Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om, hvorvidt betingelserne for edition er opfyldt, således at en bank kan pålægges at fremlægge efterspurgte dokumenter, som skal benyttes retsligt ift. at undersøge muligheden for at anlægge sag direkte mod bank og/eller bankens forsikringsudbyder omkring mulig hvidvask i bankens udenlandske filial

Retten i LyngbyCivilsag1. instans13. november 2020
Sagsnr.: 16206/22Retssagsnr.: BS-8257/2020-LYN
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Lyngby
Rettens sagsnummer
BS-8257/2020-LYN
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16206/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantHenriette Gernaa; PartNew York State Teachers' Retirement Fund; PartsrepræsentantJacob Skude Rasmussen; PartsrepræsentantKasper Meedom Westberg; PartsrepræsentantFinn Lynge Jepsen; Andre sagsdeltagereDANSKE BANK A/S

Kendelse

RETTEN I LYNGBY

KENDELSE

afsagt den 13. november 2020

Sag BS-8257/2020-LYN

New York State Teachers' Retirement Fund m.fl.

(advokat Kasper Meedom Westberg og advokat Finn Lynge Jepsen)

anmoder retten om at pålægge

Danske Bank A/S

(advokat Henriette Gernaa og advokat Jacob Skude Rasmussen)

at forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet bankens rådighed, til brug for sagen

New York State Teachers' Retirement Fund m.fl.

mod

Sagsøgte

(advokat Peter Schradieck)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1

Dommer 2 og Dommer 3.

Sagens baggrund og parternes påstande

I denne sag, der er anlagt den 20. februar 2020, har sagsøgerne, New York State Teachers' Retirement Fund m.fl., nedlagt påstand om, at Sagsøgte til sagsøgerne skal betale 2.671.293.763,87 kr. med tillæg af procesrente.

2

Sagsøgerne har i processkrift 1 af 17. august 2020 nedlagt påstand om, at retten meddeler Danske Bank A/S (Danske Bank) pålæg om at indlevere følgende ma-teriale til retten:

1.Danske Banks direktions præsentation af Danske Banks risikoprofil for 2013 – 2018, subsidiært dokumenter/passager heri, som vedrører den estiske filial, præsenteret for bestyrelsen.

2.Referat af Business Banking Performance Review-møde den 27. juni 2013.

3.Referat af Business Banking Performance Review-møde den 23. oktober 2013.

4.Mail af 27. december 2013, hvori Whistleblower-rapporten blev frem-sendt, inkl. mailadresser på modtagerne, samt selve Whistleblower-rap-porten og supplerende e-mails.

5.Referat af direktionsmøde den 7. januar 2014.

6.Revisionsrapport af 13. januar 2014, som var adresseret til Danske Banks direktion.

7.(Udgået)

8.Group Internal Audits rapport af 10. marts 2014 vedrørende non-resi-dentporteføljen.

9.Mail af 5. februar 2014 fra Group Internal Audit, hvori Group Internal Audit fremlægger udkast til konklusioner vedrørende Danske Banks estiske filial, samt efterfølgende korrespondance, hvor mailen videresen-des.

10. kopi af Sagsøgtes ansættelseskontrakt(-er) (evt. ekstraheret såle-

des at alene passager om Danske Bank A/S’ evt. friholdelse af Sagsøgte for krav rejst af sagsøgerne eller andre fremgår) og evt. andre af-taler med Sagsøgte om Danske Bank A/S’ evt. friholdelse af Sagsøgte for krav rejst af sagsøgerne eller andre mod Sagsøgte.

11. Forsikringspolice og -vilkår for ledelsesansvarsforsikring tegnet for Sagsøgte

Sagsøgte.

Danske Bank har nedlagt påstand om, at begæring om editionspålæg ikke ta-ges til følge.

3

Oplysningerne i sagen

Af sagsøgernes stævning fremgår bl.a.:

ӯvrige ansvarssubjekter

Danske Bank, samtlige medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen i Danske Bank i fra 2013 – 2018, Danske Banks revisionsselskaber fra 2013 – 2018 samt de ansvarlige personer hos de pågældende revisionsselskaber i perio-den er foreløbigt ikke involveret som parter i nærværende sag, men er pro-cesunderrettet og modtager dermed kopi af denne stævning inkl. bilag.

Der tages forbehold for på et senere tidspunkt at inddrage en eller flere af dem som parter i sagen.”

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har til støtte for editionsanmodning påberåbt følgende hovedan-bringender:

Generelt

I denne sag er der angivet de kendsgerninger, som ønskes belyst ved frem-læggelse af de begærede dokumenter. Dokumenternes eksistens er ikke be-stridt og fremgår af Bruun & Hjejle-rapporten.

Det er sandsynliggjort, at de konkrete dokumenter kan have væsentlig be-tydning, da de er omtalt i Bruun & Hjejle-rapporten, og oplysningerne kan ikke anses for fortrolige, da de til dels allerede er offentliggjort. At de til dels omtales, er imidlertid ikke ensbetydende med, at de ikke skal udleve-res.

Der er ikke tale om en undersøgelsespræget gennemgang. En sådan gen-nemgang er foretaget af Bruun & Hjejle.

I den konkrete sag er sagsøgernes anbringender sandsynliggjort, hvilket ta-ler for, at der pålægges edition.

Danske Bank har ikke konkret påvist grunde til at udlevering bør nægtes.

Sagsøgte har meddelt ikke at kunne afgive forklaring, og har som part ikke pligt til at afgive forklaring. Derfor skal sagsøgernes bevisførelse ikke være afhængig heraf, når Danske Bank er i besiddelse af de pågælden-de dokumenter. Vidneforklaringer kan heller ikke erstatte de begærede do-kumenter.

4

Sagsøgte har været ansvarlig for den estiske filial siden 2009. Rele-vante oplysninger for ansvarsbedømmelsen er derfor ikke begrænset til pe-rioden 2014-2018.

Editionsanmodningens pkt. 10 og 11

Baggrunden for begæringen er blandt andet, at Sagsøgte har oplyst ikke at være i stand til at betale det rejste krav samt sagsøgernes mulighed for evt. at kunne rette krav direkte mod Danske Bank A/S og/eller forsik-ringsselskab(-er) på dette grundlag, og dermed vurdering af mulighederne for dækning af det rejste krav.

Retsvirkning

Danske Bank har uanset procesunderretning ikke status af part. Det må af-vises, at Danske Banks evt. senere inddragelse i sagen som part, kan have betydning for rettens bedømmelse i henhold til retsplejelovens § 300 på nu-værende tidspunkt.

Danske Bank har til støtte for sin påstand påberåbt følgende hovedanbringen-der:

Generelt

Danske Bank kan ikke pålægges at fremlægge de efterspurgte dokumenter, da betingelserne for edition ikke er opfyldt, herunder foreligger ikke særli-ge omstændigheder, der rent undtagelsesvis kan føre til fremlæggelse af in-ternt og fortroligt materiale.

Editionsbegæringen har karakter af en undersøgelsespræget gennemgang, og de begærede dokumenter er ikke af væsentlig betydning for sagen.

De efterspurgte dokumenter er af intern og fortrolig karakter, og offentlig-gørelse af oplysninger i Bruun & Hjejles rapport kan ikke fratage øvrige de-le af dokumenterne deres interne og fortrolige karakter.

Sagens faktuelle forhold er oplyst af det skriftlige bevismateriale, og even-tuelle supplerende oplysninger kan tilvejebringes ved vidneforklaringer.

Sagsøgerne gør gældende, at Danske Banks oplysninger i perioden fra den 5. februar 2014 til den 1. februar 2018 ikke var tilstrækkelig eller retvisende. Begæring om materiale for perioden før den 5. februar 2014 er derfor uden bevismæssig betydning for de påberåbte anbringender.

Editionsanmodningens pkt. 10 og 11

De fremsatte begæringer har ingen relevans for det påberåbte bevistema om Sagsøgtes ”viden om omfang og karakteren af mulig hvidvask i Dan-

5

ske Banks estiske filial” og skal derfor afskæres som overflødig bevisførelse, jf. retsplejelovens § 341. Opfordringerne er ikke begrundet i noget hensyn til sagens oplysning, men alene drevet af et ønske om at undersøge mulig-heden for at anlægge sag direkte mod Danske Bank og/eller Danske Banks forsikringsudbydere. Også af denne grund er betingelserne for tredjepartse-dition efter retsplejelovens § 299, stk. 1, ikke opfyldt.

Retsvirkning

Et editionspålæg kan alene tillægges processuel skadevirkning, idet Danske Banks sædvanlige partsbeføjelser under en eventuel senere civil sag i mod-sat fald ville kunne gøres illusoriske, navnlig som følge af sagsøgernes pro-cesunderretning af Danske Bank.

Retsgrundlaget

Retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020) har følgende bestemmelser af betydning for sagen:

§ 171 En parts nærmeste har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne.

Stk. 2. Pligt til at afgive forklaring foreligger ej heller, såfremt forklaringen antages at ville

1)udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd

2)eller udsætte hans nærmeste for straf eller tab af velfærd

3)eller påføre vidnet selv eller hans nærmeste anden væsentlig skade

§ 178 Udebliver et vidne uden lovligt forfald eller uden i tide at have meldt sit forfald, eller forlader vidnet i strid med § 177 det sted, hvor retsmødet holdes, eller vægrer vidnet sig uden lovlig grund ved at svare eller afføre sig en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan retten:

1)pålægge vidnet en bøde,

2)lade vidnet afhente ved politiet,

3)tilpligte vidnet at erstatte de udgifter, som vidnet har forårsaget,

4)pålægge vidnet en løbende bøde, i samme sag dog ikke for længere tidsrum end 6 måneder, uafbrudt eller sammenlagt,

5)lade vidnet tage i forvaring ved politiets foranstaltning

6) eller lade vidnet undergive en af de i § 765 nævnte foranstaltninger,

indtil fremstilling for retten til afgivelse af vidneforklaring kan finde sted eller vidnet indvilliger i at svare eller afføre sig en beklædnings-genstand, der skjuler vedkommendes ansigt, dog ikke ud over 6 måne-der i samme sag, uafbrudt eller sammenlagt.

6

§ 298 Retten kan efter begæring af en part pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som parten vil påberåbe sig under sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om for-hold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.

Stk. 2. Undlader modparten uden lovlig grund at efterkomme pålægget, fin-der bestemmelsen i § 344, stk. 2 tilsvarende anvendelse.

§ 299 Retten kan efter begæring af en part pålægge tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som har betydning for sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forkla-ring om som vidne, jf. §§ 169-172.

Stk. 2. Undlader tredjemand uden lovlig grund at efterkomme pålægget, finder bestemmelsen i § 178 tilsvarende anvendelse.

§300 En part, der fremsætter begæring om fremlæggelse af dokumenter i henhold til §§ 298 og 299, må angive de kendsgerninger, der skal bevises ved dokumenterne, samt de grunde, hvorpå han støtter, at modparten eller den opgivne tredjemand er i besiddelse af dokumenterne.

Stk. 2. Bestemmelse om fremlæggelse af dokumenter træffes, efter at den, der har rådighed over dokumenterne, har haft lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3. Tredjemand kan kræve sine udgifter ved fremlæggelsen forudbetalt af parten eller kræve stillet sikkerhed for udgifternes betaling.

§ 344 …

Stk. 2. Er en parts erklæringer vedrørende sagens faktiske omstændigheder uklare eller ufuldstændige, eller undlader han at udtale sig om modpartens erklæringer om disse spørgsmål eller at efterkomme modpartens opfordrin-ger, kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til fordel for modparten.  Det samme gælder, hvis en part udebliver, efter at være ind-kaldt til personligt møde, jf. § 302, hvis han undlader at besvare spørgsmål, der stilles i henhold til §§ 302 og 303, eller hvis hans svar er uklare eller ufuldstændige.

7

Af forarbejderne til retsplejelovens §§ 299-300 om tredjemandsedition (Betænk-ning 316/1962 om vidner afgivet af det af justitsministeriet den 9. december 1958 nedsatte udvalg, side 88 ff.) fremgår bl.a.:

”Editionspligt for modparten og for trediemand har nær sammenhæng med pligten til at afgive forklaring som part og som vidne. Editionspligten er i visse henseender - og i særdeleshed for enkelte af de af vidneudelukkelse omfattede persongrupper - af fuldt så stor betydning som vidnepligten. Det ville derfor ikke være forsvarligt at søge spørgsmålet om vidneudelukkelse eller vidnefritagelse løst uden samtidig nøje at gøre sig klart, om, eventuelt i hvilket omfang, editionspligt fremtidig bør være knyttet til vidnepligt.

Udvalget anser det for muligt at gennemføre de ændringer i editionsregler-ne, der er påkrævet for at skabe harmoni med de foreslåede regler om vid-neudelukkelse og vidnefritagelse uden at optage reglerne om edition i deres helhed til revision; en sådan revision ville også ligge udenfor udvalgets op-gave og forudsætte inddragelse af andre spørgsmål under overvejelserne, f.eks. vedrørende beslaglæggelse og reglerne i retsplejelovens § 41 om ret til udskrift af retsbøger m. m.

Spørgsmålet om det offentliges editionspligt har i øvrigt sammenhæng med spørgsmålet om offentlighed i forvaltningen; behovet for særlige editions-regler vil mindskes i det omfang, offentlighed i forvaltningen eventuelt gen-nemføres.

Reglerne om edition er efter gældende dansk ret forskellige for borgerlige sager og straffesager; de vil derfor blive behandlet hver for sig.

1.Borgerlige sager.

Om trediemands editionspligt, der har forbindelse med vidnereglerne, fin-des de gældende bestemmelser i retsplejelovens §§ 299 og 300. Reglen i § 299 svarer til proceskommissionernes udkast fra 1877 og 1899. Stk. 1 synes at være uden selvstændig betydning og derfor at kunne udgå; i øvrigt er reglen obligatorisk (»skal … være pligtig«), men undergivet den begræns-ning, at »dokumenternes fremførelse ikke vil kunne skade ham selv eller pådrage ham udgifter eller betydelig ulejlighed«. Af reglen i § 300 om frem-gangsmåden ved pålæg af edition fremgår, at pligten for trediemand lige-som modpartens editionspligt efter § 298 er betinget af, at det bestemt angi-ves, hvilke kendsgerninger der ved dokumentet skal bevises, og af alminde-lige bevisregler, jfr. § 352 stk. 1, sidste pkt., følger, at de begærede doku-menter skal være relevante for sagen. Endelig må det antages, at tredie-mands editionspligt i borgerlige sager i det hele er begrænset af reglerne om vidneudelukkelse og vidnefritagelse.

8

Efter den norske tvistemålslovs § 251, 2. led, kan skriftligt bevis kræves fremlagt, når skriftstykket har betydning som bevis og ikke indeholder no-get, som besidderen efter reglerne om vidneforklaring ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om. Tilsvarende regler gælder efter den svenske rättegångsbalks 38 kap. 2 §.

Efter udvalgets opfattelse bør trediemands editionspligt have samme om-fang og dermed være undergivet samme begrænsninger som vidnepligten med hensyn til vidneudelukkelse og -fritagelse, således som det er tilfældet efter norsk og svensk ret og - uden udtrykkelig hjemmel - til dels har været antaget i dansk ret. Ganske de samme grunde, som i hver enkelt situation kan anføres for vidneudelukkelse og -fritagelse, gælder for edition af doku-menter i trediemands besiddelse. På den anden side er der ikke grund til begrænsning herudover, specielt ikke med hensyn til tilfælde af »udgifter eller betydelig ulejlighed«, således som det nu er tilfældet efter § 299 stk. 2; i et vist - og tilstrækkeligt - omfang vil en begrænsning på dette punkt følge af anvendeligheden af den som § 170 stk. 2 foreslåede regel (»anden væ-sentlig skade«) samt af forslaget til § 300 stk. 3, der i overensstemmelse med hidtidig ret pålægger parten at godtgøre trediemand de ham ved editionen påførte udgifter.

*

De ændringer, der bør foretages i reglerne om modpartens og trediemands editionspligt, har gjort det hensigtsmæssigt, at bestemmelserne i retspleje-lovens §§ 298, 299 og 300 omskrives; herved kan de tillige forenkles og for-kortes, uden at der herved sker realitetsændringer.

Udvalgets forslag til §§ 298 og 299 indeholder de materielle regler hen-holdsvis om modpartens og om trediemands editionspligt. § 300 giver fæl-les regler om fremgangsmåden ved edition efter §§ 298 og 299.

Bestemmelserne omhandler efter deres ordlyd alene »dokumenter« på sam-me måde som de hidtil gældende regler. Det kan ikke anses for udelukket at fortolke dokumenter som omfattende andet end skriftstykker i sjældne tilfælde, hvor dette kan være af betydning. Udvalget har med henblik på at klargøre dette overvejet at anvende ordet »ting« alene eller som supplement til dokumenter, jfr. reglerne om edition i straffesager i § 748, men har afstået herfra, navnlig for at undgå uden særlig grund at indføre en ny sprogbrug, der kunne tænkes at give anledning til tvivl.

Den nye affattelse af bestemmelserne medfører næppe, således som de gæl-dende regler har været forstået og anvendt i praksis, væsentlige realitetsæn-

9

dringer i forhold til den hidtidige retstilstand; men bestående tvivl om be-stemmelsernes rækkevidde vil efter forslaget være fjernet.”

Rettens begrundelse og resultat

Editionspligt

Østre Landsret har i U 2005.3053 fastslået, at en person ikke i medfør af retsplej-elovens § 168 har pligt til at afgive vidneforklaring under en isoleret bevisopta-gelse, hvis det på forhånd ikke kan udelukkes, at bevisoptagelsen vil kunne føre til, at vedkommende senere bliver part i en civil sag om det spørgsmål, som be-visoptagelsen angår.

Hvis Danske Bank som tredjemand pålægges at udlevere de i begæringen om-handlede dokumenter, vil den manglende efterkommelse af pålægget have retsvirkninger efter retsplejelovens 299, stk. 2, jf. § 178 om tvangsmidler over for vidner. Hvis banken derimod som part i sagen pålægges at udlevere de i begæ-ringen omhandlede dokumenter, vil den manglende efterkommelse af pålægget alene have retsvirkninger efter retsplejelovens § 298, stk. 2, jf. § 344, stk. 2, om processuel skadevirkning.

Sagsøgerne har procestilvarslet Danske Bank med forbehold om at inddrage banken som part. Derudover har sagsøgerne som en del af begrundelsen for at anmode om edition henvist til sagsøgernes mulighed for evt. at kunne rette krav direkte mod Danske Bank. På den baggrund kan det ikke på forhånd ude-lukkes, at editionen vil kunne føre til, at Danske Bank bliver part i den verseren-de civile sag, som editionen angår. Som følge heraf kan Danske Bank ikke i medfør af retsplejelovens § 299, stk. 1, pålægges at fremlægge de begærede op-lysninger, idet de sædvanlige partsbeføjelser i en eventuel senere civil sag der-med ville kunne gøres illusoriske.

Retten tager derfor ikke sagsøgernes påstand om edition til følge.

Sagsomkostninger

Efter udfaldet af spørgsmålet om edition skal sagsøgeren betale sagsomkostnin-ger til Danske Bank som nedenfor bestemt. Beløbet angår udgifter til advokatbi-stand inklusive moms i forbindelse med skriftveksling af editionsbegæringen. Ved beløbets fastsættelse er der lagt vægt på arbejdets omfang.

THI BESTEMMES:

Sagsøgernes begæring om, at det pålægges Danske Bank som tredjemand at fremlægge det i begæringens pkt. 1-6 og 8-11 nævnte materiale, tages ikke til følge.

10

Sagsøgerne skal in solidum inden 14 dage betale sagsomkostninger til Danske Bank med 5.000 kr.

Publiceret til portalen d. 13-11-2020 kl. 10:30

Modtagere: Sagsøger West Virginia Investment Management Board, Sagsøger Canada Pension Plan Investment Board, Sagsøger Shell Foundation, Sagsøger PrivilEdge, Sagsøger J.P. Morgan Exchange-Traded Fund Trust, Sagsøger ARGENTA DP, Sagsøger Goldman Sachs Trust, Sagsøger Utah Retirement Systems, Sagsøger Teacher Retirement System of Texas, Sagsøger Lombard Odier Funds, Advokat (H) Finn Lynge Jepsen, Øvrige DANSKE BANK A/S, Sagsøger DWS Investment S.A., Sagsøger Virginia Retirement System, Sagsøger California Public Employees’ Retirement System, Sagsøger Stichting Shell Pensioenfonds, Sagsøger DWS Invest, Sagsøger Shell Pensions Trust Limited, Sagsøger New York State Teachers' Retirement Fund, Sagsøger The Board of the Public Employee Retirement System of Idaho, Sagsøger The State Universities Retirement System, Øvrige Anden sagsdeltager ApS, Sagsøger DPAM CAPITAL B, Sagsøger Goldman Sachs ETF Trust, Sagsøger Xtrackers, Sagsøger Global Trust Company, Sagsøger BIL Invest, Sagsøger JPMorgan Chase Bank, N.A., Sagsøger Public Sector Pension Investment Board, Sagsøger IndexIQ, Advokat (H) Peter Schradieck, Sagsøger Shell Trust (Bermuda) Limited, Sagsøger HSBC Institutional Trust Services (Asia) Limited, Sagsøger Candriam L, Sagsøger TACS: Non-US Equity Core (Market Continuous) LLC, Sagsøger The Los Angeles City Employees’ Retirement System, Sagsøger JPMorgan Fund ICVC, Advokat (H) Kasper Meedom Westberg, Sagsøger British Columbia Investment Management Corporation, Sagsøger Trustees of the Mineworkers’ Pension Scheme Limited, Sagsøger Fidelity Investment Funds, Sagsøger DWS Investment GmbH, Sagsøger Indiana Public Retirement System, Sagsøger JPMorgan Funds, Sagsøger Assenagon Asset Management S.A, Sagsøger Tameside Metropolitan Borough Council, Sagsøger JPMorgan Trust I, Sagsøger GIM Specialist Investment Funds, Sagsøger Government Employees Superannuation Board, Sagsøger Deutsche DWS Global/International Fund, Inc., Sagsøger Comptroller of the New York State Common Retirement Fund, Sagsøger Cleome Index, Sagsøger Cititrust Limited, Sagsøger Candriam Quant, Sagsøger Arvestar Asset Management, Sagsøger Guardians of New Zealand Superannuation, Sagsøger Fidelity Institutional Funds, Sagsøger Goldman Sachs Funds, Sagsøger Norges Bank, Sagsøger Goldman Sachs Institutional Funds Plc, Sagsøger GIM Portfolio Strategies Funds, Sagsøgte, Sagsøger Schwab Strategic Trust, Sagsøger JPMorgan European Investment Trust PLC, Sagsøger Xtrackers (IE) plc, Sagsøger Coal Staff Superannuation Scheme Trustees Limited, Sagsøger Public School Teachers’ Pension and Retirement Fund of Chicago, Sagsøger CTBC Bank Co., Ltd, Sagsøger JPMorgan Investment Funds, Sagsøger Los Angeles Fire and Police Pension Plan, Sagsøger Lombard Odier Asset Management, Sagsøger Alberta Investment Management Corporation, Sagsøger International Bank for Reconstruction and Development

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1024/25
Rettens sags nr.: BS-27428/2025-HJR
Hjemvisning
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 949/25
Rettens sags nr.: BS-55697/2022-OLR
Kæret
1. instansRetten i LyngbyLYN
DDB sags nr.: 16206/22
Rettens sags nr.: BS-8257/2020-LYN
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb