Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 31. marts 2025 af Østre Landsrets 2. afdeling
(landsdommerne Nicolai Uggerhøj-Winther, Annette Dam Ryt-Hansen og Morten Chjeffer Rasmussen (kst.) med nævninger).
2. afd. N nr. S-1368-23:
Anklagemyndigheden
mod
1) Tiltalte 1
(CPR nr. (Født 1992))
(advokat Peter Secher, besk.)
2) Tiltalte 2
(CPR nr. (Født 1989))
(advokat Thomas Lindberg Brædder, besk.)
Dom afsagt af Retten i Holbæk den 2. maj 2023 (60-2106/2022) er anket af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, således at der sker domfældelse i forhold 3 og 4.
Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 har som forældre til afdøde Forurettede 1 også for landsretten nedlagt påstand om, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 in solidum skal betale godtgørelse for tort på 100.000 kr. til dem hver og erstatning for be-gravelsesomkostninger på 36.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 12. maj 2023.
Erstatningspart 4 og Erstatningspart 5 har som forældre til afdøde Forurettede 2 også for landsretten nedlagt påstand om, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2
- 2 -
in solidum skal betale godtgørelse for tort på 100.000 kr. til dem hver og erstatning for begravelsesomkostninger på 49.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 30. april 2023.
Forurettede 3 har også for landsretten nedlagt påstand om, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 in solidum skal betale godtgørelse for tort på 50.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, subsidiært 25.000 kr. efter erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 4, med tillæg af procesrente fra skadens indtræden.
Forurettede 3 har endvidere taget forbehold for yderligere krav på erstatning for erhvervsevnetab, helbredsudgifter, tøj og løsøre samt godtgørelse for svie og smerte og varigt mén.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de Tiltalte 2 og Tiltalte 1 samt vidnerne Vidne 9, Vidne 14, Vidne 10, Vidne 8, Vidne 12, Vidne 6 og Vidne 15.
Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, tidligere Person, Vidne 19 og Vidne 20.
De i byretten af vidnerne Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 2, Vidne 11, Vidne 13 og politiassistent Vidne 5 afgivne forkla-ringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han aldrig har haft en telefon, hvorpå den krypterede platform SKY ECC var installeret.
I perioden fra juni 2019 til marts 2021 boede han i By 2. Hans kæreste, Person 6, som han har to børn med, blev på grund af sine studier boede i Område 1 i By 1, da han flyttede til By 2. Det medførte et noget turbulent forhold. Han besøgte Person 6 og børnene indimellem. Det var mest i weekenderne, at han tog til By 1, men han kan ikke angive de præcise datoer. Han og Person 6 er kærester igen. Der blev i for-bindelse med fraflytningen fra By 2 i marts 2021 udarbejdet en fraflytningsrapport.
- 3 -
Det var i januar 2019, at han blev kontaktet af en person fra politiets bandeenhed, der oply-ste, at hans liv var i fare. Han tog sine forholdsregler, men blev alligevel udsat for et kniv-stikkeri den 23. februar 2019 uden for sit fitnesscenter. Overfaldet har nok haft noget med hans tilknytning til og navnlig exit fra LTF at gøre. Det var nogle af medlemmerne af LTF’s afdeling i By 1, som h an tidligere havde været Titel for, der overfaldt ham. De stak ham med knive og slog ham i ansigtet. Havde dem, der overfaldt ham, været af den opfattelse, at han stadig var medlem af LTF, var han ikke blevet stukket ned. De gener, der er beskrevet i politiattesten af 23. februar 2019, herunder hævelse, ømhed og heling af sår, varede i et stykke tid. Han er ikke siden blevet overfaldet.
Det var lidt ensomt for ham at Kaldenavn 1 i By 2. Han havde kun en enkelt ven, Vidne 17, der besøgte ham. Vidne 17 er hans tætteste ven, og de har kendt hinanden gen-nem mange år. Vidne 17 har aldrig været indblandet i kriminalitet. Vidne 17 har nok besøgt ham 6-7 gange i By 2. Han kan ikke huske de præcise datoer for, hvornår Vidne 17 besøgte ham.
Da han var i praktik som mentor, havde han et stabilt fremmøde. Han har aldrig haft syge-dage og havde kun en enkelt fraværsdag. Hans stabile fremmøde bekræftes også af Team i Kommune 1's indstilling af 4. november 2020. Foreholdt praktik-opfølgningsreferat af 3. august 2020, der er udarbejdet af Kommune 1, er det rig-tigt, at han har haft møder i Svendborg, hvor han var mentor for en ung mand. Han husker ikke antallet af møder, der blev holdt i Svendborg. Under praktikforløbet prøvede han at øge antallet af timer, han kunne arbejde, men det lykkedes ikke. Han husker ikke datoerne på de dage, hvor han var i praktikforløb eller arbejdede for Vidne 8.
Når han deltog i møder med sagsbehandlerne fra Kommune 1, gik han altid fra sin lejlighed lidt uden for By 2 til mødet. Han kørte aldrig. Han havde sin hverdag og sin lejlighed i By 2. Der har ikke været noget tidspunkt, hvor han er kørt fra Sjælland til et møde i By 2. Det kan godt passe, at han, som forklaret af Vidne 8, deltog i et tilsynsmøde med hende den 26. oktober 2020. I givet fald har mødet fundet sted i By 2.
Foreholdt rappor t om ”Lokationsdata fra Profilnavn 1 d. 2 6-10-2020” , der indeholder mastepo -sitioner for SKY-id Profilnavn 1 den 26. oktober 2020, oplyste han, at Person 6's mor bor i Område 3 i By 1. Han er et morgenmenneske og står typisk op kl. 5 om morgenen, hvor-for han aldrig er oppe om natten.
- 4 -
Det kan godt passe, at han den 1. november 2020 blev antruffet af politiet i By 1 i forbin-delse med en episode med en familie, der havde problemer, og som boede i nærheden af hans kæreste.
Foreholdt mastekort for SKY-id Profilnavn 1 den 4. november 2020 i tidsrummet mellem kl. 5.34 og kl. 16.13 samt tabel over de mest benyttede master for SKY-id Profilnavn 1, hvoraf hovedparten er i By 1, oplyste han, at der er områder i By 1, hvor der bor mange perso-ner med tilknytning til LTF. Han kender ikke til andre personer fra LTF, der både har til-knytning til By 2 og til By 1.
Foreholdt mastekort for SKY-id Profilnavn 1 fra den 4. november 2020 i tidsrummet mellem kl. 12.06 og kl. 13.19, hvor telefonen gik på master i By 2, oplyste tiltalte, at han del-tog i et møde med Kommune 1, Team, den 4. november 2020 kl. 11.00-11.45, som fandt sted på Adresse 3 i By 2. Adresse 3 ses ikke på mastekor-tet, idet vejen er beliggende mere nordligt end det område af By 2, der ses på det fremlagte mastekort.
Det er rigtigt, at han er blevet antruffet af politiet på Sjælland flere gange. Det var hans opfattelse, at hvis politiet så ham, blev han standset og antruffet. Han blev aldrig antruffet af politiet i Jylland, der ikke vidste, hvem han var.
Når han kørte fra By 1 til By 2, tog han altid færgen fra By 12 sent om af-tenen.
Hvis han var mødt op til grundlovsforhøret den 21. oktober 2020, hvor hans svoger Vidne 18, tidligere Person blev varetægtsfængslet, ville politiet helt sikkert have antruffet ham og skrevet rapport derom. Der er dog ikke skrevet en sådan rapport, da han ikke var til stede ved grundlovsforhøret. Han har derfor heller ikke skrevet beskederne via SKY-id Profilnavn 1 om, at han var til stede i retten, eller at hans svoger var taget med flere kilo narko-tika. Han har tre svogre, og han er ikke tæt knyttet til nogen af dem, idet de alene ses til familiesammenkomster.
I forbindelse med at han efter byretssagen tog kontakt til nogle journalister, blev han op-mærksom på gruppen ”Profilnavn 4” på Instagram. Det er en åben gruppe, hvor alle kan blive medlem. Han ved ikke, hvem der står bag profilerne. Der lægges videoer op og skri-
- 5 -
ves opslag i Instagramgruppen, der udstiller folk, og som indeholder nogle rygter fra det kriminelle miljø.
Han ved ikke, om telefonen med SKY-id Profilnavn 1 tilhørte Person 19, der også tidligere var medlem af LTF. Han ved heller ikke, om Person 19 har haft tilknytning til By 2, eller om han blev kaldt ”Kaldenavn 2” . Person 19 har ham bekendt en kæ reste, der har et barn, som Person 19 ikke er far til. Han ved ikke, hvem ”Kaldenavn 3” er.
Det var først i forbindelse med byretssagen, at han blev bekendt med kilderapporten af 13. februar 2023, og han ved ikke, hvem kilden, der oplyser, at tiltalte intet har med drabene at gøre, kan være. Foreholdt afspillede talebeskeder, der er fremsendt fra SKY-id Profilnavn 1 den 6. og 7. november 2021, ved han ikke, om det er Person 19, der taler på beskeder-ne. Det er ikke tiltalte, der taler på talebeskederne.
Han kender Vidne 19, der tidligere var medlem af LTF, men han ved ikke, hvornår han udtrådte af LTF.
I oktober 2021 deltog han i en fest, som Bandidos holdt. Senere på aftenen kom der nogle personer, der havde tilknytning til LTF. Han havde på det tidspunkt ikke længere en kon-flikt med personer fra LTF, da ham, der havde stukket ham med kniv, var blevet udvist.
Han har haft besøgt Person 20, mens han sad fængslet. Person 20 var da i exitforløb. Han havde ikke fået lov til at besøge Person 20, hvis tiltalte stadig var tilknyttet LTF.
Da han blev anholdt i marts 2022, blev han afhørt af politiet flere gange. Der er flere for-hold vedrørende politiets efterforskning, som han finder utilfredsstillende, herunder at det skulle tage så lang tid at fremskaffe og fremlægge oplysninger om hans møder med Vidne 8 i oktober og november måned 2020. Han har haft sit mobilabonnement i 9 år og forstår ikke, hvorfor politiet ikke har været i stand til at indhente teledataoplysninger her-om.
Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han blev løsladt fra vare-tægtsfængsling i den anden sag, hvor sigtelsen blev frafaldet, den 16. juli 2020. Da han blev modtaget af nogle af sine venner, fik han stukket en SKY-telefon i hånden og fik at vide, at der var en person, der ville tale med ham. Han ønsker ikke at oplyse, hvem der gav
- 6 -
ham telefonen med SKY-profilen Profilnavn 2 i hånden, da det vil kunne få konsekvenser for ham, hvis han oplyser dette.
Forevist Excel-ark med opkaldsdata for telefonen med SKY-profilen Profilnavn 2 ved han ikke, om han var den første, der skrev beskeder på telefonen. Han vil tro, at det var ham, der skrev de beskeder, der fremgår af Excel-arket, til brugeren af telefonen med SKY-profilen Profilnavn 5. Han var lige blevet løsladt og tænkte ikke på, hvornår telefonen med SKY-profilen Profilnavn 2 var oprettet. Han talte og skrev med mange forskellige venner og bekendte lige efter, at han var blevet løsladt fra varetægtsfængsling. Han ved ikke, hvem der har oprettet SKY-profilen Profilnavn 2, eller hvornår det er sket.
Kort tid efter løsladelsen tog han til Jylland for at være sammen med sin datter. Foreholdt at telefonen med SKY-profil Profilnavn 2 den 17. juli 2020 gik på master på Nørrebro og om aftenen registrerede sig på master i Hjørring, oplyste han, at han ikke havde telefonen med SKY-profil Profilnavn 2 med til Hjørring. Han ved ikke, hvorfor telefonen registrerede sig på master i Hjørring i den periode, hvor han også var i Hjørring.
Det var forskellige personer, som han lånte telefoner med SKY-profiler af. Når han fik en telefon i hånden, var telefonen åben. Telefonen plejede at låse efter nogle minutter. Hvis telefonen låste under samtalen, var han afhængig af, at andre åbnede telefonen for ham.
Foreholdt teledataoplysninger om, at telefonen med SKY-profil Profilnavn 2 den 29. august 2020 kl. 6.27 gik på en mast ved Adresse 7 i Hellerup, senere på dagen på en mast i Ebeltoft og derefter på master i Hjørring, hvorefter telefonen alene gik på master i Hjørring frem til den 5. september 2020, hvor telefonen om aftenen kl. 22.44 igen gik på en mast ved Adresse 7 i Hellerup, oplyste tiltalte, at når han var i Hjørring, var han sammen med sin hustru, deres børn og hans svigerfamilie. Det var oftest hans bror eller en ven, der kørte dem, og de kan have haft taget telefonen med SKY-profil Profilnavn 2 med til Hjørring.
Foreholdt teledataoplysninger om, at telefonen med SKY-profil Profilnavn 2 den 24. og 25. september 2020 gik på en mast ved Adresse 7 i Hellerup og den 25. september 2020 kl. 9.47 gik på en mast i Aalborg, hvorefter telefonen alene gik på master i Hjørring frem til den 29. september 2020, hvor telefonen gik på en mast i Aalborg og senere på en mast ved Adresse 7 i Hellerup, oplyste tiltalte, at han ikke kan huske, om han var i Hjør-ring de pågældende dage.
- 7 -
Foreholdt teledataoplysninger om, at telefonen med SKY-profil Profilnavn 2 den 11. oktober 2020 blev registreret på en mast ved Adresse 7 i Hellerup og om aftenen på en mast i Hjørring, og at telefonen i perioden frem til den 19. oktober 2020 alene blev registreret på master i Hjørring, hvorefter telefonen den 19. oktober 2020 gik på en mast i By 13 og senere på aftenen på en mast ved Adresse 7 i Hellerup, oplyste tiltalte, at han ikke ved, hvorfor telefonen i perioden gik på master i Hjørring.
Foreholdt teledataoplysninger om, at telefonen med SKY-profil Profilnavn 2 den 12. novem-ber 2020 blev registreret på en mast i By 13, senere i Aalborg og i perioden frem til den 17. november 2020 alene på master i Hjørring, derefter på en mast i By 13, hvorefter telefonen den 17. november 2020 kl. 14.06 blev registreret på en mast ved Adresse 7 i Hellerup, oplyste tiltalte, at han ikke kan huske, hvem han var sammen med den 17. no-vember 2020. Der skete ikke noget bemærkelsesværdigt den dag, hvorfor han ikke kan huske mere om den pågældende dag. Det er korrekt, at han var i Hjørring i denne periode. Han er ikke fløjet derop med sin bror. Han kan ikke huske, om han fløj til Aalborg den 12. november 2020. Da det ikke fremgår af de oplysninger, som politiet har indhentet om hans flyvninger, vil han gå ud fra, at han ikke fløj til Aalborg den pågældende dag.
Efter han blev løsladt fra varetægtsfængsling, stødte han af og til på folk på Område 2, der havde tilknytning til LTF. Han hilste på dem, når han mødte dem. Det skete blandt andet, når han var på besøg hos sin mor. Hvis han mødte nogle af sine gamle ven-ner, mens han havde en kop kaffe i hånden, kunne han godt stå og tale lidt med dem, mens han drak sin kaffe. De andre, der var sigtet og sad varetægtsfængslet samtidig med ham i den anden sag, havde også tilknytning til LTF. Han mener ikke, at han er mødtes med dem efter sin løsladelse.
Foreholdt underbilag til dokumentationsrapport af 16. juli 2020, som beskriver politiets observation i forbindelse med en forbikørsel ved Folkets Park, oplyste tiltalte, at han ved, hvem Person 21 er, men at det ikke er en af hans venner. Person 21 var også sigtet i den anden sag, hvor politiet frafaldt sigtelserne.
Foreholdt Excel-ark med teledataoplysninger, som blandt andet gengiver beskeden sendt fra telefonen med SKY-profil Profilnavn 2 til telefonen med SKY-profil Profilnavn 6 den 2. novemb er 2020 med teksten ”Ma king food for the li ttle brother” , oplyste tiltalte, at han ikke har en lillebror. Han er den yngste bror i en søskendeflok på fire søskende. Han har to brødre, Vidne 13 og Person 22, og en lillesøster. Hans søn er født Dato 2021, og da beske-
- 8 -
den er fra november 2020, kan den ikke omhandle hans søn. De af hans venner, som han har en tæt relation til, kan han godt kalde ”bror” .
Vidne 9 har supplerende forklaret blandt andet, at der efter hans opfattelse ikke er oplysninger i det foreliggende teledatamateriale, der indikerer, at Tiltalte 1's telefon og telefonen med SKY-id Profilnavn 2 i den periode, som ma-terialet omfatter, har befundet sig på forskellige steder.
Foreholdt mastekort af 4. november 2020 vedrørende tidsrummet fra kl. 12.06 til kl. 13.19 og lokaliseringsdata vedrørende SKY-id Profilnavn 1 er der ikke data, der viser, at telefonen i dette tidsrum har befundet sig ved en mast ved Adresse 3 i By 2, men det kan skyl-des andre årsager, f.eks. at telefonen var slukket.
Som forklaret i byretten kan teledata overordnet opdeles i aktive og passive data. De hol-landske teledata omfatter lokaliseringsdata, der kan indeholde passive dataregistreringer, hvor telefonen ”melder sig selv” , f.eks. v ed internettrafik, push-lokationer og opdateringer, der ikke forudsætter aktiv brug af telefonen. Det kan også beskrives som processer, der sker i netværket mellem telefonen og netværket. Det forudsætter, at telefonen er tændt, men passiv.
Alle mastekortene, der viser SKY-telefonernes placering, kan være udtryk for både aktive og passive data. Det har ikke betydning for det, der fremgår af mastekortene, om der er tale om aktive eller passive data. Det er fortsat korrekte registreringer.
De har haft de lokationsdata til rådighed, der som rådata fremgår af de fremlagte Excel-ark. Politiet modtog disse data fra de hollandske myndigheder, der havde modtaget samme data fra de hollandske teleselskaber. Han ved ikke, om disse data vedrører SKY-id Profilnavn 2, eller den enhed, som SKY-id Profilnavn 2 har været tilknyttet.
Han fik til opgave ud fra de fremsendte teledata vedrørende de to SKY-id Profilnavn 2 og Profilnavn 1 og telefon med Tlf nr. at generere mastekort med datoer og klokkeslæt for enhederne. Når der var registreret oplysninger på Tlf nr., undersøgte han, om SKY-id Profilnavn 2 inden for samme tidsrum havde befundet sig i samme område eller var registreret længere væk. Under sin gennemgang er han ikke stødt på tilfælde, hvor SKY-id Profilnavn 2 og telefonen med Tlf nr. har været registreret på geografiske lokationer langt fra hinanden.
- 9 -
Ud fra skemaet i undermappen om lokationsoplysninger kan han ikke udlede, om der er tale om aktive eller passive teledata for SKY-id Profilnavn 2. Det kan godt passe, at der er registreret 53.000 sendte beskeder på SKY-id Profilnavn 2, men kun 3.328 lokaliseringsdata. Han kan ikke svare på, om det er udtryk for ”normal adfærd” for en SKY -profil. Der fore-ligger ikke lokationsoplysninger for hver gang, der sendes en besked over SKY-profiler. SKY-enheder kører på internetdata, hvorfor det ikke er muligt at skelne mellem aktive og passive teledata. SKY-enheder benytter altid roaming og typisk internationale SIM-kort. SKY-enhederne skifter derfor ofte mellem de danske teleudbydere, når de går på det dan-ske telenet.
Han kan ikke huske noget mere generelt om, hvorvidt telefonen med Tlf nr. gik på master fra den samme teleudbyder, som SKY-id Profilnavn 2 gjorde. Han kan ikke svare på, om de registreringer, der er indsat på mastekortet fra den 16. november 2020 kl. 5.06 og kl. 5.52, er de eneste registreringer, hvor telefonen med Tlf nr. og SKY-id Profilnavn 2 gik på den samme mast med den samme grad inden for et kor-tere tidsrum.
Han er ikke bekendt med, hvor stor en del af de passive teledata, som teleselskaberne gemmer. Det er ikke på alle telefoner, at der generes passive teledata.
Han har alene arbejdet med de bearbejdede teledata. De CGI-hex-værdier, der fremgår af Excel-arkene, er bearbejdet af Rigspolitiet, og han kan derfor ikke svare på, hvad værdier-ne dækker over. Forevist to metadatafiler for SKY-id Profilnavn 2, lokation ark, hvoraf frem-går, at 1.588 ud af de 3.327 registrerede datalinjer ikke kunne matches med et celleID fra en masteliste, og at 1.562 rækker indeholder celleID fra udlandet eller ikke er defineret, oplyste han, at bearbejdning af disse oplysninger ikke har ligget inden for hans opgave, hvorfor han ikke har undersøgt forholdene nærmere. Han har alene behandlet de teledata, der kunne knyttes til en lokation i Danmark.
Der er ikke indhentet teledata fra teleoperatører vedrørende IMEI-numre. Man kunne mu-ligvis have fået yderligere teledata, hvis man havde indhentet passive data inden for den frist på 10-14 dage, som teleselskaberne typisk gemmer sådanne data i. Aktive teledata, logningspligtige teledata, gemmes derimod i op til et år.
- 10 -
Han er bekendt med Rigsadvokatmeddelelsen om Anvendelse af teledata i straffesager, herunder meddelelsens punkt 2.5.4, ”Usikkerhed ved mobildata” , hvoraf fremgår, at an -vendelsen af mobildata generelt er forbundet med betydelig usikkerhed. Det er navnlig en internetsessions første periode, der kan give anledning til usikkerhed. En internetsession, der strækker sig over tid, registreres på både den telemast, hvor internetsessionen påbegyn-des, og de senere master som sessionen tilgår. Startpunktet og slutpunktet for en længere-varende internetsession vil ikke nødvendigvis have et korrekt tidsstempel for den enkelte lokation. De har ham bekendt ikke drøftet med de hollandske teleselskaber, hvordan de har valideret deres dataregistreringer, herunder hvordan de har valideret sådanne længereva-rende internetsessioner.
Når man ikke længere logger lokaliseringsdata i Danmark, skyldes det ikke, som han for-klarede for byretten, at man er i tvivl om deres præcision. Det var en misforståelse fra hans side. Han har spurgt nogle kollegaer, og de mener, at det måske skyldes EU-Domstolens seneste domme om udifferentieret logning.
De usikkerheder, der er påpeget i Rigspolitiets ”varedeklaration” og de relevante afsnit af Rigsadvokatmeddelelsen, gælder i forhold til begge SKY-profiler.
Registrering af aktive teledata forudsætter en aktiv interaktion fra brugeren, hvorimod regi-strering af passive data typisk afhænger af, hvor mange apps og hvilke tilladelser, der er knyttet til brugen heraf, som brugeren har installeret på sin telefon. I nogle tilfælde kan der på en almindelig mobiltelefon være op til flere tusinde passive teledataregistreringer på en dag. Forholdt hans forklaring for byretten hvoraf fremgår, at teledatamaterialet vedrørende SKY-id Profilnavn 1 i perioden fra den 19. oktober 2020 til den 20. november 2020 var rela-tivt beskedent, forklarede han, at når han udtaler, at det er relativ få passive registreringer af teledata, er det sammenlignet med en almindelig mobiltelefon. Han kan ikke sige, om de har modtaget alle de registreringer, som SKY-profilen har haft. Antallet af registreringer kan skyldes, at SKY-telefonen kun har haft installeret en app, der registrerer markant min-dre data end en almindelig mobiltelefon. SKY-appen er for eksempel typisk sat op sådan, at den kun åbner en forbindelse til netværket, når den skal sende kommunikation, og efter-følgende lukker forbindelsen igen med det samme. Der kommer derfor færre passive regi-streringer. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt det er ualmindeligt, at en SKY-telefon ikke har flere registreringer af passive teledata.
- 11 -
Forholdt Excel-arket over de behandlede SKY-lokationsdata vedrørende profilen Profilnavn 1, hvoraf fremgår, at der er ca. 359 lokaliseringsregistreringer, men 2.923 chats/beskeder, og sammenholdt med hans forklaring for byretten, hvorefter datamaterialet vedrørende SKY-id Profilnavn 1 i perioden fra den 19. oktober 2020 til den 20. november 2020 var relativt be-skedent, forklarede han, at forskellen kan skyldes mange forskellige årsager. Det kan f.eks. skyldes, at der sendes mange beskeder/chats under hver internetsession, måske op til 30-40 beskeder inden for en internetsession. Det kan også skyldes, at når der sendes en anmod-ning om tilladelse til kommunikation, giver det ikke nødvendigvis anledning til yderligere registreringer på netværk end selve anmodningen. Endelig kan det skyldes, at der er lokali-seringsdata, som ikke har været tilgængelige, og som derfor ikke indgår i de registrerede oplysninger.
Rækkevidden af signalet på en telefon afhænger af, om man er inde i en by eller ude på landet. Når man starter en internetsession på en mobiltelefon, starter telefonen med at kal-de op til en telemast. Det vil typisk være den mast, der har den bedste dækning, hvilket oftest er den mast, der er tættest på. Telefonen kan dog godt vælge en mast længere væk, hvis der er forhindringer i vejen, såsom bygninger, terræn eller andet. Når man bevæger sig rundt, skifter telefonen løbende master for at opretholde et godt signal. Mobilen venter, til der er et markant bedre signal, og hopper således ikke hele tiden fra mast til mast, idet der herved undgås huller i dækningen. Der er mange faktorer, der er afgørende for, hvilken mast telefonen går på, herunder hvordan man holder mobilen, vejr, vind, lukkede celler, re-fleksion af signal fra bygninger mv. Det er ikke muligt ud fra de tilgængelige data at udtale sig nærmere om mobilernes mastevalg.
Som forklaret i byretten fremgår det af mastekortet fra den 4. november 2020, at SKY-id Profilnavn 1 registrerede sig på master ved Adresse 10 og Adresse 11 i By 2 kl. 13.07, hvilket betyder, at SKY-telefonen har befundet sig mellem disse master på det pågældende tidspunkt. Når telefonen skiftede mellem masterne, kan det skyldes, at den ene mast havde markant bedre dækning end den anden mast.
Han husker ikke, hvem af efterforskerne der bad ham om at sætte By 2 Rådhus ind på mastekortet. Som han husker det, var begrundelsen herfor, at man mente, at der kunne have været et møde på rådhuset på det pågældende tidspunkt.
Digitaliseringsstyrelsen har oprettet internetsiden Mastedatabasen.dk, der er en database over telemaster i Danmark. I databasen kan man indtaste adresser, hvorefter masterne vil
- 12 -
være angivet som grønne prikker. Mastedatabasen viser det aktuelle billede af mastepositi-oner. Politiet bruger imidlertid altid de versioner, der var gældende på registreringstids-punkterne. Da oplysningerne i sagen er 5 år gamle, svarer oplysningerne derfor ikke nød-vendigvis overens. Der har været skift af mange celler og master i den mellemliggende periode, hvilket navnlig skyldes introduktionen af 5G. Mastedatabasens registrering af ”teknologi” er ud tryk for, hvilket teknologisk niveau den enkelte mast kan håndtere. ”GSM -R” betyder f.eks., at der er tale om en gammel mast, der kun kan håndtere opkald og SMS. Hver mast har tre positioner, der hver har en celle for hver opsat teknologi. Det er derfor, at hver enkelt mast fremgår flere gange i mastedatabasen.
Via mastedatabasen kan man fremfinde, hvilke master en tændt telefon på Adresse 3 ville være gået på. Hvis telefonen havde befundet sig i området ved Adresse 3 og var tændt, er det fortsat hans vurdering, at telefonen sandsynligt ville være gået på Telenor-masten på Adresse 12.
SKY-telefonerne kan kun gå på internettet, og deres dataregi streringer kan være både ”ak -tive” og ”passive” . Han kan ikke svare på, om konkrete registreringer er aktiv e eller passi-ve.
Vidne 14 har supplerende forklaret blandt andet, at hendes erklæ-ring af 29. marts 2023 om ”Stemmesammenligning af lydfiler fra SKY telefon med refe -rencemate riale” er baseret på det aflytningsmateriale, som hun modtog fra politiet.
Som led i sin undersøgelse har hun sammenholdt referencematerialet, telefonsamtalerne, med materialet, 15 lydfiler fra SKY-telefonen. Det fremgik af materialet, at lydfilerne var fra en SKY-telefon.
Noget af materialet omfatter hele aflytninger, mens andet af materialet omfatter delvise aflytninger, idet den person, som taler med den person, politiet ønsker undersøgt, er klippet ud af samtalen. Samtaleparten var allerede klippet ud i det materiale, hun modtog af politi-et. Hun ved ikke, om det er mænd eller kvinder, der er klippet ud af materialet, bortset fra de af filerne, hvor der er angivet kvindenavne.
Som udgangspunkt bearbejder hun ikke det materiale, som hun modtager fra politiet. Støj kan klippes ud af en optagelse, men hun går ikke ind og renser lyden på optagelserne. Hvis man renser lyd eller bearbejder på anden vis, risikerer man at fjerne elementer, som kan
- 13 -
være af betydning for stemmesammenligningen. Man kan dog godt bearbejde optagelser, uden at nødvendige elementer fjernes. Hun ved ikke, hvordan politiet har bearbejdet mate-rialet. Hun ved alene, at samtalepartneren allerede var klippet ud, men hun ved ikke hvor-dan.
Som forklaret i byretten har hun vurderet, at det er sandsynligt, at det er samme person, der taler på referencematerialet og på materialet, og hun har vurderet sandsynligheden til ka-rakteren +2. Bedømmelsesskalaen, der går fra -4 til +4, er udviklet af en svensk fonetiker sammen med svensk politi. Det er hende, der har oversat bedømmelsesskalaen til dansk. Når hun beregner sandsynligheden, tager hun udgangspunkt i et neutralt punkt, og det, der taler for, at det er den samme person, giver et plus, og det, der taler imod, giver minus.
Såfremt materialet er af dårlig kvalitet, vil det indebære en begrænsning for, hvor mange plusser man kan give. For at kunne give sandsynligheden for stemmelighed karakteren +2, skal der både være ligheder i form af f.eks. stemmekvalitet, ordforråd, ordvalg og specielle kendetegn ved stemmen, f.eks. dialekt eller den måde, personer tøver på i sin tale. Jo korte-re lydmaterialet er, jo mindre bliver sikkerheden ved vurderingen af stemmelighed.
Da politiet kontaktede hende, oplyste politiet, at de ønskede, at hun foretog en stemmesam-menligning af nogle lydfiler fra forskellige telefoner. Hun husker ikke, om politiet sagde, at de mente, at lydoptagelserne stammede fra den samme person. Når hun får en opgave fra politiet, ligger tesen ofte implicit, men hun husker ikke, om hun blev præsenteret for tesen.
Når det materiale, der undersøges, er telefonbeskeder, kan de øverste lydfrekvenser for-svinde. Det kan beskrives således, at materialet kommer gennem et smallere rør. Det er ikke nødvendigvis afgørende lydfrekvenser, der forsvinder. Hvis man renser materialet for f.eks. brummelyd, kan det medføre, at materialet mangler midterstykket af lydfrekvensen.
Hvis det undersøgte materiale er dårligt, skal materialet behandles varsomt. Hvis man komprimerer signalet ved at gemme en optagelse, kan det medføre, at kvaliteten af materi-alet bliver dårligere.
Der er ikke nogen offentlig myndighed på området for stemmesammenligning. Hun ejer Virksomhed 2 v/Vidne 14. Der er ikke nogen ansatte i virksomheden. Det er således kun hende, der foretager undersøgelserne bag de af virksom-
- 14 -
heden udstedte erklæringer. Hvis man ønsker en second opinion, skal materialet gennem-gås af en anden fonetiker.
Hun fakturerer efter en aftalt timepris. Hun husker ikke, hvad hun fakturerede for erklæ-ringen, men vil gætte på, at hun har sendt en faktura på omkring 20.000 kr. Der er ikke udarbejdet årsrapport i virksomheden, men hun vil tro, at sidste års omsætning lå på 150.000 – 200.000 kr. Hun er cand.mag. i lingvistik og har delvist taget sin uddannelse i England. Fonetiker er hende bekendt ikke en beskyttet titel. Hun er i sit arbejde ikke under-lagt ISO-standarder, men der er fælles standarder i branchen for, hvordan man griber un-dersøgelser an. Hun arbejder altid ud fra disse fælles standarder, såkaldte codes of practice. Det er en international forening af fonetikere, som hun er medlem af, der har besluttet og fastsat standarderne. Medlemskab er betinget af, at medlemmerne benytter sig af codes of practice.
Når hun foretager stemmesammenligning, er vurderingen altid foretaget på baggrund af en kombination af auditiv og akustisk analyse af lydfilerne. Der er på området for fonetik for-skellige ”skoler” . En af skolerne er tilhænger af mere stringente akustiske undersøgelser. Sådanne undersøgelser er efter hendes opfattelse mere teoretisk anvendelige end praktisk anvendelige.
Hvis man alene anvendte computergeneret statistiske sammenligninger til stemmesammen-ligning, ville man få en mindre grad af sandsynlighed. Optagelsernes kvalitet kan således medføre, at computere slår ud på ikke afgørende fejl. Menneskets øre er bedre til at skelne mellem væsentlige og ikke væsentlige fejlkilder, end en computer er.
Det enkelte individs stemme har sammenhæng med individets anatomiske opbygning, og hvordan man bruger sin stemme. Stemmen kan ændre sig. Grundtonen har sammenhæng med, hvor hurtigt stemmelæberne vibrerer. Stemmen kan også ændre sig ved sygdom, f.eks. forstoppet næse og hæshed, eller ved alder. Der er en tendens til, at mænd går nogle toner ned, når de taler med kvinder i forhold til, når de taler med mænd.
Jo flere samtalepartnere man hører, jo bedre et grundlag får man til at vurdere sandsynlig-heden for stemmelighed.
Hun har forsket i danske mandestemmer. Hendes konklusion i erklæringen er baseret på den erfaring og viden, hun har på området, herunder som følge af sin ph.d.-afhandling og
- 15 -
års arbejde med stemmegenkendelse. Konklusionen er ikke udtryk for en beregning, men en vurdering af, at den undersøgte persons stemmekvalitet ligger i den relativt specielle ende i forhold til, hvad man typisk støder på af mandestemmer, herunder mandestemmer over telefon. Derudover er der flere ytringer, der går igen i personens sprogbrug, herunder ytringerne ”jo” , ”forstår du” og ”mand” .
Det er efter hendes vurdering mere sandsynligt end usandsynligt, at det er den samme per-son på referencematerialet og lydfilerne fra SKY-telefonen. Det vil efter hendes opfattelse være misvisende at sætte et procenttal på sandsynligheden, da der ikke eksisterer en data-base for stemmelighed. Stemmer er foranderlige, hvorimod dna og fingeraftryk er uforan-derlige. Der er derfor nødt til at være elastisk i konklusionerne om sandsynligheden for stemmelighed. Hendes erklæring er udtryk for en vurdering på samme måde som et syn og skøn.
Det er ved stemmegenkendelse lettere at udelukke en person end at fastslå, at det er samme person. Nogle kan udelukkes på grund af køn, dialekt, læspen eller andet. Der skal mere til for, at det er sandsynligt, at det er den samme person, der taler på forskelligt lydmateriale.
Vidne 10 har supplerende forklaret blandt andet, at hun er gift med Tiltalte 1. Da hun lærte Tiltalte 1 at kende, var han tilknyttet LTF, og han hang meget ud sammen med sine venner fra LTF. Da han blev løsladt efter varetægtsfængsling i juli måned 2020, oplevede hun et markant skift i hans personlighed og i hans vaner. Hun opfattede hans ændrede adfærd sådan, at det var en følge af, at han havde forladt LTF. Da mange af Tiltalte 1's venner fra LTF var venner, som han havde haft siden sin barndom, kræ-vede det meget af ham at trække sig fra LTF. Grunden til, at Tiltalte 1 valgte at trække sig fra LTF, var, at der var personer, der ikke havde behandlet ham ordentligt.
Da Tiltalte 1 sad varetægtsfængslet i den anden sag, hvor sigtelsen senere blev frafaldet, var hun gravid med deres første barn, Person 23, der nu er 4 år. Da Person 23 var omkring 1 år, fik de Person 24, der nu er 3 år. Hun ved ikke så meget om de nærmere omstændigheder i forbin-delse med, at Tiltalte 1 under varetægtsfængslingen i den anden sag valgte at gå i frivillig iso-lation, udover at han ville væk fra LTF-miljøet i arresten. Det kan godt passe, at isolationen strakte sig over 5 måneder. Da Tiltalte 1 blev løsladt, kunne hun mærke på ham, at der var efterdønninger af den lange tid i isolation. Det havde været hårdt for ham at sidde så længe i isolation.
- 16 -
Efter løsladelsen fra varetægtsfængsling i juli måned 2020 levede de et helt almindeligt liv. Det var hårdt for Tiltalte 1 ikke længere at være en del af vennekredsen, og de talte meget om det. Hun ville sikre sig, at han ikke igen tog kontakt til dem, der havde tilknytning til LTF. Tiltalte 1 hang ikke ud med dem mere. Han ændrede virkelig adfærd, og der var meget stor forskel på den måde, han var før og efter varetægtsfængslingen. Hun havde aldrig fået et barn mere med Tiltalte 1, hvis han ikke havde skiftet adfærd.
I tiden efter løsladelsen var hun ikke i tvivl om, at Tiltalte 1's bror, Vidne 13, stadig var tilknyttet LTF. Vidne 13 har en LTF-tatovering på hånden. Vidne 13 har mere end et par gange om måneden fungeret som chauffør for Tiltalte 1, da Tiltalte 1 ikke har kørekort. Vidne 13 har også besøgt hendes forældre i Nordjylland, men hun kan stadig ikke sige noget mere præcist om antallet af gange, Vidne 13 har besøgt dem. Tiltalte 1 og Vidne 13 havde et sædvanligt brødrefor-hold.
Tiltalte 1 har en anden bror, Person 22, der ligner Tiltalte 1 meget. De ligner faktisk hinan-den som to dråber vand. Man kan godt tage fejl af dem, hvis en af dem kører forbi i en bil.
Tiltalte 1 har, efter han blev løsladt i juli måned 2020, ikke rejst udenlands.
Hun har hørt om SKY-telefoner, bl.a. gennem nyhederne. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 benytte-de en SKY-telefon efter løsladelsen i juli måned 2020. Hun har i denne periode kun set ham med en enkelt telefon. Da de var i Spanien fra september 2021 til den 12. februar 2022, havde de en ekstra telefon, som hun blandt andet benyttede, når hun skrev med bør-nenes svømmelærer.
I perioden frem til foråret 2022 boede de i en lejelejlighed på Adresse 6 i Hellerup. Den månedlige husleje var ca. 10.000 kr. Hun arbejdede som Stilling 4 og tjente ca. 38.000 kr. om måneden. Hun modtog fuld løn under sin barsel.
Når de tog til Nordjylland, blev de nogle gange kørt hele vejen til sommerhuset. Andre gange blev de kørt til lufthavnen og fløj derover.
Vidne 11, der er Tiltalte 1's gode ven, besøgte dem i sommerhuset. De havde også besøg af en anden af Tiltalte 1's venner, der havde et barn. Hun husker ikke, hvad den pågældende hed-der. Hun har ikke mødt en af Tiltalte 1's venner, der hedder Person 21. Hun har heller ikke mødt en, der hedder Person 25.
- 17 -
Vidne 16 har forklaret blandt andet, at han i lokalområdet i somme-ren 2023 hørte, at Tiltalte 1 var blevet dømt for drab med relation til LFT. Han undrede sig og læste op på sagen i medierne. Han kunne ikke få drabene og hans iagttagel-ser vedrørende tiltalte og tiltaltes familieliv til at passe sammen. Efter at have tænkt over det i noget tid, kontaktede han advokat Peter Secher. De har alene haft den ene telefonsam-tale om vidnets iagttagelser og overvejelser.
Han var nabo til Tiltalte 1 og hans familie i mange år. De har altid hilst pænt på hinanden. På et tidspunkt flyttede de nogle karreer fra hinanden, men han så fortsat til-talte og hans familie i nabolaget.
Inden Tiltalte 1 blev varetægtsfængslet, havde tiltalte en meget hård fremto-ning, når man mødte ham på gaden. Det var hans indtryk, at tiltalte da havde tilknytning til bandemiljøet. Det baserede han på de rygter, der gik i Område 2 på Nørrebro. Tiltaltes adfærd ændrede sig meget, efter at tiltalte blev løsladt i sommeren 2020. Tiltalte fik en mere blød og glad fremtoning. Det glædede ham, at det så ud til at være lykkedes for tiltalte at forlade bandemiljøet. Han observerede en dag tiltalte, der var ude at gå med bar-nevognen, passere forbi nogle af sine tidligere venner fra bandemiljøet, uden at der var nogen kontakt mellem dem.
Vidne 8 har supplerende forklaret blandt andet, at hun gennem sin Virksomhed 1 arbejdede med kriminalitetsforebyggelse. Hun havde et tæt samarbejde med politiet, og hun arbejdede meget med bandegrupperinger. Som mentor bistod hun primært unge mennesker med at blive klar til et liv uden kriminalitet. I By 2 havde hun kontor i Adresse 9 og et værksted på Vej 2.
I efteråret 2020 havde hun en meget tæt kontakt til Tiltalte 2, som hun også på det tidspunkt fungerede som mentor for. De havde i den periode daglig kon-takt, idet hun blandt andet kørte ham til speciallæge med henblik på udredning, deltog i møder med By 2 Kommune vedrørende hans afklaring af arbejdsprøvning, tilsynsmø-der med Kriminalforsorgen og møder med lokale politikere. I perioden varetog hun på den måde en dobbeltrolle i forhold til tiltalte, både som arbejdsgiver og som mentor. Der var primært tale om daglig fysisk kontakt, der nogle dage alene bestod i en kort kontakt i løbet af dagen og andre dage flere timers kontakt. Tiltalte var dog med mellemrum også i By 1 for at besøge sin familie.
- 18 -
Tiltalte 2 var meget åben omkring, at han var ensom i By 2, og at han savnede sin familie. Hun var mange gange på besøg hjemme hos ham, og hun var både med til indflytnings- og fraflytningssynet i hans lejlighed. Der var ingen tvivl om, at tiltalte reelt boede i lejligheden i By 2.
Hun var ikke i tvivl om, at Tiltalte 2 var udtrådt af LTF. Som hans mentor blev hun således kontaktet to gange af politiets bandeenhed, idet der som følge her-af var konkrete trusler mod hans liv. Begge gange blev han relokaliseret.
Hun har ingen viden om SKY-telefoner. Siden efteråret 2015 eller 2016 har hun ikke set Tiltalte 2 med mere end en enkelt telefon på sig.
En almindelig arbejdsdag for Tiltalte 2 begyndte om morgenen, hvor de tjekkede ind mellem kl. 8 og 9. De holdt altid et kort møde, inden de hver især gik i gang med egne arbejdsopgaver. En stor del af tiltaltes dag gik med at overholde de for-skellige krav, der stilles i forbindelse med arbejdsprøvning. Hans opgaver bestod blandt andet i udredningssamtaler med unge og møder med socialrådgivere. Herudover leverede han også varer.
Arbejdsprøvningen viste, at det optimale timetal for Tiltalte 2 var på 2 x 4 timer om ugen. I perioden fra den 18. maj 2020 til den 15. november 2020 var det effektive timeantal nedsat til 2 timer ugentligt, da tiltalte var i gang med egen udredning. Der var tale om 2 effektive timer. Det betyder, at tiltalte var der meget mere end 2 timer om ugen, men at han kun kunne arbejde effektivt i samlet 2 timer om ugen. Der var mange skånehensyn, blandt andet at han ikke skulle udsættes for høje lyde, at han kun kunne have fokus på en ting ad gangen, og at han var nødt til at trække sig regelmæssigt. De arbejdede under hele nedlukningen i forbindelse med Covid-19.
Hendes oplysninger om, hvornår hun har mødtes med Tiltalte 2, beror på optegnelser i hendes kalender og konkrete mødeindkaldelser, herunder navnlig i e-Boks. Optegnelserne er udtryk for kommende aktiviteter.
Den 26. oktober 2020 var hun rettelig til et møde med Tiltalte 2 og Kriminalforsorgen i enten By 2 eller Viborg. Hun deltog i mødet hos Team den 4. november 2020, også selv om hendes navn ikke fremgår af referatet.
- 19 -
Den 16. november 2020 mødtes de mellem kl. 9 og 14. Grunden til, at Tiltalte 2 var nervøs, var, at han brændende ønskede sig at få et helt almindeligt job. Han var meget glad, da det lykkedes. Hans forhold blev tjekket meget grundigt, inden han blev bevilget fleksjobbet. Den 17. november 2020 deltog de begge i mødet med fleksjob-konsulenten.
Inden hun skrev mail af 4. oktober 2022 til efterforsker Person 26, havde hun væ-ret i telefonisk dialog med ham. Han havde i den forbindelse bedt hende om at redegøre for, hvornår hun havde deltaget i møder med Tiltalte 2. Hvis tiltalte ikke var mødt op til hans aftaler med andre end hende, var hun blevet kontaktet og havde fået at vide, at han ikke var mødt.
Det var primært på grund af Tiltalte 2's datter, at han flyttede tilba-ge til Sjælland. Datteren var blevet større og savnede sin far meget. Hun ved ikke, om til-talte og datterens mor var kærester på det tidspunkt.
Vidne 12 har supplerende forklaret blandt andet, at hun er sags-behandler i Kommune 1. Hun har rettelig set Tiltalte 2's praktiksted i By 2. Hun deltog således den 30. september 2020 sammen med Stilling 2 Person 18 i et personligt møde på Adresse 9 i By 2. Hun husker ikke selve mødet, men baserer det på sine notater.
Det var hende, der havde henviste Tiltalte 2 til Stilling 2 Person 18 og til mentor Vidne 8. Hun ved ikke, om tiltalte mødtes personligt med Person 18, eller om de holdt telefoniske møder, men hun ved, at de har haft flere samtaler.
Hun havde et godt samarbejde med Tiltalte 2, der var mødestabil og meget interesseret i at få bevilget et fleksjob. Hun har ikke været i hans lejlighed i By 2, men hun gik ud fra, at han reelt boede i By 2.
Forevist Teams indstilling af 4. november 2020, hvorefter tiltalte Tiltalte 2 blev bevilget et fleksjob, oplyste hun, at meget af indholdet i indstil-lingen er taget fra de notater, hun har udarbejdet om tiltaltes forhold og forløb. Hun husker ikke, om de oplysninger, der fremgår af afsnittet ”Familie/netværk” , kom frem på mødet,
- 20 -
eller om det er oplysninger, som er kopieret ind fra hendes notater. Hun kan ikke huske, om afsnittet blev særskilt drøftet på mødet.
Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at hun er Stilling 1 og mødeleder i Team i Kommune 1. Der er hende, der har skrevet notatet med indstillingen af 4. november 2020. Sagsresumeet er dog udarbejdet af Vidne 12.
De oplysninger, der fremgår af afsnittet ”Familie/netværk” , stammer fra et tidligere møde, og forholdene blev ikke taget op på mødet den 4. november 2020.
Jobcenteret i By 2 er opdelt på flere adresser, og Teams møder blev holdt på Adresse 3 i By 2.
Vidne 15 har supplerende forklaret blandt andet, at mødet den 17. november 2020 rettelig var aftalt den 16. november 2020.
Han havde ikke tidligere arbejdet sammen med Vidne 8. Det var planen, at de efter-følgende skulle fortsætte samarbejdet, men det blev ikke til noget. Han skulle have været kontaktperson i forhold til Vidne 8's virksomhed, men hendes virksomhed er nu luk-ket. Det var nok den dårlige omtale af sagen i medierne, der skadede hendes virksomhed.
Han har alene mødt Tiltalte 2 en enkelt gang til mødet den 17. no-vember 2020 hos Vidne 8 i Adresse 9 i By 2. Foreholdt at det af politirapport af 4. juli 2022 fremgår, at han skulle have oplyst, at han havde mødt tiltalte to gange, mindes han kun at have mødt ham den ene gang. Der var tale om en telefonisk afhøring.
Han har ikke tænkt over eller undersøgt, hvor Tiltalte 2 boede i efteråret 2020. Det var en forudsætning for, at Kommune 1 kunne behandle an-søgningen om fleksjob, at tiltalte havde registreret bopæl i By 2, hvilket han var gået ud fra.
Vidne 17 har forklaret blandt andet, at han har kendt tiltalte Tiltalte 2 i 20-25 år. De er venner. I 2020 boede tiltalte i By 2. Han kender ikke de nærmere detaljer, men han ved, at tiltalte var udsat for et overfald, og at han havde brug for at komme væk fra miljøet. Han har besøgt tiltalte 8-10 gange i By 2. Tiltalte
- 21 -
boede i en 1-værelses lejlighed, hvor han besøgte tiltalte 6-7 gange. De andre gange de mødtes i By 2, var de ude at spise. Han var ikke i tvivl om, at tiltalte boede i lejlighe-den i By 2.
Han arbejder med rekruttering af læger. Da hans arbejde indbefatter møder i hele Dan-mark, gjorde han det til en vane, at hver gang han var i Jylland med sit arbejde, besøgte han Tiltalte 2.
Forevist kvitteringer fra Storebæltsbroen fra den 14. og 29. oktober 2020 oplyste han, at han besøgte Tiltalte 2 de pågældende dage. Han husker datoen den 14. oktober 2020 meget tydeligt, da der skete noget usædvanligt på hans arbejde. Han er derfor ikke i tvivl om, at han mødtes med tiltalte den 14. oktober 2020, hvor de mødtes hjemme hos tiltalte. Han husker ikke, om han den 29. oktober 2020 mødtes med tiltalte hjemme hos ham eller inde i By 2 by.
Han har også mødtes efterfølgende med Tiltalte 2. Han har ikke gemt sine sms-beskeder fra 2020. Han har stadig kvitteringerne fra Storebæltsbroen, da han skulle bruge dem til sit kørselsregnskab. Det forhold, at han alene har fremlagt to kvit-teringer, skyldes, at han alene er blevet bedt om at fremfinde kvitteringer for en vis perio-de.
Vidne 18, tidligere Person har forklaret blandt andet, at han er svoger til Tiltalte 2. De ses ikke så tit, måske op til fire gange om året. De har haft hinandens telefonnumre, men de har ikke rigtig skrevet sammen.
I 2020 sad han varetægtsfængslet over to omgange. Første gang var i marts 2020, hvor han sad varetægtsfængslet i to uger. Han blev løsladt, men frihedsberøvet igen den 20. oktober 2020. Grundlovsforhøret den 21. oktober 2020 fandt sted ved Retten i Roskilde. Til stede ved retsmødet var hans søster, mor, Person 27 og hans kæreste. Tiltalte 2 var ikke til stede.
Politiet foretog ransagning på hans adresse den 20. oktober 2020. Inden politiet kom ind i lejligheden, prøvede han at skylle de euforiserende stoffer ud i toilettet. Han ringede og sendte beskeder til sin ekskone for at høre, om hun ville tage sig af hunden. Hans ekskone boede i nærheden, og hun hentede hunden med det samme. Det kan godt passe, at han rin-gede til hende kl. 10.45. Han ved ikke, hvem hun derefter kontaktede.
- 22 -
Ved ransagningen beslaglagde politiet 11,3 kg. amfetamin på hans adresse. Til grundlovs-forhøret den 21. oktober 2020 mødte Advokat 4 som hans beskikkede forsvarer i stedet for Advokat 1.
Ved domsafsigelsen i 2021 var der en del af hans familie til stede, men ikke Tiltalte 2.
Under varetægtsfængslingen var han underlagt besøgs- og brevkontrol. Han sad varetægts-fængslet i arresterne i henholdsvis Nykøbing Sjælland, Køge og Næstved, indtil han påbe-gyndte afsoning i Storstrøm Fængsel. Under varetægtsfængslingen brugte han sine telefon-samtaler til at ringe til sin kæreste eller til sin mor. Telefonsamtalerne fandt sted under po-litiovervågning. Han havde ingen kontakt med Tiltalte 2 under sin afsoning.
Chatbeskeden fra den 3. november 2020 kl. 8.44 om, at der skulle gå et billede rundt med Vidne 13, siger ham ingenting. Han kender ikke nogen, der hedder Vidne 13.
Vidne 19 har forklaret blandt andet, at han kender Tiltalte 2. De har kendt hinanden siden 2010, hvor de sad fængslet sammen i Vridsløse-lille Fængsel. De er gode bekendte.
Han kender ikke Person 19, og han ved ikke, om Person 19 har tilknytning til LTF. Han har hørt navnet ”Kaldenavn 3” nævnt i forbindelse med handel med euforiserende stoffer. De ken-der hinandens navne i det miljø. ”Kaldenavn 3 ” var kendt for at sælge hash i Jylland. Det kan godt passe, at ”Kaldenavn 3” har tilknytning til By 2. Han er i hvert fald fra Jylland.
Han kender til SKY-telefonen med b rugerprofilen ”Navn 2” , da det er hans profil. Han kan af hensyn til sin egen sikkerhed ikke sige noget om, hvem der gemmer sig bag SKY-profilen ”Profilnavn 7” , ud over at det ikke var Tiltalte 2, der be-nyttede profilen. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt det er Person 19, der gemmer sig bag profilen. Han har aldrig skrevet eller chattet med Tiltalte 2 over SKY-profiler. Af de nævnte grunde ønsker han ikke at udtale sig om, hvorvidt han har skrevet eller chattet med Person 19 over SKY-telefoner.
- 23 -
Foreholdt at han til politiet den 13. februar 2025 har forklaret, at han ikke kender til SKY-profilen ”Profilnavn 8” , er det korrekt, at han har oplyst sådan til politiet. Han ønskede ikke at svare på politiets spørgsmål, da han ikke vidste, hvorfor de kontaktede ham. Han kan godt have skrevet med SKY-profilerne ”Profilnavn 7” , ”Profilnavn 9” , ”Profilnavn 10” , ”Profilnavn 11” og Profilnavn 2 i forbindelse med noget narkotikahandel, men han mener ikke, at han har skrevet med SKY-profilen ”Profilnavn 8” . Der kan godt være fl ere, der benytter den samme profil.
Vidne 20 har forklaret blandt andet, at hun er ansat som special konsulent i NSK’s afdeling for dataanalyse og krypteret kommunikation. Hun er kollega med Vidne 2, der afgav forklaring for byretten. Hun har været ansat i politiet siden 2019 og har arbejdet med krypteret teledata i form af blandt andet SKY-telefoner og EncroChat siden 2021. Det var først i forbindelse med, at de modtog det de-krypterede materiale fra de franske myndigheder, at hun begyndte at arbejde med data fra SKY-telefoner.
Dansk politi modtog datamaterialet fra de franske myndigheder omkring slutningen af 2021 eller starten af 2022. Materialet blev modtaget ”hulter til bulter” , og hun og hendes kollegaer måtte bruge meget tid på at sortere materialet, så det fremstod kronologisk. De samlede materialet til en fælles fil og sorterede det efter dato og tidspunkt.
De ved ikke, om de udenlandske myndigheder havde bearbejdet datamaterialet, inden dansk politi modtog det. Der var ikke noget i materialet, der fremstod underligt eller påfal-dende. Hun er ikke bekendt med, hvorfor datamaterialet blev fremsendt over flere omgan-ge.
Datamaterialet er opdelt på zip-filer. Zip-filerne indeholder Excel-ark, hvori oplysningerne er oplistet. Hver datalinje i Excel-arket svarer til en korrespondance mellem telefoner med SKY-profiler.
De mapper, der indeholder de originale data, er benævnt ”export_50560” . Det er det mate -riale, hun har bearbejdet. De modtog materialet i henholdsvis en Excel-fil med datalinjer og kolonner og en CSV-fil med kommaseparerede linjer. I sin bearbejdning af det modtag-ne data anvendte hun CSV-filerne.
Forskellen mellem Excel-filerne og CSV-filerne består i tegn, der ikke er ens. Hun har ikke observeret andre divergenser mellem oplysningerne i Excel-filerne og CSV-filerne. Når
- 24 -
hun bearbejder CSV-filerne, krydstjekker hun med oplysningerne i Excel-filerne. Hvis der er divergenser, sættes de ind i metadatafilen.
Som led i bearbejdningen af datamaterialet samler hun alle datalinjerne fra CSV-filen ved-rørende den enkelte SKY-profil i en Excel-fil. I Excel-filen kan oplysningerne formateres, således at der kan søges og tolkes på data i filen, hvilket ikke er muligt i CSV-filer.
Nøglekolonnen er altid den første kolonne i Excel-arket. Nøglekolonnen indeholder en reference til CSV-filen og dermed en reference til, hvor oplysningerne kan fremfindes i det oprindelige datasæt. I kolonne B angives tidspunktet for afsendelse eller modtagelse af de enkelte beskeder. Kolonne C angiver hvilken SKY-profil, der har afsendt beskeden. I ko-lonne D er angivet de SKY-profiler, der indgår i korrespondancen. Selve beskeden fremgår af kolonne E. F-kolonnen er filens hash-værdi. G-kolonnen viser filens navn. I kolonne H er anført den SKY-profil, der korresponderes med. SKY-profilen, der undersøges, fremgår af kolonne I. Hun er ikke bekendt med, hvad kolonne L (ingest date) dækker over.
Hun og hendes kollegaer ved ikke, hvorfor den samme besked kan fremgå flere gange, eller hvorfor man ikke altid kan se den besked, som SKY-profilen svarer på.
De sætter data kronologisk sammen, men de bearbejder ikke datamaterialet. Som led i de-res arbejde foretager de en række tjek af materialet. De iagttager i den forbindelse de for-skellige opmærksomhedspunkter, der fremgår af det notat vedrørende anvendelse af histo-riske teledata mv. i straffesager (Varedeklarationen), der blev udarbejdet af Deloitte den 15. oktober 2019, og som er opdateret den 22. juni 2020 af Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
Et af opmærksomhedspunkterne er, at det ikke fremgår af det modtagne data, hvilken tids-zone som beskederne er sendt i, hvilket kan have betydning for den dato og det tidspunkt, der fremgår af Excel-arket. Det indebærer, at den efterforskningsafdeling i politiet, som oplysningerne videresendes til, skal analysere på tidsangivelsen ud fra sagens øvrige kilder og oplysninger.
Det forhold, at de modtog datamaterialet over flere omgange, kan også være et opmærk-somhedspunkt, men hun kan ikke svare på, om det har haft nogen betydning.
De har ikke undersøgt, om der er beskeder i den ene forsendelse af data, der ikke var i de andre forsendelser af data.
- 25 -
Hun kan efter aftale med sine overordnede ikke svare på visse spørgsmål, herunder om dansk politi har drøftet eller korresponderet med de franske myndigheder om fejlkilder i det fremsendte materiale.
Ud af antallet af ”exchanged messages” på 111.726, der er registreret på SKY -profilen Profilnavn 2, er hun ikke bekendt med antallet af unikke beskeder. De har hende bekendt ikke tolket på disse oplysninger.
Det er r igtigt, at ”first exchanged message” på SKY-profilen Profilnavn 2 er sendt den 16. juli 2020 kl. 15.40. Hun kan ikke svare på, om der kan være sendt beskeder fra SKY-profilen forud for det angivne tidspunkt.
Som led i bearbejdning af datamaterialet har de foretaget en kobling mellem IMEI-nummer og SKY-profilen. De har i den forbindelse ikke undersøgt, om typen af telefon passer med IMEI-nummeret. De har heller ikke undersøgt, hvorfor ”user identifier” er anført flere gan-ge.
Oplysningerne om hvilket IMEI-nummer, som SKY-profilerne er tilknyttet, fremgår af filerne i det materiale, som de modtog fra de franske myndigheder. De har ikke undersøgt oplysningerne om IMEI-nummer nærmere.
De har ikke undersøgt, hvorfor man kan se de indgående beskeder i gruppechats, men ikke når det kun er to SKY-profiler, der korresponderer. Hun kan ikke forklare, hvordan en samtale eller chat kan være angivet som ”terminated” , men samtidig fortsætte uden dato og tidsangivelse.
Under sin bearbejdning af datamaterialet mener hun at have set både tomme beskeder og ikke læsbare beskeder, der alene bestod af en masse tegn. De har ikke undersøgt, hvorfor nogle af beskederne fremstod sådan. De har heller ikke undersøgt, om der er beskeder, der er sendt på samme sekundtal fra samme bruger.
Telefonens IMSI-nummer relaterer sig til abonnenten. Hun er i tvivl om, hvorvidt der var IMSI-numre i det datamateriale, som de modtog fra de franske myndigheder.
- 26 -
Hun er ikke bekendt med, hvorfra oplysningerne om dato og tid på korrespondancen stammer, herunder om oplysningerne kan stamme fra telefonen.
De modtog oplysningerne om lokationsdata i en samlet pakke fra de hollandske myndighe-der, der havde modtaget oplysningerne fra teleselskabet KPN. Lokationsdata er registreret på IMEI-nummer og indeholder ingen oplysninger om SKY-profiler. Dansk politi har ikke krydstjekket med informationer om teledata på IMEI-nummer hos danske teleselskaber.
Lokationsdata indeholder oplysninger om, hvilke sendemaster som de enkelte IMEI-numre er registreret på. Det er udelukkende de enkelte IMEI-numre, der knytter de SKY-data, der er udleveret fra de franske myndigheder, til de teledata, der er udleveret fra de hollandske myndigheder.
Excel-arkets kolonne F angiver CGI-værdien, som er en unik kode, der omfatter lande-koden, udbyderkoden, område og celleID. Oplysningerne giver samlet en unik CGI-værdi. Hun kan ikke huske, om det også er benævnt CGI i de originale data, men ud fra oplysnin-gerne har de tolket, at nummeret angiver CGI-værdien. De beriger CGI-værdien ved at tilføje oplysninger om sendemaster med adresser. De oplysninger, der fremgår fra kolonne J til R, er oplysninger, som dansk politi har sat ind. CGI-hex-værdien er CGI-værdien om-regnet til et andet format.
Ved bearbejdning af de oplysninger, der fremgår af Excel-arket med 3.327 rækker, har de ikke fjernet oplysninger i forbindelse med bearbejdningen. Ud af de 3.327 rækker er 1.739 rækker matchet med et celleID fra en masteliste.
Ud af det samlede antal rækker kunne 1.588 rækker ikke matches med et celleID. Det kan blandt andet skyldes, at der er sket ændringer i masternes placering over tid. Hvis der ikke er match, kan de ikke berige den del af teledatamaterialet med masteoplysninger. Ud af det samlede antal indeholder 1.562 rækker celleID fra udl andet eller er noteret som ”unde -fined” .
Metadatafilen indeholder den tekniske beskrivelse af selve databehandlingen, herunder hvornår filen er oprettet, hvilke filer der er indlæst, og hvilken version af programmet de har anvendt.
- 27 -
De har haft korrespondance med de udenlandske myndigheder om validering af teledata-materialet, men hun kan ikke udtale sig yderligere herom.
Personlige oplysninger
Tiltalte 1 har været fortsat frihedsberøvet under anken.
Tiltalte 2 har været fortsat frihedsberøvet under anken.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldsspørgsmålet fremgår:
”Skyldsspørgsmålene i forhold 3 og 4
Forurettede 1 og Forurettede 2 blev den 17. november 2020 ramt af adskillige skud og afgik som følge heraf ved døden. Forurettede 3 blev også ramt af flere skud og blev livstruende såret. Fem personer, der på eller ved gerningsstedet udførte eller medvirkede til drabene og drabsforsøget, hvoraf fire havde tilknytning til LTF, er ved Østre Landsrets dom af 30. april 2024 fundet skyldige i drabene og drabsforsøget og er straffet med fængsel på livstid. Flere af de dømte blev knyttet til SKY-profiler, der i dagene op til drabene og drabsforsøget deltog i SKY-gruppechats, hvori drabene blev nærmere planlagt.
Alle nævninger og dommere tiltræder byrettens bevisvurdering af, at det under de SKY-gruppechats, som med deltagelse af SKY-profilerne Profilnavn 2 og Profilnavn 1 fandt sted i perioderne fra den 30. til den 31. oktober 2020 og fra den 13. til den 17. no-vember 2020, blev planlagt at dræbe flere personer med tilknytning til Sydkystgrup-pen som led i en hævnaktion for overfaldet på Person 7, der var tilknyttet LTF.
Det tiltrædes videre, at det efter disse SKY-gruppechats kan lægges til grund, at de personer, der benyttede SKY-profilerne Profilnavn 2 og Profilnavn 1, indtog ledende og in-struerende roller, idet det var dem, der planlagde de nærmere detaljer for hævnaktio-nen, herunder hvor og hvordan hævnaktionen skulle gennemføres, hvor mange våben der skulle medbringes, og hvor mange der skulle dø, samt instruerede medgernings-mændene i udførelsen af drabene og drabsforsøget. Endelig tiltrædes det, at de per-soner, der benyttede SKY-profilerne Profilnavn 2 og Profilnavn 1, havde forsæt til drab.
- 28 -
Spørgsmålet er herefter, om det med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at det var henholdsvis Tiltalte 1 og Tiltalte 2, der benyttede SKY-profilerne Profilnavn 2 og Profilnavn 1 og indtog de instruerende roller i planlægningen af hævnaktionen.
Generelt om brugen af teledata
Også for landsretten har der været fremlagt lokaliseringsdata modtaget fra de hol-landske myndigheder for de IMEI-numre, der er knyttet til SKY-profilerne Profilnavn 2 og Profilnavn 1. Der har videre været fremlagt lokaliseringsdata for den telefon, som ef-ter forklaringen fra Tiltalte 1 tilhører ham. Der har endelig været frem-lagt dekrypteret SKY-data for SKY-profilerne Profilnavn 2 og Profilnavn 1 modtaget fra de franske myndigheder.
Det lægges efter de af Vidne 2, Vidne 20 og Vidne 9 afgivne forklaringer til grund, at politiet ved modtagel-se, strukturering og bearbejdning af de modtagne teledata fra de franske og holland-ske myndigheder har inddraget de opmærksomhedspunkter, der fremgår af Rigspoli-tiet og Rigsadvokatens såkaldte varedeklarationer vedrørende anvendelse af teledata i straffesager, herunder kryptereret kommunikation fra særlige tjenester, hvori gen-nemgås eventuelle fejlkilder og usikkerheder, som myndighederne skal være op-mærksomme på.
Det lægges til grund, at der i den foreliggende sag også er de opmærksomhedspunk-ter ved de fremlagte teledata, at de dekrypterede SKY-data, der er modtaget fra de franske myndigheder, blev sendt over tre omgange indeholdende henholdsvis 8.000, 14.500 og 19.500 beskeder. I materialet indgår endvidere dubletter, hvor der var for-skel på beskederne, og det er alene i gruppechatbeskederne, at man kan se både af-sender og modtagers beskeder.
Højesteret har i kendelser trykt i U.2023.1368H og U.2024.47H om brugen af teleda-tamateriale i form af henholdsvis dekrypteret EncroChat modtaget fra de franske myndigheder og lokaliseringsdata fra den krypterede kommunikationstjeneste SKY ECC modtaget fra de hollandske myndigheder udtalt, at teledatamaterialet som ud-gangspunkt kan anvendes i straffesager, idet Højesteret ikke fandt, at der i de konkre-te sager forelå retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der kunne begrunde, at dette udgangspunkt skulle fraviges.
- 29 -
Landsretten bemærker om den konkrete sag, at bevisværdien af de fremlagte teledata i overensstemmelse med de nævnte varedeklarationer vil bero på en konkret vurde-ring af dels det enkelte bevis og dels sagens samlede omstændigheder i øvrigt.
7 nævninger og 1 dommer udtaler herefter om skyldsspørgsmålet vedrørende Tiltalte 1
Tiltalte 1 har forklaret, at han efter sin løsladelse fra varetægtsfængs-ling nogle gange benyttede andres telefoner, hvor SKY ECC var installeret, men at han i udgangspunktet ikke har benyttet sådanne telefoner efter den 12. august 2020.
Ved vurderingen af, om det kan anses for bevist, at Tiltalte 1 var fast bruger af telefonen med SKY-profilen Profilnavn 2 og afsender af beskederne på SKY-gruppechats i perioderne fra den 30. til den 31. oktober 2020 og fra den 13. til den 17. november 2020, lægger vi navnlig vægt på, at der efter de fremlagte lokalise-ringsdata vedrørende hans egen telefon med Tlf nr. og telefonen med SKY-profilen Profilnavn 2 i perioden fra den 20. september til den 17. november 2020 ses en række sammenfald af bevægemønster for de to telefoner på de dage i perioden, der fremgår af mastekortene, blandt andet mellem Tiltalte 1's bopæl i Helle-rup og hans svigerforældres sommerhus i By 5 og deres bopæl i Hjørring, men at der ikke er dokumentation for et overensstemmende bevægemønster i perioden.
Vi har endvidere lagt vægt på, at der efter det oplyste ikke er beskeder, fotos eller andet i de fremlagte SKY-chats, der kan understøtte, at det var Tiltalte 1, der var fast bruger af telefonen med SKY-profilen Profilnavn 2.
Tiltalte 1 har forklaret, at han, hans hustru, Vidne 10, og deres børn blev kørt af hans bror Vidne 13, der har tilknytning til LTF, både til lufthavnen og til sommerhuset i By 5 ved Hjørring. Vidne 10 har forklaret, at Vidne 13 og brødrenes ven Vidne 11, der også var tilknyttet LTF, besøgte dem i sommerhuset i By 5 og i hendes forældres hus i Hjørring fle-re gange og nogle gange af flere dages varighed. Der foreligger efter det oplyste hverken teledataoplysninger vedrørende Vidne 13 eller Vidne 11, der kan af- eller bekræfte dette.
- 30 -
Vi har endvidere tillagt det betydning, at de fremlagte lokaliseringsdata for den 12. november 2020 viser, at telefonen med SKY-profilen Profilnavn 2 gik på master nær Københavns Lufthavn kl. 11.25 og derefter Aalborg Lufthavn kl. 12.12, og den 17. november kl. 8.59 på en mast ved Aalborg og derefter kl. 10.52 på en mast ved Kø-benhavns Lufthavn, men at der ikke foreligger oplysninger fra flyselskaberne om, at Tiltalte 1 fløj fra By 13 til Aalborg den 12. november 2020 eller fra Aalborg til By 13 den 17. november 2020.
Det er ligeledes tillagt betydning, at det fremgår af mastekortene, at Tiltalte 1's telefon den 12. november 2020 gik på en mast ved Hjørring kl. 15.14, og at te-lefonen i dagene fra den 12. til den 14. november 2020 og på ny den 16. november 2020 gik på master ved Hjørring. Der er imidlertid ikke på mastekortene angivet lo-kaliseringsdata for Tiltalte 1's telefon i perioden fra den 16. november 2020 kl. 5.06, hvor den gik på en mast ved Hjørring, og til den 17. november 2020 kl. 12.58, hvor telefonen gik på en mast ved Hellerup.
Vi har også tillagt det betydning, at Tiltalte 1 har forklaret, at han som følge af, at han var udtrådt af LTF, valgte at sidde i isolation i 5 måneder under vare-tægtsfængslingen i en anden sag, hvor sigtelsen senere blev frafaldet, og at han i pe-rioden fra den 16. juli 2020 og frem til anholdelsen den 12. februar 2022 alene ved to lejligheder er set af politiet sammen med personer med tilknytning til LTF.
Uanset det påviste delvise sammenfald af bevægemønster for Tiltalte 1's egen telefon og telefonen med SKY-profilen Profilnavn 2 på de dage, der fremgår af de fremlagte mastekort for perioden fra den 20. september til den 17. november 2020, finder vi efter en samlet vurdering, at det herefter ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at det var Tiltalte 1, der var fast bruger af telefonen med SKY-profilen Profilnavn 2 og afsender af beskederne på SKY-gruppechats i perioderne fra den 30. til den 31. oktober 2020 og fra den 13. til den 17. november 2020.
Vi stemmer derfor for at frifinde Tiltalte 1.
2 nævninger og 2 dommere udtaler om skyldsspørgsmålet vedrørende Tiltalte 1
- 31 -
Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi Tiltalte 1 skyldig i overensstemmelse med byrettens domfældelse i forhold 3 og 4.
Disse voterende bemærker som flertallet, at der efter de fremlagte lokaliseringsdata vedrørende Tiltalte 1's egen telefon med Tlf nr. og telefonen med SKY-profilen Profilnavn 2 i perioden fra den 20. september til den 17. november 2020 ses en række sammenfald af bevægemønster for de to telefoner, men at der ikke er dokumentation for et overensstemmende bevægemønster.
Med den anførte bemærkning, og af de af byretten i øvrigt anførte grunde, stemmer vi for at finde Tiltalte 1 skyldig i den rejste tiltale i forhold 3 og 4.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, frifindes Tiltalte 1 herefter i forhold 3 og 4.
7 nævninger og 3 dommere udtaler herefter om skyldsspørgsmålet vedrørende Tiltalte 2
Tiltalte 2 har forklaret, at han aldrig har haft en telefon, hvorpå den krypterede platform SKY ECC var installeret. Der foreligger ikke oplys-ninger om teledata i form af lokaliseringsdata for en mobiltelefon benyttet af Tiltalte 2 i månederne op til drabene og drabsforsøget den 17. no-vember 2020. Der foreligger alene teledata i form af lokaliseringsdata for den tele-fon, der benyttede SKY-profilen Profilnavn 1 for perioden fra den 19. oktober til den 20. november 2020, og udskrifter af SKY-data, hvori profilen indgår. Det er derfor ikke muligt for landsretten at vurdere, om der var et overensstemmende bevægemønster mellem Tiltalte 2's egen telefon og telefonen med SKY-profilen Profilnavn 1.
Af de fremlagte lokaliseringsdata fremgår, at telefonen med SKY-profilen Profilnavn 1 hovedsagelig gik på master ved By 1, Storkøbenhavn og København i perioden op til den 17. november 2020.
Tiltalte 2 har forklaret, at han som følge af sin udtræden af LTF den 23. februar 2019 blev stukket ned af personer med tilknytning til LTF, hvorfor han valgte at flytte væk fra miljøet. Vi lægger det som ubestridt til grund, at Tiltalte 2 flyttede sin adresse til By 2 den 1. juni 2019,
- 32 -
og at han havde registreret adresse i By 2 frem til den 1. marts 2021. Det lægges ligeledes som ubestridt til grund, at han i efteråret 2020 i By 2 gennemgik et ar-bejdsprøvningsforløb, der resulterede i, at By 2 Kommune godkendte ham til fleksjob. Tiltalte 2 opholdt sig dog i By 1, når han skulle besøge sin kæreste og sine børn.
Vidne 8 og Vidne 17 har forklaret, at de besøgte Tiltalte 2 i hans lejlighed flere gange, og at de ikke var i tvivl om, at han reelt var flyttet til By 2.
Vidne 8, der blandt andet fungerede som hans mentor og som hans arbejdsgi-ver, har endvidere forklaret, at hun ved opslag i sin kalender og e-Boks kan udlede, at hun deltog i møder med Tiltalte 2 i By 2, eller at han i øvrigt opholdt sig i By 2, blandt andet den 20., 21., 26. og 28. oktober 2020 samt den 2. - 5., 10. - 13. og 16. - 18. november 2020. Telefonen med SKY-profilen Profilnavn 1 er imidlertid på alle disse dage registreret på master på Sjælland, mens den alene er registreret på master i By 2 den 26. oktober 2020 samt den 4. og 17. november 2020.
Vidne 17 har forklaret, at han mødtes med Tiltalte 2 i By 2 8-10 gange, herunder den 14. og den 29. oktober 2020. Af de fremlagte lokaliseringsdata for telefonen med SKY-profilen Profilnavn 1, der omfatter perioden fra den 19. oktober 2020, fremgår, at SKY-profilen den 29. oktober 2020 alene er registreret på master på Sjælland.
Af beskeder sendt fra SKY-profilen Profilnavn 1 den 20. oktober 2020 fremgår, at politi-et den pågældende dag foretog ransagninger. Der er en række faktiske forhold, der taler for, at korrespondancen vedrører Tiltalte 2 og hans svoger, Vidne 18, tidligere Person, og der er en række forhold, der taler imod dette. Det bemærkes, at der ikke i øvrigt er dokumenteret tekstbeskeder, fotos eller andet i de fremlagte SKY-chats, der kan understøtte, at det var Tiltalte 2, der var fast bruger af telefonen med SKY-profilen Profilnavn 1.
Også for landsretten har der været afspillet flere lydfiler fra SKY-profilen Profilnavn 1 og referencemateriale i form af aflyttede samtaler fra Tiltalte 2's egen telefon. Vi finder ved genaflytning af lydfilerne sammenholdt med refe-
- 33 -
rencematerialet og vores observationer under hovedforhandlingen, at det er sandsyn-ligt, at det er Tiltalte 2, der høres på lydfilerne. Dette støttes af de af fonetiker Vidne 14 afgivne forklaringer og den af hende ud-arbejdede erklæring. Vi finder imidlertid ikke, at dette i sig selv er tilstrækkelig til at godtgøre, at Tiltalte 2 var fast bruger af telefonen med SKY-profilen Profilnavn 1.
Efter en samlet vurdering finder vi, at det herefter ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at det var Tiltalte 2, der var fast bruger af telefonen med SKY-profilen Profilnavn 1 og afsender af beskeder-ne på SKY-gruppechats i perioderne fra den 30. til den 31. oktober 2020 og fra den 13. til den 17. november 2020.
Vi stemmer derfor for at frifinde Tiltalte 2.
2 nævninger udtaler om skyldsspørgsmålet vedrørende Tiltalte 2
Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi af de grunde, der er anført af byret-ten, at det er bevist ud over enhver rimelig tvivl, at det var Tiltalte 2, der var fast bruger af SKY-profilen Profilnavn 1 og afsender af beskederne på SKY-gruppechats i perioderne fra den 30. til den 31. oktober 2020 og fra den 13. til den 17. november 2020.
Herefter, og af de af byretten i øvrigt anførte grunde, stemmer vi for at finde Tiltalte 2 skyldig i den rejste tiltale i forhold 3 og 4.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, frifindes Tiltalte 2 herefter i forhold 3 og 4.
T h i b e s t e m m e s :
Tiltalte 1 frifindes i forhold 3 og 4.
Tiltalte 2 frifindes i forhold 3 og 4.”
Der afsiges herefter frifindelsesdom som nedenfor bestemt.
- 34 -
T h i k e n d e s f o r r et :
Tiltalte 1 frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.
Tiltalte 2 frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.