Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 21. februar 2025
Sag BS-5890/2024-VLR
(16. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat John H. Jeppesen)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte
(advokat Jesper Ganzhorn Ørskov, beskikket)
og
Sag BS-3888/2024-VLR
(16. afdeling)
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte
(advokat Jesper Ganzhorn Ørskov)
mod
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat John H. Jeppesen)
Retten i Aarhus har den 10. januar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-3757/2022-ARH).
Landsdommerne Anders Raagaard, Henrik Bjørnager Nielsen og Linette Lysgaard (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
2
Påstande mv.
Appellant, tidligere Sagsøger har i BS-5890/2024-VLR gentaget sin påstand for byretten om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, skal anerken-de, at dødsboet efter Afdøde ikke skal behandles efter vidnetesta-mente af 17. oktober 2018, men derimod efter testamente af 23. juni 2014.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har gentaget afvisningspåstanden for by-retten og har subsidiært påstået stadfæstelse.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har i BS-3888/2024-VLR nedlagt påstand om, at Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for byretten skal betale ikke under 500.000 kr. til udgifter til advokatbistand.
Appellant, tidligere Sagsøger har for det tilfælde, at byrettens dom ikke ændres, påstået stadfæstelse af byrettens omkostningsafgørelse.
Sagen har den 24. september 2024 været hovedforhandlet i landsretten. Sagen har for landsretten måttet gå om, og sagen har været hovedforhandlet på ny den 15. januar 2025.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt mailkorrespondance mellem advokat Vidne 4, advokat Vidne 1 og Afdøde i perioden 15.-16. okto-ber 2018 om vidnetestamentet af 17. oktober 2018.
Der er endvidere bl.a. fremlagt en mail af 8. november 2018 fra Afdøde til advokat Vidne 3 med en dokumentpakke vedrørende Afdødes generationsskifte udarbejdet af advokatfirmaet Bech-Bruun samt mailkorrespondance mellem Appellant, tidligere Sagsøger, advokat Vidne 3 og Afdøde i perioden 8.-16. november 2018 angående udarbejdelse af ægtepagten, der blev underskrevet af Appellant, tidligere Sagsøger og Afdøde den 14. november 2018.
Forklaringer mv.
Appellant, tidligere Sagsøger, Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 4 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 6, tidligere Advokat 2 har endvidere afgivet forklaring.
Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at de på mødet hos advokat Vidne 1 den 1.
november 2018 ikke talte om tilbagekaldelsen af det fælles testamente fra 2014. Afdødes nye testamente blev slet ikke nævnt. Efter hendes opfattelse handlede mødet alene om virksomhedsoverdragelsen. På mødet kom det frem, at der var givet en gave til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte fra deres fælles formue. Det gav en formueforskydning, der betød, at hun ville være i gæld til Afdøde, hvis de blev skilt. Hun var meget skuffet
3
over, at dette var foregået uden hendes viden. Afdøde havde ikke forstået, at penge-ne var taget fra deres fælles formue. Afdøde kom i det hele taget i tvivl om, hvorvidt han havde gjort det rigtige. På mødet præsenterede advokat Vidne 1 materialet på en tavle. Det svarede til den planche, der er fremlagt under sagen. Hun var meget overrasket over, at Afdøde havde haft kontakt til advokater i månedsvis om generationsskiftet uden at inddrage hende. Hun spurgte advokat Vidne 1 om lov til at lydoptage på mødet, hvilket advokat Vidne 1 afviste. Hun ønskede at lydop-tage for bedre at kunne huske alle detaljer, når hun senere skulle tale med sine egne rådgivere. Hun fik ingen dokumenter med fra mødet. Der var ikke god stemning mellem hende og Afdøde efter mødet, og de talte stort set ikke sammen i en uge.
Den 7. november 2018 besluttede de sig for tale ud om situationen. Afdødes genera-tionsskifte havde stor betydning for deres økonomi og driften af deres selskaber i forhold til samarbejdspartnere. Det havde også stor betydning for tilliden i deres ægteskab. Det var Afdøde, der foreslog, at hun optog samtalen, så hun kunne få alle detaljerne med. Foreholdt de citater fra samtalen, som er gengivet i byret-tens præmisser, har hun forklaret, at det hele tiden havde været Afdødes hensigt, at hun skulle arve halvdelen. Det sagde han i alt 14 gange under samtalen. Det testamente, de talte om, var deres fælles testamente fra 2014 og så et hypotetisk testamente, der ville afhænge af Afdødes fremtidige beslutninger. Det var netop fremtiden, de talte om den 7. november 2018. Når hun sagde til Afdøde, at hun ikke vidste, hvad han havde tænkt sig at gøre, handlede det om den virksomheds-overdragelse, han netop havde gennemført bag hendes ryg. Afdødes fortælling om virksomhedsoverdragelsen handlede om at spare skat og om, at han var presset i forhold til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Afdøde havde også fået en opfattelse af, at hun arvede mere i henhold til det fælles testamente fra 2014, end hun reelt gjorde. Til sidst forstod Afdøde, at det ikke var sådan, det hang sammen. De talte også om, at Afdøde skulle træk-ke virksomhedsoverdragelsen tilbage, da overdragelsen vanskeliggjorde den daglige drift af deres selskaber. Hun fandt tilfældigt lydfilen i sin telefon, da hun efter Afdødes død søgte efter en lydfil fra deres tur til Marokko. Hun har ikke opbevaret lydfilen med henblik på bevis i sagen.
Formålet med den nye ægtepagt var at udligne den formueforskydning, som generationsskiftet havde medført. Hun skrev til advokat Vidne 3 den 8. november 2018 for at få styr på oplysningerne til den nye ægtepagt. Hun øn-skede at få de penge tilbage, som hun havde mistet ved virksomhedsoverdra-gelsen. Testamentet, som hun omtalte i mail af 9. november 2018, var deres fæl-les testamente fra 2014. Det var Afdøde, der nu ønskede at ændre deres testamente. Afdøde var meget usikker på, hvad han ville, hvilket var årsagen til alle de udkast, som advokat Vidne 3 udarbejdede løbende. Hvis hun havde vidst, at te-stamentet fra 2014 var tilbagekaldt, havde hun øjeblikkeligt fået oprettet sit eget testamente. Hun ville i så fald også have presset mere på for at få lavet en ny ægtepagt.
4
Efter Afdødes død modtog hun fra Vidne 3 en kopi af Afdødes tilbagekaldelse af te-stamentet. Hun har ikke slettet mailen fra sin indbakke. Hun sletter aldrig mails. Hun har ikke forstand på it. På advokat Vidne 3's opfordring kon-taktede hun Microsoft, og hun henvendte sig også i april 2021 til Vidne 6, tidligere Advokat 2, der ville få en it-ekspert til at undersøge hendes computer. Der blev ikke fundet nogen mail på hendes mailkonto.
Den 22. februar 2020 ringede hun til Vidne 2, der var Afdødes ven og økono-miske rådgiver. Hun havde brug for at vende situationen, og han kom hjem til hende. De snakkede om mange ting. Vidne 2 gav hende et dokument og spurgte, om hun havde set det, hvilket hun ikke havde. Hun havde på det tidspunkt ik-ke overskud til at læse, hvad det handlede om. Efter at Vidne 2 var gået, læste hendes svigersøn dokumentet og fandt ud af, at det var vidnetestamentet fra 2018. Hun ringede samme aften til Vidne 2. Han forsøgte at trøste hende med, at testamentet ikke var et udtryk for Afdødes følelser for hende, men at Afdøde ofte skiftede mening. Hun var meget forvirret og påvirket af oplysningen om det nye testa-mente. Hun forsøgte derfor også at kontakte advokat Vidne 3, hvilket ikke lykkedes. Nu hvor Afdøde døde først, betød det ikke noget for hende økonomisk, at hun ikke selv havde fået ændret sit testamente.
Advokat Vidne 3 har forklaret, at formålet med ægtepagten fra 2018 var at
rette op på formueforskydningen i forbindelse med Afdødes generationsskifte. Æg-tepagten blev sendt til advokat Vidne 1 til godkendelse. Formålet med mødet den 9. november 2018 var at drøfte ægtepagten. Forud for mødet havde Afdøde sendt generationsskiftepakken fra Bech-Bruun. Hun modtog i den forbindel-se ikke mailen af 17. oktober 2018 med tilbagekaldelsen eller en kopi af Afdødes nye vidnetestamente. Hun blev aldrig oplyst om tilbagekaldelsen af det gensidige testamente, herunder heller ikke på de mange møder, som hun havde med Appellant, tidligere Sagsøger og Afdøde. Afdøde virkede som en presset mand, der ikke forstod konsekvenserne af ge-nerationsskiftet, især i forhold til Afdøde og Appellants, tidligere Sagsøger formueordning. Afdøde var også følel-sesmæssigt påvirket af, at han havde overdraget så stor en del til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, og han fortrød, at han ikke havde tilgodeset Appellant, tidligere Sagsøger og de øvrige børn i større om-fang. Da de indledte drøftelserne omkring et nyt testamente, rådgav hun ham til også at lade en anden advokat gennemse det. Afdøde ønskede på daværende tids-punkt ikke advokat Vidne 1 involveret, da Afdøde var vred på ham over ikke at have oplyst ham nærmere om konsekvenserne af generationsskiftet. Det blev derfor revisor Vidne 2, der hjalp Afdøde.
Der blev lavet seks forskellige udkast, og der skete løbende en udvikling i Afdødes ønsker om fordelingen af arven. Ønskerne gik i retning af, at Person 2 og Vidne 1 skulle arve mere. Efter at Vidne 2 havde gennemlæst det femte udkast, blev det i det sjette udkast ændret tilbage til, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skulle arve mest muligt. Hun forklarede Afdøde om proceduren for udvælgelse af bobestyrere, hvis arvinger-
5
ne ikke kunne blive enige. Dette accepterede Afdøde. Afdøde ændrede mening om ind-holdet i testamentet mange gange undervejs. Appellant, tidligere Sagsøger fulgte med og indrettede sine ønsker efter Afdødes. De tog hele tiden udgangspunkt i fællestestamentet fra 2014. Hun spurgte Afdøde, om han ønskede at tilbagekalde det fælles testamente fra 2014. Det ønskede han ikke. Hun har på ingen måde kunnet mærke på Appellant, tidligere Sagsøger, at der var et vidnetestamente fra 2018. Det var et chok for både hende og Appellant, tidligere Sagsøger, at Afdøde havde oprettet et vidnetestamente. De blev begge to først bekendt med vidnete-stamentet efter Afdødes død. Hun foreslog derfor Appellant, tidligere Sagsøger at indhente en ”second opini-on” fra Vidne 6, tidligere Advokat 2.
Under bobehandlingssagen repræsenterer hun som advokat Appellant, tidligere Sagsøger. Hun var også advokat for Appellant, tidligere Sagsøger i forbindelse med oprettelse af ægtepagten, men var advokat for både Afdøde og Appellant, tidligere Sagsøger i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til nyt testamente. Hun opfordrede dog Afdøde til at få en anden advokat til også at gennemlæse udka-stene. Advokat Vidne 1 repræsenterede Afdøde i forbindelse med ægtepagten.
Det sjette og sidste testamenteudkast, hvor Appellant, tidligere Sagsøger skulle arve mindst muligt, stemte meget godt overens med indholdet i vidnetestamentet. Appellant, tidligere Sagsøger var ikke tænkt ind generationsskiftet, som Bech-Bruun havde stået for. Hun tænkte ikke selv nærmere over fordelingen af A- og B-aktier. Hun havde alene noteret sig, at det medfølgende gavebrev til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte tog højde for særeje og båndlæggelse.
Foreholdt sit processkrift af 19. marts 2021 til skifteretten i Aarhus, hvorefter hun bl.a. har skrevet, at Afdøde med stor sandsynlighed havde slettet mailen med tilbagekaldelsen fra Appellants, tidligere Sagsøger indbakke, har hun forklaret, at hun ikke ved, hvad der er sket. Hun kunne bare konstatere, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke havde fået mailen. Fore-holdt sin tidligere forklaring gengivet i landsrettens retsbog af 23. oktober 2024 om, at Afdøde havde slettet mailen fra Appellants, tidligere Sagsøger indbakke, har hun ikke forklaret sådan, for det ved hun ikke. Hun forklarede, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke havde modtaget mailen.
Advokat Vidne 1 har forklaret, at han blev introduceret for Afdøde
af Nykredit i 2018 i forbindelse med det forestående generationsskifte, som han skulle hjælpe Afdøde med. Planchen, bilag 3, er udarbejdet af ham. Afdødes ønske var, at der skulle etableres et fælles ejerskab med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Dette skulle ske ved tilde-ling af B-andele, som ikke var en del af den opsparede værdi. Afdøde beholdt stem-meretten, og det var Afdødes hensigt, at det hele skulle overgå til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte efter Afdødes død. Afdøde ønskede ikke, at Appellant, tidligere Sagsøger skulle være en del af generationsskiftet. Det var udelukket, at A-aktierne skulle ende hos Appellant, tidligere Sagsøger. Det er normalt, at et generations-skifte foregår i flere faser. Der er mange ting at tage stilling til. Det var også svært for Afdøde. Fase 2 handlede om testamentet, hvori der skulle tages stilling til de andre forhold, der fyldte i Afdødes tilværelse. Afdøde ønskede med det nye testamente, at A-aktierne skulle sikres hos Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Der var også et ønske om formuemæs-sigt at tilgodese Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte mest muligt. Processen blev tidsmæssigt presset, da han selv var på ferie, og da Afdøde ønskede testamentet oprettet hurtigst muligt, idet
6
Afdøde selv skulle på ferie med Appellant, tidligere Sagsøger. Det er hans opfattelse, at Afdøde var helt klar over, hvad generationsskiftet indebar. Han var bekendt med det fælles testamente fra 2014, herunder at Appellant, tidligere Sagsøger havde udtagelsesret vedrørende Adresse 1.
Advokat Vidne 4 har forklaret, at hun i 2018 fik til opgave at udarbejde et testamente for Afdøde. Hun talte med Afdøde første gang den 16. oktober 2018. Hun havde dagen forinden modtaget skriftlige instrukser om, hvad testamentet skulle indeholde. Generationsskifte i levende live foregår ofte i flere faser, hvor den sidste fase er oprettelse af testamente. Hun talte med Afdøde i telefonen den 16. oktober 2018, efter at hun dagen forinden havde sendt et udkast til ham. Afdøde gav udtryk for, at det var vigtigt, at testamentet var på plads og gyldigt, inden han rejste på ferie med Appellant, tidligere Sagsøger dagen efter. Testamentet var svært for Afdøde, da det gav nogle familiemæssige udfordringer. Hun havde et langt møde med Afdøde. På mø-det gav Afdøde også udtryk for ønsket om en bobestyrerbestemmelse, da han forud-så, at testamentet ville skabe splid mellem arvingerne. Han ville derfor udeluk-ke muligheden for privat skifte. På mødet gennemgik de testamentet slavisk, og Afdøde forstod konsekvenserne. Afdøde var følelsesmæssigt påvirket af situationen, da han vidste, at det ville skabe problemer med Appellant, tidligere Sagsøger og muligvis også deres ægte-skab. Han ønskede fortsat at være gift med Appellant, tidligere Sagsøger. I et notat formulerede hun 2-3 linjer om, hvordan meddelelsen til Appellant, tidligere Sagsøger om tilbagekaldelsen af deres fælles te-stamente kunne foregå. Det var hende, der foreslog, at Afdøde skulle skrive en mail til Appellant, tidligere Sagsøger og sætte advokat Vidne 1 ”cc” på mailen. Hun foretog sig ikke yderligere for at dokumentere fremsendelsen til Appellant, tidligere Sagsøger. Hun benytter ikke funk-tionen med at bede om en bekræftelse på modtagelsen. De talte ikke om at sen-de et anbefalet brev, da det var vigtigt for Afdøde, at det blev ordnet, inden han skul-le på ferie. Hun informerede ikke advokat Vidne 3 om testamentet eller om tilbagekaldelsen i forbindelse med ægtepagten.
Vidne 6, tidligere Advokat 2 har forklaret, at han kom ind i sagen, da advokat
Vidne 3 bad ham om en faglig ”second opinion” i forbindelse med en råd-givningsopgave. For ham var det centrale spørgsmål, om mailen med meddel-elsen om tilbagekaldelsen var kommet frem. Den 21. april 2021 mødtes han med Appellant, tidligere Sagsøger, som fortalte ham om forløbet. Hun havde sin computer med, og han endte med selv at kigge på hendes mailkonto. Han undersøgte hendes indbak-ke og mapperne for slettet post og spam, men mailen var der ikke. Det er en online mailkonto, så der lå ikke noget på selve computeren. Mappen for slettet post – dvs. skraldespanden – blev tømt efter omkring 25 dage. Han husker ikke, om det var ham, der tog de screenshots, der er fremlagt i sagen, men det kan godt passe. På mødet så han formentlig en fotokopi af Afdødes mail af 17. oktober 2018, og han bad Appellant, tidligere Sagsøger om en digital version, som han modtog i november 2021. Denne mails metadata viste, at den var blevet sendt til advokat Vidne 1. Den var sendt fra Afdødes mailkonto til advokat Vidne 1 og Appellant, tidligere Sagsøger, men det var advokat Vidne 1's version, han havde fået. Det fremgik således, at mailen var gået via spamfiltret hos Bech-Bruun. Der var ikke informationer, som viste, om mailen
7
også var leveret til Appellants, tidligere Sagsøger mailkonto. Han er sit kontors it-ansvarlige partner, men han vendte det også med nogle andre it-folk i firmaet. Appellant, tidligere Sagsøger havde givet ham frie hænder til at undersøge, hvad der var sket – uanset om det var positivt eller negativt. Det var hans indtryk, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke er it-kyndig. Hvis han havde set den mail, der var sendt fra Afdøde til Appellant, tidligere Sagsøger, kunne han have set, om den var kommet frem, men Appellant, tidligere Sagsøger havde ikke Afdødes computer med til mødet. Han har en gang i mellem oplevet, at mails ikke er kommet frem.
Der er for landsretten sket dokumentation af dele af de forklaringer, der blev afgivet under hovedforhandlingen den 24. september 2024.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Afvisning
Skifteretten har ved sin kendelse af 25. marts 2021 behandlet spørgsmålet om udlevering af dødsboet efter Afdøde til bobestyrer advokat Vidne 1 med henvisning til afdødes vidnetestamente af 17. oktober 2018, jf. døds-boskiftelovens § 38.
Det forhold, at skifteretten ved sin afgørelse om boets udlevering til bobesty-rerbehandling har lagt til grund, at vidnetestamentet var gældende, berører ik-ke spørgsmålet om retten til at arve i henhold til testamentet, idet dette spørgs-mål i givet fald afgøres af skifteretten ved dom, jf. dødsboskiftelovens § 89, stk. 1, nr. 1, jf. § 101, stk. 1.
Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte påstand om afvisning ikke tages til følge.
Tilbagekaldelse af fælles testamente
Det fremgår af arvelovens § 80, at ensidig tilbagekaldelse af en fælles testamen-tarisk disposition for at være gyldig skal meddeles den anden part, medmindre dette af særlige grunde er udelukket. Det følger af forarbejderne til bestemmel-sen, herunder betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelovgivningen m.v. s. 261, at der ikke stilles formkrav til en meddelelse om tilbagekaldelse, men da der er tale om et påbud, skal meddelelsen for at være gyldig være kommet frem til medtestator.
Bevisbyrden for, at meddelelsen er kommet frem, påhviler den eller de arvin-ger, der har fordel af tilbagekaldelsen, og det er således Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, der har bevisbyrden for, at meddelelsen om tilbagekaldelse af det gensidige testamente er kommet frem til Appellant, tidligere Sagsøger.
8
Afdøde underskrev den 17. oktober 2018 vidnetestamentet på Bech-Bruuns kontor, og det lægges efter forklaringerne til grund, at Afdøde, efter at han havde underskrevet testamentet og fortsat var på advokat-kontoret, sendte mailen til Appellants, tidligere Sagsøger mailadresse, hvori han meddelte, at han havde tilbagekaldt det tidligere oprettede gensidige testamente. Mailen blev samtidig sendt ”cc” til advokat Vidne 1's mailadresse.
Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at hun først efter, at Afdøde var af-gået ved døden, hørte om vidnetestamentet af 17. oktober 2018, og hun har be-stridt, at mailen om tilbagekaldelse af det gensidige testamente er kommet frem til hende.
Selve afsendelsen af mailen til Appellants, tidligere Sagsøger mailadresse godtgør ikke i sig selv, at mailen også er kommet frem. Der foreligger ikke nogen automatisk svarmail eller anden bekræftelse på modtagelsen, og der foreligger heller ikke elektroniske data i øvrigt om den afsendte mail.
Efter forklaringerne lægger landsretten til grund, at der på Afdøde og Appellants, tidligere Sagsøger møde med advokat Vidne 1 i november 2018 ikke blev talt om vidnetestamentet. Det lægges efter advokat Vidne 3's forkla-ring sammenholdt med den fremlagte mailkorrespondance vedrørende udar-bejdelsen af et nyt fælles testamente, som strakte sig over en periode på om-kring to år fra december 2018 til december 2020, endvidere til grund, at hverken Afdøde eller Appellant, tidligere Sagsøger på noget tidspunkt oplyste hende om eller i øvrigt over for hende eller i hendes påhør omtalte vidnetestamentet fra 2018. Under forløbet, hvor der blev der udarbejdet i alt seks forskellige udkast til nyt fælles testamente, er der heller ikke noget i korrespondancen, der kan tolkes som en forudsætning om eller en omtale af, at der forelå et mellemkom-mende testamente udarbejdet efter det fælles testamente fra 2014.
Af afskriften af lydoptagelsen af samtalen mellem Afdøde og Appellant, tidligere Sagsøger fremgår, ud over det af byretten fremhævede, eksempelvis også, at Afdøde blandt andet udtalte, at ”Du arver mig jo helt su… i første række” , ”Jeg vil gerne have, at det ender op med, at I har halvdelen hver den dag jeg er død. Det var mit ønske, at det kunne ende op med, at I ca. havde halvdelen hver” og ”Ja, det har jeg altid sagt og jeg har ikke skiftet mening om det” . Når det, der samlet er dokumenteret fra lydoptagelsen, læses i sammen-hæng, er der heller ikke her noget, der på afgørende måde støtter, at Appellant, tidligere Sagsøger skulle have fået meddelelse om, at Afdøde havde tilbage-kaldt det fælles testamente fra 2014.
Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt, og da den omstændighed, at advokat Vidne 1 modtog mailen, der var sendt ”cc” til hans mailadresse, ikke kan
9
føre til nogen anden vurdering, er det samlet set ikke godtgjort, at tilbagekal-delsen af det fælles testamente fra 2014 var meddelt Appellant, tidligere Sagsøger. Der fore-ligger derfor ikke en gyldig tilbagekaldelse af testamentet.
Landsretten tager herefter Appellants, tidligere Sagsøger påstand til følge, således at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at dødsboet efter Afdøde ikke skal behandles efter vidnetestamente af 17. oktober 2018, men deri-mod efter testamente af 23. juni 2014.
Efter sagens udfald skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i sagsomkostnin-ger for byretten betale 411.500 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet er fastsat til ud-gifter til advokatbistand med 250.000 kr. og dækning af retsafgift med 161.500 kr.
Statskassen skal i sagsomkostninger for landsretten betale 412.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet er fastsat til udgifter til advokatbistand med 250.000 kr. og dækning af retsafgift med 162.000 kr.
Ved fastsættelsen af beløbene til advokatbistand har landsretten lagt vægt på sagens værdi sammenholdt med sagens karakter og forholdsvis begrænsede omfang. Der er taget hensyn til, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at dødsboet efter Afdøde ikke skal behandles efter vidnetestamente af 17. oktober 2018, men derimod efter testamente af 23. juni 2014.
I sagsomkostninger for byretten skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte beta-le 411.500 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger.
I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen betale 412.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger.
Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 21-02-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, Appellant, tidligere Sagsøger