Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 5. februar 2025
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-38881/2024-VLR
(10. afdeling)
Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far)
og
Appellant 2, tidligere Klager (Biologisk mor)
(begge ved advokat Thomas Lorentzen, beskikket)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Mathias Kirk Jordansen)
Yderligere part:
Barn
(advokat Janny Lundhus Mikkelsen, beskikket)
Retten i Viborg har den 15. juli 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-18702/2024-VIB).
Landsdommerne Lars Christensen, Jeanette Bro Fejring og Pernille Allen Andersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
2
Appellanterne, Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far) og Appellant 2, tidligere Klager (Biologisk mor) (tidlige-re Navn 1 og Navn 2), har gentaget de-res påstande for byretten om, at sagen udsættes med henblik på udarbejdelse af tillæg til forældrekompetenceundersøgelsen, subsidiært at Ankestyrelsens afgø-relse af 19. marts 2024 ophæves.
Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.
Den beskikkede advokat for Barn har tilslut-tet sig Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far) og Appellant 2's, tidligere Klager (Biologisk mor) påstande.
Forklaringer
Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far) og Appellant 2, tidligere Klager (Biologisk mor) har afgivet supplerende forklaring.
Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far) har forklaret, at han og Appellant 2, tidligere Klager (Biologisk mor) fortsat bor i hus. De er blevet gift. Han skal snart i arbejdsprøvning, formentlig inden for fabriksar-bejde. Han skal starte op lige så stille. Han modtager pt. ressourceforløbsydelse, men vil gerne i arbejde.
Han er diagnosticeret med Diagnose 2 og er fortsat i medicinsk behandling for dette. Det har han været siden januar 2024. Behandlingen har ført til, at han har lettere ved at koncentrere sig. Han er også fortsat i medicinsk behandling for Diagnose 1, og medicinen har en god virkning for ham. Appellant 2, tidligere Klager (Biologisk mor) og han er stoppet med at tage hash. De har ikke haft brug for misbrugsbehandling for at stoppe.
Han er ikke en del af Appellant 2's, tidligere Klager (Biologisk mor) samvær med hendes to døtre, der er anbragt. Han var ikke i forhold med Appellant 2, tidligere Klager (Biologisk mor), da pigerne blev anbragt.
Det var fantastisk for ham at blive far til Barn. Tiden på Institution med Barn var den bedste periode i hans liv. Han var først i tvivl om, hvorvidt han kunne klare at være far, men det fandt han hurtigt ud af, at han godt kunne. Efter Institution havde de samvær med Barn i en time om måneden. Plejefar og en psykolog var til stede under samværene. Han fik ros under samværene, og han føler, at han udviklede sig og tog psykologens råd til sig fra gang til gang.
Forældrekompetenceundersøgelsen blev lavet længe inden, Barn blev født. Der kunne derfor ikke laves samspilsundersøgelser, men de skulle i stedet del-tage i nogle øvelser, hvor de skulle lade som om, de talte til Barn. Da foræl-drekompetenceundersøgelsen blev lavet, var han fortsat i tvivl om, hvordan han skulle agere som far. Efter Barns fødsel har han ikke været i tvivl.
3
Samværsbeskrivelserne er lavet af to andre psykologer. Han er enig i indholdet af disse samværsbeskrivelser.
De har ikke søgt om samvær efter forældreansvarslovens § 20a. Han synes, at Barn er blevet rykket rigelig rundt, så når de ikke har søgt, skyldes det et hensyn til Barn. Hvis sagen ender med, at Barn ikke skal bortadopteres, vil de snarest muligt søge genoptagelse af samværet.
Han har ikke fået tilbud om hjælp til at udvikle sine forældrekompetencer.
Appellant 2, tidligere Klager (Biologisk mor) har forklaret, at hun kan tilslutte sig Appellant 1's, tidligere Klager (Biologisk far) forkla-ring. Hun skulle været startet på uddannelsen til social- og sundhedsassistent i januar, men opstarten er blevet udskudt, fordi hendes mor døde i november 2024. Hun starter til sommer.
Hun har Diagnose 4, Diagnose 3 og periodisk Diagnose 1. Det er planen, at hun skal opstarte medicinsk behandling.
Hun og Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far) har et godt forhold, hvor de gensidigt viser god forståelse for hin-andens udfordringer. Hun har tidligere levet i forhold med vold både fysisk og psykisk, men sådan er det slet ikke i forholdet med Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far).
Hendes to piger er nu 3 og 10 år gamle. De er begge frivilligt anbragt. Hun le-vede i et voldeligt forhold, og pigerne blev anbragt efter, at hun flere gange for-gæves havde søgt hjælp. Pigerne har desværre taget skade, fordi hun ikke for-måede at bryde ud af det voldelige forhold. Pigerne har det godt, der hvor de er nu. Hun har støttet samvær med pigerne i henholdsvis 1 og 1 ¼ time en gang om måneden.
Allerede inden forældrekompetenceundersøgelsen fik de at vide af kommunen, at kommunen ville bortadoptere Barn helt fra fødslen. Hun var meget pres-set, da forældrekompetenceundersøgelsen blev gennemført. Hun var gravid, og hendes far havde lige begået selvmord, så hun husker faktisk ikke meget af, hvad der foregik i løbet af undersøgelsen.
Efter opholdet på Institution efterspurgte hun og Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far) hjælp til at udvikle deres forældrekompetencer. Sagsbehandleren sagde, at hun ville kigge på det, men de hørte ikke noget, selvom de rykkede.
Samværene med Barn er gået godt, selvom hun på grund af sin sociale angst har haft svært ved at være sammen med så mange mennesker. Der er flere gan-ge sket det, at psykologen har standset samværet før tid, fordi Barn havde brug for ro, og det har de accepteret.
4
Barn er en glad og rask dreng. Han er meget aktiv og har ikke let til gråd. Samarbejdet med plejefamilien har været fantastisk. Under samværene lyttede de meget til psykologens råd. Psykologen konstaterede selv, at Barn var me-get glad for at se Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far). Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far) fik ros for sin måde at håndtere samværene og for sin evne til at læse Barn. Hun fik nok mindre ros, og det skyldes primært hendes sociale angst.
De har talt meget om, hvorvidt de skal søge samvær med Barn, efter han er placeret hos adoptanterne. De har dog foreløbig besluttet, at det er bedst for Barn, at der ikke er samvær lige nu. Det sker også af hensyn til adoptanterne.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og pro-cederet i overensstemmelse hermed.
Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far) og Appellant 2, tidligere Klager (Biologisk mor) har supplerende
anført, at samværsobservationerne ikke støtter den prognosevurdering, der fremgår af forældrekompetenceundersøgelsen. Sagen bør derfor udsættes med henblik på tilvejebringelse af yderligere oplysninger om deres forældreevne og prognosen for udvikling heraf. Betingelserne for anbringelse af Barn efter barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, er ikke opfyldt, og der er med de forelig-gende oplysninger ikke en høj grad af sandsynlighed for, at de uanset støttefor-anstaltninger varigt vil være ude at stand til at varetage omsorgen for Barn. Kravene til sandsynliggørelsen af den manglende forældreevne er særligt skærpet, når der som her er tale om bortadoption af et helt lille barn. Betingel-serne for adoption er derfor ikke opfyldt.
Ankestyrelsen har supplerende anført, at Ankestyrelsens afgørelse er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, og at betingelserne for bortadoption er op-fyldt.
Den beskikkede advokat for Barn har til-sluttet sig det, der er anført af Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far) og Appellant 2, tidligere Klager (Biologisk mor), og har yderligere anført, at samværsbeskrivelserne, der er foretaget efter forældrekompetenceundersøgelsen, ikke forelå for Ankestyrelsen, da Ankestyrelsen traf afgørelse i sagen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Navnlig på baggrund af indholdet af forældrekompetenceundersøgelserne af 7. december 2023 sammenholdt med udtalelsen af 19. marts 2024 afgivet af den børnesagkyndige i Ankestyrelsen, statusbeskrivelserne fra Institution og samværsbeskrivelserne finder landsretten ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på indhentelse af tillæg til forældrekompetenceun-dersøgelserne.
5
Landsretten tiltræder derfor, at Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far) og Appellant 2's, tidligere Klager (Biologisk mor) principale påstand om udsættelse ikke er taget til følge.
Det følger af adoptionslovens § 9, stk. 2, at adoption i særlige tilfælde kan med-deles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Efter § 9, stk. 3, kan adoption efter stk. 2 meddeles, hvis betingelserne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, for anbringelse uden for hjemmet er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinui-teten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.
Som anført i Højesterets dom, refereret i UfR 2019.1565, kan det udledes af for-arbejderne til § 9, stk. 3, at der skal være en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene uanset støtteforanstaltninger i hjemmet ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet.
Det fremgår videre af forarbejderne til adoptionslovens § 9, stk. 3, at barnets alder har betydning ved vurderingen af, om det er sandsynliggjort, at forældre-ne varigt er uden forældreevne, og at der alt andet lige skal mere til at sandsyn-liggøre, at dette er tilfældet, hvis der er tale om et helt lille barn, end hvis der er tale om et større barn, hvor det har været muligt at vurdere forældreevnen og relationen mellem barnet og forældrene i en periode. Er der tale om et helt lille barn, stilles der således større krav til sandsynliggørelsen af den manglende forældreevne.
Ankestyrelsen har den 22. februar 2024 stadfæstet afgørelsen af 10. januar 2024 fra Børn- og Ungeudvalget i Kommune, hvorefter Barn skal være an-bragt uden for hjemmet efter barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, med en genbehand-lingsfrist på 3 år.
Efter indholdet af disse afgørelser sammenholdt med indholdet af forældre-kompetenceundersøgelserne og sagens oplysninger i øvrigt tiltræder landsret-ten, at betingelserne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, for anbringelse af Barn uden for hjemmet er opfyldt.
Spørgsmålet er herefter, om der er en høj grad af sandsynlighed for, at foræl-drene uanset støtteforanstaltninger ikke vil blive i stand til at varetage omsor-gen for Barn. Af de grunde, der er anført af byretten, og da det, der er anført for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at denne betin-gelse er opfyldt.
Landsretten finder endvidere, at væsentlige hensyn til kontinuiteten og stabili-teten i Barns opvækst indebærer, at adoption er bedst for ham, og landsretten
6
tiltræder derfor, at betingelserne for adoption uden samtykke efter adoptions-lovens § 9, stk. 2 og 3, er opfyldt.
Som anført er der en høj grad af sandsynlighed for, at Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far) og Appellant 2, tidligere Klager (Biologisk mor) varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, og at de heller ikke med støtteforanstaltninger vil kunne blive i stand til dette. Alternativet til adoption vil derfor være, at Barn med en høj grad af sandsynlighed vil skulle tilbringe hele sin barndom hos en professionel plejefamilie med den usikkerhed, dette indebærer, bl.a. med hensyn til, at pleje-forholdet kan blive opsagt.
Landsretten finder derfor, at der foreligger sådanne helt særlige omstændighe-der og tungtvejende hensyn til barnets bedste, at adoption uden samtykke er forenelig med Menneskerettighedskonventionens artikel 8 og FN’s børnekon-vention.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 05-02-2025 kl. 10:00
Modtagere: Advokat (H) Janny Lundhus Mikkelsen, Appellant 2, tidligere Klager (Biologisk mor), Indstævnte Ankestyrelsen, Appellant 1, tidligere Klager (Biologisk far)