Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 15. oktober 2024
Sag BS-4234/2023-OLR
(9. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Sten Corfix)
mod
Topdanmark Forsikring A/S
(Anden partsrepræsentant, prøve)
Retten i Helsingør har den 13. januar 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-5886/2022-HEL).
Landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Ane Røddik Christensen og Selina Sejer Grolin (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger, har som for byretten nedlagt på-stand om, at indstævnte tilpligtes at anerkende, at Appellant, tidligere Sagsøger har krav på fuld erstatning efter trafikulykken den 15. juli 2021.
Indstævnte, Topdanmark Forsikring A/S, har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Appellant, tidligere Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 2 har afgi-vet supplerende forklaring. Vidne 3 og politibetjent Vidne 4 har endvidere afgivet forklaring.
2
Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret blandt andet, at han har haft motorcykelkørekort i ca. otte år og i stort set hele denne periode har haft motorcykel. Han har kørt cross siden syvårsalderen.
Den pågældende dag skulle han på stranden og havde derfor ikke noget særligt sikkerhedsudstyr på. Der var mange biler foran ham, og de kørte med meget lav hastighed. Han overhalede bilkøen venstre om, og bilerne trak ind til siden og gjorde plads til ham. Han overskred ikke spærrelinjerne. Da han nærmede sig det sted, hvor vejen svinger mod højre, bemærkede han en traktor. Han så ikke to traktorer. Han kunne godt se, om der kom modkørende, men ikke hele vejen rundt i kurven. Han mindes en modkørende Audi. Han orienterede sig bagud og trak ind foran den bil, der lå bag traktoren. Han var placeret ca. midt på vejbanen lidt bag traktoren. Da han vendte hovedet fremad igen, kunne han se, at traktoren holdt stille, og han konstaterede, at han ikke kunne nå at brem-se. Han måtte køre højre om traktoren for at undgå en kollision. Han kørte ca. 30-40 km/t. Han er helt sikker på, at han ikke ville kunne nå at bremse, inden han ramte traktoren, så derfor kørte han højre om. Han kunne ikke køre venstre om af hensyn til modkørende. Han accelererede for at passere traktoren, men ikke meget. Han kom forbi den første traktor og ramte den forreste traktor.
Han rejste sig selv efter ulykken. Traktorføreren var i chok. Motorcyklen lå i vejkanten efter ulykken. Motorcyklen blev senere repareret og solgt. Han har ikke fået nogen bøde i anledning af ulykken. Der var ikke mærker på traktorens frontkasse som følge af ulykken.
Han er fortsat plaget af hovedpine og problemer med knæet.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han på ulykkestids-punktet var landbrugsmaskinfører hos en planteavler på Adresse. Han har ofte kørt på ulykkesstedet. Han kørte bagved Vidne 3. Han bemær-kede en motorcykel på venstre side af bilerne, som gassede op. Han havde åbent vindue og kørte ikke med høreværn. Han kunne se motorcyklen i si-despejlet. Der var 10-15 biler bag ham. Motorcyklen passerede rækken af biler venstre om. Han så ikke, at motorcyklen trak ind til højre. Han så motorcyklen i forbindelse med, at han orienterede sig bagud til højre, da han skulle dreje. Mo-torcyklen var da ud for hans baghjul. Det var solskinsvejr. Han fik ikke solen i øjnene. Frontkassen rakte ind i området mellem de stiplede linjer og hajtænder-ne.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at hun holdt sig bag traktoren, fordi der var spærrelinjer på det pågældende sted. Der var en bil foran hende, og der var halvanden billængde mellem hendes bil og bilen foran. Hun trak ikke til højre for at gøre plads til motorcyklen. Hun kunne se, at mo-torcyklen overskred spærrelinjerne, da den overhalede bilkøen venstre om. Mo-
3
torcyklen drejede meget langsomt ind foran hende og gassede op, da den kom ud på cykelstien til højre. Hun kunne høre accelerationen. Det var en kontinuer-lig bevægelse. Hun kunne ikke se, om motorcyklen var i gang med at bremse. Motorcyklen overhalede bilen foran højre om. Hun talte ikke med nogen på stedet ud over føreren af den forreste traktor, til hvem hun gav sit telefonnum-mer.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han arbejdede som maskinfører sammen med Vidne 1 på ulykkestidspunktet. Han var på vej i traktor til Adresse. Han kørte ca. 100 – 150 meter foran Vidne 1. Han var drejet ned ad alléen, da ulykken skete. Han bemærkede ikke nogen motorcykel, og han så ikke sammenstødet. Han bemærkede i spejlet, at Vidne 1 var standset i svinget. Han standsede sin traktor og løb hen til ulykkesstedet. Han talte med Vidne 1 og Appellant, tidligere Sagsøger, og han fik Vidne 2's telefonnummer. Appellant, tidligere Sagsøger var meget talende og lidt chokeret. Appellant, tidligere Sagsøger sagde, at han var klar over, at det var noget skidt. Appellant, tidligere Sagsøger oplyste, at han var vant til at køre på motorcyklen, og at han havde været nødt til at trække ind, fordi der kom en modkørende.
Politiassistent Vidne 4 har forklaret blandt andet, at ambulancen var ankommet, da hun og hendes kollega kom til ulykkesstedet. Hun så, at der lå en motorcykel på vejen. Der lå desuden en mand i græsset og blødte fra be-net. Hun foretog en overordnet afhøring af Appellant, tidligere Sagsøger. Han var chokeret og forskrækket, men i stand til at besvare hendes spørgsmål. Ulykken førte ikke til strafferetlig forfølgelse af nogen part. Det var ikke hendes beslutning, om der skulle rejses sigtelse eller ej. Hun kan ikke vurdere motor-cyklens fart ud fra dens placering efter ulykken. Vidne 1 fremtrådte rolig og troværdig på stedet. Hun husker, at Vidne 1 forklarede, at han først så motorcyklen i svinget. Hun kunne ikke se skader på traktoren.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter færdselslovens § 101, stk. 2, 2. pkt., jf. § 103, stk. 1, kan erstatningen for personskade efter sammenstød mellem motordrevne køretøjer nedsættes, hvis skadelidte ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Det følger af fast retspraksis, at nedsættelse kun kan ske, hvis der er tale om meget grov uagtsomhed.
Efter sagens oplysninger, herunder forklaringerne fra Vidne 2 og Vidne 1, lægger landsretten til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger forud for påkørslen af traktoren ført af Vidne 1, som kørte bag en anden traktor, havde foretaget overhaling venstre om af den række af biler, der kørte bag de to traktorer. Der var dobbelt optrukne linjer på stedet, og det lægges til
4
grund, at Appellant, tidligere Sagsøger i forbindelse med overhalingen over-skred disse.
Landsretten lægger endvidere til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger kørte ind mellem den bil, der kørte lige efter traktoren ført af Vidne 1, og bi-len bagved denne ført af Vidne 2, hvorefter Appellant, tidligere Sagsøger kørte ud i højre side, hvor han gassede op, så det kunne høres, og under acceleration overhalede den første bil højre om. Appellant, tidligere Sagsøger fortsatte sin kørsel og overhaling på traktorens højre side men påkørte trakto-rens frontlæsser, da traktoren begyndte at svinge til højre ad en sidevej. Det lægges i den forbindelse til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger i forbindelse med den påbegyndte overhaling højre om traktoren var trukket ud på den markerede cykelsti i vejens højre side.
Landsretten lægger endelig til grund, at påkørslen medførte, at Appellant, tidligere Sagsøger væltede med motorcyklen, der gled over sidevejen og havnede ved noget buskads i vejsiden.
I situationen, hvor Appellant, tidligere Sagsøger må antages at have kørt med ikke lav fart, og i strid med færdselslovens regler foretog overhaling højre om, mens han kørte i en bane beregnet for cyklister, finder landsretten, at der har været tale om en alvorlig overtrædelse af færdselsloven.
Det lægges efter bevisførelsen i sagen til grund, at Vidne 1 havde blin-ket af, inden han med traktoren påbegyndte svingningen til højre, og at han ikke i forbindelse med den påbegyndte svingning ind på sidevejen begik kør-selsfejl.
Under disse omstændigheder finder landsretten, at det er godtgjort, at Appellant, tidligere Sagsøger har medvirket til skaden ved en sådan grad af uagtsom-hed, at erstatningen til Appellant, tidligere Sagsøger bør nedsættes efter færds-elslovens § 103, stk. 1, sammenholdt med § 101, stk. 2, 2. pkt.
Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 20.000 kr. til Topdanmark Forsikring A/S. Beløbet er til dæk-ning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
5
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 20.000 kr. til Topdanmark Forsikring A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 15-10-2024 kl. 10:00
Modtagere: Indstævnte Topdanmark Forsikring A/S, Appellant, tidligere Sagsøger