Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 9. september 2024
Sag BS-43321/2023-VLR
(4. afdeling)
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (advokat Karina K. Aggerholm)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte
(advokat Elin Brodorf Rønnemose, beskikket)
Retten i Kolding har den 17. august 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-27717/2022-KOL).
Landsdommerne Annette Dellgren, Cecilie Maarbjerg Qvist og Flemming Krog Bjerre har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (heref-ter DFIM), har gentaget sin påstand for byretten om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, tilpligtes at betale 142.711,50 kr. til DFIM in solidum med Person med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har påstået dommen stadfæstet.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har haft fri proces under anken.
Forklaring
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har afgivet supplerende forklaring.
2
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har forklaret, at han og Person var gået fra hinanden i august 2019. De havde været kærester i 5 ½ måned og gik fra hinanden i juli 2019. Person var gravid med deres fælles barn. Hun havde nogle familiære problemer, og derfor sov hun på sofaen hos ham den nat. Den søn, der havde kørt sammen med Person, er hans søn på nu 8 år. Person havde fortalt, at hendes veninde havde betalt for bilen. I den forbindelse fortalte hun også, at veninden betalte forsikringen for hende. Han sagde, at det var uansvarligt, at Person ikke selv betalte for sine ting. Han havde indtryk af, at forsikringen var betalt. Han lånte bilen, fordi han skulle aflevere en opgave på skolen den dag. Han kom for sent til bussen, og derfor spurgte han, om han måtte låne bilen. Der var ikke nogen, da han kørte ud fra Netto, og så var motorcyklisten der lige pludseligt. Han blev vred, da han hørte, at der ikke var forsikring på bilen. Han ringede til Person med det samme og skældte hende ud over, at hun havde lånt ham en bil, der ikke var forsikringsdækning på. Han er stadig meget påvirket af færdselsuheldet og af sagen.
Hans tilknytning til arbejdsmarkedet er ikke særlig god. Han har været nede med stress flere gange og har haft akutte belastningsreaktioner. Han er blevet udredt i psykiatrien for autisme og ADHD. Han har nu fået diagnoserne. Det fik han i maj 2024. Han kan ikke tåle medicinen og venter på en anden form for behandling. Han har ikke arbejde. Det kan han ikke lige nu. Han fik en tarmoperation i marts 2024, og derfor kan han ikke udføre fysisk arbejde. Han skal starte på HF enkeltfag på halv tid. Han er bevilget specialpædagogisk støt-te. Han vil gerne have en uddannelse, så han ikke skal udføre fysisk arbejde. Hans indkomst er 2.000 kr. mindre nu, end da han var på kontanthjælp. Han får SU med forsørgertillæg og er nødt til at tage SU-lån. Han bor sammen med sin søn, som Person er mor til. Hans ældste søn bor hos sin mor, og han ser ham hver anden weekend. Han betaler børnebidrag. Han har 2.500-2.800 kr. til sig selv om måneden.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
DFIM har yderligere anført, at deres regres ikke er begrænset til de tilfælde, som er omfattet af færdselslovens § 108, stk. 2.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har heroverfor anført, at DFIM søger at opnå en bed-re retsstilling end den, der er omhandlet i færdselslovens § 108, stk. 2. DFIM’s ret til regres er efter dansk rets almindelige regler, som er færdselslovens § 108, stk. 2.
3
Landsrettens begrundelse og resultat
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte forårsagede den 15. august 2019 som fører af en ufor-sikret bil, han havde lånt af sin ekskæreste Person, et færds-elsuheld, hvor en motorcyklist kom til skade. Da bilen var uforsikret, har DFIM udbetalt erstatning til motorcyklisten, og sagen vedrører, om DFIM i den for-bindelse kan gøre regres over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte.
Det fremgår af den dagældende § 22, stk. 3 (nu § 21, stk. 3), i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv., at DFIM som garantifond umiddel-bart over for en skadelidt erstatter skade som følge af uheld i Danmark, der er forvoldt af et motordrevet køretøj, for hvilket forsikring ikke er tegnet, eller for hvilket forsikring er tegnet, men ophævet af selskabet eller ikke holdt i kraft.
Efter § 24, stk. 5, i bekendtgørelsen kan DFIM uden for de i stk. 1-4 nævnte til-fælde efter dansk rets almindelige regler søge regres mod eventuelle ansvarlige for erstatning.
Det fremgår af færdselslovens § 101, stk. 1, at den, der er ansvarlig for et mo-tordrevet køretøj, skal erstatte skader, som køretøjet volder ved blandt andet færdselsuheld. Efter færdselslovens § 104, stk. 1, påhviler erstatningsansvaret efter § 101 den ejer eller bruger, der benytter køretøjet eller lader det benytte.
Efter færdselslovens § 105, stk. 1, skal krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer være dækket af en ansvarsforsikring. For motordrevne køretøjer, der skal registreres eller godkendes, påhviler forsikringspligten ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed over køretøjet, jf. færdsels-lovens § 106, stk. 1.
Færdselslovens § 108 vedrører ansvarsforsikringsselskabers hæftelse og mulig-hed for at aftale regres, og det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at en aftale mel-lem forsikringsselskabet og forsikringstageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter § 104 er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, kun har retsvirkning, hvis for-sikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.
Dommerne Annette Dellgren og Flemming Krog Bjerre udtaler herefter:
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte førte efter sin forklaring sin ekskærestes bil den på-gældende dag med henblik på at aflevere en opgave, og han var på vej hjem, da færdselsuheldet skete. Han førte således bilen i egen interesse, og han er derfor i medfør af færdselslovens § 104, stk. 1, jf. § 101, stk. 1, som bruger erstatnings-ansvarlig for den skade, han forvoldte ved færdselsuheldet
4
Efter § 24, stk. 5, i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer kan DFIM uden for de i stk. 1-4 nævnte tilfælde søge regres efter dansk rets almin-delige regler mod eventuelle ansvarlige for erstatning.
Færdselslovens § 108, der vedrører forsikringsselskabers hæftelse og regres, indeholder i stk. 2 en bestemmelse, hvorefter en aftale mellem et forsikringssel-skab og forsikringstageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter § 104 er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, kun har retsvirkning, hvis forsikringsbegivenhe-den er fremkaldt af den ansvarlige ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed. Efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder er der ikke grundlag for at antage, at bestemmelsen eller princippet heri finder anvendelse over for den, der som bruger af et uforsikret køretøj efter færdselslovens § 104, stk. 1, jf. § 101, stk. 1, er ansvarlig for skader, som er forvoldt ved færdselsuheld. Det, der er anført i pkt. 1 i lovforslag nr. 152 af 28. februar 2018 til lov om æn-dring af færdselsloven og lov om registrering af køretøjer (Indførelse af dagsge-byr ved manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie for motordrevne kø-retøjer m.v.) kan ikke føre til et andet resultat.
På denne baggrund finder vi, at DFIM, der efter uheldet har udbetalt 142.711,50 kr. til skadelidte, kan gøre regres mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i medfør af § 24, stk. 5, i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer.
Efter en samlet vurdering af størrelsen af regreskravet og Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte indtægtsforhold i 2019-2021 er der, uanset hans forklaring for landsret-ten om sine personlige og økonomiske forhold, ikke grundlag for at nedsætte erstatningen eller lade den bortfalde i medfør af erstatningsansvarslovens § 24.
Vi stemmer derfor for at tage DFIM’s påstand til følge.
Dommer Cecilie Maarbjerg Qvist udtaler:
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har forklaret, at han lånte bilen den 15. august 2019 for at køre i skole. Han var derfor bruger af den uforsikrede bil efter færdselslo-vens § 104, stk. 1. Det er ubestridt, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ikke var bruger i færdselslovens § 106, stk. 1’s forstand, og at forsikringspligten således ikke på-hvilede ham. Det er endvidere ikke bestridt, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ikke vidste eller burde have vidst, at bilen ikke var forsikret.
Ved lov nr. 495 af 27. november 1985 om ændring af færdselsloven (Erstatning og forsikring) blev der indført et objektivt ansvar for trafikskader, og der blev med færdselslovens § 108, stk. 2, indført en begrænsning af forsikringsselska-bernes adgang til regres. Det fremgår af pkt. 3.1. om ansvarsgrundlaget i de al-mindelige bemærkninger til lovforslaget, at færdselslovens ansvarsregler skal
5
ses i sammenhæng med forsikringsreglerne, der går ud på, at der for alle mo-torkøretøjer skal være tegnet en ansvarsforsikring (den lovpligtige ansvarsfor-sikring). Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte. Når det er konstateret, at ejeren/brugeren er erstatningspligtig – efter forslaget efter en objektiv ansvarsregel – hæfter forsikringsselskabet således direkte over for ska-delidte for betalingen af erstatningen, jf. færdselslovens § 108, stk. 1. Af pkt. 3.4. om legal regres og policeregres fremgår, at efter færdselslovens § 105 og § 106 skal krav om erstatning og godtgørelse for skader forvoldt af motordrevne kø-retøjer være dækket af en ansvarsforsikring, der for registreringspligtige køretø-jers vedkommende skal tegnes af ejeren eller den bruger, der har varig rådig-hed over køretøjet. Ansvarsforsikringen dækker det ansvar, ejeren, brugeren og andre, der med ejerens eller brugerens tilladelse benytter køretøjet, kan pådrage sig i forbindelse med et trafikuheld. Ejeren, brugeren og den, der lovligt fører køretøjet, betegnes derfor inden for ansvarsforsikringsordningen som de sikre-de. Det er ansvarsforsikringens formål at dække den skade, de sikrede måtte forvolde, således at de normalt ikke personligt skal erstatte skaden, der i stedet dækkes gennem den ansvarsforsikring, som de løbende har betalt præmie til.
Færdselslovens regler om objektivt ansvar og ansvarsforsikring må således efter min opfattelse anses for at bygge på en forudsætning om, at det personlige an-svar for en retmæssig bruger af et køretøj er begrænset. I overensstemmelse hermed begrænser færdselslovens § 108, stk. 2, forsikringsselskabernes adgang til at aftale regres til tilfælde, hvor forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed, eller forsætligt.
Af pkt. 3.4 i lovforslaget fremgår således, at udvalget foreslår, at der indføres visse begrænsninger i adgangen til at træffe aftale om regres ved fastsættelsen af policevilkårene. Udvalget finder, at der kun er behov for at ramme den be-vidste tilsidesættelse af trafiksikkerheden – f.eks. den bevidst hasarderede kør-sel – men ikke den enkeltstående handling, der er udslag af et øjebliks uop-mærksomhed, selvom uopmærksomheden må betegnes som grov. Udvalget foreslår på den baggrund, at adgangen til, at der mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren indgås aftale om regres mod den ansvarlige, begrænses til tilfælde, hvor den ansvarlige har fremkaldt forsikringsbegivenheden ved grov hensynsløshed. Det fremgår endvidere, at Justitsministeriet var enig med ud-valget i, at den regres, som herefter skal kunne gennemføres ved civilt søgsmål på grundlag af en aftale ved fastsættelsen af policevilkårene, bør begrænses til særlig graverende tilfælde, hvor præventive hensyn fortsat må antages at spille en vis rolle, nemlig tilfælde, hvor forsikringsbegivenheden er fremkaldt forsæt-ligt eller ved en uagtsomhed, der har karakter af grov hensynsløshed.
6
Efter § 24, stk. 5, i bekendtgørelsen om ansvarsforsikring for motorkøretøjer kan DFIM gøre regres efter dansk rets almindelige regler.
En retsmæssig bruger af et forsikret køretøj vil være dækket af køretøjets an-svarsforsikring, og ansvarsforsikringsselskabets adgang til at søge regres mod en retmæssig bruger er herefter på tilsvarende måde som over for forsikrings-tageren begrænset til tilfælde, hvor den retmæssige bruger har handlet forsæt-ligt eller udvist en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte var retmæssig bruger af den uforsikrede bil på uheld-stidspunktet, og han udviste alene simpel uagtsomhed i forbindelse med uhel-det. Hertil kommer, at forsikringspligten ikke påhvilede ham, og han var ube-kendt med, at der ikke var tegnet forsikring for bilen
Da der efter dansk rets almindelige regler ikke er adgang for forsikringsselska-ber til at gøre regres over for en retmæssig bruger af et køretøj, hvis denne alene har handlet simpelt uagtsomt, og der ikke er holdepunkter for at antage, at DFIM er tilsigtet en videre adgang til regres over for en retmæssig bruger, som var ubekendt med, at køretøjet var uforsikret, finder jeg, at DFIM ikke kan gøre regres over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i anledning af færdselsuheldet. Jeg stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom om frifindelse af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og landsretten tager derfor DFIM’s påstand til følge, således at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte solidarisk med Person skal betale 142.711,50 kr. til DFIM med procesrente fra den 20. juli 2022.
Efter sagens udfald skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for by-retten betale 29.500 kr. til DFIM. 25.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 4.500 kr. er til retsafgifter. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og for-løb.
Statskassen skal i sagsomkostninger for landsretten betale 30.000 kr. til DFIM. 25.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 5.000 kr. er til retsafgifter. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af be-løbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
7
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal solidarisk med Person betale 142.711,50 kr. til Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring med procesrente fra den 20. juli 2022.
I sagsomkostninger for byretten skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 29.500 kr. til Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 30.000 kr. til Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. Beløbet forren-tes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 09-09-2024 kl. 10:00
Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, Appellant Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, Advokat (H) Karina Kalsbøll Aggerholm, Advokat (L) Elin Brodorf Rønnemose