Dom
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt fredag den 25. april 2025
Sag 106/2024
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(advokat Lasse Martin Dueholm, beskikket)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 6. juni 2023 (99-1911/2023) og af Vestre Landsrets 9. afdeling den 13. august 2024 (V.L. S-1318-23).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Kurt Rasmussen, Kristian Korfits Nielsen og Rikke Foersom.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 930 a, jf. § 936, stk. 1.
Påstande
Parterne har samstemmende nedlagt påstand om frifindelse for udvisning og i øvrigt stadfæ-stelse af landsrettens dom.
Supplerende sagsfremstilling
Tiltalte, der er statsborger i Eritrea, er tidligere udvist af Danmark ved henholdsvis Østre Landsrets dom af 17. september 2019 og ved Retten i Hernings dom af 19. juni 2023.
Ved kendelse af 11. juni 2024 fra Retten i Svendborg blev udvisningen i Østre Landsrets dom af 17. september 2019 ophævet i medfør af udlændingelovens § 50, stk. 1, idet der var ind-trådt væsentlige ændringer i Tiltaltes forhold, jf. udlændingelovens § 26.
- 2 -
Det fremgår af kendelsen, at der til brug for prøvelsen i medfør af udlændingelovens § 50 var indhentet en udtalelse af 7. juni 2024 fra Udlændingestyrelsen, hvori styrelsen anbefalede en ophævelse af udvisningen, idet der forelå oplysninger om, at Tiltalte er uhelbredeligt syg med kræft og forventedes at blive erklæret terminal inden for kort tid. Udlændingestyrel-sen fandt på den baggrund, at der var indtrådt så væsentlige ændringer i Tiltaltes for-hold, at udvisningen burde ophæves. Styrelsen anførte samtidig, at Tiltalte på tids-punktet for udvisningsdommen havde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1, og at ophævelse af udvisningen ville betyde, at han ville generhverve sin tidligere op-holdstilladelse. Retten i Svendborg ophævede herefter udvisningen.
I forlængelse af denne udvisning anførte Udlændingestyrelsen den 17. juni 2024 i et brev til Tiltaltes tidligere forsvarer bl.a. følgende:
”Udlændingestyrelsen har modtaget din henvendelse af den 11. juni 2024, hvoraf frem-går, at udvisningen af din klient, Tiltalte, person ID Nr., er blevet ophævet ved en kendelse afsagt af Retten i Svendborg den 11. juni 2024.
Det fremgår af sagen, at Tiltalte den 22. september 1994 blev meddelt opholds-tilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1. Denne opholdstilladelse blev den 26. november 1999 meddelt tidsubegrænset.
Ved Retten i Svendborgs dom af 22. februar 2019 blev Tiltalte idømt 1 års fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 12 og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
Ved ankedom af 17. september 2019 stadfæstede Østre Landsret byrettens dom, hvor-
ved Tiltaltes opholdstilladelse bortfaldt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, 1. pkt.
Den 9. juli 2020 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at Tiltalte ikke kunne udsendes til Eritrea. Vi vurderede samtidig, at Tiltalte isoleret set var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han var udelukket fra at blive meddelt opholds-tilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, 1. pkt.
Den 30. oktober 2020 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.
Den 11. juni 2024 afsagde Retten i Svendborg kendelse efter udlændingelovens § 50, stk. 1, og ophævede bestemmelsen i Retten i Svendborgs dom af 22. februar 2019 om udvisning af Tiltalte af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
Tiltalte har således generhvervet sin tidligere tidsubegrænsede opholdstilladelse efter udlændingelove ns § 7, stk. 1.”
- 3 -
Det fremgår hverken af Retten i Svendborgs kendelse af 11. juni 2024 eller af Udlændingesty-relsens udtalelse af 7. juni 2024, om der var taget stilling til den anden tidligere udvisning ved Retten i Hernings dom af 19. juni 2023.
Rigsadvokaten anmodede derfor Udlændingestyrelsen om oplysninger herom. Udlændinge-styrelsen oplyste i mail af 6. november 2024 bl.a.:
”Den 11. juni 2024 afsagde Retten i Svendborg en kendelse efter udlændingelovens § 50, stk. 1, og ophævede dermed bestemmelsen i Retten i Svendborgs dom af 22. fe-bruar 2019 om udvisning af den pågældende af Danmark med indrejseforbud i 6 år. På baggrund heraf har Udlændingestyrelsen den 17. juni 2024 meddelt den pågældende, at han har generhvervet sit tidligere opholdsgrundlag.
Udlændingestyrelsen har i den forbindelse beklageligvis undladt at nævne Retten i Her-nings dom af 19. juni 2023, hvor den pågældende blev idømt 14 dages betinget fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere § 42a, stk. 8, 1. pkt., og § 34, stk. 4, samt hjemrejselovens § 23, stk. 2, jf. § 12, stk. 2, jf. til dels straffelovens § 89, ved at have undladt at overholde sin af Hjemrejsestyrelsen pålagte opholds- og meldepligt på Udrejsecenter Kærshovedgård. Det er imidlertid Udlændingestyrelsens vurdering, at dommen ikke kan føre til en ændret vurdering af den pågældendes opholdsgrundlag. Vi vurderer hertil, at der ikke er proportionalitet mellem den begåede forbrydelse o g idømte straf og udelukkelse.”
Rigsadvokaten anmodede herefter Udlændingestyrelsen om nærmere oplysninger om bag-grunden for styrelsens vurdering af, at udvisningsdommen af 19. juni 2023 ikke kunne føre til en ændret vurdering af Tiltaltes opholdsgrundlag. Udlændingestyrelsen har i mail af 11. november 2024 oplyst bl.a.:
”Den pågældende er ti dligere blevet meddelt opholdstilladelse i henhold til udlændinge-lovens § 7, stk. 1. For at kunne udelukkes fra beskyttelse efter udlændingelovens § 10, stk. 3, er det derfor en betingelse, at han er blevet dømt for en særlig farlig forbrydelse og at han må betragtes som en fare for samfundet i medfør af Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. På baggrund heraf er det Udlændingestyrelsens vurdering, at han ikke bør udelukkes fra beskyttelse i Danmark i henhold til udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt., og derfor fører Retten i Hernings dom af 19. juni 2023 ikke til en ændret vurdering, idet der ikke vurderes at være proportionalitet mellem den begåede forbry-delse og idømte straf og udelukkelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er tale om en afgørelse, men alene en vurdering.
Spørgsmålet om, hvorvidt en udsendelse af en udlænding til hjemlandet vil være i strid med udlændingelovens § 31, kan indbringes for asylmyndighederne i medfør af udlæn-dingelovens § 49 a. Efter denne bestemmelse påhviler det Hjemrejsestyrelsen af egen drift at forelægge sagen for Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrel-
- 4 -
sen kan træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for udsendel-se, forudsat at udlændingen ikke samtykker til denne. Udlændingestyrelsen kan hertil oplyse, at der endnu ikke er en verserende sag vedrørende dette, hvorfor det ikke er mu-ligt at udtale sig yderligere om den pågældendes muligheder for at opnå opholdstilladel-se på ny i lyset af Vestre Landsre ts dom af 13. august 2024.”
Anbringender
Rigsadvokaten har anført bl.a., at Tiltalte er uhelbredeligt syg med kræft med en for-ventet restlevetid på mindre end 1 år. Hvis spørgsmålet om opretholdelse eller ophævelse af udvisningen i Vestre Landsrets dom af 13. august 2024 blev indbragt for retten i medfør af udlændingelovens § 50, stk. 1, må udvisningen forventes at blive ophævet på grund af væ-sentlige ændringer i Tiltaltes helbredsmæssige forhold, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Henset hertil og under de foreliggende, helt særlige omstændigheder er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at opretholde påstanden om udvisning.
For så vidt angår påstanden om stadfæstelse i øvrigt er det anført bl.a., at straffen på 3 måne-ders fængsel, førerretsfrakendelsen i 10 år og konfiskationen af to personbiler er passende fastsat.
Tiltalte har tilsluttet sig det, som er anført af Rigsadvokaten.
Højesterets begrundelse og resultat
Af de grunde, som parterne har anført, tager Højesteret parternes samstemmende påstand om frifindelse for udvisning og i øvrigt stadfæstelse af landsrettens dom til følge.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte frifindes for udvisning.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
- 5 -
