Dom
RETTEN I HELSINGØR
DOM
afsagt den 20. april 2023
Sag BS-18619/2022-HEL
Sagsøger 1
(advokat Nicolai Platzer Funder)
og
Sagsøger 2
(advokat Nicolai Platzer Funder)
mod
TDC Net A/S
(advokat Louise Nygaard Andersen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 16. maj 2022.
Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har nedlagt påstand om, at TDC Net A/S til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 skal betale 450.000,00 kr. med procesrente fra den 16. maj 2022, til betaling sker.
TDC Net A/S har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommenindeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §
218 a.
2
Oplysningerne i sagen
Sagen angår et erstatningskrav, som sagsøgerne har fremsat mod sagsøgte med henvisning til, at sagsøgtes opsætning af en 42 meter høj antennemast på na-
bogrundenindebærer en overskridelse af den naboretlige tålegrænse. Det er
sagsøgernes synspunkt, at masten har medført en forringelse af værdien af deres ejendom svarende til erstatningskravets størrelse.
Der er gennemført syn og skøn, og i ejendomsmægler Skønsmands skønser-klæring af 24. oktober 2022 hedder det blandt andet:
”Ejendommen er en villa beliggende i centrum af By 1. Her er kun ganske kort til stranden, indkøb og offentlig transport (tog). By 1 er en sommer-landsby med få helårsboliger. Byen ligger midt mellem By 2 og Hornbæk.
Grunden er på 1.151 m² ligger direkte til et åbent areal, som tilhører Lokalbanen. Dette areal har indtil december 2021 været vildtvoksende – med nogle træer og buske i op til 6-8 meters højde … Se bilag med billedet hvor såvel mast som højde på tidligere beplantning fremgår. Lokalbanen’s tog kører på skinnerne på dette areal.
Ejendommen er en villa, som er til- og ombygget ad flere gange. Den fremstår som en fin helhed og er meget velholdt med en dejlig lukket have med stor græsplæne, fine frugttræer og omkranset af hæk.
Huset er opført i pudsede mursten og har eternit på taget.
Husetindeholder: Entre med trappe ned til fyr-kælder og op til rummeligt, åbent køkken fra
2016-2017. Stor og lys opholdsstue med udgang til overdækket terrasse. Meget stort soveværelse med direkte adgang til pænt badeværelse med brusenische, gulvvarme og håndklædevarmer. I køkken, opholdsstue og soveværelse er der smukke massive fyrretræsgulve. I denne del af huset er gulve og vinduer fra 2019. Entreen har klinkegulv, herfra er der direkte adgang til meget rum-melig og god garage, her er strøm indlagt, men ingen opvarmning (integreret i huset). Godt bryg-gersrum med vaskemaskine og god skabsplads, klinkegulv (ingen gulvvarme). Stort værelse med
tæppebelagtebetongulve, som også giver direkte adgang til godt soveværelse, der har direkte
udgang til grunden. Lille oprindeligt gæstetoilet med håndvasken indsat i en lille karnap. Virke-lig fin detalje. I kælderen er pillefyret placeret (fra 2019). Den er helt tør, her er lavt til loftet men man kan stå oprejst. Klinkegulvene i entreen er ca 15 år gamle. I denne del af huset er vinduerne fra 2017. I det ene hjørne af grunden ligger også en ekstra garage opført i hardieplank, eller et tilsvarende materiale (fibercement – der ligner træ). I garagen er indlagt strøm, og den er rum-melig og funktionel. Alt i alt fremtræder ejendommen meget fin og passet på og vedligeholdt. Når man opholder sig i haven og ser i retning af havet, ser man nu en 42 meter høj mast, som er placeret på det frie areal op mod banen. Det betyder, at når man står i huset og ser ud i haven, så har man masten i ryggen.
Grundarealet på masten er 100 m². Masten står ca. 10-15 meter fra skel mod den vurderede ejen-dom. Ikke langt fra ejendommen (ca. 500 meter) er en anden mobilmast, som har stået i 10-20 år. Masten er, jf. skønstemaet, færdigbygget den 9/12-2021. I forbindelse med opførslen af masten er der jf. ovenfor, fældet mange træer på grunden, som kunne have skærmet delvist for udsynet. Masten giver en let susende lyd – en lyd som kan sammenlignes med en varmepumpe, der kører på terrassen.
…
3
”Spørgsmål 1:
Skønsmanden anmodes oplyse, hvad ejendommens handelsværdi var den 9. december 2021 [da-gen for færdigmelding af mobilmasten] forudsat, at der ikke var givet tilladelse til opførelse af masten, og dette arbejde ikke var gennemført hhv. på dagen for færdigmelding af masten efter gennemført etablering?
Svar på spørgsmål 1:
Den vurderede ejendom ligger direkte til en vej med nogen lokaltrafik, og ligger også nærmest
direktetil lokalbanen – med kun det frie areal imellem. Der er derfor noget trafik-og togstøj.
Psykisk føles togstøj ikke så generende, da man får indstillet sig på de faste tidspunkter, hvori-mod vejstøj kan være mere generende. Vejstøjen i dette tilfælde vil dog ikke være helt så voldsom, da man umiddelbart efter ejendommen skal bremse helt op for både banen og for det T-kryds, der ligger bagefter.
Uden mast på naboarealet vurderer jeg derfor ejendommen til en kontantpris på Kr. 3.400.000
Skriver kr. tremillioner firehundrede tusinde 00/100 per 9/12-2021.
…
Spørgsmål IA:
Hvad var markedsværdien af ejendommen i henhold til almindelige salgs- og udbudsbetingelser den 9. december 2021 (på dagen for mastens færdigmelding)?
Svar på spørgsmål IA:
Ulemperne, som er beskrevet ovenfor under spørgsmål 1, er fortsat gældende, hertil kommer, at man nu også skal acceptere, at man har en mast ”i baghaven ”, med de gener, som er beskrevet ovenfor, udsyn, lyde og fornemmelse.
På den baggrund vurderer jeg at ejendommens værdi per 9/12-2021 til
Kr. 3.200.000
Skriver kr. tremillioner tohundredetusinde 00/100
Spørgsmål IB:
Hvis skønsmanden finder, at opførelsen af antennemasten har medført en lavere markedsværdi for ejendommen, bedes skønsmanden specificere, hvorfor det har medført en lavere markeds-værdi?
Svar på spørgsmål IB:
Årsagerne til den lavere værdi med masten skyldes:
Den størstefaktor er, at øjet altid drages af det mest markante – det betyder, at når man er i
haven på ejendommen, så øjet hele tiden fokuserer på masten, som man nu har meget tæt på. Den snurrende lyd, som man kan høre ved blot en lille smule vind, er også en medvirkende fak-tor.
Fornemmelsen af, at man får en mast i hovedet, når man står i haven, har også betydning.”
Retten har i forbindelse med hovedforhandlingen foretaget besigtigelse af sagsø-
gernesejendom og antennemasten. Der blev ved besigtigelsen foretaget en
skønsmæssig ansættelse af afstanden fra antennemasten til skel og til sagsøger-nes bolig. Resultatet var, at afstandene er henholdsvis ca. 3 meter og ca. 11-12 meter.
4
Forklaringer
Sagsøger 1, Vidne og skønsmand, ejendomsmægler Skønsmand, har afgivet forklaring.
Sagsøger 1 har forklaret blandt andet, at han de sidste 18 år har virket
som lastvognsmekaniker. Sagsøger 2 sidder på kontoret. De købte huset for knap 20 år siden. De har ingen planer om at flytte fra området, som de begge er glade for. Fra ejendommens skel til jernbanesporet er der 10-15 meter. Fra selve anten-nemasten til skellet er der ca. 3 meter. Fra antennemastens fundament til skellet er der ca. 1 meter. Fra det teknikskab, der er tættest på skel, til skellet er der ca. 5 meter. Under besigtigelsen kunne der konstateres en let susende lyd, når man var tæt på det ene af teknikskabene. Under besigtigelsen kunne der ikke høres nogen susende lyd, når man befandt sig i haven. Er vejret helt stille, og er der mange brugere på antennemasten, kan man også høre en susende lyd, når man befinder sig i haven. Det er typisk sidst på dagen, når der er mange mennesker hjemme. Fra skellet til ejendommens nærmeste terrasse og beboelsesrum er der 8-9 meter. Der er tre terrasser på ejendommen. Sagsøgerne bruger alle tre terras-ser. Den susende lyd kan alene høres, når man opholder sig på den terrasse, der er tættest på skellet. Man kan ikke undgå, at opmærksomheden fanges af anten-nemasten, når man kommer til ejendommen og færdes på ejendommen og i hu-set, fordi den er så dominerende. Antennemasten kan ses fra hele haven og be-mærkes i huset tydeligst, når man kigger ud af vinduet i spisestuen. Det generer dem meget, at antennemasten er sat op. Det er en ”øjenbæ” . De har aldrig haft en forventning om, at der ville blive sat en antennemast op ved deres ejendom midt i By 1. De har nydt det almindelige byliv, herunder lokalbanen. Støjen fra lokalbanen har aldrig været et problem. Den var der, da de købte huset, hvil-ket afspejlede sig i købsprisen. Sagsøgerne har ikke følt sig hørt i processen, her-under med hensyn til borgerforslag om alternative placeringer af antennemasten, men føler sig kørt over, uden at man har lyttet til deres indsigelser. Når det lyner og tordner, frygter de, at der slår lyn ned i ejendommen. I perioder sidder der måger i antennemasten, som skriger og skider.
Vidne har forklaret blandt andet, at han er uddannet svagstrøms-
ingeniør.Han har arbejdet med mobildækning siden 1995. Han er ansat i TDC
som radioplanlægger. Han udregner og dimensionerer mobildækning i et givent
område.Over en årrække forud for etableringen af den omhandlede antenne-
mast kunne det konstateres, at antennemasten med ID-nr. 1 var utilstræk-kelig til at betjene det stigende mobildatabehov i området. Vidnet kan vedstå ind-holdet af bilagene J og H. Begge redegørelser ligger til grund for etableringen af den omhandlede antennemast. Når TDC bygger en antennemast svarende til den i sagen omhandlede, lægger man et kobbernet rundt om betonfundamentet. Kob-
bernettetbliver gravet ned i jorden ved siden af fundamentet. Kobbernettet er
forbundet til alle installationer over jorden, dvs. de radiotekniske installationer (teknikskabe), de radiotekniske komponenter oppe i masten og selve gitterma-
5
sten (stålkonstruktionen). Hvis lynet rammer, bliver det ledt direkte til jorden. Antennemasten virker derfor som en lynafleder. Vidnet har erfaret, at når der er slået lyn ned i en antennemast, er antennemasten uskadt. TDC har aldrig været
projektere og opsætte 600-700 antennemaster. De borgerhenvendelser, som vid-net har været med til at besvare, har ikke angået frygt for lyn, men andre forhold. Vidnets erfaring er, at kommunerne sender alt til TDC. Det er ikke vidnets ind-tryk, at indsigelser af teknisk karakter bliver holdt tilbage af kommunen. Vidnet har ikke fået forelagt noget om bekymring for lynnedslag i de 600-700 projekter, som vidnet har været involveret i. At den omhandlede antennemast blev place-ret, hvor den er, skyldes, at det radioteknisk gav bedst værdi også i et fremadret-tet perspektiv på den lange bane. Sagsøgerne har også glæde af antennemasten.
Skønsmanden, ejendomsmægler Skønsmand, har vedstået skønserklæringen
og harsupplerende forklaret, at hun ved ansættelsen af værdiforringelsen af
sagsøgernes ejendom har taget højde for frygt for lynnedslag.
Parternes synspunkter
Sagsøger 1 har i sit påstandsdokument anført blandt andet:
”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:
At parterne i sagen kan anses som ”naboer” , og at sagen dermed er omfattet af den almindelige naboret, hvor udgangspunktet er, at man skal kunne tåle konse-kvenserne af den almindelige samfundsudvikling – også vedrørende gener inde hos naboen, hvorfor man i sådanne sager om erstatning for påførte gener i ud-gangspunktet kun kan få medhold i erstatningskrav for de gener, som ligger over det forventelige i forhold til samfundsudviklingen,
At retspraksis har vist, at ovennævnte begrænsning i erstatningsudmålingen ikke gælder i tilfælde med gener fra byggesager, hvis man gransker retspraksis, jf. fx MAD 2010.968 og U 2019.1422, hvoraf læren må være, at man som generet nabo i disse sager generelt ikke skal acceptere nogen gener fra byggeri hos naboen, hvis tålegrænsen overskrides,
At ovenstående retsgrundsætninger om erstatning gælder, uanset om der er tale om en helt lovlig og gyldig afgørelse (her lokalplan), idet forskellen blot er, at hvis der også forelå en fejl ved myndighedens behandling af byggesagen, ville myndigheden også være muligt subjekt for et erstatningskrav,
6
At der ud over de ovennævnte afgørelser, som omhandler egentlige byggerier i klassisk forstand, også foreligger mere rene afgørelser om master, herunder
Højesterets dom af 18. februar 1985 (UfR 1985.326H), hvorefter radiomast skulle
anses som omfattet af kommuneplanlovens § 43 (i dag planlovens) regler om be-byggelse, hvorefter kommunen skal tage stilling til, om et tilladt byggeri vil virke skæmmende i det aktuelle / konkrete boligområde.
Højesterets dom af 30. januar 2006 (UfR 2006.1290H): I 1998 opstillede Dansk
MobilTelefon I/S efter tilladelse fra Sønderjyllands Amt og Haderslev Kommune en 48 m høj telemast knap 5 m fra skel og godt 35 m fra naboens ejendom. Place-
ringenskete på naboejendommen i udkanten af bebyggelsen af en mindre
landsby,hvor der ikke i øvrigt var andre høje bygninger eller installationer i
umiddelbar nærhed, og masten blev placeret ved siden af et lille vandværk. Ifølge de udfærdigede syns-og skønserklæringer havde placeringen af masten medført værdiforringelse af ejendommen. Højesteret udtalte, at erstatning for en værdiforringelse som den foreliggende skal ydes i det omfang, ulemperne ved
telemastenoverstiger den grænse, som naboejendommen må tåle som følge af
den almindelige samfundsudvikling. Da denne grænse var overskredet, fastsatte Højesteret erstatningen skønsmæssigt til 50.000 kr. (jf. skønserklæringen),
At den i sagen foreliggende skønserklæring dokumenterer, at sagsøger har lidt et tab på grund af mastens opstilling, hvilket tab desuden har været påregneligt for sagsøgte henset til historikken om værditab på faste ejendomme ved opsæt-ning af mobilmaster og lign.,
At sagsøgers tab ikke behøver at begrænses til det beløb, som skønsmanden har nævnt i sin erklæring, idet dette ikke nødvendigvis har været udtænkt med tanke på yderligere værditab risiko for lynnedslag eller køberes frygt herfor.”
TDC Net A/S har i sit påstandsdokument anført blandt andet:
”3.1 Samfundets behov for kritisk digital teleinfrastruktur TDC Net gør gældende, at der ikke var tilstrækkelig kapacitet i det eksisterende mobilnet til at imødekomme befolkningens efterspørgsel og behov for mobildata før, at masten ved Vej, også kaldet ID-nr. 2, blev opstillet, jf. bilag H. Det gøres videre gældende, at kapacitetsmanglen ikke kunne afhjælpes ved at opsætte flere antenner på den allerede eksisterende mast i området, Site ID-nr. 1, jf. bilag I, hvor Energistyrelsen bekræfter dette.
Hvad angår mobildækningen i det geografiske område ved By 1, gø-res det gældende, at området inden mastens tilblivelse havde så utilstrækkelig mobildækning, at det kunne give borgere i området problemer med at foretage
indendørsmobilopkald, hvorfor der var et betydeligt samfundsmæssigt behov
for at forbedre dækningen, jf. bilag J. I forlængelse heraf gøres gældende, at Dan-
7
marks øvrige mobiloperatørers (Hi3G og TT-Netværket) interesse og tilstedevæ-relse i antennemasten understøtter behovet for masten, jf. Bilag K.
3.2 Etableringen af masten i området ved Vej
Det gøres gældende, at etableringen af antennemasten er sket i tilknytning til al-lerede eksisterende infrastruktur og derfor falder naturligt ind i området, hvor masten er opsat langs banelegemet i nærheden af en togstation og en trafikeret vej. Etableringen af antennemasten ligger derfor ikke udover det, der kan forven-tes for området, da området allerede er stærkt præget af infrastruktur i form af jernbanen ved siden af sagsøgernes ejendom og en trafikeret vej på tværs af jer-nbanen, der også går direkte forbi sagsøgernes ejendom, jf. bilag A og B.
Det gøres endvidere gældende, at etableringen er sket under videst mulig hen-
syntagentil naboerne, hvilket ses ved, at TDC NET bevidst har valgt en let og
tyndkonstruktion i form af en gittermast fremfor en rørmast. Herudover har
TDC NET valgt den lavest mulige højde på masten, hvor dækningsbehovet mø-des.
3.3 Ejendommens værdiforringelse
Det fremgår af skønsrapporten, at skønsmanden har vurderet, at der for ejen-dommen på Adresse er sket en værdiforringelse på 200.000 kr. pga. ma-sten. Det gøres overordnet gældende, at selvom skønsmanden har vurderet, at etableringen af masten har medført en værdiforringelse af sagsøgernes ejendom, medfører dette forhold ikke i sig selv, at den naboretlige tålegrænse er overskre-det, og at der dermed foreligger et naboretligt ansvar hos TDC NET. En værdi-forringelse kan kun gøres gældende som erstatningspost i det omfang, værdifor-ringelsen overskrider, hvad man med rimelighed må skulle tåle som et led i den samfundsmæssige udvikling.
3.4 Erstatningskravet
Det gøres gældende, at sagsøgerne ikke er berettiget til at modtage erstatning, da den naboretlige tålegrænse ikke er overskredet. Skulle retten komme frem til, at den naboretlige tålegrænse er overskredet, gøres det gældende, at retten skal an-vende differenceerstatningsmetoden til at opgøre erstatningens størrelse, jf. rets-grundsætningen i U.1999.353 H. Vurderingen af den naboretlige tålegrænse in-debærer, at der skal foretages en konkret vurdering af, om de ulemper, som na-boerne oplever, overstiger grænsen for, hvad man skal kunne tåle som et led i samfundsudviklingen. I vurderingen inddrages bl.a. ulempernes karakter, om-
rådetskarakter, ejendommens beliggenhed, hensynet til samfundsudviklingen
mv. Fører en vurdering til, at ulemperne overstiger tålegrænsen, indebærer dif-ferenceerstatningsmetoden, at retten kun skal tilkende erstatning for den del af værdiforringelsen, der overskrider den naboretlige tålegrænse.
8
3.5 Ulemperne/genetyperne bag værdiforringelsen
Som årsager til værdiforringelsen angiver skønsmanden sammenfattende ”ud-syn, lyde og fornemmelse” . Det er dermed disse ulemper/genetyper, der er cen-trale i denne sag.
Her bestrides det, at ”udsyn til en antennemast” i sig selv udgør en naboretligt
relevantgene, da det ikke er objektivt konstaterbart, om man kan lide synet af
noget eller ej.
Hvad angår ”fornemmelse” , gøres det gældende, at masten ikke er dominerende i et omfang, der går ud over den naboretlige tålegrænse. Til støtte herfor gøres
gældende,at masten naturligvis har den højde, der skal til for at skabe mobil-
dækning, men grundet den slanke gitterkonstruktion skaber masten ingen skyg-gegener eller andre objektivt konstaterbare gener.
Hvad angår ”lyde/støj” bestrides det som udokumenteret, at etableringen af an-tennemasten har medført omfattende støjgener for sagsøgerne.
Skulle retten komme frem til, at masten støjer, gøres det gældende, at lydene fra masten ikke går ud over, hvad man som nabo må tåle som et led i den alminde-lige samfundsudvikling. Henset til det generelle støjniveau fra tog- og biltrafik i
områdetgør TDC NET videre gældende, at en ”snurrende lyd fra masten, når
det blæser” , er fuldstændig underordnet i forhold til de øvrige støjkilder i områ-det.
3.6 Øvrige anbringender
Sagsøgerne fremlægger i stævningen et bilag 4, der er en ensidigt indhentet er-klæring, som bl.a. adresserer følgende forhold:
Frygt for stråling:
Det bestrides som udokumenteret, at der er nogen reel fare forbundet med strå-ling fra den etablerede mast. Mastens stråling kan konstateres objektivt ved en
målingaf antennesystemernes strålingseffekt. TDC NET har opfordret sagsø-
gerne til at dokumentere dette, hvilket de ikke har gjort, hvorfor der må ses bort fra dette spørgsmål under hovedforhandlingen.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Den i sagen omhandlede antennemast har karakter af nødvendig teleinfrastruk-tur som led i den almindelige teknologiske udvikling i samfundet, og retten fin-der ikke belæg for en antagelse om, at en mere hensigtsmæssig størrelse eller placering ville have været mulig efter en afbalancering af hensynet til det legitime
9
behov for tekniske faciliteter til opfyldelse af dækningskravene i området og na-boretlige hensyn mv. Det er da også ubestridt, at antennemasten er opsat lovligt efter tilvejebringelse af den nødvendige tilladelse fra kommunen, og Planklage-nævnet har den 17. november 2021 afvist en klage over blandt andet det kommu-neplantillæg, som ligger til grund for tilladelsen.
Det er ikke til hinder for et berettiget erstatningskrav fra en nabo, at antennema-sten er lovligt opsat efter tilladelse fra de relevante offentlige myndigheder. Der kan således være grundlag for et erstatningskrav, hvis antennemasten dog inde-bærer en overskridelse af den naboretlige tålegrænse.
Om den naboretlige tålegrænse er overskredet, beror på en konkret vurdering af de omhandlede gener og ulemper under inddragelse af hensynet til den almin-
deligesamfundsudvikling, og hvad denne indebærer af påregnelige gener og
ulemperhenset til den offentligretlige regulering, områdets beskaffenhed og
ejendommens karakter og beliggenhed samt de generelle normer for gener og ulemper af den pågældende karakter.
Efter en samlet vurdering, herunder blandt andet skønserklæringen og rettens eget indtryk fra besigtigelsen, er det rettens opfattelse, at antennemasten på 42 meter med sin placering kun ca. 3 meter fra skel og ca. 11-12 meter fra sagsøger-nes bolig i et boligområde, hvor maksimal byggehøjde i henhold til lokalplanen forud for den ændring, der var foranlediget af ønsket om opsætning af antenne-masten, var 7 meter, medfører en så væsentlig forringelse af det visuelle helheds-indtryk af deres ejendom og gener ved udsynet fra ejendommen, at opsætningen
af mastenhar overskredet den naboretlige tålegrænse. Det kan ikke føre til et
andetresultat, at ejendommen er beliggende tæt på jernbaneskinner og By 1
By 1 togstation samt en parkeringsplads, og at området derfor i forvejen er belastet af infrastrukturanlæg, som reducerer herlighedsværdien betydeligt. Det kan heller ikke ændre på konklusionen, at TDC har valgt en gittermast, som er
slankere,lavere og mindre dominerende end den rørmastekonstruktion på 48
meter,som ville have været det naturlige alternativ, og at alle offentligretlige
krav og regler som nævnt er overholdt, jf. UfR 2006.1290 H.
Som følge af overskridelsen af den naboretlige tålegrænse er sagsøgte erstat-ningsansvarlig, selv om der ikke er grundlag for kritik af sagsøgtes opsætning af antennemasten eller af sagsøgtes dispositioner i forbindelse hermed. Erstatnin-gen fastsættes til 200.000 kr. svarende til værdiforringelsen af ejendommen, som antennemasten ifølge skønserklæringen har medført, idet retten efter bevisførel-sen ikke finder tilstrækkeligt grundlag for skønsmæssigt at fastsætte erstatningen til et lavere beløb. Der er heller ikke grundlag for at fastsætte erstatningen til et
højerebeløb, og sagsøgernes påstand tages derfor til følge med et beløb på
200.000 kr.
10
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr., af delvise udgifter til rets- og berammelsesafgift med 4.500 kr. og af delvise udgifter til syn og skøn med 7.500 kr. svarende til i alt
62.000 kr.Det bemærkes herved, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2
Sagsøger 2, der ikke er momsregistreret, endeligt bør afholde udgiften på 6.000 kr. til afhjemling af skønserklæringen i retten, da der ikke herved er fremkommet nye oplysninger af betydning for sagen.
THI KENDES FOR RET:
TDC NetA/S skal til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betale
200.000,00 kr. med procesrente fra den 16. maj 2022, til betaling sker.
TDC NetA/S skal til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betale
sagsomkostninger med 62.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 20-04-2023 kl. 12:30
Modtagere: Sagsøgte TDC Net A/S, Advokat (H) Nicolai Platzer Funder, Sagsøger 1, Sagsøger 2