Dom
Retten i Glostrup
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 13. december 2024
Rettens nr. S43-3954/2024
Politiets nr. 0700-73152-00001-24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 2002)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift af 8. maj 2024 er modtaget den 8. maj 2024.
Tiltalte er endeligt tiltalt for
1.
overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 41 og § 42, stk. 1, nr. 2, jf. § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk 10, ved den Dato 1 2024 ca. kl. 19.40 at have ført varebil, Reg. nr. 1, ad Roskildevej i østlig retning, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og på sær-lig hensynsløs måde, og herunder forsætligt voldt skade på andres person el-ler ting eller fremkaldt nærliggende fare herfor, uden at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, uden at afpasse hastigheden efter de fastsatte hastighedsbe-grænsninger og forholdene, alt under påvirkning af spiritus som beskrevet i forhold 2, idet tiltalte kørte ad Roskildevej og i 2. vognbane kørte frem mod rødt lys i krydset med Frøgård Alle, hvor han påkørte sidespejlet på personbil med Reg. nr. 2, der holdt for rødt lys i 1. vognbane, hvorefter han fortsatte ad Roskildevej, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t, med en hastig-hed på ikke under 90 km/t, og frem mod krydset Hallands Blvd., hvor han bagfra påkørte personbil Reg. nr. 3, der afventede grønt lys, hvorved bilens fører, Forurettede 1, afgik ved døden.
2.
spirituskørsel under skærpende omstændigheder efter færdselslovens § 53, stk. 1, jf. § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og nr. 8, ved den Dato 1 2024 ca. kl. 19.40 at have ført varebil, Reg. nr. 1, ad Roskildevej i østlig retning og i krydset ved Hallands Boulevard i Høje Taastrup, under skærpende omstændigheder, efter at have indtaget spiritus i et sådan omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille.
Std 75274
side 2
3.
uagtsom manddrab under skærpende omstændigheder efter straffelo-vens § 241, 2. pkt., jf. 1. pkt., ved den Dato 1 2024 ca. kl. 19.40 at ha-ve ført varebil, Reg. nr. 1, ad Roskildevej i østlig retning og i krydset ved Hallands Boulevard i Høje Taastrup, som beskrevet i forhold 1 og 2, og herunder under særligt skærpende omstændigheder uagtsomt at have for-voldt Forurettede 1's død, idet tiltalte i forbindelse med den i forhold 1 og 2 beskrevne kørsel, med en hastighed på ikke under 90 km/t, hvilket oerskred den tilladte hastighed med mere end 60 %, og under påvirkning af alkohol, bagfra påkørte personbil Reg. nr. 3, der afventede grønt lys, hvorved Forurettede 1 som følge af påkørslen afgik ved døden.
4.
overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, ved efter den i for-hold 1-2 beskrevne kørsel at have forsøgt at flygte fra stedet uden at yde hjælpe til Forurettede 1, der var tilføjet betydelig personskade, idet han satte sig ind i varebilen, hvilket imidlertid mislykkes, idet han blev tilba-geholdt, hvorfor han igen forsøgte at vriste sig fra og undløbe, hvilket også mislykkes, idet han blev tilbageholdt indtil politiet tilstedekomst.
5.
vold efter straffelovenes § 244, stk. 1, ved den Dato 1 2024 ca. kl. 19.45 ved krydset Roskildevej/Halland Blvd. i Taastrup at have slået Forurettede 2 i ansigtet med knyttet hånd.
6.
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, subsidiært § 206, ved den Dato 1 2024 ca. kl. 21.00 ved Glostrup hospital på Nodre Ringvej i Glostrup og under kørsel i patruljevogn ad Søndre Ringvej i Glostrup, med trussel om vold, rettet mod politibetjent Forurettede 3 at have råbt "I will kill your family", "I will kill your mother" og "I will kill your father", hvilket hos Forurettede 3 var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for andres liv, helbred eller velfærd samt at have sparket politibetjent Forurettede 3 på armen.
7.
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den Dato 1 2024 ca. kl. 21.55 på Albertslund Politigård, Birkelundsvej 2 i Albertslund, at have slået politibetjent Forurettede 4 med knyttet hånd mindst fem gange.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om konfiskation af varebil Reg. nr. 1, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., overfor bilens
side 3
ejer, Dansk Erhvervsleasing.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24, stk. 1, nr. 2 og 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandigt.
Anklagemyndigheden har herudover nedlagt påstand om, at tiltalte i 7 år fra endelig dom ubetinget frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, lille knallert undtaget, i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, 4, 5 og 6, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig, men erkendt overtrædelse af færdselslovens § 53 og straffelovens § 241.
Tiltalte har over for påstanden om udvisning nedlagt påstand om, at udvisningen gøres tidsbegrænset.
Tiltalte og Dansk Erhvervsleasing har ikke bestridt konfiska-tionspåstanden vedrørende bilen med Reg. nr. 1.
Tiltalte har vedrørende førerretsfrakendelse nedlagt påstand om rettens mildeste dom.
Politibetjent Forurettede 4 har nedlagt påstand om, at Tiltalte skal betale 1.610 kr. i godtgørelse for svie og smerte i 7 dage.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har ikke bestridt kravets opgørelse.
Dansk Erhvervsleasing har nedlagt påstand om, at Tiltalte skal betale 66.061,42 kr. i erstatning for bilen med Reg. nr. 1.
Tiltalte har ikke bestridt erstatningspligten eller kravets op-gørelse.
Erstatningspart 1, mand til afdøde Forurettede 1, har nedlagt påstand om godtgørelse og erstatning på i alt 1.714.901.24 kr.
Kravet er opgjort således:
Begravelsesudgifter13.901,24 kr.
Erstatning for tab af forsørger til ægtefælle1.626.000,00 kr.
Godtgørelse til ægtefælle, jf. EAL § 26 a75.000,00 kr.
Erstatningspart 2, datter af afdøde Forurettede 1, født den Dato 2 2023, har nedlagt påstand om godtgørelse og erstatning på i alt 390.792 kr.
side 4
Kravet er opgjort således:
Erstatning for tab af forsørger til barn315.792,00 kr.
Godtgørelse til barn, jf. EAL § 26 a75.000 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og gjort gældende, at retten alene bør tage stilling til påstanden godtgørelse efter erstatningsan-svarslovens § 26 a, og udskyde resten af erstatningskravet til Offererstat-ningsnævnet eller civilt søgsmål.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 2, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, politibetjent Forurettede 4, politibetjent Forurettede 3 og bilinspektør Vidne 4.
Tiltalte har blandt andet forklaret, at den Dato 1 var hans fødselsdag. Han fyldte 22 år. Han er fra Rumænien, og han havde været i Danmark ca. 1 år og 4 måneder, da ulykken fandt sted. Han kom her-til for at arbejde og tjene penge, da han ville skabe en bedre tilværelse for sig selv, da han ikke kommer fra en ressourcestærk familie. Siden han kom til Danmark, har han arbejdet fra morgen til aften så det var sjældent, han drak alkohol, fordi han arbejdede meget.
Han havde ikke specifikke planer på sin fødselsdag, men hans ven ringede og spurgte, om de skulle mødes. Han kørte fra By og hjem til sin ven, der boede i Taastrup. Han ved ikke, hvor langt der er fra hans egen bopæl til hans vens bopæl, men det tog 10 til 15 minutter at køre distancen. Han kørte derover inden ulykken skete. Han kørte i den hvide varebil. Varebilen tilhørte hans daværende arbejdsgiver, hvor han var ansat til at køre med varer for Nemlig.com og Mover.
Han kørte hjem til sin ven ved 17-18-tiden. Han var ædru, da han ankom. Det var kun ham, hans ven og dennes hustru, der mødtes. De snakkede og drak alkohol. De drak hjemmebrændt Tuica fra Rumænien. Han huskede ikke, hvor meget de drak. Han havde selv taget en flaske brændevin med, og hans ven havde også noget. Den flaske, som blev fundet ved ulykkesstedet, var den flaske, som han havde haft med hjem til sin ven. Han vidste, at det var hård alkohol, men han vidste ikke, hvor mange procent det bestod af. Han huskede, at han drak, men han blev hurtigt og pludseligt fuld, og derefter huskede han ikke noget.
Han huskede ikke, hvordan han var kommet ind i varebilen, og han huskede ikke, at han kørte fra sin vens bopæl. Han ved ikke, hvor han skulle hen. Han huskede et enkelt glimt fra en lysregulering, og at han fik taget en blodprøve på hospitalet. Han huskede arresten, men han huskede ikke, at han skulle have slået en betjent i detentionen på politigården. Derudover huskede han
side 5
ikke noget.
Han var vant til at køre i varebilen, og han havde kørt på strækningen før ulykken, så han kendte området rimelig godt. Han boede i By. Varebilen havde firmaet stillet til rådighed. Han plejede at køre hjem fra arbejde i varebilen. Hans arbejde bestod i at køre rundt og uddele varer. Han var ansat i et firma, der var underleverandør for Nemlig.com, idet Nemlig.com ikke havde egne chauffører. Det var hans ven, som havde skaffet ham jobbet. Han har haft arbejde lige siden, han kom til Danmark.
Der var ingen problemer med varebilen, men den var tung og kunne ikke accelerere så godt. Det var svært at få varebilen op på over 3.000 omdrejninger, så han kunne ikke genkende, at han skulle have kørt med 90 km/t.
Tiltalte blev foreholdt, at han ifølge politirapport, afhøringsrapport den 7. juni 2024 side 2, sidste afsnit (fil 2 side 108) overfor politiet skulle havde forklaret: ” Foreholdt at afhørte nægtede forholdet og om han også nægtede at have kørt bilen i løbet af aftenen, svarede afhørte, at han erkender at han er skyldig. Men han kunne ikke huske hvordan det var sket” . Tiltalte forklarede, at det var korrekt, at han havde forklaret sådan til politiet. Han huskede ikke, om han havde forsøgt at flygte fra ulykkesstedet. Hvis han havde været ædru, og der skete en ulykke, ville han havde hjulpet med alt det, han kunne.
Vedrørende forhold 5, 6 og 7 forklarede tiltalte, at han ikke huskede at have slået et vidne eller en politimand, eller at han skulle have sagt grimme ting. Det ligger ikke til ham at være voldelig. Han plejer at være den, der hjælper andre mennesker.
Forurettede 2 har som vidne blandt andet forklaret, at han var på vej hjem fra sin daværende kærestes søster, som boede i By. Han skulle til Albertslund station. Han kørte i en Suzuki Splash med Reg. nr. 2.
Han kom kørende ad Roskildevej, da han så en hvid varevogn, der holdt skråt hen over højresvingsbanen og første vognbane med havariblink på. Det så mærkeligt ud. Forevist anklagerens oversigts kort over Roskildevej forklarede han, at bilen holdt før motorvejsbroen, lige ved ”L” i ”L.A dæk” .
Han trak ud i venstre vognbane. Han troede, at bilen havde fået motorstop, fordi den holdt med havariblinket tændt. Han passerede bilen og fortsatte ad Roskildevej til næste lyskryds ved Racehall og Frøgård Alle, hvor han holdt tilbage for rødt lys. Han så i spejlene, at den hvide varevogn kom blæsende bagfra. Varebilen kørte virkelig hurtigt, og den slingrende meget mellem 1. og 2. vognbane. Han nåede lige at trække helt ind i højre side af vejen, inden varebilen passerede ham og kørte overfor rødt. Da varebilen passerede, snittede den venstre sidespejl på hans bil. Sidespejlet blev ikke revet af, men
side 6
der var efterfølgende hvide ridser på sidespejlet. Varebilen kørte så hurtigt, at hans bil vibrerede efter forbikørslen. Hele bilen rungede meget mere, end når en lastbil passerer med høj fart. Han ville i dag mene, at varebilen kørte 160 km/t, da den passerede ham. Varebilen kørte virkelig hurtigt.
Han ventede selv med at køre, til der blev grønt. Varebilen forsvandt bare, hvilket, han tænkte, var mærkeligt. Da han ankom til næste lyskryds, var der havariblink over det hele, jord var kørt op, og der var smadrede biler. Han bad sin kæreste om at blive i bilen. Han ringede 112 og løb over til bilerne for at hjælpe. Der var ikke ankommet nogen form for redning til ulykkesstedet endnu. Han ville først gå over til den sorte bil, men der stod mange mennesker ved den. Han ved ikke, hvor mange personer der var i den sorte bil. Han valgte at gå over til den hvide varebil, hvor han hørte, at føreren prøvede at starte bilen. Han så, at lyset på bilen tændte, men motoren startede ikke. Fronten på varebilen var helt smadret. Han havde svært ved at komme i kontakt med føreren af varebilen. Han råbte ad føreren, hvordan fanden det var, han kørte. Han så, at føreren havde næseblod, og føreren råbte, at han var okay. Føreren af varebilen virkede helt rundt på gulvet, og han tænkte, at det var, fordi føreren var i chok, men det gik op for ham, at det måtte være, fordi føreren var påvirket.
Han hørte, at varebilen ikke ville starte, selvom føreren prøvede. Han prøvede at tage nøglen fra føreren, men føreren blev meget aggressiv. Han forsøgte at række ind over føreren, der sad på førersædet i varebilen, fordi han ville have fat i bilnøglen, men det lykkedes ikke, fordi føreren blev ret aggressiv. Han så, at føreren drejede bilnøglen et par gange, mens nøglen sad i tændingen, og at føreren forsøgte at starte bilen et par gange, mens han stod lige ved siden af varebilen. Han så føreren tage en pose, der lå foran i bilen. Det så ud som om, der var hvidt pulver i posen, men han er i tvivl om han husker rigtigt omkring det hvide pulver. Føreren gik ind mellem træerne med posen og kom tilbage uden posen. Dette havde han også fortalt til politiet.
Føreren gik tilbage til varebilen og gik lidt rundt. Føreren virkede forvirret og irritabel. Føreren var svær at komme i kontakt med og blev mere og mere aggressiv. Hans blik ændrede sig fra at se normal ud til at se helt vild ud i ansigtet. Føreren skiftede mellem at være aggressiv eller stille og rolig. Føreren satte sig ind i varebilen og forsøgte igen at starte bilen. Føreren drejede nøglen, men der var ingen tegn på, at bilen ville starte. Føreren var meget aggressiv, og han ville derfor ikke forsøge at tage nøglen igen, men han blev stående ved føreren, for at føreren ikke skulle stikke af, og han tænkte, at han måtte gribe ind, hvis føreren prøvede på noget. Føreren steg igen ud af bilen og gik lidt rundt på stedet. Føreren stod helt tæt ved ham. Føreren begyndte at skubbe til ham. Tredje skub var hårdere, og det gik over vidnets grænse. Han skubbede derfor føreren af bilen væk. Føreren blev mere og mere aggressiv, det var som om, hans øjne vendte. De stod med kort afstand fra hinanden. Føreren slog ud efter ham, men han husker ikke, om føreren ramte ham. Han valgte at lave en civil anholdelse. Han havde
side 7
alarmcentralen i røret, som rådgav ham om, hvordan han skulle gøre. Han tog førerens arme om på ryggen.
Pludselig fra det ene øjeblik til det andet rykkede føreren sine arme til sig. Vidnet trådte til side, men føreren slog ham derpå med en knytnæve i ansigtet, så han slog en flig af sin tand. Han blev efterfølgende blå rundt om munden. Hans tøj var også blevet ødelagt, og han mente, at det var på det tidspunkt, at han besluttede at lægge føreren ned. Han lagde føreren i aflåst sideleje. Han huskede ikke, om han blev ramt flere gange af føreren. Han husker, at føreren i hvert fald slog ud efter ham to gange, hvor det ene slag ramte ham i ansigtet. Forevist foto af ødelagt tand, fil 2 side 312, forklarede vidnet, at det var et foto af hans tand, der var slået en flig af, som han selv havde taget en til to uger efter episoden.
Der var ingen, der kom og hjalp ham, og han blev i tvivl om, hvorvidt han kunne fortsætte med at være i situationen. Der var nogle mænd, som stod og kiggede, men de hjalp ham ikke. Der kom en brandbil til stedet. Han bad den ene brandmand om hjælp, men brandmanden svarede, at det var der ikke tid til, hvorefter brandmanden løb over til den lille sorte bil. Politiet kom til stedet kort efter, og han råbte til dem, at han havde brug for hjælp. Politiet fik kontrol over situationen.
Han er sikker på, at den hvide varebil, der holdt med havariblik på Roskildevej før motorvejsbroen, var den samme varebil, der var forulykket i krydset ved Hallands Boulevard. Varebilen blæste forbi ham, og kort efter var den involveret i ulykken.
Foreholdt sin forklaring til politiet som gengivet i afhøringsrapport vidne af 19. februar 2024, fil 2, side 61, sidste afsnit, hvoraf fremgår: ” Mandspersonen forsøgte nu at sætte sig ind på førersædet igen, og det var afhørtes overbevisning, at han kunne finde på at køre fra stedet, hvorfor afhørte valgte at gribe fat i mandspersonen for herefter at trække ham ud af bilen og presse ham op mod varebilens sidedør.” , forklarede vidnet, at han ikke huskede, at han havde forklaret sådan til politiet. Der var kaos på stedet, og han syntes, det gik lidt for stærkt med afhøringen på stedet. I rapporten var der skrevet ting, han ikke havde sagt, men han vidste ikke, om det var fordi, betjenten havde misforstået ham.
Foreholdt sin forklaring til politiet som gengivet i afhøringsrapport vidne af 12. marts 2024, fil 2, side 66, 4. afsnit, hvoraf fremgår: ” På et tidspunkt forsøgte føreren at sætte sig ind i bilen igen og afhørte var bange for at han ville køre derfra, hvorfor han gik hen og fik hevet ham ud af bilen.
Adspurgt, hvordan han hev føreren ud af bilen, svarede afhørte, at det kunne han ikke præcist huske, men han mente, at han havde taget fat i armen på føreren og på den måde fået ham ud af bilen.” , forklarede han, at han blev afhørt telefonisk anden gang, men han huskede ikke at have forklaret sådan til den kvindelige betjent, som i øvrigt ikke havde så meget
side 8
tid, fordi hun skulle til frokost.
Han så ikke føreren af varebilen tage en flaske ud af bilen. Som han huskede det, var det en pose muligvis med hvidt pulver, som føreren tog ud af bilen.
Vidne 1 har som vidne blandt andet forklaret, at hun er kusine til Forurettede 1. De havde været hjemme hos Forurettede 1's forældre, der på davæ-rende tidspunkt boede i By. Forurettede 1 og hendes mand havde to biler, så Forurettede 1's mand var kørt hjem med deres lille datter, inden Forurettede 1 sammen med sin lillesøster og vidnet kørte ud for at tage sol.
De kørte i to biler. Forurettede 1 kørte i en sort Aygo, og hun selv førte den anden bil med Forurettede 1's søster i. Hendes bil var helt ny. Hun havde hentet den dagen forinden. De kørte ad Roskildevej ved siden af hinanden. De lavede lidt sjov. Hun kørte selv i 2. vognbane og Forurettede 1 kørte i 1. vognbane. Lige inden krydset ved Hallands Boulevard lavede Forurettede 1 en overhaling og kørte ind foran hende, og de skiftede derfor vognbane. De holdt for rødt lys, hvor Forurettede 1 holdt i 2. vognbane, og hun selv og Forurettede 1's lillesøster holdt i 1. vognbane. De kiggede på hinanden gennem bilruderne, og de grinede og vinkede, mens de holdt ved siden af hinanden. Hun huskede ikke, om der var andre biler, der holdt for rødt lys.
Lyset begyndte måske at skifte fra rødt, men hun nåede ikke at flyttede foden fra bremsen til speederen, før Forurettede 1's bil pludseligt blev kastet fremad som en bowlingkugle. Forurettede 1's bil blev skubbet ud i krydset, hvor den siksakkede hen ad vejen og lavede en u-vending for til sidst at ramme autoværnet og ryge ud i buskadset. Hun havde ikke set varebilen før i det øjeblik, hvor den ramte Forurettede 1's bil. Hun løb over til Forurettede 1's bil og skreg og kaldte Forurettede 1's navn. Forurettede 1 sad i sin bil, hendes overkrop var skubbet mod højre, og hendes ansigt var smadret i venstre side. Hun prøvede at komme ind til Forurettede 1, men hun kunne ikke få bildøren op. En mand greb fat i hendes sweatshirt og sagde, at hun ikke måtte flytte Forurettede 1 for det tilfælde, at hun havde brækket ryggen. Der var pludselig mange folk omkring Forurettede 1's bil. Hun huskede ikke, hvor mange der var kommet til, men hun var den første på stedet sammen med Forurettede 1's søster. Hun råbte, hvor ambulancen var, og der var en kvinde, som svarede, at den kom om 4 minutter. Hun kunne ikke se, om Forurettede 1 trak vejret. Hun tænkte, at Forurettede 1 bare var besvimet, og at det ikke var så alvorligt.
Hun kiggede over på varebilen og så, at føreren prøvede at løbe fra stedet, og at der var en ung mand, som tog fat i føreren, hvorved der opstod noget tumult. Hun løb derover, og hun råbte og skreg af føreren. Hun sparkede og spyttede ud efter ham. Hun ved ikke, om hun ramte føreren.
Føreren sagde noget om, at Forurettede 1 havde ramt ham først, og han sagde ”please don´t call the police” .
Hun huskede det som om, at føreren sagde, at en anden bil var ved at ramme ind i ham, inden varebilen ramte ind i Forurettede 1. Hun huskede i dag ikke med
side 9
sikkerhed, om den unge mand havde fat i føreren af bilen. Så vidt hun huskede, var det politiet, der lagde føreren ned.
Forurettede 1's mor kom kørende til stedet, fordi hun var på vej hjem til Forurettede 1's morfar. Hun prøvede at holde Forurettede 1's mor tilbage, så hun ikke så Forurettede 1. Ambulancen kom, og redderne flåede Forurettede 1 ud af bilen og ind i ambulancen. Hun gik hen til ambulancen, hvor døren stod på klem. Hun hørte, at der blev sagt ”hjertestop” . Hun tænkte, det var slemt, men hun vidste slet ikke, at det var så slemt. De kørte Forurettede 1 til Rigshospitalet. Hun forstod ikke, hvorfor de kørte hele vejen til Rigshospitalet, når Glostrup hospital og Hvidovre hospital var meget tættere på. En kvindelig betjent ville afhøre hende på stedet, men hun afslog og sagde, at hun skulle med Forurettede 1 på hospitalet.
På traumecenteret på Rigshospitalet kom både Forurettede 1's mand, som havde taget den lille med, samt Forurettede 1's bror og svigerinde. Hun huskede ikke, hvor lang tid der gik, men Forurettede 1's bror faldt på knæ foran hende og sagde på tyrkisk, at de havde mistet hende. Hun var meget berørt af situationen. Sygeplejersken beroligede hende og sagde, at de havde gjort alt, hvad de kunne.
Vidne 2 har som vidne blandt andet forklaret, at hun var til stede ved ulykken. Hun og hendes partner kørte ad Roskildevej fra Hedehu-sene i retning mod McDonald’s ved Ikea i Taastrup. Da de kom ud af Hede-husene, så de en hvid varebil, som holdt i højre side af vejen ved Shell tan-ken. Bilen holdt med forenden i højre svingbane og bagenden i 1. vognbane. Det regnede meget, og hun tænkte, at det var farligt at holde sådan uden ha-variblink. De så kun svagt de røde baglygter på bilen, da de passerede den, fordi det regnede så voldsomt. De kørte udenom og fortsatte ad Roskildevej. Det var hendes partner, der kørte bilen.
I krydset med Hallands Boulevard holdt de for rødt i 1. vognbane. Foran dem holdt en bil. Det var bilen i 2. vognbane, som blev påkørt af varebilen. Forespurgt om hun så, om personerne i de to biler foran kommunikerede med hinanden, forklarede vidnet, at det så hun ikke. Hun husker ikke, hvad lysreguleringen viste, men alle holdt på bremserne, da bilen, der holdt i 2. vognbane, blev ramt af en bil bagfra. Bilen i 2. vognbane blev skubbet fremad og helt over på den anden side af krydset. Bilen landede i græsset i højre side af krydset. Hun mente, at der var tale om den hvide varebil, som de kort forinden havde set holde stille på Roskildevej, da varebilen var hvid, og da den havde haft en farlig adfærd.
Lyden fra sammenstødet var enormt høj. De holdt stille, da sammenstødet skete. Varebilen ramte bilen med rigtig meget fart, nok højere fart end den tilladte hastighed på 80 km/t.
De parkerede deres bil i buslommen og løb hen til den lille forulykkede bil. De så, hvor smadret bilen var. Hun ville tjekke, at der ikke var nogen på bagsædet, der var kommet til skade. Bilen var så mast, at bagsædet var helt
side 10
væk. Dem, der havde befundet sig i bilen foran vidnet, var de første, der var henne ved den forulykkede bil. Hun var selv den næste, der kom derhen. Der kom mange hen til den forulykkede bil, og de forsøgte, at få dørene op, men det lykkes ikke for dem. Personen i den forulykkede bil kom først ud, da ambulancen kom.
Varebilen var også blevet slynget frem i krydset, og den holdt i græsset længere fremme end den lille bil. De to forulykkede biler holdt mere end fem meter fra hinanden efter ulykken.
Der gik lidt tid, før føreren af varebilen kom ud. Det gjorde han først efter, at hun havde set til kvinden i den forulykkede bil. Hun så føreren stige ud af varebilen. Hun huskede ikke, om der var nogen henne ved varebilen, da føreren steg ud. Føreren virkede mærkelig, og han var aggressiv. Han svajede på benene, men hun vidste ikke, om det var på grund af ulykken eller noget andet. Føreren af varebilen ville væk fra stedet. Der kom en mand, der havde kørt i en af de andre biler. Han tog fat i føreren og spurgte, ”hvad fanden har du gang i” , og der opstod tumult mellem dem. Føreren slog den anden mand i hovedet. Føreren virkede meget aggressiv og ophidset. Hun og hendes partner ville ikke bryde ind, fordi føreren blev ved med at tage sig til sine lommer, og de frygtede derfor, hvad han havde i lommerne. Føreren slog den anden mand i hovedet flere gange med knyttede næver. Slagene fløj fra føreren. Hun så ikke, at den anden mand slog føreren af varebilen.
Føreren af varebilen prøvede at gå, og han sagde, at de ikke måtte ringe til politiet. Han sagde også ”lad mig nu bare være” , ”lad mig nu bare komme væk” , og ”mit liv er ødelagt” . Hun huskede, at føreren selv lagde sig ned og var ked af det og sagde, at hans liv var ødelagt. Hun sagde til føreren, at han skulle tjekkes af ambulancepersonalet, men det ville han ikke.
Vidne 3 har som vidne blandt andet forklaret, at han var på vej hjem til sine forældre, efter han havde været til fodbold i Hedehusene. Han holdt for rødt lys i krydset ved Hallands Boulevard, hvor han skulle svinge til højre Han holdt derfor i højresvingsbanen. Han så lyset fra varebi-len i spejlet. Han så, at lyset kom meget hurtigt, og lyden fra varebilens mo-tor lød unormalt høj. Han vendte sig derfor om. Han så varebilen lige inden, den ramte den anden bil. Han så, at varebilen kørte med høj hastighed, lige ind i den holdende bil. Varebilen kørte bestemt mere end 80 km/t, der var til-ladt på strækningen. Derefter kom den høje lyd fra sammenstødet.
Varebilen kørte ind i den lille sorte bil, der røg ud i grøften. Han ringede efter en ambulance og løb over mod bilen. Søsteren eller veninden til føreren af den forulykkede bil var ved bilen og prøvede at få bilens døre op, men det lykkedes ikke. Alarmcentralen bad ham om at mærke, om den forulykkede kvinde havde puls. Han mærkede på hendes hals, og på det tidspunkt havde hun puls. De spurgte også, om kvinden var ved bevidsthed, hvilket hun ikke var. Hun sad med hovedet nedad.
side 11
Inden han nåede krydset ved Hallands Boulevard, havde han set varebilen ved Racehall på Roskildevej. Varebilen holdt midt på 1. vognbane 20-30 meter inden motorvejsbroen. Bilen holdt med lys på og førerdøren åben. Bilen var tændt, og han så de røde baglygter. Bilen havde ikke havariblink på. Han nåede at opdage bilen og køre uden om den. Da han kørte forbi, så han, at føreren af bilen sad med sin telefon i hånden. Han var sikker på, at det var samme varebil, for det var den eneste varebil på vejen, og han så føreren, da han passerede varebilen, og han genkendte føreren på ulykkesstedet, da han lige havde set føreren kort forinden.
Efter han havde tjekket kvindens puls, blev han opmærksom på føreren af varebilen, som prøvede at tænde bilen, hvilket han kunne både høre og se, idet lyset på bilen tændte. Det lykkes ikke, og føreren steg ud af bilen og prøvede at løbe væk. En ung fyr løb efter føreren og fik fat i ham ude på vejen og fik stoppet ham. Han så, at føreren prøvede at kæmpe sig ud af fastholdelsen. Føreren slog ud efter den unge fyr og ramte ham to gange i hovedet med knyttede næver. Føreren prøvede virkelig, at ramme den unge fyr i hovedet. Efter 5 minutter ankom nogle af dem, som vidnet netop havde spillet fodbold med, og de hjalp med at få ro på. Føreren råbte nogle mærkelig ting, blandt andet ”de er efter mig” , og ”brother, she hit me” . Han vidste ikke, hvad han skulle svare, og han gik i stedet bare væk fra føreren. Føreren virkede påvirket, idet det var svært at få øjenkontakt med ham, han savlede, mens han talte, og øjnene flakkede. Han prøvede at se, om føreren var kommet til skade, da han kunne se, at han havde en skramme på armen. Der gik en 5-10 minutter, før politiet kom. Da politiet kom, skabte føreren sig igen. Førere tog fat i den ene betjent, da betjenten ville have føreren til at falde til ro.
De to forulykkede biler holdt i græsset 20 meter fra hinanden.
Politibetjent Forurettede 4 har som vidne blandt andet forklaret, at han er ansat hos Københavns Vestegns Politi og har været det i 6-7 år. Den pågæl-dende dag var han på arbejde. Han var ved at få fri og var i gang med at af-rigge politibilen, da han så sine kollegaer komme ind med en anholdt. Den anholdte virkede aggressiv, var højtråbende og latent truende. Han skønnede, at den anholdte, var påvirket af alkohol og stoffer ud fra den måde, den an-holdte reagerede på, og han ville derfor hjælpe sine kollegaer. Den anholdte blev skrevet ind ved skranken og anbragt i detentionen. Den anholdte lugte-de meget kraftigt af alkohol.
Den anholdte skulle tisse, og da der skulle laves en legemsundersøgelse af den anholdte, fik han udleveret en steril kop til at tisse i. Den anholdte ville ikke tisse i koppen, og han sagde, at betjentene bare skulle skride, og at han ville tisse et andet sted. Vidnet fastholdt, at den anholdte skulle tisse i koppen. Han forsøgte at have en dialog med den anholdte, og i den sammenhæng brugte han først Google Translate, men den anholdte var
side 12
meget opfarende, og kommunikationen foregik derfor på engelsk. De var 4-5 betjente til stede. Han forsøgte at give den anholdte lidt råderum til at tisse i koppen, men den anholdte blev mere aggressiv og frontede vidnet helt tæt på. Den anholdte begyndte ud af det blå at slå ham med knytnæveslag, der var rettet mod vidnets ansigt, torso og brystkasse. Den anholdte ramte ham på brystet. Han parerede slagene med sine arme, og han blev derfor også ramt på underarmene og hænderne. Den anholdte prøvede at ramme ham i ansigtet, men dette lykkedes ikke, da han parerede med sine arme. Han blev slået ikke under 5 gange. Der var 4-5 andre kollager til stede, som tog over, og han trak sig derfor tilbage.
Den anholdte slog ham med knyttet hånd, og det var hårde bokseslag. Efterfølgende havde han en bule på oversiden af sin ene hånd ved langfingeren. Han ved ikke, om den stammede fra et af slagene fra den anholdte, eller om han ramte betonmuren, men det opstod under denne episode.
Politibetjent Forurettede 3 har som vidne blandt andet for-klaret, at han er betjent ved Københavns Vestegns Politi. Han blev færdigud-dannet i september sidste år. Forinden havde han under sin uddannelse været ansat i 2 år og 4 måneder.
Den pågældende dag var han på patrulje med en kollega, da de blev sendt ud til uheldsstedet. De kom derud som tredje vogn. Deres opgave var at få styr på vidnerne og adskille dem, der havde set noget. De havde fået at vide, at den ene part fra uheldet skulle have taget blodprøve, og de påtog sig den opgave. De satte den anholdte i bilen, idet de skulle køre til Glostrup Hospital. Den anholdte var meget oprevet. Den anholdte havde meget skyldfølelse, og han sagde blandt andet ”I want to die” og ”Just kill me” . På hospitalet kom de ind i et rum til blodprøveudtagning. Sygeplejersken prøvede fem gange at tage en blodprøve, men der kom ikke noget blod ud. Den anholdte blev mere og mere aggressiv, og til sidst ville sygeplejersken ikke medvirke under de forhold, og de måtte fiksere den anholdte. De bad om, at der blev tilkaldt en læge, men Glostrup hospital lukker kl. 21.00, og de fik at vide, at det var klokken nu, og at de derfor måtte køre til Hvidovre hospital.
De satte den anholdte i patruljebilen og satte kursen mod Hvidovre hospital. På vejen dertil var der vejarbejde, hvor der var opsat kegler mellem vognbanerne. Det var vidnet selv, som førte patruljebilen. Pludseligt mærkede han, at han blev sparket på sin højre arm bagfra. Sparket var så hårdt, at det gav et ryk i hans arm, hvilket medførte, at han lavede styrudslag, så bilen kom op over den ene kegle, der stod på vejbanen. Han fik hurtigt rettet bilen op. Han vendte sig rundt og så den anholdte ligge ned på bagsædet med foden meget tæt på vidnets arm. Han så ikke selve sparket,
side 13
men han vurderede, at det var den anholdtes fod, som han var blevet sparket af, både ud fra det han så, og fordi størrelsen af det, som ramte på hans arm, fyldte mere end størrelsen på en hånd. Den anholdte var desuden iført håndjern. Den anholdte sparkede ikke igennem, men sparket var hårdt nok til, at han lavede et styrudslag med bilen.
Før kørslen sagde den anholdte noget til ham, der var rettet mod vidnets familie. Han huskede i dag ikke helt, hvad det var, men han huskede, at det var rettet mod hans forældre.
Foreholdt sin forklaring til politiet som gengivet i afhøringsrapport forurettet af 21. februar 2024, fil 2, side 322, 5. afsnit, hvoraf det fremgår: ”Dette fik den anholdte til at hidse sig yderligere op og råbte direkte til afhørte "I will kill your family", " I will kill your father" og "I will kill your mother". Han blev bedt om at dæmpe sig og blev gjort bekendt med han ville blive sigtet for sine mishagsytringer ”, forklarede han, at han i dag ikke huskede, om det ordret var det, som var blevet sagt, men at det lød rigtigt, da han huskede, at det var trusler rettet mod hans forældre.
Bilinspektør Vidne 4 har som vidne blandt andet forklaret, at han var ud-dannet civilingeniør, og at han for 10 år siden også havde udannet sig til bil-inspektør.
Anklageren dokumenterede Bilinspektørerklæring vedrørende færdselsuheld af 5. april 2024, fil 2, side 196, afsnittet vedrørende konklusioner og uheldsstedsundersøgelse.
Vidnet forklarede hertil, at hans arbejde først bestod i at finde ud af, hvor uheldet var sket, idet der var tvivl herom. Han fandt skrabespor i asfalten, og derefter var han ikke i tvivl om, hvor uheldsstedet var. Han markerede sporene og tog mange billeder fra stedet, idet spor er foranderlige. Han lavede derefter en skitse over uheldsstedet og foretog en overfladisk besigtigelse af bilerne. En grundigere undersøgelse af bilerne blev foretaget på et senere tidspunkt.
Forholdt skitse, fil 2, side 199, og fotorapport, side 200, foto 2 og foto 4, forklarede han, at de hvide ringe markerede skrabesporene. Når der sker en kollision, dykker bilen, så metaldele under bilen trykkes nedad og fremad og rør asfalten, hvilket sætter dybe spor i asfalten. Varebilen havde slet ikke de samme skader som Aygoen, og derfor var skrabesporene sat af Aygoen. Da han havde funder skrabesporene, var han ikke i tvivl om, hvor kollisionsstedet var.
Foreholdt foto 20 til bilinspektørerklæringen, side 209, forklarede han, at han havde kigget på Aygoens baglygter, og det var tydeligt at se på glødetråden, at de havde været tændt. Foreholdt foto 23, fil 2 side 210, forklarede han, at han ikke kunne sige, om bremselygterne havde været aktiveret ved kollisionen, idet nogle biler er født med en buet glødetråd.
side 14
Aygoen var udstyret med en sort boks, der fortalte bilens hastighed over en vis periode. Den sorte boks viste, at Aygoen gik fra 0 til 70 km/t, da den blev påkørt bagfra. Når to ting rammer hinanden, deles de efterfølgende om den samme bevægelsesmængde. Det er Newtons lov. Varebilen var tungere end Aygoen, og varebilen kunne derfor give en hastighedsændring til Aygoen. Ud fra oplysningerne i den sorte boks beregnede han, at varebilen havde kørt med mindst 90 km/t, da Aygoen blev påkørt bagfra. Udregningen viste 99 km/t, men han havde derefter indregnet en vis variation, så derfor var hans resultat mindst 90 km/t.
Havde Aygoen ikke været udstyret med en sort boks, ville han have beregnet varebilens hastighed ud fra bremselængden fra kollisionsstedet til varebilens slutsted og under forudsætning af, at varebilen havde bremset hele denne dis-tance. Dette ville have medført et resultat, hvor varebilens hastighed ville ha-ve været højere og over 100 km/t.
Han besigtigede lyskrydset, og signalanlægget virkede. Der var ingen åbenlyse fejl eller mangler på stedet.
Han huskede ikke, hvordan han var kommet frem til angivelse af, at
uheldsstedet var beliggende i byzone. Han huskede i dag ikke, om han havde kørt strækningen igennem. Der må ikke være skiltet med 80 km/t igennem et vejkryds af denne art, hvilket fremgår af vejreglerne for opsætning af signalanlæg. Sådan har det været de sidste 20 år, men han kunne ikke sige, om der er steder, hvor dette endnu ikke er blevet udfaset.
Han kan ikke sige, hvilken hastighed varebilen kørte inden kollisionsøjeblikket, men da kollisionen skete, var det med mindst 90 km/t. Der var ingen bremsespor på stedet, idet bilerne var udstyret med ABS-bremser, hvorfor hjulene ikke blev blokeret.
Aygoens frontairbag var ikke blevet udløst under sammenstødet, idet der var tale om en påkørsel bagfra. Herved trykkes føreren af bilen tilbage i sædet, når bilen skubbes fremad. Frontairbaggen udløses ved påkørsel forfra. Han havde ikke selv undret sig over, hvorfor frontairbaggen ikke var uløst. Han havde i forbindelse med sin undersøgelse ikke vurderet, hvordan føreren af Aygoen var kommet til skade.
Sagens oplysninger
Der har været fremlagt fotos fra Google maps af strækningen på Roskildevej fra krydset med Frøgård Alle til krydset med Halland Boulevard.
Der er dokumenteret retskemisk erklæring af 20. februar 2024, hvoraf frem-går, at der den Dato 1 2024 kl. 21.20 blev taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 2,18 promille alkohol.
Der er dokumenteret obduktionsrapport af 20. februar 2024, hvoraf fremgår blandt andet:
side 15
"...
KONKLUSION:
Der er ved obduktionen af den efter det oplyste raske og normalvægtige 28-årige kvinde af tegn på vold påvist underhudsblødninger og hudafskrabninger i ansigtet (1-4), tværgående brud af kraniebunden, blodansamling under den hårde hjernehinde på begge sider af hjernen, diffuse blodudtrædninger mel-lem de bløde hjernehinder og ledskred mellem 4. og 5. nakkehvirvel. Der påvistes yderligere underhudsblødninger og hudafskrabninger på højre arm (5-8) og venstre ben (9, 10).
Læsionerne var friske, opstået i live. Læsionerne var opstået ved svær stump vold, meget vel ved trafikulykke, hvor nu afdøde den 18-02-2024 som fører af personbil blev påkørt bagfra af varevogn i høj fart i krydset Roskildevej og Halland Boulevard.
Læsionerne i ansigtet (1-4) kan være følger efter anslag mod bilens rat eller sidestolpe.
Der påvistes ingen såkaldte sele- eller pedallæsioner.
Der var ingen tegn på sygdom.
Som følge af behandling sås blandt anlagt flere blodårekatetre, snitsår på begge side af brystkassen til trykaflastning samt delvist sammensyede opera-tionssår på bryst og bug.
Dødsårsagen må antages at være de påviste kranie- og hjernetraumer.
Der er i tilslutning til obduktionen udtaget materiale til retskemisk undersø-gelse.
..."
Der er fremlagt afsluttende obduktionsrapport af 30. april 2024, hvoraf frem-går blandt andet:
"...
I tilslutning til obduktionen foretaget den 20-02-2024 er der foretaget følgen-de supplerende undersøgelse:
Retskemisk undersøgelse:
Resultatet af den retskemiske undersøgelse fremgår af vedlagte erklæring fra Retskemisk Afdeling, j.nr. R2401754-1, hvor det fremgår, at der ikke påvi-stes alkohol i blodet.
Der påvistes Fentanyl (sløvende opioid/stærkt smertestillende middel) i en koncentration, som det kan ses ved behandling på intensiv afdeling.
side 16
KONKLUSION:
Når resultatet af de supplerende undersøgelser sammenholdes med obdukti-onsfundene må dødsårsagen fortsat antages at være de påviste kranie- og hjernetraumer.
..."
Der er dokumenteret Bilinspektørerklæring vedrørende færdselsuheld af 5. april 2024, hvoraf fremgår blandt andet:
"...
1. Indledning
Uheldet skete den Dato 1 2024 kl. 19.46 i krydset mellem Roskildevej og Hallands Boulevard i Høje Taastrup. Part 1 førte en Mercedes-Benz Sprinter (lukket varebil) og part 2 førte en Toyota Aygo, personbil.
Part 2 havde holdt for rødt lys på Roskildevej, østgående, og var i færd med igangsætning. Part 1 kørte mod øst, og ramte part 1's bil bag fra.
2. Konklusioner
Part 1 kørte mindst 90 km/t i kollisionsøjeblikket
Part 1 havde sandsynligvis lys i en nærlyslygte
Part 2 havde baglyset tændt, og muligvis foden på bremsen i
kollisionsøjeblikket
Part 2 var bag stoplinjen og var sandsynligvis i færd med igangsætning Der blev ikke fundet fejl eller mangler ved vejen, signalanlægget eller andet, som kan hav haft betydning for uheldets opståen eller konsekvenser Ud over en sandsynligvis sprunget nærlyspære på part 1's bil, blev der ikke fundet fejl eller mangler ved bilerne, som kan have haft betydning for uheldets opståen eller konsekvenser
3. Begrundelser
3.1. Uheldsstedsundersøgelse
Uheldsstedet blev undersøgt den Dato 1 ca. fra kl. 21.00. På undersøgelsestidspunktet holdt de to bil er i deres slutposition efter uheldet, øst for krydset. Der var fortsat vraggods i krydset, og der var ikke foretaget oprydning. På undersøgelsestidspunktet var det mørkt og der var vedvarende regn.
Uheldsstedet er det signalregulerede kryds mellem Roskildevej og Hallands Boulevard i Høje Taastrup. Krydset er i byzone, og hastighedsgrænsen gennem krydset er 50 km/t. Frem mod krydset er Roskildevej firsporet, og de modsatrettede spor er adskilt med midterrabat og autoværn. I den vest Iige side af krydset, hvor uheldet skete, har Roskildevej fire baner ind i krydset: En venstresvingsbane, to ligeud-baner og en højresvingsbane. Til højre for vejen er der cykelsti, græsrabat og en smal gangsti/fortov. Der blev ikke fundet fej l eller mangler ved vejen, signalanlægget eller andet, som
side 17
kunne have medvirket til uheldets opståen eller forløb.
..."
Personlige oplysninger
Tiltalte er tidligere straffet
vedudenretlig bødevedtagelse den 7. juni 2023 for overtrædelse af færd-selslovens § 55a, bøde på 1.500 kr. Forseelsen medførte et klip i køre-kortet, forseelsesdato den 5. juni 2023.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har den 21. november 2024 udtalt blandt andet.
"...
Opholdsgrundlag og længde
Den 10. august 2022 fik Tiltalte udstedt registreringsbevis ef-ter EU-opholdsbekendtgørelsen som arbejdstager, og den 1. september 2022 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR) .
Det fremgår ved opslag i CPR dags dato, at Tiltalte er registreret udrejst til Rumænien pr. 1. marts 2024.
I vurderingen af lovligt ophold efter EU-reglerne er det afgørende, at unionsborgeren har sit faktiske og reelle ophold her i landet og samtidig opfylder betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne, fx som arbejdstager.
Da det fremgår af anklagemyndighedens oplysninger, at Tiltalte har været varetægtsfængslet siden den 19. februar 2024, er det SIRIs vurdering, at længden af påældendes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den l. september 2022, hvor den pågældende blev tilmeldt CPR, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1., uanset pågældende i CPR er registreret udrejst den 1. marts 2024.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes ikke den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller har været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der villa have medført ubetinget frihedsstraf, i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 år og 5 måneder.
Udvisningshjemlen
SIRI er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr.
side 18
2 og nr. 6, og § 24, nr. 2. Afhængigt af, om anklagemyndigheden vurderer, at et af anklagepunkterne isoleret set fører til en straf af mindst 3 års fængsel kan betingelserne for en eventuel udvisning ligeledes søges i udlændingelovens § 22, nr. l.
Personlige forhold og tilknytning til Danmark
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte kan ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU
-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, skal SIRI henvise til politiets afhøringsrapport af 7. juni 2024.
Heraf fremgår, at Tiltalte blandt andet har oplyst, at:
han kom til landet i august eller september 2022,
han ikke har ægtefælle, kæreste eller børn,
han har en fætter, der bor i Danmark,
han har kontakt til sine forældre, bror og søster, der bor i Rumænien, han ikke fejler noget eller har et misbrug.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26 b, at for udlændinge som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.
SIRI skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.
SIRI skal endelig henlede opmærksomheden på § 37 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EU -opholdsbekendtgørelsen).
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 6 års varighed sammenholdt med EU-reglerne, herunder de personlige forhold og tilknytning til Danmark, kan SIRI tiltræde, at anklage-myndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter SIRIs vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24. nr. 1, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6, og § 24, nr. 2, muligvis også § 22, nr. 1.
...
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.
side 19
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 2, at der fastsættes alene indrejseforbud i forhold til udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågældende er udvist af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
...
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
..."
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har arbejdet i Danmark som chauffør i al den tid, han har været her. Han har haft en hård opvækst i Rumænien. Han er uddannet mekaniker.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den Dato 1 2024.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
Kendelse:
Forhold 1, 2 og 3
Alle voterende udtaler:
Indledningsvis lægges det til grund, at den tilladte hastighed på Roskildevej på strækningen forud for krydset med Halland Boulevard var 80 km/t.
Tiltalte har ikke bestridt, at han kørte den hvide varebil denne aften, men har forklaret, at han ikke husker kørslen eller ulykken. Tiltalte kan huske, at han kørte hjem til en ven i Taastrup ved 17-18-tiden i denne varebil, at han havde en flaske alkohol med, og at han drak alkohol hos sin ven og blev fuld.
Flere vidner har samstemmende forklaret, at føreren af den hvide varevogn, der havde påkørt afdødes bil, blev tilbageholdt af vidner på stedet.
Herefter og efter en samlet bedømmelse af forklaringerne i sagen samt anhol-delsen af tiltalte på stedet findes det bevist, at det var tiltalte, der kørte vare-vognen og kørte ind i afdødes bil.
Flere vidner har forklaret, at den hvide varebil, som tiltalte var fører af, et stykke før ulykkesstedet holdt mærkeligt på tværs af to vognbaner.
side 20
Vidnet Forurettede 2 har forklaret, at han passerede den hvide varebil, og at han derefter standsede for rødt lys i krydset Roskildevej og Frøgård Al-lé. Mens vidnet holdt for rødt lys, kom tiltalte kørende bagfra. Tiltalte kørte meget hurtigt og slingrede mellem vognbanerne. Tiltalte snittede sidespejlet på vidnets bil, hvorefter tiltalte kørte over for rødt.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der holdt fire biler for rødt i krydset med Halland Boulevard. Bilerne holdt fordelt mellem en højresvings-bane og to ligeud baner. Det var mørkt, og det regnede kraftigt.
Vidne 3 har forklaret, at han så lyset fra tiltaltes bil nærme sig me-get hurtigt og hørte lyden fra motoren, der lød unormalt høj.
Alle vidnerne har forklaret, at tiltalte kørte med meget høj hastighed, da til-talte ramte afdødes bil, der var standset for rødt lys. Ingen har forklaret, at de så tiltalte bremse eller forsøge at undvige.
Efter bilinspektørens forklaring og erklæring ramte tiltalte afdødes bil før stoplinjen med ikke under 90 km/t.
Tiltaltes promille blev ved blodprøve udtaget den Dato 1 2024 kl. 21.20 målt til 2,18.
Alle vidner har beskrevet tiltalte som tydeligt påvirket.
Efter vidnernes forklaringer om, at tiltalte kørte meget hurtigt samt bil-inspektørens erklæring og forklaring, findes det bevist, at tiltalte kørte ikke under 90 km/t, da han ramte afdødes bil, samt at tiltalte ikke afpassede sin hastighed efter hverken hastighedsbegrænsningen eller forholdene.
Retten finder også, at det var tiltaltes kørsel, der forvoldte Forurettede 1's død.
Herefter og efter en samlet bedømmelse af tiltaltes kørsel og sagens øvrige omstændigheder finder retten, at tiltalte førte varebilen på særlig hensynsløs måde, der voldte skade på både andres person og ting samt fremkaldte nær-liggende fare for skade på andre.
Tiltaltes kørsel, der endvidere var hasarderet og chancepræget, findes også at være sket under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og uden at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed.
Tiltalte findes skyldig i spirituskørsel under skærpende omstændigheder, da spirituskørslen medførte uagtsomt manddrab og da tiltaltes promille var over 2.
side 21
Tiltalte findes skyldig i uagtsomt manddrab under særdeles skærpende om-stændigheder, idet forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel.
Herefter findes tiltalte skyldig i forhold 1, 2 og 3, dog med den bemærkning vedrørende forhold 3, at tiltaltes hastighed ikke overskred den tilladte hastig-hed med mere end 60 procent.
Forhold 4
Alle voterende udtaler:
På baggrund af vidnernes forklaringer om, at tiltalte forsøgte at flygte fra ste-det uden af yde hjælp ved først at forsøge at starte varebilen og køre fra ulykkesstedet, og at tiltalte derefter forsøgte at slippe væk til fods, hvilket mislykkedes, idet vidnet Forurettede 2 efter sin forklaring fastholdt til-talte, findes det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 4.
Forhold 5
Alle voterende udtaler:
Tre vidner, herunder Forurettede 2, har samstemmende forklaret, at tiltalte slog Forurettede 2 i ansigtet med knyttet hånd. Herved findes det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 5.
Forhold 6 og 7
Alle voterende udtaler:
Politibetjent Forurettede 3 har forklaret, at tiltalte truede hans familie og sparkede ham på armen.
Politibetjent Forurettede 4 har forklaret, at tiltalte slog ham med knytnæve mindst fem gange.
Efter vidnernes troværdige forklaringer og efter sagens øvrige omstændig-heder findes det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 6 og 7.
Tiltalte er herved fundet skyldig i alle forhold, og tiltalte er således skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 41 og § 42, stk. 1, nr. 2, jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 10, færdselslovens § 53, stk. 1, jf. § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og nr. 8, straffelovens § 241, 2. pkt. jf. 1. pkt., straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, straffelovens § 244, stk. 1, og straffelovens § 119, stk. 1.
Derfor bestemmes:
side 22
Tiltalte er skyldig i forhold 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7.
Sanktionsspørgsmålet
Straf
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år, jf. straf-felovens § 119, stk. 1, § 241, 2. pkt. jf. 1. pkt., § 244, stk. 1, og § 253, stk. 2, jf. stk. 1, færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 10, jf. § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 41 og § 42, stk. 1, nr. 2, og § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og nr. 8, jf. § 53, stk. 1.
Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte har gjort sig skyldig i vanvidskørsel dels ved at have begået uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, dels ved særligt hensynsløs kørsel, jf. færdsels-lovens § 118, stk. 10, dels ved spirituskørsel med en promille over 2,00. Ret-ten har herunder lagt vægt på den strafskærpelse, der blev gennemført ved lov nr. 290 af 27. februar 2021 om styrket indsats mod farlig kørsel m.v., hvor strafferammen i straffelovens § 241 blev forhøjet fra 8 til 10 år, idet der var tilsigtet en skærpelse af strafniveauet for uagtsomt manddrab under sær-ligt skærpende omstændigheder med 150 procent.
Retten har på denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af karakteren, grovheden og omstændighederne ved den af tiltalte begåede kriminalitet fun-det, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 6 år.
Udvisning
Alle voterende udtaler:
Tiltalte, der ikke er tidligere straffet, er i denne sag blevet idømt fængsel i 6 år for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 241, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 244, stk. 1, § 253, stk. 2, jf. stk. 1, og færdselslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 41, § 42, stk. 1, nr. 2, og § 53. Tiltalte er rumænsk statsborger, og det kan efter udtalelsen fra Udlændingestyrelsen af 21. november 2024 lægges til grund, at tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i 1 år og 5 måneder
Udvisning af tiltalte har herefter hjemmel i udlændingelovens § 24, nr. 1 og 2, jf. § 22, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, hvorefter tiltalte som udgangspunkt skal ud-vises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internati-onale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Som rumænsk statsborger er tiltalte omfattet af EU-reglerne, jf. EU-op-holdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1. Tiltalte kan herefter kun udvises, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
side 23
Det skal herefter vurderes, om udvisning vil være i strid med direktiv 2004/ 38EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).
Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, skal udvisning af en EU-statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led.
Denne grundbetingelse for at udvise en EU-statsborger er efter EU-Dom-stolens praksis i almindelighed ensbetydende med, at den pågældende person skal anses for at være tilbøjelig til fortsat at udvise en adfærd, der i fremtiden udgør en trussel af den nævnte karakter, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 22. maj 2012 i sag C-348/09 (P.I.), præmis 30.
Henset til omstændighederne ved tiltaltes kørselsforløb og påkørslen af afdø-des bil, herunder at tiltalte betydeligt beruset førte varebil med høj hastighed, og at kørslen var både hasarderet og chancepræget, samt at tiltalte ved sin kørsel forvoldte et andet og helt uskyldigt menneskes død, idet afdøde blot ved en tilfældighed som trafikant befandt sig på det pågældende sted på det pågældende tidspunkt, finder retten, at tiltaltes lovovertrædelse udgør en re-el, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, hvorfor betingelserne for at udvise i henhold til op-holdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led er opfyldt.
Der skal herefter tages stilling til, om de øvrige betingelser for udvisning i opholdsdirektivets artikel 27 og 28, herunder proportionalitetsprincippet, er opfyldt. Det skal herunder også vurderes, om udvisning af tiltalte vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om re-spekt for privatliv og familieliv.
Menneskerettighedsdomstolen har i dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig opstillet nogle kriterier til brug for den proportionalitetsvurde-ring, som skal foretages i hvert enkelt tilfælde. Ved proportionalitetsbedøm-melsen skal således bl.a. indgå de samfundsmæssige behov for udvisning un-der hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminali-tet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet.
Tiltalte kom til Danmark i 2022, da han var 20 år. Han har haft arbejde, siden han ankom til Danmark. Han taler ikke dansk, og han har haft tolkebistand under retssagen. Han har ikke taget en uddannelse i Danmark, han har ikke været medlem af foreninger, deltaget i fritidsaktiviteter, udført frivilligt arbej-de eller lignende, mens han har opholdt sig i Danmark. Tiltalte er ikke gift, og han har ikke stiftet familie. Han er født og opvokset i Rumænien, hvor han har boet, indtil han rejste til Danmark. Hans familie bor i Rumænien, og
side 24
han skriver og taler rumænsk.
Efter det oplyste har tiltalte således ingen tilknytning til Danmark, og retten finder, at tiltaltes kulturelle bånd til Rumænien er langt stærkere end til Dan-mark. Tiltalte vil endvidere ikke være uden forudsætninger for at klare sig i Rumænien.
Herefter og under hensyn til grovheden af den begåede kriminalitet, finder retten, at udvisning ikke vil være i strid med Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 8.
Efter grovheden og omstændighederne ved den af tiltalte begåede kriminali-tet sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes adfærd og personlige forhold finder retten endvidere, at de øvrige betingelser for udvisning efter op-holdsdirektivet også er opfyldt.
Tiltalte udvises derfor med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 24, nr. 1 og 2, jf. § 22, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.
Førerretsfrakendelse
Der er afgivet 12 stemmer for at frakende tiltalte retten til at føre motordre-vet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 7 år fra en-delig dom, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, og § 126, stk. 1, nr. 1, nr. 4 og nr. 5, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1.
Der er herved lagt vægt på forholdenes karakter og alvor, herunder særligt den høje promille, den særligt hensynsløse kørsel samt det uagtsomme mand-drab, dette medførte.
Konfiskation
Alle voterende udtaler:
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af varebil med Reg. nr. 1, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt. over-for bilens ejer Dansk Erhvervsleasing A/S.
Bilen var på gerningstidspunktet leaset af Virksomhed ApS, nu under konkurs. Tiltalte benyttede bilen som led i sin ansættelse som chauffør, og han har forklaret, at han hver dag kørte i bilen til arbejde, og efter arbejde kørte han hjem til sin bopæl i bilen.
Færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., bestemmer, at i tilfælde, hvor køretø-jet føres af en anden person end køretøjets ejer, og føreren har gjort sig skyl-dig i en eller flere af de i 1. pkt. nævnte overtrædelser, skal konfiskation ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende.
side 25
Tiltalte er fundet skyldig i vanvidskørsel ved uagtsomt manddrab under sær-ligt skærpende omstændigheder, jf., straffelovens § 241, 2. pkt., særligt hen-synsløs kørsel, og spirituskørsel med en promille på over 2,0.
Efter det oplyste om, at tiltalte benyttede bilen også, når han ikke var på ar-bejde, men kunne køre til og fra sin bopæl og arbejde i bilen, finder retten, at det ikke er godtgjort, at det var helt upåregneligt for bilens ejer, at bilen ville blive anvendt til vanvidskørsel.
Retten finder ikke, at der er grundlag for at antage, at konfiskation vil være uforholdsmæssigt indgribende, således at udgangspunktet om konfiskation skal fraviges.
Retten finder således, at betingelserne for at konfiskere bilen i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2, er opfyldt.
Retten tager derfor påstanden om konfiskation til følge.
Erstatninger
De juridiske dommere tager påstandene om erstatning til følge som nedenfor bestemt.
Kravet fra Dansk Erhvervsleasing A/S for den resterende del af bilens værdi er ikke bestridt af tiltalte. Herefter, og efter det ovenfor om konfiskation af bilen anførte, tager retten erstatningspåstanden til følge.
Vedrørende erstatningen til afdødes mand og barn er der lagt vægt på, at der i erstatningsopgørelsen er redegjort for de nedlagte krav, og at kravene un-derstøttes af de fremlagte bilag i form af Skatteoplysninger for 2022 og 2023 samt lønsedler for december 2022 og 2023.
Vedrørende udmåling af erstatning for tab af forsørger til barn, er der lagt vægt på, at erstatningen efter erstatningsansvarslovens § 14 udmåles ved sammentælling af bidragene frem til det 18. år beregnet efter antallet af må-neder. Erstatningspart 2 var 13 måneder, da hun mistede sin forsørger, hvorfor der skal udmåles erstatning for 203 måneder. Det årlige normalbidrag beregnet på baggrund af afdødes årsindkomst på dødstidspunktet. Det årlige normal-bidrag udgjorde herefter 18.576 kr. Erstatningen efter erstatningsansvarslo-vens § 14 fastsættes herefter til 314.244 kr.
Henset til, at tiltalte er fundet skyldig i særlig hensynsløs kørsel, er betingel-serne for at tilkende afdødes mand og barn tort efter erstatningsansvarslo-vens § 26 a er til stede.
Erstatningskravene forrentes med procesrente fra dommens afsigelse den 13.
side 26
december 2024.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 år.
Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-ves kørekort, bortset fra lille knallert, i 7 år fra endelig dom.
Hos Dansk Erhvervsleasing konfiskeres varebil, Reg. nr. 1.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 1.714.901,24 kr. til afdøde Forurettede 1's mand Erstatningspart 1.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 389.244 kr. til afdøde Forurettede 1's barn Erstatningspart 2.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 1.610 kr. til Forurettede 4.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 66.061,42 kr. til Dansk Erhvervsleasing.
Erstatningsbeløbene forrentes med procesrenter fra den 13. december 2024.
Dommer