Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om ærekrænkelse overfor advokat

Retten i LyngbyCivilsag1. instans14. april 2023
Sagsnr.: 908/25Retssagsnr.: BS-13369/2022-LYN
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Lyngby
Rettens sagsnummer
BS-13369/2022-LYN
Sagstype
Privat straffesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
908/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantLeif Nielsen; PartsrepræsentantKristian Aarsøe; PartsrepræsentantKirsten Bindstrup

Dom

RETTEN I LYNGBY

DOM

afsagt den 22. juni 2023

Sag BS-13369/2022-LYN

Sagsøger

(advokat Kirsten Bindstrup)

mod

Sagsøgte

(advokat Leif Nielsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 5. april 2022.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte, har overtrådt straffelovens § 267 om ærekrænkelse ved udtalelser på Sagsøgers, advokatfirmas hjemmeside.

Sagsøger har nedlagt følgende påstand:

Sagsøgte straffes for overtrædelse af straffelovens § 267 for følgende sigtelser:

” for at dække over deres eget bedrageri. Sagsøger er kendt for ikke at have ”rent mel i posen ”. Han har modtaget bestikkelse.”

Sagsøger ønsker, at det i dommen bemærkes, at beskyldningerne var ubeføjede.

2

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger en torterstatning på 5.000,- kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om betaling af et mindre beløb end det påstævnte.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår, at sagen vedrører dette opslag på Facebook fra 2022:

Opslag udeladt pga. følsomme personoplysninger

Forklaringer

Sagsøger, Sagsøgte og Vidne har afgivet forklaring.

Sagsøger har forklaret, at han blev kontaktet af sagsøgtes tidligere ægtefælle, da han som advokat tog sig af nogle tvister med sagsøgte omkring psykisk vold og om forældremyndighed og samvær med børnene. Sagsøgte fik forældremyndigheden, og der blev fastsat samvær. Politiet ophævede sagen om psykisk vold.

Hans klient skulle have 200.000 kr. efter bodelingsforliget indgået i skifteretten. Der blev talt voldsomt, og sagsøgte ville ikke anerkende fundamentet. Men fo-gedretten foretog udlæg. Han fik som advokat tillagt honorar. Det var meget tidskrævende sager. Retten fastsatte salæret. Udlægget på 13.000 kr. indeholdt hovedstol og sagsomkostninger. Der er intet, der er blevet betalt. De 200.000 kr.

3

er heller ikke betalt. Der var forhandlinger om nedsættelse. Det kunne ikke lade sig gøre.

Det er rigtigt, at han i 1995 fik en tur til Paris, hvor hans hustru deltog i en mid-dag. Han holdt op i EDB afdelingen. Der var et kæmpeproblem. I hans kontor sad de på kildeskattesystemet, hvor der er store aktører, der ”smører” vold-somt. Fx kom der vin til julefrokost fra de store EDB-firmaer. På tre ture til Pa-ris, som omhandlede udvikling af de store systemer og var faglig relevante, deltog hans chefer. Han prøvede at stoppe det, da han sagde, at det var bestik-kelse. Han opfattede det som en tikkende bombe. Han så sig selv som whistle-blower. Han har ikke selv modtaget bestikkelse. Han brugte ordet bestikkelse for at få avisernes opmærksomhed. Ingen blev straffet, og det blev stoppet. Der blev ”smurt” meget dengang. Med de nye regler ville middage på det niveau ikke være i orden.

Han er aldrig blevet politiundersøgt, sigtet eller noget for bedrageri. Han har været advokat siden 2008, dvs. i 15 år.

På advokatkontoret bruger de internettet, og klienterne kigger herpå. Derfor be-tyder det meget, hvad der står der. Det er meget skadeligt for ham som advokat med udtalelser som de pågældende.

Han er ikke verdensmester i Facebook. Der er folk, der hjælper ham hermed. Han udtog stævning, da der havde været flere udsagn om ham forinden. Hun havde givet ham lave karakter, selvom hun aldrig selv havde været klient. Han kan sagtens forstå, at hun var påvirket af fogedudlægget. Men da det grove ud-sagn kom, udtog han stævning.

Udlægsforretningen i fogedretten foregik telefonisk. Sagsøgte sagde, at ”det var svindel mv” . De var ikke i samme rum. Men han kunne høre udmeldingerne. Der var flere møder, også hvor hans fuldmægtig gav møde. De fortalte om de-res tidsforbrug. Fogedretten sagde, at de godt kunne bede om et andet beløb end taksterne. De sendte en redegørelse til fogedretten.

Advokatfirma er drevet af dem. Han driver advokatvirksomheden un-der to navne. Advokatfirma er vist binavnet. Han havde dengang to ad-vokatfuldmægtige. Nu har han nogle jurastuderende. Der er ikke andre advo-kater.

Sagsøgte har forklaret, at hun har skrevet den omhandlede an-meldelse. Hun gjorde det efter hendes advokatfuldmægtig havde bedt Advokatfirma om en forklaring på, hvorfor de havde taget 13.000 kr. ekstra i fogedretten. Derfor skrev hun det. Hun fik ikke en redegørelse for det ekstra be-løb. Advokatfuldmægtigen bad om det på mail.

4

Det første udsagn gik på firmaet, da det også handlede om fuldmægtigen. Hun googlede sagsøgeren for at se, hvad han tidligere havde lavet. Hun fandt 3 for-skellige sager, dels om bestikkelse, dels om en jurastuderende og dels om, at han havde indsat en anden som direktør i et selskab. Begge dele er økonomisk svindel. Hun søgte på ham, inden hun skrev det og henviste til artiklerne. Hun tænkte, at der var tidligere snavs på ham. Hun tænkte, at han skjulte noget, fordi han ikke svarede hendes advokat.

Vidne har forklaret, at han er far til sagsøgte. Han var til stede under udlægsforretning to gange. Han havde fuldmagt fra datteren til at møde. I telefonen sagde advokaten, at der skulle betales 50.000 kr. Han sagde, at det havde datteren ikke. Vidnet sagde, de kunne lave en afdragsordning. Han nævnte et par hundrede kr. om måneden. Advokaten sagde, at det var uacceptabelt. Vidnet følte, at det var truende. Advokaten sagde, at de ville tage udlæg på beløbet og sætte lejligheden på auktion. Hun sagde til vidnet, at I må godt klage over det. Der var omkostninger på 2.000 kr. og 11.000 kr. Han refere-rede for datteren, hvad han havde oplevet. Han var ked af det, da han havde følt sig truet. Datteren blev sur. Han sagde, at hun skulle gå derhen selv anden gang. Men han gjorde det alligevel, da hun skulle på arbejde. Den anden gang sagde han, at han ville optage samtalen. Fogeden sagde, at det måtte han ikke.

Datteren er læge. Begge fogedretsmøder var telefoniske. Han har mødt advoka-ten en gang før.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

PÅSTANDE:

Sagsøgte straffes for overtrædelse af straffelovens § 267 for følgende sigtelser:

”for at dække over deres eget bedrageri. Sagsøger er kendt for ikke at have ”rent mel i posen” . Han har modtaget bestikkelse..”

Sagsøger ønsker, at det i dommen bemærkes, at beskyldningerne var ubeføjede.

Sigtelserne skal slettes jf. straffelovens § 271.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger en torterstatning, idet sagsøger nedsætter kravet til 5.000,- kr.

5

Processuelt: Det fastholdes, at Vidne afvises som vidne, og det samme gælder bilag: C, D, E, G, H, I, K, L og M.

SAGSFREMSTILLING:

Sagsøger er advokat for sagsøgtes tidligere ægtefælle. I forbindelse med afslutning af ægteskabet mellem sagsøgte og dennes tidligere ægtefælle har der været en tvist om forskellige spørgsmål, som i en vis udstrækning er faldet ud til sagsøgers klients fordel.

Dette har afstedkommet reaktioner fra sagsøgtes side, herunder angreb på sagsøger i hans egenskab af den tidligere ægtefælles advokat.

Som det nyeste tiltag har sagsøgte bl.a. skrevet følgende på advokatfirmaets offentlige facebookside:

”for at dække over deres eget bedrageri. Sagsøger er kendt for ikke at have ”rent mel i posen” . Han har modtaget bestikkelse.”

Sagsøgte har i en googleanmeldelse i tilknytning til sagsøgers virksomhed tidligere skrevet følgende om sagsøger:

”Truer med at smide 2 små børn på gaden og forsvarer en egyptisk statsborger, der svindler med hele det danske system.”

I en kundetilfredshedsundersøgelse beregnet for klienter har sagsøgte givet sagsøger bundkarakter uden at oplyse, at hun ikke er klient, men derimod er modpart.

Det er afgørende, at der i advokatvirksomhed er et tillidsforhold mellem klienten og advokaten. Det er belastende og er egnet til at skræmme potentielle klienter bort, når det anføres om en advokat, at vedkommende ”er kendt for ikke at have ”rent mel i posen” ”. Det samme gælder, når det påstås, at vedkommende har begået bedrageri og har modtaget bestikkelse.

Sagsøger er aldrig blevet straffet. Han har aldrig personligt modtaget bestikkelse. Sagsøger har været ansat i 30 år i den statslige Forvaltning, herunder 22 år som tjenestemandsansat kontorchef. Sagsøger har en pletfri straffeattest.

6

Sagen udspringer alene af, at sagsøger har udført sit arbejde som advokat, som han er pligtig til overfor sin klient.

SÆRLIGT OM SAGSØGTES UDSAGN:

Som anført har sagsøgte skrevet: ”Sagsøger er kendt for ikke at have ”rent mel i posen” .”

Udtrykket var oprindeligt synonym for en særlig type toldsvig, der ophørte for mange år siden. Siden blev udtrykket synonym for alle typer af svig.

Når udtrykket ”ikke rent mel i posen” bruges, er det typisk udtryk for et ikke ubetydeligt retsbrud.

Den Danske Ordbog henviser til en udtalelse fra fhv.

Justitsminister, der under rigsretssagen mod ham udtalte, at han havde rent mel i posen. I denne sag blev Justitsminister idømt fire måneders fængsel, der dog blev gjort betinget under henvisning til hans alder og helbred.

Her i sagen sammenkæder sagsøgte udtrykket ikke at have ”rent mel i posen” med, at der dækkes ”over deres eget bedrageri” og at sagsøger ”har modtaget bestikkelse” . Altså to alvorlige forbrydelser.

Sagsøgte forstærker sit angreb ved at skrive, at sagsøger ”er kendt for” den anførte adfærd. Dermed er der ikke tale om ”en enlig svale” , men om et ikke uvæsentligt element i sagsøgers generelle adfærd.

Det udgør et alvorligt angreb på en advokat og den tillid, der skal være til en sådan, at en person på et offentligt elektronisk medie skriver, at advokaten er kendt for svigagtig adfærd.

En advokat skal have rent mel i posen.

SÆRLIGT BEMÆRKES:

Det kan oplyses, at sagsøgte indgav en adfærdsklage mod sagsøger til Advokatnævnet, hvor sagsøgte ikke fik medhold.

Sagsøgte har også anlagt et civilt søgsmål mod sagsøger, som senere blev hævet.

Det forhold, at sagsøgte har klaget over sagsøger til Advokatnævnet, og har anlagt et civilt søgsmål selvsagt ingen

7

betydning for om straffelovens § 267 er blevet realiseret.

Derimod kan sagsøgtes klage og sagsanlæg være med til at belyse hendes ”bevæggrunde til gerningen” , altså hendes motiv.

Sagsøgtes negative adfærd overfor sagsøger udspringer af, at sagsøger er indtrådt som advokat for sagsøgtes fhv.

ægtefælle. Sagsøger har udelukkende opfyldt de pligter, han har som advokat for sagsøgtes fhv. ægtefælle. Sagsøgtes negative handlinger overfor sagsøger, skyldes at han gør, hvad han har pligt til.

Dermed indgår de krænkelser, som nærværende sag drejer sig om, som led i en række angreb imod sagsøger. Dette er en skærpende omstændighed, der bør medføre, at den straf, som sagsøgte skal idømmes, skærpes.

Krænkelser er ikke blevet legitimeret

Udgangspunktet for nærværende sag er som anført i stævningen, at sagsøgte har fremsat krænkende udsagn om sagsøger. I et forsøg på at legitimere sagsøgtes udsagn, har denne dels konstrueret et problem – sagsøger har begået bedrageri i fogedretten – og dels overeksponeret to begivenheder, der fandt sted for henholdsvis 8 og 25 år siden i sagsøgers 45-årige karriere.

De udspil og redegørelser, som sagsøgte er fremkommet med i svarskriftet og i duplikken, har ikke dokumenteret, at krænkelserne af sagsøger er legitime.

Sagsøgte har i sagen inddraget en række omstændigheder, der alene har bidraget til at vidtløftiggøre sagen. Dette bør tillægges betydning ved stillingtagen til

omkostningsspørgsmålet.

AD OPFORDRINGER:

Under skriftvekslingen har sagsøger fremsat en række opfordringer, som sagsøgte ikke har besvaret:

Sagsøger har noteret sig, at hans subsidiære påstand vedrørende betalingskravet er sammenfaldende med sagsøgtes

8

subsidiære påstand vedrørende dette krav.

På denne baggrund opfordres (1) sagsøgte til at oplyse, hvor stort et beløb sagsøgte er indstillet på at betale til sagsøger, såfremt sagsøger frafalder sit principale betalingskrav.

Sagsøgte opfordres (2) til at fremlægge afgørelse, hvor sagsøger er fundet skyldig i bedrageri.

Sagsøgte opfordres (3) til at redegøre, hvad det er for faktiske handlinger eller undladelser foretaget af sagsøger, der giver grundlag for udsagnet om, at han har begået bedrageri.

Endvidere opfordres (4) sagsøgte til at dokumentere, på hvilket tidspunkt den pågældende adfærd har fundet sted.

Sagsøgte opfordres (5) til at fremlægge afgørelse, hvor sagsøger er fundet skyldig i modtagelse af bestikkelse.

Sagsøgte opfordres (6) til at redegøre, hvad det er for faktiske begivenheder, der giver grundlag for udsagnet om, at sagsøger har modtaget bestikkelse.

Endvidere opfordres (7) sagsøgte til

at dokumentere, på hvilket tidspunkt de pågældende begivenheder har fundet sted.

Sagsøgte bekendt har de begivenheder, som han har haft en form for relation til, ikke haft konsekvenser for ansatte embedsmænd. Derfor opfordres (8) sagsøgte til at dokumenterer den ”bestikkelsessituation” , som der henvises til, samt hvilke konsekven-ser det fik for de pågældende embedsmænd.

Sagsøgte har fremført: For så vidt bemærkningerne ”rent mel i posen” som kan sammenholdes med bedrageri, som formentlig eventuelt også omfatter dokumentfalsk.

Sagsøger er enig med sagsøgte i, at udtrykket ”rent mel i posen” også omfatter bedrageri. Sagsøger er også enig i, at udtrykket også kan omfatte dokumentfalsk.

Sagsøgte har tidligere beskyldt sagsøger for bedrageri.

Sagsøgte opfordres (13) til at redegøre for, om sagsøger nu

også beskyldes for dokumentfalsk. I bekræftende fald opfordres (14) sagsøgte til at redegøre for, hvilke faktiske

9

handlinger fra sagsøgers side, der måtte forbinde ham med dokumentfalsk.

Sagsøger har skrevet: For så vidt angår bestikkelse bemærkes, at dette fremgår af bilag F artikel af 23.3.2010 – bestikkelse i skat.

Det er uklart, hvad sagsøgte mener. Det er rigtigt, at bestemmelsen om bestikkelse nævnes, men samtidig er det et faktum, at sagsøger aldrig er blevet straffet for bestikkelse.

Den retsopfattelse, der fremgår af den omhandlede artikel, er forkert. Underordnede kan ikke straffes for bestikkelse, når de f.eks. beværtes med en middag, hvor de er på tjenesterejse med deres overordnede. Bl.a. var daværende Direktør Person med. Gældende ret fremgår af den dom, som sagsøger henviser til i replikken UfR 1985.270 Ø.

Der er tale om begivenheder, der er foregået for mere end 25 år siden. Efter sagsøgers opfattelse har sagsøgte ikke haft en rimelig anledning til at fremkomme med det omhandlede udsagn som led i en aktuel bedømmelse af sagsøgers generelle aktuelle adfærd som advokat. Sagsøgte opfordres (17) til at redegøre for, hvad hensigten var med at fremdrage denne 25 år gamle begivenhed i den aktuelle sag.

Under henvisning til retsplejelovens § 344, stk. 2, bør den manglende besvarelse af opfordringer tillægges processuel skadevirkning.

ANBRINGENDER:

Til støtte for de nedlagte påstande bemærkes følgende:

Sigtelsens fremsættelse er ved sin form utilbørlig fornærmende.

Sagsøgte har ikke haft rimelig anledning til at fremsætte fornærmelsen.

Den fremsatte udtalelse er egnet til at krænke sagsøgers ære og omdømme.

Sagsøgte forbinder i sin udtalelse ”ikke rent mel i posen” med,

10

at der er realiseret kriminelle handlinger som ”bedrageri” og ”bestikkelse” .

I og med sagsøgte anfører, at sagsøger ”er kendt for” retsstridig adfærd, er der tale om et forstærket angreb.

Sagsøgtes angreb på sagsøger skyldes alene, at han har udført sit arbejde som advokat, som han har været pligtig til.

Udtalelsen rammer sagsøger på hans erhverv.

Udtalelsen kan medføre store indtægtstab.

I og med at sagsøgte har bragt udtalelsen på et offentligt elektronisk medie, bliver den i særlig grad en belastning for sagsøger.

Udtalelserne er ikke fremkommet i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til at fremkomme med dem.

Underordnede tjenestemænd der, som en tjenestepligt, deltager sammen med en overordnet tjenestemand i en bespisning betalt af 3. mand, kan ikke straffes for bestikkelse.

Den bespisning, som sagsøger har fået på et fransk it-firmas regning, ligger over 25 år tilbage i tiden – længe før sagsøger blev advokat – hvorfor bespisningen ikke med rette kan inddrages i en aktuel påstand om, at sagsøger ikke har rent mel i posen.

I sin egenskab af læge er sagsøgte fuldt bevidst om, hvor skadeligt det er for personer beskæftiget i liberale erhverv (læger, tandlæger, revisorer, advokater m.fl.), at tilliden til dem drages i tvivl.

Det forhold, at sagsøgte kun i meget begrænset omfang besvarer sagsøgers opfordringer, bør tillægges processuel skadevirkning.

Det er uberettiget, at sagsøgte fremfører, at der i forbindelse med en fogedsag, som sagsøgtes medarbejder gennemfører, er begået bedrageri endsige dokumentfalsk.

Sagsøger har i over 45 år aftjent sin juridiske værnepligt, og

11

indenfor denne periode har sagsøgte fundet to eksempler, der ligger henholdsvis 8 og 25 år tilbage i tiden, der i strid med sandheden fremføres som strafværdige handlinger, og som bruges til en generel og aktuel karakteristik af sagsøger, hvilket der ikke har været rimelig anledning til.

Krænkelserne i nærværende sag indgår som et led i flere negative angreb mod sagsøger, hvilket er en skærpende omstændighed, der bør tillægges betydning ved

strafudmålingen.

Endvidere er det en skærpende omstændighed, at sagsøger angribes for at gøre sin pligt som advokat, som også bør tillægges betydning ved strafudmålingen.

Sagsøgte har i flere henseender forsøgt at vidtløftiggøre sagen, hvilket bør tillægges betydning ved afgørelsen af

omkostningsspørgsmålet.

Vidneforklaring fra Vidne og indholdet af bilagene C, D, E, G, H, I, K, L og M er uden betydning for sagen og bør derfor afvises jf. rpl § 341.

…”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

Påstand:

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre be-løb end det påstævnte,

Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

• At sagsøgte ikke har overtrådt straffelovens § 267,

• At sagsøgtes bemærkninger intet har med injurier/æreskrænkelser at gøre, men en klage over sagsøgers adfærd, som er påklage til Ad-vokatnævnet,

• Sagsøgte har ført dokumentation for udsagnet om bestikkelse ud fra sagsøgers egen erkendelse.

12

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

De af sagsøgte fremsatte udtalelser på Facebook udgør ærekrænkende sigtelser, der er egnede til at krænke sagsøgeren og nedsætte ham i klienters og andres agtelse, jf. straffelovens § 267, stk. 1.

Der er herved navnlig lagt vægt på udtalelsernes indhold og karakter, og at de er fremsat på hans advokatkontors Facebookside, og at udtalelserne kan give læsere, der søger information om advokaten, det indtryk, at advokaten og hans kontor har begået forskellig berigelseskriminalitet.

Sagsøgeren er ikke straffet for berigelseskriminalitet eller andet, og sagsøgte har ikke ved de links, som er anført i udtalelsen eller i øvrigt, herunder ved forkla-ringerne i sagen, sandsynliggjort, at der var rimelig anledning til udtalelserne i den pågældende sammenhæng. Ærekrænkelsen er derfor ikke straffri efter straffelovens § 269.

Henset til udtalelsernes karakter, omfang og fremsættelsesmåde, idet det dog er en formildende omstændighed, at sagsøgte straks efter udtagelsen af stævning har fjernet udtalelsen, fastsættes straffen til 10 dagbøder à 1.000 kr., i alt 10.000 kr., jf. straffelovens § 267, stk. 1, subsidiært fængselsstraf som fastsat nedenfor.

Sagsøgerens påstand om at kende udtalelserne ubeføjede tages til følge, jf. straf-felovens § 270.

Sagsøgte pålægges endvidere i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 at be-tale sagsøgeren en tortgodtgørelse på. 5.000 kr. med procesrente fra sagens an-læg for den retsstridige krænkelse, hun har påført sagsøgeren. Det bemærkes hertil, at udtalelserne er egnede til at skade sagsøgeren i udøvelsen af hans er-hverv.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 15.000 kr. og af retsafgift med 750 kr., i alt 15.750 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret.

Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne er der bl.a. lagt vægt på, at Sagsøger først i forbindelse med hovedforhandlingen har været repræsenteret ved advokat.

13

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte straffes med 10 dagbøder à 1.000 kr., i alt 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Følgende udtalelser kendes ubeføjede:

” for at dække over deres eget bedrageri. Sagsøger er kendt for ikke at have ”rent mel i posen ”. Han har modtaget bestikkelse.”

Sagsøgte skal betale 5.000 kr. i godtgørelse til Sagsøger.

Sagsøgte skal til Sagsøger betale sagsomkostnin-ger med 15.750 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 22-06-2023 kl. 12:00

Modtagere: Sagsøger, Advokat Kristian Aarsøe, Advokat (H) Kirsten Bindstrup, Sagsøgte

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 909/25
Rettens sags nr.: BS-32082/2023-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i LyngbyLYN
DDB sags nr.: 908/25
Rettens sags nr.: BS-13369/2022-LYN
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
5.000 kr.