Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom, og tiltræder dermed, at appellant ApS er forpligtet til at betale restkøbesummen på 200.000 kr. for køb af køretøj i henhold til faktura fra appelindstævnte ApS under konkurs

Østre LandsretCivilsag2. instans18. februar 2025
Sagsnr.: 673/25Retssagsnr.: BS-11822/2024-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-11822/2024-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
673/25
Sagsdeltagere
PartNORDIC FLEX LEASING ApS; Rettens personaleFrosell; Rettens personaleBeth von Tabouillot; Rettens personaleKaare Linde; PartsrepræsentantLars Berg Dueholm; PartsrepræsentantAnders Lindqvist

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 11. marts 2025

Sag BS-11822/2024-OLR

(8. afdeling)

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS

(advokat Anders Lindqvist)

mod

Nordic Flex Leasing ApS under konkurs

v/kurator, advokat Lars Berg Dueholm

(advokat Lars Berg Dueholm)

Retten i Lyngby har den 21. februar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-4483/2023-LYN).

Landsdommerne Frosell, Beth von Tabouillot og Kaare Linde (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har påstået frifindelse.

Indstævnte, Nordic Flex Leasing ApS under konkurs, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Af mail af 4. august 2022 fra JuCaMa Holding LLC ved Person 2 til advokat Anders Lindqvist fremgår blandt andet:

”Din klient har købt Audi A8 (Stel nr.) ud den 4/2-2021 fra Nordic Flex Leasing A/S (under konkurs) for kr. 250.000 mod en betaling på kun kr. 50.000 med modregning i gælds-brev.

2

Deres klient er derfor indfriet til fulde, da han har købt køretøjet ud for kun kr. 50.000 inkl. afskrivning og afvikling af gældsbrevet samtidigt.”

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har yderligere anført, at det i overensstemmelse med Skat-testyrelsens afgørelse, som nu er endelig, må lægges til grund, at bilen aldrig har tilhørt Nordic Flex Leasing ApS (nu boet).   

Nordic Flex Leasing ApS under konkurs har bestridt dette, herunder at der er tale om proforma, og har endvidere anført, at en indsigelse herom er ekstingve-ret.   

Landsrettens begrundelse og resultat

Processuelle spørgsmål  

Nordic Flex Leasing ApS under konkurs har protesteret imod Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS fremsættelse af et nyt anbringende om ejerskabet til køretøjet i sit påstandsdo-kument og – under henvisning til retsplejelovens § 341 a, stk. 1 – imod frem-læggelse af mail af 4. august 2022.

Landsretten tillader anbringendet fremsat, jf. retsplejelovens § 383, stk. 2, 2. pkt., og finder endvidere ikke grundlag for at nægte fremlæggelse af mailen, der efter sit indhold ikke vedrører konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, jf. retsplejelovens § 341 a, stk. 1.   

Sagens realitet

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har for landsretten gjort gældende, at køretøjet ikke har tilhørt Nordic Flex Leasing ApS. Når navnlig henses til oplysningerne om parternes dispositioner med hensyn til overdragelse af og betaling for køretøjet, Person 1's forklaring for byretten om ejerskabet samt registreringen af Nordic Flex Leasing ApS som ejer i Motrorregistret, finder landsretten, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS ikke har bevist, at det forholder sig som anført, og det lægges derfor til grund for sagens afgørelse, at Nordic Flex Leasing ApS (nu under konkurs) var ejer af køretøjet. Det foreliggende om Skattestyrelsens vurdering af ejerforhol-dene i forbindelse med afgørelsen om registreringsafgift kan ikke føre til en an-den vurdering.

Landsretten tiltræder med denne bemærkning byrettens begrundelse og resul-tat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.   

3

Efter sagens udfald skal Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS i sagsomkostninger for landsretten betale 28.000 kr. til Nordic Flex Leasing ApS under konkurs til dækning af ud-gifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsæt-telsen af beløbet taget hensyn til sagens karakter og omfang og hovedforhand-lingens varighed.   

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS inden 14 dage betale 28.000 kr. til Nordic Flex Leasing ApS under konkurs v/kurator, advokat Lars Berg Dueholm. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 11-03-2025 kl. 10:00

Modtagere: Advokat (H) Anders Lindqvist, Indstævnte Nordic Flex Leasing ApS under konkurs, Advokat (L) Lars Berg Dueholm, Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 673/25
Rettens sags nr.: BS-11822/2024-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i LyngbyLYN
DDB sags nr.: 672/25
Rettens sags nr.: BS-4483/2023-LYN
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
200.000 kr.