Dom
RETTEN I HILLERØD
KENDELSE
afsagt den 6. september 2024
Sag BS-5571/2024-HIL
Juridisk far
(advokat Brit Elling)
mod
Mor
(beskikket advokat Henrik Brunsgaard Dreyer)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 31. januar 2024, drejer sig om en anmodning om tvangsfuldbyrdelse af samvær i henhold til Østre Landsrets dom af 19. september 2023, hvorefter landsretten blandt andet har truffet afgørelse om, at Barn skal have 10 overvågede samvær af 1½ times varighed med to ugers mellemrum med Juridisk far efter Familieretshuset nærmere bestemmelser.
Af Juridisk far s processkrift af 21. juni 2024 fremgår:
”…
Påstand vedr. tvangsudlevering:
At Familieretten skal medvirke til, at der sker en tvangsudlevering efter retsplejelovens § 456 r, stk. 5.
Påstand vedr. erstatningssamvær:
At der fastsættes erstatningssamvær for det samvær, der ikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen den 10. april 2024, 23. april 2024, 6. maj 2024, 21. maj 2024, 6.
2
juni 2024 og 19. juni 2024.
Påstand vedr. udløsning af tvangsbøde:
At tvangsbøder af kr. 3.000,00 varslet i kendelse af 10. april 2024 vedrørende den 6. juni 2024 og 19. juni 2024 udløses.
Påstand vedr. fastsættelse af tvangsbøde:
At der fastsættes tvangsbøder med et af retten nærmere fastsat beløb ikke under kr. 3.000,00, hvis Mor ikke udleverer Barn til det af Familieretshuset nærmere fastsatte erstatningssamvær.
…”
Af Mors processkrift af 5. juli 2024 fremgår:
”…
Påstande:
Påstand vedr. tvangsudlevering: Frifindelse.
Påstand vedr. erstatningssamvær: Frifindelse.
Påstand vedr. udløsning af tvangsbøde: Frifindelse.
Påstand vedr. fastsættelse af tvangsbøde: Frifindelse.
…”
Mor har fri proces.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at Barn er født den Dato (2012). Ved dom af 2. december 2014 bestemte Højesteret, at Juridisk far havde ret til at anlægge en faderskabssag med påstand om, at han var far til Barn. Ved dom af 14. oktober 2021 bestemte Østre Landsret, at Juridisk far er far til Barn. Ved dom af 19. september 2023 bestemte Østre Landsret, at Mor alene skal have forældremyndigheden over Barn, samt at Barn skal have 10 overvågede samvær af 1½ times varighed med to ugers mellemrum med Juridisk far efter Familieretshuset nærmere bestemmelser.
Ved samværsdokument af 10. januar 2024 fastsatte Familieretshuset datoerne på de første 6 overvågede samvær, og ved samværsdokument af 16. februar 2024 fastsatte Familieretshuset de øvrige datoer. Det blev bestemt, at de overvågede samvær skulle foregå i Familieretshuset.
Den 31. januar 2024 anlagde Juridisk far denne sag, idet de to første samvær ikke var blevet gennemført, da Barn ikke kom til stede i Familieretshuset.
3
Ved kendelse af 21. februar 2024 traf familieretten kendelse om tvangsbøder og erstatningssamvær, idet samværet den 8. februar 2024 heller ikke blev gennemført.
Ved kendelse af 10. april 2024 traf familieretten kendelse om udløsning af de tidligere idømte tvangsbøder, samt om yderligere tvangsbøder og erstatningssamvær, idet samværet den 22. februar 2024, den 7. marts 2024 og den 21. marts 2024 heller ikke blev gennemført.
Ved kendelse af 29. maj 2024 traf familieretten kendelse om udløsning af de tidligere idømte tvangsbøder, idet samværet den 10. april 2024, den 23. april 2024, den 6. maj 2024 og den 21. maj 2024 heller ikke blev gennemført.
I retsmødet den 29. maj 2024 deltog den børnesagkyndige psykolog Børnesagkyndig. Det lykkedes ikke at forlige sagen på mødet, og den børnesagkyndige afgav den 3. juni 2024 en erklæring, hvoraf fremgår:
”…
Indledning.
Ved retten i Hillerød afholdtes møde med forældrene og deres advokater den 29-5- 24 for at undersøge muligheden for at effektuere det af Landsretten og Byretten besluttede overvågede samvær mellem Juridisk far og Barn.
Dommer indleder med at undersøge parternes påstande og overlader herefter udspørgen til undertegnede.
Jeg har fået begrænsede akter fra det i øvrige lange forløb, idet dommeren og forældrenes advokater har aftalt dette.
Forældrenes oplysninger.
Adspurgt fortæller Juridisk far at han ikke har haft noget samvær overhovedet på trods af retternes afgørelser om at etablere overvåget samvær i Familieretshuset. Han er mødt frem til de aftalte tider, men Barn er ikke mødt til nogen af aftalerne. Han forklarer at han fortsat gerne vil have samvær, men er efterhånden usikker på om det nogensinde bliver til noget. Adspurgt forklarer han også at der ikke har været nogen former for kontakt til Barn.
Moderen forklarer adspurgt at hun ikke vil møde frem med Barn, der jo slet ikke kender Juridisk far før den aktuelle politisag mod Juridisk far er afgjort. Hun ønsker ikke at introducere Barn, der fungerer rigtig godt nu, for noget som kan belaste hende og skabe ubalance og afventer derfor resultatet af den anden sag.
På mødet undersøger jeg om der kan findes andre mulige muligheder i forhold til samværet, bl.a. om det er muligt at introducerer Barn for fars eksistens gennem fotografier eller på anden måde, men det giver intet resultat. Et forslag om at tale med Barn på et neutralt område (min klinik) afvises også af mor. Reelt vil mor ikke medvirke til at få etableret kontakten mellem Juridisk far og Barn på nuværende tidspunkt.
Efter en pause, hvor forældrene og deres advokater taler sammen ligesom dommeren og jeg gør, mødes vi igen. Fars advokat efterlyser den mindste åbning for at komme videre med sagen,
4
men en sådan finder vi ikke. Mors advokat kan heller ikke se at situationen rummer andre muligheder.
Efter flere undersøgende spørgsmål forklarer jeg, at det er mit indtryk at det ikke synes muligt at forlige sagen eller blot dele af den. Der ses en stor fastlåshed, som har varet længe, hvorefter dommeren udsætter sagen på et responsum fra mig, hvilket advokaterne accepterer og det aftales at notatet publiceres indenfor en uge.
Afslutningsvist nævner dommeren at de tidligere dagsbøder fastholdes.
Samlet indtryk fra sagen og forældrenes forklaringer.
Det er mit indtryk af mor virker meget afvisende overfor at finde nye muligheder for at Barn og hendes Juridisk far kan mødes og etablere en kontakt. Hun overvejer tilsyneladende heller ikke at Barn måske har fornemmet (ved) noget, og bestemmer således alene om Barn skal have kendskab til sin far.
Mor argumenterer om at skåne Barn, der har været meget påvirket af det voldsomme forløb i Land, hvilket er forståeligt, men hun er nu en sund pige, der er i god trivsel og bør derfor tages med på råd om sin fremtid med hensyn til betydningsfulde relationer. Mor anfører at den anden sag (politianmeldelse om falsk udsagn) først skal afklares, før hun vil forholde sig til om der skal være (overvåget) samvær.
Far fastholder adspurgt at han vil gå videre med sagen og han er tilsyneladende uden overvejelser om at opgive sagen, hvilket indirekte selvfølgelig medvirker til at forlænge konflikten.
Det er meget svært at se nogen åbning for kompromis i den nuværende situation.
Samlet set ud fra sagens akter og mors beskrivelser, er Barn et velfungerende barn, der på mange måder er en glad og social pige. Hun indgår angiveligt i et almindeligt pigeliv og deltager i diverse aktiviteter, bl.a. Fritidsaktivitet. Formodentlig er hun relativt uvidende om forældrenes konflikter men får, så længe den nuværende situation ikke ændres, ej heller mulighed for at lære sin far at kende.
Der synes ikke at være noget der hindre at det overvågede samvær mellem Barn og Juridisk far kan etableres - udover eventuelle traumer fra forløbet i Land - og/eller det faktum at Barn tror at Person 1 (papfar) er hendes far. Tilbage står at tvangsudlevere Barn, hvilket også virker uhensigtsmæssigt og potentielt traumatiserende, da hun slet ikke kender sin far og kan derfor ikke anbefales.
Begge forældre virker fastlåste i hver deres position og kommer derved til at forstærke hinandens ulyst til at mødes i et kompromis. Alt overvejende fremstår mor dog mest afvisende overfor nogen aktuel ændring eller reel overvejelse om nye handlemuligheder.
Ingen af forældrene fokuserer på at Barn er en præpubertetspige som formodentlig snart lægger mere afstand til de voksne og foretrækker at fokusere på aldersrelevante forhold (venner) og mindre på den nære familie, hvilket i sidste ende også gør at tiden er knap, hvis far skal nå at få et tæt forhold til hende.
…”
Af en indhentet udtalelse af 16. august 2024 fra Københavns Politi fremgår følgende:
5
”…
Københavns Politi har identificeret sagen med journalnummer 0100-70611-00018-21, der er oprettet i anledning af en anmeldelse fra Advokat på vegne af Mor indgivet den 21. oktober 2021 om, at Juridisk far skulle have vidnet falsk i sagen BS-9027-2020-OLR.
Den 3. februar 2022 har Københavns Politi truffet afgørelse om at indstille efterforskningen i sagen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2.
Den 24. marts 2022 har Statsadvokaten i København truffet afgørelse om at fastholde Københavns Politis afgørelse.
Anmeldelsen, Københavns Politis afgørelse og Statsadvokatens afgørelse er vedhæftet.
Til orientering kan det supplerende oplyses, at Københavns Politi ved søgning i søgesystemet FINDER har identificeret de følgende to sager fra henholdsvis Københavns Vestegns Politi og Nordsjællands Politi, der muligvis kan være relevante:
0700-83990-00076-15 – ses at vedrøre en anmeldelse indgivet den 23. januar 2015 af Person 2 (bror til Mor) på vegne af Mor om, at Juridisk far havde vidnet falsk i retten vedrørende en verserende faderskabssag.
0900-70611-00008-24 – ses at vedrøre en anmeldelse indgivet den 5. juli 2024 af Mor om, at Juridisk far havde vidnet falsk i sagen 2021-101312 (muligvis Familieretshusets j.nr.)
…”
I retsmødet den 20. august 2024 blev det oplyst, at de af Familieretshuset fastsatte 3 erstatningssamvær den 6. juni 2024, den 19. juni 2024, og den 4. juli 2024 heller ikke er blevet gennemført.
I retsmødet den 20. august 2024 fremkom familieretten endvidere med et forligsforslag, hvorefter det første overvågede samvær kunne finde sted på den Børnesagkyndigs klinik, således at den børnesagkyndige først havde en samtale med Barn, og at Juridisk far umiddelbart derefter havde et samvær med Barn på klinikken med den børnesagkyndiges tilstedeværelse, såfremt den børnesagkyndige efter samtalen med Barn vurderede, at det var til hendes bedste. De efterfølgende overvågede samvær ville herefter finde sted i Familieretshuset.
Juridisk far var indforstået med denne fremgangsmåde.
Mor erklærede, at hun ikke ønskede at medvirke til denne fremgangsmåde, idet hun ikke kunne anerkende, at Juridisk far er far til Barn, da han alene er dømt som juridisk far, hvilket efter hendes opfattelse er sket, fordi Juridisk far har afgivet falsk forklaring i retten om deres samliv under alle de 3 sager, der har været behandlet ved domstolene.
6
Forklaringer
Parterne har under retsmødet den 21. februar 2024 forklaret følgende:
”…
Juridisk far forklarede, at han er 46 år og stadig bor i det samme rækkehus i By. Det er en bebyggelse med 36 boliger og fælles arealer, Udeladt , samt med fælles aktiviteter for beboerne. Der er gode naborelationer. Han arbejder som Stilling og har gjort det, siden han blev færdiguddannet i 2010. Han har fast job. Han har aldrig haft kontakt med Barn. I Måned 1 2012 fortalte Mor ham, at hun var gravid. Han blev glad og glædede sig til at få et barn. Der gik ikke lang tid, før Mor efterhånden afbrød forbindelsen. Hun trak sig mere og mere væk. Sidste gang, han så hende, var før, Barn blev født. Han ville gerne have en almindelig kontakt med Mor, hvor de kunne snakke sammen. Han søgte om faderskab ret hurtigt, i begyndelsen af Måned 2 2012, før Barn var født. Først skulle det afgøres, om han overhovedet kunne anlægge en faderskabssag, hvilket Højesteret den 2. december 2014 traf afgørelse om, at han godt kunne. Herefter fik han taget de to dna-tests, den sidste den 2. januar 2015. Mor ville imidlertid ikke medvirke til en dna-test, hverken vedrørende Barn eller hende selv. Først i 2020 fik han dom for, at han var far til Barn. Dommen blev stadfæstet i landsretten. Herefter søgte han om samvær, som blev endeligt afgjort ved landsrettens dom af 19. september 2023. Efter hans opfattelse er det vigtigt, at et barn har kendskab til sig ophav. Han har tænkt over, hvordan det vil være, at det er ham, der skal fortælle Barn, at han er hendes far. Han vil fortælle hende det stille og roligt og med åbent sind. Efter hans opfattelse er det vigtigt, at hun får det at vide så tidligt som muligt. Det kan vokse sig til et endnu større spørgsmål over tid. Faderskabet er jo registreret hos myndighederne, så hun kan jo også selv senere finde ud af det, måske endda i forbindelse med et hospitalsophold. Han ønsker, at Barn skal kende sin far. En 7/7 ordning giver ikke mening nu, hvor der er gået så mange år. Han var til forsamtale med den børnesagkyndige rådgiver i Familieretshuset, der blandt forklarede, at Barn kunne have behov for at have en kontaktperson med til samværene, samt at han ikke kunne regne med, at samværene ville være 1½ time, da der af hensyn til Barn kunne være behov for at afbryde et samvær før tid. Det havde han ikke bemærkninger til. Det skulle være en god oplevelse for Barn. Han fik inden den 11. januar 2024 besked om, at Mor havde aflyst samværet. Han har mødt op i Familieretshuset til hvert samvær og sammen med den børnesagkyndige konstateret, at Barn ikke kom, hvorefter han tog hjem igen.
Mor forklarede, at hun er 53 år. Hun er gift, og har ud over Barn tre yngre børn. Hun meldte afbud til det første overvågede samvær, og Familieretshuset sendte derfor en underretning til hendes hjemkommune. Hun var herefter til et møde i kommunen, hvor de undrede sig meget over underretningen. Hun forklarede dem, at ingen vidste, hvorvidt Juridisk far er Barns biologiske far. Kommunen så ingen anledning til at gøre noget. De udtrykte ikke bekymring for Barn eller hendes trivsel. Hun er ikke bekendt med, hvorvidt kommunen er kommet med en tilbagemelding til Familieretshuset. Hun vidste ikke, hvor langt sagen er kommet. Hun har anmeldt Juridisk far til politiet for falsk forklaring i retten under sagerne. Hun er ikke klar over, hvor langt politiet er kommet med efterforskningen. Juridisk far har aldrig set Barn, og hun ved ikke noget om ham eller om sagerne.
…”
Mor har i retsmødet den 10. april 2024 forklaret følgende:
”…
7
Mor forklarede, at der ikke er sket udlevering af Barn til de overvågede samvær den 22. februar 2024, den 7. marts 2024 og den 21. marts 2024. Hun forklarede endvidere, at hendes indtægtsforhold, jf. de fremlagte bilag ikke er steget. Hun lever i et ægteskab.
…”
Mor har i retsmødet den 20. august 2024 forklaret følgende:
”…
Mor forklarede, at hun allerede i 2015, efter Højesteret i 2014 havde truffet afgørelse om, at Juridisk far var berettiget til at anlægge en faderskabssag, anmeldte Juridisk far til politiet for falsk forklaring i retten. Denne sag kørte gennem alle instanser. Hun har endvidere efter faderskabssagen i 2021 og samværssagen i 2023 igen anmeldt Juridisk far til politiet for falsk forklaring i retten. Sagerne har således kørt af flere omgange.
…”
Parternes synspunkter
Af Juridisk far s processkrift af 21. juni 2024 fremgår:
”
Sagsfremstilling:
Det fastholdes, at Familieretten skal medvirke til, at der sker tvangsudlevering, da dette på sigt er det bedste for Barn, idet der henvises til tidligere processkrifter samt følgende supplerende sagsfremstilling:
Samarbejdschikane og samværschikane:
Det skyldes Mors forhold og manglende medvirkning til, at Barn bliver oplyst om sin biologiske far, at Barn endnu ikke ved, at Juridisk far er hendes biologiske far, idet der henvises til det nu 12 år lange sagsforløb mellem parterne, der blev indledt med en faderskabssag af Juridisk far i Måned 2 2012 – således allerede inden Barn blev født.
Mor har på alle måder forhindret fremdrift i sagsforløbet - og dermed Barns møde med Juridisk far - ved at nægte at samarbejde og ved at gå under jorden i Land.
Barn er på intet tidspunkt blevet hørt i sagen, da Mor har nægtet Barn dette.
Mors manglende samarbejdsvillighed og den manglende udlevering af Barn til samvær med Juridisk far er samarbejdschikane og samværschikane.
Der henvises til vedlagte materialesamling om netop samarbejdschikane og samværschikane, der belyser, at sådan chikane i retspraksis ikke belønnes, og at man i retspraksis generelt går langt for at tilsikre et barns kontakt med begge forældre i overensstemmelse med forældreansvarslovens § 4, hvorefter det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt med begge sine forældre.
8
Den børnesagkyndiges rapport efterlader et overordnet indtryk af, at det er den børnesagkyndiges opfattelse, at det grundlæggende er bedst for Barn at blive udleveret til samvær med Juridisk far således, at Barn selv kan tage stilling til, om hun ønsker kontakt med Juridisk far , idet følgende fremhæves fra den børnesagkyndiges notat:
” Der synes ikke at være noget der hindre at det overvågede samvær mellem Barn og Juridisk far kan etableres - udover eventuelle traumer fra forløbet i Land - og/eller det faktum at Barn tror at Person 1 (papfar) er hendes far.”
Samt at:
” Mor argumenterer om at skåne Barn, der har været meget påvirket af det voldsomme 0forløb i Land, hvilket er forståeligt, men hun er nu en sund pige, der er i god trivsel og bør derfor tages med på råd om sin fremtid med hensyn til betydningsfulde relationer.”
Mors manglende samarbejdsvillighed medfører, at den sidste udvej for at gennemføre samværet er en tvangsudlevering, hvilket den børnesagkyndige ikke kan anbefale med den begrundelse, at det kan være potentielt traumatiserende for Barn henset til, at Barn formentlig tror, at hendes papfar, Person 1, er hendes biologiske far.
Det bestrides ikke, at Barns verdensbillede kan blive rystet, når Barn får kendskab til Juridisk far som sin far, og at dette potentielt kan være en traumatiserende oplevelse - dog er det svært at forestille sig, at Barn kan skånes for at finde ud af, at Juridisk far er hendes biologiske far henset til blandt andet:
at Juridisk far er registreret i CPR-registeret som Barns biologiske far, jfr. meddelelse fra retten om registrering af faderskab af 18. marts 2022, der fremlægges som bilag 10,
at det i dag er let tilgængeligt at få oplysninger om sit ophav – for eksempel ved at indsende DNA-test til MyHeritage eller lignende firmaer, hvorigennem man kan blive matchet med slægtninge,
at oplysningerne om Barns ophav kan komme frem via sundhedssystemet ved sygdom, hvor det afsøges, om sygdommen er arvelig, om nære slægtninge kan donere organer eller andre lignende situationer, og
at Barn ultimativt vil finde ud af sit ophav ved Juridisk far s død, såfremt Juridisk far afgør ved døden før Barn, idet Barn er tvangsarving til Juridisk far .
På denne baggrund vil Barn med al sandsynlighed på et tidspunkt opdage sit ophav og den potentielt traumatiske oplevelse ved, at Barn finder ud af, at Juridisk far er hendes biologiske far vil derfor blot blive udskudt til et senere tidspunkt, såfremt Barn ikke tvangsudleveres – traumet vil med stor sandsynlighed komme i forstærket udgave, fordi det er mere traumatisk jo længere tid der går, før hun får kendskab til sit ophav.
Det er derfor bedst for Barn, at Barn får oplyst, at Juridisk far er hendes biologiske far nu fremfor på et senere tidspunkt, idet der henvises til den børnesagkyndiges bemærkning om, ” at tiden er knap, hvis far skal nå at få et tæt forhold til hende ”.
Dette er også bedst for Barn, selvom det i så fald må ske ved tvangsudlevering, da det derved sikres, at Barn får den nødvendige støtte og dermed de bedste forudsætninger for at undgå, at oplysningerne om hendes biologiske far bliver traumatiserende for Barn
9
– det kan ikke tilsikres, at Barn får den nødvendige hjælp, hvis hun senere finder ud af sit ophav på egen hånd.
Da Mor ikke vil medvirke til at introducere Barn for Juridisk far på en mere skånsom måde end ved tvangsudlevering, er det bedst og mest skånsomt for Barn, at der sker tvangsudlevering efter retsplejelovens § 456 r, stk. 5, for således at sikre, at Barn får kendskab til Juridisk far tidsnok til at danne en god relation til ham og for at sikre, at Barn får den nødvendige støtte i mødet med sin biologiske far.
…”
Af Mors processkrift af 5. juli 2024 fremgår:
” …
Supplerende bemærkninger:
Indledningsvist korrigeres sagsøgerens sagsfremstilling, derved det i processkrift af 21. juni 2024 anføres, at sagsøgtes forhold er årsag til Barns manglende kendskab til sin biologiske far. Sagsøger har alene opnået dom for at være juridisk far.
Også med indholdet af processkrift af 21. juni 2024 søges tegnet et lidet flatterende billede af sagsøgte ved beskrivelse af sagsøgte som ”at være gået under jorden” samt at udøve samarbejds - og samværschikane. Som også anført under tidligere sager, har sagsøgte på intet tidspunkt været gået under jorden. Sagsøgte har tværtimod – opholdet i Land undtaget – været ansat på danske arbejdspladser ligesom sagsøgtes børn har været indskrevet i danske daginstitutioner. Beskyldningerne synes alene at tjene til formål at forsøge at vanære sagsøgte.
Sagsøger synes alene i beskeden grad, at bære fornøden empati og indsigt i en snart 12-årig piges tilværelse, ved ufortrødent at søge samværet gennemført – og om nødvendigt gennemført ved tvang. Sagsøger synes ej at helme uagtet det forekommer åbenlyst indgribende og af overgrebslignende karakter, såfremt der ved tvangsforanstaltninger gennemføres samvær.
Ved vurdering af hvorvidt samvær skal gennemføres ved tvang, skal der tages udgangspunkt i Barns perspektiv og med fordel kan skeles til de momenter der indgår ved Familieretshusets vurdering ved fastsættelse af samvær eller meddelelse af afslag på samvær.
Et bærende moment for at meddele afslag, vil være et højt konfliktniveau forældrene imellem, der vil indebære nærliggende risiko for at Barn ”tages til gidsel” i konflikten. Det anføres videre, at i tilfælde hvor barnet og samværsforælderen ikke har haft kontakt længe eller aldrig har set hinanden, skal der i højere grad fokuseres på barnets perspektiv end på adskillelsens længde og baggrund. Der skal således ikke alene ses på adskillelsens længde og baggrunden for denne, men Familieretshuset skal foretage en grundig sagsoplysning, hvor også andre relevante forhold afdækkes og inddrages. Det er i den forbindelse vigtigt at inddrage forældrenes forhistorie og forudsætninger som en prognose for et fremtidigt samvær og at foretage en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at antage, om der kan etableres et fornuftigt forløb for barnet til trods for adskillelsen og forældrenes uoverensstemmelser.
Det er i sager, hvor en bopælsforælder ikke ønsker, at barnet og en samværsforælder skal genoptage eller etablere en kontakt efter en længere tidsperiode, vigtigt, at Familieretshuset ved belysningen af barnets perspektiv altid søger barnets holdning, synspunkter, ønsker og behov afklaret. Samtidig skal der i disse sager også tages hensyn til barnets samlede situation, da det i nogle tilfælde kan være urimeligt forstyrrende for barnet i forhold til det hverdagsliv, der er opbygget, hvis samvær eller kontakt (gen)etableres efter lang tid. Der bør således foretages en mere nuanceret bedømmelse af spørgsmålet om betydningen af andre forældrefigurer i barnets liv, herunder stedforældre.
10
Barn lever i en kernefamilie med sine søskende. Barn er præpubertetspige og antageligt emotionelt mere sårbar i de kommende år, hvilket tilsiger stabilitet og kontinuitet i Barns tilværelse. Dette sikres ved opretholdelse af status quo – ikke ved et grundvoldsrystende tvangsgennemført samvær med en for hende ukendt mand, der fuldstændig vil ændre det verdensbillede hun gennem snart 12 år har skabt.
Uden Barns konkrete stillingtagen, må retten falde tilbage på de børnepsykologiske udtalelser om hensigtsmæssigheden af – eller mangel på samme – ved tvang gennemført samvær.
Af notat af 3. juni 2024 udarbejdet af psykolog Børnesagkyndig følger svaret udtrykkeligt derved Børnesagkyndig konkluderende anfører: ” Tilbage står at tvangsudlevere Barn, hvilket også virker uhensigtsmæssigt og potentielt traumatiserende, da hun slet ikke kender sin far og kan derfor ikke anbefales.” .
…”
Parterne har under proceduren underbygget deres synspunkter i processkrifterne.
Rettens begrundelse og resultat
Efter retsplejelovens § 456 p kan fuldbyrdelse af samvær kun ske under hensyn til barnet og skal varetage barnets bedste. Fuldbyrdelse kan kun ske, hvis der ikke er behov for af hensyn til barnet at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den aftale eller afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres el-ler ophæves.
Det fremgår af sagen, at Østre Landsret den 19. september 2023 blandt andet traf afgørelse om, at Barn skal have 10 overvågede samvær af 1½ times varighed med to ugers mellemrum med Juridisk far efter Familieretshuset nærmere bestemmelse. Det fremgår endvidere af begrun-delsen i dommen, at det vil være bedst for Barn, at der etableres kontakt til Juridisk far , og at dette skal ske ved, at der i en periode fastsættes overvåget samvær mellem dem i Familieretshusets regi.
Det fremgår af samværsdokumentet af 16. februar 2024, at der er tale om et ob-serveret samvær, hvor formålet er at observere samspil mellem Barn og Juridisk far og beskrive indtryk af, hvordan Barn undervejs i samværsforløbet får dækket sine behov for omsorg i samspil med Juridisk far .
Efter sagens oplysninger, må familieretten lægge til grund, at Barn, der nu er 12 år, endnu ikke har fået kendskab til, at Juridisk far er hendes far, ligesom hun slet ikke har haft kontakt med Juridisk far , samt at Mor ikke må nogen måde vil medvirke til, at Barn får kendskab til Juridisk far s faderskab eller kontakt med ham, idet hun ikke vil anerkende hans faderskab,
11
da det ikke er fastlagt, hvorvidt han er biologisk far, samt da han dømt som juridisk far, hvilke han efter hendes opfattelse er blevet på grund af hans falske forklaringer i retten om deres samliv under alle de 3 sager, der har været behandlet ved domstolene.
Dertil kommer, at Mor, uanset pålæg af tvangsbøder og fastsættelse af erstatningssamvær, overhovedet ikke har medvirket til, at de af Familieretshuset fastsatte overvågede samvær har kunnet gennemføres.
Selvom det må lægges til grund, at Mor uden rimelig grund igennem mange år har forhindret, at Juridisk far kunne få kontakt til Barn, finder familieretten, at det i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke vil være bedst for Barn, at hun tvangsudleveres til samvær med Juridisk far .
Familieretten har herved lagt vægt på den børnesagkyndige psykologs udtalelse om, at der ikke synes ikke at være noget, der hindrer, at det overvågede samvær mellem Barn og Juridisk far kan etableres, men at det virker uhensigtsmæssigt og potentielt traumatiserende at tvangsudlevere hende, da hun slet ikke kender sin far, og tvangsudlevering kan derfor ikke anbefales af den børnesagkyndige.
Familieretten har endvidere lagt vægt på, at det sådan som sagen foreligger oplyst, må lægges til grund, at en tvangsudlevering ikke vil være en endelig eller hensigtsmæssig løsning på sagen, idet det formentlig alene vil medføre en optrapning af konfliktniveauet mellem parterne, hvorefter også eventuelle efterfølgende samvær alene vil kunne gennemføres ved tvang, hvilket vil involvere Barn direkte i konflikten, og dette, vurderer familieretten, vil ikke være til Barns bedste.
Under hensyn til Mors åbenlyse modvilje til at medvirke til, at der etableres kontakt mellem Barn og Juridisk far , vurderer familieretten, at det vil være formålsløst at pålægge yderligere tvangsbøder, samt at fastsætte erstatningssamvær, hvorfor disse påstande heller ikke tages til følge.
THI BESTEMMES:
Mor frifindes for de af Juridisk far i processkrift af 21. juni 2024 nedlagte påstande.
Hver part bærer egne omkostninger.
Publiceret til portalen d. 06-09-2024 kl. 13:05
Modtagere: Advokat (H) Henrik Brunsgaard Dreyer, Advokat (H) Brit Elling, Sagsøger Juridisk far , Sagsøgte Mor