Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 3. juli 2025 af Østre Landsrets 16. afdeling
(landsdommerne Dorthe Wiisbye, Michael de Thurah og Mie Vinkel Sørensen (kst.) med nævninger).
16. afd. N nr. S-14-25:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 2002))
(advokat Michael Harms, besk.)
Dom afsagt af Retten i Glostrup den 13. december 2024 (S43-3954/2024) er anket af tiltal-te med påstand om delvis frifindelse i sagens forhold 1 og 3, således at tiltalte frifindes for at have ført bilen på særlig hensynsløs måde, og herunder forsætligt voldt skade på andres person eller ting eller fremkaldt nærliggende fare herfor, jf. færdselslovens § 118, stk. 10, jf. § 126, stk. 1, nr. 4. Tiltalte har derudover nedlagt påstand om frifindelse i sagens forhold 4. Tiltalte har endvidere påstået formildelse af den idømte fængselsstraf, samt at han fra-kendes førerretten for en kortere periode end fastsat af byretten. Endelig har tiltalte nedlagt påstand om, at han alene udvises af Danmark for en tidsbegrænset periode.
Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om, at den idømte fængselsstraf skær-pes, og at førerretten frakendes tiltalte for en periode på 8 år fra endelig dom samt i øvrigt om stadfæstelse.
Byrettens bestemmelser om konfiskation og om den tilkendte erstatning til Dansk Er-hvervsleasing og Forurettede 4 er ikke omfattet af anken.
- 2 -
Erstatningspart 1 har nedlagt påstand om godtgørelse og erstatning på i alt 2.062.500 kr. med tillæg af procesrente af 1.714.901 kr. fra den 13. december 2024 og af 347.599 kr. fra den 30. juni 2025.
Kravet består ifølge erstatningsopgørelse af 28. juni 2025 af følgende poster:
Erstatning for tab af forsørger til ægtefælle1.764.000 kr.
Overgangsbeløb, jf. erstatningsansvarslovens § 14 a198.500 kr.
Tortgodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a100.000 kr.
Erstatningspart 2 har nedlagt påstand om godtgørelse og erstatning på i alt 414.244 kr. med pro-cesrente af 389.244 kr. fra den 13. december 2024 og af 25.000 kr. fra den 30. juni 2025.
Kravet består ifølge erstatningsopgørelse af 28. juni 2025 af følgende poster:
Erstatning for tab af forsørger 314.244 kr.
Tortgodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a100.000 kr.
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravenes størrelse. For så vidt angår tortgodtgørelsen i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a på 75.000 kr. til hver af Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 har tiltalte anerkendt denne, men har bestridt, at der er grundlag for at forhøje tortgodtgørelsen. For så vidt angår de øvrige erstatningsposter har tiltalte bestridt kravenes størrelse og påstået disse henvist til Erstatningsnævnet eller til civilt søgsmål.
If Skadeforsikring, der er motoransvarsforsikrer for varevognen med Reg. nr. 1, som tiltalte førte, har ved mail af 27. juni 2025 protesteret mod, at erstatningsposterne ta-ges under påkendelse under ankesagen, da If ikke har været indkaldt til hovedforhandlin-gen i byretten og heller ikke været rettidigt indkaldt til hovedforhandlingen i landsretten og i øvrigt ikke har haft mulighed for at forholde sig til kravene.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne 2.
De i byretten af vidnerne Forurettede 2, Vidne 1, Vidne 3, politi-betjent Forurettede 4, politibetjent Forurettede 3 og bilinspektør Vidne 4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
- 3 -
Tiltalte har forklaret, at han heller ikke i dag husker andet fra den pågældende aften end det, som han forklarede i byretten. Han havde ikke på forhånd nogen plan for, hvordan han skulle komme hjem fra sin ven. Vennens kone foreslog på et tidspunkt, at hun kunne køre ham hjem, men han husker ikke, hvorfor det ikke blev sådan. Han husker ikke, at han smed en flaske væk. Vedrørende forhold 4 har tiltalte forklaret, at det ikke ligner ham at ville flygte fra en sådan situation. Han husker ikke, at han skulle have forsøgt at starte varevog-nen efter sammenstødet, eller at han skulle have sagt til nogen, at de ikke skulle ringe efter politiet. Hans arbejdsdag begyndte normalt kl. fem om morgenen, og han arbejdede typisk mellem syv og 12 timer om dagen. Den pågældende dag havde han fri, fordi det var hans fødselsdag. Han drikker normalt ikke, da han ikke har tid på grund af sit arbejde. Han var vant til at køre i den pågældende varevogn. Det var en tung bil, som ikke kunne køre særlig hurtigt.
Vidne 2 har forklaret, at hun og hendes kæreste var under en kilo-meter fra ulykkesstedet, da hun og kæresten passerede den hvide varevogn, der holdt ind over to vognbaner. De måtte skifte vognbane for at komme uden om varevognen. Det reg-nede og var meget mørkt. De overvejede kort, om de skulle ringe til politiet. Hun kan ikke sige med sikkerhed, om det var den samme varevogn, som kort efter påkørte den sorte bil.
Ved sammenstødet fløj den sorte bil igennem lyskrydset. Hun lagde ikke mærke til den hvide varevogn, før hun hørte et kæmpe brag fra sammenstødet. Hun hørte ikke noget for-ud for dette brag. Det var hendes kæreste, der kørte, og hun mener, at hun sad og kiggede på sin telefon, mens de holdt for rødt. Både de og den bil, der holdt foran dem, kørte over på den anden side af krydset, hvor alle steg ud og gik over til den påkørte bil for at se, hvad der var sket. Hun løb selv hen til bilen for at se, om der var noget, hun kunne gøre. Hun forsøgte at se, om der var nogen på bagsædet, men bagsædet af bilen var nærmest helt væk, da bilen var blevet mast helt sammen. Hun bad sin kæreste om at ringe til alarmcentralen.
Der var en person, der gik hen til føreren af den hvide varevogn og spurgte, hvad fanden han havde gang i. De to personer kom op at slås. Hun så, at føreren af varevognen slog personen. Personen holdt fast i føreren, men derudover så hun ikke, at personen gjorde noget ved føreren. Der kom flere personer til, og de sagde til føreren, at han skulle blive på stedet. Hun så ikke, om føreren satte sig ind i varevognen igen.
- 4 -
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
” Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Forhold 1 og 3
Tiltalte har i sin anke vedrørende disse to forhold nedlagt påstand om delvis frifin-delse, således at han frifindes for at have ført varevognen på særligt hensynsløs måde omfattet af færdselslovens § 118, stk. 10, jf. § 126, stk. 1, nr. 4. En bedømmelse af dette spørgsmål har en nær sammenhæng med den bevismæssige vurdering af, hvil-ket faktisk kørselsforløb der kan lægges til grund. Landsretten finder derfor, at fakti-ske omstændigheder, som tiltalte har bestridt under ankesagen, tillige må anses for omfattet af tiltaltes anke og kan vurderes af landsretten.
Efter bevisførelsen for landsretten, herunder de afgivne vidneforklaringer og bilin-spektørerklæringen af 5. april 2024, tiltræder vi, at det faktiske kørselsforløb, som dette er anført af byretten og beskrevet i tiltalen i forhold 1, kan lægges til grund.
Ved vurderingen af, om kørslen skal anses for særligt hensynsløs, jf. færdselslovens § 118, stk. 10, jf. § 126, stk. 1, nr. 4, har vi navnlig lagt vægt på, at tiltalte med en promille på 2,18 forud for påkørslen af personbilen med Forurettede 1, med høj hastighed kørte frem for rødt lys ved krydset Roskildevej og Frøgård Allé og i den forbindelse strejfede sidespejlet på en anden personbil, som holdt for rødt lys. Vi har endvidere lagt vægt på, at der ved krydset Roskildevej og Hallands Boulevard, hvor påkørslen af Forurettede 1 skete, i østlig retning holdt fire biler for rødt lys i tre forskellige vognbaner, og at påkørslen af Forurettede 1, hvis bil ifølge den biltekniske undersøgelse og afgivne vidneudsagn holdt stille ved på-kørslen, skete med en hastighed på ikke under 90 km i timen.
På den baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder vi, at til-talte har ført varevognen på særligt hensynsløs måde, og at han under særligt skær-pende omstændigheder uagtsomt har forvoldt Forurettede 1's død. Vi tiltræ-der derfor, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1 og i det omfang, som byretten har anført, i forhold 3.
Forhold 4
- 5 -
Også efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, der er anført af byretten, til-træder vi, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, som anført i tiltalen.
Thi bestemmes:
Tiltalte findes skyldig i forhold 1 og i det omfang, som byret-ten har anført i forhold 3, samt i forhold 4.”
Straffastsættelsen
Der er afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 3 stemmer for fæng-sel i 6 år og 6 måneder.
Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme forhold, som byretten har an-ført.
Mindretallet har ligeledes lagt vægt på de forhold, som byretten har anført, men finder hen-set til kørslens særligt hensynsløse karakter, at straffen bør forhøjes til 6 år og 6 måneder.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Straffen på 6 års fængsel, der fastsættes i medfør af de bestemmelser, der er anført i dom-men, stadfæstes.
Udvisning
Et enigt nævningeting udtaler:
Af de grunde og i medfør af de bestemmelser, der er anført i byrettens dom, tiltræder landsretten, at tiltalte, der har meget ringe tilknytning til Danmark, er udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Frakendelse af førerret
Et enigt nævningeting udtaler:
Landsretten tiltræder, at tiltalte er frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i medfør af de bestemmelser, som byretten har
- 6 -
anført i dommen. Henset til kørslens særligt hensynsløse karakter, den høje promille og det ved kørslen begåede uagtsomme manddrab, sammenholdt med, at førerretten ikke tidligere er frakendt tiltalte, findes frakendelsestiden at skulle fastsættes til 8 år, der regnes fra landsrettens dom.
Erstatning
De juridiske dommere finder, at tiltaltes uagtsomme manddrab på Forurettede 1 under de foreliggende særligt skærpende omstændigheder, hvor tiltalte har gjort sig skyldig i særligt hensynsløs kørsel med en promille på 2,18, indebærer, at den afdødes ægtefælle, Erstatningspart 1, og afdødes toårige datter, Erstatningspart 2, er blevet påført en sådan følelses-mæssig belastning og krænkelse, at de har krav på tortgodtgørelse i henhold til erstatnings-ansvarslovens § 26 a. Efter krænkelsens karakter tiltrædes det, at godtgørelsen til hver af de efterladte er fastsat til 75.000 kr.
Vedrørende de øvrige erstatningsposter, som Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 har nedlagt påstand om, har anklagemyndigheden oplyst, at forsikringsselskabet If ved en fejl ikke har været indkaldt ved sagens behandling i byretten og heller ikke har været rettidigt indkaldt til hovedforhandlingen i landsretten. På den baggrund og da der er tale om ikke ukomplice-rede krav om forsørgertabserstatning, finder de juridiske dommere, at disse erstatningspo-ster skal henvises til behandling ved Erstatningsnævnet eller ved civilt søgsmål. Som følge heraf ophæves byrettens bestemmelse om tilkendelse af erstatning til Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 for så vidt angår disse øvrige erstatningsposter.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den Dato 1 2024.
T h i k e n d e s f o r r et:
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte frakendes førerretten i 8 år fra landsrettens dom, og at dommens bestemmelse om erstatning til Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 ophæves.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 75.000 kr. i tortgodtgørelse til Erstatningspart 1.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 75.000 kr. i tortgodtgørelse til Erstatningspart 2.
Beløbene forrentes med procesrenter fra den 13. december 2024.
- 7 -
Erstatningspart 1's og Erstatningspart 2's krav angående øvrige erstatningsposter udskydes til be-handling ved Erstatningsnævnet eller ved civilt søgsmål.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.