Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten ændrer byrettens dom, således at tiltalte frifindes for voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse

Østre LandsretStraffesag2. instans1. maj 2025
Sagsnr.: 891/25Retssagsnr.: SS-2830/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2830/2023-OLR
Sagstype
Nævningesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
891/25
Sagsdeltagere
Rettens personaleChristian Holger Vang; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleSteen Mejer; PartsrepræsentantChristina Schønsted; Rettens personaleJulie Skat Rørdam

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 1. maj 2025 af Østre Landsrets 23. afdeling

(landsdommerne Steen Mejer, Julie Skat Rørdam og Christian Holger Vang (kst.)   med nævninger).

23. afd. N nr. S-2830-23:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (født 1970))

(advokat Christina Schønsted, besk.)

Dom afsagt af Retten i Nykøbing Falster den 4. oktober 2023 (1-2755/2023) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.   

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forurettede har gentaget sin påstand for byretten om godtgørelse for tort på 500.000 kr. og taget forbehold om krav om erstatning for svie og smerte, eventuel senere forskydning af skolegang m.v., behandlingsudgifter af enhver art, varige mén og erhvervs-evnetab.

Der er for landsretten afspillet klip af video optaget med tiltaltes telefon.

Forklaringer

Der er også for landsretten afspillet videoafhøring af Forurettede.

- 2 -

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 5.

Den i byretten af Vidne 4 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han på det pågældende tidspunkt boede på Adresse 1, hvor han havde boet i ca. 7-8 år. Han er førtidspensionist og har været det i 6½ år. Han blev førtidspensionist, mens han boede på Adresse 1. Han boede alene med sine hunde. Han blev for ca. 9 år siden skilt efter 4 års ægteskab – det var ikke moren til hans datter. Han har ikke kontakt med sin datter og har ikke set hende, siden hun var fire år. Der gik i hvert fald 3-4 uger, før Forurettede begyndte at overnatte hos ham. Hun skulle være hos ham, fordi hun var hjemsendt fra skole. Han fik i perioden indimellem besøg af Vidne 4 og Person 16, en gammel murer, som han havde lært at kende gennem vejsalg. Sådan lærte han også Vidne 3 at kende. Vidne 4 og Person 16 talte med ham om, at Forurettede var der. De syn-tes, at det var godt, at Forurettede havde et sted at være. De syntes ikke, at det var smart, at hun sov der, fordi man vidste ikke, hvad hun kunne finde på. Når Forurettede bliver sur, bliver hun sur. Han sov på sofaen. De sov ikke i samme seng. Det har han heller ikke sagt i byret-ten. Hundene sov i hendes seng, men han sov altid på sofaen. Han har forklaret, at han ville lægge en madras på gulvet, men det ville hun ikke. Det er formuleret forkert, når byrets-dommeren har skrevet, at han spurgte Vidne 3, om det var i orden, at han og Forurettede sov i samme seng. Han har heller ikke sagt, at han trods families og venners advarsler blev ved med at sove i samme seng som Forurettede. Det er rigtigt, at han til politiet har forklaret, at Forurettede, når hun sov hos ham, sov i hans seng og at hun ikke ville sove på sofaen, og at han heller ikke måtte lægge sig på sofaen, men han sov der ikke, han lå på sofaen med åben dør. Han har ikke forklaret politiet, at de lå i samme seng. Allerede dér er fejlen op-stået. Han har aldrig sovet i samme seng som Forurettede – han kan ikke se, hvorfor de skulle gøre det. Forurettedes problem var, at hun aldrig havde sovet alene før. Hun havde altid sovet på sofaen hoved mod hoved med sin far. Han troede ikke, at Forurettede ville ham noget ondt. Deres relation var i hvert fald til sidst som far og datter. Han har altid haft et godt forhold til børn. Han så sin egen datter i 4 år, indtil han gik psykisk ned. Da Forurettede begyndte at komme hos ham, havde han kendt Vidne 3 i 7-8 år, så han havde kendt Forurettede i næsten hele hendes liv. De talte til hinanden som far/datter; de talte altså sødt til hinanden og hjalp hin-anden med f.eks. huslige ting. Forurettede vidste f.eks., at hun ikke måtte bruge køkkenet, hvis hun ikke ryddede op. Forurettede skulle helst i seng senest kl. 21.30, men det kom an på, hvor-når den sidste bus fra Vidne 3 gik. Den gik som regel kl. 21.22. Han puttede ikke Forurettede, men

- 3 -

gik ind og sagde godnat. Om morgenen gik han ind og vækkede hende. De havde en god relation. Han havde ingen ide om, at Forurettede kunne finde på at anmelde ham. De kunne godt komme op at diskutere. Forurettede begyndte at komme hos ham samtidig med corona i marts 2020. Han smadrede på et tidspunkt sit knæ og var indlagt, så i den periode var Forurettede hos sin far. Da han kom tilbage fra hospitalet efter en måneds tid, kom Forurettede igen. Forurettede er meget stædig. De kunne også råbe ad hinanden. Han tænkte ikke på, at det kunne føre til, at hun ville anmelde ham. Tværtimod vidste hun, at han ville sige, at hun ikke skulle komme hos ham mere, og det ville hun ikke risikere. Op til at Forurettede kom på opholdssted, havde han ikke meget kontakt med hende, da skolen var startet igen, og da hun pga. det med Person 17 ikke måtte komme nogen steder uden Vidne 3. Han havde aldrig en tanke om, at hun ville anmelde ham. Det er rigtigt, at hun, mens hun var på opholdsstedet, truede med at ville anmelde ham, men han troede ikke, at hun ville gøre alvor af det. Hun truede med at anmelde ham i forbindelse med, at han ikke ville hente hende fra opholds-stedet.

Han og Forurettede har krammet hinanden, men aldrig kysset hinanden. Forurettede gav ikke ud-tryk for, at han var andet end som en far for hende. Han husker, at Forurettede gav ham teg-ningen af et hjerte med en pil igennem og bogstaverne Bogstav 1 og Bogstav 2. De talte ikke om den. Det var bare noget, hun malede. Forurettede brugte nogle gange hans telefon til at optage videoer, fordi hendes egen telefon var gammel. Hun optog bl.a. en video, hvor hun lavede mad i hans køkken. Hun lagde videoerne op på Tik-Tok og alle mulige steder. Det var normalt, at han sagde hold kæft til hende for sjov, som man hører på videoen. De talte et meget vok-sent sprog sammen. Man hører på videoen, at han sagde: ”Der er ikke andre, der skal vide det om os ”. Han sagde sådan, fordi han ikke ville være med i videoen, som hun lagde ud alle mulige steder. Han havde ikke lyst til at blive lagt ud på Tik-Tok. Det er rigtigt, at de tit lavede mad sammen. Når han stod op for lave spejlæg om natten, hoppede hunden ned, og derfor blev Forurettede vækket, selv om han sov på sofaen. Man hører på videoen, at han sagde ”så ”. Han sagde sådan, fordi han ikke ville være med i videoen. Hun snakkede hele tiden til ham. Derfor sagde han ”så ” i stedet for ”hold kæft ” eller andet, der ikke ville lyde godt på video. Det var fis og ballade, når hun svarede, at han bare kunne lade hende sove, og at hun ikke sagde noget. Forurettede måtte lave alt hos ham. Normalt spiste de aftensmad hos Vidne 3, men indimellem lavede Forurettede mad til dem. Det er måske sket 12 gange på de to år. Han lavede også mad til hende, når hun f.eks. gik i skole.

Forurettede anmeldte ham, fordi han ikke hentede hende på opholdsstedet, hvor hun ikke ville være. Han havde kun set Forurettede én gang, efter han kom hjem med kræft. Deres forhold

- 4 -

var, som det fremgår af sms-korrespondancen. Sms ’ erne var den eneste kontakt, de havde. ”Ske ” var et kodeord, som de brugte, for at hendes skolekæreste og hendes klassekamme-rater ikke kunne se, hvem hun skrev med. Hun ville ikke have, at der stod ”Tiltalte ”, derfor skrev de ”ske ”. Det var et kodeord, som de brugte for at vise, hvordan deres humør var. Når Forurettede skrev ”ske ” betød det, at hun havde det godt. Når hun ikke skrev det, blev han bekymret. Når han skrev det, havde han det godt. De havde det godt, når de skrev det til hinanden. Deres relation ændrede sig, da Forurettede kom på opholdsstedet. De skrev ikke så meget sammen. Hun havde også mange aktiviteter. Det var fint nok, at Forurettede ikke svare-de med det samme, men måske først skrev senere. Han skrev, når han kunne se, at hun var på, fordi hun havde bedt ham om at holde øje med hende. De var ikke uvenner. Han mener, at han talte med Forurettede kl. 22.15, dagen før han blev anholdt. Hun bad ham om at hente sig, og det skulle gå stærkt. Han skulle jo nok have hentet hende den dag, så havde han ikke siddet her. Hun har altid brugt det som en trussel, men han havde ikke troet, at hun ville gøre alvor af det. Efter det med Person 17 var hun ramt rigtig hårdt, og det gik ned ad bakke for hende. Kommunen kom ind over og bestemte, at han ikke måtte være alene med hende, så han kunne ikke længere hjælpe med lektier. Han kunne se på Forurettede, at det, hun sagde om Person 17, var sandt. Når Forurettede ikke taler sandt, bliver hun hurtigt hidsig. Hvis hun kigger væk, lyver hun. Vidne 3 sagde, at Forurettede godt kunne narre en voksen. Han tror, at Vidne 3 sagde sådan, fordi Vidne 3 selv havde prøvet det, men han ved det ikke. Efter at Forurettede kom på opholdssted, var hun meget ked af det. Helt i begyndelsen var hun glad, men hun blev mere og mere ked af det. Han ved nu, at årsagen var, at hun blev misbrugt på opholds-stedet. Med den viden han har i dag, skulle han have rådet hende til at stikke af eller have hentet hende. Forurettede mente, at det var Vidne 3's skyld, at hun skulle være på opholdsstedet. På opholdsstedet var Person 8, som gik en runde om aftenen. Person 8 gik ind på Forurettedes værelse. Han hørte det gennem hendes telefon. Han skulle jo have et bevis, hvis han skulle gøre noget. Forurettede fortalte, at Person 8 havde befamlet hende. Han sagde, at hun bare skulle lægge telefonen på sengen, hvis Person 8 kom ind. Han tænkte, at det var et fup-nummer, men så kunne han jo se, at det var sandheden. Han hørte, at Person 8 sagde til Forurettede: ”Du siger ikke noget til Tiltalte, om det vi laver sammen.” Det skulle han have op-taget. Efter at Forurettede kom på opholdsstedet var det hende, der ringede mest til ham.   

Det er stadig hans holdning, at det er Person 17, der har gjort alt det, han bliver beskyldt for. Hun sagde det, da hun fortalte ham om, hvad Person 17 havde gjort. Hun sagde, at Person 17 havde fingre oppe i hende og havde slikket hende. Han husker ikke, om hun sagde, at Person 17 havde haft samleje med hende. Han husker ikke, hvornår han fik det at vide af hende. Han blev chokeret over, at han blev anholdt og tænkte derfor ikke på andre end sig selv.

- 5 -

Han ville ikke tale om alle mulige andre. Derfor sagde han ikke noget om Person 17 til politi-et eller i grundlovsforhøret.

Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at han er leder af Opholdssted og har været det i 16 år. Han arbejder også som pædagog. Der er to ansatte i et team. Der var på det pågældende tidspunkt vist fem børn/unge på stedet. Der er tilknyttet to voksne til hvert barn/ung. Han talte en del med Forurettede. Hun er en sød pige – man kunne mærke, at hun havde nogle traumer. De fik startet traumebehandling op. De beder altid om en screening hos en psykolog, for det gør det lettere at få en egentlig traumebehandling igennem hos kommunen. Forurettede kom igennem screeningsforløbet og begyndte hos Vidne 5 sidst i efteråret. Han mener, at Forurettede relativt hurtigt fortalte om tiltalte. Personalet spørger altid ind til, hvem det f.eks. er den pågældende taler i telefon med. Der var på det tidspunkt in-tet, der indikerede noget negativt, men man er jo altid opmærksom. Han spurgte ind til, hvem tiltalte var. Han husker ikke, om han fik nærmere oplysninger om ham. Han husker, at Forurettede fortalte, at hun havde sovet hos tiltalte, men han husker ikke, om han hørte nærmere herom. Der var en mistanke om, at der var sket noget. De vidste godt, at hun hav-de været udsat for nogle overgreb. Forurettede havde mange psykosomatiske smerter, der kun-ne indikere en form for traume. Så vidt han husker, ringede Vidne 5 til ham og fortal-te, hvad Forurettede havde sagt, mens Forurettede var på vej hjem i bilen. Han vidste godt, hvor-dan han skulle håndtere situationen. Han var lyttende, fordi hun havde behov for at fortæl-le. Det var kun ham og Forurettede, der var til stede ved den samtale, hvor anale samlejer blev nævnt. Han spurgte ikke ind til, hvad hun mente med analt. Han spurgte ikke ind til noget. Forurettede sagde ikke noget om antal, men sagde, at det var sket flere gange over længere tid. Han husker, at der var noget med julen, og at hun var bange for, at hendes far ville blive sur.

Han har 3-4 gange oplevet, at Forurettede blev sur, hvis tiltalte ikke svarede hende. Alle teen-agere har humørsvingninger, men med Forurettede skulle der nok ikke så meget til, før hun blev sur og trampede af sted. Han ved, at Forurettede var sur på tiltalte – han husker ikke, om de blev gode venner igen, før sagen blev anmeldt. Som han husker det i dag sagde Forurettede ikke, at hun blev slået af tiltalte. Hvis hun havde sagt sådan, vil han mene, at han ville have noteret det. Han har stadig ikke fået at vide, hvorfor Forurettede blev flyttet. Det kan være kor-respondancen med Person 8, der gjorde, at hun blev flyttet, men de har ikke fået noget konkret at vide. Han tog en snak med Forurettede om, at beskeder som ”jeg elsker dig ”og hjertesmileyer kunne misforstås. Han husker det ikke så nøje. Forurettede lagde ikke skjul på,

- 6 -

at hun talte med tiltalte. Han ved ikke, hvor meget de talte i telefon sammen. Vaginal og anal var Forurettedes ord. Hun vidste godt, hvad det betød.   

Vidne 2 har supplerende forklaret bl.a., at hun var den ene af de to voksne, der var tilknyttet Forurettede. Som kontaktperson er man den, der har ansvaret for kontakt til kommune, forældre mv. Hun havde lige så meget kontakt til Forurettede som alle de andre personaler. Som hun husker det, var de fra begyndelsen bekymrede for Forurettede. Hun var meget utryg. Hun vågende om natten og var bange, for at vinduet var åbent, og at tiltalte sad i hendes seng. Denne episode skete, efter at Forurettede havde betroet sig til Vidne 5. Hun havde værelse lige over for Forurettedes værelse. Når Forurettede vågnede om natten, kom hun hen og bankede på. Hun fulgte Forurettede tilbage til værelset og snakkede med hen-de. Forurettede nævnte tiltalte og også Person 17 ved navn. Ved Forurettedes ankomst vidste de, at hun var blevet misbrugt af Person 17. Det er ikke noget, de spørger ind til. De må ikke stille afhørende spørgsmål. Det skal komme i det tempo, hun er klar til. Så i de første måneder handler det om relationsdannelse. I den periode lytter de og er der. Hun husker ikke i dag, hvornår Forurettede begyndte at fortælle om de seksuelle krænkelser. Det var ikke først i slut-ningen, at Forurettede talte om det. De fik startet forløbet med Vidne 5 op. Både hun selv og psykologen vurderede, at Forurettede var et de mest traumatiserede børn, de har arbejdet med. De havde hørt Forurettede omtale tiltalte som fars ven, og Forurettede havde fortalt, at han havde været der for hende under corona. Forurettede var også bekymret for ham og for, hvad der skulle ske, når de nu havde hendes telefon. Det var billederne, Forurettede var bange for. Hun ved ikke hvorfor. Forurettedes veninde Person 18 overhørte samtalen, fordi Forurettede lånte Person 18's telefon, efter at politiet havde taget Forurettedes telefon. Hendes bekymring kunne både være af omsorg for tiltalte og af hensyn til sig selv. Det var hendes indtryk, at tiltalte havde været en af Forurettedes trygge omsorgspersoner. Man skal huske, at børn ikke altid ved, hvad der er rigtigt og forkert. Som hun husker det, sagde Forurettede ikke noget nærmere om, hvad Person 17 havde gjort. Forurettede fortalte, at tiltalte havde gjort noget, som hun ikke brød sig om o.lign. Forurettede nævnte aldrig over for hende ordene samleje, vaginalt og analt. Forurettede havde en adfærd, som de var opmærksomme på. Der var der en episode, hvor en lærer havde lagt en hånd på Forurettedes skulder, hvorefter Forurettede sagde, at han var pædofil mv. De måtte således oversætte forskellige sociale intentioner osv. for Forurettede. Hun husker, at Forurettede gik op i, hvordan hun så ud. Forurettede fandt ud af, at hendes krop kunne bruges som middel. Piger, der har været udsat for overgreb, kan gå i en af to boldgader, hvor de enten gør meget for at ikke at være attraktive eller går op i at se godt ud. Hun fornemmede, at Forurettede var tryg og havde det godt på Opholdssted. Hun har ikke hørt, at Forurettede, mens hun var på Opholdssted, skulle have udtrykt ønske om at blive hentet. Der var dog vist noget om, at

- 7 -

Forurettede havde ringet til tiltalte og bedt ham hente sig, da hun og Person 18 var stukket af. Hen-des kolleger har efter hendes forklaring for byretten, sagt til hende, at Forurettede to gange var selvskadende, mens hun var på Opholdssted. Forurettede har ikke fortalt, at hun blev slået af tiltalte. Forurettede fortalte om én konkret episode med tiltalte hjemme hos sin far. Hun ved stadig ikke, hvorfor Forurettede blev flyttet. Der kunne være dage, hvor Forurettede var uoplagt og ikke kom i skole og havde brug for at have fuld støtte. Hun oplevede, at Forurettede nok reagerede mere end normalt, hvis hun ikke fik fuld opmærksomhed.

Vidne 3 har supplerende forklaret bl.a., at Forurettedes mor er lettere psykisk syg og har været misbruger af stoffer og alkohol. Da Forurettede var 5-6 år, flyttede Forurettedes mor med hende. Kommunen har bestemt, at Forurettede ikke må se sin mor. Han var tidspunkt for det påsigtede kæreste med Person 2, som nu er død. I coronatiden var Forurettede hos tiltalte i alle hverdage og nogle gange i weekenden, hvis vidnet skulle noget. Der gik i hvert fald nogle uger, før Forurettede begyndte at sove hos tiltalte – det var ikke fast i begyndelsen. Han mener, at han først til sidst hørte om, at tiltalte og Forurettede faktisk sov i samme seng. Da han blev afhørt til sagen mod Person 17, mener han, at Forurettede gik i skole, men stadig var hjemme hos tiltalte indimellem. Han hørte tre gange om, at Person 17 havde forgrebet sig på Forurettede. Han troede ikke på Forurettede. Han troede først på Forurettede, da vennerne sagde til ham, at de var sikre på, at Person 17 havde gjort det. Han spurgte Forurettede, mens Person 17 var til stede, om hun ønskede, at de skulle anmelde det. Det ville hun ikke have. Det skulle han selvfølgelig ikke have spurgt hende om. Han mener bestemt ikke, at Forurettede har ringet til ham kl. 3 om natten og ville hentes, fordi tiltalte havde slået hende. Han plejer dog at sove rimelig godt om natten. Han sagde tit, at tiltalte og Forurettede var som mand og kone. Det var surrealistisk, at en pige og en mand gik og talte om hverdagsting på den måde. Han havde ingen mistanke til tiltalte. Han har ikke sagt til Forurettede, at han havde tænkt, at tiltalte kun-ne finde på at gøre noget sådant. Forurettede har aldrig sagt noget til ham om, at tiltalte var for nærgående, som hun havde sagt om Person 17. Hun sagde, at tiltalte var nødt til at komme og hjælpe hende med lektier, for lektierne skulle jo laves. Hun kunne næsten blive sur, hvis tiltalte så ikke kom.   

Vidne 5 har supplerende forklaret bl.a., at Dørlukning

- 8 -

Dørlukning

- 9 -

Dørlukning

Landsrettens begrundelse og resultat

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

 Fem nævninger og tre dommere udtaler:

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at hændelsesforløbet har væ-ret som anført af byrettens flertal. Tiltalte har for landsretten – efter først at have vedstået sin forklaring for byretten – fragået sin forklaring om, at han og Forurettede sov i samme seng. Denne nye forklaring, der – udover at være i modstrid med hans forklaring til politiet og i byretten – er i modstrid med Forurettedes og Vidne 3's forklaringer, tilsidesættes som utroværdig. Landsretten lægger således som byrettens flertal til grund, at tiltalte og Forurettede i de lange perioder, hvor Forurettede opholdt sig hos tiltalte, sov i samme seng.

Herefter, og af de grunde, der i øvrigt er anført af byrettens flertal, stemmer disse voteren-de for, at tiltalte har gjort sig skyldig som anført i byrettens dom.

Fire nævninger udtaler:

Vi finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte er skyldig. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte.   

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, frifindes tiltalte.

Thi bestemmes:

Tiltalte frifindes.

Der afsiges herefter frifindelsesdom som nedenfor bestemt.

Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.

- 10 -

T h i k e n d e s f o r r et :

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for by- og landsret.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 891/25
Rettens sags nr.: SS-2830/2023-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i Nykøbing FalsterNYK
DDB sags nr.: 2730/23
Rettens sags nr.: SS-2755/2023-NYK
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1900-72304-00016-22
Påstandsbeløb
Landsretten ændrer byrettens dom, således at tiltalte frifindes for voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse — domsdata.dk