Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 13. november 2024 af Østre Landsrets 14. afdeling
(landsdommerne Michael Kistrup, Johann Herzog og Jesper Kirstein (kst.) med doms-mænd).
14. afd. nr. S-1911-21:
Forsvarets Auditørkorps
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1964))
(advokat Mikael Skjødt, besk.)
Dom afsagt af Københavns Byret den 27. maj 2021 (SS-29698/2020) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, herunder navnlig strafbortfald efter straffelovens § 83.
Forsvarets Auditørkorps har nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, dog således, at forholdet er begået efter sommerferien i 2011, samt skærpelse.
Forsvarets Auditørkorps har for landsretten gentaget sin påstand om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, af et beløb på 2.500 kr. hos tiltalte.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne 1.
Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne Vidne 2, tidligere Person 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7.
- 2 -
Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at det ikke fremgår af byretsdommen, at han ved det pågældende møde sparede Forsvaret for en udgift på 3 mio. kr. Han var i 2011 ansat som Stilling 4. Stillingen svarede til en stilling som sektionschef, og han styrede alle processer i forbindelse med køb inden for hans område, herunder planlægningsprocessen, hvor budgetter skulle afklares. Dette skete på kvartårlige møder med generalerne. Der var 3-4 led mellem ham og generalerne. Når der f.eks. skulle foretages indkøb, skulle det først afklares, hvad Forsvarets forskellige værns behov var, og købet skulle herefter forelægges den juridiske afdeling og handelsafdelingen. Hvis der var tale om nyt materiel, skulle det endvidere godkendes af sikkerhedsafdelingen. Han kunne således ikke selv godkende aftaler, selvom han havde prokura på 12,5 mio. kr., da indkø-bene skulle godkendes af andre afdelinger. Han kunne alene godkende ”småindkøb” på op til 50.000 kr. Han fremkom alene med anbefalinger til indkøb, som havde en betydning for den videre proces, men som ikke altid blev fulgt.
Da Virksomhed 1 blev solgt til Udenlandsk virksomhed, blev der indgået aftale med Udenlandsk virksomhed om, at Forsvaret skulle købe ammunition for 1 mia. kr. over en periode på fire år, hvilket efterføl-gende blev forlænget med yderligere et år. Det blev i den anledning også aftalt, at prisen for ammunition skulle reguleres årligt på baggrund af råvarepriserne tillagt en timepris. Det var denne pris, som Person 1 ønskede at genforhandle under middagen på Restaurant. Han afslog at genforhandle aftalen, da prisen for ammunition alene skulle genforhandles én gang årligt. Årsagen til, at Person 1 ønskede at genforhandle aftalen, var, at der havde været problemer med fænghætter på noget af den leverede ammunition. Forsvaret havde endvidere på baggrund af NATOs regler for kontrol med ammunition æn-dret procedure for denne kontrol, hvilket også medførte en merudgift for Udenlandsk virksomhed.
Han havde kvartalsmøder med Person 1, og han var derudover på besøg hos Udenlandsk virksomhed. Når han var på leverandørbesøg, var det normalt, at leverandørerne inviterede på middage, som de også betalte. Han havde i 2011 ca. 70 rejsedage. Mødet med Person 1 var ikke et af de almindelige kvartalsmøder, men et ekstra møde, som dog også var et almindeligt møde for ham. Han husker ikke, hvornår Person 1 inviterede ham til mødet, men han blev først bekendt med, at mødet skulle foregå på Restaurant, da de ankom til re-stauranten. Person 1 betalte for middagen. Han ved ikke, hvad middagen kostede. Han husker ikke, om han forinden drøftede mødet med Vidne 1, eller om han invi-
- 3 -
terede denne med til mødet. Han ville have inviteret Vidne 1 med til mødet, hvis han mente, at det var relevant.
Det er ikke hans opfattelse, at Person 1 forsøgte at bestikke ham, da han, som anført, ikke på egen hånd kan godkende andet en ”småindkøb” . Han kan ikke bestikkes – heller ikke for en middag til 2.500 kr. Han sætter ordentlighed i højsædet.
Han fortalte efterfølgende Vidne 2, tidligere Person 2, som var hans chef, om mødet under et af deres morgenmøder. Det var normalt, at de talte om, hvilke møder tiltalte havde eller skulle del-tage i. Han husker ikke, om han orienterede Vidne 2, tidligere Person 2 om, at mødet blev afholdt på Restaurant.
Han har hverken før eller efter spist på Restaurant – hverken i arbejdsøjemed eller privat. Han mener, at middagen fandt sted lige før eller efter sommerferien 2021. Han har nok fortalt sin daværende hustru Vidne 4 om middagen, men han husker det ikke. De blev skilt i maj 2023 og er ikke længere på talefod. Han er overrasket over, at Vidne 4 i dag mener, at han vidste, at Restaurant var en Michelin-restaurant.
Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at han i anledning af kvartals-møderne med Udenlandsk virksomhed udarbejdede lister over de fejl og mangler ved ammunitionen, som endnu ikke var blevet løst. Han deltog i kvartalsmøderne med Udenlandsk virksomhed, når det var nødven-digt. Mødet på Restaurant var vist kvartalsmødet for fjerde kvartal 2011. På mødet skulle kvaliteten af den af Udenlandsk virksomhed leverede ammunition drøftes. Tiltalte inviterede ham til at deltage i mødet, og han og tiltalte havde en mailkorrespondance om mødet. Det undrer ham, hvis der ikke er noget på skrift om mødet, da tiltalte gik op i, at alt skulle logges. Han blev inviteret til mødet i så god tid, at han kunne nå at lave de nødvendige oversigter til mødet. Nogle af hans kollegaer fortalte ham, at Restaurant var en fin restaurant. Han afviste derfor at spise med, da han mente, at middagen burde foregå hos Styrelse. Han mener endvidere, at sådanne møder med leverandører ikke bør hol-des på en offentlig restaurant. Han drøftede middagen med sin tillidsrepræsentant, da det var første gang i hans karriere ved Forsvaret, at han ville afvise at følge en tjenstlig ordre. Han var i tvivl om, hvorvidt ordren var lovlig. Person 6 kommenterede efterfølgende på, at han ikke havde deltaget i mødet på Restaurant.
- 4 -
Det er korrekt, at man lod sig bespise, når man var på leverandørbesøg i udlandet, men på hans niveau foregik bespisningen hos leverandøren. Hvis en kapacitetsmanager eller en driftsansvarlig deltog i møderne, spiste man altid på restauranter om aftenen, og det var leverandøren, som betalte herfor. Han ved ikke, hvad restaurantbesøgene i udlandet koste-de.
Han mener ikke, at det er en efterrationalisering fra hans side, at han ikke ville deltage i middagen på Restaurant på grund af prisen. Dette fortalte han også til Auditør-korpset. Det kan være, at de ikke har fået det skrevet ned i afhøringsrapporten.
Vidne 2, tidligere Person 2 har forklaret blandt andet, at han i 2011 var afdelingschef i Styrelse med ansvar for panser og våben. Han var chef for tiltalte.
Han blev først bekendt med restaurantbesøget på Restaurant i forbindelse med nærværende sag. Han husker ikke, at tiltalte på et tidligere tidspunkt fortalte ham om re-staurantbesøge, heller ikke på deres morgenmøder. Det var normalt, at tiltalte jævnligt holdt møder med Udenlandsk virksomhed, idet tiltalte havde den primære kontakt til selskabet. Normalt blev møder afholdt hos leverandøren eller hos Styrelse. Han husker ikke, at der blev holdt møder ude i byen på restauranter. De punkter, som skulle drøftes på møder-ne, kunne ofte ikke drøftes i offentligheden. Han ville derfor have studset over, hvis tiltalte havde fortalt ham om restaurantbesøget. Man kunne dog tage ud at spise, når et møde var afsluttet. Dette var normalt, og det var ikke et problem, at leverandøren betalte for midda-gen. Der var ikke et regelsæt herom. Hvis en leverandør betalte for en middag, spurgte man ikke ind til prisen, og der var ikke regler for, hvad en sådan middag måtte koste. Man skul-le dog i forholdet til leverandørerne være opmærksom på, at der ikke måtte være nogen, som efterfølgende kunne anklage én for, at en leverandør havde fået en fordel. Han har ofte selv været ude at spise med leverandører, som betalte for middagen, når han besøgte så-danne i udlandet, og han kan meget vel have spist på Michelin-restauranter, uden at han har været bekendt hermed. Han husker ikke, at han også har været ude at spise med leve-randører i Danmark.
Det er hans opfattelse, at tiltalte ikke ville kunne ”købes” for en middag til en værdi af ca. 2.500 kr.
- 5 -
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han i 2011 var direktør og køkkenchef på Restaurant, som på daværende tidspunkt havde én Michelin-stjerne, hvilket restauranten havde haft siden 1981 eller 1982. I 2011 var der omkring 3-5 Michelin-restauranter i København. Han mener, at den gennemsnitlige kuvertpris i 2011 udgjorde ca. 2.400-2.500 kr., hvilket inkluderede aperitif, menu, vinmenu samt kaffe og avec. Menukortet bestod på daværende tidspunkt af en ”signatur menu” , som kostede ca. 900-1100 kr. og en ”traditionel menu” , som kostede ca. 850 kr. Det var dog også muligt at bestille á la carte. En vinmenu kostede en smule mindre end menuerne, mens en aperitif kostede ca. 150 kr. og kaffe og avec kostede ca. 200-250 kr.
Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun har været gift med tiltalte. De blev skilt i maj 2023 og har ikke længere kontakt til hinanden. Der verserer en sag mellem hen-de og tiltalte ved domstolene om bodeling.
Tiltalte var bekendt med, at han skulle på Restaurant den pågældende aften, da han om formiddagen ringede til hende og fortalte, at han ikke ville komme hjem, da han skulle spise på Restaurant. Hun ved ikke, hvornår tiltalte blev inviteret på restau-rantbesøget, men han fortalte hende det den pågældende dag om formiddagen. Hun ved ikke, om tiltalte vidste, at Restaurant var en Michelin-restaurant, men de talte om, at han skulle have lækker mad. Tiltalte fortalte efterfølgende, at han havde fået mange ret-ter og en vinmenu. Han fortalte ikke, hvad middagen havde kostet. Hun er ikke bekendt med, om tiltalte har spist på andre Michelin-restauranter i arbejdsøjemed. Hun mener i dag, at restaurantbesøget skete i perioden juni-september 2011. Det var ikke normalt, at tiltalte spiste ude om aftenen med leverandører. Han rejste dog meget med sit arbejde i de år, og hun ved ikke, hvor han spiste henne, når han var ude at rejse.
Hun var bekendt med, at Restaurant var en Michelin-restaurant, da hun har arbej-det inden for kantinebranchen.
Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han kender tiltalte fra hæren. Han var i
2011 chef for Styrelse med rang af generalløjtnant eller generalmajor. Han var en del af Forsvarets øverste ledelse. Han var med i beslutningsprocessen om at sælge Virksomhed 1 til Udenlandsk virksomhed. Tiltalte var ansvarlig for kontakten med Udenlandsk virksomhed, som var en vigtig leverandør for Forsvaret, idet levering af ammunition er essentiel for Forsva-rets virke.
- 6 -
Det var vigtigt, at Styrelse havde en tæt kontakt med de leverandører, som man havde indgået længere kontrakter med, da der var tale om samarbejdsrelationer, som skulle plejes og passes. Man havde derfor en løbende kontakt med sådanne leverandø-rer, herunder også fysiske møder. Han udarbejdede en instruks om, at man på den ene side skulle engagere sig med leverandørerne, men at det skulle ske inden for et armslængde-princip. Man måtte således ikke modtage gaver, men man kunne lade en leverandør betale for forplejning. Han var derfor bekendt med, at det var normalt, at Forsvarets leverandører betalte for restaurantbesøg, når man besøgte leverandørerne i udlandet. Dette var ikke pro-blematisk, da bespisning ikke udgjorde en vedvarende berigelse. Hvis en medarbejder var i tvivl om, hvorvidt noget var inden for instruksens rammer, skulle medarbejderen tage det op med sin chef.
Det er hans opfattelse, at det ikke var acceptabelt at invitere eller blive inviteret på middag på Restaurant. Man kunne dog få dispensation hertil. Det ville være uacceptabelt, hvis Forsvaret løb tør for ammunition som følge af, at en medarbejder afviste noget under et møde med en leverandør.
Vidne 6 har forklaret blandt andet, at han kender tiltalte fra forsvaret, hvor de på et tidspunkt arbejdede i samme regiment. Han var i perioden 2005-2010 chef for Skole 1. Skolen havde et tæt samarbejde med våbenindustrien. Han udarbejdede derfor i december 2005 et adfærdskodeks for dette samarbejde, som efterføl-gende blev videreformidlet til andre dele af forsvaret, herunder Forsvarets andre skoler. Formålet med kodekset var, at der skulle være klare retningslinjer for samarbejdet, således at hans medarbejdere ikke kunne beskyldes for ”urent trav” i denne forbindelse. Det frem-gik af kodekset, at skolen tog imod alle invitationer fra virksomheder, som ville fremvise nye våben eller teknologi, men at fremvisningen skulle foregå på skolen. En fremvisning kunne følges op af en middag i byen, som virksomheden betalte for. Det var således ikke et problem at fortsætte samtalen med virksomheden på en restaurant, og der var ikke regler for, hvad et sådant restaurantbesøg måtte koste. Man skulle ikke spørge ind til, hvad et restaurantbesøg beløb sig til. Det er hans opfattelse, at det var inden for rammen at blive inviteret på Restaurant, hvilket han også selv er blevet. Han mener ikke, at en offi-cer vil kunne påvirkes af en gratis middag.
- 7 -
Der var andre regler, hvis det var Forsvaret, som var vært for en middag. Her var der en beløbsgrænse pr. kuvert på 500 kr., da han var major i Forsvarskommandoen, og en be-løbsgrænse på 1.000 kr. pr. kuvert, da han var chef for Skole 1.
Vidne 7 har forklaret blandt andet, at han var forsvarsminister i perioden 2004 til 2010.
Salget af Virksomhed 1 til Udenlandsk virksomhed var begrundet i en budgetanalyse foretaget af Finansministeriet, der viste store huller i Forsvarets budget, herunder ved driften af Virksomhed 1. Som følge heraf var det nødvendigt at sælge Virksomhed 1. Der blev i den forbindelse indgået kontrakter med forskellige udenlandske leverandører.
Det var ham magtpåliggende, at de danske tropper i udlandet ikke løb tør for ammunition og at fastholde den nødvendige forsyningslinje ved at indgå kontrakter med udenlandske leverandører. Dette var en meget høj prioritet. Der var i perioden udsendt tropper i bl.a. Kosovo og Afghanistan, så det var en periode, hvor der blev brugt rigtig meget ammuniti-on.
På det tidspunkt var Person 8 økonomiminister, men de interesserede sig begge for de danske våbenleverandører og -industrien. Han deltog i mange forskellige arrangementer med leverandører, også i udlandet. Der var en del problemer med den ammunition, der blev leveret fra navnlig udenlandske leverandører. Der var bl.a. en ung soldat, der blev dræbt af en fejlbehæftet mortérgranat i Oksbøllejren. Der var endvidere forskellige leve-ringsproblemer. Det var derfor vigtigt, at der var en tæt kontakt mellem Forsvaret og de udenlandske leverandører. Det var Styrelse, der stod for denne kontakt, og som havde hånd i hanke med de forskellige problemer.
Som minister har han været til et utal af våbenmesser i udlandet, bl.a. Paris Airshow. Han var en slags galionsfigur, og han har som led heri spist sig gennem rigtig mange middage, uden at han vidste, hvad kuvertprisen var. Det var en del af opgaven som minister. Der var også andre medarbejdere til stede under disse besøg, herunder fra Styrelse. Han betragtede deres arbejde som at værne for de danske interesser.
Det ville undre ham, hvis ikke også andre medarbejdere fra Forsvaret var ude og spise med leverandører som led i deres arbejde. Det var, og er fortsat, kutyme, at det er leverandører-
- 8 -
ne, der betaler for maden. Han har aldrig spurgt ind til, hvad en regning er endt på, ligesom han, da han startede i Folketinget, heller ikke havde det store kendskab til restauranter i København. Han ser ikke noget odiøst i denne kutyme. Han mener, at leverandørerne ikke får en fordel ud af at invitere på middag.
Hvis man bliver inviteret ud at spise, har han ikke prøvet at sige, at det lyder forkert. For ham er der ikke noget odiøst i, at en medarbejder, der inviteres på Restaurant, ta-ger imod invitationen. Der er tale om en almindelig del af ens arbejde, og man kan anse det for at være i nationens tjeneste, såfremt der var en saglig begrundelse for mødet. Det er hans indtryk, at danske officerer og andre ansatte i Forsvaret har en stor integritet. Han er selv officer, så han er imidlertid nok lidt forudindtaget.
Han vil umiddelbart vurdere, at han som minister ikke havde andre beføjelser end f.eks. en major i Styrelse. Det ved han imidlertid ikke nærmere om. Han er over-ordnet bekendt med reglerne for offentligt ansatte for modtagelse af gaver mm. Dette er efter hans opfattelse vigtige rammer, der har til formål at sikre, at Danmark vedbliver at ligge øverst over listen over lande, der har mindst korruption. Alle gaver, som han har modtaget, har han som minister skulle angive på en liste. Et tilsvarende krav gælder ikke for restaurantbesøg.
Han har som minister arbejdet for en øget dialog mellem Forsvaret og våbenproducenter. Hans omfattende interaktion med våbenindustrien er formentlig smittet af også længere ned i systemet. Han husker, at han flere gange selv har fået dispensation for de i økonomi-håndbogen fastsatte takster for repræsentationsomkostninger. Han har ikke set tilsvarende takster for, hvad man må modtage bespisning for.
Han har ikke udstedt egentlige retningslinjer, der var i modstrid med de almindelige regler om gaver og takster. Han har imidlertid aldrig selv spurgt, hvad en middag, som leverandø-ren har betalt, har kostet. Han opfatter ikke en middag som noget, der kan påvirke en med-arbejder, og for ham kan en middag ikke sidestilles med en gave. Som embedsmand kan man i kraft af sin ansættelse spise middag med leverandører. Hvis man ved, at det er et meget dyrt sted, kan man evt. diskutere, om det er hensigtsmæssigt, men han har personligt som oftest ikke være bevidst om, hvad en given middag har kostet.
Personlige oplysninger
- 9 -
Tiltalte har for landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han har været ansat i For-svaret siden han var 18 år. Han startede som værnepligtig og er løbende steget i graderne. I 2002 blev han forfremmet til major. Den næste rang efter major er oberstløjtnant. Han stod lige for at blive forfremmet til oberstløjtnant, da nærværende sag kom frem. Han har været udstationeret i Kosovo og Bosnien, og han har modtaget flere dekorationer, herunder en fransk fortjenstmedalje som følge af operationelle handlinger i Kosovo. Endvidere har han modtaget Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren i 25 år. Før sin tjeneste i staben beskæf-tigede han sig udelukkende med operationelle opgaver. Han har således altid haft en særlig fokus på de operationelle behov. I 2012 blev han sygemeldt på grund af stress som følge af et omfattende arbejde, der var afledt af de nye udbudsregler. Efterfølgende blev han chef for Faggruppe ved Skole 2. Som følge af sigtelsen i 2020 blev han suspenderet, hvilket han har været siden.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i det af byretten anførte omfang. Landsretten har herved endvidere lagt vægt på vidnet Vidne 3's forklaring om prisniveauet på Restaurant i 2011.
Landsretten finder i den forbindelse, at det ved vurderingen af, om tiltaltes modtagelse af middagen på restauranten Restaurant var uberettiget, ikke kan tillægges betydning, at der i den pågældende periode var et politisk ønske fra bl.a. daværende forsvarsminister Vidne 7 om, at dialogen mellem Forsvaret og leverandører af ammunition og våbensy-stemer blev intensiveret.
Straffen på betinget fængsel i 10 dage med vilkår som fastsat af byretten findes passende. Der er ikke oplyst om sådanne formildende omstændigheder, der kan medføre, at straffen skal bortfalde, jf. straffelovens § 83.
Landsretten tiltræder, at tiltalte er frifundet for den af Forsvarets Auditørkorps nedlagte påstand om konfiskation.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
- 10 -
Henset til den lange sagsbehandlingstid for ankesagen, der ikke kan tilregnes tiltalte, findes sagens omkostninger for landsretten at skulle afholdes af statskassen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte, stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.