og de i ovenfor indeholdte anbrin-ger, herunder særligt, at Sagsøger modtog den uberettigede er-statning mod bedre vidende, og at Sagsøger som sagsøger under retssagen ikke har godtgjort fornødent sikkert grundlag for tilsidesæt-telse af Ankestyrelsens afgørelse.
Blandt flere elementer kan fremhæves, at allerede karakteren af ændrin-gen af den erhvervsmæssige situation (at Sagsøger overgik til at være fuldtidsansat) og ændringens effekt (opnåelse af samme eller hø-jere løn, sammenlignet med før arbejdsskaden) taler afgørende for, at Ankestyrelsens med rette har truffet afgørelse om tilbagebetaling.
Ankestyrelsen har i afgørelsen af den administrative sag skullet godt-gøre grundlaget for, at Sagsøger modtog den uberettigede erstat-ning mod bedre vidende, men det er Sagsøger skal som sagsøger under retssagen godtgøre, at der er fornødent grundlag for at tilside-sætte Ankestyrelsens afgørelse.
Stævningen indeholder ikke nye væsentlige oplysninger i forhold til grundlaget for Ankestyrelsens afgørelse. Stævningen kan derfor ikke i sig selv give grundlag for at rejse tvivl om rigtigheden af Ankestyrel-sens afgørelse.
For så vidt angår den for sagen centrale vurdering af, om erstatning er modtaget mod bedre vidende, jf. arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3, gøres det gældende, at Ankestyrelsens afgørelse med rette og på behørigt grundlag beror på en samlet konkret vurdering af, om Sagsøger har modtaget for høj erstatning for tab af erhvervsevne mod bedre vidende.
Følgende elementer – ikke udtømmende – indgår generelt i vurderin-gen:
• Om Sagsøger er vejledt om sin oplysningspligt
• Om det tilstrækkeligt tydeligt fremgår af tidligere begrundelsen
for afgørelsen, her Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse
15
af den 19. marts 2019 (bilag 2), på hvilket grundlag Sagsøger har ret til erstatning for tab er erhvervsevne, og hvornår en ændring i den erhvervsmæssige situation derfor kan have betyd-ning for retten til erstatning
• Karakteren af ændring af bl.a. den erhvervsmæssige situation –
fx overgår fra at være uden for arbejdsmarkedet til at komme i arbejde
• Om Sagsøger har særlige forudsætning/begrænsninger i
forhold til at indse, at der er tale om en for høj erstatning
• Om størrelsen af den for høje erstatning og dermed ændringen;
om differencen er så stor, at Sagsøger uden vanskelighe-der kunne indse eller burde have indset fejlen
Der fremgår klart af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 9. marts 2019 (bilag 2), hvad der er grundlag for at modtage erstatning med afsæt i erhvervsevnetab på 45 procent: Arbejde med skånehensyn 15- 20 timer om ugen/forventet årlig løn cirka 170.000 til 180.000 kroner. I den for tilbagebetaling relevante periode har Sagsøger arbejdet fuld tid (og/eller modtaget fuld løn under sygdom svarende hertil) og modtaget løn svarende til 365.773,36 kroner årligt. Det gøres gældende, at Sagsøger har eller burde have indset forandring i såvel grund-lag for løn samt indtægtsstigningen.
Betragtninger om underretningspligt, jf. arbejdsskadesikringsloven § 42, er ikke i sig selv afgørende men indgår alene som en del af den sam-lede vurdering af, om en erstatning er modtaget mod bedre vidende. Det er således i 7. kommenterede udgave af Arbejdsskadesikringsloven, side 914, bl.a. anført, at ”Det, at den tilskadekomne har opfyldt sin op-lysningspligt, er heller ikke i sig selv nok til at nægte tilbagebetaling” , jf. hertil principmeddelelse 13-20 og landsretsdom af 3. november 2021. Det gøres gældende, at underretninger ikke fører til ændret resultat.
Sagsøger er ikke tillagt særlige forudsætninger eller forventet at kunne foretage beregninger. Da sagen ikke er afgjort ud fra en betragt-ning om, at Sagsøger har særlige forudsætninger i forhold til sin forståelse af sagen, er der ikke givet anledning til yderligere herom.
Det er af sagsøger anført, at det ikke skal komme sagsøger til skade, at arbejdsskademyndighederne ikke har været hurtigere til at træffe afgø-relser. Det bemærke hertil og supplerende til at af sagsøger anførte og bestemmelsens tilblivelse/udvikling, at det af forarbejder til arbejdsska-desikringslovens § 40a, Beskæftigelsesministeriets høringsnotat af 25. november 2008 (bilag 1 til lovforslag nr. 88 samling 2008-09, svar fra Forsikring & Pension) fremgår, at lovgiver har været opmærksom på, at der i en sag som den foreliggende vil være en vis sagsbehandlingstid, når der på baggrund af ændringer i de underliggende erhvervsmæssige forhold skal tages stilling til, om en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne skal videreføres eller ændres. Afgørelsen kan med andre ord ikke træffes samtidig med, at ændringen i de underlig-gende forhold indtræder.
16
Det gøres gældende, at det tidsmæssige og forholdsvis normale forløb i denne sag ikke i sig selv afskærer tilbagebetalingskrav ud fra et indret-ningssynspunkt eller tilsvarende.
Ad sagsøgers subsidiære påstand: Der er nedlagt en subsidiær påstand om hjemvisning under henvisning til en ikke nærmere uddybet betragt-ning om forkert retsanvendelse. Påstanden har ikke nogen selvstændig funktions sammenholdt med de øvrige påstande herunder henset til, at påstanden i sig selv ikke vil føre til en ændret behandling/afgørelse uden nærmere om ændret retsanvendelse. Påstanden er dermed ikke i sig selv egnet til at udgøre en domskonklusion. Det påstås heroverfor afvisning, subsidiær frifindelse.
Der er derudover nedlagt en mere subsidiær påstand om, at højest en del af den i sagen omtalte periode for tilbagebetaling, 1. maj 2019 til 22. marts 2020, bør være tilbagebetalingspligtig. Der er ikke anført nær-mere anbringender til støtte for en delvis tilbagebetalingspligt, herun-der for en kortere periode. Der kan på det foreliggende grundlag henvi-ses til de i øvrigt anførte grunde til frifindelse anført ovenfor
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Der er enighed om, at Sagsøger uberettiget har modtaget erstatning for tab af erhvervsevne i perioden fra den 1. maj 2019 til den 22. marts 2020. Der er endvidere enighed om, at Sagsøger har opfyldt sin oplysningspligt efter arbejdsskadesikringsloven.
Ankestyrelsens afgørelse om tilbagebetaling er truffet efter arbejdsskadesik-ringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3, hvorefter der træffes afgørelse om tilbagebeta-ling, når tilskadekomne eller efterladte i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven.
Det fremgår af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 19. marts 2019, at Sagsøger på dette tidspunkt var i gang med virksomhedsrevalidering og modtog løn og supplerende sygedagpenge, og at man ikke vidste, hvordan hans erhvervsmæssige situation ville ende med at blive, hvorfor der er truffet en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Det oplyses, at man vil starte behandlingen af spørgsmålet igen den 1. december 2019. Af afgø-relsen fremgår, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have oplysning, hvis der sker ændringer i Sagsøgers erhvervsmæssige situation, og som ek-sempel på en situation, der skal oplyses op, nævnes, at der sker væsentlige æn-dringer i ansættelsen, f.eks. at der arbejdes flere timer. Ifølge afgørelsen vurde-res det, at Sagsøger med de rette skånehensyn kan arbejde 15-20 timer om ugen, og at han kan tjene ca. 170.000-180.000 kr.
17
Den 26. november 2019 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Sagsøger, at sagen vedrørende erhvervsevnetab blev taget op til revision for at træffe en ny afgørelse, og Sagsøger modtog på samme tidspunkt et spør-geskema til udfyldelse. Den 3. februar 2021 meddelte Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring, at afgørelsen nu forventedes senest juni 2021, da man var nødt til at indhente ekstra oplysninger om Sagsøgers sygemelding den 14. de-cember 2020.
Det er ubestridt, at Sagsøger den 1. maj 2019 begyndte at arbejde fuld tid hos sin tidligere arbejdsgiver Søstrene Grenes Import A/S, og at han i perioden fra den 1. maj 2019 til den 22. marts 2020 fik fuld løn herunder under sygdom med 365.773 kr.
Under hensyn til begrundelsen og oplysningerne i afgørelsen af 19. marts 2019, finder retten, at Sagsøger henset til den væsentlige ændring både for så vidt angår antallet af arbejdstimer og størrelsen af lønindtægten, der steg med mere end 100%, burde have indset, at overgangen til arbejde på fuld tid og stig-ningen i lønnen som følge heraf i perioden 1. maj 2019 til 22. marts 2020 ville have betydning for hans ret til erstatning. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder retten derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om, at det var mod bedre vidende, at Sagsøger modtog for me-get i erstatning i den anførte periode. Sagsbehandlingstiden hos Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan ikke føre til et andet resultat.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af Ankestyrelsens udgift til rettergangsfuldmægtig med 28.000 kr. Det er bl.a. indgået, at der er afsagt kendelse om spørgsmål vedrørende henvisning til landsretten og 3 dommer behandling. Beløbet er ikke tillagt moms, da retten lægger til grund, at Ankestyrelsens udgift til bistand fra egne ansatte ikke er momsbelagt.
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen frifindes.
HK Danmark som mandatar for Sagsøger skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen med 28.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 11-03-2024 kl. 12:00
Modtagere: Sagsøgte Ankestyrelsen, Advokat (L) Leif Hove-Donbæk, Mandatar HK Danmark, Sagsøger