Sag om, hvorvidt et gensidigt testamente oprettet af sagsøger og dennes afdøde ægtefælle er tilbagekaldt

RETTEN I AARHUS

DOM

afsagt den 10. januar 2024

Sag BS-3757/2022-ARH

Sagsøger

(advokat John H. Jeppesen)

mod

Sagsøgte

(advokat Jesper Ganzhorn Ørskov)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er modtaget den 31. januar 2022, angår spørgsmålet om et gensidigt testamente oprettet af Sagsøger og hendes afdøde ægtefælle, Afdøde, er tilbagekaldt. Sagsøgte er Afdødes søn.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at Sagsøgte skal anerkende, at dødsboet efter Afdøde ikke skal behandles efter vidnetestamente af 17. oktober 2018 men derimod efter testamente af 23. juni 2014.   

Sagsøgte har principalt påstået sagen afvist subsi-diært frifindelse.   

Sagsøger har overfor afvisningspåstanden nedlagt påstand om, at sagen skal fremmes.

2

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 23. juni 2014 underskrev Afdøde og Sagsøger et gensidigt testamente for notar. Det fremgår af testamentet, at parterne agter at indgå ægteskab den 28. juni 2018, at der i ægteskabet skal være beløbsmæssigt fuldstændigt særeje, og at Afdøde efterlader sig 4 livsarvinger: Person 1, Person 2, Person 3 og Sagsøgte, mens Sagsøger efter-lader sig 2 livsarvinger: Person 4 og Person 5.

Ifølge det gensidige testamente skal arven efter Afdøde overordnet forde-les sådan, at Person 1, Person 2 og Person 3 skal have deres tvangs-arv, mens Sagsøgte og Sagsøger skal dele den reste-rende arv. Arven efter Sagsøger skal fordeles ligeligt mellem Person 4 og Person 5 og Afdøde. Af testamentets pkt. 5 fremgår:

”5. Ændring og tilbagekaldelse

5.1 Dette testamente kan – så længe vi begge lever – kun ændres af os i fælles-skab, men kan frit tilbagekaldes i sin helhed, hvis blot en af os ønsker det.   

5.2 Ændringen eller tilbagekaldelsen skal for at være gyldig ske i overensstem-melse med fremgangsmåden ved oprettelse af testamente.

5.3 Ensidig tilbagekaldelse skal for at være gyldig tillige meddeles den anden part, med mindre dette af særlige grunde er udelukket. I tilfælde af gyldig ensi-dig tilbagekaldelse anses hele testamentet for bortfaldet.”    

Der er den 28. juni 2014 tinglyst ægtepagt, hvorefter alt, hvad der tilhører Afdøde og Sagsøger ved ægteskabets indgåelse er fuldstændigt sæ-reje, dog at særejet er beløbsbegrænset for Afdøde til 14 mio. kr. og for Sagsøger til 8,2 mio. kr. svarende til nettoformuen ved ægteskabets ind-gåelse. Eventuelle overskydende beløb skal tilhøre dem som fælleseje.

I juni-august 2018 havde Afdøde drøftelser med advokat Vidne 1, Advokatfirmaet Bech-Bruun, om generationsskifte, og der er fremlagt en gene-rationsskifteplan af 24. august 2018, der navnlig vedrører selskabet Virksomhed ApS og opdeling af anparter i A-andele og B-andele.   

Den 17. oktober 2018 har Afdøde underskrevet et vidnetestamente, hvoraf bl.a. fremgår:

3

”…

Undertegnede Afdøde, CPR-nr. …, boende …, som er myndig opret-ter herved følgende testamente, idet jeg indledningsvis oplyser,

…

at jeg ved oprettelsen af dette testamente ejer nom. 25.000 kr. A-kapitalandele

(50%) i Virksomhed ApS, CVR-nr. … (”Selskabet”), der er ejer af flere selskaber.

at jeg hermed tilbagekalder samtlige testamentariske dispositioner, som jeg måtte have oprettet før dette testamente, herunder det gensidige testamente som jeg har oprettet sammen med Sagsøger, og som ikke indeholder uigenkaldelige disposi-tioner meddelt tredjemand, og

at jeg er bekendt med, at min tilbagekaldelse af det gensidige testamente skal meddeles Sagsøger for at blive gyldig.

…

2 Fordeling af min formue

2.1Min søn, Sagsøgte, subsidiært hans livsarvinger til lige deling, skal arve mest

muligt efter mig i henhold til den enhver tid gældende arvelov, jf. dog pkt. 2.4.

2.1.1 Jeg ønsker, at mine kapitalandele i Selskabet skal gå videre til Sagsøgte og hans slægt, og jeg giver derfor Sagsøgte, subsidiært hans livsarvinger i lige for-hold, udtagelses og udløsningsret til mine kapitalandele i Selskabet.

…

2.2Min ægtefælle Sagsøger skal arve mindst muligt efter mig i henhold til den en-

hver tid gældende arvelov. Jeg bestemmer, at Sagsøgers boslod og arv skal udlægges i andre aktiver end kapitalandele i Selskabet eller i underliggende selskaber.

2.3Mine børn, Person 1, Person 2 og Person 3, skal alene modtage deres tvangsarv, jf.

pkt. 1.1, der skal udbetales kontant. …

…

4 Båndlæggelse

4.1Arven til mine livsarvinger, afkast heraf og surrogat herfor skal båndlægges

og først frigives på arvingens 27-års fødselsdag. Båndlæggelsen indebærer, at ar-vingen ikke kan råde over midlerne i båndlæggelsesperioden, oga t vedkommen-des kreditorer ikke kan søge fyldestgørelse i midlerne.

…

4.3.1 For så vidt angår Sagsøgte bestyres båndlæggelsen af revisor Vidne 2…

…

7 Bobestyrer

4

7.1Det er mit ønske, at mit bo skal skiftes som bobestyrerbo med Vidne 1

som bobestyrer, da han har særlig kendskab til mine økonomiske forhold samt de særlige tanker og bevæggrunde, der ligger bag testationerne i dette testa-mente. Dette skal udelukke privat skifte, selvom betingelserne herfor i øvrigt måtte være opfyldt.   

…”

Af en mail sendt fra ”Afdøde” E-mailadresse 1 til ”Sagsøger” E-mailadresse 2 den 17. oktober 2018, kl. 11.37.04, fremgår:

”Hej Sagsøger

Som du ved, har jeg gennem lang tid haft et ønske om, at vi i fællesskab ændrede vores gensidige testamente, da jeg ikke syntes at balancen i testamentet er kor-rekt. Jeg har idag oprettet nyt testamente, hvor jeg ensidigt tilbagekalder vores gensidige testamente. Vores gensidige testamente er derfor bortfaldet.   Kærlig hilsen

Afdøde”

Sagsøger har fremlagt udskrift af sin mailindbakke for en periode fra den 16. oktober 2018 til den 18. oktober 2018, hvor mailen fra Afdøde ikke fremgår.   

Der er fremlagt udskrift af flybilletter fra Billund til Marrakesch med afgang den 17. oktober 2018, kl. 17.15 udstedt til Sagsøger og Afdøde.

Afdøde afgik ved døden den 18. februar 2021. Skifteretten i Aarhus har udleveret boet til bobestyrerbehandling ved advokat Vidne 1 i henhold til vidnetestamentet af 17. oktober 2018. Af skifterettens retsbog af 25. marts 2021 fremgår følgende kendelse:

”…

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der blev fremlagt kopi af mail af 2. marts 2021 fra advokat Vidne 3 med kopi af tinglyst ægtepagt mellem Afdøde og Sagsøger af 14. november 2018, kopi af mail af 8. marts 2021 fra advokat Vidne 3 med kopi

af gensidigt testamente af 23. juni 2014 og kopi af vidnetestamente fraaf 17. ok-

tober 2018, kopi af mail af 10. marts 2021 fra advokat Vidne 4 med kopi

af vidnetestamente fraaf 17. oktober 2018 og kopi af mail af 17. oktober 2018 fra

vidnetestamente fraaf 17. oktober 2018, kopi af brev af 9. marts 2021 fra advokat

Jesper Ørskov Nielsen, kopi af brev af 11. marts 2021 fra advokat Vidne 1, kopi af brev af 11. marts 2021 fra advokat Jesper Ørskov Nielsen, kopi af mail af 15. marts 2021 fra advokat Vidne 3, kopi af 17. marts 2021 fra advokat Vidne 1, kopi af brev af 19. marts 2020 fra advokat Vidne 3, kopi af brev

5

af 23. marts 2021 fra advokat Jesper Ørskov Nielsen og kopi af brev af 23. marts 2021 fra advokat Vidne 1.

Advokat Vidne 3 har som advokat for afdødes ægtefælle, Sagsøger, anmodet om, at boet skal behandles som et bobestyrerbo med Advokat 1 som bobehandler. Der er i det væsentlige henvist til, at Afdødes vidnetestamente med stor sandsynlighed ikke er gældende.

Det bestrides desuden, at Sagsøger har modtaget tilbagekaldelsesmail af 17. oktober 2018 fra Afdøde. Fællestestamentet fra 2014 skal derfor lægges til grund. Advokat Vidne 1 er inhabil.

Advokat Vidne 1 har anmodet, at boet efter Afdøde udleveres til bobestyrerbehandling med ham som bobestyrer og i det væsentlige henvist til, at Afdøde ved testamente har truffet bestemmelse om dette. Advokat Vidne 1 har desuden erklæret sig habil.

Advokat Jesper Ørskov Nielsen har som advokat for Person 1, Person 2 og Sagsøgte anmodet om, at boet skal behandles som bobestyrerbo som advokat Vidne 1 som bobesty-rer og i det væsentlige henvist til, at Afdøde ved gyldigt testamente og tilbagekaldelsesmail har truffet bestemmelse om dette. Advokat Vidne 1 var Afdødes fortrolige og er ikke inhabil.   

Der henvises i øvrigt til advokaternes indlæg.

Der afsagdes sålydende

Kendelse:

Det fremgår af afdødes vidnetestamente af 17. oktober 2018, der støttes af mail fra afdøde til Sagsøger af samme dato, blandt andet, at afdøde har tilbage-kaldt samtlige testamentariske dispositioner og bestemt, at hans bo skal skiftes som bobestyrerbo med advokat Vidne 1 som bobestyrer og udelukket pri-vat skifte.

Advokat Vidne 1 har erklæret sig habil og villig til at påtage sig bobehand-lingen. Der er ikke grundlag for at betvivle advokat Vidne 1's upartiskhed.   

Herefter og da det ikke er godtgjort, at afdødes vidnetestamentet fra 2018 ikke er gyldigt   

bestemmes:

Advokat Vidne 1 udpeges som bobestyrer.

6

Advokat Vidne 1 skal senest den 31. marts 2021 ved tegning af sædvanlig kautionsforsikring sikre boet mod tab.

Skifteretten vil herefter udlevere boet til bobestyrerbehandling ved advokat Vidne 1.

…”

Der har under hovedforhandlingen været afspillet en lydoptagelse af en sam-tale mellem Afdøde og Sagsøger den 7. november 2018. Afskrift af lydoptagelsen er fremlagt jf. ekstraktens side 90-104.   

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at hun i mange år har været selvstændig er-hvervsdrivende med udlejningsejendomme og indenfor modebranchen. Hun mødte Afdøde i 2011, hvor Afdøde og Sagsøgte flyttede ind hos hende i hendes hus i By, og de blev gift i 2014. Ejendomsudvikling var hendes og Afdødes fælles store passion. De fandt store projekter, som kunne laves i stand og udlejes eller sæl-ges. De var gode til at se mulighederne sammen. De havde begge arbejdet her-med, inden de mødte hinanden. Hun var god til at lave mange af beregningerne og komme med ideerne, og Afdøde var også god hertil, men han var også god til at styre håndværkerne. De var med til det hele sammen. De havde begge stor tids-mæssig og økonomisk frihed. De kastede sig over projekter, de syntes var spændende. Hun kunne trække penge ud af sine private huse, og det var typisk sådan, de finansierede det. Afdødes penge stod i selskaber. De havde en professionel til at styre lejemålene. Det gik stødt fremad med ejendomsudviklingen. Ejen-dommen på Adresse 1 blev kørt i Afdødes selskab efter Afdødes forslag, da de skulle giftes. Det var stadig deres fælles projekt, da de havde fælleseje omkring de ak-tiver, de erhvervede i ægteskabet. Afdøde var meget interesseret i, at hun skulle op-give sit modeagentur, så hun fuldtids kunne kaste sig over ejendomsprojek-terne.   

Hovedtanken bag det gensidige testamente var, at de gerne ville passe på hin-anden. De var begge formuende og havde særbørn. Testamentet var grundlaget for deres samliv. Det var en advokat, som Afdøde kendte, der lavede det. Det var et fællestestamente, og det var i høj grad Afdødes ønske, at det blev lavet sådan med ægtepagt m.v. Det var Afdøde, der lagde ud med, at de endelig skulle sørge for at passe på hinanden, og det syntes hun også var en god ide.   

I ekstraktens side 86 ses billetter til deres rejse til Marokko med afgang fra Bil-lund den 17. oktober 2018, kl. 17.15. De skulle sammen til Marokko i 14 dage. Denne dag stod de op, og Afdøde tog afsted. Han sagde, han skulle op til deres ejen-domsadministration og ordne noget. Hun kunne ikke få fat i ham på telefonen. Han var først hjemme ved 11.30 tiden, og det var atypisk, da han altid gerne

7

ville være i god tid, og han havde ikke pakket. Hun var overrasket og havde pakket hans ting. Der var rigtig meget stress på. De kørte til Billund og på vej til Billund fortalte Afdøde, at han havde lavet virksomhedsoverdragelse til Sagsøgte.

Hun skulle lige synke det. De havde i løbet af sommeren talt med revisor Vidne 2 om det. I bilen sagde Afdøde: ”du skal vide, at jeg har lavet virksomheds-overdragelse til Sagsøgte” . Da de havde talt om det i løbet af sommeren havde Afdøde sagt, at det ikke kom til at ske indenfor de næste 10 år. Afdødes oplysning udløste en krise, idet hun syntes, Afdøde var gået bag hendes ryg. De talte om det i Marokko, og Afdøde gav udtryk for, at de skulle have rettet deres testamente til. Mens de var i Marokko, sagde Afdøde også, at han havde fortrudt virksomhedsoverdragelsen, og at han ville tale med advokaten, når de kom hjem. Afdøde bookede et møde med ad-vokaten samme dag, som de kom hjem, den 1. november 2018.   

Mailen af 17. oktober 2018, ekstraktens side 80, så hun første gang, da hendes advokat Vidne 3 fik den tilsendt fra advokat Vidne 1 efter Afdødes død. Hun havde ikke set mailen før. Den 17. oktober 2018, kl. 11.37, var hun i fuld gang med at pakke. Hun og Afdøde var sammen hele tiden, og de kommunikerede på sms i form af korte beskeder. Det var aldrig om noget alvorligt. Hun mindes ikke, at de før har skrevet om f.eks. ægtepagter på mail. De kunne bruge mailen til at sende f.eks. planløsninger til lejligheder. Hun har ikke mailnotifikation på sin mobiltelefon, og hun læser aldrig mails, når hun er på ferie.   

Ekstraktens side 81 ff. er en udskrift fra hendes maillog omkring den 17. okto-ber 2018. Udskriften er lavet som en del af en sag ved Advokat 2. Hun kontaktede ham i 2021, hvor hun troede, de havde lavet et forlig, der dog ikke blev til noget. Hun gik i gang med at undersøge, hvad der var med testa-mentet, og i november 2021 var hun hos Advokat 2. De bad om hendes computer, da de ville undersøge, om mailen fra den 17. oktober 2018 kunne fin-des. Hun afleverede sin MAC computer på advokatkontoret, der fik en it-eks-pert til at kigge på det. Hun lader som regel alle sine mails blive stående. Hun sletter ikke mails. Hun ville have reageret meget anderledes, hvis hun havde fået mailen. Så ville hun hundrede procent have ændret sit eget testamente.

Hvis hun havde modtaget mailen, ville hun have nævnt den i samtalen på lyd-filen. Under denne samtale var omdrejningspunktet det gavebrev, som Afdøde havde givet til Sagsøgte med generationsskifte.   

Hun og Afdøde havde hver sin mobiltelefon, og de brugte hinandens telefoner. Afdøde ef-terlod sig et kontor med mange kasser med papir, og hun har været alt i gen-nem, og der er intet om vidnetestamentet fra 2018.   

Efter de kom hjem fra Marokko, deltog de i møde med Vidne 1 på hans kontor. Hun var stadig fortrøstningsfuld om, at Afdøde havde tænkt sig at få lavet det så godt for dem begge som muligt, og allerhelst ville trække det tilbage.

Hun spurgte, om hun måtte optage fra mødet, da det var teknisk og første

8

gang, hun skulle høre det. Det måtte hun dog ikke. Vidne 1 forklarede på mødet om virksomhedsoverdragelsen, og at der var lavet gavebrev til Sagsøgte på 7 mio. kr.   

Forevist skitse vedrørende generationsskifte, ekstraktens side 73, er dette, hvad Vidne 1 forklarede hende, og at der var givet gavebrev til Sagsøgte på netto 7 mio. kr. De talte ikke om vidnetestamentet. Hun var i chok og var oprørt, men hun er helt sikker på, at hun ville have forstået det, hvis de havde talt om et vidnete-stamente. Der blev ikke talt om det. De gik fra mødet med Vidne 1, hvor det ikke kunne trækkes tilbage. Hun var ulykkelig over situationen. Det var kæmpe kaos i deres liv. Hun sagde til Afdøde, at det skulle på plads. Det var tyveri, at Afdøde gav 7 mio. kr. af deres fælles penge til Sagsøgte. Vidne 1 behandlede dem nær-mest, som om de skulle skilles. Det var ubehageligt. Afdøde var også træt af situatio-nen og gav udtryk for, at de skulle finde en advokat, de begge kunne stole på. De næste par dage talte de ikke sammen. Den 7. november kom Afdøde og ville snakke det igennem, og han opfordrede til, at hun kunne optage det i stedet for nede ved Vidne 1.   

På lydfilsmødet kom de langt omkring. For hende var det meget følelsesmæs-sigt. Der var det helt konkrete, at penge fra deres fælleseje var blevet givet væk uden hendes vidende. Det betød, at hvis hun ville væk, skyldte hun Afdøde flere mil-lioner. Hun tilkendegav, at Afdøde kunne give Sagsøgte et gavebrev, men at det skulle være fra Afdødes særeje. Afdøde så de store linjer om, at hun og Sagsøgte hver skulle have halvdelen, hvilket svarede til deres oprindelige testamente. Afdøde anerkendte, at der skete en forrykning. Afdøde forsøgte at få hende til at modtage kompensation herfor som løn eller pension.   

Efter lydfilsmødet kontaktede hun Holst Advokater, som hun tidligere havde brugt. Hun og Afdøde havde møder med advokat Vidne 3 i november 2018, og de var rimelig enige om, at hun skulle tilgodeses de penge, som Sagsøgte havde fået. De fik lavet en ny ægtepagt, hvor de fik fuldstændigt særeje. De fik herved rettet op på generationsskifteproblematikken. De skrev under på den nye ægte-pagt. Hun vidste godt, at det var vigtigt, at deres 2014-testamente skulle rettes som følge af virksomhedsoverdragelsen. Afdøde spurgte Vidne 3, om hun kunne være behjælpelig med at få rettet deres 2014-testamente. De var nok til møder herom omkring 5 gange i 2019. Der blev lavet forskellige udkast. Hun vidste, at de havde 2014-testamentet liggende, og det var hele tiden Afdøde, der tog initiativet til at få det ændret. Hendes opfattelse var, at hun fulgte ham på den måde, at hun ville begunstige ham på lige vis, som han ville begunstige hende. Hun ville stille ham, som han ville stille hende. Hvis deres 2014 testamente var opsagt, ville alt heri være frafaldet. Afdøde skulle så have 50%, hvilket naturligvis ikke var rimeligt, og hun ville selvfølgelig have ændret det, hvis hun havde haft kend-skab til det.   

9

Hun fik første gang kendskab til vidnetestamentet fra 2018, da revisor Vidne 2 viste hende det efter Afdødes død. Vidne 2 spurgte, om hun havde set det.

Hun tænkte, at det simpelthen var løgn. Vidne 2 spurgte også, om hun havde fået

en mail.   

Hun har to børn. Hendes eksmand er i dag gift med Person 6, der er Sagsøgtes mor og Afdødes tidligere ægtefælle. Afdøde boede ved sin ven, Person 7, da hun mødte ham. Afdøde havde på dette tidspunkt solgt sit tidligere hus. Hun og Afdøde havde en god relation til hinandens børn. Sagsøgte havde det godt med hendes børn, og hun havde det godt med ham. I 2018 snakkede Afdøde om, at han var presset. Hun kunne godt se, at Sagsøgte nogle gange ikke kom til middag m.v.   

E-mailadresse 2E-mailadresse 2, der fremgår af ekstraktens side 80, er hen-des mailadresse.   

Hun ved ikke, hvorfor Afdøde bragte spørgsmålet om generationsskifte op på vej til Billund. Måske havde han behov for at få det sagt. Hun tror, han følte, at nu skulle det siges. Som hun kender Afdøde, har han ikke haft det godt med at lave kon-stellationen bag hendes ryg. Hun tror, han havde brug for at sige det.   

Hun er rigtig dårlig til it, og Advokat 2 fik bare hendes computer. Hun er helt sikker på, at de 47 uønskede mails er tjekket. Hun har også selv tjekket dem. Der var ingen mails fra Afdøde.   

Da hun optog samtalen på lydfilen, placerede hun telefonen midt på bordet mellem hende og Afdøde. Efterfølgende har hun optaget fra et bomøde, hvor hendes advokat havde fået at vide, at hun ikke måtte optage.   

Foreholdt afskrift af lydoptagelsen, ekstraktens side 90, forklarede hun, at Afdøde be-gyndte at tale om testamenter og fordeling m.v. Foreholdt afskrift ekstraktens side 95, 7. og 12. linje, opfattede hun det som, hvad Afdøde ville skrive i et senere hy-potetisk testamente. Foreholdt afskrift, ekstraktens side 102, 3. og 4. sidste linje, hvoraf fremgår, at Afdøde ville bruge advokat Vidne 1, forklarede hun, at det var Afdøde, der ønskede mødet med advokat Vidne 3. Afdøde bad hende finde en advokat, de begge havde tillid til, så de kunne få rettet deres ægtepagt. Hun fandt en neutral advokat, som de opsøgte, og hvor de fik rettet ægtepagten. Det var Afdøde der havde bedt hende få fat en advokat, som hun kunne have tillid til. I forhold til ægtepagten kan man godt sige at Vidne 1 var Afdødes advokat, og at Vidne 3 var hendes advokat. Det gik op for Afdøde, at det ikke var ok rent moralsk. I januar 2019 havde Afdøde ikke mere kontakt med Vidne 1.   

Foreholdt advokat Vidne 3's mail af 15. marts 2021 til skifteretten, ekstrak-tens side 115, 4. afsnit, om at Afdøde havde slettet mailen af 17. oktober 2018, var dette en af hendes gisninger om, hvad der kunne være sket.   

10

Efter Afdødes død ledte hun i forlængelse af, at hun fik kendskab til vidnetestamen-tet, på hans kontor efter oplysninger om testamentet.   

Afdødes computer var på Adresse 2. Hun havde adgang til den. Man kunne ikke se så langt tilbage i hans sendte mails. Foreholdt at slettede mails ikke bliver slettet, forklarede hun, at så var mailen der ikke. Hun havde ikke Afdødes computer med ned til Advokat 2.   

Sagsøgte har forklaret, at han er søn af Afdøde og Person 6. Han har 3 halvsøskende på sin fars side. Hans halvsøskende var flyttet hjemmefra, mens hans forældre boede sammen. Han var 10 år, da de blev skilt. Det var ikke en lykkelig skilsmisse for ham. Der var en del tumult. Han boede 10 dage hos sin mor og 4 dage hos sin far. Da han blev 14-15 år, ville han gerne bo mere hos sin far i By, hvor bl.a. hans ven-ner boede, men det kunne ikke lade sig gøre. Han flyttede hjemmefra som 17-årig, efter han havde været på efterskole. Han spurgte igen sin far og Sagsøger, om han måtte flytte ind hos dem, men han fik tilbudt at flytte i en af deres lejlighe-der på Adresse 1, hvilket han gjorde. Efterfølgende så han sin far 3-4 gange om ugen. De havde det rigtig godt sammen, og de snakkede om stort set alt. Man kan sige, at de fik et venskabsforhold. Han kunne mærke, at hans far tit var tynget og ked af det, når han kom hos ham. Han tror, det ikke altid gik helt, som det skulle, på hjemmefronten. Det skete, at hans far græd og sagde, at han ville skilles. Hans far talte om, at Sagsøger ”blev ved” efter det med genera-tionsskiftet, og at det satte ild til det hele.   

Han har deltaget i ét møde med sin far og advokat Vidne 1 om genera-tionsskifte. Mødet blev afholdt på Vidne 1's kontor hos Bech Bruun. De gennem-gik, hvad der fremgår af ekstraktens side 73, herunder om A og B aktier. Re-visoren Vidne 2 skulle stå for hans del, indtil han blev 27 år. Udover at der blev lavet et gavebrev, hørte han ikke mere til generationsskiftet efter dette møde. Han deltog ikke i møder om testamente før efter hans fars død. Han har ikke deltaget i møder med andre advokater om generationsskifte eller testa-mente. Han var ikke bekendt med, om hans far havde lavet testamenter eller havde tilbagekaldt sådanne.   

Hans relation til Sagsøger var meget blandet. I familiesammenhænge var relationen helt normal, men Sagsøger kunne komme imellem ham og hans far. Han følte, at Sagsøger og hans far kunne skændes om, hvorvidt hans far kunne mødes med ham.

Derfor mødtes de ofte om tirsdagen, hvor Sagsøger havde en anden aftale.Han har

aldrig hørt, at hans far har optaget samtaler, og han tror ikke, at hans far ville sige ja til det, hvis han blev spurgt. Han har ikke fået en tættere relation til Sagsøger efter sin fars død. Der var lidt korrespondance mellem dem, men det gik på de-

11

lingen af hans fars bo. Han følte, at dette primært var emnet. Han har ikke talt med Sagsøger om testamenter.

Hans far kunne ikke it på højt niveau. Han brugte samme kode til alt. Han tæn-ker ikke, at hans fars mailboks var sat særligt op.

Vidne 5 har forklaret, at Sagsøger er hans svigermor. Et par dage efter Afdødes død var han og Sagsøgers to børn Person 5 og Person 4, samlet hos Sagsøger. Revisoren Vidne 2 kom med blomster og kondolerede, og de satte sig i køkkenet. Han husker ikke, hvorfor Vidne 2 var tilkaldt. Der blev snakket lidt frem og tilbage med smalltalk. Vidne 2 havde nogle papirer med og spurgte, om Sagsøger kendte til et testamente. Sagsøger var naturligt ked af det. Testamentet blev forevist. Sagsøger var ikke i en tilstand, hvor de kunne begynde at kigge i noget af det. Han mener, han selv begyndte at kigge noget af det igennem. Det virkede ikke til, at Sagsøger havde kendskab til det, som revisoren kom med. Sagsøger sagde, at hun ikke kendte noget til det.   

Vidne 2 har forklaret, at han har kendt og været revisor for Afdøde siden starten af 1990’erne. Han har lavet regnskaber, bogføring og generel råd-givning. Afdøde var noget særligt for ham. Det var et kundeforhold over mange år, og de talte om alvorlige ting og fik derfor også et fortrolighedsforhold og et per-sonligt forhold. De drøftede gensidigt personlige private ting, og Afdøde fortalte ham også om private ting, herunder om skilsmissen fra Person 6. De talte også om Afdødes og Sagsøgers forhold. Ligesom i alle andre ægteskaber var der plus og minus dage. Afdøde kendte også til hans private forhold. Han er bekendt med, at Afdøde og Sagsøger blev gift, og at de da lavede ægtepagt og testamente. Han var involveret i drøftel-serne om generationsskifte. Han deltog i møde med Afdøde og Vidne 1 i 2018 på Vidne 1's kontor, hvor de drøftede en plan med Sagsøgte.

Forevist ekstraktens side 73 var denne plan lagt frem på mødet. Der var forlods-udbytteret på A-aktierne. Sagsøgtes B-aktier var stemmeløse, og skulle være båndlagt til han blev 27 år. Afdøde ville sætte ham ind som båndlæggelsesbestyrer, hvis Afdøde døde, inden Sagsøgte blev 27 år. Som sådan skulle han varetage Sagsøgtes andele af selskabet. Dette stod i et gavebrev, hvor Sagsøgte modtog B-aktierne. Det, der var vigtigt for Afdøde, var at bevare selskaberne og bestemmelsen over dem, i familien. Dette var i første omgang Sagsøgte og Afdødes andre børn. Han var be-kendt med, at Afdøde også lavede testamente. Han var ikke bekendt med indholdet, da testamentet blev lavet, men senere fik han udleveret en kopi. Han kiggede det igennem, da han kunne se, at der var bestemmelser om båndlæggelse. Han opfattede det sådan, at testamentet var udarbejdet som sket, for at A-aktierne efterfølgende skulle håndteres som B-aktierne. Testamentet indeholdt ikke be-stemmelser om generationsskiftet udover, at det skulle blive i familien.   

12

Afdødes søn, Person 1, orienterede ham om Afdødes dødsfald enten samme dag eller da-gen efter. Han var bekendt med, at Afdøde havde haft kræft og senere fik Corona.

Han var også bekendt med, at Afdøde forud for sin død rejste til Sydamerika. Han var lidt overrasket herover, da der var Corona og Afdøde yderligere havde haft et sygdomsforløb.   

Sagsøger og hendes børn havde et møde den 22. februar 2021. Han tror ikke, han tog initiativ til mødet, men at de talte om, at de skulle have et møde. Sagsøger og hendes datter og svigersøn og måske også hendes søn, Person 5, var der. Sagsøgte var der ikke. På mødet snakkede de om Afdøde, og hvad der nu skulle ske. Han gjorde op-mærksom på, at qua båndlæggelsesbestemmelserne kunne han ikke fortsætte som revisor for selskaberne. Både A og B aktierne var omfattet af bestemmelser om båndlæggelse. Dette nævnte han. Han havde både testamente og gavebrev med til mødet. Sagsøger fik kopi af det. Han husker, at de talte om båndlæggelsen, og hvad der stod i testamentet, og Sagsøger bad om at se det, og han gav hende det. Sagsøger var måske lidt overrasket over, at der lå et testamente, men ikke sønderligt overrasket. Han tror ikke, de talte så meget om indholdet ud over det, han sagde. Det var ikke tiden til at snakke om det. Det var hans klare indtryk, at Sagsøger var klar over, at Afdøde havde lavet et testamente, men han kan være usikker på, om hun var klar over indholdet. Han har ikke drøftet vidnetestamentet med Sagsøger, mens Afdøde levede. Sagsøger virkede ikke sønderligt overrasket over testamentet. Det er alene hans observationer og psykologiske analyse, han baserer dette på.   

På et tidspunkt gav Afdøde ham nogle papirer fra advokat Vidne 3. Han havde nogle spørgsmål og kommentarer, som han sendte til Vidne 3. Han nævnte ikke noget om vidnetestamentet overfor Vidne 3.   

Advokat Vidne 3 har forklaret, at hun blev kontaktet af Sagsøger i starten af november 2018 i forhold til at få styr på hendes og Afdødes formueordning, idet Afdøde havde fået lavet generationsskifte hos advokat Vidne 1, der havde forskudt deres formuedeling. Hun holdt møder, der mundede ud i, at en ny æg-tepagt blev underskrevet den 14. november 2018. Det var meget vigtigt for Sagsøger og Afdøde at få styr på formueordningen, da generationsskiftet, som Afdøde havde fået la-

vet, havde rykket på den økonomi, de havde aftalt i ægteskabet.I den gamle

ægtepagt tog de udgangspunkt i to fuldstændige særejer, og at alt andet skulle være fælles. De skulle således være fælles om at skabe og udvikle formuen. Da Afdøde lavede generationsskiftet, fjernede han værdier fra formuefællesskabet, og hun tror ikke, at Afdøde helt forstod hvilke konsekvenser, det havde for formueord-ningen, da hun havde det første møde med dem. Hun havde endnu et møde med dem, hvor Afdøde havde fået en vis forståelse for det. Afdøde og Sagsøger ville gerne ved-blive at være gift. Der var forrykket så store værdier, at det ville medføre et re-guleringskrav, hvis de skulle skilles. De fik lavet en ny ægtepagt med fuldstæn-digt særeje bortset fra 6 mio. kr., der skulle deles. Herefter var forholdene ved-

13

rørende formueordningen ordnet. Advokat Vidne 1 havde ægtepagten til godkendelse.   

Efterfølgende kunne hun fornemme på Afdøde og Sagsøger, at de gerne ville have kigget på deres testamente, og hun lavede et første udkast i december 2018, der tog udgangspunkt i fællestestamentet fra 2014. Herefter var der et fællesmøde i ja-nuar 2019, hvorefter hun lavede 3 nye udkast i løbet af februar, marts og maj 2019. Alle disse udkast tog udgangspunkt i, at Sagsøgte og Person 3 skulle have de-res tvangsarv, at Sagsøger skulle have 5 mio. kr., og at Person 1 og Person 2 skulle dele resten. Sagsøgte havde fået sit ved generationsskiftet. I november 2019 havde hun et nyt møde, hvor hun lavede et nyt udkast, der tog udgangspunkt i det samme, hvor Person 1 og Person 2 skulle arve mest muligt. Hun sendte dette udkast til Vidne 2, der vendte tilbage og sagde, at det ikke skulle være sådan.

Vidne 2 sagde, at alle skulle have deres tvangsarv bortset fra Sagsøgte.

Hun lavede et nyt udkast efter dette i december 2019. Afdøde vendte tilbage og sagde: ”hvad nu hvis Person 1 og Person 2 skulle arve mest muligt” , hvorefter hun lavede et udkast med det. Afdøde vendte på ny tilbage med: ”hvad nu hvis Person 1, Person 2 og Sagsøgte skulle dele resten” , og hun lavede udkast på det. Der gik heref-ter lidt tid, før Afdøde vendte tilbage og sagde, at nu skulle det være sådan, at Sagsøgte skulle have sin tvangsarv, og Sagsøger skulle dele med Person 1 og Person 2. Hun for-nemmede, at hun kom ret tæt på Afdøde i processen med testamentet. Hun havde dybe samtaler med ham. Han var en meget følsom mand og prøvede at gøre alle tilfredse. Han var forvirret. I deres samtaler vendte de hele tiden retur til, at hvis de ikke fik lavet et nyt testamente snakkede de ud fra fællestestamentet fra 2014. Afdøde har aldrig nævnt testamentet fra 2018 for hende. Hun har spurgt, om han ville tilbagekalde fællestestamentet, og han har svaret nej hertil. Hun har også spurgt ham, om han havde oprettet nyt testamente, og han svarede nej hertil. Dette har han sagt både til hende ”en til en” og også, når Sagsøger har været til stede. Afdøde har hele tiden forholdt sig til fællestestamentet fra 2014.   

Det var Afdøde, der var primus motor i at få lavet et nyt testamente. Hun kunne for-nemme, at Afdøde havde fortrudt generationsskiftet hos Vidne 1, hvor han havde givet Sagsøgte en stor del af formuen som gave. Afdøde vendte mange gange tilbage til, at han havde fortrudt dette, da det betød, at han ikke havde frie hænder i forhold til sin tilbageværende formue. Sagsøgte havde fået sin del, og det ville Afdøde gerne have rettet op på.   

Hvis hun var advokat for Sagsøger, og hvis hun havde været bekendt med, at der var sendt en mail med tilbagekaldelse af det gensidige testamente fra 2014, ville hun have rådgivet Sagsøger til selv at oprette et nyt testamente. Ifølge fællestesta-mentet skal der i en situation, hvor testamentet ensidigt tilbagekaldes, gives meddelelse til den anden part, og Afdøde ville i denne situation arve halvdelen i hen-hold til arveloven, mod 1/3, som fulgte af testamentet, uden at Sagsøgers arvinger kunne få en forklaring fra Sagsøger, idet hun ville være død i denne situation.   

14

I januar 2019 ville Afdøde absolut ikke have mere med Vidne 1 at gøre. Afdøde var vred over faktureringen, og han var vred over, at han ikke var blevet orienteret om konsekvenserne af generationsskiftet. Han fortalte åbent, at han ikke ville have mere med Vidne 1 at gøre. Hun sagde, at hvis der skulle laves et nyt fæl-lestestamente, skulle Afdøde have en anden til at kigge på det. Afdøde sagde, at han så ville få Vidne 2 til at kigge på det.   

Hun sendte 4. eller 5. udkast til testamente til Vidne 2 i november /de-cember 2019. Vidne 2 vendte tilbage og sagde nej, og at alle skulle have tvangs-arv, og Sagsøgte skulle arve resten. For hende var det et udtryk for, at Afdøde ikke kunne finde ud af det. Han ændrede synspunkt afhængig af, hvem han snak-kede med.   

Hun repræsenterer i dag Sagsøger ved bodelingen. Advokat Vidne 1 er bobe-styrer, og boet afventer besked fra Skatterådet, om der kan succederes i skat af hensyn til Sagsøgtes skattebetaling. Umiddelbart vil Sagsøgte gerne overtage sel-skaberne, og det bliver dyrt, hvis han ikke kan succedere i skatten.

Sagsøger var hendes klient, da Sagsøger tog kontakt til hende den 6. november 2019.

Hun sagde til Afdøde, at han skulle have en advokat til at gennemgå ægtepagten, og det fik han Vidne 1 til. Hun har sendt fakturaer til Sagsøger og til Afdødes selskab. Virksomhed ApS. Både Sagsøger og Afdøde skrev, om hun kunne dele fakturaen op, så en del blev udstedt til Sagsøger og en del til selskabet. Hun sagde til Afdøde, at han privat skulle have en til at kigge på ægtepagten. På møder den 9. november og 13. november 2018 kom det på tale, at der også skulle ske nogle tilføjelser til testamentet. Det var ændringer omkring særeje og båndlæggelse mest i forhold til Sagsøgers to børn. Sagsøger og Afdøde sagde, at hun gerne måtte lave udkast til et nyt fællestestamente, da

Sagsøger havde nogle ønsker navnlig vedrørende arven til sin søn.   

Forevist plan over generationsskifte, ekstraktens side 73, har hun ikke været inde over denne. Hun er bekendt med modellen. Aftalen mellem Sagsøger og Afdøde var, at de skulle være fælles om værdiforøgelse. De knoklede på det sammen. Sagsøger følte sig usikker på det generationsskifte, der var lavet. Al Sagsøgers formue udover 8 mio. kr. skulle deles med Afdøde. Afdøde sendte hende generationsskiftepakken fra Vidne 1. Sagsøger skulle ikke havde del i nogen af selskaberne, men Sagsøger og Afdøde havde ægtepagt, hvor alt udover særejer på 14 og 8 mio. kr. var formuefællesskab.

Båndlæggelsesbestemmelsen vedrører de B-aktier, der skulle overdrages til Sagsøgte ved gavebrev. Man sikrede båndlæggelsen ved gavebrev. Værdien af Afdødes holdingselskab før generationsskiftet kunne ikke indeholdes i Afdødes særeje på 14 mio. kr. Hun ved ikke, hvad selskabet blev gjort op til.   

På mødet den 9. november 2018 var hun ikke bekendt med, at der var optaget en samtalte den 7. november 2018. I dag er hun bekendt med det.   

15

Foreholdt mail af 15. marts 2021 til skifteretten, ekstraktens side 115, 3. afsnit, ved hun ikke, hvorfor Afdøde bragte spørgsmålet om generationsskifte op på afrejse-dagen til Marokko.

Advokat Vidne 1 har forklaret, at han gennem 35 år har arbejdet med generationsskifte. Han mødte Afdøde første gang i juni 2018 på foranled-ning af Nykredit, der spurgte, om han ville tage en samtale med Afdøde omkring nogle tanker om generationsskifte.   

Han har lavet generationsskiftemodellen, ekstraktens side 73. Forud herfor havde han holdt møde med Afdøde i juni og den 8. og 14. august, og sidst i august havde de et møde med Sagsøgte. Han følte, at han kom tæt på Afdøde. Temaet for ge-nerationsskifte betyder meget for sådan nogle som Afdøde. De berører både hele for-muesituationen og familiesituationen. Der skal træffes beslutninger med balan-cer. I Afdødes tilfælde var der flere familier, der skulle tænkes ind. Tanken med ge-nerationsskiftemodellen var, at hovedpersonen var Sagsøgte. Afdøde havde et stærkt ønske om at etablere en ramme sammen med Sagsøgte, hvor Sagsøgte på sigt kunne overtage Afdødes virksomhedsaktivitet. Tankegangen i modellen var, at de skulle forsøge at generationsskifte noget af den fremtidige indtjening til Sagsøgte, og Afdøde kunne håbe på, at der var højere værdier i selskabet end den skatte-mæssige værdi, og at denne værdi også kunne generationsskiftes. Hvis Afdøde be-holdt værdien i forhold til sine bestemmende A-aktier kunne nogle ikke-be-stemmende B aktier generationsskiftes til Sagsøgte uden skat. Generationsskiftet ville ske over tid. Den ene fase var at få sat generationsskiftet i gang og at få en ejerandel placeret hos Sagsøgte, som med tiden kunne generere noget formuetil-vækst. Afdøde ville beholde A-aktierne, og Afdøde skulle tage stilling til, hvor A-aktierne skulle havne, og derfor var et testamente en del af deres overvejelser. Sagsøger var ikke en del af øvelsen. Dette var Afdødes projekt med Sagsøgte, og de anførte bullets i 4. afsnit ”Aftale om familieejerskabet” , ekstraktens side 73, retter sig mod et ejerskab til Sagsøgte. Tankerne bag båndlæggelsesbestemmelsen var, at så længe Afdøde var i live, var det Afdøde, der skulle træffe beslutninger på vegne af Sagsøgte, så ge-nerationsskiftet ikke gav anledning til ufornuft. Hvis Afdøde faldt bort, skulle der ta-ges over af nogle andre. Her tog testamentet over.   

Hovedpunkterne i testamentet blev drøftet med Afdøde i tilknytning til, at de gen-nemførte mødet med Sagsøgte i slutningen af august, og Sagsøgte underskrev ga-vebrev. På dette tidspunkt blev hovedelementerne om, hvad der skulle tages hånd om i testamentet drøftet. Selve den praktiske gennemførelse af testamen-tet var han ikke med i. Det skete lidt pludseligt, og Vidne 4 bar det i mål, da han selv var på efterårsferie, da Afdøde kom og ville have det på plads. Pkt. 2.1.1 i testamentet om kapitalandele i selskabet hang sammen med generations-skiftet. Hvordan Afdødes øvrige formue skulle fordeles, og hvordan hans øvrige børn skulle begunstiges, beroede på nogle skønsmæssige afvejninger. Pkt. 4.1.

16

om båndlæggelse svarer til drøftelserne under generationsskiftet. Drøftelserne gik mest på, hvem der skullet tage sig af det, hvis Afdøde ikke selv var der. Dette faldt ud til Vidne 2. Vidne 2 deltog i møde med ham og Afdøde, hvor modellen blev præsenteret, og hvor Vidne 2 skulle sige ja til opgaven og høre Afdødes ønsker. Testamentets pkt. 7 om bobestyrer var noget, som Vidne 4 tog sig af. De sætter ikke en sådan bestemmelse ind, medmindre det har været drøftet. Hvis de indsætter bestemmelse om bobestyrerbehandling, skriver de som udgangspunkt, at det ikke skal være til hinder for privat skifte. Han har ikke drøftet bobestyrerbestemmelsen med Afdøde. Det er noget, der kom ind til sidst, og som Vidne 4 har drøftet med Afdøde. Han var ikke inde over, at det blev et vidne-testamente. Han var på efterårsferie og var ikke inde over det indholdsmæssigt. Mandag den 15. oktober fik han en besked fra Afdøde, og Vidne 4 tog sig herefter af det. Han var ikke involveret i mailen med tilbagekaldelse.   

Den 21. oktober 2018 fik han en mail fra Afdøde, hvor Afdøde skrev, at de var på ferie ind-til den 31. oktober, og at de gerne ville have et møde med ham den 1. novem-ber. De mødtes herefter på hans kontor den 1. november 2018. Her deltog, han, Afdøde og Sagsøger. Der var ikke en egentlig dagsorden. Afdøde havde i overskriften på mai-len skrevet ”generationsskifte og testamenter” . Mødet havde baggrund i, hvor-dan balancerne skulle være i forhold til Sagsøger vedrørende formuesituationen. Afdøde havde på dette tidspunkt lavet generationsskifte til Sagsøgte og testamente, og det var hans opfattelse, at der var drøftelser mellem Afdøde og Sagsøger om deres formu-emodel. På mødet orienterede han om indholdet af generationsskiftet, og at det i lyset heraf var nødvendigt, at A-aktierne også havnede hos Sagsøgte. Hvis ikke testamentet havde været der, havde A-aktierne været et frit aktiv i Afdødes bo. Dette gjaldt både i forhold til værdiansættelsen men også bestemmelsesretten over selskabet herunder over B-aktierne. Det var ikke en option, at A-aktierne kunne gå et andet sted hen. Denne del af testamentet var en integreret del af genera-tionsskiftet. Han husker også mødet som en drøftelse af værdiforhold og de-lingsbrøker, uden at Afdøde og Sagsøger blev enige. Der var mange følelser i det. Afdøde havde et ønske om forståelse i forhold til, hvad han gerne ville i forhold til Sagsøgte, og Sagsøgers ønske relaterede sig til, at det greb ind i den økonomiske situa-tion, hun blev efterladt med. En uge senere, den 8. november 2018, havde han sit sidste møde med Afdøde. Det var en slags opfølgningsmøde på mødet den 1.

november, der efterlod uenighed og mangel på fælles løsning. Han kan af kon-torets mailkorrespondance se, at Afdøde deltog i et forløb med Sagsøgers advokat med henblik på, om man kunne finde nogle balancer. Her slap han Afdøde. Sagsøger havde et grundlag i sit hoved, hvorpå formuen skulle deles både ved skilsmisse og døds-fald. De havde giftet sig på nogle præmisser, og de skulle have fundet en ny løsning, fordi Sagsøgte havde fået nogle penge. Afdøde sendte et udkast til ægtepagt og bad om hans kommentarer, og han bad Vidne 4 tage drøftelsen med Afdøde i denne forbindelse. Han kan se, at de i starten af januar eller lidt før jul fik oplysning om, at der nu var lavet ægtepagt, og at der var drøftelser omkring et fællestestamente. Den 21. december 2018 skrev Afdøde til ham, at ægtepagten var

17

løst, men at han manglede hjælp til at få lavet testamente. Balancen for Afdøde var, hvad det ville koste at redde hans ægteskab, og om han kunne redde det. Han tror, at Afdøde havde svært ved at orientere sig i, hvad han ville betale. Afdøde ville på den ene side ikke gerne være alene igen, og på den anden side ville han stå ved generationsskiftet til Sagsøgte. Afdøde var meget sårbar på dette tidspunkt.   

Foreholdt brev af 17. marts 2021 til skifteretten i Aarhus, ekstraktens side 119, sidste afsnit, forklarede han, at Afdøde var meget sårbar og følsom og græd på flere af deres møder, fordi han var presset. Det gjorde et stærkt indtryk på ham.   

På et møde, hvor bl.a. Sagsøger deltog med sin advokat, blev der efterladt en mobil-telefon under optagelse, da Sagsøger og hendes advokat forlod mødet. Det blev han meget vred over.   

Advokat Vidne 4 har forklaret, at hun er advokat hos Bech Bruun. Hun sidder i generationsskifteafdelingen, hvor hun primært beskæftiger sig med ge-nerationsskifte ved død. Hun laver testamenter, ægtepagter og skifter også bo-erne. Hun talte med Afdøde den 16. oktober 2018. Hun var bekendt med, at Afdøde var klient hos hendes kollega, advokat Vidne 1. Hun var bekendt med, hvad sagen drejede sig om, og at hun skulle hjælpe Afdøde med at komme på plads med hans testamente. Via information fra sine kollegaer var hun bekendt med hovedlinjerne i generationsskiftet. Testamentet spejler typisk bestemmel-serne om generationsskifte.   

Forevist ekstraktens side 73 har hun set dette før. Sådan ser deres generations-skifteplanche ud. Den er altid bygget op sådan. Hun var bekendt med det kon-krete indhold af generationsskiftet i Afdødes sag. Hun havde samtale herom med Vidne 1, der tog sig af rådgivningen af Afdøde og lavede generationsskiftet. Hun havde møde med Afdøde den 17. oktober 2018. Hun fik introduktionen fra Vidne 1, og herefter lavede hun et udkast til testamente, der blev sendt til Afdøde pr. mail den 15. oktober 2018. Udkastet blev sendt sammen med en mail, hvor retsvirkningerne og hovedindholdet af testamentet var anført med bullets. Af den første bullet fremgik, at der skulle gives meddelelse om det nye testamente til Sagsøger, hvis fæl-lestestamentet skulle tilbagekaldes. Den 16. oktober 2018 talte hun det igennem med Afdøde over telefonen. Samtalen varede en time. De talte også om tingene om-kring Afdøde. Testamentet var oprindeligt udarbejdet som et notartestamente, men

Afdøde ville gerne have det skrevet under, inden han og Sagsøger skulle ud og rejse.Det

kunne de gøre som et vidnetestamente den 17. oktober. Hun orienterede Vidne 1 herom. Hun mødtes med Afdøde hos Bech Bruun den 17. oktober om morgenen for at gennemgå testamentet. Ifølge hendes tidsregistrering varede mødet 3 timer. Hun havde testamentet med, som hun gennemgik. Der var for-hold bl.a. med bobestyrerindsættelse, som Afdøde ønskede ændret. Afdøde ville have, at boet skulle behandles som bobestyrerbo og ville afskære muligheden for privat skifte. Dette er atypisk, og de lægger aldrig op til det. Hun gik ned på sit kontor

18

og fik bestemmelsen om bobestyrerbo rettet, mens Afdøde ventede i mødelokalet, og Afdøde skrev testamentet under, inden han forlod dem.   

Det er hende, der har formuleret teksten i mailen af 17. oktober 2018, ekstrak-tens side 80. De talte om, hvordan man kunne tilbagekalde fællestestamentet overfor Sagsøger. Hun sagde, at man f.eks. kunne gøre med pr. mail, som f.eks.

kunne formuleres sådan. Mailen blev sendt oppe fra dem. Da de forlod deres mødelokale og tog afsked i receptionen var mailen sendt, og de talte om, at Afdøde nu havde fået ro på til at tage på ferie.   

Afdøde er en klient, hun kan huske. Hun laver testamente for rigtig mange. Hun hu-sker følelsen, fornemmelsen og miljøet, da de sad i mødelokalet. Afdøde var ked af det og var presset, og der var en særlig stemning, da de gennemgik testamentet. Allerede da de talte i telefon den 16. oktober udtalte Afdøde, at han fortsat ønskede at være gift med Sagsøger, men at det var vigtigt, at de fik styr på det, så der ikke blev bøvl med det. Han fortalte, at han var presset i sin familieære situation, som gjorde det svært for ham. Afdøde var godt klar over at tilbagekaldelse af testa-mentet kunne have en konsekvens.   

Hun er bekendt med, at der efterfølgende blev udarbejdet en ægtepagt. Afdøde kon-taktede Vidne 1, der sendte ægtepagten videre til hende, og hun så den igennem og fortalte Afdøde om retsvirkningerne af den. Hun har ikke set nye testa-menter.   

Foreholdt mail af 15. marts 2021 fra advokat Vidne 3, ekstraktens side 115, 4. afsnit, forklarede hun, at testamente tilbagekaldes ved nyt testamente, og hvis det første testamente er et fællestestamente, skal der gives meddelelse. Efter hendes opfattelse er det nye testamente gyldigt, når disse betingelser er opfyldt. Man kan derfor ikke tale om at tilbagekalde en tilbagekaldelse.   

Advokat Vidne 1 har, efter at have hørt advokat Vidne 4's forkla-ring, forklaret, at Vidne 4 sendte en mail til ham den 16. oktober 2018 om, at Afdøde gerne ville underskrive testamente dagen efter, så alt var i orden, når de tog ud og rejse. Han modtog mailen den 16. oktober 2018. Konsekvenserne ved at underskrive stod Afdøde klart.   

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”…

2. Om Sagsøgtes afvisningspåstand - materielt

…

19

Skifteretten har ikke tidligere behandlet spørgsmålet om tilbagekaldelse af testamentet, men har alene truffet en afgørelse af administrativ ka-rakter, nemlig om hvervet som bobestyrer. Sagsøgtes henvis-ning til de to mails fra adv. Vidne 3 forud for Skifterettens ken-delse om valg af bobestyrer, bilag C, giver ikke vægtig støtte til syns-punktet om, at Skifteretten udover valg af bobestyrer også skulle have taget stilling til gyldigheden af testamentet.   

I sagen U.2016.1864 HK udtalte Højesteret følgende:   

” Efter dødsboskiftelovens § 36, nr. 4 udleverer skifteretten et bo til behandling ved bobestyrer, såfremt afdøde har bestemt dette i et testamente, jf. § 38. Ud-gangspunktet er således, at testators bestemmelser om behandling af boet ved en bestemt bobestyrer skal respekteres.  

Hvis arvingerne ønsker boet behandlet ved en anden bobestyrer, følger det af dødsboskiftelovens § 38, stk. 1, nr. 5, at et sådant ønske kun kan imødekommes, hvis afgørende grunde taler imod at lade boet behandle ved den indsatte bobe-styrer.  

Det fremgår af forarbejderne til dødsboskiftelovens § 38, stk. 1, nr. 5 (jf. Folke-tingstidende 1995-1996, tillæg A, s. 2871), at bestemmelsen kun forudsættes anvendt i mere ekstreme tilfælde, hvor det skønnes, at der mellem bobestyrer og arvingerne er opstået en sådan mangel på tillid, der ikke alene skyldes arvin-gernes forhold, at en forsvarlig gennemførelse af bobehandlingen ikke vil være mulig.  

Det forhold, at der er tvist om fortolkningen af testamentet og den kodicil, der er udfærdiget af advokat B, medfører ikke i sig selv inhabilitet for advokat B som bobestyrer. Tvister der opstår i forbindelse med et bos behandling, herun-der tvister om fortolkninger af afdødes bestemmelser, og herved arvens forde-ling, skal, hvis der ikke opnås enighed mellem arvingerne, afgøres ved dom, af-sagt af skifteretten, jf. dødsboskiftelovens § 89, stk.1, nr. 1.”  [vor understreg-ning]   

Der henvises endvidere til artikel U.2011.B 33 om behandling af tvister i bobestyrerboer af Sys Rovsing Koch og Ellen Marie Sørensen:

” Det er væsentligt, at domstolenes brugere mødes med en positiv og vejledende holdning, men samtidig må det fastholdes, at et hovedsigte med dødsborefor -men var at adskille den administrative funktion i bobehandlingen for den døm-mende myndighed. Det er derfor væsentligt, at Skifteretten fungerer efter de al-

mindelige processuelle regler, hvortil hører, at en sag påbegyndes ved, at man

udtager stævning, og i øvrigt betaler den retsafgift, der er forbundet med sags-anlæg.”  [vor understregning]   

Det følger da også af reglerne om skifterettens saglige kompetence, at materielle spørgsmål om eksempelvis testamenters ugyldighed afgøres ved dom, jf. dødsboskiftelovens § 89 og § 101, stk. 1, således, at der kan nedlægges påstande, anbringender, foretages afhøringer mv.   

Skifteretten har ikke afsagt dom eller behandlet spørgsmålet efter de al-mindelige processuelle regler i nærværende sag.   

20

Spørgsmålet om Sagsøgers manglende kære af Skifterettens ken-delse af 25.03.2021 er ikke relevant, idet kendelsen alene vedrørte spørgsmålet om, hvilken advokat, der skulle være bobestyrer, jf. døds-boskiftelovens § 38, hvorfor kendelsen ikke partout skulle kæres. At bo-bestyrer Vidne 1 er af samme opfattelse – altså at skifteretsken-delsen alene vedrørte bobestyrervalget og derfor ikke skulle kæres – fremgår af bilag 13 og bilag 14.   

Sagsøgte gør tilsyneladende et slags indretningssynspunkt gældende, altså at både Sagsøgte og dødsboet på nuværende tidspunkt skulle have indrettet sig på, at vidnetestamentet kan lægges til grund. Dette synspunkt har intet for sig.   

Som anført ovenfor har Sagsøger stedse under bomøderne vars-let en retssag efter § 89, og hertil kommer, at kopi af Sagsøgers stævning blev fremsendt til både adv. Ørskov og bobestyrer Vidne 1 den 31.01.2022 uden at nogen af disse omgående reklamerede over, at bobehandlingen nu var for fremskreden til en sådan retssag.   

Sagsøgte henviser endvidere til litispendens samt ”ne bis in idem” , hvor sidstnævnte ordret betyder ”ikke igen det samme” . Dette er heller ikke tilfældet her.   

Ved Skifterettens kendelse af 25.03.2021 bestemtes, at adv. Vidne 1 blev udpeget som bobestyrer. Dette formelle spørgsmål er væ-sensforskelligt fra nærværende materielle sag om Afdødes tilbage-kaldelse af testamente og er således ”ikke igen det samme” .   

Dette er det ej heller, fordi der ikke er partsidentitet: Skifterettens part-sangivelse i kendelse af 25.03.2021 angik ”Boet efter Afdøde, CPR nr. (Født 1951).” Nærværende sag anlagt i medfør af § 89 vedrører en tvist mellem arvingerne Sagsøger og Sagsøgte.   

Der henvises herved til TFA 2002.23, VLK af 07.09.2001, hvor der var tvist om bobestyrerens værdiansættelser samt anmodning om udmel-delse af en sagkyndig og afholdelse af bomøde.   

Vestre Landsret bemærkede, at hvorvidt boets ejendomme skulle ud-lægges til handelsværdien beroede på en testamentsfortolkning. Afgø-relsen skulle derfor træffes af Skifteretten i medfør af dødsboskifte-lovens § 89, stk. 1, nr. 1. Sagen skulle således indbringes for Skifteretten ved en stævning mod medarvingen.   

Nærværende sag skal derfor ikke afvises.   

3. Indledende om begrebet ”meddeles” ifl. arvelovens § 80  

Ifølge den nugældende arvelov fra 2008, § 80, skal en tilbagekaldelse for at være gyldig meddeles den anden part.   

21

Udtrykket meddeles må ikke forveksles med udtrykket kommet frem i aftalelovens forstand.   

Forarbejderne til den nugældende AL § 80 går tilbage til 1936, hvor Ar-velovskommissionen afgav betænkning om en revision af reglerne om arv og uskiftet bo. Kommissionens forslag til ny arvelov blev ikke ved-taget, men udvalgsarbejdet blev efterfølgende lagt til grund af et nyt udvalg, Arvelovsudvalget, der afgav betænkning i 1961, hvilken i 1963 mundede ud i en ny arvelov til ikrafttræden pr. 1. pril 1964.   

Af Betænkning nr. 291/1961 hedder det på s. 105 til § 47:   

” Bestemmelsen om, at en ensidigt genkaldelse af et gensidigt testamente for at være gyldig skal meddeles den anden part, medmindre dette af særlige grunde er udelukket, svarer til kommissionsudkastets § 76 og forslag 1946 § 75, og ud-valget kan henholde sig til det i bemærkninger til Kommissionsudkastet an-førte.”   

[…]   

Hvis genkaldelsen af et gensidigt testamente er meddelt den anden part, må

22

Det kan konkluderes, at i alle arvelovsrevisioner fra 1930’erne og frem-efter har lovgiver stillet krav om meddelelse (underretning) som betin-gelse for en tilbagekaldelse. Dette kan lægges til grund allerede ud fra en ordlydsfortolkning; såfremt der alene havde været tale om det nøgne kriterium kommet frem, der er velkendt fra aftaleloven af 1917, havde det været nærliggende at genanvende dette i arvelovgivningen.   

Det kan således udledes, at lovgivers hensigt med ordet meddeles i arve-lovens forstand, at en så vigtig disposition skal være gjort den mod-tagne medtestator positivt bekendt.   

4. Tilbagekaldelsen er ugyldig  

Det gøres overordnet gældende, at Afdødes tilbagekaldelse af det fælles, gensidige testamente fra 2014 er ugyldig, idet Sagsøger aldrig har fået en sådan meddelelse som forudsat i arvelovens § 80.   

4.1 Mail-udskrift af 17.10.2018   

Det gøres gældende, at den som bilag 5 fremlagte mail-udskrift af 17.10.2018, kl. 11:37:04, ikke i sig selv udgør sufficient dokumentation for, at tilbagekaldelsen er meddelt Sagsøger. Den version af mailudskriften, der er vist som bilag 5, er ikke hentet fra Afdødes egen udbakke/mobiltelefon – hvor den ikke har kunnet genfindes – men er derimod fremsendt i marts 2021 til advokat Vidne 3 fra ad-vokat Vidne 1.   

Sagsøger har end ikke haft mulighed for at gøre sig bekendt med den eventuelle tilbagekaldelse, jfr. udskrift fra hendes mail-ind-bakke for det pågældende tidspunkt, bilag 6.   

4.2 E-mail kommunikation   

Det gøres gældende, at e-mail kommunikation ikke var sædvanlig i æg-teskabet mellem Sagsøger og Afdøde.   

Afdøde var nærmest til at vælge en til formålet passende kommu-nikationsform, hvilket i et ægteskab som udgangspunkt bør være en mundtlig meddelelse. En mundtlig meddelelse burde dernæst være fulgt op af et brev fra Afdøde eller dennes advokat til Sagsøger, således at der ikke kunne være usikkerhed om tilbagekaldelsens eksistens.   

Afdøde har imidlertid valgt den i denne henseende svageste af alle kommunikationsformer, nemlig alene en mail, som aldrig er omtalt efterfølgende, hvilket afgørende svækker en formodning for, at en tilba-gekaldelse er meddelt Sagsøger.

Afdøde har i et forløb på over to år efter den 17.10.2018 på intet tidspunkt kunnet være i tvivl om, at Sagsøger ikke var bekendt med hans tilbagekaldelse, hvilket understøttes af sagens bilag 8 og 9.   

23

Afdøde har således ikke opfyldt den i arvelovens § 80 foreskrevne meddelelsespligt.   

4.3 Afrejsedato til Marokko   

Det angivelige tidspunkt for Afdødes tilbagekaldelse af det fælles, gensidige testamente forekommer som et usædvanligt dårligt valg. På det angivne tidspunkt var ægtefællerne på vej til Billund Lufthavn med henblik på ferie i Marokko, jf. sagens bilag 7.   

Ægtefællerne skulle her tilbringe en ferie op og ned ad hinanden, og det har derfor formodningen imod sig, at Afdøde har meddelt en så-dan ubehagelig disposition umiddelbart før afrejsen.   

4.4 Adgang til mail-indbakke   

Såfremt retten uagtet den ovennævnte forståelse af meddelelseskravet i arvelovens § 80 måtte lægge vægt, hvorvidt Afdødes mail af 17.10.2018 er kommet frem til Sagsøgers indbakke, gøres det gældende, at Sagsøger ikke har haft mulighed for at tilgå mai-len.   

Afdøde havde adgang til Sagsøgers mobiltelefon, herunder mail-indbakke. Med henvisning til sagens bilag 6 og 8 har det i høj grad formodningen for sig, at Afdøde har slettet mail af 17.10.2018.   

4.5 Tilbagekaldelsen er ikke utvetydig   

Sammenholdt med lydfilen bilag 8 og det efterfølgende forløb, bilag 9, er Afdødes mail af 17.10.2018 alt andet end utvetydig.   

Ernst Andersen anfører i Arveret, 1965, s. 202, følgende:   

” Testatorer kredser ofte om spørgsmålet om tilbagekaldelse, drøfter sagen med pårørende og rådgivere og lader falde bemærkninger om, at de ’fortryder’ eller ’ er ked af’, at de har oprettet testamente, eller skitserer nye planer med hensyn til de efterladte ejendele over for den advokat, der har konciperet testamentet. Så længe det ikke med sikkerhed tør sluttes, at der foreligger en endelig og be - stemt slutning, er testamentet stadig i kraft” . [vor understregning].

Selvom det ikke formelt er et krav for en tilbagekaldelse efter § 80, at der sker en aflysning af et tidligere notartestamemte, kan det i denne forbindelse noteres, at Afdøde, der var bistået af to advokater fra Bech-Bruun, ikke har fundet anledning til at fjerne 2014-testamentet fra Centralregistret for Testamenter.   

Som følge af de talrige uklare omstændigheder vedrørende Afdødes egentlige vilje til en utvetydig tilbagekaldelse må denne også af denne grund anses for ugyldig.   

4.6 Princippet i Aftalelovens §§ 4, stk. 2 og 6, stk. 2   

24

Som anført kan Afdøde ikke have været uvidende om, at Sagsøger ikke var bekendt med en tilbagekaldelse af 2014-testemantet.   

Dette afføder en reaktionspligt allerede i medfør af Arvelovens § 80, idet Afdøde i så fald anderledes entydigt skulle have fulgt op med en meddelelse om sin tilbagekaldelse til Sagsøger. Denne hand-lepligt fremgår endvidere af princippet i Aftalelovens §§ 4, stk. 2 og 6, stk. 2, der er udtryk for en almindelig obligationsretlig forpligtelser, der alt andet lige også gælder for aftaler ægtefæller imellem.   

5. Ugyldig tilbagekaldelse grundet hemmeligholdelse  

Af lydfilen fra mødet mellem ægtefællerne, bilag 8, fremgår at Afdøde positivt har fragået en tilbagekaldelse af 2014-testamentet over for Sagsøger.   

Således anfører Afdøde flere gange over for Sagsøger i sa-gens bilag 8, at hun fortsat skal arve halvdelen efter ham, hvilket ville være usandt, såfremt han også ønskede at støtte ret på vidnetestamen-tet. Følgende citater fra lydfilerne anføres blandt andet til støtte herfor:   

Afdøde: Du arver mig jo helt su…i første række. Hvad fanden er det for nogle tan-ker?  

[…]   

Sagsøger: Prøv at høre her øhh, så gider jeg heller ikke…jeg synes bare, at du skal prøve at fortælle mig, hvad dine planer er.  

[…]   

Afdøde: Jamen hvis mit ønske er, at Sagsøgte skal ende med at have det halve, og du skal ende med at have det halve, og det er mit ønske, kan vi så ikke lave en mo-del, hvor I accepterer det?  

[…]   

Afdøde: Jeg vil gerne have, at det ender op med, at I har halvdelen hver den dag, jeg er død. Det var mit ønske, at det kunne ende op med, at I ca. havde halvdelen hver…og det… og det.

[…]   

Sagsøger: Respekt for, at du gerne vil have det på plads. Respekt for, at du gerne vil have, at Sagsøgte får halvdelen, og jeg får halvdelen. Afdøde: ja, det har jeg altid sagt, og jeg har ikke skiftet mening om det.  

[…]   

Sagsøger: Prøv lige at høre her, Afdøde. Det allervigtigste for mig er, at vi får lavet vo-res økonomi sådan, at jeg ikke skal bøde for det, du har lavet nu her. Og så kan du snakke testamente bagefter og finde ud af, hvor meget du vil give til hvem og hvordan og hvorledes. Det skal jeg ikke blande mig i i princippet vel.  

25

[…]   

Afdøde: Jeg er stadigvæk gift med dig, og vi har stadigvæk alle A-aktierne, og du er stadigvæk min arving. Hovedarving for det her, fordi jeg har…Sagsøgte har fået sit nu.”   

Afdødes adfærd og udsagn kvalificerer sig således ved ikke blot at være en hemmeligholdelse af vidnetestamentet. Afdøde går skrid-tet videre og foretager en egentlig benægtelse af tilbagekaldelsen af 2014-testamentet. Der kan fra retspraksis henvises til U.1910.797 og Østre Landsrets dom af 22. november 1982 (15. afd. Nr. 3/82), der begge underkender gyldigheden af en tilbagekaldelse af et gensidigt testa-mente.   

Endvidere bemærkes, at såfremt Sagsøger havde modtaget med-delelse om tilbagekaldelsen, så ville hun selv under hensyn ægtefæller-nes ganske betydelige økonomiske værdier have taget skridt til ændrin-ger i eget testamente, hvilket på intet tidspunkt er sket.   

6. Bevisbyrde

Parterne er enige om, at Sagsøgte har bevisbyrden for, at tilba-gekaldelse af 2014-testamentet er gyldigt meddelt Sagsøger.   

Sagsøgte reducerer i sin duplik bevisbyrdeproblematikken til, at det alene skulle være et krav, at meddelelsen er kommet frem til den anden part, og at bevisbyrden for, at meddelelse er givet, påhviler afsen-deren. Det anføres af Sagsøgte, at bevisbyrden for begge dele er løftet af Sagsøgte.   

Dette bestrides.   

Det understreges, at meddelelsespligten skal forstås i overensstemmelse med Arvelovens § 80 og ikke Aftalelovens §§ 4 og 6 (jfr. princippet om lex specialis). Dette betyder, at der i kravet om meddelelse skal fore-ligge en positiv viden om tilbagekaldelsen, jf. også gældende retsprak-sis på området. I bogen Arveloven af 2008 med kommentarer ved Anne Louise Bormann mfl. refereres på s. 434:   

” Østre Landsrets dom af 22.11.1982 (5. afd. nr. 3/82), citeret efter Danielsen, s. 468:  

Ægtefæller oprettede i 1978 et gensidigt testamente. En måned før sin død i

26

Det kan noteres, at i ovennævnte sag fra 1982 var der tale om et notarte-stamente – ikke kun et vidnetestamente – og alligevel lagde retten vægt på, at der ikke forelå bevis for meddelelse om tilbagekaldelsen af det gensidige testamente.   

Positiv viden er således de facto arvelovens krav til en tilbagekaldelse, og Sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at Sagsøger havde denne positive viden.   

Sagsøgte har ikke løftet sin bevisbyrde for, at Sagsøger havde positiv viden om tilbagekaldelsen.

…”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

”…

2.1 Til støtte for den nedlagte afvisningspåstand bemærkes følgende: 

2.2  Sagens retlige tema er spørgsmål om, hvorvidt Afdøde har fo-

retaget en tilbagekaldelse af fællestestamente af 23. juni 2014.

2.3 Sagsøgtes opfordring af (A) i svarskrift vedrører konsekvensen af

sagsøgers påstand, og det er noteret, at konsekvensen set med sagsøgers briller synes at være, at boet herefter skal skiftes ved en anden bobestyrer.

2.4  Det gøres gældende, at Skifteretten i Aarhus allerede har taget stil-

ling til temaet i nærværende retssag. Dette fremgår af den som sa-gens bilag B fremlagte udskrift af retsbogen af 25. marts 2021. Den pågældende dag afsagde Skifteretten en kendelse med følgende indhold:

” Advokat Vidne 1 udpeges som bobestyrer.

Advokat Vidne 1 skal senest den 31. marts ved tegning af sædvan-lig kautionsforsikring sikre boet mod tab.

Skifteretten vil herefter udlevere boet til bobestyrerbehandling ved advokat Vidne 1.”

Den pågældende kendelse er af sagsøger ikke blevet kæret til landsretten, men derimod accepteret.

I testamentet af 23. juni 2014 er anført følgende vedrørende tilbage-kaldelse:

27

§5. Ændring og tilbagekaldelse

5.1. Dette testamente kan – så længe vi begge lever – kun ændre af os i fællesskab, men kan frit tilbagekaldes i sin helhed, hvis blot en af os ønsker det.

5.2. Ændringen eller tilbagekaldelse skal for at være gyldig ske i overens-stemmelse med fremgangsmåden ved oprettelse af testamente.

5.3. Ensidig tilbagekaldelse skal for at være gyldig tillige meddeles den an-den part, medmindre dette af særlige grunde er udelukket. I tilfælde af en gyldig ensidig tilbagekaldelse anses hele testamentet for bortfalder.”

2.5 Skifteretten har i sin kendelse taget stilling til, at boet skal behand-

les som et bobestyrerbo med advokat Vidne 1 som bobesty-rer.

Den af Skifteretten afsagte kendelse har og har alene kunnet tage

afsæt i afdødes ønske herom i testamente af oktober 2018. Skifteret-ten har således støttet sin kendelse på, at dette testamente har kun-net anses som et gyldigt og gældende testamente.

2.6 Påstanden om afvisning er korrekt anført i duplikken i sagen, men

dette med afsæt i sagsøgers besvarelse af sagsøgtes provokationer i svarskriftet.

2.7 Sagsøger har til støtte for sin påstand om, at sagen skal fremmes

henvist til retsplejelovens § 351, stk. 4.

På vegne sagsøgte skal jeg modsat henvise til retsplejelovens § 358, stk. 2, jfr. stk. 1, og bemærke, at sagsøger ikke har reageret indenfor den i bestemmelsen anførte frist på 1 uge. Det bestrides, at den an-førte frist ikke skulle være gældende i konsekvens af, at Skifteretten har indkaldt parterne til et telefonisk retsmøde om spørgsmålet.

2.8 Afdøde tilbagekaldte testamentet ed mail af 17. oktober 2018,

hvilken tilbagekaldelsesmail blev sendt med advokat Vidne 1 som CC. Sidstnævnte har bekræftet at have modtaget tilba-gekaldelsesmailen.

2.9 Skifteretten har i sin kendelse af 25. marts 2021 vurderet på dette

specifikke forhold, og på baggrund af vurderingen afsagt den på-gældende kendelse.

28

2.10 Sagsøger har indrettet sig i forhold hertil, ligesom boet er udleveret

til advokat Vidne 1 som et bobestyrer bo, og sidstnævnte har efterfølgende i snart 1 r ageret som bobestyrer i boet.

2.11 Til støtte for den nedlagte afvisningspåstand henvises til ”ne bis in

idem” . Retten kan nægte en part adgang til at få afgjort samme spørgsmål under en senere sag – nærværende sag. En ny sag, som anlægges til prøvelse af samme spørgsmål, som er afgjort i en tidli-gere sag, skal afvises (litis pendens).

Der henvises desuden til Bernard Gomard og Michael Kistrups ci-vilproces, hvori er anført følgende:

” En ny sag, som anlægges til prøvelse af samme spørgsmål, som er afgjort

i en tidligere sag, afvises (litis pendens,) og i senere sager, der tillige omfatter andre spørgsmål, lægges den tidligere afgørelse til grund, for så vidt angår de spørgsmål, den har taget stilling til.”

2.12 Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overord- 

net gældende,

2.13 At det fælles, gensidige testamente fra 2014 er retmæssigt og gyl-

digt tilbagekaldt, idet afdøde gav Sagsøger meddelelse om tilba-gekaldelsen og oprettede nyt vidnetestamente.

2.14 Ad begrebet ”meddeles” , jf. arvelovens § 80

2.14.1 Sagsøgers nok så gennemgribende redegørelse af både arvelo-

vens og aftalelovens historiske tilbliven forekommet – foruden irre-levant – misforstået og misfortolket, og de deraf afledte postulater ses hverken at være dokumenterede eller i øvrigt korrekte.

2.14.2 Således kan det under inden omstændigheder af den fremførte og   

citerede litteratur lægges til grund, at ”… udtrykket meddeles må ikke forveksles med udtrykket kommet frem i arvelovens forstand… ”, som på-stået af Sagsøger.

2.14.3 Tværtimod fremgår det netop eksplicit og utvetydigt af det cite-

rede fra betænkningen side 261, at der ikke stilles formkrav til med-delelsen, og at ”… da der er tale om et påbud, skal meddelelsen for at

være gyldig være kommet frem til medtestator…” , helt i overensstem-melse med aftalelovens begrebsafklaring.

29

2.14.4 Den af Sagsøger fremførte litteratur bekræfter dermed blot, at   

der faktisk skal gives meddelelse om tilbagekaldelsen, og at denne meddelelse skal være kommet frem. Det fremgår intetsteds af den citerede litteratur – eller andetsteds – at meddelelsen efter arve-lovens § 80 skal være kommet til kundskab. Det eneste (!) gyldig-hedskrav er, som anført, at meddelelsen er kommet frem, således at

den blotte mulighed for at gøre sig indholdet bekendt foreligger.

2.15 Ad ugyldig tilbagekaldelse

2.15.1 Sagsøger gør gældende, at tilbagekaldelsen af 2014-testamentet   

er ugyldig, eftersom Sagsøger aldrig har fået en sådan meddel-else i medfør af arvelovens § 80. Dette bestrides udtrykkeligt, idet det hverken ved de af Sagsøger fremlagte bilag eller den af Sagsøger – i øvrigt aldeles ensidige – sagsfremstilling er dokumente-ret endsige sandsynliggjort, at testamentet ikke skulle være tilbage-kaldt retmæssigt.

2.15.2 Sagsøgte har via den som sagens bilag 5 fremlagte mail doku-

menteret tilbagekaldelsen, som advokat Vidne 1 har bekræf-tet modtagelsen af. Herefter påhviler det Sagsøger, og dokumen-tere, at denne ikke skulle være kommet frem, hvilken bevisbyrde ikke er løftet.

2.15.3 Det gøres gældende, at afdøde gav Sagsøger meddelelse om til-

bagekaldelsen, og at denne meddelelse var Sagsøger bekendt.

Sidstnævnte vil blive supplerende dokumenteret via vidneforkla-ringer.

2.15.4 Det bemærkes i den forbindelse supplerende, at Sagsøger utve-

tydigt under samtalen med afdøde (bilag () anfører: ”…så aner jeg 

jo ikke, hvad du har tænkt dig at testamentere til hvem… og jeg ved også, at du kan ændre det fra den ene dag til den anden…”  (2,57)

Sagsøger bekræfter hermed, at hun var bekendt med, at afdøde havde lavet et andet testamente (og herved tilbagekaldt det fælles testamente).

2.15.5 Dette understøttes af, at afdøde under selvsamme samtale med-

delelse, at Sagsøgers arv i høj grad kom an på ”…hvad jeg [af- 

døde] har skrevet i mit testamente…”  (17,20), ligesom Sagsøger om-

talte netop afdødes eget testamente, jf. udsagnet ”… hvis det er så - 

dan, du har skrevet det i dit testamente …” (17,30) (min understreg-ning).

30

2.15.6 Følgelig kan det lægges til grund, at afdøde gav Sagsøger med-

delelse om den skete tilbagekaldelse, at afdøde oprettede et nyt vidnetestamente, at Sagsøger var fuldt ud bekednt med tilbage-kaldelsen herunder at afdøde havde lavet et nyt testamente og at tilbagekaldelsen selvsagt er gyldig.

2.15.7 Den omstændighed, at Sagsøger nu forsøger at anfægte bevis-

værdien af afdødes mail af den 17. oktober 2018 sendt til Sagsøger og med advokat Vidne 1 som CC (bilag 5), forekommet ganske søgt. Faktum er at afdøde fremsendte den pågældende mail til Sagsøger og advokat Vidne 1.

2.15.8 I den forbindelse ses der ikke at være belæg for Sagsøgers eller   

stålsatte udsagn om, at mailen ikke har kunnet genfindes i afdødes egen udbakke/mobiltelefon, hvilket udsagn i øvrigt er uden videre relevans, idet det netop er dokumenteret, at mailen blev sendt – og kom frem – til såvel Sagsøger som Vidne 1. Sagsøger er i øvrigt den eneste, som har haft adgang til afdødes mailboks siden dennes død.

2.15.9 Anbringendet eller synspunktet om at mailkommunikation ifølge   

Sagsøger ikke var ”sædvanligt” i ægteskabet, er i bedste fad lige-gyldigt. Dette er helt uden såvel konkret som retlig relevans.

Det kan dermed ikke tages til indtægt for sagens afgørelse, idet det   

selvsagt er uden for Rettens kompetenceområde at afgøre, om mail-kommunikation var en sædvanlig kommunikation i ægteskabet mellem Sagsøger og afdøde. Lige så lidt kan det dokumenteret, at den konkrete mail ”aldrig er omtalt efterfølgende” , og det skal blot endnu en gang understreges, at bevisbyrden påhviler Sagsøger.

2.15.10 Ligeledes er det komplet uden såvel konkret som retlig relevans,   

hvorvidt tidspunktet for afdødes tilbagekaldelse ifølge Sagsøger var et ”usædvanligt dårligt valg” henset til den forestående ferie mellem afdøde og Sagsøger. Det er et faktum, at afdde under-skrev vidnetestamentet den 17. oktober 2018, og derfor gav afdøde selvsamme dag meddelelse om tilbagekaldelsen. Det er der unæg-telig intet odiøst i – tværtimod.

2.15.11 Det bestrides, at Sagsøger ikke havde mulighed for at tilgå   

mailen, og det forekommet usandsynligt belejligt for Sagsøger at anføre, at afdøde skulle have slettet mailen fra Sagsøgers ind-

31

bakke. Foruden at tilsværte afdødes person, er dette blot endnu et i rækken af udokumenterede og usande postulater. Den fremlagte mailudskrift (bilag 6) dokumenterer ingenlunde en sådan påstand, idet det derimod bemærkes, at det netop af mailudskriften fremgår, at der er nul beskeder i Sagsøgers ”Slettet post” , hvilket forekom-mer usædvanligt. Ved henvendelsen til Microsoft Support (bilagets side 4 og 5) dateret den 9. april 2021 anføres alene fremgangsmåden

for at gendanne mails, der er slettet permanent inden for de seneste 25 dage.

2.15.12 Desuden bestrides det, at afdødes tilbagekaldelse ikke er utvety-

dig. Indholdet af samtalen (bilag 8) bekræfter, at Sagsøger var be-kendt med tilbagekaldelsen, og at afdøde alene ønskede at få tilve-jebragt balance i sine testationer. Det er et bevist faktum, at afdøde oprettede et nyt vidnetestamente, hvilket afdøde brugte både tid, ressourcer og omkostninger på – det er derfor ingenlunde sandsyn-ligt, at afdøde havde et ønske om at hæve sin tilbagekaldelse. Dette vil kunne bekræftes af advokat Vidne 1.

2.16 Ad ugyldig tilbagekaldelse grundet hemmeligholdelse

2.16.1 Der henvises i det hele til ovenfor, særligt punkt 3.3.12, idet af-

døde ikke på nogen som helst tænkelig måde hemmeligholdte at han havde oprettet et vidnetestamente. Sagsøger var og er fuldt ud bekendt med, at afdøde havde oprettet dette, jf. også deres sam-tale.

2.17 Ad bevisbyrde

2.17.1 Det er sagsøgte, som på vegne afdøde skal dokumentere, at der er   

sket en tilbagekaldelse af det fælles testamente. Dette er dokumen-teret ved fremlæggelsen af den pågældende mail af 17. oktober 2018, som også er bekræftet modtaget af advokat Vidne 1, som har været CC på mailen. Herefter påhviler det Sagsøger, som sagsøger, at løfte bevisbyrden for sine påstande, herunder for at tilbagekaldelsen ikke er gyldig. Denne bevisbyrde er under ingen omstændigheder løftet.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Afvisningspåstanden

32

Sagen angår spørgsmålet, om Sagsøgers og Afdødes gensidige fæl-lestestamente af 23. juni 2014 er ensidigt tilbagekaldt af Afdøde, således at arven efter ham skal fordeles i overensstemmelse med vidnetestamentet af 17. oktober 2018. Sagen, som Sagsøger har anlagt mod Afdødes søn, Sagsøgte, angår således en tvist om retten til at arve, der er op-stået i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter Afdøde. En sådan tvist skal efter dødsboskiftelovens § 89, stk. 1, nr. 1, jf. § 101, afgøres af skifteret-ten ved dom, idet retsplejelovens almindelige regler om civile sager, herunder om udtagelse af stævning, afgivelse af svarskrift m.v. finder anvendelse.   

Herefter og da skifterettens kendelse af 25. marts 2021 om, at advokat Vidne 1 i overensstemmelse med vidnetestamentet udpeges som bobestyrer ved behandling af dødsboet, ikke kan føre til en anden afgørelse, tages Sagsøgtes påstand om afvisning af sagen ikke til følge.   

Anerkendelsespåstanden

Det fremgår af vidnetestamentet, der er underskrevet af Afdøde den 17.

oktober 2018, at det gensidige testamente, han har oprettet sammen med Sagsøger, tilbagekaldes.   

Efter arvelovens § 80 skal ensidig tilbagekaldelse af en fælles testamentarisk disposition for at være gyldig meddeles den anden part, medmindre dette af særlige grunde er udelukket. Det fremgår bl.a. af betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelovgivningen m.v. side 261 og af Karnovs note 182 til arvelovens § 80, at meddelelsen for at være gyldig skal være kommet frem til medtestator.

Efter indholdet af bilag 5, ekstraktens side 80, og forklaringerne fra Vidne 4 og Vidne 1 finder retten det bevist, at Afdøde den 17. oktober 2018, kl. 11.37.04, har sendt en mail til Sagsøgers mailadresse E-mailadresse 2 med oplysning om, at han samme dag har oprettet testamente, hvor han ensidigt tilbagekalder det gensidige fællestestamente, der derfor er bortfaldet. At mailen er sendt støttes af Sagsøgers forklaring om, at Afdøde på vej til Billund Lufthavn senere samme dag fortalte hende, at han havde lavet ”virksomhedsoverdragelse” til sin søn, Sagsøgte.

Sagsøger har ikke ved de fremlagte oplysninger om sin mailindbakke i bilag 6, ekstraktens side 81 ff., eller i øvrigt ført bevis for, at Afdødes mail af 17. oktober 2018 ikke er modtaget i hendes mailindbakke, eller at mailen ef-terfølgende er slettet eller på anden måde gået tabt.

Af afskriften af lydfilen med en samtale mellem Afdøde og Sagsøger den 7. november 2018, fremgår bl.a.:

(ekstraktens side 90)

” …

33

Sagsøger: jo, jo Afdøde, hvis det er lige præcis det…for det første så aner jeg jo ikke hvad du har tænkt dig og testamentere til hvem og hvorfor, og jeg ved også, at du kan ændre det fra den ene dag til den anden efter forgodtbefindende  

…”

(ekstraktens side 91)

” …

Sagsøger: Prøv at høre her øhh, så gider jeg heller ikke.. jeg syntes bare, at du skal prøve at fortælle mig hvad dine planer er  

…”

(ekstraktens side 95)

” …

Sagsøger: Halv halv nej det er, det giver jo sig selv. Jeg skal ikke have noget af dit særeje, hvis vi bliver skilt overhovedet vel. Men hvis du dør… Afdøde: Det kommer sku da an på hvad jeg har skrevet i testamentet.  

…”

(ekstraktens side 96)

” …

Afdøde: Sagsøger, du skal jo altså lige huske på, at du har fejet mig væk to gange for at du ikke ville snakke om det skide testamente.

…”

(ekstraktens side 100)

” …

Sagsøger: Jeg kan simpelthen ikke forstå, at du ikke vælger, at trække det her til-bage, så vi ved, at vi kan have..

Afdøde: Det er fordi, at jeg vil have det sådan, at den dag jeg dør, så ligger der så meget til Sagsøgte, så meget til

Sagsøger: og det kan der også gøre alligevel. Du må hellere end gerne give ham hele din arv. Du skal bare ikke lave så store ubalancer i vores liv, mellem Sagsøgte og os, vel, som du gør nu.  

…”

Vidne 2 har forklaret om et møde med Sagsøger få dage efter Afdødes død, hvor han gav Sagsøger en kopi af vidnetestamentet. Ef-ter Vidne 2's forklaring var det hans klare indtryk, at Sagsøger var klar over, at Afdøde havde lavet et testamente, mens han er usikker på, om hun var klar over indholdet.

Efter en samlet vurdering af det anførte finder retten det bevist, at Afdøde i overensstemmelse med arvelovens § 80 har givet Sagsøger meddelelse

34

om, at han den 17. oktober 2018 har oprettet nyt testamente, hvor han ensidigt har tilbagekaldt det gensidige testamente fra 2014.   

Vidne 3 har forklaret, at hun på foranledning af Afdøde og Sagsøger ultimo 2018 og i løbet af 2019 udarbejdede flere udkast til nyt fælleste-stamente, der dog aldrig blev underskrevet. Vidne 3 opfattede i denne pro-ces Afdøde som forvirret, og som en mand, der prøvede at gøre alle til-fredse. Ifølge Vidne 3's forklaring har Afdøde aldrig nævnt testamen-tet fra 2018, og han svarede benægtende, når hun spurgte, om han ville tilbage-kalde fællestestamentet fra 2014, eller om han havde oprettet nyt testamente.

Uanset dette og uanset Afdødes udtalelser på lydfilen den 7. november 2018 bl.a. om, at Sagsøger og Sagsøgte hver skulle arve halvdelen, finder retten det efter forklaringerne fra Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 4 - herunder om generationsskifte af selskaber til Sagsøgte og testamentets sammenhæng hermed samt forløbet op til Afdødes underskrift af vidnetestamentet den 17. oktober 2018 - ikke be-vist, at bestemmelsen i vidnetestamentet om tilbagekaldelse af fællestestamen-tet ikke er udtryk for Afdødes endelige vilje, eller at tilbagekaldelsen i øv-rigt er ugyldig.   

Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, der er oplyst til 10 mio. kr., forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 250.000 kr. Beløbet er inklusiv moms, da Sagsøgte er ikke momsregistreret. Beløbet er fastsat skønsmæssigt ud fra, hvad der vurderes rimeligt under hensyn til sagens og ar-bejdets omfang, herunder sagens dog begrænsede faktum og juridiske problem-stillinger, og at sagen er hovedforhandlet på 1½ retsdag.

THI KENDES FOR RET:  

Sagsøgte frifindes.   

Sagsøger skal til Sagsøgte betale sagsom-kostninger med 250.000 kr.   

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 10-01-2024 kl. 12:02

Modtagere: Sagsøger, Advokat (H) John H. Jeppesen, Sagsøgte, Advokat (H) Jesper

Ganzhorn Ørskov