Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om adoption uden samtykke

Retten i ViborgCivilsag1. instans15. juli 2024
Sagsnr.: 1090/25Retssagsnr.: BS-18702/2024-VIB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Viborg
Rettens sagsnummer
BS-18702/2024-VIB
Sagstype
Adoption
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1090/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantThomas Lorentzen; PartsrepræsentantJanny Lundhus Mikkelsen; PartAnkestyrelsen

Dom

RETTEN I VIBORG

DOM

afsagt den 15. juli 2024

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-18702/2024-VIB

Tvangsadoption af Barn

Klager (Biologisk mor)   

(advokat Thomas Lorentzen)

og

Klager (Biologisk far)   

(advokat Thomas Lorentzen)

mod   

Ankestyrelsen

Yderligere parter:

Barn

(advokat Janny Lundhus Mikkelsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Ankestyrelsen har den 19. marts 2024 truffet afgørelse om, at Barn frigives til adoption.

2

Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 2, § 7, stk. 1 og 9, stk. 2 og 3.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anmodet om, at Ankestyrelsen indbringer afgørelsen for retten.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har nedlagt påstand om, at retten udsætter sagen med henblik på udarbejdelse af tillæg til forældre-kompetenceundersøgelsen, herunder samværsbeskrivelser, subsidiært at retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen har nedlagt påstand om, at sagen realitetsbehandles, subsidiært at retten opretholder afgørelsen.

Barn har tilsluttet sig Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s påstand.   

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af Ankestyrelsens begrundelse:

”…

Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn.

Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adoption, og at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hans opvækst.

Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er opfyldt.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har vanskeligheder af omfattende og varig karakter i forhold til deres forældreevne.

Vi lægger vægt på, at det af forældrekompetenceundersøgelsen af 7. de-cember 2023 fremgår, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har begrænsede følelsesmæssige ressourcer samt begrænsede refleksions- og mentaliseringsmæssige ressourcer. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fremstår med urealistiske og idylliserende forventninger til forældreskabet for

3

Barn, hvor de ikke formår at erkende, forstå og indgå i refleksioner over de alvorlige bekymringer for deres forældreskab, der er. Ligeledes be-skrives Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) med manglende problemerkendelse, hvilket påvirker deres motiva-tion til at samarbejde med indsatser rettet mod at udvikle deres foræl-drekompetencer.

Vi lægger om Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) også vægt på, at de beskrives med en meget ustabil livsstil, hvor det af sagens oplysninger fremgår, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har et aktivt forbrug af can-nabis, ligesom politiet underretter om, at der i marts 2024 er fundet eu-foriserende stoffer i Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s hjem med henblik på videreoverdragelse. Det er uvist hvorvidt Klager (Biologisk mor) har indtaget canna-bis under graviditeten med Barn, da hun trods flere opfordringer ikke har ladet sig teste.   

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har ydermere vanskeligt ved at tage vare på sig selv og eget voksenliv, og de beskrives med manglende overskud samt praktiske færdigheder for almindelig daglig livsførelse og begrænset struktureringsevne. Hjem-met bærer dermed præg af manglende oprydning, rengøring og tøjvask. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) er begge tilbudt bostøtte uden, at de formår at tage imod hjælpen. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ses også med begrænsede færdigheder i forhold til egenomsorg, hvorfor de også ofte kan fremstå med dårlig hygiejne. Trods Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) begge gennem årene har kontakt til forskellige indsatser er det ikke lykkes at skabe tilstrækkelig udvikling i forhold til deres forældrekompetencer ej heller etablere et stabilt liv med almindelig kontakt til arbejdsmarkedet og rimelig hy-giejne i hjemmet.

Vi lægger om Klager (Biologisk mor) vægt på, at hun beskrives med yderst få ressourcer og flere alvorlige udfordringer i sit forældreskab. Klager (Biologisk mor)s funktionsni-veau er på alle områder præget af hendes psykiske lidelser samt rigidi-tet og manglende problemerkendelse.

Vi lægger også vægt på, at Klager (Biologisk mor)s evner til selvregulering er forringede, hvor hun ses ukritisk i sin kon-taktform, påfaldende grænseløs og hektisk med en høj stemmeføring. Klager (Biologisk mor) reagerer ikke på almindelig rammesætning, og ved en mere bestemt eller kontant rammesætning overvældes og kollapser hun følelsesmæssigt. Det er ikke muligt at bringe hende til et sted, hvor hun er i ro, og hvor der kan etableres en egentlig udviklende intervention med hende, der kan skabe tilstrække-lig forbedring af hendes forældrekompetencer. Vi lægger i den forbin-delse vægt på, at det af statusudtalelse af 13. november og 6. december 2023 fra familiebehandlerne fremgår, at Klager (Biologisk mor) har en høj arousal og stemmeføring, ligesom hun har svært ved at holde fokus på det, der samtales om. Hun beskrives desuden

4

uforudsigelig i samtalen og med en urealistisk selvindsigt i sin egen for-måen. Hun er optaget og styret af egne følelser, og hun har svært ved at regulere sig selv.

Vi lægger videre vægt på, at Klager (Biologisk mor) ud over Barn har to andre børn, der er anbragt uden for hjemmet. Klager (Biologisk mor) beskrives i sit forældreskab med mangelfuld evne til at regulere sig selv samt skærme børnene for egne frustrationer. Hendes fysiske håndtering af børnene ses hårdhæn-det, ligesom hendes tale til børnene er uden afstemning og nænsomhed. Ydermere beskrives Klager (Biologisk mor) ikke i stand til at udsætte egne behov eller lyst, og hun formår hverken at af-læse børnene eller tilpasse sin adfærd omkring deres behov. Klager (Biologisk mor) beskrives i sit forældreskab uden evne til at mentalisere i praksis, samt med massive personlighedsmæssige udfordringer i et omfang, der betyder, at hun ikke har tilstrækkelige ressourcer eller stabilitet til at varetage omsorgen og trivslen for de to børn. Barn har ikke haft nogen kontakt til sine halvsøskende.

Barn har hverken en følelsesmæssig eller anden form for relation til sine halvsøskende. Der er derfor ikke et søskendehensyn at tage i sagen. Vi vurderer på den baggrund, at princippet om negativ søskendemed-træk ikke kan føre til, at Barn ikke kan bortadopteres.

Vi lægger om Klager (Biologisk far) vægt på, at han overordnet beskri-ves med almindelige kognitive forudsætninger samt en gennemsnitlig begavelse således, at han bør have forudsætninger for at udvikle sit for-ældreskab. Dog formår Klager (Biologisk far) ikke at bringe sine res-sourcer i spil, og hans funktionsniveau er på alle områder påvirket af Diagnose 1 samt en 20-årig historik med stof- og alkoholmisbrug. Klager (Biologisk far) beskrives med komplekse sociale og helbredsmæssige problemer og deraf med få ressourcer samt en række alvorlige udfor-dringer i sit forældreskab. Klager (Biologisk far) vil have brug for støtte, der rækker langt ud over det normale.

Vi lægger om Klager (Biologisk far) også vægt på, at han er følelses-mæssigt sårbar og kommer let under pres, hvor hans strategier til hånd-tering af svære følelser ses umodne. Klager (Biologisk far) beskrives vi-dere præget af ubearbejdede traumer, der ikke er integrerede og derfor påvirker og forstyrrer hans tænkning og følelsesmæssige funktionsni-veau. Hans tilknytningserfaringer er utilstrækkelige og dermed har han hverken gode rollemodeller eller indre arbejdsmodeller for en udvik-lingsstøttende og omsorgsfuld forældrerolle med sig. Klager (Biologisk far) har dermed begrænsede følelsesmæssige ressourcer, og hans re-fleksionsevne og indsigt i sit eget og andres sind er mangelfuldt. Han er endvidere alvorligt begrænset af manglende problemerkendelse. Dette både i relation til fortidige vanskeligheder samt i forhold til potentielt fremtidige udfordringer i forældreskabet.

Vi lægger desuden vægt på, at dynamikken mellem Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) udgør endnu en alvorlig risikofaktor for forældreskabet. Klager (Biologisk far) udsættes for de-valuerende og grænseoverskridende behandling af Klager (Biologisk mor)

5

Klager (Biologisk mor), som han ikke formår at sætte sig igennem ov overfor.

Vi lægger videre vægt på, at det af prognosevurderingen i forældre-kompetenceundersøgelsen af 7. december 2023 fremgår, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ikke kan ud-vikle deres forældreevner i et tilstrækkeligt omfang efter Barns be-hov, hvorfor det er overvejende sandsynligt, at deres forældreevne er varigt nedsat.

Om Barn fremgår, at han er alderssvarende samt fremstår som en åben og modtagelig dreng med mod på livet og klar på kontakt.

Vi er opmærksomme på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) tydeligt udviser, at de er stolte af Barn, samt at de gennemgående taler varmt og kærligt til ham. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har begge intentioner om at være gode forældre for Barn. Vi er også opmærksomme på, at Klager (Biologisk far) fremstår følelsesrelevant i samspillet med Barn. Det ændrer ikke ved resultatet, da en adoption vil være til Barns bed-ste herunder, at en adoption vil sikre Barn den nødvendige stabilitet og kontinuitet fremadrettet i Barns opvækst.

Vi lægger vægt på, at der forinden fødsel har været iværksat støttefor-anstaltninger i form af familiebehandling, samt at der efter fødsel har været iværksat støtteforanstaltninger i form af ophold på en familiein-stitution, der ikke har bedret de hjemlige forhold tilstrækkeligt til, at Barns behov og følelsesmæssige udvikling sikres.

Vi henviser til, at Ankestyrelsen den 22. februar 2024 stadfæster bør-neog ungeudvalgets af 10. januar 2024 om at Barn skal være anbragt uden for hjemmet med en genbehandlingsfrist på 3 år.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet stadig vurderes at være opfyldt, idet det vurderes, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give Barn den ro, tryghed, forudsigelighed, stimulation og støtte som han har brug for.

Vi henviser til, at kommunen den 27. december 2023 har partshørt Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) omkring retsvirkninger ved adoption. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ønsker ikke adoption. Kommunen har herefter påbegyndt sag om adoption. Ankestyrelsen har ved mødet i Ankesty-relsen den 19. marts 2024 ligeledes partshørt Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) om samtykke til adoption. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) øn-sker fortsat ikke adoption.

Ankestyrelsen har vejledt Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) om retsvirkningerne omkring adoption ved brev af 22. februar 2024 til deres advokat.

6

…”

Forklaringer

Klager (Biologisk far) har forklaret, at han har afgivet forklaring i B&U og An-kestyrelsen. Han skal i et nyt rehabiliteringsforløb. Han har talt med jobcenteret to gange og Psykiatrisk afdeling, men de har ikke fundet noget. Han vil gerne have et job, muligt på nedsat tid. Han har Diagnose 1 og Diagnose 2. Han modtager medicin, som virker godt for ham. Han har fået mere overskud. De skal giftes om to måneder. De har boet i et lejet hus siden februar 2023. De får ryddet op og gjort rent. Det er tit Klager (Biologisk mor), der får lov til at beslutte, men han er som regel enig. Han er rolig. Der er ingen konflikter. Særbarn A og Særbarn B er Klager (Biologisk mor)s særbørn., som hun ser af og til uden ham. Der er samvær med Barn hver 28. dag. Ved samvær ser han Barn sammen med plejefar. Så sidder Barn hos plejefar, indtil han er klar. Så kommer han over til far, og de leger og hygger. Han synes, at Barn er et nemt barn. Han kan holde sine følelser af, at det nu kan være sidst gang, han ser Barn, gemt under samvær. Han udvikler sig hver gang, der er samvær. Forældrekompetenceundersøgelsen er lavet, før Barn blev født. De fik en måned på Institution med Barn. Han synes, at der kunne være tilbudt ham kurser, men fik intet. Kun samspilsundersøgelsen er gennemført, men han er villig til at deltage i andre undersøgelser. Barn er meget sensitiv og holder øje med alting på èn gang. Han har et godt samarbejde med plejefa-milien. Der er en overvåger på under samvær, og pågældende roser ham meget.

Klager (Biologisk mor) har forklaret, at hun kan tilslutte sig Klager (Biologisk far)s forklaring. De skændes ikke, og deres hjem er rent. Vil gerne genoptage sin uddannelse som social- og sundhedsassistent. Alt med hash er smidt ud for et halvt år siden ved egen hjælp og de har måttet sige farvel til flere venner og familie. Hendes sær-børn er frivilligt anbragt på 2. år. Hun ser Særbarn A og Særbarn B hver 28. dag. Hun kæmper på, at for at få Særbarn B hjem på weekend. Når hun presses, får hun store armbevægelser og taler meget, da hun har Diagnose 3. Hun har også Diagnose 4, men har frasagt sig medicinen. Diagnose 3 kan godt presse hende, når hun er sam-men med børnene. I så fald går hun ud af rummet og tæller til 5, idet hun ellers vil eksplodere. Hun har det bedre nu, hvor hun har fået en sød kæreste og en sød svigerfamilie. Forældrekompetenceundersøgelserne er lavet, da hun var i en svær situation personligt og var gravid. Hun vil gerne undervises i at kunne mentalisere eller i at udvikle sine forældreevner, men har ikke fået tilbudt noget undervisning. De kan sammen give Barn kærlighed. Klager (Biologisk far) flyder over af kær-lighed. Hun virker mere lukket og er god til det huslige.

Parternes synspunkter

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anført, at der er mangler i forældrekompetenceundersøgelsen vedrørende Klager (Biologisk far), at betingelserne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1 ikke er opfyldt, og der skal

7

være et meget sikkert fagligt grundlag for at for at anse forældreevnen varigt nedsat, jf. adoptionslovens § 9 stk. 3.

Ankestyrelsens repræsentant har anført, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, at be-tingelserne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1 er opfyldt, og at der er et sikkert fag-ligt grundlag for at anse forældreevnen varigt nedsat, jf. adoptionslovens § 9 stk. 3.

Rettens begrundelse og resultat

Af forældrekompetenceundersøgelse af den 7. december 2023 fremgår følgende om prognosevurderingen af Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s forældreevner:   

”…

Forældreskab og evne til mentalisering

Undersøgelsen viser, at Klager (Biologisk far)s refleksionsevne og indsigt i sit eget og andres sind er mangelfulde, hvilket betyder, at hans mentaliserings-mæssige ressourcer er stærkt begrænsede. Samtidig vurderer under- søgelsen, at Klager (Biologisk far)s egne tilknytningserfaringer har været utilstrækkelige og dermed ikke har gode rollemodeller eller indre arbejdsmodeller for en udviklingsstøttende og omsorgsfuld forælderrolle med sig.

Klager (Biologisk far) vurderes med idylliserende og urealistiske forventninger til   forældreskabet generelt og til det fælles forældreskab i særdeleshed. Han udsættes for devaluerende og grænseoverskridende behandling af Klager (Biologisk mor), som han ikke formår at sætte sig igennem overfor. Dynamik-ken mellem dem udgør endnu en alvorlig risikofaktor for forældreska-bet.

…”

Af udtalelse af den 19. marts 2024 afgivet af den børnesagkyndige i Ankestyrel-sen fremgår om forældrekompetenceundersøgelsen følgende:

”…

Den børnesagkyndiges udtalelse:

Den børnesagkyndige udtaler, at psykologen ved forældrekompetence-undersøgelsen har været fint omkring alt det, som psykologen skal.   Det er korrekt, at der ikke er lavet samspilsobservation på tidspunktet – dette fordi Barn ikke var født her, men der er lavet relevant struktu-reret observation af forældrene ved test MIM, som kan laves før fødsel ved historiefortællinger i stedet for konkrete samspilsobservationer. Psykologen har her kunne fortolke på dette ud fra videooptagelse.   Det som problematiseres i dissensen synes således at være medtaget i undersøgelsen.

8

Det bemærkes også, at der er oplysninger i sagen fra forældrenes op-hold med BarnInstitution, som viser det samme som i undersø-gelsen.

Yderligere har vi nu helt nye samspilsobservationer, der ligeledes viser det samme.

…”

Der er fremlagt samværsbeskrivelser for perioden fra den 12. marts til den 30. maj 2024 udarbejdet af aut. Psykologer Person 1 og Person 2.

Der er fremlagt nylige samværsobservationer udført af to psykologer på opdrag fra kommunen. Herefter kan retten tiltræde Ankestyrelsens afgørelse om, at sa-gen er tilstrækkeligt oplyst.

Retten finder det efter prognosevurderingen i forældrekompetenceundersøgel-sen af 7. december 2023 og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far) varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst vil være bedst for ham, jf. adoptionslovens § 2 og § 9, stk. 2 og 3.

Det er herefter også godtgjort, at betingelserne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, for anbringelse af Barn uden for hjemmet er opfyldt.

Afgørelsen om adoption er begrundet i Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s manglende evne til at varetage omsorgen for deres barn og ud fra hensynet til barnets bedste.

Retten finder derfor, at afgørelsen om adoption uden samtykke er i overens-stemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og FN’s Børnekonvention.

THI KENDES FOR RET:  

Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af 19. marts 2024, således at Barn frigives til adoption.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Publiceret til portalen d. 15-07-2024 kl. 11:00

Modtagere: Klager (Biologisk far), Klager (Biologisk mor), Advokat (H) Janny Lundhus Mikkelsen, Modpart Ankestyrelsen, Advokat (H) Thomas Lorentzen

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1091/25
Rettens sags nr.: BS-38881/2024-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i ViborgVIB
DDB sags nr.: 1090/25
Rettens sags nr.: BS-18702/2024-VIB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.