Dom
ØSTRE LANDSRET
KENDELSE
afsagt den 16. januar 2025
Sag BS-46105/2024-OLR
(7. afdeling)
Juridisk far
(advokat Brit Elling)
mod
Mor
(advokat Henrik Brunsgaard Dreyer, besk.)
Familieretten ved Retten i Hillerød har den 6. september 2024 afsagt kendelse i 1. instans (sag BS-5571/2024-HIL).
Landsdommerne Kåre Mønsted, Ib Hounsgaard Trabjerg og Niels Erik Mourits-Mejdahl (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Kæremålet har været behandlet mundtligt.
Påstande
Kærende, Juridisk far , har i påstandsdokument af 20. december 2024 nedlagt følgende påstande:
”Påstand vedr. tvangsudlevering:
Der skal ske tvangsfuldbyrdelse af samvær iht. Østre Landsrets dom af 19. september 2023 jfr. RPL § 456 p.
Påstand vedr. erstatningssamvær:
Der fastsættes erstatningssamvær for det samvær, der ikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen BS-5571/2024-HIL jfr. RPL § 456 p stk. 5 – således for:
2
• Den 10. april 2024,
• den 23. april 2024,
• Den 6. maj 2024,
• Den 21. maj 2024,
• Den 6. juni 2024,
• Den 19. juni 2024 samt
• Den 4. juli 2024
Påstand vedr. udløsning af tvangsbøde:
Tvangsbøder varslet i kendelse af 10. april 2024 vedr. den 6. juni 2024, 19. juni 2024 og 4. juli 2024 per samvær af kr. 3.000,00 udløses.
Påstand vedr. fastsættelse af tvangsbøde:
Der fastsættes tvangsbøder med et af retten nærmere fastsat beløb - dog ikke under kr. 3.000,00 - hvis Mor ikke udleverer Barn til det af Familieretshuset nærmere fastsatte erstatningssamvær jfr. RPL § 556 q, stk. 2 jfr. RPL § 465 r stk. 3.”
Juridisk far har ved den mundtlige forhandlings indledning præciseret på-standen vedrørende udlevering således, at der skal ske tvangsfuldbyrdelse af overvågede samvær i henhold til Familieretshusets afgørelse af 16. februar 2024.
Indkærede, Mor, har påstået kendelsen stadfæstet.
Forklaringer
Juridisk far og Mor har afgivet supplerende forklaring.
Juridisk far har forklaret bl.a., at hans personlige forhold er uændrede. Han
har stadig ikke haft hverken samvær eller anden kontakt med Barn. Han har heller ikke haft nogen kontakt med Mor. Han mener, at det er vigtigt for Barn at lære sit ophav at kende. Han er i forvejen registreret som Barns far i de offentlige registre, og Barn vil derfor under alle omstændig-heder på et eller andet tidspunkt finde ud af, at han er hendes far. Han vil gerne have kontakt med Barn. Det er helt frivilligt for Barn, om hun vil have kontakt med ham. Hvis han ikke får medhold under denne sag, vil han ikke afvise, at han under en senere sag vil nedlægge påstand om forældremyndig-hed og bopæl vedrørende Barn. Det bedste for Barn vil imidlertid være, at de får etableret en sædvanlig samværskontakt med hinanden, og at der ikke sker for store forandringer i hendes liv. Han vil ikke have problemer med at kommunikere med Mor, men han har ikke hidtil haft adgang til hendes kontaktinformationer.
Han mødte Mor på deres daværende arbejdsplads, og de stod i forhold til hinanden gennem nogle måneder. På et tidspunkt udfasede Mor deres forhold. Der var ikke nogen bestemt ydre anledning her-til.
3
Fuldbyrdelsessagen og den uroskabelse, som sagen vil kunne indebære i for-hold til Barn, er alene et udslag af, at Mor valgte ikke at møde op til de overvågede samvær sammen med Barn.
Mor har forklaret bl.a., at anklagemyndigheden i november
2024 har afvist hendes politianmeldelse af Juridisk far . Sagen ligger nu hos statsadvokaten.
Barn er en pige i god trivsel. Hun kan godt mærke, at Barn nu er begyndt at blive teenager.
Hun mener fortsat, at Barn ikke skal have samvær med Juridisk far . Hun kæmper for Barns interesser. Barn vil få et stort chok, hvis hun bliver tvunget til samvær med Juridisk far , og det vil ikke være til hendes bedste. Barns tidligere oplevelser i Land har ført til, at hun ikke længere kan over-skue at rejse til Land for at besøge sin Familie.
Anbringender
Juridisk far har i påstandsdokument af 20. december 2024 gjort følgende anbringender gældende:
”Påstand vedr. tvangsudlevering:
Til støtte for den nedlagte påstand om, at der skal ske tvangsfuldbyr-delse af samvær iht. Østre Landsrets dom af 19. september 2023 jfr. RPL § 456 p, gøres det gældende:
At domstolene skal fortolke formuleringen i rpl. [4]56p ”Fuldbyrdelse efter reglerne i dette kapitel kan kun ske under hensyn til barnet og skal varetage barnets bedste” , i overensstemmelse med Danmarks forplig-telser iht. følgende internationale konventioner:
• Den Europæiske menneskerettighedskonvention art 8 (EMKR) om retten til respekt for privatliv og familieliv,
• FN´s Børnekonvention (FB) art 3, hvorefter barnets bedste skal kom-me i første række i alle foranstaltninger vedrørende barnet og art. 12, som omhandler barnets ret til at udtrykke sine meninger i alle spørgs-mål, der berører barnet,
Idet disse bestemmelser er en del af dansk ret som domstolene ex offi-cio skal anvende – det samme gælder domme afsagt af den Europæiske Menneskerettigheds domstol (EMD).
At formålet med EMRK art. 8 stk. 1 grundlæggende er, at sikre relatio-nen og kontakten mellem forældre og barn udvikles og opretholdes, også når forældre ikke lever sammen, forudsat det er bedst for barnet
4
jfr. art. 3 i FB – det er de samme betragtninger, der går igen i forældre-ansvarsloven, der er baseret på de internationale konventioner – lov-givningsmæssigt lever Danmark således op til sine internationale for-pligtelser.
At det under Familierettens behandling af samværssagen BS-17170/2022-HIL er grundigt belyst, at det er bedst for Barn at lære sin far at kende, hvilket bl.a. fremgår af følgende:
Notat af 7. februar 2023 udarbejdet af børnesagkyndige psykolog Børnesagkyndig 2 i samværssagen BS-17170/2022-HIL, der er indarbejdet i Hillerød rets dom af 30. juni 2023, hvorefter der er fastsat overvåget samvær, og hvoraf det bl.a. fremgår følgende:
”at Barns mors families bestræbelser på at undgå, at Barn får noget kend-skab til sin far, med stor sandsynlighed har medvirket til at skabe et familie-miljø, som indirekte har haft store omkostninger for hende og muligvis stadig har det, at det må anses som et alvorligt omsorgssvigt i sig selv at berøve Barn kendskabet til hendes far, samt at det vil kunne rumme store dilem-maer, der vil kunne påvirke hende i ukendt grad, at lade Barn fortsætte sit børneliv uden kendskab til sin far.”
Hvilket også er baggrunden for, at der er fastsat samvær.
At de danske domstole herefter er forpligtet til at fremme Juridisk far s an-modning om udlevering af Barn for positivt at beskytte Barns ret til at kende sin far som en del af Barns familieliv, da det er hele om-drejningspunktet i EMRK art. 8 stk. 1 og praksis fra DEM.
At det også gælder, selvom det pga. Mors modstand må ske ved an-vendelse af magt, da retten til familieliv vægter højere end det indgreb, der er forbundet med en tvangsudlevering – særligt når kontakten mel-lem barn og forældre er afbrudt på grund af samværschikane.
At udlevering også er nødvendig for at sikre, at Barn selvstændigt kan tage stilling til om og i hvilket omfang, hun ønsker at lære Juridisk far at kende, hvilken rettighed tilkommer Barn iht. BF art. 12, der også er en del af dansk ret, som skal respekteres af Danmark, idet det kan læg-ges til grund, at Barn har en alder og modenhed, der påkalder sig en børnesamtale – der henvises til det i erklæring af 3. juni 2024 udarbejdet af Klinisk børnepsykolog Børnesagkyndig 1 anførte:
”Mor argumenterer om at skåne Barn, der har været meget påvirket af det voldsomme forløb i Land, hvilket er forståeligt, men hun er en sund pige, der er i god trivsel og bør derfor tages med på råd om sin fremtid med hensyn til betydningsfulde relationer.”
At samværschikane i yderste konsekvens kan føre til, at forældremyn-digheden over et barn overføres til den af forældrene, der bedst kan til-sikre kontakten til den anden forælder, hvilket understreger vigtighe-
5
den af, at kontakten til begge forældre tilsikres, jfr. bl.a. også U2021.1739.
Påstand vedr. erstatningssamvær:
Til støtte for den nedlagte påstand om erstatningssamvær gøres det gældende:
At der fastsættes erstatningssamvær for det samvær, der ikke har kun-net udøves under fuldbyrdelsessagen BS-5571/2024-HIL – således for den 10. april 2024, 23. april 2024, 6. maj 2024, 21. maj 2024, 6. juni 2024, 19. juni 2024 og 4. juli 2024 – jfr. RPL § 456 p, stk. 5.
At der er behov for, at der fastsættes erstatningssamvær for at tydelig-gøre alvoren af at samværet overholdes, idet det også er en del af de in-ternationale forpligtelser at medlemsstaterne har etableret et sanktione-ringssystem i forhold til at sikre retten til familieliv.
Påstand vedr. udløsning af tvangsbøde:
Til støtte for den nedlagte påstand om udløsning af tvangsbøder gøres det gældende:
At tvangsbøder af kr. 3.000,00 varslet i kendelse af 10. april 2024 vedrø-rende den 6. juni 2024, 19. juni 2024 og 4. juli 2024 udløses af præventi-ve hensyn.
Vedr.: Påstand vedr. fastsættelse af tvangsbøde:
Til støtte for den nedlagte påstand om fastsættelse at tvangsbøder gøres det gældende:
At der også af præventive hensyn fastsættes tvangsbøder med et af ret-ten nærmere fastsat beløb - dog ikke under kr. 3.000,00 - hvis Mor ikke udleverer Barn til det af Familieretshuset nærmere fastsatte erstat-ningssamvær jfr. RPL § 556 q, stk. 2 og RPL § 465 r, stk. 3
At retten forhøjer tvangsbødens størrelse, da tvangsbøden på kr.
1.500,00 ikke har haft den ønskede virkning, idet der henvises til TFA 2020.247 …, hvor Østre Landsret forhøjede tvangsbøden fra kr. 2.000,00 til kr. 5.000,00.”
Mor har i påstandsdokument af 2. januar 2025 gjort følgende anbringender gældende:
”Kærende gentager med processkrift for Landsretten den tidligere ma-lende beskrivelse af indkærede, herunder indkæredes adfærd i forbin-delse med indkæredes varetagelse af hensyn til og beskyttelse af Barn. Beskrivelsen synes i det væsentlige alene at tjene til formål at forsøge at vanære sagsøgte.
6
Kærende ses alene i beskeden grad, at bære fornøden empati og indsigt i en 12-årig piges tilværelse, ved ufortrødent at søge samvær gennem-ført – og om nødvendigt gennemført ved tvang. Kærende synes ej at helme uagtet det forekommer åbenlyst indgribende og af overgrebslig-nende karakter, såfremt der ved tvangsforanstaltninger gennemføres samvær.
Ved vurdering af hvorvidt samvær skal gennemføres ved tvang, skal der tages udgangspunkt i Barns perspektiv og med fordel kan skeles til de momenter der indgår ved Familieretshusets vurdering ved fast-sættelse af samvær eller meddelelse af afslag på samvær. Et bærende moment for at meddele afslag, vil være et højt konfliktniveau forældre-ne imellem, der vil indebære nærliggende risiko for at barnet/Barn ”tages til gidsel” i konflikten. Det anføres videre, at i tilfælde hvor barnet og samværsforælderen ikke har haft kontakt længe eller aldrig har set hinanden, skal der i højere grad fokuseres på barnets perspektiv end på adskillelsens læng-de og baggrund. Der skal således ikke alene ses på adskillelsens længde og bag-grunden for denne, men Familieretshuset skal foretage en grundig sagsoplys-ning, hvor også andre relevante forhold afdækkes og inddrages. Det er i den forbindelse vigtigt at inddrage forældrenes forhistorie og forudsætninger som en prognose for et fremtidigt samvær og at foretage en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at antage, om der kan etableres et fornuftigt forløb for bar-net til trods for adskillelsen og forældrenes uoverensstemmelser.
Det er i sager, hvor en bopælsforælder ikke ønsker, at barnet og en samværs-forælder skal genoptage eller etablere en kontakt efter en længere tidsperiode, vigtigt, at Familieretshuset ved belysningen af barnets perspektiv altid søger barnets holdning, synspunkter, ønsker og behov afklaret. Samtidig skal der i disse sager også tages hensyn til barnets samlede situation, da det i nogle til-fælde kan være urimeligt forstyrrende for barnet i forhold til det hverdagsliv, der er opbygget, hvis samvær eller kontakt (gen)etableres efter lang tid. Der bør således foretages en mere nuanceret bedømmelse af spørgsmålet om betydnin-gen af andre forældrefigurer i barnets liv, herunder stedforældre.
Barn lever i en kernefamilie med sin sociale far og 3 søskende. Barn er præpubertetspige og antageligt emotionelt mere sårbar i de kom-mende år, hvilket tilsiger stabilitet og kontinuitet i Barns tilværelse. Dette sikres ved opretholdelse af status quo – ikke ved et grundvolds-rystende tvangsgennemført samvær med en for hende ukendt mand, der fuldstændig vil ændre det verdensbillede hun har skabt gennem 12 år. Det vil konkret være urimeligt forstyrrende for Barn hvis samvær gennemføres ved tvang og en konkret nuanceret bedømmelse af spørgsmålet om betydningen af andre forældrefigurer i barnets liv, må føre til stadfæstelse af Retten i Hillerøds afgørelse om hvorvidt samvær skulle gennemføres ved tvang.
Uden Barns konkrete stillingtagen, må retten falde tilbage på de børnepsykologiske udtalelser om hensigtsmæssigheden af – eller man-gel på samme – ved tvang gennemført samvær. Af notat af 3. juni 2024 udarbejdet af psykolog Børnesagkyndig 1 følger svaret udtrykkeligt der-ved Børnesagkyndig 1 konkluderende anfører: ”Tilbage står at tvangsudleve-
7
re Barn, hvilket også virker uhensigtsmæssigt og potentielt traumatiserende, da hun slet ikke kender sin far og kan derfor ikke anbefales. ”.
Samarbejdschikane og/eller modvilje til gennemførelse af domstolsaf-gørelser er som udgangspunkt ikke honoreringsværdigt eller et beskyt-telsesværdigt hensyn. Konkret står domstolene imidlertid med en sag af en karakter, hvor man - uagtet den af mor udviste adfærd kan fore-komme vægrende og at mor profiterer heraf, - er efterladt i den situa-tion, at menneskelige hensyn træder forud for processuelle reaktions-muligheder, således ”straf” af mor for manglende medvirken må vige uagtet det i relationen mellem kærende og indkærede kan forekomme mindre hensigtsmæssigt. Det er imidlertid ikke i kontekst af hensigts-mæssighed eller rimelighed vurderingen skal ske. Vurderingen af hvorvidt der skal ske tvangsfuldbyrdelse skal ske i kontekst af Barn og det hende omgivende miljø. Betragtningerne er fæstet i børnekon-ventionen artikel 3 og den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 8. Danmark har ratificeret Børnekonventionen, herunder Artikel 3, hvormed Danmark har forpligtet sig til:
1.I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndighe-der eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. 2.Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.
3.Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.
og videre følger af Menneskerettighedskonventionens artikel 8, at:
Artikel 8
Ret til respekt for privatliv og familieliv
1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sik-kerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sæde-ligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.
Tvangsfuldbyrdelse af samvær kan efter retsplejelovens § 456 p alene ske under hensyn til Barn og skal varetage Barns bedste. Betingel-serne for fuldbyrdelse er, at fuldbyrdelse skal ske for barnets skyld, og ikke for en forælders skyld. Der skal således tages hensyn til barnets ret til beskyttelse, herunder at barnet beskyttes imod at blive fastholdt i en langvarig og for barnet skadelig loyalitetskonflikt imellem forældrene. Sidstnævnte er Barn slet ikke bekendt med og introduktion hertil bør heller ikke ske. Ved beslutning om en tvangsudlevering vil tvangsudle-
8
vering ikke vil være en endelig eller hensigtsmæssig løsning på sagen, idet det formentlig alene vil medføre en optrapning af konfliktniveauet mellem parterne, hvorefter også eventuelle efterfølgende samvær alene vil kunne gennemføres ved tvang, hvilket vil involvere Barn direkte i konflikten, hvilket vil stå i skærende kontrast til iagttagelse af Dan-marks internationale forpligtelser, derved det ikke vil være til Barns bedste.
Som følge af forventelig frifindelse i relation til påstanden om tvangs-fuldbyrdelse af samvær, er det herefter ikke meningsfuldt at argumen-tere yderligere for frifindelsespåstanden for så vidt angår påstand om fastsættelse af erstatningssamvær.
For så vidt angår fastsættelse af tvangsbøder og udløsning heraf påstås stadfæstelse og dette begrundet i det manglende motiverende islæt. Det har tidligere i sagens forløb været forsøgt at motivere indkærede til at medvirke til gennemførelse af samvær ved fastsættelse af bøder, udløs-ning af bøder samt forhøjelse af bøder uden at dette har haft den ringe-ste effekt. Uden udsigt til en ændret motivation til at medvirke til gen-nemførelse af samvær, synes fastsættelse af bøder, udløsning heraf og forhøjelse at være nyttesløst og utjenligt.
Endelig bemærkes, at der ikke er lovhjemmel til fastsættelse af tvangs-bøder for erstatningssamvær, som der af Familieretshuset endnu ikke er fastsat tidspunkt for, jf. TFA 2023.232 V.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Det følger af retsplejelovens § 456 p, som affattet ved lov nr. 1711 af 27. decem-ber 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familie-retshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældre-ansvarsloven), at tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær efter reglerne i retsplejelovens kapitel 42 b kun kan ske under hensyn til barnet og skal varetage barnets bedste.
I forarbejderne til bestemmelsen hedder det i de almindelige bemærkninger bl.a. (lovforslag nr. L 91 af 7. november 2018):
” 3.4.2.2. Fuldbyrdelse af forældreansvar
Sager om fuldbyrdelse af samvær, forældremyndighed og barnets bopæl er meget belastende for barnet og dækker over omfattende kon-flikter mellem forældrene.
Det er Børne- og Socialministeriets opfattelse, at muligheden for at fuldbyrde forældremyndighed, barnets bopæl og samvær skal opret-holdes i det nye familieretlige system, men der skal sikres bedre mulig-heder for at tage hensyn til barnet ved fuldbyrdelsen.
…
9
Formuleringen af kriterierne efter gældende ret for at gennemføre en fuldbyrdelsessag signalerer efter Børne- og Socialministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad, at en eventuel fuldbyrdelse skal ske for barnets skyld. Den gældende bestemmelse i § 536, stk. 6, i retsplejeloven giver således kun mulighed for at afslå fuldbyrdelse, hvis barnets sjælelige el-ler legemlige sundhed udsættes for alvorlig fare ved fuldbyrdelsen. Mulighederne for at afvise at fuldbyrde samvær er således betydeligt snævrere end mulighederne for at afslå at fastsætte samvær, hvilket blot forudsætter, at det er bedst for barnet, at der ikke er samvær.
Børne- og Socialministeriet ønsker at understrege, at hensynet til barnet er altafgørende ved oprettelsen af det nye system, og at dette hensyn sættes over andre hensyn. Dette gælder også i forhold til fuldbyrdelse af forældreansvar, hvor hensynet til barnet tilsiger, at barnet i videst muligt omfang bør skånes for oplevelsen af at skulle udleveres til en forælder med magt.
Der bør således foretages en grundlæggende ændring af reglerne i kapi-tel 48 a i retsplejeloven om fuldbyrdelse af forældreansvar således, at hovedbetingelsen for at kunne fuldbyrde er, at fuldbyrdelsen kun kan ske under hensyn til barnet og skal varetage barnets bedste. Det skal så-ledes ikke længere være tilstrækkeligt for fuldbyrdelse af forældre-ansvar, at barnets sjælelige eller legemlige sundhed ikke udsættes for alvorlig fare ved fuldbyrdelsen.
Denne afvejning skal ligeledes være bærende i de meget sjældne tilfæl-de, hvor det er nødvendigt at afhente barnet i forbindelse med fuldbyr-delse, og afvejningen bør i disse tilfælde foretages på grundlag en af en børnesagkyndig vurdering af, om fuldbyrdelse vil varetage hensynet til barnet og barnets bedste.
Derudover skal fuldbyrdelse ske så skånsomt som overhovedet muligt. De redskaber, som familieretten råder over, skal først og fremmest være rettet mod den tilbageholdende forælder og ikke mod barnet. Derud-over bør de eksisterende redskaber til at undgå at anvende umiddelbar magt ved fuldbyrdelsen styrkes.”
I bemærkningerne til forslaget til retsplejelovens § 456 p er anført bl.a.:
”Efter den foreslåede bestemmelse i § 456 p i retsplejeloven kan fuld-byrdelse efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 42 b i retsplejeloven for det første kun ske under hensyn til barnet, og fuldbyrdelsen skal va-retage barnets bedste. Ved vurderingen af barnets bedste skal der også tages hensyn til barnets ret til beskyttelse. Der kan også tages hensyn til, at barnet beskyttes imod at blive fastholdt i en langvarig og for barnet skadelig loyalitetskonflikt imellem forældrene.
Det bemærkes, at de foreslåede betingelser for at fuldbyrde forældre-ansvar, nemlig at fuldbyrdelse sker under hensyn til barnet, og at fuld-byrdelsen skal varetage barnets bedste, også gælder ved afgørelser om samvær efter de foreslåede § 456 q, stk. 4 og 5, i retsplejeloven og ved
10
familierettens valg af fuldbyrdelsesmiddel efter den foreslåede § 456 r i retsplejeloven. Ved valg af fuldbyrdelsesmiddel skal familieretten, som i dag, holde sig proportionaliteten for øje og gribe til det mindst muligt indgribende middel, som må antages at kunne påvirke den tilbagehol-dende forælders adfærd.
…
Den foreslåede bestemmelse i § 456 p er omdrejningspunktet for det nye fuldbyrdelsessystem. Med den foreslåede bestemmelse udvides kravene til at fuldbyrde forældreansvar fra, at fuldbyrdelse kun kan af-vises, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare, til, at fuldbyrdelse kun kan ske, hvis fuldbyrdelsen sker under hensyn til barnet, og fuldbyrdelsen varetager barnets bedste, samt at der ikke er grundlag for at henvise sagen til materiel afgørelse. Dermed præciseres det, at fuldbyrdelse skal ske for barnets skyld, og ikke for en forælders skyld.
Familieretten skal af egen drift påse, at betingelserne i § 456 p for fuld-byrdelse af forældreansvar er opfyldte. Dette svarer til, at fogedretten ved fuldbyrdelse af forældreansvar efter gældende ret af egen drift på-ser, at fuldbyrdelse ikke sker, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.”
Selvom det som anført af familieretten må lægges til grund, at Mor uden rimelig grund gennem mange år har forhindret, at Juridisk far kan få kontakt med Barn, herunder forhindret gennemførelsen af de ved Østre Landsrets dom af 19. september 2023 fastsatte overvågede samvær, til-træder landsretten af de grunde, der i øvrigt er anført af familieretten, at der af hensyn til Barn og varetagelsen af hendes bedste ikke på nuværende tids-punkt skal ske fuldbyrdelse af samvær efter reglerne i retsplejelovens kapitel 42 b.
Det, der er anført for landsretten, herunder om Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 8 og FNs Børnekonventions artikel 3 og 12, kan ikke føre til et andet resultat.
På den anførte baggrund tiltræder landsretten endvidere, at der er sket frifin-delse for de af Juridisk far nedlagte påstande vedrørende pålæggelse af tvangsbøder og erstatningssamvær.
Landsretten stadfæster herefter familierettens kendelse.
THI BESTEMMES:
Familierettens kendelse stadfæstes.
11
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 16-01-2025 kl. 10:00
Modtagere: Indkærede Mor, Advokat (H) Henrik Brunsgaard Dreyer, Kærende Juridisk far , Advokat (H) Brit Elling